Kendelse af 12-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Indkomståret 2013

Aktieindkomst

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 268.058 kr., idet avance ved salg af andelsbevis i haveforening er anset for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i maj 1997 erhvervede en bygning (et kolonihavehus) på en lejet grund af matrikel nr. [...1] [by1] by, [by2], beliggende på parcel [adresse1] i haveforeningen [x1] i [by3].

Ifølge skødet medfulgte ved købet den sælger tilhørende ret til at være medlem af haveforeningen og den dermed forbundne ret til at bruge, benytte og bebygge parcel [adresse1], og købesummen udgjorde 230.000 kr.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klageren den 5. september 2009 anmodede om et bindende svar på, om han kunne sælge kolonihavehuset skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. SKAT besvarede spørgsmålet den 16. oktober 2009 som følger:

”Ja for så vidt angår salgssummen for selve bygningen/kolonihavehuset. Derimod afgør SKAT, at salgssummen for andelsbeviset og dermed salgssummen for din ideelle andel af haveforeningens samlede areal er skattepligtig for dig – se SKAT’s begrundelse.”

Klageren klagede over det bindende svar til Skatteankenævnet, som besvarede spørgsmålet med et ”Ja vedr. kolonihavehus. Nej vedr. salg af andelsbevis.” Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse ved kendelse af 16. august 2011.

Af de faktiske oplysninger i Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a. følgende:

”Klageren lejer som medlem af haveforeningen parcel [adresse1] for et tidsrum på højest 30 år. Han har betalt indskud til haveforeningen og har modtaget et andelsbevis. Klageren og dennes bror har benyttet huset i ferier og weekender.

Da [by2] Kommune er i gang med at ændre status for kolonihaveområdet til helårsbeboelse, påtænker klageren at sælge kolonihaven, da han ikke har brug for to helårsboliger.

Af det fremlagte andelsbevis fremgår følgende:

”ANDELSBEVIS OG VEDTÆGTER

FOR

ANDELSHAVERFORENINGEN

”[x1]”

Navn: [person1]

Adr: [adresse2], [by3]

Er den 16-5-97 optaget i foreningen under havenummer under havenummer 27, hvis areal udgør 875 ca. kvadratmeter, samt indskrevet i protokollen.

(...)”

Af de fremlagte vedtægter for foreningen fremgår følgende:

§ 1 FORENINGENS NAVN OG FORMÅL

Navnet er Andelshaveforeningen ”[x1]”, oprindeligt stiftet som haveforening, og overgået til Andelsforening i 1964.

Foreningens formål er at administrere matr.nr. [...1] af [by1] By og bevare dette areal som haver med sommerbeboelse, samt at give arealet et så pænt udseende som muligt.

§ 2 MEDLEMSKAB

Som medlem kan optages enhver myndig mand eller kvinde, der godkendes af bestyrelsen som andelshaver og påføres andelsbeviset, og som forpligtiger sig til at overholde foreningens til enhver tid gældende love, generalforsamlingens beslutninger, ledelsens forskrifter og ordensreglement m.v.

(...)

§ 8 SOLIDARISK ANSVAR

Andelshaverne er solidarisk ansvarlig med sin andel for foreningens forpligtelser og hæfter én for alle og alle for én.

(...)

§ 9 HAVEAFGIFT M.M.

Haveafgiften fastsættes hvert år af den ordinære generalforsamling, således at den er tilstrækkelig til dækning af alle udgifter vedrørende foreningens drift. Betales mdr. forud.

Beløbet udregnes i forhold til (m2) kvadratmeter have, som tidligere er opmålt.

(...)

§ 11 MEDLEMSPLIGTER

Enhver andelshaver er automatisk medlem af foreningen ved påførelse på andelsbeviset og betaling af indmeldelsesgebyr, som fastsættes af generalforsamlingen. Ved oprettelse af nyt andelsbevis betales nyt indskud.

§ 11A NY OVERDRAGELSE

Overdragelse af en andel ved salg eller gave kan alene ske med forudgående samtykke af foreningens bestyrelse, hvilket samtykke dog ikke kan nægtes uden rimelig grund.

