Kendelse af 23-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Faktiske oplysninger

SKAT indkaldte materiale til brug for behandling af selvangivelsen den 6. november 2014 med efterfølgende rykkerskrivelse den 5. december 2014.

Den 15. december 2014 modtog SKAT en e-mail med kommentarer fra klageren uden vedlagt kontoudtog og der manglede dokumentation. Den 16. december 2014 indkaldte SKAT kontoudtog fra [finans1], disse blev modtaget af SKAT den 2. januar 2015. Klageren anmodede efterfølgende om et møde med SKAT, så klageren kunne forklare posteringerne. Møde blev afholdt den 23. januar 2015.

På mødet blev det aftalt, at klageren skulle indsende yderligere dokumentation. SKAT sendte materiale indkaldelse den 11. februar 2015, sammen med referat fra mødet. Klageren anmodede om yderligere frist den 2. marts 2014 pga. sygemelding. Den 24. marts 2015 oplyste klageren til SKAT, at hun på grund af stadig sygemelding grundet graviditet, ikke var i stand til at svare på spørgsmålene. I samme mail skrev klageren, at hun ikke kunne genkende forløbet af samtalen/mødet den 23. januar. Klageren kom ikke med konkrete bemærkninger til referatet.

Den 21. april 2015 har SKAT fremsendt forslag om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 – 2013 med i alt kr. 1.054.066.

Efterfølgende lod klageren i mail af den 29. april 2015 sig repræsentere af [person2], som pr. telefon den 30. april 2015 fremkom med indsigelse mod, at SKAT ville ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 på grund af forældelse. Klageren indsendte indsigelser til de påtænkte ændringer pr. mails den 24. juni 2015.

I forbindelse med sagsbehandling af en sideløbende klage, om aktindsigt, gav [person2] i en afsluttende bemærkning i mail af 21. juni 2015 til Skatteankestyrelsen udtryk for, ønske om et fornyet møde med SKAT. Skatteankestyrelsen har videresendt denne anmodning fra [person2] til SKAT den 29. juni 2015.

Samme dag, 29. juni 2015 har SKAT fremsendt brev til klageren om et eventuelt møde, idet klageren i mail af 24. juni 2015 tilbød at komme til personligt møde for yderligere forklaring på spørgsmål.

Sammen med brevet blev der anmodet om indsendelse af en samtykkeerklæring inden den 8. juli 2015.

Ved SKATs modtagelse af indsigelse fra klageren, blev SKAT i tvivl om klageren stadig var repræsenteret af [person2]. SKAT lavede derfor forespørgsel om, hvorvidt [person2] stadig var klagerens repræsentant.

I mail af 3. juli 2015 skrev klageren til SKAT, at [person2] stadig var repræsentant. Samtykkeerklæringen returneredes ikke samtidig og klageren fremsatte ikke ønske om møde.

Den 15. juli 2015 fremsendte SKAT en kvittering til klageren om, at hun ikke havde indsendt en underskrevet samtykkeerklæring, med ønske om afholdelse af møde samt at hun stadig er repræsenteret af [person2].

Samtidig gav SKAT i brev af 15. juli 2015 repræsentanten mulighed for selv at holde møde med SKAT senest den 20. juli 2015, af hensyn til sagsbehandlingsfristen for de ekstraordinære ansættelser for indkomstårene 2009 og 2010.

Repræsentant fremkom i telefonsamtale af 20. juli 2015 med indsigelse mod den forholdsvise korte frist for møde. Han havde først læst brevet dagen før, søndag den 19. juli 2015. Han kunne således ikke nå at afholde møde allerede dagen efter.

Han ønskede adgang til klage over den korte tidsfrist, som blev givet ham, til selv at afholde møde med SKAT. Klagevejledning blev sendt til pr. mail samme dag, den 20. juli 2015.

SKAT har den 21. juli 2015 truffet afgørelse om ændring af indkomsten for årene 2009 til 2013.

Ændringen specificeres således på de enkelte indkomstår:

2009168.097 kr.

2010236.551 kr.

2011139.820 kr.

2012168.430 kr.

2013112.581 kr.

Klageren har i alle indkomstår fået indsat beløb på bankkonto - 51 i [finans1].

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med honorar indsat på konto – 51, fra [virksomhed1] Ltd Ifølge SKAT har klageren i mail af 15. december 2014 anerkendt at beløbene skulle beskattes.

”1) "SALARY PAYOUT, [virksomhed4]" - overførsler fra Malta var en online hjælp - uden at jeg har fået lønsedler. Jeg har kontaktet ejeren, der mener det er b-indkomst, så jeg anerkender at det skal beskattes.”

Klagerens bror har oplyst, at han besvarede al korrespondance fra SKAT, og at det derfor var ham, som anerkendte, at han havde modtaget beløbene fra [virksomhed1].

Overførsler fra [virksomhed1] var sammensat således:

Klageren er blevet beskattet af indsætninger fra og [virksomhed5], beløbene var sammensat således:

Klageren er blevet beskattet af overførsler til konto -51, fra [virksomhed2]:

SKAT har beskattet klageren af beløb overført til konto – 39, fra [virksomhed3] Ltd:

SKAT har beskattet klageren af enkeltstående indsætninger på klagerens bankkonti, konto 1 i nedenstående opgørelse er konto – 51, og konto 2 er konto - 39:

Beløbet på 98.283,13 den 29. september 2009 er sammensat således:

Diverse indsætninger, benævnt overførsel på konto [...]51 i perioden 22/1 – 29/9 2009.

Vedrørende den samlede indbetaling på 89.375 kr. i indkomståret 2012, har klageren i mail af 24. juni 2015 forklaret til SKAT:

”Indbetalinger på 89.375 kr. er betting-gevinster vundet i fællesskab med de involverede parter. Som tidligere beskrevet er situationen den, at er man dygtig og vinder penge på betting, får man lukket sin konto (eller begrænset sine indsatser til 0-100 kr.). Jeg har skrevet en klage til Spillemyndigheden vedrørende denne diskrimination, men de vil ikke gå ind i sagen. Jeg har skrevet en klage til Forbrugerombudsmanden vedrørende denne forskelsbehandling, men de afviser at gå videre med sagen pga. manglende ressourcer.

Af samme grund har jeg allieret mig med venner og bekendte og i fælleskab vundet de benævnte midler.”

SKAT har beskattet klageren af 40.000 kr. i indkomståret 2010:

Klageren har til SKAT oplyst, at beløbet vedrører salg af en vandscooter tilhørende [person1]. SKAT har anset beløbet som værende en gave fra [person1]. [person1] har til Skatteankestyrelsen afleveret dokumentation for, at han var indehaver af en trailer tilhørende den solgte vandscooter.

SKAT har beskattet klageren af 60.000 kr. i indkomståret 2012. Beløbet er indsat på klagerens bankkonto – 51, den 1. februar 2012 med teksten ”Gave. Murer [person1]”. Klageren har i e-mail af 24. juni 2015 til SKAT oplyst:

”Gave hvad angår beløb 60.000 kr. fra [person1] er også betting-gevinster, vundet i hans navn. Hvorfor vedkommende eller banken har skrevet "Gave" som reference har jeg ikke haft indflydelse på.”

SKAT har ikke beskattet klageren af de indtægter, som kunne dokumenteres, stammer fra spil.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens konto [...]39 (omtalt som konto nr. – 39), var en konto, som blev benyttet af klageren. Til kontoen var der knyttet betalingskort.

Klagerens konto [...]51 (omtalt som konto nr. – 51) har ifølge repræsentanten været udlånt til klagerens bror, [person4], som har haft det til kontoen knyttede betalingskort. Ifølge repræsentanten har klageren ikke anvendt og faktisk ikke rådet over kontoen i den i sagen omhandlede periode. Baggrunden for udlånet af konto nr. -51 til broren var, at han var dygtig til at opnå gevinst ved betting hos online spiludbydere/bookmakere. Oprindeligt spillede han i eget navn og benyttede egen bankkonto, men efterhånden som spiludbyderne fandt, at han var "for dygtig" begrænsede de hans indsatser helt ned til kr. 0-100 eller lukkede hans brugerkonto, idet spiludbyderne/bookmakerne har frit lejde hertil.

Klagerens bror har derudover lånt andre personers bankkonti, f.eks. bankkonto tilhørende [person1], og ligeledes spillet via disse

Klagerens nuværende repræsentant har indsendt dokumentation, der viser, at klagerens bror var rådgiver for [virksomhed4] og dermed ekspert better, avisartikler omkring begrænsning af dygtige spillere, spilleregnskab fra [person1]´s konto, sommer VM regnskab fra 2010 samt spilleregnskab vedrørende [person4]´s spil med [person9].

Klageren og [person1] har ikke på noget tidspunkt været samboende.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2009 beskattet klageren af 168.097 kr., for indkomståret 2010 beskattet klageren af 236.551 kr., for indkomståret 2011 beskattet klageren af 139.820 kr., for indkomståret 2012 beskattet klageren af 168.430 kr. og for indkomståret 2013 beskattet klageren af 112.581 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.

Til støtte for ændringen har SKAT blandt andet anført:

[...]

Skatteforvaltningsloven – frist for ændring af skatteansættelsen

Lovbekendtgørelse 2011-02-23 nr. 175. Skatteforvaltningsloven (herefter SKFVL). §§ 26, stk. 1 og 27 stk. 1 nr. 5 og stk. 2.

Du er ikke omfattet af bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 § 1, der giver en kortere ligningsfrist til personer med enkle økonomiske forhold.

Udenlandsk indkomst er ikke at betragte som enkle økonomiske forhold jf. § 2, nr. 4 i denne bekendtgørelse.

Endvidere gælder den korte ligningsfrist ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter SKFVL § 27 er opfyldt. Se mere herom efterfølgende.

Jfr. SKFVL § 26 kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst – eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb.

Dog kan SKAT jf. SKFVL § 27, uanset fristerne i SKFVL § 26, foretage eller ændre en ansættelse af indkomst – eller ejendomsværdiskat efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-eller skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ovenstående beløb kommer alene til beskatning på baggrund af SKAT’s henvendelse til dig på baggrund af modtagne oplysninger om overførsel af udenlandsk valuta til din private konto. Du burde have selvangivet beløbene og kunne evt. have søgt rådgivning herom.

SKAT finder på den baggrund det berettiget at anvende SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5, da handlemåden kan betragtes som groft uagtsom.

Ifølge SKFVL § 27, stk. 2 kan en ansættelse dog kun foretages i de stk. 1 nævnte tilfælde såfremt de varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Denne 6 måneders frist begynder tidligst den 6. januar 2015, hvor SKAT modtager de ønskede kontoudtog fra [finans3] A/S.

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

Pr. telefon har din repræsentant [person2] den 30. april 2015 fremkommet med indsigelser. [person2] har, på trods af anmodning om evt. at indsende indsigelserne på skrift, alene fremkommet med mundtlig indsigelse pr. telefon. Indsigelsen kan kort referes således:

”Han mente ikke SKAT har lov til at løfte 2009 og 2010 ekstraordinært. Han havde diskuteret dette med flere jurister, som heller ikke kunne forstå, SKAT gjorde dette. En professor i jura (red. unavngiven), som [person2] havde snakket med ville tage sagen op som en eksamensopgave på grund af den helt forkerte fremgangsmåde.

Han mente endvidere ikke, at 7.000 kr. var nok. Det kunne man jo altid overse, når man ellers havde en indtægt på 300.000 kr.”

I mail af 24. juni 2015 skriver du:

”Du skriver at jeg ikke har indsendt dokumentation og argumenterer det som groft uagtsomt, at jeg ikke har dokumenteret 2009 eller 2010. Som du udmærket ved, har jeg været sygemeldt pga. min graviditet – og efterfølgende født og holder nu barsel.

Jeg var intetanende om at SALARY PAYOUT, [virksomhed4] skulle beskattes, idet der IKKE var tale om et decideret ansættelsesforhold med kontrakt – så dit argument holder ikke om grov uagtsomhed. Lad mig i samme vending understrege, at jeg aldrig har været ansat hos en bookmaker eller det, der minder om det, så dine konklusioner om honorarer/vederlag fra andre end SALARY PAYOUT, [virksomhed4] er forkerte. Som du kan se af mine årsopgørelser, har jeg haft fuldtidsjob i [virksomhed8] i denne periode med noget, der snitligt minder om 180 timer månedligt.”

SKATs endelige afgørelse:

Ved gennemgangen af dine kontoudtog kan SKAT konstatere:

I alt kr. 98.283,13, specificeret i bilag 3, side 31 er indsat på din konto [...]51 i perioden 22. januar – 29. oktober 2009 fordelt på 35 posteringer, alene benævnt ”overførsel” jævnt fordelt i perioden. Der er som udgangspunkt tale om ”skæve” kr/øre beløb. Størst kr. 8.937,05 overført 20. marts 2009 og mindst kr. 88,52 overført 22. januar 2009. Generelt overføres beløb mellem 1.000 kr. og 3.000 kr.

Disse løbende overførsler stopper samtidig med, at du får første overførsel fra [virksomhed1] Ltd Den 20. oktober 2009 overføres kr. 4.746,90 herfra benævnt ” SALARY PAYOUT, [virksomhed4] Q4 2009” – oversat til ”Honorar udbetaling, [virksomhed4] 4. kvartal 2009”.

Honorar fra [virksomhed1] Ltd Udgør i 2010 kr. 20.735 overført til din konto af 3 gange. Der er således ikke tale om et ”mindre” ikke selvangivet honorar.

SKAT har ikke modtaget dokumentation eller redegørelse for overførslerne i perioden 22. januar – 29. oktober 2009 på trods af anmodning herom.

Ud fra antallet og frekvens af overførslerne formoder SKAT, at der er tale om en løbende skattepligtig indkomst, muligvis af samme karaktér som honorar fra [virksomhed1] Ltd

Det samme gør sig gældende for flere indsætninger i indkomstårene 2009 og 2010, som ikke fremstår som værende af sædvanlig karakter på grund af den beløbsmæssige størrelse og manglende dokumentation eller redegørelser herfor. Det findes ligeledes ikke sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie gevinster fra spil/betting, såfremt der ikke også umiddelbart kan ses en direkte tilknytning i form af indskud hertil også.

SKAT anser det for værende som minimum groft uagtsomt, at honorarer fra [virksomhed1] Ltd samt andre skattepligtige indtægter ikke er selvangivet i indkomstårene 2009 og 2010. Der er ikke tale om ubetydelige beløb.

SKAT fastholder ekstraordinært jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 at ændre indkomstansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010, da manglende selvangivelse af skattepligtige indtægter kan betegnes minimum som groft uagtsomt.

De faktiske forhold og sagsforløb, generelt for sagsfremstillingens underpunkter

SKAT har modtaget oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet på i alt kr. 329.675,23 fordelt på indkomstårene 2009 – 2013.

De modtagne oplysninger er specificeret i bilag 1, side 29. SKAT har alene modtaget oplysninger om transaktioner frem til 30. juni 2013.

Der er ved udveksling af oplysningerne om overførsler fra udlandet anvendt en gennemsnitskurs ved omregning af den pågældende valuta. Der er derfor efterfølgende konstateret en umiddelbar mindre difference over til de faktiske indsætninger, der registreres på de pågældende bankkonti.

SKAT tager herefter udgangspunkt i de faktiske indsætninger på dine bankkonti.

Du har fremsendt en mail af 15. december 2014 med kommentarer til materialeindkaldelse af 6. oktober 2014 og rykker herfor af 5. december 2014.

Jeg vil hermed redegøre for overførslerne fra Gibraltar, Malta og Panama.

De kan kategoriseres i tre:

1) "SALARY PAYOUT, [virksomhed4]" - overførsler fra Malta var en online hjælp - uden at jeg har fået lønsedler. Jeg har kontaktet ejeren, der mener det er b-indkomst, så jeg anerkender at det skal beskattes.

2) "ALUFAELGE" - overførslen er fra salg af brugt vandscooter. Jeg var uvidende om at denne overførsel var fra Panama, men det burde ikke betyde noget.

3) Alle reference-felter med "OEEOEE" er overførsler fra bookmakeren [virksomhed2] (se vedhæftet dokument med ref "OEEOEE"), der er bosat i Gibraltar, der skatteteknisk hører under EU. Ifølge jeres regler er det derfor ikke skatteberettiget.

Derudover er der en enkelt overførsel fra [person10], der også er bosat i Gibraltar - og derfor heller ikke er skatteberettiget.

Mailen er ikke vedlagt den ønskede dokumentation i form af kontoudtog fra bank samt opgørelser over spil/væddemål, hvis overførslerne fra udlandet er relateret til dette.

SKAT har derfor indkaldt kontoudtog fra [finans1] A/S den 16. december 2014 og disse er modtaget pr. mail den 6. januar 2015.

Efter ønske fra dig afholdtes møde hos SKAT den 23. januar 2015 med baggrund i indkaldelse af yderligere materiale af 16. december 2014, da du mente, at nogle ting var lettere at forklare mundtligt.

Det blev aftalt ved afslutning af dette møde, at SKAT skulle fremsende kopier af de modtagne kontoudtog fra [finans1] A/S, således at du havde dem til gennemgang af de yderligere spørgsmål, som ligeledes ville blive fremsendt.

Yderligere materialeindkaldelse vedlagt kontoudtog fra [finans1] A/S er fremsendt til dig den 11. februar 2015.

