Kendelse af 14-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-12-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2011-2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har i afgørelse af 2. december 2014 nægtet klageren fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2011-2013, idet de ikke har anset virksomheden for at være erhvervsmæssig. Klageren har den 23. juni 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2013.

Oplysninger om virksomheden

Klageren har siden 1. marts 2009 drevet agentur med tekstiler, beklædning, fodtøj mm.

Klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at klageren har været i tøjbranchen i ca. 55 år, samt at klageren har arbejdet for [virksomhed1] i 40 år. Klageren fik i 2009, efter han fratrådte stillingen hos [virksomhed1], tilbud om at fungere som underagent for [virksomhed2] ApS, der på daværende tidspunkt havde en aftale med [virksomhed3] GMBH og fra 2012 en aftale med [virksomhed4]. Klageren tog imod tilbuddet, og har siden 2009 fungeret som underagent.

Klageren har til SKAT oplyst, at han bruger 6-8 dage om måneden på virksomheden. Det fremgår af SKATs afgørelse af 2. december 2014, at klageren samtidig med virksomheden har haft indtægter fra lønmodtagerarbejde og pension.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 2. december 2014, at klageren har selvangivet følgende resultater for virksomheden i indkomstårene 2009-2013:

Klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at virksomhedens underskud skyldes, at der har været en del kørsel til kunder uden opnåelse af ordre. Repræsentanten har endvidere oplyst, at det er deres opfattelse, at klageren ikke kunne opnå kunder på en billigere måde, da det ville være dyrere for klageren med annoncering, googleannoncer, søgeoptimering, deltagelse i messer og lignende.

Repræsentanten har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen til SKAT indsendt resultatopgørelse for [virksomhed2] ApS for indkomståret 2014 samt følgende redegørelse fra [person1]:

”Beskrivelse af arbejdsforhold vedrørende [person2]

Da [person2] bliver pensioneret fra [virksomhed1] A/S i 2009,

Tilbyder jeg ham at fungere som under-agent på mærket "[virksomhed3]" i Danmark. Jeg er selv agent for dem i Danmark og Sverige, men har på grund af stigende aktivitet med andre mærker, ikke mulighed for at afsætte den krævede tid til [virksomhed3].

Jeg bliver afregnet 10 % provision fra [virksomhed3] GMBH, og giver [person2] 8 % for hans indsats.

Da [person2] overtager salget i Danmark omsætter vi for ca. 54.000 € (Vedlagt omsætningsliste for 2013 og tidligere) med en stigende tendens, sammenlignet med tidligere år.

Denne omsætning ville afføde en provision på ca. 32.500 kr. pr. år, hvilket skulle være nok til at dække eventuelle driftudgifter samt give et lille overskud.

Desværre rammer finanskrisen også vores branche, og omsætningen falder i 2010 til ca. 38.000 €, hvilket kun udløser en provision på 22.800 kr.

Optimistiske som vi er, betragter vi denne nedgang i omsætningen, som et enkeltstående tilfælde, og beslutter at forsøge at øge omsætningen for de kommende år.

Dette kommer desværre ikke til at ske, tværtimod dykker omsætningen yderligere med 7 % i 2011 til 35.500 €. hvilket medfører endnu en reduktion i provisionen så den falder til 21.300 kr.

Da dette er en meget uholdbar situation for både [person2] og mig, begynder vi at se på mulighederne for at han eventuelt medtager et andet mærke ved siden af [virksomhed3].

I 2012 indgår vi derfor en aftale med "[virksomhed4] S/L" Fra Spanien om at repræsentere dem i Skandinavien.

Det er således i denne branche at de første provisioner, på nyopstartede mærker ofte først begynder at indgå ca. 8 måneder efter første salg. Dette skyldes de omstændigheder at varen først bliver sat i produktion når den er solgt, hvilket medfører en levering ca. 6 måneder efter salg. Derefter har kunden typisk 1 måneds kredit og inden registrering af betaling og afregning af provision, går det typisk 2 måneder.

Desværre viser det sig at mærket ikke generer den forventet omsætning, samt at firmaet er utrolig langsomme til at udbetale selv de små beløb vi har til gode. Vi er igen optimistiske og tillægger det opstartsvanskeligheder, men tjener på den anden side heller ikke rigtig nogen penge.

Samtidig sker der dog det glædelige at [person2] formår at øge omsætningen for [virksomhed3] i 2012, til 42. 500 €, således at provisionen stiger til 25.500 kr.