Samtykke til overdragelse kan kun gives, dersom erhververen forpligter sig til at indtræde som medlem af foreningen og i forbindelse hermed overtager alle overdragerens rettigheder og forpligtelser i forhold til foreningen.

Alle foreningens tilgodehavender hos overdrageren skal afvikles, før nyt medlem kan overtage haven.

Såfremt foreningen har stillet kaution for lån, overdrageren har optaget, er samtykke ligeledes betinget af at erhververen overtager dette lån på uændrede vilkår, eller lånet indfries i forbindelse med overdragelsen.

(...)

§ 16

Opløsning ved likvidation m.m. forestås af 2 likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen og som vurderer hver enkelt havelod, arealets størrelse, havens stand og beplantning og den på arealet beliggende bebyggelse samt friarealer.

Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af evt. gæld m.m., deles den resterende formue mellem de til enhver tid værende andelshavere i forhold til ovenstående.

(...)””

Klageren indbragte Landsskatterettens kendelse for byretten, som afsagde dom i sagen den 21. december 2012. Ved dommen fik Skatteministeriet medhold, og klageren ankede herefter dommen til Østre Landsret, som ved dom af 11. september 2014 stadfæstede byrettens dom.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klageren den 1. juni 2013 solgte kolonihavehuset og andelsretten for i alt 960.000 kr. Den offentlige ejendomsværdi af kolonihavehuset udgjorde pr. 31. december 2012 560.000 kr. og 540.000 kr. pr. 1. juni 2013.

Under sagens behandling i SKAT har klageren efter anmodning fra SKAT indsendt en avanceopgørelse i forbindelse med salget. Det fremgår af denne, at der i forbindelse med salget er opgjort et tab på 93.500 kr.

Ved opgørelsen af tabet er der taget udgangspunkt i en kontant anskaffelsessum på 240.500 kr., hvortil kommer købsomkostninger på 20.000 kr. og 10.000 kr.s tillæg på i alt 160.000 kr. Den kontante salgspris er opgjort til 400.000 kr., hvortil kommer salgsomkostninger på 73.000 kr.

Under SKATs behandling af sagen har klageren til dokumentation af salgsomkostningerne fremlagt kopi af faktura af 29. maj 2013 udstedt af en ejendomsmægler i [by3] lydende på i alt 70.480 kr. inkl. moms.

Til dokumentation af købsomkostninger har klageren fremlagt kopi af kvittering for betaling af stempel- og skødeomkostninger på i alt 5.460 kr. og oplysninger om betaling af indmeldelsesgebyr på 10.000 kr., svarende til købsomkostninger på i alt 15.460 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 268.058 kr., idet avance ved salg andelsbeviset i haveforeningen er anset for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

Der er herved henvist til følgende:

”I forbindelse med SKATs indkaldelse af materiale til brug for sagsbehandlingen har du vedlagt en avanceopgørelse som udviser et underskud på kr. 93.500. Beregningen er foretaget efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det fremgår imidlertid af Østre Landsrets dom af 11.9.2014, at det kun er selve bygningen der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2, mens andelsbeviset ikke er omfattet af denne bestemmelse, men derimod skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 1 stk. 2 jf. samme lovs § 12.

Den medsendte opgørelse er således opgjort på baggrund af et forkert regelsæt.

På baggrund af ovenstående har SKAT foretaget avanceopgørelse i forbindelse med salget af andelsbeviset i haveforeningen [x1].

I denne forbindelse er den del af den samlede salgssum som vedrører selve kolonihavehuset/bygningerne udskilt fra opgørelsen, idet denne del er omfattet af skattefritagelsen ved salg af ejendomme jf. ejendomsbeskatningslovens § 8 stk. 2.

I forbindelse med opgørelsen har SKAT anmodet Ejendomsvurderingsmyndighederne om, at vurdere handelsværdien på salgstidspunktet.

Det fremgår af redegørelsen, at handelsværdien på selve ejendommen/kolonihavehuset på salgstidspunktet er vurderet til at ligge på mellem kr. 500.000 og kr. 560.000. Ved denne vurdering er der henset til de handelspriser der har været i 2013 og når der henses til handelsniveauet generelt for denne type ejendomme i samme haveforening er der ikke fundet anledning til at ansætte en højere handelsværdi, særligt henset til at ejendommen alene er på 39 m2 beboelse.