I mail af 1. marts 2015 gør du indsigelse mod materialeindkaldelse af 11. februar 2015, i det du skriver, at du har svært ved at genkende forløbet af vores samtale og anfører samtidig at fremtidig kontakt alene skal ske skriftligt. Samtidig oplyser du, at du på grund af sygdom i forbindelse med graviditet, ikke kan svare på de stillede spørgsmål indenfor den givne frist den 2. marts 2015.

Der er ikke anført yderligere i mailen vedrørende hvilke specifikke punkter, som du mener, er refereret fejlagtigt eller misforstået i materialeindkaldelsen.

I brev af 2. marts gives du en yderligere frist for indsendelse af materiale til den 24. marts 2015. Samtidig fremsendes renskrevne notater fra mødet den 23. januar 2015.

I mail af 23. marts 2015 skriver du, at din tilstand er uændret og at du ikke har kunnet klare at besvare de stillede spørgsmål i materialeindkaldelsen. Der er ligeledes ikke indsendt nogen form for dokumentation.

SKAT finder ikke, at der er grundlag for at give yderligere frist for indsendelse af materiale og der fremsendes derfor forslag om ændring af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009 – 2013.

Der er taget udgangspunkt i SKATs gennemgang af de modtagne kontoudtog fra [finans1] A/S, fremsendte mails samt de oplysninger, du fremlagde på mødet den 23. januar 2015.

Efter fremsendelse af forslag om ændring af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009 – 2013 den 21. april 2015:

Det efterfølgende sagsforløb fremgår indledningsvis af indeværende afgørelse om ændring af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009 – 2013.

1.1. Dine bemærkninger

I de 3 fremsendte mails af 24. juni 2015 fremkommer du med en række indsigelser, som berører flere af kilderne til overførslerne fra udlandet. Indsigelserne indgår særskilt under de enkelte afsnit, hvor disse behandles.

1.2. Retsregler og praksis

Lovbekendtgørelse 2011-02-23 nr. 175. Skatteforvaltningsloven (SKFVL) § 1.

Lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264. Skattekontrolloven (SKL) § 1 og 6 b.
Lov 1922-04-10 nr. 149. Statsskatteloven (SL). § 4 og § 5b.

Lovbekendtgørelse 2010-12-07 nr. 1403. Kildeskatteloven (KSL).

Bekendtgørelse 2012-12-03 nr. 1159 om kildeskat § 18, jf. KSL § 43.

Lov 2009-06-12 nr. 471. Arbejdsmarkedsbidragsloven (AMBL) § 2 nr. 2. Nugældende fra 2011.

Lovbekendtgørelse 2008-09-25 nr. 961. AMBL § 7, stk. 1, litra c. Gældende for 2009 og 2010.

Lovbekendtgørelse 2015-01-12 nr. 47. Boafgiftsloven (BAL) § 22.

Lovbekendtgørelse 2013-04-08 nr. 382. Personskatteloven (PSL) §§ 3, 4 og 4 a.

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Indledende skal bemærkes, at SKAT behandler din opgørelse af skat, fordi de modtagne oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet ikke klart tilkendegiver, om der er tale om løn, salærer, honorarer m.m. eller spillegevinster fra skattepligtige eller skattefri spiludbydere.

Lovgivningsmæssigt stilles der ikke krav om udarbejdelse af regnskab i forbindelse med spil i personligt regi. Imidlertid vil det være formålstjenligt at et sådant regnskab foreligger til belysning af de hovedhensyn af formueretlig karakter, der ligger til grund for årets privatforbrug, jf. skattekontrollovens § 6 B stk. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 1 og skattekontrollovens § 1 kan SKAT anmode om oplysninger til brug for ligningsarbejdet, herunder kontrol af selvangivne oplysninger.

Til yderligere orientering henvises til SKATs juridiske Vejledning ”Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning” afsnit C.F.2 i tilfælde, hvor der er tale om lønindkomst eller lignende, mens der henvises til afsnit C.A.6.4. ”Gevinster og dusører” i tilfælde, hvor der er tale om spillegevinster. Vejledning omkring spil m.v. findes på www.spillemyndigheden.dk, hvor det blandt andet anbefales, at der føres regnskab vedrørende gevinster og tab, herunder en opdeling af, hvad der er skattefrit og hvad der er skattepligtigt.

Overførsler fra [virksomhed1] Ltd:

Af de modtagne oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet er følgende transaktioner med [virksomhed1] Ltd påført oplysningen, salary payout, [virksomhed4] samt angivelse af kvartal. Der er foretaget en afstemning over til kontoudtog fra [finans1]:

I mail af 15. december 2015 skriver du:

På mødet den 23. januar 2015 forklarede du, at der var tale om honorar/vederlag for en form for rådgivning af VIP-kunder ved [virksomhed4] vedr. ”gode” odds. Endvidere fremlagde du en opgørelse for 2011 til dokumentation for beregning af honorar.

Det ses ikke af opgørelsen, hvem der har udarbejdet den, men ud fra sprogbrugen heri, må det være 3. mand.

Indtjening for 2011 beregnes i den fremlagte opgørelse til 879,14 Euro, hvilket svarer til overførslen pr. 13. januar 2012 jf. kontoudtog fra [finans1].

Specificeres således jf. opgørelsen for 2011:

Afregning pr. SMS: 6 Dkk

Antal modtagere, totalt 1804

Gn.snitlig enhedspris 2011: 1,2102 (10800 klip for i alt 13070 kr.)

Dvs. din indtjening er:

6 x 1804 x 1,2102 x 50 % = 6.549,60 DKK = 879,14 Euro (kurs 7,45)

Af ovenstående beregning ses der ikke at blive indeholdt nogen form for skat. Der er ifølge dig heller ikke udarbejdet lønsedler eller lignende i forbindelse med overførslerne.

Du konstaterede på mødet, at du skulle have selvangivet disse indbetalinger fra [virksomhed4] som B-indkomst.

Du forklarede endvidere, at din bror og dig i fællesskab udførte det arbejde for [virksomhed4], som blev honoreret. SKAT har dog ikke, på trods af forespørgsel herom, modtaget nogen form for redegørelse af eller dokumentation for en eventuel fordeling af overførslerne fra [virksomhed1] Ltd mellem dig og din bror.

Af kontoudtog fra [finans1] A/S fremgår beløbsmodtagerens navn og adresse på overførslerne fra [virksomhed1] Ltd vedrørende [virksomhed4].

På overførslen den 13. januar 2012, kr. 7.906,77, er din bror [person4] anført som modtager ellers er det dit navn, [person3], som fremgår på de øvrige overførsler fra [virksomhed1] Ltd

Det er ligeledes din bankkonto overførslen den 13. januar 2012 sker til og der ses ikke umiddelbart af kontoudtog fra [finans1] A/S herefter at blive overført beløb til din bror af samme beløbsmæssige størrelse.

SKAT anser derfor overførslen den 13. januar 2012 fra [virksomhed1] Ltd, kr. 7.906,77, som tilhørende dig, det vil sige du er rette indkomstmodtager heraf. Ved afgørelsen er henset til, at det din bankkonto, pengene bliver indsat på samt den på overførslen anførte adresse [adresse1], [by1], er din adresse på tidspunktet for overførslen.

Jfr. folkeregisteroplysninger ses din bror [person4] ikke at have været tilmeldt på denne adresse.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten den stammer fra ind- eller udland. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Honorarer er omfattet af statsskattelovens § 4 litra c, der siger:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

...

Honorar/vederlag, modtaget fra [virksomhed1] Ltd, vedrørende rådgivning af VIP-kunder hos [virksomhed4] er således skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4 c og betragtes som B-indkomst jf. kildeskatteloven § 43, modsætningsvis.

Der skal ligeledes betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, både den nugældende for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 og tidligere gældende for indkomstårene 2009 og 2010.

Der ses ikke umiddelbart at være afholdt udgifter hertil og derfor godkendes ikke fradrag knyttet til indtægten.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med modtaget B-indkomst fra [virksomhed1] Ltd for indkomstårene 2009 – 2012 således:

Indkomståret 2009Kr.4.747

Indkomståret 2010Kr.20.735

Indkomståret 2011Kr.7.586

Indkomståret 2012Kr.7.578

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

I mails af 24. juni 2015 forholder du dig alene til indkomstårene 2011 og 2012, i det du anfører, at 2009 og 2010 er forældede.

Du godkender opgørelserne for indkomstårene 2011 og 2012.

SKATs endelige afgørelse:

SKAT fastholder forhøjelserne jf. ovenstående for indkomstårene 2009 – 2012, da du ikke fremsendt indsigelse mod de talmæssige opgørelser i øvrigt.

Overførsel fra [virksomhed7], Panama:

Af de modtagne oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet er følgende transaktion med [virksomhed7] påført oplysningen, RFB/INV.:ALUEFAELGE. Der er foretaget en afstemning over til kontoudtog fra [finans1]:

I mail af 15. december 2015 skriver du:

”Alufaelge” – overførslen er fra salg af brugt vandscooter. Jeg var uvidende om at denne overførsel var fra Panama, men det burde ikke betyde noget.

På mødet den 23. januar 2015 forklarede du yderligere omkring salg af pågældende vandscooter.

Du havde overfor din eks-kæreste betalt de løbende udgifter til en vandscooter, som du også havde været med til at bruge. Derfor havde du fået 50 % af den efterfølgende salgssum, svarende til kr. 40.000.

Du havde ikke været med til at købe den pågældende vandscooter, idet din eks-kæreste allerede havde købt den sammen med en tidligere kæreste, før I to blev kærester. Efter forespørgsel herom oplyste du endvidere, at din eks-kærestes navn er [person1], samt at I aldrig havde boet sammen.

Du har givet ovenstående forklaring til den transaktion af 5/7 2010, hvor der er overført kr. 40.000 til din bankkonto [...]39 fra [virksomhed7] med betalingsoplysninger RFB/INV.:ALUEFAELGE.

Efterfølgende er der ved gennemgangen af de modtagne kontoudtog konstateret endnu en indsætning i 2010 på kr. 40.000. Den 21/7 2010 bliver der ligeledes overført kr. 40.000 til samme bankkonto fra [finans2], SA, uden andre betalingsoplysninger.

Hvorvidt du egentlig refererer til denne indsætning på kr. 40.000 i juli 2010 er uvist. Begge indsætninger sker i juli 2010.

På begge overførsler er du anført som modtager.

Uanset hvilken af indsætningerne, du refererer til, kan det dog konstateres ud fra din forklaring, at du har modtaget kr. 40.000 fra din eks-kæreste [person1] i indkomståret 2010 i forbindelse med salg af en vandscooter tilhørende ham.

Herudover kan det konstateres ved gennemgang af de modtagne kontoudtog fra [finans1] A/S, at der også sker en overførsel fra samme person i indkomståret 2012.

Den 1. februar 2012 indsættes kr. 60.000 på din konto [...]51 med følgende tekst:

Gave. Murer [person1].

Det forudsættes, at der er tale om din eks-kæreste ud fra navne sammenfaldet og dermed den samme person, som også indsætter kr. 40.000 på din konto efter salg af vandscooter i 2010

Efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og statsskatteloven § 5 b er gaver mellem parter uden for den gaveafgiftspligtige personkreds, jf. boafgiftslovens § 22, som udgangspunkt indkomstskattepligtige.

En gave kan foreligge f.eks. som en aktuel overdragelse af et formuegode, som et løfte om en fremtidig ydelse eller som en eftergivelse af gæld, og gaveydelsen kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder, se f.eks. SKM2009.123.BR PRIVATE "TYPE=PICT;ALT="og SKM2010.459.ØLR.PRIVATE "TYPE=PICT;ALT="

Der foreligger også en gave, når et gode overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der ydes som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt. I skattelovgivningen findes derimod ingen definition af, hvad der entydigt skal forstås ved en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel.

Jfr. SL § 4 er gaver, hvor gave-giver og modtager ikke er i gavemiljø, omfattet af skattepligten. Alene en begrænset kreds af personer, nær familie eller grundet ægteskab/samliv, er omfattet af reglerne, hvor gaver i stedet berigtiges ved gaveafgift.

Du ses ikke at være i gavemiljø med [person1]. Du har oplyst, at I aldrig har boet sammen og beløbsmæssigt anses henholdsvis kr. 40.000 og kr. 60.000 ikke for at være lejlighedsgaver af sædvanlig størrelse.

Indsætningerne fra [person1] er derfor almindelig skattepligtig indkomst.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med modtaget gavebeløb fra [person1] i indkomstårene 2010 og 2012 således:

Indkomståret 2010Kr.40.000

Indkomståret 2012Kr.60.000

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

I mails af 24. juni 2015 forholder du dig alene til forhøjelsen i indkomståret 2012, i det du anfører, at 2010 er forældet.

For 2012 skriver du:

”Indbetalinger kr. 89.375 (red. behandles særskilt efterfølgende) er betting-gevinster vundet i fællesskab med de involverede parter. Som tidligere beskrevet er situationen den, at er man dygtig og vinder penge på betting, får man lukket sin konto (eller begrænset sine indsatser til 0-100 kr.).

Jeg har skrevet en klage til Spillemyndigheden vedrørende denne diskrimination, men de vil ikke gå ind i sagen. Jeg har skrevet en klage til Forbrugerombudsmanden vedrørende denne forskelsbehandling, men de afviser at gå videre i sagen pga. manglende ressourcer.

Af samme grund har jeg allieret mig med venner og bekendte og i fællesskab vundet de nævnte midler.

Gave hvad angår beløb 60.000 kr. fra [person1] er også betting-gevinster, vundet i hans navn. Hvorfor vedkommende eller banken har skrevet ”Gave” som reference har jeg ikke indflydelse på.”

SKATs endelige afgørelse:

For at opnå en betting-gevinst må der i sagens natur også foretages indskud. Såfremt man spiller i forening, skal dette dokumenteres for så vidt angår deltagere, indskud, spil samt udbetalinger og fordelingsnøgle. Et spilregnskab skal endvidere kunne vise, hvorvidt gevinsterne stammer fra skattepligtige eller skattefrie spil.

Du ses ikke umiddelbart at have foretaget betalinger/indskud til [person1] i indkomstårene 2009, 2011 og 2012 og SKAT finder det derfor ikke sandsynligt, at overførslen fra [person1] kr. 60.000 den 1. februar 2012 vedrører spil, som du har deltaget i.

I 2010 overfører du i juni/juli måned i alt kr. 25.800 til [person1]s konto, men der er ikke indsendt dokumentation, der viser hvorvidt der er tale om betting i forening og tidsforløbet kan ikke godkendes over en periode på to år.

SKAT fastholder forhøjelserne jf. ovenstående for indkomstårene 2010 og 2012 da du ikke har indsendt dokumentation for din forklaring om skattefrie betting-gevinster overført fra [person1]. SKAT formoder derfor at den på kontoudtoget anførte tekst ”gave” er mere retvisende.

Overførsler fra [virksomhed9] Ltd., Gibraltar:

Af de modtagne oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet er følgende transaktioner uden yderligere betalingsoplysninger. Der er foretaget en afstemning over til kontoudtog fra [finans1]:

Ved gennemgangen af de modtagne kontoudtog fra [finans1] A/S ses der at være to betalinger til [virksomhed10] på kr. 2.000, trukket på konto 3617585051 henholdsvis 23. februar og 6. juli 2009.

Tidsmæssigt og beløbsmæssigt kan der være en sammenhæng mellem betalingerne og efterfølgende overførsler uden betalingsoplysninger anført.

Det kan dog ikke konstateres, da der ikke er indsendt den ønskede dokumentation, herunder specifikation af spillerkonto og regnskab ved [virksomhed9] Ltd., til brug for afgørelse af, hvorvidt overførslerne herfra stammer fra spil/væddemål og om de i så fald er skattefrie.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med modtaget overførsler fra [virksomhed9] Ltd. for indkomståret 2009 således:

Indkomståret 2009Kr.10.095

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

Der er ikke modtaget direkte indsigelse hertil i mails af 24. juni 2015, i det du anfører, at 2009 og 2010 er forældede.

Du skriver dog under 2011:

”Oplysninger fra før 2012 er derfor UMULIGE at finde frem og I burde fra statens side anerkende denne overgangsfase, nu det er jeres egen regler.”

SKATs endelige afgørelse:

For at opnå en betting-gevinst må der i sagens natur også foretages indskud. Du ses at have foretaget betalinger til [virksomhed10].

SKAT fastholder ikke forhøjelsen kr. 10.095 jf. ovenstående for indkomståret 2009 på grund af beløbets størrelse og da det kan konstateres af kontoudtog, at du faktisk foretager indskud, som tidsmæssigt lægger rimelig tæt på tidspunktet for overførslerne fra [virksomhed9] Ltd.

Overførsler fra [virksomhed2], (Østrig):

Af de modtagne oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet er følgende transaktioner alene anført med et transaktionsnr. uden betalingsoplysninger. Der er foretaget en afstemning over til kontoudtog fra [finans1].

Ved gennemgangen af de modtagne kontoudtog fra [finans1] A/S ses der at være flere betalinger, benævnt [virksomhed2].

Samlet specificeres transaktionerne med [virksomhed2] således:

Tidsmæssigt og beløbsmæssigt kan enkelte af betalingerne have en sammenhæng med efterfølgende overførsler fra [virksomhed2].

Det kan dog ikke konstateres, da der ikke er indsendt den ønskede dokumentation, herunder specifikation af spillerkonto og regnskab ved [virksomhed2], til brug for afgørelse af, hvorvidt overførslerne herfra stammer fra spil/væddemål og om de i så fald er skattefrie.