Omsætningen i 2013 ligger på næsten sammen niveau. Dog stadig ikke nok til at generer overskud, men der begynder at komme ordre ind på [virksomhed4]s mærker, så vi vælger at fortsætte.

I 2014 øger [person2] igen omsætningen til 44.500 € for [virksomhed3], med en provisions udbetaling på, 26.700 kr. samtidig begynder der at komme provisioner fra [virksomhed4], hvor der er udbetalt ca. 7.500 kr. i 2014. Desværre ikke i det forhold som vi havde håbet på, da mange af de solgte varer ikke holder kvaliteten, og derfor er reklamationsberettiget!

Sammenholdt med en utrolig lang ekspeditionstid for provisionsudbetalinger fra firmaet, er det endnu ikke lykkes os at få overskud ud af samhandlen, og vi overvejer derfor kraftigt at stoppe samarbejdet. Vi vil dog først sikre vores tilgodehavende, samt have et nyt mærke kørt i stilling, før vi stopper med samarbejdet.

Dette er i store træk en beskrivelse af [person2]s funktion og økonomiske forhold som underagent for [virksomhed2] APS. Skulle der være yderligere forhold de ønsker belyst, er de velkomme til at kontakte mig.”

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren desuden indsendt resultatopgørelser for [virksomhed2] ApS for indkomstårene 2010, 2012 og 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...) Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011-2013 udløb den 1. maj. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8,

Det er også SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

SKAT afgør derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2011-2013 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

De indsendte bemærkninger har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse. Der er ikke indsendt bemærkninger der skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved SKATs afgørelse af sagen.”

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været i høring hos Skattestyrelsen forud for retsmøde. Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...) Formelt

Klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for 2011-2013 blev modtaget af SKAT den 23. juni 2015. Anmodningen er sendt til SKAT både via klagers skattemappe i TastSelv samt direkte til sagsbehandleren af den tidligere afgjorte skattesag vedrørende den skattemæssig bedømmelse af klagers virksomhed (SKATs afgørelse af 2. december 2014). Det er den samme sagsbehandler, der har behandlet og truffet afgørelsen i den påklagede genoptagelsessag.

Til anmodningen om genoptagelse var vedlagt redegørelse fra klagers samarbejdspartner, [person1], samt resultatopgørelse for 2014 som underbygger denne.

SKAT har i afgørelsen af 28. juli 2015 truffet afgørelse om, at klager ikke kan få skatteansættelsen ekstraordinært genoptaget for indkomstårene 2011-2013, da betingelserne ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at anmodningen om genoptagelse for så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013 er omfattet af de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, idet anmodningen er modtaget hos SKAT før udløbet at den ordinære genoptagelsesfrist senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2011, udløb således den 1. maj 2015, for 2012 den 1. maj 2016 og for 2013 den 1. maj 2017.

Det er dermed alene indkomståret 2011, der skulle behandles efter de ekstraordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 27.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 28. juli 2015 at klager ikke kan få sin skatteansættelse ekstraordinært genoptaget for indkomståret 2011-13, da betingelserne ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Det vil sige at genoptagelsesanmodningen er blevet behandlet på baggrund af de ekstraordinære genoptagelsesregler. SKAT ses derved at have foretaget en sagsbehandling fejl, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Skattestyrelsen finder dog, at fejlen ikke konkret kan medføre afgørelsens ugyldighed for så vidt angår de to indkomstår, der skulle have været behandlet efter der ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Se nærmere nedenfor.

Materielt

Ordinær genoptagelse

For at der kan ske genoptagelse af en skatteansættelse, skal skatteyderen have fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har fremlagt nye oplysninger, som består af en redegørelse fra samarbejdspartneren, [person1], samt resultatopgørelse for 2014 som underbygger denne. Endvidere har han under klagesagen ved Skatteankestyrelsen fremsendt resultatopgørelser for [virksomhed2] ApS for indkomstårene 2010, 2012 og 2015.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren ikke ved det fremlagte har fremlagt oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for 2012 og 2013. Skattestyrelsen er enig med Skatte-ankestyrelsen i, at beskrivelse af omsætningens størrelse for 2009-2014, klagerens funktion som underagent for [virksomhed2] ApS samt resultaterne for [virksomhed2] ApS ikke ændrer på det faktum, at klagers virksomhed fortsat har underskud, og at der ikke var udsigt til at virksomheden ville blive rentabel. Heller ikke oplysningerne vedr. [virksomhed2] ApS dokumenterer, at klagers virksomhed havde udsigt til at opnå et positivt resultat i de påklagede indkomstår.