SKAT anser på denne baggrund handelsværdien på salgstidspunktet for at udgøre kr. 560.000.

De forskellige komponenter i forbindelse med avanceopgørelsen er herefter opgjort således:

Salgssum som skal indgå i avanceopgørelsen:

Vedr. salgsomkostninger:

Der er indsendt en avanceopgørelse, hvor salgsomkostningerne er angivet til kr. 73.000.

Der er indsendt dokumentation for salgsomkostninger på 70.480. Der er tale om diverse mægleromkostninger som er samlet faktureret fra [virksomhed1].

Der er ikke indsendt yderligere dokumentation.

Der skal ske en fordeling af salgsomkostningerne på henholdsvis hus og andelsbevis. Dette foretages således:

Den andel af salgsomkostningerne der kan henføres til andelsbeviset udgør således kr. 29.667.

Anskaffelsessum for andelsbevis som skal indgå i avanceopgørelsen:

Anskaffelsessummen pr. 14.5.1997 udgør jf. skøde 230.000. I forbindelse med købet er der ikke sket en opdeling af købesummen på henholdsvis bygning og andelsbevis. Fordelingen af anskaffelsessummen til brug for avanceopgørelsen skal således foretages efter et skøn.

Ved skønnet er anvendt samme fordelingsnøgle som ved salget, idet bygningens m2 udgør det samme ved købet som ved salget.

Den del af anskaffelsessummen som kan henføres til andelsbeviset udgør således kr. 95.833.

Vedr. købsomkostninger:

I den indsendte avanceopgørelse er der angivet købsomkostninger på 20.000.

Der er indsendt dokumentation for et samlet beløb på indmeldelsesgebyr til haveforeningen på kr. 10.000 og stempel- og skødeomkostninger på kr. 5.460, eller i alt kr. 15.460.

Der er ikke indsendt yderligere dokumentation.

Der skal ligeledes ske en fordeling af købsomkostningerne på henholdsvis hus og andelsbevis. Dette foretages således:

Den andel af købsomkostningerne der kan henføres til andelsbeviset udgør således kr. 6.442.

Avanceopgørelse jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, jf. § 12 for andelsbeviset kan herefter opgørelse således:

Vedrørende skattepligtig aktieavance henvises til personskattelovens § 4a, nr. 4 og stk. 4 samt personskattelovens § 8a stk. 1 og 2.”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT udtalt følgende i forbindelse med klagen:

”Repræsentanten anfører i sin klage, at SKAT ikke har dokumenteret/ført bevis for, at der er tale om salg et andelsbevis.

SKAT er ikke enig i denne udlægning og kan i den forbindelse henvise til nedenstående afsnit fra SKATs afgørelse:

Det er SKATs opfattelse, at andelsbeviset, efter dets udformning og efter indholdet af de tilhørende vedtægter, er et andelsbevis der giver brugsret til en bestemt havelod, som er ejet af H/F [x1]. Der henvises særligt til vedtægternes § 11a, som beskriver, at der er tale om et andelsbevis der kan omsættes. Der henvises endvidere til, at Landsskatteretten, i forbindelse med behandlingen af din klage over SKATs bindende svar, har taget stilling til samme forhold og samtidig er nået frem til, at der er tale om et andelsbevis. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 16.8.2011, nr. 10-03519 som efterfølgende er stadfæstet af Østre Landsret den 10.9.2014, nr. [...].”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse. Til støtte herfor er bl.a. anført følgende i klagen:

”Som begrundelse for klagen henvises i det hele til mit vedlagte indlæg i brev af 2/9 2015, som det ikke har været muligt for SKAT at imødegå på noget punkt.

Særligt overser SKAT Landsrettens præmis om, "en evt. (fremhævet her) fortjeneste ved salg skal medregnes ved opgørelsen af [klagerens] skattepligtige indkomst, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2."

I sagen for Landsretten, som jeg også førte for skatteyderen, har Landsretten bevidst undgået at tage stilling til, om der i den konkrete sag rent faktisk kan påvises en fortjeneste.