I stedet lægger SKAT vægt på, at der i forbindelse med 3 stk. overførsler (efter fradrag af gebyr) fra [virksomhed2] den 16. juli 2010 kr. 71.738,04, den 18. januar 2011 kr. 49.911,46 og 23. maj 2011 kr. 37.936,28 ikke ses at være betalinger til [virksomhed2] indenfor en rimelig tidsperiode.

Sidst registreret betaling til [virksomhed2] sker den 30. juni 2010 ifølge kontoudtog fra [finans1] A/S.

Der er tale om beløbsmæssigt væsentlige beløb, som bliver overført til din konto uden nogen umiddelbar sandsynlig sammenhæng til nogen form for betaling og dermed spil/væddemål.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med modtaget overførsler fra [virksomhed2] AG for indkomstårene 2010 – 2011 således:

Indkomståret 2010Kr.145.256

Indkomståret 2011Kr.87.848

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

Der er ikke modtaget direkte indsigelse til indkomståret 2010 i mails af 24. juni 2015, i det du anfører, at 2010 er forældet.

Du skriver under 2011:

”Oplysninger fra før 2012 er derfor UMULIGE at finde frem og I burde fra statens side anerkende denne overgangsfase, nu det er jeres egen regler.”

”[virksomhed2]-beløbene, der angår 87.848 kr. er anset for b-indkomst, men [virksomhed2] har altid været EU-bookmaker og derfor er beløbet 87.848 kr. ikke skattepligtigt. Jeg er ret sikker på I hos SKAT selv ligger inde med oplysninger omkring [virksomhed2], men hermed ...”

SKATs endelige afgørelse:

For at opnå en betting-gevinst må der i sagens natur også foretages indskud. Du ses at have foretaget betalinger til [virksomhed2] i 2010, ikke i 2011. Der forløber mere end 6 måneder fra indbetaling til [virksomhed2], den 30. juni 2010 til overførsel den 18, januar 2011.

Såfremt det eventuelt skyldes, at du har spillet i forening med én eller flere, skal dette dokumenteres for så vidt angår deltagere, indskud, spil samt udbetalinger og fordelingsnøgle. Et spilregnskab skal endvidere kunne vise, hvorvidt gevinsterne stammer fra skattepligtige eller skattefrie spil og hvorvidt du har deltaget i spillet.

SKAT fastholder ikke forhøjelsen kr. 145.256 jf. ovenstående for indkomståret 2010 da det kan konstateres af kontoudtog, at du faktisk foretager indskud, som tidsmæssigt lægger rimelig tæt på tidspunktet for overførslerne fra [virksomhed2].

SKAT fastholder forhøjelsen kr. 87.848 jf. ovenstående for indkomståret 2011 da du ikke har indsendt dokumentation for din forklaring om skattefrie betting-gevinst samtidig med, at du ikke ses at have foretaget indskud til [virksomhed2] i indkomståret 2011.

Overførsel fra [virksomhed3] Ltd, Gibraltar:

Af de modtagne oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet er følgende transaktion alene anført med et transaktionsnr. under betalingsoplysninger. Der er foretaget en afstemning over til kontoudtog fra [finans1]:

Ved gennemgangen af de modtagne kontoudtog fra [finans1] A/S ses der ikke at ske betalinger til [virksomhed3] Ltd, direkte eller til spillesites tilknyttet hertil.

Der ses derfor ikke at være den fornødne sammenhæng, der skulle indikere, at overførslen kunne stamme fra spil/væddemål.

Der er ikke indsendt den ønskede dokumentation, herunder specifikation af spillerkonto og regnskab ved [virksomhed3] Ltd, til brug for afgørelse af, hvorvidt overførslerne herfra stammer fra spil/væddemål og om de i så fald er skattefrie.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med modtaget overførsel fra [virksomhed3] Ltd for indkomståret 2012 således:

Indkomståret 2012Kr.5.409

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

I mails af 24. juni 2015 skriver du under 2011:

har pr. 30. oktober 2009 fået et bindende svar fra Skat om at gevinster er fritaget for beskatning i Danmark.”

SKATs endelige afgørelse:

For at opnå en betting-gevinst må der i sagens natur også foretages indskud. Du ses ikke at have foretaget betalinger til eller til tilknyttede spillesites til denne spiludbyder.

Såfremt det eventuelt skyldes, at du har spillet i forening med én eller flere, skal dette dokumenteres for så vidt angår deltagere, indskud, spil samt udbetalinger og fordelingsnøgle. Et spilregnskab skal endvidere kunne vise, hvorvidt gevinsterne stammer fra skattepligtige eller skattefrie spil og hvorvidt du har deltaget i spillet.

SKAT fastholder forhøjelsen jf. ovenstående for indkomståret 2012, da du ikke har indsendt dokumentation for din forklaring om skattefrie betting-gevinst samtidig med, at du ikke ses at have foretaget indskud til direkte eller til spillesites tilknyttet hertil i 2012.

Sammendrag af ovenstående punkt 1 efter korrektioner som følge af dine indsigelser i mails af 24. juni 2015:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten den stammer fra ind- eller udland. Det fremgår af Statsskattelovens § 4.

På grund af manglende dokumentation eller anden redegørelse, der med overbevisning kan fastslå kilde til og art af overførslerne fra udlandet til dine konti, anses disse for skattepligtig indkomst i form af honorar/vederlag eller lignende.

Dette underbygges af, at du har modtaget honorar/vederlag i årene 2009 - 2012 fra [virksomhed1] Ltd, der understøtter spillesiden [virksomhed4]. Arbejdet omfattede ifølge din forklaring, honorering for rådgivning til VIP kunder på denne spilleside.

Honorar/vederlag er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4 c og betragtes som B-indkomst jf. kildeskatteloven § 43, modsætningsvis.

Der skal ligeledes betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, både den nugældende for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 og tidligere gældende for indkomstårene 2009 og 2010.

2009:

Modtaget honorar/vederlag fra [virksomhed1] Ltd4.747

2010:

Modtaget honorar/vederlag fra [virksomhed1] Ltd20.735

Gave modtaget af [person1] i f. m. salg af vandscooter40.000

2011:

Modtaget honorar/vederlag fra [virksomhed1] Ltd7.586

Overførsler fra [virksomhed2] AG anses for B-indkomst87.847

2012:

Modtaget honorar/vederlag fra [virksomhed1] Ltd7.578

Overførsel fra [virksomhed3] Ltd anses for B-indkomst5.409

Gave modtaget af [person1]60.000

Jfr. personskattelovens § 3 er alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, at betragte som personlig indkomst medmindre der er tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst. Kapitalindkomst er defineret jf. personskattelovens § 4 og sammenfatningen heraf er udtømmende. Det samme gør sig gældende med hensyn til aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 a.

I de 3 fremsendte mails af 24. juni 2015 fremkommer du med en række indsigelser, som vedrører benyttelse af 3 e-wallets. Indsigelserne indgår særskilt under de enkelte afsnit, hvor disse behandles.

...

SKAT har gennemgået kontoudtogene, fremsendt af [finans1] A/S, for to af dine bankkonti:

Der ses løbende at ske større og umiddelbart usædvanlige indsætninger fra flere e-wallets på begge bankkonti. Du har ikke redegjort for eller dokumenteret disse indsætninger.

Der henvises til bilag 2, side 30, hvor overførslerne fra de enkelte e-wallets er specificerede med hensyn til dato, beløb samt kontonr., hvorpå de er indsat.

Følgende e-wallets, med dertil hørende omtale, ses at blive benyttet til overførsel af penge til dine bankkonti. Den refererede omtale er oversat fra de respektive selskabers egne sider på internettet.

[virksomhed6] Ltd:

er et ekspanderende globalt netværk af lokale pengeoverførselstjenester og betalingsformidling. Dette netværk anvendes til at sende og modtage penge billigt, hurtigt og sikkert på vegne af handlende og kunder verden over. Vi hjælper vores erhvervskunder til at spare tid og penge, når du overfører penge til udlandet og modtager penge på hjemmemarkedet ved hjælp af lokale betalingsmetoder.

[virksomhed11]:

[virksomhed11] plc, en reguleret global organisation for finansielle tjenesteydelser, har specialiseret sig i levering af en ”white label” grænseoverskridende betalingsservice.

Vores vision er at give branchen en bedre måde at servicere små betalinger, ...

Finansielle institutioner anvender vores service til at behandle små betalinger, der omfatter:

Gennem [virksomhed11]s veletablerede infrastruktur kan klienter cleare og afvikle betalinger direkte til modtagere i over 60 lande.

Vi opererer globalt, med kontorer i [England] og [USA]. Selskabet er noteret på London Stock Exchange (AIM: EPO). [virksomhed11] er autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA) for levering af betalingstjenester.

Den øverste ledelse trækker på over 200 års betalinger erfaring fra finansielle institutioner og teknologivirksomheder. Siden 2013 [virksomhed11] inkorporerer [virksomhed12], en specialist i FX-tjenester, bevis for, at vi konsekvent udvikle serviceudbuddet til vores kunder.

[virksomhed5] Ltd:

har flyttet penge digitalt siden 2001 og er nu en af ??verdens førende digitale betalingsvirksomheder, med 560 personer fra 30 nationaliteter, der arbejder i vores [England] hovedkvarter og vores kontorer i hele Europa og USA.

Over 36 millioner kontohavere har allerede betroet [virksomhed5] til at sende og modtage penge på verdensplan i 200 lande og 40 valutaer, sikkert og til en lav pris, uden at afsløre deres personlige finansielle oplysninger.

Vores verdensomspændende betalingsnetværk lader virksomhederne udvide deres rækkevidde globalt med over 100 lokale betalingsmuligheder. Vi har allerede opfyldt behovene i mere end 156.000 virksomheder med alt fra en simpel et-trins integration til en fuldt skræddersyet betalingsløsning.

Uanset hvem du er, kan du betro [virksomhed5] at gøre din online betalinger enklere, hurtigere og mere sikkert.

Det kan således konstateres, at der er tale om finansielle virksomheder, som alene bruges til penge- og betalingsoverførsler.

Der er ikke indsendt den ønskede dokumentation for overførslerne, herunder specifikation af spillerkonti og regnskab fra diverse spiludbydere. Det kan derfor heller ikke afgøres, hvorvidt de enkelte overførsler via e-wallets eventuelt stammer fra spil/væddemål og om de i så fald er skattefrie.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten den stammer fra ind- eller udland jf. statsskattelovens § 4.

På grund af manglende dokumentation eller anden redegørelse, der med overbevisning, kan fastslå kilde til og art af overførslerne fra diverse e-wallets til dine konti, anses disse for skattepligtig indkomst i form af honorar/vederlag eller lignende.

Dette underbygges af, at du har modtaget honorar/vederlag i årene 2009 - 2012 fra [virksomhed1] Ltd, der understøtter spillesiden [virksomhed4]. Arbejdet omfattede ifølge din forklaring, honorering for rådgivning til VIP kunder på denne spilleside.

Honorar/vederlag er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4 c og betragtes som B-indkomst jf. kildeskatteloven § 43, modsætningsvis.

Der skal ligeledes betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, både den nugældende for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 og tidligere gældende for indkomstårene 2009 og 2010.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med overførslerne via [virksomhed6], [virksomhed11] og [virksomhed5] Ltd for indkomstårene 2009 – 2013 således:

Indkomståret 2009:

[virksomhed6] LtdKr.15.067

Indkomståret 2010:

[virksomhed6] Ltd47.861

[virksomhed11] 14.552Kr.62.413

Indkomståret 2011:

[virksomhed6] LtdKr.9.386

Indkomståret 2012:

[virksomhed6] LtdKr.6.068

Indkomståret 2013:

[virksomhed6] Ltd609

[virksomhed11]19.384

[virksomhed5] Ltd 101.972Kr.121.965

Jfr. personskattelovens § 3 er alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, at betragte som personlig indkomst medmindre der er tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst. Kapitalindkomst er defineret jf. personskattelovens § 4 og sammenfatningen heraf er udtømmende. Det samme gør sig gældende med hensyn til aktieindkomst jf. PLS § 4 a.

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

I mails af 24. juni 2015 skriver du under 2011:

”Overførsler fra e-wallets, beløb angår 9.386 kr. er IKKE fra e-wallets, men derimod fra [virksomhed6] (som du selv skriver). [virksomhed6] er en udbetalingskilde som bookmakeren [virksomhed13] bruger til at udbetale gevinster. Jeg vedhæfter deres skriftlige bekræftelse på dette.”

Under 2013 skriver du:

”19.384,26 kr. fra [virksomhed11] er fra bookmakeren [virksomhed14]. Jeg vedhæfter screenshot af udbetalingen, foretaget d. 19/6, hvor du kan se [virksomhed14] benævner udbetalingen ”[virksomhed11]”.

Jeg vedhæfter kontoudskrift fra [virksomhed5] på de 101.971,66 kr.”

SKATs endelige afgørelse:

[virksomhed6]:

SKAT mener ikke, at overførslerne er fra ”e-wallets”, men at [virksomhed6] er en e-wallet.

Jfr. indsendt dokumentation fra [virksomhed13] bruger denne spilleside når kunderne får udbetalt deres penge.

Samlet specificeres transaktionerne med [virksomhed13] og således:

For at opnå en betting-gevinst må der i sagens natur også foretages indskud. Du ses ikke at have foretaget betalinger til [virksomhed13] i en størrelsesorden, der kan tidsmæssigt og beløbsmæssigt kan modsvare overførslerne via i 2009 og 2010. Se ovenstående opgørelse.

Du ses ikke at have foretaget betalinger til [virksomhed13] overhovedet i indkomstårene 2011 – 2013, men der overføres alligevel penge til din bankkonto via i disse år.

Såfremt det eventuelt skyldes, at du har spillet i forening med én eller flere, skal dette dokumenteres for så vidt angår deltagere, indskud, spil samt udbetalinger og fordelingsnøgle. Et spilregnskab skal endvidere kunne vise, hvorvidt gevinsterne stammer fra skattepligtige eller skattefrie spil og hvorvidt du har deltaget i spillet.

SKAT fastholder forhøjelsen jf. ovenstående for indkomståret 2009 – 2013, da du ikke har indsendt dokumentation for din forklaring om skattefrie betting-gevinst fra spiludbyderen [virksomhed13] via [virksomhed6].

[virksomhed11]:

Jfr. indsendt dokumentation, udtog fra [virksomhed14], bruger denne spilleside [virksomhed11], når kunderne får udbetalt deres penge.

SKAT fastholder ikke forhøjelsen jf. ovenstående for indkomstårene 2010 og 2013 da det kan konstateres af kontoudtog, at du faktisk foretager indskud på [virksomhed14] løbende i indkomstårene 2009 – 2013. Disse indskud accepteres tidsmæssigt at lægge sig tæt på tidspunkterne for overførslerne fra [virksomhed11].

[virksomhed5]:

Der er indsendt dokumentation for overførslerne fra [virksomhed5], der er en e-wallet. Dokumentation er et kontoudtog, som dækker perioden 31. januar 2013 – 17. november 2013.

Du ses ikke at indskyde et eneste beløb på denne [virksomhed5]-konto i 2013, men samtlige hævninger (withdrawls) overføres til din bankkonto.

Det ses af kontoudtoget, at Skrill-kontoen som udgangspunkt anvendes til spil på [...].

Af kontoudtoget fremgår 3 personer, der indskyder på kontoen. Disse er:

Såfremt det eventuelt skyldes, at du har spillet i forening med én eller flere, skal dette dokumenteres for så vidt angår deltagere, indskud, spil samt udbetalinger og fordelingsnøgle. Et spilregnskab skal endvidere kunne vise, hvorvidt gevinsterne stammer fra skattepligtige eller skattefrie spil og hvorvidt du har deltaget i spillet.

SKAT fastholder forhøjelsen jf. ovenstående for indkomståret 2013, da du ikke har indsendt dokumentation for skattefrie betting-gevinster fra spiludbyderen [...] via [virksomhed5].

Overførslerne er ikke identificeret, som andet end tilhørende dig og derfor som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskatteloven § 4.

Overførslerne fra [virksomhed5] bliver indsat på din bankkonto og beløbene ses ikke at blive overført til de tre indskydere på Skrill-kontoen efterfølgende.

Da beløbet således er overført til din konto for derefter at indgå i dit almindelige privatforbrug er det at betragte som en gave og derfor skattepligtig jf. statsskatteloven § 4.

I de 3 fremsendte mails af 24. juni 2015 fremkommer du med en række indsigelser, som vedrører flere af beløbene, hvormed skatteansættelserne i øvrigt er forhøjet jf. forslag af 21. april 2015. Indsigelserne indgår særskilt under de enkelte afsnit, hvor disse behandles.

...

3.3.SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået kontoudtogene, fremsendt af [finans1] A/S, for to bankkonti:

Der ses at ske større og umiddelbart usædvanlige indsætninger på begge konti. Du har ikke redegjort for eller dokumenteret baggrunden for disse på trods af indkaldelse heraf.

Følgende indsætninger giver anledning til ændring på grund af beløbenes størrelse, hyppighed og manglende dokumentation for, hvorfra de stammer:

Af kontoudtogene for kontonr. [...]51 ses der løbende, ca. med ugentlig frekvens, at blive indsat mindre beløb i perioden 22, januar – 29. september 2009. I alt kr. 98.283 indsættes på din konto, blot benævnt ”overførsel”. Der henvises til bilag 3, side 31 hvor overførslerne er specificeret.

Der er ikke indsendt dokumentation herfor.