Det fremgår af såvel SKATs forslag af 23. juni 2015 samt afgørelsen af 28. juli 2015, at Skattestyrelsen har modtaget redegørelsen fra klagers samarbejdspartner, [person1], hvorfor de modtagne oplysninger ved anmodningen af 23. juni 2015 således må anses at have indgået i SKATs bedømmelse af sagen.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at SKATs afgørelse ud fra en konkret væsentlighedsvurdering bør stadfæstes, idet klager ikke materielt ville have opnået et anderledes skattemæssigt resultat af genoptagelsesanmodningen vedr. skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013, såfremt anmodningen rettelig var afgjort efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26.

Sagsbehandlingsfejlen har således ikke ført til en materiel urigtig afgørelse, som vil være urimelig at opretholde, jf. Den juridiske vejledning afsnit A.A.7.5 - Formelle mangler eller fejl.

Ekstraordinær genoptagelse

For så vidt angår indkomståret 2011 var den ordinære genoptagelsesfrist den 1. maj 2015 overskredet ved modtagelsen af genoptagelsesanmodningen den 23. juni 2015. Der er således alene mulighed for ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen for dette år, hvis klager opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 (objektive kriterier eller særlige omstændigheder) og § 27, stk. 2 (6-måndersfristen for kundskab).

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at ekstraordinær genoptagelse forudsætter, at der er nye faktiske oplysninger i sagen, der kan begrunde, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal ændres. Dette er som anført oven for ikke tilfældet.

Skattestyrelsen finder i øvrigt ikke, at klager har godtgjort, at han opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 eller at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af såvel SKATs forslag af 23. juni 2015 samt afgørelsen af 28. juli 2015, at Skattestyrelsen har modtaget redegørelsen fra klagers samarbejdspartner, [person1], hvorfor de modtagne oplysninger ved anmodningen af 23. juni 2015 således må anses at have indgået i SKATs bedømmelse af sagen.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse for 2011.

Vi kan på denne baggrund tiltræde Skatteankestyrelsen indstilling om at stadfæste SKATs afgørelse. (...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært at skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2013 skal genoptages under henvisning til skatteforvaltningslovens bestemmelser om genoptagelse.

Repræsentant har fremført følgende:

”Vi skal herved påklage den af SKAT [by1] trufne afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af ændring af skatteansættelsen for 2011, 2012 og 2013.

Afgørelsen er truffet ved skrivelse af 28. juli 2015, som der henvises til.

Vi har kommenteret det udsendte forslag herom af 23. juni 2015, jf. afgørelsen, fra og med side 1.

(...)”

Af SKATs afgørelse fremgår følgende forklaringer, som henvist til af klageren i klageskrivelsen:

”I fortsættelse af nedennævnte e-mail af 23. juni 2015 har vi modtaget kopi af din skrivelse af samme dato med afslag på genoptagelse af skatteansættelsen.

I vor e-mail henviser vi til redegørelse fra skatteyders samarbejdspartner [person1], som er dateret den 17. februar 2015, og der foreligger en resultatopgørelse for 2014, som underbygger denne.

Der er samtidig anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne, jf. skatteforvaltningsloven

§ 27, stk. 1-8.

Generelt:

Den skattepligtige har et egentligt retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen.

Der henvises endvidere følgende uddrag fra nr. 8:

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Vi skal derfor anmode Dem om at genoptage ændringer af skatteansættelser for 2011, 2012 og 2013.”

Repræsentant henviser i ovenstående til mail af 23. juni 2015 med anmodning om genoptagelse, hvoraf fremgår:

”Idet der henvises til vor seneste e-mail af 11. november 2014 inden modtagelse af afgørelse af 2. december 2014, om ændring af skatteansættelser for 2011, 2012 og 2013 skal vi herved anmode om genoptagelse af skattesagen, for så vidt angår bedømmelse af skatteyders virksomhed, og dermed grundlag, for godkendelse af skattemæssige driftsunderskud.

Siden afgørelsen har vi modtaget redegørelse fra skatteyders samarbejdspartner [person1], og der foreligger en resultatopgørelse for 2014, som underbygger denne.

Redegørelsen fra [person1] medsendes som vedhæftet fil.

Der er samtidig anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne under kontakt i skatteyders skattemappe, jf. vedhæftede fil.”

Repræsentanten har supplerende fremført følgende:

”(...) SKAT´s afgørelse skal som udgangspunkt erklæres for ugyldig, da SKAT ikke har behandlet anmodningen for 2012 og 2013 i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og efter § 27, stk. 1 for 2011.