For at kunne konstatere dette kræves dokumentation for, at omhandlede andelsbevis - der i andelshaveforeninger formelt kun er at betragte som medlemsbevis - rent faktisk er bevis for en andel i haveforeningens formue.

Denne dokumentation foreligger ikke.

Det påhviler SKAT at påvise, at dette er tilfældet, f.eks. som andel af haveforeningens bogførte egenkapital ved udgangen af året inden min klient solgte sit kolonihavehus.

Selv hvis SKAT finder, at dette er muligt, er SKAT også tvunget til at forholde sig til det faktum, at en evt. andelsværdi kun kan blive likvid ved opløsning af haveforeningen.

Denne situation er kun teoretisk.

Sammenfattende er det skatteobjekt, SKAT forfølger her i skattemæssig henseende at betragte som ren fiktion, cfr. den skattemæssige behandling af Glistrups fup-selskaber.

Det må derfor afvises, at SKAT på noget lovligt grundlag kan påvise og beregne en skattepligtig fortjeneste ved salg af min klients kolonihavehus, hvormed fulgte et såkaldt andelsbevis/medlemsbevis, hvis indhold alene dokumenterer købers eksklusive brugsret til den havelod, huset er opsat på og intet andet.

...”

I indlæg af 2. september 2015 har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”...

Opfordringen til at SKAT oplyser/dokumenterer, ud fra hvilke faktiske oplysninger SKAT er nået frem til en salgssum for andelsbeviset på 400.000 kr. hhv. anskaffelsessum på 95.833 kr. besvarer De med henvisning til indholdet af forslagets afsnit 1.4., hvor SKAT henviser til Østre Landsrets dom af 11/9 2014.

Her overser SKAT Landsrettens præmis om ”at en evt. fortjeneste ved salg af andelsbeviset skal medregnes ved opgørelsen af [klagerens] skattepligtige indkomst, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.”

Som det siges ”En evt. fortjeneste”.

[Klageren] har solgt et kolonihavehus, opsat på lejet havelod i H/F [x1], der er en haveforening, hvor foreningen som sådan er ejer af haveforeningens område.

Landsretten har ikke taget stilling til det faktum, at der ved salg af kolonihavehuse - foruden overdragelse af ejerforholdet til huset - også afstås retten til at bruge den havelod, hvorpå huset er opsat.

Dette gælder, hvad enten der er tale om haveforeninger på lejet jord eller haveforeninger, hvor det er foreningen, der ejer jorden og uanset om haveforeningen er medlem af Kolonihaveforbundet eller dette ikke er tilfældet.

Afståelse af en brugsret til en havelod er skattefri.

Det bevis nogle haveforeninger udsteder ved indgåelse af medlemskab indeholder kun en bekræftelse på medlemmets brugsret til en given havelod.

Benævnelsen andelsbevis i H/F [x1] ændrer ikke ved det forhold, at der er tale om et medlemsbevis og ikke andet.

Det omhandlede andelsbevis indeholder intet om andel i en fælles formue, hvis en sådan forefindes, eller retningslinjer for opgørelse af en selvstændig andelsværdi, der købes hhv. afstås.

Årsagen er den enkle, at det i kolonihavernes foreløbig 107-årige historie aldrig er forekommet, at der ved en haveoverdragelse med salg af det på havelodden opførte kolonihavehus er vurderet, beregnet og betalt for andet end kolonihavehuset og det haveanlæg, der også er vurderet og følger med afståelsen af brugsretten.

Det forekommer utvivlsomt, at salg af kolonihavehuse i andelshaveforeninger ved en fejl ikke er omfattet af skattefritagelsesreglen i Aktiebeskatningslovens § 1 stk. 2, også og allerede fordi der ikke er tale om en selvstændig omsættelig ejerandel.

Sammenfattende fremstår SKAT's bemærkninger og begrundelser i forslaget om at ændre [klagerens] skat som ren fiktion - uden dokumenteret grundlag fra virkelighedens verden, hvad angår salg af kolonihavehuse.

SKAT opfordres til at dokumentere, i hvilke tidligere tilsvarende sager om salg af kolonihavehuse, SKAT har krævet ændringer som følge af påstået skattepligtig avance.”