Der er ligeledes heller ikke indsendt den ønskede dokumentation for de øvrige indsætninger, som er medtaget i ovenstående specifikation af indsætninger. Det kan således ikke konstateres, hvorvidt der er tale om løn, honorarer, gaver, lån eller anden kvalifikation af indsætningerne.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten den stammer fra ind- eller udland jf. Statsskattelovens § 4.

På grund af manglende dokumentation eller anden redegørelse, der med overbevisning, kan fastslå kilde til og art af indsætningerne på dine konti, anses disse for skattepligtig indkomst i form af honorar/vederlag eller lignende.

Dette underbygges af, at du har modtaget honorar/vederlag i årene 2009 - 2012 fra [virksomhed1] Ltd, der understøtter spillesiden [virksomhed4]. Arbejdet omfattede ifølge din forklaring, honorering for rådgivning til VIP kunder på denne spilleside.

Honorar/vederlag er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4 c og betragtes som B-indkomst jf. kildeskatteloven § 43, modsætningsvis.

Der skal ligeledes betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, både den nugældende for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 og tidligere gældende for indkomstårene 2009 og 2010.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med de konstaterede indsætninger, hvorpå du ikke har indsendt nogen form for redegørelse eller dokumentation for indkomstårene 2009 – 2013 således:

Indkomståret 2009Kr.148.283

Indkomståret 2010Kr.127.955

Indkomståret 2011Kr.61.800

Indkomståret 2012Kr.89.375

Indkomståret 2013Kr.22.500

Jfr. personskattelovens § 3 er alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, at betragte som personlig indkomst medmindre der er tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst. Kapitalindkomst er defineret jf. personskattelovens § 4 og sammenfatningen heraf er udtømmende. Det samme gør sig gældende med hensyn til aktieindkomst jf. PLS § 4 a.

Dine bemærkninger hertil efter fremsendelse af forslag af 21. april 2015:

I mails af 24. april 2015 forholder du dig alene til indkomstårene 2011 – 2013, i det du anfører, at 2009 og 2010 er forældede.

Du skriver under 2011:

”Disse enkeltstående indbetalinger på 61.800 er fordelt med 26.800 kr., der er en kontant indbetaling fra min mor, der skal hjælpe til finansieringen af min egen bil. De 35.000 kr., der er indbetalt har jeg ikke en forklaring på pt.”

Du skriver under 2012:

”Indbetalinger på 89.375 kr. er betting-gevinster vundet i fællesskab med de involverede parter. Der henvises til samme, beskrevet under indsigelser til indkomståret 2011.”

Du skriver under 2013:

”Diverse enkeltstående indbetalinger på bankkonti, vedrørende 22:500:

10.000 kr. fra [person8] er fra betting.

5.000 kr. er fra min svigerinde [person15] og det er ferierelateret.

5000 kr. + 2500 kr. er salg af brugte møbler.”

SKATs endelige afgørelse:

SKAT fastholder ikke forhøjelsen jf. ovenstående for indkomståret 2011, kr. 26.800, som du forklarer er hjælp fra din mor til køb af bil. SKAT finder dette sandsynligt jf. din forklaring omkring køb af bil på møde den 23. januar 2015.

SKAT fastholder ikke forhøjelserne jf. ovenstående for indkomståret 2013, kr. 12.500 i alt, som du forklarer er fra din svigerinde i forbindelse med en rejse samt salg af brugte møbler. SKAT finder dette sandsynligt og godkender derfor forklaringen.

SKAT fastholder forhøjelserne i øvrigt for indkomstårene 2009 – 2013 da du ikke har indsendt dokumentation for din forklaring om skattefrie betting-gevinster overført fra [person5], [person7] eller [person8].

Du har ligeledes ikke dokumenteret eller redegjort for de overførsler og indsætninger af usædvanlig størrelse og karakter, der ligeledes er medregnet i forhøjelserne for indkomstårene 2009 – 2013, hvorfor disse også fastholdes.

Kapitalforklaring og privatforbrug

Afslutningsvis har SKAT beregnet dit mulige privatforbrug for indkomstårene 2009 – 2013 på baggrund af formueopgørelser pr. 31. december for de enkelte indkomstår sammenholdt med gennemgang af kontoudtog fra [finans1] A/S inkl. ændringerne til skatteansættelserne for indkomstårene 2009 – 2013 jf. indeværende sagsfremstilling.

Der henvises til bilag 4, siderne 32 – 38.

Betalinger til og fra diverse spillesider er opgjort særskilt og specificeret på de enkelte spillesider.

SKAT har lavet en sondring og anset hævninger større end 3.000 kr. for at være af ekstraordinær karaktér, det vil være anvendt til noget, som ikke umiddelbart indgår i den almindelige husholdning. Enkeltstående hævninger på for eksempel 20.000 kr. og 9.600 kr. må være anvendt til et særligt formål.

Der er ved denne sondring ligeledes henset til, at der ses at ske kontanthævninger om ikke dagligt, så næsten. Ofte også flere gange dagligt.

På begge bankkonti og i alle indkomstårene 2009 - 2013 ses der at være adskillige transaktioner, som kan relateres direkte til din bror [person4]. Disse overførsler til og fra din bror er indarbejdet som en særskilt post i kapitalforklaringen, som en nettooverførsel for det enkelte indkomstår.

Du er blevet anmodet om at opgøre et eventuelt mellemværende med din bror, det være sig gaver, lån eller blot mellemværende, for eksempel i forbindelse med af afholdelse af udgifter, men SKAT har ikke modtaget noget.

Såfremt nogle af transaktionerne, ikke bare med din bror en også med de øvrige personer, hvis indbetalinger på dine konti anses for skattepligtige, i stedet er udtryk for et mellemværende, for eksempel i form af lån, skal der foreligge dokumentation herfor.

Der er set bort fra indsætninger og udbetalinger, som er relateret direkte til din mor [person11], idet du på mødet den 23. januar 2015 har forklaret, at I har en form for fælles økonomi med hensyn til den almindelige og daglige husholdning.

Gennemgang af kontoudtogene bekræfter, at du afholder udgifter, der indgår heri. Det være sig forbrug af el, vand og varme, forsikringer, dagligvareforretninger m.m. Som udgangspunkt er i således to til at dække disse udgifter.

Der ses også at blive afholdt udgifter til udlandsrejser, restaurationsbesøg, fitness, frisør, tandlæge m.m. Altså udgifter af egen og personlig karaktér.

De opgjorte mulige privatforbrug for indkomstårene 2009 – 2013 anses for retvisende og sandsynlige for at kunne dække ovenstående:

2009199.636 kr.

2010275.230 kr.

2011252.549 kr.

2012208.542 kr.

2013104.313 kr.

Der foretages derfor intet yderligere herved.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

[...]

Klagen af 20. oktober 2015 er opdelt i 3 og de enkelte afsnit/påstande behandles hver for sig.

Der er ikke indarbejdet nye talmæssige opgørelser i klagen.

...

SKATs bemærkninger hertil:

Det er ikke før gjort gældende under sagsbehandlingen, at [person3] ikke er rette ejer af indsætninger på hendes konti.

Der er ikke sammen med klagen fremsendt yderligere oplysninger om, hvem der i så fald er rette ejer og heller ikke dokumentation for forholdet eller opgørelse heraf.

Der ses ikke umiddelbart at være begrænsninger i [person3]s almindelige adgang til hendes konti. Der ses på alle konti at ske hævninger og indsætninger, der kan betragtes som værende almindeligt forekommende i en daglig husholdning.

Da påstanden ikke før er gjort gældende, har SKAT ikke indhentet oplysninger om hvorvidt andre personer har fuldmagt til kontiene.

I mail af 15. december 2014 fra [person3] redegøres for nogle af de udenlandske overførsler. Redegørelsen fremstår helt klart som om, det er [person3], der har fået B-indkomst fra [virksomhed4] og som ligeledes har solgt en brugt vandscooter.

Det samme gør sig gældende på det møde den 23. januar 2015. [person3] forklarer dog endvidere, at arbejdet med rådgivning af VIP kunder for [virksomhed4] sker i samarbejde med hendes bror. Der er på trods af anmodning herom fra SKAT side ikke efterfølgende indsendt opgørelser til støtte herfor.

Der er på intet tidspunkt indsendt den ønskede dokumentation for eller opgørelser i øvrigt for de udenlandske overførsler på [person3]s konti.

...

SKATs bemærkninger hertil:

Der var ikke tale om en direkte anmodning om yderligere frist i telefonsamtalen af 20. juli 2015. Nu tidligere repræsentant [person2] ønskede dog at klage over den givne frist for ”princippets” skyld og ønskede klagevejledning heri. Klagevejledning blev tilsendt [person2] pr. mail samme dag.

[person3] blev tilbudt møde i brev af 29. juni 2015 og sammen med dette tilbud blev fremsendt en samtykkeerklæring til underskrift. Hun blev også orienteret om, at [person2] ikke var orienteret tilbuddet om møde, på grund af den opståede tvivl om, hvorvidt han stadig var hendes repræsentant.

Der blev kort kvitteret herfor med underretning om, at [person2] stadig var hendes repræsentant.

Da det kunne konstateres, at [person3] ikke reagerede på SKATs tilbud om møde indenfor den givne frist herfor 8. juli 2015, fremsendte SKAT tilbud til [person2] om evt. afholdelse af møde med SKAT uden deltagelse af klient. Tilbuddet blev sendt med A-post den 15. juli 2015.

I telefonsamtalen af 20. juli 2015 gjorde [person2] indsigelse mod 2 punkter:

1. At SKAT kunne finde på at fremsende en samtykke-erklæring, Det var jo bare en måde at få [person3] til at fraskrive sig alle sine rettigheder.

Jeg må dog udlede heraf, at [person2] rent faktisk var vidende om det fremsendte tilbud om møde til [person3].

2. Indsigelse mod, at han først blev vidende om brevet fra SKAT, søndag den 19. juli 2015 på grund af en opringning fra hans nabo, som ville fortælle at han havde fået post.

SKAT er ikke vidende om, at [person2] ikke er tilstede på adressen og at det er overladt til en nabo at tømme postkassen.

Det er yderst tvivlsomt, hvorvidt en dialog med [person2] ville have haft betydning for SKATs afgørelse af 21. juli 2015.

[person2] har under hele forløbet ikke ville tale om indkomstårene 2009 – 2010 med den begrundelse, at SKAT ikke kunne tage disse indkomstår op til sagsbehandling. Se telefonnotat af samtale den 30. april 2015.

Den 24. juni 2015 fremsender [person3] 3 stk. mails fordelt på 2013, 2012 og 2011 og tidligere. I mailen vedrørende 2011 og tidligere skriver hun:

Jeg forholder mig i det følgende til årene 2011, 2012 og 2013, idet 2009 og 2010 er forældede.

I telefonsamtale den 30/4 2015 gav [person2] udtryk for samme holdning. Der var ikke noget at tale om for 2009 og 2010, da SKAT slet ikke kunne tage disse indkomstår op.

Afslutningsvis bemærkes det, at [person2] kunne have indsendt en skriftlig og begrundet anmodning om yderligere frist senest den 21. juli 2015. Korrespondance til SKAT fra [person3] og [person2] er som udgangspunkt foregået pr. mail i indeværende sag..

SKAT henviser til to tidligere afgørelser, hvortil der kan drages paralleller i forbindelse med partshøring::

TfS1997, 350LSR En ansættelse blev anset for gyldig, idet der i agterskrivelsen var givet den skattepligtige en indsigelsesfrist på 14 dage, og at det forhold, at den skattepligtiges advokat var på ferie, og den skattepligtige ikke selv ønskede at deltage i et møde med skatteforvaltningen, ikke kunne påhvile skattemyndighederne som deres risiko.

SKM2003.556.ØLR En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

3. [person3] ikke omfattet af SKFVL § 27, stk. 1, nr. 5, men omfattet af bekg. nr. 1095 af 15. november 2005.

...

SKATs bemærkninger hertil:

Jfr. afgørelse af 21. juli 2015 skriver jeg følgende under sagsfremstillingens indledende afsnit – Skatteforvaltningsloven – frist for ændring af skatteansættelsen.

Endvidere gælder den korte ligningsfrist ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter SKFVL § 27 er opfyldt.

Ovenstående kommer alene til beskatning på baggrund af SKATs henvendelse til dig på baggrund af modtagne oplysninger om overførsel af udenlandsk valuta til din private konto. Du burde have selvangivet beløbene og kunne evt. have søgt rådgivning herom.

Der henvises i øvrigt til siderne 5-6 i afgørelse af 21. juli 2015.

Jeg må i øvrigt beklage, at jeg alene har henvist til lovbekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 i forhold til den korte ligningsfrist til personer med enkle forhold.

Henvisningen for indkomstårene 2009 – 2012 burde have været lovbekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Ligeledes ville en henvisning til § 2, nr. 1 (har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår) have været mere dækkende i stedet for nr. 4 (har indkomst fra eller fradrag vedrørende aktiver eller passiver i udlandet, Færøerne eller Grønland)..

Udenlandsk løn – og honorarindkomst er inkluderet i nr. 1 og ikke i nr. 4.

Dette er dog uden betydning, når den endelige henvisning er skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. I det tilfælde tilsidesættes den korte ligningsfrist under alle omstændigheder for de berørte forhold.”

I bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg har SKAT anført:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

SKAT har tidligere, den 7. december 2015, fremsendt udtalelse til klage af 20. oktober 2015. Klage af 20. oktober 2015 var fremsendt af [virksomhed15] v/[person16].

Der er i den supplerende klage af 13. januar 2017 mange bemærkninger og på nogen områder er der tale om gentagelser. SKAT har efter bedste evne forsøgt at adskille de enkelte punkter i klagen til bedømmelse af, hvorvidt, der er fremkommet nye anbringender samt evt. dokumentation herfor. Såfremt Skatteankestyrelsen har behov for yderligere uddybning af nogle af punkterne eller mener SKAT har overset et nyt anbringende, bedes I rette henvendelse til undertegnede.

...

SKATs bemærkninger hertil:

Der henvises til SKATs udtalelse af 7. december 2015 til klage af 20. oktober 2015.

Det er ikke gjort gældende på noget tidspunkt under den løbende sagsbehandling, at [person3] ikke er rette ejer af indsætningerne på hendes konti.

Der er heller ikke under den løbende sagsbehandling indsendt den ønskede dokumentation for de udenlandske overførsler på [person3]s konti, herunder regnskaber/opgørelser over spil i forening med andre.

Under sagsforløbet har [person3] tværtimod ageret, som om det var hende, der arbejdede som VIP-kunde rådgiver for [virksomhed13] og hende, som spiller i fællesskab med andre.

I mail af 24. juni 2015 godkender [person3], at hendes skatteansættelser for 2011 og 2012 skal forhøjes med overførslerne fra [virksomhed1] Ltd Af mail af 24. juni 2015 for indkomståret 2012 fremgår endvidere (red. understregninger af ”jeg”):

”Som tidligere beskrevet er situationen den, at er man dygtig og vinder penge på betting, får man lukket sin konto. Jeg har skrevet en klage til Spillemyndigheden vedrørende denne diskrimination, men de vil ikke gå ind i sagen. Jeg har skrevet en klage til Forbrugerombudsmanden vedrørende denne forskelsbehandling, men de afviser at gå videre i sagen pga. manglende ressourcer.

Af samme grund har jeg allieret mig med venner og bekendte og i fællesskab vundet de nævnte midler.”

Påstanden om, at [person3] ikke er rette ejer af indsætningerne på hendes konti, bliver første gang fremsat i klage af 20. oktober 2015, men uden yderligere oplysninger om, hvem der i så fald er rette ejer og heller ikke dokumentation for forholdet eller opgørelse heraf.

Af supplerende klage af 13. januar 2017 fremgår det første gang at være broren, [person4], der har haft råderet over og adgang til konto nr. -51.

Der er ikke med den supplerende klage af 13. januar 2017 fremsendt yderligere dokumentation for forholdet eller opgørelse af eventuelle mellemværender opstået heraf.

Dokumentation kunne f.eks. foreligge i form af bekræftelse fra bank, at [person4] havde fuldmagt til konto nr. -51. Da påstanden ikke er gjort gældende i den løbende sagsbehandling, har SKAT ikke indhentet oplysninger om hvorvidt andre personer har fuldmagt til [person3]s konti.

[person3] bliver af [finans1] betragtet som indehaver og fuldmagtshaver til konto nr. -51. Dette er en følgeslutning ud fra bankens indberetninger til SKAT.

Der ses ikke umiddelbart at være begrænsninger i [person3]s almindelige adgang til hendes konti, herunder konto nr. -51. Der ses på alle konti at ske hævninger og indsætninger, der kan betragtes som værende almindeligt forekommende i en daglig husholdning.

Det samme gør sig gældende for vedhæftede bilag 14 – kontoudskrifter over konto [...], [finans3] for perioden 3/6 2010 – 5/4 2013 tilhørende [person1] og bilag 26 - kontoudskrift, 2 sider ud af 5, over konto [...] for perioden 1/10 – 1/11 2010 tilhørende [person4].

Til bemærkningen om, at [person4]s faktiske anvendelse og rådighed over betalingskortet tilknyttet konto nr. -51, illustreres af de foretagne betalinger i dagligvarebutikker i umiddelbar nærhed af [person4]s bopælsadresse, [adresse6], [by2] skal kort knyttes følgende bemærkninger:

[person3] arbejder i [by2] og SKATs afgørelse udelukker ikke, at [person4] kan have lånt [person3]s betalingskort i korte eller længere perioder.