Det er vores opfattelse, at SKAT har begået en sagsbehandlingsfejl, idet de sendte en afgørelse til klageren, uden at behandle anmodningen i overensstemmelse med ovennævnte.

En konkret vurdering af virksomhedens forhold, og de nye faktiske oplysninger, kan have haft indflydelse på sagens afgørelse ved SKAT, hvis SKAT havde behandlet anmodningen.

Henset til at [person2]s virksomhed har været i en etableringsfase kan det ikke udelukkes, at klageren har fremlagte nye oplysninger, som kan have haft indflydelse på sagens udfald.

Der skal i hvert fald understreges, at SKAT først har modtaget redegørelsen dateret 17. februar 2015 fra [person1] den 23. juni 2015, sammen med anmodningen om genoptagelse.

Da sagsbehandleren ved SKAT allerede samme dag afsender forslag til afvisning af genoptagelse må det være dokumenteret, at der ikke er taget stilling til om der er indgivet nye faktiske oplysninger.

I hvert fald kan det ikke udelukkes, at redegørelsen slet ikke er indgået i SKAT´s bedømmelse af sagen.

Redegørelsen dokumenter at der har været den af [person1] forventede intensitet, og et økonomisk resultat, som efter de anførte oplysninger anses for tilfredsstillende.

Af de allerede fremsendte skriftlige indlæg fremgår også følgende:

Med afsæt i den indsendte redegørelse fra [person1] mener vi, at virksomheden har afspejlet, og dokumenteret, den fornødne og forventede seriøsitet, som kendetegner en erhvervsmæssig drevet virksomhed.

Der har været helt klare målsætninger for virksomhed, som er afstemt med samarbejdspartneren, der ligeledes understøtter forretningsgrundlaget.

[person2] har over 40 års erfaring inden for branchen, hvor der også er opbygget et ikke ubetydeligt netværk inden for denne, der må betragtes som en klar fordel for virksomhed, og som selvfølgelig stadig udbygges i takt med at nye kunder kommer til.

Som det fremgår af redegørelsen var kunderne økonomisk pressede, hvorfor der blev handlet til lave priser, og det var ikke usædvanligt, at kunderne måtte afbestille ordrer, som følge heraf. Nogle leverandører gjorde det heller ikke nemt for virksomheden, hvis deres varer var defekte, og derfor blev returneret. Også her kostede det tab af provision.”

Repræsentanten har endvidere anført følgende:

”(...) Vi har derfor anmodet om aktindsigt i skattemedarbejderens sagsnotat. Dette har vi modtaget ved skrivelse af 31. august 2018.

Sagsnotatet er udfyldt af sagsbehandleren den 30. oktober 2015, altså efter at sagen er afsluttet ved SKAT.

Dette er mangelfuldt udfyldt, idet er ikke er anført noget under baggrund for opstart af sag, ligesom der ikke indgår sagsbehandlerens kommentarer, overvejelser eller begrundelsen for at afvise genoptagelsen.

Vi mener ikke at sagsbehandleren har fulgt lovgivningsmæssige og administrative forskrifter ved behandling af anmodningen om genoptagelse.

Skatteyder er i øvrigt heller ikke blevet partshørt om de indsendte oplysninger, som burde have dannet grundlag for den endelige afgørelse.

Skattemyndigheden har dermed begået flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, som krænker skatteyders retssikkerhed, hvilket må medføre afgørelsens ugyldighed.”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens sagsbehandler på forespørgsel oplyst, at den manglende partshøring består i, at SKAT ved behandlingen af sagen ikke har indkaldt materiale, spurgt yderligere ind til sagen samt behandlet sagen på én dag.

Repræsentanten har til et telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 14. juli 2018 oplyst, at de nye oplysninger i sagen består af redegørelsen fra [person1] samt resultatopgørelserne fra [virksomhed2] ApS. Oplysningerne dokumenterer, ifølge repræsentanten, at der var tale om en virksomhed, hvor der var udsigt til, at den vil kunne give overskud, da det gik godt for det selskab, som klageren fungerede som underagent for. De særlige omstændigheder, som ifølge repræsentanten taler for genoptagelse, består i, at SKAT ikke har taget stilling til alle relevante forhold i deres afgørelse, navnlig redegørelsen fra [person1] samt det faktum, at omsætningen steg fra 2011 til 2015. Repræsentanten har henvist til, at klageren modtog forslag til afgørelse i genoptagelsessagen samme dag, som repræsentanten indsendte redegørelsen fra [person1].