I indlæg af 28. november 2017 har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

”I sagens 1. kapitel blev ved Landsrettens dom af 11. september 2014 ... fastslået, at undtagelsesbestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 4 ikke omfatter andelsbeviser med brugsret til en havelod, hvorfor en eventuel (fremhævet her) fortjeneste ved salg af andelsbeviset skal medregnes ved opgørelsen af klagers skattepligtige indkomst jf. Aktieavancebeskatningslovens § 1 stk. 2.

Sagens 2. kapitel angår spørgsmålet, om de oplysninger SKAT har lagt til grund for ændring af klagers skattepligtige indkomst, hviler på konstaterbare objektive data om den retlige status af andelsbeviser i haveforeninger, hvor foreningen står som ejer af den ejendom der er udlagt til kolonihaveformål.

Når SKAT i et indlæg til Skatteankestyrelsen den 9. november 2015 for H/F [x1] særligt henviser ”til vedtægternes § 11a som beskriver, at der er tale om et andelsbevis der kan omsættes”, er denne henvisning falsk dvs. i strid med det faktum, at omtalte overdragelse de facto alene er overdragelse af brugsret til den havelod hvorpå overdragerens kolonihavehus er opført.

Der overdrages ikke noget andelsbevis!

Nyt andelsbevis/eller korrekt benævnt medlemsbevis, udarbejdes og underskrives hver gang en have skifter bruger.

Det har SKAT også overset.

Altså igen – der overdrages ikke noget andelsbevis/værdipapir ved overdragelse af haver i haveforeninger heller ikke i H/F [x1].

SKAT overser eller fragår også, at haveforeninger som H/F [x1] på egen jord ikke er foreninger med det juridiske særpræg, der kendetegner sådanne foreninger.

Kolonihaveforbundets vedhæftede standardvedtægt for en andelshaveforening dokumenterer dette.

Eneste forskel fra en haveforening på lejet jord er ejerforholdet til jorden, der i de fleste tilfælde er opstået ved en tilfældighed, hvor en kommune har fundet interesse i at ophøre med at stå som udlejer af et område til kolonihaver.

I haveforeninger som H/F [x1], der i sin tid åbenbart fandt det passende at udarbejde et dokument kaldet ”andelsbevis og vedtægter for andelshaveforeningen [x1]” rækker den retlige virkelighed i forhold til anvendelse af ordet ”andelsbevis” ikke længere end til et almindeligt medlemsbevis.

Der er ikke som hævdet af SKAT tale om et værdipapir, der selvstændigt kan omsættes.

SKAT har ikke oplyst om forhold der dokumenterer denne antagelse.

Det fremgår heller ikke, at nye medlemmer i H/F [x1] ved optagelse i foreningen bliver medejer af en foreningsformue.

Eneste væsentlige forhold ved overdragelse af haver er, at medlemmet opnår brugsret til en bestemt have og ved medlemskabet for- pligter sig til at overholde haveforeningens vedtægter, der i H/F [x1] udgør en integreret del af medlemsbeviset.

Det har SKAT også overset!

Kun én af de i sagens 1. kapitel medvirkende dommere har forstået den beskrevne virkelighed og dermed sagens faktum, idet denne dommer korrekt udtaler, at det i haveforeninger ikke har mening at adskille huset og grunden jf. Landsskatterettens kendelse den 16. august 2011 (j.nr. 10-03519)

Så klart og enkelt kan retsstillingen på området beskrives.

SKAT har, ud fra den påviste åbenbart falske kvalifikation af om- handlede andelsbevis ved ændring af klagers skattepligtige indkomst, foretaget en avanceopgørelse på et frit opfundet grundlag uden reference til virkelighedens verden i en haveforening.

Dvs. skattepligt støttet på ren fiktion!

Herved har SKAT konkret påført klager en hidtil uset grov retskrænkelse ved at opfinde en avance ingen anden sælger af et kolonihavehus tidligere er mødt med i kolonihavernes historie, der for Kolonihaveforbundet og Forbundets 400 haveforeningers vedkommende rækker tilbage til 1908.

Også ved denne afgørelse læner skatteforvaltningen sig op ad en overtrædelse af Grundlovens § 43.