SKATs afgørelse hviler i høj grad på det faktum, at konto nr. -51 er registreret som tilhørende [person3] uden at der er indsendt nogen form for dokumentation eller opgørelser for restriktioner af nogen form til dette ejerskab. Hun hæfter for kontoen. Hun har fuldmagt til kontoen og har ikke dokumenteret at have videregivet og afskrevet sig denne.

Vedlagte bilag 6,7 og 9 bekræfter, at [person4] er dygtig til opnå gevinst, men siger som sådan ikke noget om, hvilke bankkonti, der er tilknyttet spilkontiene.

2.1. Overførsler fra [virksomhed1] Ltd:

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

På 6 ud af 7 overførsler er beløbsmodtageren anført til at være [person3].

I mail af 15. december 2014 fra [person3] redegøres for nogle af de udenlandske overførsler. Redegørelsen fremstår helt klart som om, det er [person3], der har fået B-indkomst fra [virksomhed4].

Det samme gør sig gældende på møde den 23. januar 2015. [person3] forklarer også, at arbejdet med rådgivning af VIP kunder for [virksomhed4] sker i samarbejde med hendes bror. Der er på trods af anmodning herom fra SKAT side ikke efterfølgende indsendt opgørelser til støtte herfor.

I mail af 24. juni 2015 godkender [person3], at hendes skatteansættelser for 2011 og 2012 skal forhøjes med overførslerne fra [virksomhed1] Ltd

2.2. Indsætninger 2 x kr. 40.000 på konto nr. -39 og indsætning kr. 60.000 på konto nr. -51:

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

Konto nr. -39:

Der er ikke vedhæftet dokumentation for lån / tilbagebetaling mellem [person1] og [person3]. Der er ligeledes ikke vedhæftet dokumentation for salg af vandscooter i form af overdragelsespapirer, oplysninger om køber m.m.

Som udgangspunkt kommer de to betalinger a kr. 40.000 ikke fra samme ”betaler”.

5/7 2010 – fra [virksomhed7], Panama. Betalingsoplysning: /RFB/INV:ALUEFAELGE,

21/7 2010 – fra [finans2], SA. Betalingsoplysning: ingen.

Kontante hævninger eller udokumenterede betalinger på [person3]s konto nr. -39 kan ikke tillægges at være betalinger til eller for [person1]. Der mangler underbygning i form af låne- / salgsdokumentation samt endelige opgørelser over et evt. gældsforhold.

Konto nr. -51:

SKAT har ikke taget stilling til, hvorvidt konto [...], [finans3] tilhørende [person1] er udlånt til [person3]s bror.

Vedhæftet bilag 13 er et spilregnskab uden egentlig identifikation og kan ikke umiddelbart afstemmes. Det bemærkes, at der nederst på siden af bilag 13 er anført ”Overskuddet er i alt kr. 212.252,90. Heraf er der blandt andet overført 134.250 kr. til [person4].

Den 1/2 2011fremgår en hævning kr. 134.250 på konto [...], [finans3], tilhørende [person1], med teksten ”Bgs [...]”. Konto [...] er [person4]s egen konto. Der således ikke sket overførsel til nogen af [person3]s konti.

Uanset om indsætningen kr. 60.000 stammer fra [person1] eller [person4], er der stadig tale om en gave ud fra den påførte tekst på indsætningen.

2.3. Overførsler fra [virksomhed2] AG:

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

Af bilagene 15 og 16 fremgår intet om, til hvem en eventuel spilkonto er registreret. Det er blot en transaktionsliste uden identifikation. Dokumentationen omfatter heller ikke en egentlig kontooversigt med saldo og bevægelser fra [virksomhed2].

Af bilag 15 fremgår den sidste betaling den 22/6 2010. Deposit kr. 3.000. Samtidig ses en overførsel af bilag 16 kr. 71.820 den 13/7 2010. Saldoen på en evt. konto hos [virksomhed2] anses efter overførslen den 13/7 2010 for at være meget lille. Herefter er der ingen bevægelser, hverken betalinger eller hævninger, før de to nævnte indsætninger på kontonummer -51 i 2011. Der er således ingen tidsmæssig sammenhæng eller tale om egentlig dokumentation for spil og tilhørende spilkonti.

2.4. Overførsel fra [virksomhed3] Ltd:

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015 samt nye oplysninger.

Selvom der er tale en længere tidshorisont fra sidste overførsel til [virksomhed3] Ltd den 12/6 2011, kr. 85 og indsætningen på konto nr. -39 den 17/7 2012, kr. 5.409,46 kan det godkendes, at der kan være en sammenhæng mellem indskud i 2011, i alt kr. 2.485 og overførsel i 2012, kr. 5.409.

Kr. 5.409 godkendes således som værende en ikke-skattepligtig gevinst fra spil.

2.5. Gennemgang af kontoudskrifter fra bank – e-wallets:

[virksomhed6] Ltd:

Det godkendes som sådan, at [virksomhed13] benytter sig af [virksomhed6] Ltd, ved overførsel af penge. Det må dog samtidig nævnes, at det er der, som udgangspunkt, også andre virksomheder, spilsider og personer, der gør.

Klagen anfører, at spiludbyderen [virksomhed13] / [...] lukker bettingkontiene pr. 1/1 2012. Det kan dog konstateres, at der efterfølgende i indkomstårene 2012 og 2013 stadig overføres penge via [virksomhed6] Ltd, hvilket jo herefter sandsynligvis ikke kan tilskrives [virksomhed13] / [...].

Overførslerne via [virksomhed6] Ltd står på ingen måde mål med registrerede betalinger til [virksomhed13].com. Se afgørelse af 21/7 2015, bilag 4 – privatforbrug for indkomstårene 2009 – 2013, siderne 34-38.

Overførslen af kr. 6.069 den 9/7 2012 til [person4]s private konto [...] stammer sandsynligvis fra indsætning af kr. 6.068,41 den 24/7 2012. Overførslen kan dog ligeså godt tilregnes et almindeligt mellemværende mellem de to, hvor [person3] betaler, når hun kan.

Overførsler mellem kontiene -39 og -51 tillægges som udgangspunkt ingen betydning, da der blot er tale om overførsler mellem to konti, der begge tilhører [person3].

Der er ikke indsendt nogen som helst form for dokumentation, opgørelser af mellemværender mellem [person3] og [person4] eller redegørelser i øvrigt, som kan lægges til grund.

[virksomhed5] Ltd:

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

2.6. Gennemgang af kontoudskrifter fra bank i øvrigt:

2009

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

At der bliver hævet et tilsvarende beløb på konto nr. -39, i alt kr. 50.000 er uden betydning, henset til at der ikke er givet nogen form for forklaring på hverken indsætningerne, 2 x kr. 25.000 eller hævningen kr. 50.000. Som udgangs punkt er alle indtægter skattepligtige, mens der skal en meget nøje vurdering til grund for et fradrag.

2010

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

Der er ikke indsendt dokumentation eller andet, det kan underbygge mulige kontant opsparing.

Som det fremstår i klage af 17. januar 2017 har [person5] og [person4] spillet i forening uden deltagelse af [person3].

Indsætning af en gevinst-andel tilhørende [person4] på [person3]s konto er derfor sidestillet med en skattepligtig gave fra broren.

2011

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger

2012

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

SKAT har ikke taget stilling til, hvorvidt konto [...], [finans4] tilhørende [person7] er udlånt til [person9].

Som det fremstår i klage af 17. januar 2017 har [person9] og [person4] spillet i forening i [person7]s navn uden deltagelse af [person3].

Indsætning af gevinst-andele m.m. tilhørende [person4] på [person3]s konto er derfor sidestillet med en skattepligtig gave fra broren.

Det samme gør sig gældende for betaling af ”husleje m.v.” til [person4]. Indsætning heraf på [person3]s konto er sidestillet med en skattepligtig gave fra broren.

2013

Der henvises til afgørelse af 21. juli 2015. Ikke nye oplysninger.

Indsætning af tilbagebetaling af lån tilhørende [person4] på [person3]s konto er sidestillet med en skattepligtig gave fra broren.

Overførslen kr. 7.000 mellem kontiene -39 og -51 tillægges som udgangspunkt ingen betydning, da der blot er tale om overførsler mellem to konti, der begge tilhører [person3].

2. Yderligere frist for afholdelse af møde

...

SKATs bemærkninger hertil:

Anbringende i supplerende klage af 13. januar 2017 er i det store hele enslydende med klage af 20. oktober 2015.

Der henvises derfor til SKATs udtalelse af 7. december 2015 til klage af 20. oktober 2015.

Det skal dog fremhæves, at såfremt der i telefonsamtalen den 20. juli 2015 blot havde været den mindste antydning af et egentlig og reelt ønske om at holde et møde, ville tidligere repræsentant [person2] også have fået yderligere frist hertil, såfremt der ligeledes var blevet fremsat en rimelig begrundelse herfor.

Uanset om en anmodning om yderligere frist udover 3 mdr’s fristen fremkommer skriftligt eller mundtligt, skal anmodningen være begrundet.

Som telefonsamtalen forløb, var det dog SKATs opfattelse, at det var uden betydning, hvorvidt [person2] havde fået yderligere frist eller ej. Han ville under alle omstændigheder klage over den givne frist. Da [person2] bad om klagevejledning, var det SKATs forståelse, at han i virkeligheden slet ikke ønskede at afholde møde, men at han ønskede, at få en klage igennem hele klagesystemet så hurtigt som muligt og op til Folketingets ombudsmand.

Hovedparten af telefonsamtalen den 20. juli 2015 udmøntede sig mest i angreb på såvel SKATs metoder, som på min egen person. Beskyldningerne om, at jeg chikanerede [person3] på alle måder bl.a. når jeg blev ved med at ringe og stille underlige spørgsmål, blev dog efterfølgende trukket tilbage i mail senere samme dag.

Der henvises sagsnotat, akt 0, hvor referat af telefonsamtalen af 20. juli 2015 er indarbejdet samt til mail af 20. juli 2015, akt 25.

...

SKATs bemærkninger hertil:

Anbringende i supplerende klage af 13. januar 2017 er i det store hele enslydende med klage af 20. oktober 2015.

Der henvises derfor til SKATs udtalelse af 7. december 2015 til klage af 20. oktober 2015.

SKAT har i udtalelsen af den 7. december 2015 ikke tilkendegivet enighed i, at [person3] er omfattet af den korte ligningsfrist. SKAT har i udtalelsen af den 7. december 2015 blot præciseret, at for indkomstårene 2009 – 2012 burde henvisningen have været lovbekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og ikke lovbekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

...

SKATs bemærkninger hertil:

Det er et nyt anbringende i forhold til klage af 20. oktober 2015.

Jfr. afgørelse af 21. juli 2015 regner SKAT 6 måneders-fristen for at løbe fra den 6. januar 2015, hvor SKAT modtog kontoudtog fra [finans3] A/S. Forslag blev sendt den 21. april 2015 og dermed indenfor fristen.

Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelig med oplysninger til at foretage ændringer af skatteansættelserne, der kan begrunde den ekstraordinære genoptagelse (kundskabstidspunktet).

Dette er nærmere beskrevet i SKATs Juridiske Vejl. Afsnit A.A.8.2.3.11, hvor der bl.a. fremgår:

Angående det særlige Money Transfer projekt kan om et ikke selvangivet bonusbeløb henvises til dommen SKM2013.910.BR, hvoraf fremgår, at 6 mdr.-fristen ikke løb fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til den skattepligtige. Derimod blev 6 mdr.-fristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Formalia:

Forslag til ændring af skatteansættelserne 2009 – 2013 udsendt den 21/4 2015

Afgørelse udsendt den 21/7 2015

Indkomstårene 2011 – 2013 er således behandlet indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Indkomstårene 2009 – 2010 skal behandles som ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Forkortet ligningsfrist.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, at fristerne i § 26 suspenderes herunder den korte ligningsfrist, hvis forholdet kan henføres til en af betingelserne i § 27.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at der er tale om mindst groft uagtsomhed i forbindelse med de modtagne gavebeløb – forholdet omkring gavebeløbene anses omfattet af § 27 stk. 1 nr. 5.

Indsætninger m.m. på konto [...]51 [finans1]

Denne konto har været ”udlånt” til klagerens broder – [person4] – inkl. hævekort, til brug for hans spil, da de forskellige spiludbyder efterhånden havde udelukket ham grundet hans gevinster m.m.

I forbindelse med klagebehandlingen er det oplyst at [person4] også har lånt andres konti til brug for sin spilaktivitet.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at kontoens rette indkomstmodtaget er [person4], da han under dække af sin søster har anvendt kontoen til fortsat spil.

Det fremgår af kontoudtog fra [finans1] at der den 1/2 2012 er indsat 60.000,- kr. med teksten ”gave” fra murer [person1].

Iflg. kontoudtog fra [finans3] fremgår det at der på [person1]s konto er hævet / overført 60.000,- kr. med teksten ”Bgs[person3]”

Det fremgå også af kontoudtogene at kontoen tilsyneladende har været udlånt, idet samme betalingsmønster fremgår som på konto [...]51.

SKAT er dog enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at der er tale om en skattepligtig gaveoverførelse fra klagerens tidligere kæreste. Der henses til at [person1]s konto stort set ”tømmes” og udviser en mindre negativ saldo ved årets udgang og med rykkergebyr m.m. til følge primo 2013.

Indsætninger m.m. på konto [...]39 [finans1]

Det fremgår af kontoudtog fra [finans1] at der den 5/7 2010 er indsat 39.960,- kr. og den 21/7 2010 er indsat 40.000,- kr.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om beskatning af disse beløb idet salget af en vandscooter - ikke er dokumenteret / sandsynliggjort, hverken ved oprindelig købsbilag eller salgsbilag med oplysning om køber.

Forklaringen om at det var [person1] der havde solgt vandscooteren til 80.000,- kr. er ikke dokumenteret / sandsynliggjort jf. ovenfor.

Beløbene er i øvrigt overført fra Panama, hvilket synes usædvanligt hvis køberen befinder sig i Danmark – det er i forbindelse med sagsbehandlingen ikke fremlagt oplysninger om købers identitet.

Indbetalingerne er foretaget på den konto som klager har anvendt og som ikke har været udlånt til broderen.

Konklusion.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principal nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes med 168.097 kr., forhøjelsen for indkomståret 2010 skal nedsættes med 236.551 kr. for indkomståret 2011 skal forhøjelsen nedsættes med 139.820 kr., for indkomståret 2012 skal forhøjelsen nedsættes med 168.430 kr. og for 2013 skal forhøjelsen nedsættes med 112.581 kr., idet der ikke er grundlag for beskatning af indsætninger på klagerens bankkonto.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes med 168.097 kr., for indkomståret 2010 skal forhøjelsen nedsættes med 236.551 kr., for indkomståret 2011 skal forhøjelsen nedsættes med 139.820 kr., og for indkomståret 2012 skal forhøjelsen nedsættes med 168.430 kr.

Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes med 168.097 kr., for indkomståret 2010 skal forhøjelsen nedsættes med 236.551 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”[...]

Af bilag 6 fremgår et skærmprint fra [person4]s brugerkonto hos [...]. Den maksimalt tilladte indsats, "spilmaks", på de viste to spil ses at være begrænset til henholdsvis beskedne kr. 29,41 og beskedne kr. 27,78, hvilket er udslag af en begrænsning på hans brugerkonto, fordi spiludbyder har vurderet ham "for dygtig".

Af bilag 7 fremgår en mail af den. 9. juli 2012 fra spiludbyderen [...] til [person4] vedrørende lukning af hans brugerkonto, hvilket er udslag af at [person4] blev vurderet "for dygtig". Spiludbyderen [...] hed tidligere [person10], jf. udskrift fra Wikipedia om [...] i bilag 8.

Af bilag 9 fremgår en mail fra spiludbyderen Cashpoint til [person4] om lukning af hans brugerkonto, hvilket er udslag af at [person4] blev vurderet "for dygtig".

De netop ovennævnte begrænsninger og lukninger af [person4]s brugerkonti hos spiludbydere udgør blot eksempler til illustration.

For at kunne blive ved med at spille uden begrænsninger, har [person4] af familiemedlemmer og venner, fået lov til at åbne nye konti i deres navne hos spiludbyderene (bookmakerne). Med nye konti hos spiludbyderne har han - som regel i en begrænset periode - kunnet spille for de beløb han har ønsket at spille for; oftest med et loft på 3000-4000 kr. pr. bet.

[person4] har således af [person3] fået lov til at spille i hendes navn samt i den forbindelse lånt hendes konto nr. -51 hos [finans1] (bilag 4), som ovenfor anført.

Af SKATs afgørelse fremgår overordnet, at SKAT i relation til betting har haft fokus på tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem foretagne indskud og modtagne beløb.

Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på, at det har taget tid at opbygge en bankroll, det vil sige en pengebeholdning, der udelukkende er brugt i betting øjemed. Gevinster er således ikke straks hævet, men anvendt til yderligere betting, indtil det er blevet vurderet, at være tid til helt eller delvist at hæve den oparbejdede gevinst eller at spiludbyderen har lukket brugerkontoen eller sat begrænsninger på denne. Erfaringen har desuden været, at lukning af brugerkonti eller begrænsninger på disse ofte forekom at være udløst af hævninger af oparbejdet gevinst, hvilket har tilskyndet til oparbejdelse af en vis gevinst over en periode før der er foretaget hævning hos spiludbyder. Således kan der sagtens være gået år imellem, at der er hævet af pengebeholdningen (den oparbejdede gevinst) hos spiludbyderen, hvilket også er forekommet flere gange i forhold til nærværende sag. Nogle spiludbydere har desuden ret strenge krav med hensyn til sikkerhed på udbetalinger, hvorfor det kan være en ret lang proces at få udbetalt sit indestående.