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2015 for indkomståret 2011, 1. maj 2016 for indkomståret 2012 og 1. maj 2017 for indkomståret 2013. Klagerens repræsentant har fremsendt anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne den 23. juni 2015. Anmodningen ligger for så vidt angår indkomståret 2011 således udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, men inden for den ordinære ansættelsesfrist for indkomstårene 2012 og 2013.

Spørgsmålet om genoptagelse skal således for indkomståret 2011 afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, og for indkomstårene 2012 og 2013 afgøres efter skatteforvaltningslovens § 26.

Ugyldighed

Officialprincippet er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter det er myndigheden, der har ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, før der træffes afgørelse. Det påhviler myndigheden selv at fremskaffe alle relevante oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at parten medvirker ved sagens oplysning. Oplysningspligtens omfang eller udstrækning tager udgangspunkt i det materielle retsgrundlag og hensynene, der ligger til grund for reglerne om sagsoplysning.

Det er således en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er tilstrækkeligt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen.

Myndighedernes undersøgelsespligt må udstrækkes til, hvad der i det enkelte tilfælde er nødvendigt og tilstrækkeligt for at træffe en materielt rigtig afgørelse. Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en ansættelsesændring.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse hertil. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

I klagen er det anført, at klageren ikke er blevet partshørt om de oplysninger, som burde have dannet grundlag for den endelige afgørelse. Repræsentanten har uddybende forklaret, at den manglende partshøring består i, at SKAT ikke har anmodet om materiale, eller spurgt ind til noget vedrørende sagen.

Henset til at sagen vedrører klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne, og at klageren selv har indsendt det materiale, som efter hans opfattelse kan berettige til genoptagelse, finder Landsskatteretten, at SKAT ikke har handlet i strid med officialprincippet. Ligeledes ses der ikke at være grundlag for at antage, at klageren ikke er blevet partshørt om de faktiske forhold, der har dannet grundlag for den endelige afgørelse.

Det følger af forvaltningslovens §§ 22-24, at en afgørelse skal være begrundet, og at begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retskilder, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning.

SKAT har i afgørelse af 28. juli 2015 behandlet klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse. For indkomstårene 2012 og 2013 var fristen for ordinær genoptagelse ikke udløbet, da klageren indgav anmodningen om genoptagelse den 23. juni 2015.

SKAT har i afgørelsen henvist til reglerne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og reglerne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

SKAT har endvidere anført i begrundelsen, at der ikke er indsendt bemærkninger der skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved SKATs afgørelse af sagen.

Landsskatteretten finder derfor efter en konkret væsentlighedsvurdering, at afgørelsen ikke lider af sådanne begrundelsesmangler, at det medfører ugyldighed.

Ordinær genoptagelse

Repræsentanten har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen med henvisning til, at der foreligger nye oplysninger, som skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget på tidspunktet for SKATs oprindelige stillingtagen til sagen.

De nye oplysninger består af en redegørelse fra [person1] samt resultatopgørelserne fra [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlige karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen. Det er henset til, at de nye oplysninger består af en beskrivelse af omsætningens størrelse for perioden 2009-2014, klagerens funktion som underagent for [virksomhed2] ApS samt resultaterne for [virksomhed2] ApS. En beskrivelse af omsætningens størrelse ændrer ikke på det faktum, at virksomheden fortsat har underskud, og at der ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel. Landsskatteretten finder endvidere, at de indsendte oplysninger vedrørende [virksomhed2] ApS ikke dokumenterer, at klagerens virksomhed i de påklagede år havde udsigt til at opnå et økonomisk positivt resultat.

Der kan således ikke ske ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2013.

Ekstraordinær genoptagelse

I de tilfælde, hvor fristen for anmodning om ordinær genoptagelse er overskredet, kan en genoptagelse kun foretages i de tilfælde nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Bestemmelsen forudsætter, at der er nye faktiske oplysninger i sagen. Der er, som anført ovenfor, ikke nye faktiske oplysningerne i sagen, der kan begrunde, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal ændres.

Det skal endvidere bemærkes, at betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, ikke er opfyldt, ligesom Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningsloves § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er lagt vægt på, at SKAT har medtaget de nye oplysninger i sagen. Det fremgår således af SKATs afgørelse af 28. juli 2015, at SKAT sammen med anmodningen om genoptagelse har modtaget redegørelsen fra [person1].

Der kan således ikke ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.