Det samme gælder de retsafgørelser sagen tidligere har været genstand for.

Man kan undre sig over, at ingen medvirkende ved disse afgørelser har fundet anledning til den ellers nærliggende overvejelse, om lovgiver inden Aktieavancebeskatningslovens vedtagelse har overset, at skattefrihed for afståelse af andelsbeviser forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed tilsvarende burde være gældende for andelsbeviser forbundet med brugsret til en havelod i en haveforening.

...”

I indlæg af 14. og 24. januar 2018 har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

”...

Sagen vil få betydning for 21 af Kolonihaveforbundets haveforeninger med i alt 3132 haver.

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremstår i sin helhed som en gentagelse af de synspunkter Skat allerede har fremsat og forholder sig dermed ikke konkret til de retlige og faktiske forhold i sagen som klageren gør gældende.

Det påhviler som følge heraf Skatteankestyrelsen at udarbejde en ny sagsfremstilling, hvor der tages stilling til følgende spørgsmål:

Har Skatteankestyrelsen bemærket Landsrettens bærende præmis om, at en ”eventuel” fortjeneste ved salg ag andelsbeviset skal medregnes ved opgørelsen af klagers skattepligtige indkomst jf. Aktieavancebeskatningslovens § 1 stk. 2?

Hviler de oplysninger Skat har lagt til grund for ændring af klagers skattepligtige indkomst på konstaterbare objektive data om den retlige status af andelsbeviser i haveforeninger?

Hvorpå støtter Skatteankestyrelsen at omhandlede andelsbevis kan omsættes og dermed repræsentere en selvstændig værdi der overdrages og betales for ud over købesummen for kolonihavehuset?

Bestrider Skatteankestyrelsen at der ved haveoverdragelser i H/F [x1] udstedes nyt andelsbevis/medlemsbevis når en have skifter bruger?

Hvorpå støtter Skatteankestyrelsen, at nye medlemmer i H/F [x1] ved optagelse i haveforeningen bliver medejere af en foreningsformue med ret til at modtage udlodning?

Hvorpå støtter Skatteankestyrelsen den antagelse, at man i haveforeninger kan adskille kolonihavehuse og havelodden som hver selvstændige aktiver jf. Landsskatterettens kendelse af 16. august 2011?

Skatteankestyrelsen opfordres til at redegøre for det juridiske grundlag hvorpå den påberåbte avanceopgørelse støttes i forhold til kolonihavehuse i andelshaveforeninger.

Skatteankestyrelsen opfordres endvidere til at dokumentere fortilfælde hvor sælger af et kolonihavehus i en andelshaveforening tidligere er pålagt betaling af skat i medfør af Aktieavancebeskatningsloven.

Endelig opfordres Skatteankestyrelsen til at forholde sig til spørgsmålet om, hvorfor andelsbeviser forbundet med brugsret til en havelod i en haveforening ikke er omfattet af samme skattefrihed som afståelse af andelsbeviser forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed?

...”

”...

Da hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har besvaret eller på anden måde forholdt sig til de i klagers seneste indlæg af 14. ds. stillede spørgsmål, kan sagens behandling ved disse instanser ikke betragtes som afsluttet.

Bortset herfra viser henvisningen til Østre Landsrets dom af 11. september 2014, at SKAT ikke har forstået eller agter at forholde sig til substansen i sagens nye kapitel.

I denne forbindelse opfordres SKAT til at forklare/uddybe, hvad der menes med henvisningen til andelsbevisets ”udformning”? samt at oplyse, om haveforeningens vedtægter § 11A efter SKAT’s opfattelse ikke omhandler overdragelse/afståelse af brugsret til en havelod?

...”

I indlæg af 12. april 2018 har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

”... Det er med største betænkelighed, man må konstatere, at vi også her ser et eksempel på den kritisable sagsbehandling, Ombudsmanden har påtalt overfor både SKAT og Landsskatteretten.

I dette tilfælde har Styrelsen vedholdende afvist at forholde sig til fremsatte substantielle indsigelser overfor omhandlede afgørelse.