Som følge af det netop anførte er der reelt ikke nogen forudsigelig tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem foretagne indskud og modtagne beløb i henhold til kontoudtogene fra [finans1].

Under de følgende underoverskrifter nedenfor fremgår nærmere beskrivelse af de for sagen relevante faktiske forhold. De anvendte underoverskrifter svarer til de af SKAT anvendte overskrifter i afgørelsen af den 21. juli 2015, jf. bilag 1.

2.1. Nærmere vedrørende "Overførsler fra [virksomhed1] Ltd" (SKATs afgørelse side 9-11)

Som bilag 10(SKATs akt 4) fremlægges en mail af den 15. december 2014 fra [person3] til SKAT. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"1) "SALARY PAYOUT, [virksomhed4]" - overførsler fra Malta var en online hjælp - uden at jeg har fået lønsedler. Jeg har kontaktet ejeren. Jeg mener det er b-indkomst, så jeg anerkender at det skal beskattes."

Som bilag 11 (SKATs akt 9) fremlægges SKATs interne mail af den 23. januar 2015 med tilhørende vedhæftet mødereferat af den 23. januar 2015.

Som bilag 12 (SKATs akt 9a-9d) fremlægges materiale udleveret af [person3] til SKAT under mødet den 23. januar 2015. Heraf fremgår en opgørelse over det udbetalte beløb på EUR 879, 14 den 13. januar 2012 på konto nr. -51.

Overførslerne fra Ud., jf. SKATs afgørelse på side 9, er alle sket til konto nr. -51, jf. bilag 4, som har været udlånt til [person4], og det er ikke [person3], men derimod [person4], der har ydet den hjælp, der ligger til grund for overførslerne.

2.2. Nærmere vedrørende "Overførsel fra [virksomhed7] Panama" (SKATs afgørelse side 11-14)

I SKATs afgørelse på side 11-14 omtales under overskriften "Overførsel fra [virksomhed7], Panama" i alt tre indsætninger på [person3]s konto i [finans1].

Der er tale om en indsætning den 5. juli 2010 på kr. 40.000 på konto nr. -39, en indsætning den 21. juli 2010 på kr. 40.000 på konto nr. -39 samt en indsætning den 1. februar 2012 på kr. 60.000 på konto nr. -51.

Det fremgår af SKATs afgørelse på side 13-14, at SKAT har forhøjet [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2010 med den ene indsætning i juli 2010 på kr. 40.000 på konto nr. -39 samt forhøjet skatteansættelsen for indkomståret 2012 med indsætningen den 1. februar 2012 på kr. 60.000 på konto nr. -51.

Hvad angår den anden indsætning i juli 2010 på kr. 40.000 på konto nr. -39 fremgår det af SKATs afgørelse på side 23-24 (under punkt 3 i SKATs afgørelse), at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2010 også er forhøjet med dette beløb.

Hvad angår indsætningen den 5. juli 2010 på kr. 40.000 samt indsætningen den 21. juli 2010 på kr. 40.000, udgør disse den samlede salgssum for en vandscooter. Vandscooteren tilhørte [person3]s kæreste, [person1]. På tidspunktet for salget af vandscooteren havde han en stor underdækning på sin private konto.

Da han ikke ønskede at anvende hele salgssummen for vandscooteren til at dække underskuddet på sin private konto, fik han af [person3] lov til at foranledige halvdelen af salgssummen for vandscooteren, dvs. kr. 40.000, indsat på hendes bankkonto, konto nr. -39. Køber af vandscooteren overførte imidlertid begge halvdele af salgssummen til [person3]s konto nr. -39, jf. bilag 5 (udskrift nr. 87).

I forbindelse med salget af vandscooteren har der ikke været tale om, at [person1] har foræret [person3] salgssummen for vandscooteren, som indsat på [person3]s konto nr. -39 ved indsætningen den 5. juli 2010 på kr. 40.000 samt indsætningen den 21. juli 2010 på kr. 40.000.

Efter indsætningen af den samlede salgssum for vandscooteren på [person3]s konto i juli måned 2010, har [person1] over en periode modtaget denne i kontanter via hævninger fra [person3]s konto, samt ved [person3]s betalinger for ham. [person3] havde desuden i en periode forud for [person1]s salg af vandscooteren betalt en andel af de løbende driftsomkostninger vedrørende denne, hvorfor [person3] havde et vist tilgodehavende herfor hos [person1] forud for salget af vandscooteren.

Af udskrift nr. 87 fra [person3]s konto i [finans1] for perioden 1. juli 201O til 30. juli 2010 fremgår, at der i forlængelse af indsætningerne af to gange kr. 40.000 henholdsvis den 5. juli 2010 og den 21. juli 2010 har været tale om en række større kontante hævninger, hvorved en større andel af salgssummen for den omtalte vandscooter er hævet til [person1]. Dette som følge af, at han blot havde lånt [person3]s bankkonto til brug for modtagelse af salgssum for vandscooteren samt idet salgssummen tilhørte ham.

Som eksempel på [person3]s betaling for [person1] kan der henvises til betaling af en regning fra [virksomhed16] N S den 8. juli 2010 på kr. 2.120,50, jf. bilag 5, udskrift nr. 87. I perioden fra den første indsætning af kr. 40.000 den 5. juli 2010 til den anden indsætning af kr. 40.000 den 21. juli 2010 fremgår videre kontante hævninger på i alt kr. 40.300, som udgør hævninger til [person1] i det omfang han ikke havde modtaget de første kr. 40.000 ved [person3]s betaling af regningen fra [virksomhed16] A/S den 8. juli 2010 på kr. 2.120,50.

[person1] havde således allerede ved den anden indsætning af kr. 40.000 den 21. juli 2016, modtaget de første kr. 40.000 fra [person3], i kontanter samt ved [person3]s betaling af nævnte regning for ham. De sidste kr. 40.000 indsat på konto nr. -39 den 21. juli 2010 har [person1] over en længere periode tilsvarende modtaget ved [person3]s kontante hævninger til ham eller ved hendes betalinger for ham, ligesom end del af beløbet er modregnet i [person3]s tilgodehavende hos [person1] fra tiden før salget af vandscooteren.

For så vidt angår indsætningen den 1. februar 2010 på kr. 60.000 på [person3]s konto nr. -51, jf. bilag 4, udskrift nr. 28, er der tale om en indsætning vedrørende betting, idet [person4] også har spillet i [person1]s navn.

Af bilag 13 fremgår et regnskab over spil i [person1]s navn.

Tilsvarende som [person4] har lånt en bankkonto (konto nr. -51, jf. bilag 4) i [person3]s navn, har [person4] lånt en bankkonto i [finans3], konto nr. [...], i [person1]s navn. Kontoudtog fra kontoen i [person1]s navn for perioden 3. juni 2010 til 5. april 2013 fremgår af bilag 1 4. Det er alene [person4], der faktisk har rådet over og anvendt denne konto, og han har haft det til kontoen tilknyttede betalingskort.

Af kontoudtogene fra kontoen i [finans3], som [person4] har lånt af [person1] til brug for betting, fremgår, at der den 31. januar 2010 er overført kr.

60.000 med teksten "Bgs [person3]". Det er denne overførsel, der er registreret indsat på konto nr. -51, jf. bilag 4, som [person4] ligeledes har lånt til brug for betting.

Overførslen af det i sagen omhandlede beløb på kr. 60.000, indsat på konto nr. -51, jf. bilag 4, er således en overførsel af betting-gevinst mellem to bankkonti, som [person4] har lånt af henholdsvis [person1] og [person3] til brug for online betting.

Det bemærkes, at [person4]s faktiske anvendelse og rådighed over de lånte bankkonti i henholdsvis [person1]s navn og [person3]s navn, samt rådighed over de dertil knyttede betalingskort, illustreres af de foretagne betalinger i dagligvarebutikker i umiddelbar nærhed af [person4]s bopælsadresse på [adresse6], [by2]. jf. kontoudtogene i bilag 14 og bilag 4. Af kontoudtogene for begge konti fremgår således blandt andet en del betalinger i [...] på [adresse7] ([by2]) og andre butikker nær [person4]s bopæl. Som det fremgår af de samme kontoudtog, har [person1] adresse i postnummer [by5], nord for [by2], mens [person3] har adresse i postnummer [by1], syd for selve [by2].

Af SKATs afgørelse på side 15-16 under overskriften "Overførsler fra [virksomhed2] AG, (Østrig)" fremgår, at SKAT har forhøjet [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2011 med i alt kr. 87.848, indsat på konto nr. -51, jf. bilag 4, ved to indsætninger i 2011. Der er tale om en indsætning den 18. januar 2011 på kr. 49.911,46, samt en indsætning den 23. maj 2011 på kr. 37.936,28.

De omhandlede overførsler hidrører fra spiludbyderen [virksomhed2].

Af SKATs afgørelse på side 15-16 fremgår, at SKAT har anerkendt, at tilsvarende indsætninger fra spiludbyderen [virksomhed2] på kontonummer -51, jf. bilag 4, i 2010 udgør skattefri betting-gevinster.

Af bilag 15 fremgår en udskrift fra [virksomhed2] over indsætninger hos denne spiludbyder. Hævningerne fremgår forskudt af kontonummer -51, jf. bilag 4, da indsætningerne hos [virksomhed2] er foretaget via Mastercard. Indsætningen af kr. 800 på [virksomhed2] kontoen den 4. februar 2010, jf. bilag 15, fremgår således eksempelvis som hævning på kontonummer

-51, jf. bilag 4, den 12. februar 2010 med tillæg af 2 % Mastercard-gebyr, dvs. en hævning på kr. 816 og med teksten "[virksomhed2]". De efterfølgende indsætninger på [virksomhed2] kontoen, jf. bilag 15, kan derefter følges og afstemmes (med tillæg af 2 % Mastercard­ gebyr) med hævninger med teksten "[virksomhed2]" på kontonummer -51, jf. bilag 4.

Af bilag 16 fremgår en udskrift fra [virksomhed2] over hævninger hos denne spiludbyder.

Det fremgår af oversigten over hævninger i bilag 16, at der har været tale om hævninger fra brugerkontoen hos [virksomhed2] svarende til indsætningerne på kontonummer -51, jf. bilag 4, således som anført i SKATs afgørelse på side 15. Dette på baggrund af ind­ skuddene, jf. bilag 15, hidrørende fra kontonummer -51, jf. bilag 4.

Det fremgår af SKATs afgørelse på side 16-17 under overskriften "Overførsel fra Ud., Gibraltar", at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2012 er blevet forhøjet med en indsætning på kontonummer -39, jf. bilag 5, den 17. juli 2012 på kr. 5.409,46 fra [virksomhed3].

En udskrift fra [...com] vedrørende [person10] fremgår af bilag 17. Det fremgår heraf, at bookmakeren [person10] er en bookmaker, der opnåede licens i Gibraltar allerede i 1999, ligesom det fremgår, at bookmakerens hjemmeside i dag er [...com] i bilag 19

Regelændringerne med virkning pr. 1. januar 2012 bevirkede, at bettingkonti oprettet før 2012 blev lukket pr. 1. januar 2012, idet man fra 2012 skulle oprette nye konti med NemiD. Af den årsag er det i dag ikke muligt at fremskaffe nærmere oplysninger fra spilkonti hos [virksomhed13] fra før 2012.

Det må i henhold til mailen fra [virksomhed13] i bilag 18 lægges til grund, at overførslerne via betalingsformidleren [virksomhed6] Ltd hidrører fra spiludbyderen [virksomhed13].

Det bemærkes, at de indsætninger fra som SKAT har foretaget forhøjelse med fremgår af SKATs afgørelse på side 30 (SKATs bilag 2). Heraf fremgår videre, at alle beløb frem til og med 2011 er indsat på kontoen udlånt til [person4], konto nr. -51, mens de to sidste overførsler er sket til [person3]s konto nr. -39. Det fremgår imidlertid af kontonummer -39, jf. bilag 5, at de sidste to overførsler er videreoverført til [person4]. Af kontonummer -39, jf. bilag 5, fremgår således, at indsætningen den 24. juli 2012 af kr. 6.068,41 fra ved den næste kontopostering den 29. juli 2012 er videreoverført til [person4]s private konto [...] i [finans1] med et beløb på kr. 6.069,00. Af kontonummer -39, jf. bilag 5, fremgår desuden, at indsætningen den 4. januar 2013 af kr. 608,51 fra ved næste kontopostering samme dag er videreoverført til kontoen udlånt til [person4], dvs. konto nr. -51,jf. bilag 4, med et beløb på kr. 608,00.

• • • • • •

For indkomståret 2013 har SKAT foretaget forhøjelse af [person3]s skatteansættelse med fem overførsler til konto nr. -51, jf. bilag 4, på i alt kr. 101.971,66. Der kan herved også henvises til SKATs bilag 2 i SKATs afgørelse på side 30.

Af SKATs afgørelse på side 22, jf. bilag 1, fremgår blandt andet følgende vedrørende overførslerne fra [virksomhed5]:

"Der er indsendt dokumentation for overførslerne fra [virksomhed5], der er en e­wallet. Dokumentationen er et kontoudtog, som dækker perioden 31. januar 2013 - 17. november 2013.

Du ses ikke at indskyde et eneste beløb på denne [virksomhed5]konto i 2013, men samtlige hævninger (withdrawls) overføres til din bankkonto.

Det ses af kontoudtoget, at Skrill-kontoen som udgangspunkt anvendes til spil på [...].

Af kontoudtoget fremgår 3 personer, der indskyder på kontoen. Disse er:

Som også lagt til grund af SKAT, er [virksomhed5] en e-wallet. Der henvises herved også til et kontoudtog fra en Skrill-konto i [person3]s navn i bilag 20. (SKATs akt 19.3.b). Dette kontoudtog fra [virksomhed5] er det kontoudtog, som omtales i det ovenstående uddrag fra SKATs afgørelse på side 22.

Som anført af SKAT, fremgår det af kontoudtoget fra [virksomhed5] i bilag 20, at der er foretaget indskud på spilkontoen fra [person4] ([person3]s bror), [person11] ([person3]s og [person4]s mor) samt [person12] ([person3]s og [person4]s fætter). Det forholder sig nærmere sådan, at [person4] har fået lov til at oprette brugerkonti hos spiludbydere i deres navne samt i [person3]s navn, henset til de ovenfor beskrevne udfordringer med begrænsninger på samt lukninger af [person4]s brugerkonti i eget navn.

I tilknytning til disse brugerkonti, som alene [person4] har anvendt og administreret, har han tilsvarende fået lov at oprette brugerkonti i nævnte personers navne hos [virksomhed5], der som nævnt er en såkaldt e-wallet. Disse e-wallets hos [virksomhed5] er tillige alene anvendt og administreret af [person4].

I forbindelse med indsætninger og hævninger på de forskellige brugerkonti hos spiludbyderne, som [person4] har brugt, har han således tilsvarende brugt de forskellige brugerkonti/e-wallets hos [virksomhed5], således at der i forhold til indskud og hævninger på brugerkontiene hos spiludbyderne har været overensstemmelse mellem navnet på indehaveren af brugerkonti hos spiludbyderne samt navnet på indehaveren af e­ walleten hos [virksomhed5]. Hvad angår indsætninger og hævninger på de forskellige [virksomhed5]­ konti/e-wallets, som [person4] har brugt, har han anvendt den i sagen omhandle­ de bankkonto nr. -51, jf. bilag 4, som han har lånt af [person3].

Af bilag 21 fremgår et udarbejdet oversigtsbilag i relation til de omhandlede overførsler fra [virksomhed5].

2.6. Nærmere vedrørende "Gennemgang af kontoudskrifter fra bank i øvrigt sammenholdt med modtagne oplysninger om overførsler fra udlandet" (SKATs afgørelse side 23-25)

Det fremgår af SKATs afgørelse på side 23-25 under overskriften "Gennemgang af kontoudskrifter fra bank i øvrigt sammenholdt med modtagne oplysninger om overførsler fra udlandet", at SKAT har forhøjet [person3]s skatteansættelser for indkomst­ årene 2009-2013 med en række indsætninger på konto nr. -51, jf. bilag 4, samt på konto nr. -39, jf. bilag 5. Der kan endvidere henvises til SKATs bilag 3 i SKATs afgørelse på side 31 vedrørende en andel af de indsætninger, der indgår i forhøjelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2009.

Nedenfor behandles de omhandlede indsætninger i de enkelte år.

2009

SKAT har forhøjet [person3]s skatteansættelser for indkomståret 2009 med kr. 148.283, jf. SKATs afgørelse side 24. Der kan herved også henvises til oversigten i SKATs afgørelse på side 23.

Af oversigten i SKATs afgørelse på side 23 fremgår, at en andel af forhøjelsen på kr. 148.283 for indkomståret 2009 består af et beløb på kr. 98.283, 13, som igen udgøres af en række indsætninger på konto nr. -51 (bilag 4), jf. SKATs bilag 3 i SKATs afgørelse på side 31.

De i SKATs bilag 3 oplistede indsætninger, andragende i alt kr. 98.283, 13 er alle sket på konto nr. -51, jf. bilag 4, og således på den konto, der har været udlånt til og anvendt af [person4]. Det har for indeværende ikke været muligt, at finde dokumentation vedrørende disse indsætninger, men efter [person4]s bedste erindring er der tale om indsætninger af betting-gevinster på tilsvarende vis, som i øvrigt omhandlet i sagen.

Af SKATs afgørelse på side 23 fremgår videre, at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2009 er forhøjet med en indsætning på konto nr. -39, jf. bilag 5, den 10. september 2009 på kr. 25.000 med teksten "Kundekort - [...]".

Af SKATs afgørelse på side 23 fremgår desuden, at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2009 er forhøjet med en indsætning på konto nr. -39, jf. bilag 5, den 11. september 2009 på kr. 25.000.

Hvad angår de to netop omtalte indsætninger på i alt kr. 50.000 bemærkes, at der på [person3]s konto nr. -39, jf. bilag 5, er overført i alt kr. 50.000 den 11. september 2009 med teksten "Fra [person3]". Det har for indeværende ikke været muligt, at finde dokumentation vedrørende de netop omtalte to indsætninger samt videreoverførslen af det samlet indsatte beløb.

2010

Af SKATs afgørelse på side 23 fremgår SKATs opgørelse over enkelstående indbetalinger på bankkonti på i alt kr. 127.955, hvilket beløb [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2010 er forhøjet med.

Hvad angår indsætningen den 19. februar 2010 på kr. 14.000 med teksten "Indbetaling" på konto nr. -39, jf. bilag 5, var der tale om en kontant opsparing, som ikke er skattepligtig. Indsætningen skete med henblik på overførsel af en betaling for en operation, som [person3] gennemgik måneden efter.

Hvad angår indbetalingen den 15. april 2010 på kr. 10.000 på konto nr. -51, jf. bilag 4, med teksten "Indbetaling" er det af [person4] oplyst, at der har været tale om indsætning af en kontant opsparing, som ikke er skattepligtig.

Hvad angår indsætningen den 14. juni 2010 på kr. 5.000 på konto nr. -51, jf. bilag 4, med teksten "Overførsel" har det for indeværende ikke været muligt at finde dokumentation vedrørende denne indsætning, men efter [person4]s bedste erindring er der tale om indsætning af betting-gevinster på tilsvarende vis, som i øvrigt omhandlet i sagen.

Indsætningen den 15. juli 2010 på kr. 58.955 på konto nr. -51, jf. bilag 4, med teksten "Fra [person5]. [person5], [adresse2], [by2]" er en indsætning vedrørende betting.

Af bilag 22 fremgår et kontoudtog fra [person5]s konto i [finans5]. Af dette kontoudtog fremgår en overførsel den 14. juli 2010 på kr. 58.955 med teksten "Ovf. til [...]". [...] er kaldenavn for [person4]. Af kontoudtoget fra [person5] fremgår videre, at overførslen til [person4] hidrører fra indsætningen på [person5]s konto den 13. juli 2010 på kr. 58.955 med teksten "[...]".

Af bilag 23 fremgår en kvittering vedrørende indsætningen på [person5]s konto den 13. juli 2010 af beløbet på kr. 58.955, og heraf fremgår, at beløbet er overført til [person5] af [virksomhed6] Ltd

I overensstemmelse med det ovenfor anførte i nærværende indlæg om, at indsætninger fra [virksomhed6] Ltd hidrører fra spiludbyderen [virksomhed13], må det lægges til grund, at også det her omtalte beløb på kr. 58.955 vedrører betting hos [virksomhed13]. Baggrunden for [person5]s videreoverførsel af beløbet til [person4] er, at [person4] har lånt [person5]s bettingkonto og opnået gevinst, hvorefter denne er hævet hos [virksomhed13] og udbetalt via [person5]s bankkonto og videreformidlet til [person4].

Hvad angår indsætningerne den 5. juli 2010 og den 21. juli 2010 på [person3]s konto nr. -39, jf. bilag 5, hvoraf SKAT i afgørelsen på side 23 og 24 har medregnet den ene af disse indsætninger på kr. 40.000 i det opgjorte beløb på i alt kr. 127.955, henvises til sagsfremstillingen ovenfor under afsnit 2.2.

2011

I 2011 er der tale om en indsætning den 11. august 2011 på kr. 35.000 på konto nr. - 51, jf. bilag 4, med teksten "Indbetaling". Det har for indeværende ikke været muligt, at finde dokumentation vedrørende denne indsætning, men efter [person4]s bedste erindring er der tale om indsætning af betting-gevinst på tilsvarende vis, som i øvrigt omhandlet i sagen.

2012

For indkomståret 2012 er [person3]s skatteansættelser forhøjet med kr. 89.375, hvorved der kan henvises til oversigten i SKATs afgørelse på side 24, øverst.

De fire indsætninger i 2012 er alle sket på konto nr. -51, jf. bilag 4, som har været ud­ lånt til og alene anvendt af [person4].

For så vidt angår de tre indsætninger i 2012, der i SKATs afgørelse på side 24 alle er angivet med teksten "[person6]. [person7], [adresse3]" er der tale om betting-gevinster fra spil, [person4] har deltaget i sammen med en ven ved navn [person9].

Det er [person9], der har administreret disse spil, og i den sammenhæng har han lånt [person7]s bankkonto samt anvendt brugerkonti hos spiludbydere i [person7]s navn. [person7] kaldes også "[person6]".

Af bilag 24 fremgår kontoudskrifter fra [person7]s konto [...] i [finans4] for perioden 2. januar 2011 - 1. juli 2012. Som det fremgår af udskrifterne, er kontoen benævnt "spillekonto", og det er denne konto, som [person9] har lånt. Den 25. februar 2011 fremgår således også en overførsel til kontoen fra [person9]. Endvidere fremgår de i nærværende sag omhandlede tre overførsler i 2012 til konto nr. -51, jf. bilag 4.

Af bilag 25 fremgår en mail af den 5. januar 2017 til [person7] fra [finans6]. Det bemærkes herved, at [finans4] er fusioneret med [finans6]. Det fremgår af mailen, at banken ikke gemmer kontoudtog længere end 5 år tilbage.

Hvad angår indsætningen den 28. december 2012 på kr. 15.000 på konto nr. -51, jf. bilag 4, fra [person5], er der tale om [person5]s betaling af gæld til [person4]. Der er tale om fortløbende gæld vedrørende mad og diverse i en midlertidig periode på nogle måneder, hvor [person5] boede hos [person4], og overnattede på dennes sofa.

2013

I indkomståret 2013 er [person3]s skatteansættelse forhøjet med en indsætning den 3. april 2013 på kr. 10.000 på konto nr. -39, jf. bilag 5. Overførslen hidrører fra [person8], [adresse4], [by3].

Beløbet udgør en tilbagebetaling fra [person8] til [person4].

[person4] overførte den 26. oktober 2010 kr. 10.000 til [person8] fra sin egen konto [...] i [finans1], jf. bilag 26. Den i nærværende sag om­ handlede indsætning den 3. april 2013 på [person3]s konto nr. -39, udgør [person8]s tilbagebetaling til [person4] af beløbet på kr. 10.000.

[person4] bad [person8] overføre beløbet til [person3]s konto nr. - 39, da [person3] skulle købe flybilletter til en fælles rejse, jf. herved hævningen på kr. 4.064,68 den 4. april 2013 med teksten "Ryanair" på konto nr. -39, jf. bilag 5. Fra [person3]s konto nr. -39 er det overskydende beløb returneret til [person4].

Fra [person3]s konto nr. -39 er der således den 11. april 2013 overført kr. 1.000 til [person4]s konto [...] i [finans1]. Fra [person3]s konto nr. -39 er der desuden den 19. april 2013 overført kr. 7.000 til kontoen udlånt til [person4], dvs. konto nr. -51. I alt returnerede [person3] således kr. 8.000 til [person4] af beløbet på kr. 10.000, hvorefter [person3] og [person4] hver havde betalt halvdelen (på nær en forskel på kr. 64,68) af flybilletterne, der kostede i alt kr. 4.064,68.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at [person3] ikke er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede indsætninger på hendes konti i den i sagen omhandlede periode. Det gøres videre gældende, at hun hverken har disponeret eller haft rådighed over de omhandlede indsætninger. Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af de i sagen omhandlede beløb.

I det omfang [person3] måtte anses for at være retmæssig ejer af et eller flere beløb overført til hendes konti, gøres det videre gældende, at der i givet fald er tale om beløb, som ikke er skattepligtige, og at der derfor også af denne årsag ikke er grundlag for beskatning af noget beløb.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i anden række helt overordnet gældende, at den tidligere repræsentants henvendelse til SKAT mandag den 20. juli 2015 må anses at indebære anmodning om en rimelig fristforlængelse, samt at SKATs afslag på en sådan fristforlængelse må anses som tilsidesættelse af en garantiforskrift, hvorfor SKATs afgørelse må anses som ugyldig, da det ikke er utvivlsomt, at yderligere dialog med SKAT ville have været uden betydning for SKATs afgørelse.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person3] må anses for omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk.1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, samt at varslingsfristen i nævnte bestemmelse ikke er overholdt af SKAT for så vidt angår indkomstårene 2009-2012, hvorfor de af SKAT gennemførte forhøjelser af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2012 er ugyldige.

Til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastsatte reaktionsfrist, hvoraf det fremgår, at en varsling om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes af SKAT senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender:

Nærmere vedrørende den principale påstand i første række

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det som anført i første række helt overordnet gældende, at [person3] ikke er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede indsætninger på hendes konti i den i sagen omhandlede periode. Det gøres vide­ re gældende, at hun hverken har disponeret eller haft rådighed over de omhandlede indsætninger. Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af de i sagen omhandlede beløb.

I det omfang [person3] måtte anses for at være retmæssig ejer af et eller flere beløb overført til hendes konti, gøres det videre gældende, at der i givet fald er tale om beløb, som ikke er skattepligtige, og at der derfor også af denne årsag ikke er grundlag for beskatning af noget beløb.

Til nærmere støtte herfor henvises til det anførte ovenfor anførte på side 4-5 under sagsfremstillingens afsnit 2, hvoraf fremgår en nærmere redegørelse for, hvorledes konto nr. -51, jf. bilag 4, i den i sagen omhandlede periode har været udlånt til [person3]s bror, [person4], og at han har haft det til kontoen knyttede betalingskort.

Det må lægges til grund, at [person4] er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede indsætninger på konto nr. -51, jf. bilag 4.

Det må desuden lægges til grund, at det ikke er [person3], der faktisk har anvendt og rådet over nævnte konto i den i sagen omhandlede periode, men at det derimod er hendes bror, [person4], der faktisk har anvendt og rådet over kontoen.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af de i sagen omhandlede indsætninger på konto nr. -51, jf. bilag 4. Dette gælder indsætningerne omtalt ovenfor sagsfremstillingens afsnit:

-Indsætningerne er sket på konto nr. -51 (i alt kr. 40.646 i 2009-2012)

-Beløbet på kr. 60.000 indsat på konto nr. -51

-Indsætningerne er sket på konto nr. -51 (i alt kr. 87.848 i 2011)

-Indsætningerne i 2009-2011 fra er alle sket til konto nr. - 51 (i alt kr. 72.314)

-Indsætningerne i 2013 fra [virksomhed5] (i alt kr. 101.972) er alle sket på konto nr. 51

De netop anførte indsætninger på konto nr. -51 andrager i alt kr. 659.393.

For så vidt angår indsætninger på konto nr. -39, jf. bilag 5, gøres det under henvisning til redegørelsen for disse indsætninger ovenfor under sagsfremstillingen gældende, at der er tale om indsætninger, som ikke er skattepligtige. Dette gælder indsætningerne omtalt ovenfor sagsfremstillingens afsnit:

-To indsætninger i juli 2010 på kr. 40.000, i alt kr. 80.000 indsat på konto nr. -39

-Indsætningen den 17. juli 2012 på kr. 5.409,46 på kontonummer -39

-De 2 sidste indsætninger fra i henholdsvis 2012 og 2013, i alt kr. 6.677 (begge på konto nr. -39 men i begge tilfælde og ved første kontoposteringer efter indsætningerne videreformidlet til konto nr. -51)

-2009: 2 x Kr. 25.000 indsat på konto nr. -39

-2010: kr. 14.000 indsat på konto nr. -51

-(beløbet på kr. 40.000 i juli 2010 er behandlet under sagsfremstillingens afsnit 2.2)

De netop anførte indsætninger på konto nr. -39 andrager i alt kr. 166.086.

Nærmere vedrørende den principale påstand i anden række

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det som anført i anden række helt overordnet gældende, at den tidligere repræsentants henvendelse til SKAT mandag den 20. juli 2015 må anses at indebære anmodning om en rimelig fristforlængelse, samt at. SKATs afslag på en sådan fristforlængelse må anses som tilsidesættelse af en garantiforskrift, hvorfor SKATs afgørelse må anses som ugyldig, da det ikke er utvivlsomt, at yderligere dialog med SKAT ville have været uden betydning for SKATs afgørelse.

Til nærmere støtte herfor gøres det gældende, at en anmodning om rimelig udsættelse af fristen for endelig afgørelse i forlængelse af SKATs varsling af en ansættelsesændring, skal imødekommes af SKAT, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser. Dette følger af § 1, stk. 2, 2. pkt., i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Det samme følger desuden af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. Uanset hvilket fristmæssigt regelgrundlag, der henses til, er der tale om en ensartet, præceptiv og forpligtende forskrift, som må anses for at være en garantiforskrift.

I nærværende sag fremgår det af SKATs sagsnotat, jf. bilag 2, angivet som akt O i det af SKAT fremsendte materiale til Skatteankestyrelsen, at SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., angiveligt har set sig nødsaget til senest at træffe afgørelse i sagen den 21. juli 2015 henset til, at denne dato lå tre måneder efter SKATs forslag til afgørelse af den 21. april 2015.

Af SKATs sagsnotat på side 4 under datoen den 15. juli 2015 fremgår således bl.a. følgende:

"Kopi fremsendes til [person2] t.o. + tilbud om selv at afholde mø de, dog senest 2017 2015 pga. forældelse (3 mdr) af 2009 og 2010."

Videre fremgår af samme sagsnotat på side 5, 1. linje under datoen den 20. juli 2015 følgende:

"Forklaret at afgørelse skulle sendes senest i morgen."

Det synes som om, SKAT ikke har været opmærksom på, at en anmodning om rimelig udsættelse af fristen for endelig afgørelse i forlængelse af SKATs varsling af en ansættelsesændring, skal imødekommes af SKAT, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser. Som ovenfor anført, følger dette af såvel begge bekendtgørelser om kort ligningsfrist samt af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

I SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af den 7. december 2015 på side 3, 2. sidste tekstafsnit, fremgår desuden følgende:

"Der var ikke tale om en direkte anmodning om yderligere frist i telefonsamtalen af 20. juli 2015. Nu tidligere repræsentant [person2] ønskede dog at klage over den givne frist for "princippets" skyld og ønskede klagevej­ ledning heri. Klagevejledning blev tilsendt [person2] pr. mail samme dag."

Hertil bemærkes, at der ikke synes at kunne være tvivl om, at den tidligere repræsentant, [person2], faktisk må anses for at have anmodet SKAT om en yderligere frist under telefonsamtalen med SKAT den 20. juli 2015, idet han netop har anmodet om en klagevejledning vedrørende den fastsatte frist for afholdelse af møde med SKAT den 20. juli 2015.

Videre bemærkes, at når SKAT i udtalelsen af den 7. december 2015 på side 4, 5.-8. selvstændige tekstafsnit, anfører, at det er yderst tvivlsomt, hvorvidt en dialog med [person2] ville have haft betydning for SKATs afgørelse af den 21. juli 2015 under henvisning til, at det over for SKAT hele tiden er blevet gjort gældende, at indkomstårene 2009 og 2010 var forældede, så synes SKAT herved at overse, at SKATs afgørelse af den 21. juli 2015 også omhandler indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

I udtalelsen af den 7. december 2015 har SKAT endvidere på side 4, 9. selvstændige tekstafsnit, anført følgende:

"Afslutningsvist bemærkes det, at [person2] kunne have indsendt en skriftlig og begrundet anmodning om yderligere frist senest den 21. juli 2015. Korrespondance til SKAT fra [person3] og [person2] er som udgangspunkt foregået pr. mail i nærværende sag."

I det netop citerede uddrag fra SKATs udtalelse synes det som om, SKAT gør gældende, at der i nærværende sag kan stilles krav om skriftlighed ved anmodning om en fristudsættelse. Dette bestrides, og det fastholdes som ovenfor anført, at den tidligere repræsentant, [person2], under telefonsamtalen med SKAT den 20. juli 2015 må anses for at have anmodet SKAT om en rimelig udsættelse af fristen for endelig afgørelse.

Det gøres gældende, at det er SKAT, der har ansvaret for korrekt efterlevelse af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om, at en anmodning om rimelig udsættelse af fristen for endelig afgørelse i forlængelse af SKATs varsling af en ansættelses­ ændring skal imødekommes af SKAT, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, jf. bekendtgørelserne fra henholdsvis 2005 og 2013 om kort ligningsfrist samt skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Det gøres videre gældende, at den tidligere repræsentants henvendelse til SKAT mandag den 20. juli 2015 må anses at indebære anmodning om en rimelig fristforlængelse, og at SKATs afslag på en sådan fristforlængelse må anses som tilsidesættelse af en garantiforskrift. Det gøres i den forbindelse gældende, at tilsidesættelse af nævn­ te garantiforskrift udgør en sådan grov retlig mangel, som i sig selv medfører ugyldighed af SKATs afgørelse. Under alle omstændigheder gøres det gældende, at den retlige mangel efter en konkret væsentlighedsvurdering medfører, at SKATs afgørelse må anses som ugyldig, da det ikke er utvivlsomt, at yderligere dialog med SKAT ville have været uden betydning for SKATs afgørelse.