Når Styrelsen bemærker, ”at købesummen på 230.000 vedrørte køb af både andelsbevis og kolonihavehus” gentages meningsløst – undskyld udtrykket – vrøvl om, at man i andelshaveforeninger køber et andelsbevis.

Det gør man ikke, og det har man aldrig gjort!

Henset til sagens principielle karakter og indgribende indflydelse på haveoverdragelser i andelshaveforeninger nødvendiggør den kritisable sagsbehandling, at også behandlingen af denne sag bliver indbragt for Ombudsmanden...”

Landsskatterettens afgørelse

Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, finder lovens regler anvendelse på bl.a. andelsbeviser. En undtagelse hertil findes i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, der henviser til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, hvorefter fortjeneste ved afståelse af et andelsbevis, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand m.m.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den omhandlede ejendom er et kolonihavehus, der er beliggende på en lejet grund tilhørende haveforeningen.

Det er ubestridt, at salget af kolonihavehuset er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og af § 8, stk. 2, og sagen vedrører spørgsmålet om hvorvidt klagerens salg af andelsbeviset er skattepligtigt i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Af Østre Landsrets dom af 11. september 2014 fremgår følgende af landsrettens begrundelse og resultat:

”[Klageren] var ejer af et kolonihavehus beliggende i Andelshaveforeningen [x1]. Som andelshaver i haveforeningen havde han modtaget et andelsbevis og fået tildelt en brugsret til en bestemt havelod. Det fremgår af andelshaveforeningens vedtægter, at andelene kan overdrages ved salg og gave, at medlemmerne hæfter med deres andel for foreningens forpligtelser, og at der ved andelshaveforeningens opløsning skal ske udbetaling af nettoformuen til andelshaverne.

Det er ubestridt, at en eventuel fortjeneste ved salg af selve kolonihavehuset er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Spørgsmålet er derfor alene, hvorledes den samtidige overdragelse af andelsbeviset skatteretligt skal behandles.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1,jf. § 12, skal fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes til den skattepligtige indkomst. Efter § 1, stk. 2, finder reglen tilsvarende anvendelse på anparter, andelsbeviser, omsættelige investeringsfondsbeviser og lignende værdipapirer. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 78, fremsat den 16. november 2005, fremgår, at "(f)or så vidt angår andelsbeviser, dækker dette ikke kun andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, idet også andele i f.eks. andelsboligforeninger og andelshaveforeninger kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler."

Undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens§ 15, hvorefter "(g)evinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed med mere end to beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt", omfatter ikke andelsbeviser med brugsret til en havelod.

Herefter, og da det forhold, at andelsbeviset ikke er særskilt værdiansat i overdragelsesaftalen ikke kan føre til et andet resultat, finder landsretten, at en eventuel fortjeneste ved salg af andelsbeviset skal medregnes ved opgørelsen af [person2]s skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.”

Landsskatteretten finder, at Østre Landsret ved dom af 11. september 2014 må anses for at have fastslået, at et salg af det omhandlede andelsbevis er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, men at det ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 15.

Retten finder endvidere, at det af repræsentanten anførte ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at se bort fra Østre Landsrets dom af 11. september 2014.

Den omstændighed, at landsretten har henvist til, at det alene er en eventuel fortjeneste ved salg af andelsbeviset, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at det altid er en forudsætning for beskatning af en fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at der ved afståelsen er opnået en fortjeneste.

Landsskatteretten kan tillige tiltræde SKATs opgørelse over avancen ved salget af andelsbeviset, herunder den skønsmæssige fordeling af købe- og salgssummen på henholdsvis kolonihavehuset og andelsbeviset og den tilsvarende skønsmæssige fordeling af de omkostninger, klageren har haft i forbindelse med køb og salg.

Landsskatteretten bemærker herved bl.a., at købesummen på 230.000 kr. vedrører køb af både andelsbevis og kolonihavehus, jf. pkt. 1 i skødet fra maj 1997. Det bemærkes tillige, at klageren ifølge oplysningerne i Østre Landsrets dom af 11. september 2014 har solgt kolonihavehuset og andelsretten for i alt 960.000 kr. Det bemærkes endvidere, at klageren ved indsendelse af avanceopgørelse til SKAT har oplyst en salgspris på 400.000 kr.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.