Nærmere vedrørende den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person3] må anses for omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Dette helt overordnede anbringende uddybes nærmere nedenfor.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det således for det første nærmere gældende, at der ikke i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 er grundlag for at fravige den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Det gøres nærmere gældende, at [person3] ikke har haft indkomst fra eller fradrag vedrørende aktiver eller passiver i udlandet, Færøerne eller Grønland, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, således som hævdet af SKAT i SKATs afgørelse, jf. bilag 1. SKAT har i udtalelsen af den 7. december 2015 tilkendegivet enighed heri.

Det gøres videre gældende, at [person3] ikke har haft indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelses­ blanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, således som hævdet af SKAT i SKATs udtalelse af den 7. december 2015. SKATs synspunkt herom er knyttet an til det anførte i SKATs afgørelse af den 21. juli 2015, på side 9-11, om overførsler fra [virksomhed1] Ltd, jf. bilag 1. Som redegjort for under afsnit 2 og afsnit 2.1. i sagsfremstillingen ovenfor i nærværende indlæg er overførslerne fra Ud., jf. SKATs afgørelse på side 9, alle sket til konto nr. -51, jf. bilag 4, som har været udlånt til [person4], og det er ikke [person3], men derimod [person4], der har ydet den hjælp, der ligger til grund for overførslerne. Det gøres således gældende, at [person3] ikke er retmæssig ejer af disse indsætninger. Det må desuden lægges til grund, at det ikke er [person3], der faktisk har anvendt og rådet over nævnte konto nr. -51 i den i sagen omhandlede periode, men at det derimod er hendes bror, [person4], der faktisk har anvendt og rådet over kontoen.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af de omhandlede indsætninger på konto nr. -51, jf. bilag 4, fra [virksomhed1] Ltd, og at hun følgelig ikke har haft indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, således som hævdet af SKAT.

Det gøres således gældende, at der ikke i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 eller nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 er grundlag for at fravige den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det for det andet nærmere gældende, at betingelsen for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt, idet [person3] ikke kan anses for at have handlet groft uagtsomt. I henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 er der så­ ledes ikke grundlag for at fravige den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

I Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup, Hans Henrik Bonde Eriksen og Susanne Dahl, Jurist- og økonomiforbundets forlag 2006, 1. udgave, på side 324, er bl.a. anført følgende vedrørende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 5:

"Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom.

En ”positiv fejl” rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Den blotte simple eller almindelige uagtsomhed kan ikke medføre suspension af de almindelige frister efter § 26." (Fremhævelse foretaget)

I Skatte- og afgiftsproces af Hans Henrik Bonde Eriksen, Susanne Dahl og Poul Bostrup, Jurist og Økonomforbundet 2010, 3. udgave på side 438 og 439, er bl.a. anført følgende vedrørende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Simpel uagtsomhed er ikke en tilstrækkelig positiv fejl til at kunne begrunde suspension, jf. princippet i TfS 1992.19ØLD.

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige m.fl. som simpel uagtsomhed, jf. TfS 1997.10 LSR. Suspensionen forudsætter, at den skattepligtige forsætligt (med viden og vilje) eller groft uagtsomt har forholdt skattemyndighederne oplysninger.

Uagtsomheden skal efter en konkret vurdering kunne tilregnes den skatte­ pligtige eller dennes repræsentant som en sådan positiv fejl, der kan betegnes som mindst groft uagtsom."

Videre skal der henvises til Skatte & afgiftsstrafferet af Jan Pedersen, 3. udgave, 2009, side 74, hvoraf bl.a. fremgår følgende vedrørende begrebet uagtsomhed:

"Kan et forsæt ikke dokumenteres, men det alligevel må lægges til grund, at gerningsmanden har tilsidesat den agtpågivenhed, som ud fra en objektiv vurdering må kræves i den konkrete sammenhæng, foreligger der uagtsomhed. Uagtsomhed statueres således, når en adfærd afviger fra den adfærd, som man under de givne forhold kan kræve af den pågældende.

Uagtsomheden kan foreligge som simpel eller grov uagtsomhed. Sidstnævnte er udtryk for den særligt bebrejdelsesværdige afvigelse fra normal handlemåde. Sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed er af afgørende betydning, idet straffebestemmelserne i skatte- og afgiftsstrafferetten typisk stiller krav om grov uagtsomhed." (Fremhævelse foretaget)

Samme forfatter anfører på siderne 75 og 76 bl.a. følgende vedrørende begrebet grov uagtsomhed:

"Tilsidesættelse af enkle og alment kendte retsforskrifter inden for skatte- og afgiftslovgivningen vil i højere grad kunne bedømmes som udslag af grov uagtsomhed end tilsidesættelsen af komplekse og mindre kendte forpligtelser. En udeholdelse af en normal lønindkomst i selvangivelsen vil således i højere grad kunne bedømmes som udslag af strafbar grov uagtsomhed end udeholdelse af en skattepligtig kursgevinst optjent på en udenlandsk fordring. Omvendt vil misforståelse af komplicerede skatte- og afgiftsregler pege i retning af en mindre grad af tilregne/se evt. alene straffri simpel uagtsomhed.

Også konkrete forhold hos lovovertræderens person i henseende til ud­ dannelse, baggrund og intellektuelle habitus etc. vil have betydning. Generelt gælder, at normen for opfyldelsen af skatte- og afgiftslovgivningens pligter er højere for erhvervsdrivende end privatpersoner ...

Selve den konkrete situation, hvorunder uagtsomheden er foregået, er naturligvis også af stor betydning." (Fremhævelse foretaget)

Om betydningen af retsvildfarelser fremgår følgende vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup, Hans Henrik Bonde Eriksen og Susanne Dahl, Jurist- og økonomiforbundets forlag 2006, 1. udgave, på side 325:

"Borgeren kan ikke påberåbe sig direkte og egentlige retsvildfarelser (ukendskab til reglerne) som argumentation for mildere uagtsomhedsgrad. Se herved TfS 2001.988. LSR, hvor Landsskatteretten bemærker, at klage­ rens ukendskab til de for klageren relevante skatteregler om skattepligt for aktieavancer (korttidsaktier daværende regler) ikke i sig selv kan medføre, at klageren alene kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt. Dog vil uegentlige eller indirekte retsvildfarelser, dvs. hvor der er tvivl om retsfaktum i reglen og tvivl om det faktiske forløb for personen set i forhold til reglen og dennes rette fortolkning kunne indgå i vurderingen af uagtsomhedsgraden, hvilket dog igen skal måles op mod hvilken "bonus pater", der gælder for den pågældende via dennes stilling, position, uddannelsesbaggrund, habitus m.v." (Fremhævelse foretaget)

Som det fremgår ovenfor, skal der sondres mellem simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed.

Det kan videre konstateres, at selvom en skatteansættelse på objektivt grundlag lægges til grund at være uoverensstemmende med den materielle skattelovgivning, således at der objektivt set er tale om en positiv fejl, og dermed i reglen en afvigelse fra det normale, er dette ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt.

Der skal derimod være tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, før end fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom. Er det ikke tilfældet, foreligger der højst simpel uagtsomhed, hvilket ikke kan begrunde suspension af de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26.

Ved vurderingen af, om der er tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, skal der tages højde for alle relevante retlige og faktiske omstændigheder i den konkrete sammenhæng for at fastslå, hvorvidt fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som mere end simpelt uagtsom.

Praksis på området ses at være i overensstemmelse med de netop anførte betragtninger på baggrund af de gengivne fortolkningsbidrag fra den skatteretlige litteratur.

Der skal herved henvises til Østre Landsrets dom af den 11. oktober 1991, refereret i TfS 1992, 19 Ø. Der var i sagen tale om, at en skatteyder ikke havde gjort de kommunale ligningsmyndigheder opmærksom på, at han i indkomståret 1980 havde fri bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Objektivt set kunne der konstateres at være tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af forholdet, men betingelserne for suspension af forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i skatte­ styrelsesloven ansås ikke for opfyldt. Af den refererede dom i TfS 1992, 19 Ø fremgår, at landsretten bl.a. anførte følgende:

''Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i skattestyrelsesloven kunne anses for suspenderet, måtte bero på, hvilken grad af tilregnelse, der i forbindelse med en positiv fejl måtte kræves af skatteyderen.

I den i medfør af skattestyrelseslovens § 14 udstedte ligningsvejledning for 1980, p. 910, udtaltes det blandt andet

”Domstolene har derimod ikke været betænkelige ved at bortse fra fristen i tilfælde, hvor skatteyderen enten svigagtigt har udeholdt oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger, eller ved grov uagtsomhed ved udfærdige/sen af sin selvangivelse eller ved meddelelse af supplerende oplysninger har begået en positiv fejl, jf. UfR 1964, s. 691.

Resumerende kan det fastslås, at forældelsesreglen i § 15, stk. 3, lægges til grund ved skønsmæssige ansættelsesreguleringer, hvor det ved forhøjelserne korrigerede forhold ikke skyldes svig eller grov uagtsomhed hos skatteyderen ...”

Herefter, og idet Skatteyderen for så vidt angik indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kunne antages at have handlet simpelt uagtsomt, afsagdes der dom i overensstemmelse med skatteyderens påstand." (Fremhævelse foretaget)

På trods af, at der objektivt set var tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af fri bil, fandt landsretten således i TfS 1992, 19 Ø, at der ikke var handlet hverken svigagtigt eller groft uagtsomt, men fandt derimod, at der alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. august 1994, refereret i TfS 1994, 690 LSR. Sagen omhandlede en direktør og hovedaktionær i et selskab, der drev automobilforhandling. Vedkommende havde undladt at selvangive værdien af en 7-dages frirejse for ham og hustruen til Det Caribiske Hav vundet i en for­ handlerkonkurrence. Af den refererede afgørelse i TfS 1994, 690 LSR fremgår om Landsskatterettens afgørelse bl.a. følgende:

"Retten fandt, at klagerens manglende opgivelse af såvel værdi af egen som hustruens rejse alene kunne tilregnes ham som simpel uagtsom, hvorfor forældelsesfristen ikke var suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 40, stk. 3, jf. dagældende § 15, stk. 5, og for det påklagede indkomstår var adgangen til skønsmæssig forhøjelse derfor forældet. Retten henviste herved til Østre Landsrets dom af11. oktober 1991, som var offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1992, nr. 19." (Fremhævelse foretaget)

Helt på linje med Østre Landsretsdommen refereret i TfS 1992, 19 Ø fandt Landsskatteretten således i TfS 1994, 690 LSR, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.

Der kan desuden henvises til Landsskatterettens kendelse af 25. oktober 1996, refereret i TfS 1997, 10 LSR. Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde reageret på et uberettiget fradrag på sin årsopgørelse for 1991. Fradraget hidrørte fra uudnyttet underskud hos en tidligere ægtefælle, som fejlagtigt var overført til skatteyder.

Af skatteyders årsopgørelse for 1991 fremgik bl.a. følgende:

"”ved skatteberegningen er overført uudnyttet bundfradrag til ægtefælle på 77.063,00 kr.”"

”modr. underskud i skpl. indkomst, ægtefælle, 75.791 kr.”"

Skattemyndighederne forhøjede senere skatteyderens skatteansættelse med det uberettigede fradrag. Landsskatteretten fandt:

"... at klagerens manglende reaktion på den ukorrekte årsopgørelse af

24. august 1992 alene kunne tilregnes hende som simpel uagtsomt, hvorfor 3-års fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, ikke var suspenderet." (Fremhævelse foretaget)

Den undladte reaktion på det fradrag, som skatteyder uberettiget var blevet indrømmet, blev således ikke anset som hverken svigagtig eller groft uagtsom, men derimod alene som simpelt uagtsom.

...

På baggrund af ovenstående uddrag fra teori og praksis gøres det gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ændring af skatteansættelserne for 2009-2012 ikke er opfyldte, idet [person3] ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt.

Af SKATs afgørelse af den 21. juli 2015 på side 5, jf. bilag 1, fremgår følgende begrundelse vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Ovenstående beløb kommer alene til beskatning på baggrund af SKAT's henvendelse til dig på baggrund af modtagne oplysninger om overførsel af udenlandsk valuta til din private konto. Du burde have selvangivet beløbene og kunne evt. have søgt rådgivning herom.

SKAT finder på den baggrund det berettiget at anvende SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5, da handlemåden kan betragtes som groft uagtsom."

Afgørende er ikke, hvad SKAT mener at have opdaget på eget initiativ, men derimod, dels om der objektivt set er tale om fejl i skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår, dels om sådanne fejl kan tilregnes [person3] som groft uagtsomme.

Det gøres gældende, at der ikke objektivt set er tale om sådanne fejl i de omhandlede skatteansættelser for indkomstårene 2009-2012, som hævdet af SKAT, og at der således ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning.

Det bestrides følgelig, at der er tale om undladt oplysning til SKAT om væsentlige skattepligtige indtægter, således som det er lagt til grund i SKATs afgørelse, jf. bilag 1.

Det gøres videre gældende, at [person3] på intet tidspunkt har haft til hensigt at unddrage sig nogen skattebetaling.

Det følger desuden af ovenstående uddrag fra teori og praksis, at selv om der objektivt set konstateres en positiv fejl i en skatteyders skatteansættelse, og uanset, at fejlen er væsentlig, så bevirker dette ikke i sig selv, at der hos skatteyder er tale om subjektiv tilregnelse som grov uagtsomhed.

Det kan på baggrund af ovenstående og samstemmende uddrag fra teori og praksis derimod konstateres, at der skal være tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, førend fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom.

Af ovenstående uddrag fra teori og praksis følger desuden, at der ved vurderingen af, om der er tale om en kvalificeret og positiv fejl eller en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, skal tages højde for alle relevante retlige og faktiske omstændigheder i den konkrete sammenhæng for at fastslå, hvorvidt fejlen eller handlemåden kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som mere end simpelt uagtsom.

Det gøres gældende, at i det omfang, man i nærværende sag, mod forventning, måtte finde, at der objektivt set er tale om positive fejl i skatteansættelserne for 2009-2012, så kan sådanne eventuelle fejl ikke anses for kvalificerede eller som udtryk for en særligt bebrejdelsesværdig handlemåde, hvorfor sådanne eventuelle fejl højst kan tilregnes [person3] som udslag af simpel uagtsomhed.

Det gøres således gældende, at der ikke i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 er grundlag for at fravige den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det således sammenfattende gældende, at [person3] skal anses for at være omfattet af den korte ligningsfrist, jf. nævnte bekendtgørelse herom, hvoraf det af § 1 fremgår, at SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Denne varslingsfrist er ikke overholdt af SKAT for så vidt angår indkomstårene 2009-2012, hvorfor de af SKAT gennemførte forhøjelser af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2012 er ugyldige, og hvorfor der skal ske fuld nedsættelse af forhøjelserne i disse indkomstår.

Nærmere vedrørende den mere subsidiære påstand

Såfremt der mod forventning ikke kan gives medhold i det ovenfor anførte vedrørende den principale eller den subsidiære påstand, gøres det til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand gældende, at SKAT ikke har overholdt den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastsatte reaktionsfrist, hvoraf det fremgår, at en varsling om ekstra­ ordinær genoptagelse skal fremsættes af SKAT senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatte­ forvaltningslovens § 26.

SKAT har vedrørende [person3] modtaget oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet som led i projekt Money Transfer.

Af bilag 3 fremgår de af SKAT modtagne oplysninger fra projekt Money Transfer. Af bilagets første side fremgår, at oplysningerne er frigivet den 14. januar 2013 og senest revideret den 1. april 2014.

Det må lægges til grund, at være på baggrund af oplysninger frigivet til SKAT den 14. januar 2013 og senest revideret den 1. april 2014, jf. bilag 3, at SKAT ved brev af den

6. november 2014 til [person3] indkaldte materiale første gang.

Fra frigivelsen af materiale til SKAT den 14. januar 2013 og frem til SKATs første materialeindkaldelse til [person3] ved brev af den 6. november 2014 er der forløbet næsten 22 måneder.

Endvidere er der fra den seneste revision den 1. april 2014, jf. bilag 3, af de oplysninger, som SKAT har haft til rådighed, og frem til SKATs første materialeindkaldelse til [person3] ved brev af den 6. november 2014 forløbet 7 måneder og 5 dage.

Under disse omstændigheder, hvor det således må lægges til grund, at SKATs sagsbehandling har ligget stille i mere end 6 måneder, efter SKATs modtagelse af, hvad SKAT selv har anset for relevante oplysninger om overførsler i 2009-2010, er der konkret intet behørigt grundlag for, at anse reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for at være overholdt i nærværende sag.

På baggrund af ovenstående forhold gøres således gældende, at SKAT ikke ved agterskrivelsen af den 21. april 2015 i nærværende sag har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for forhøjelserne for indkomstårene 2009-2010.”

Af supplerende indlæg af 12. juni 2017 fremgår:

”Nærmere vedrørende "Overførsler fra [virksomhed1] Ltd" (SKATs afgørelse side 9-11)

Som bilag 27 vedlægges et skærmprint fra http:// [...com]vip. Netop foranstående webadresse udgør samtidig det link vedrørende [person4]s virke som rådgiver hos [virksomhed4], som blev drøftet på mødet den 24. maj 2017, og som omtalt i Skatteankestyrelsens skrivelse af den 29. maj 2017.

Det fremgår af bilaget, at [person4] er ekspert better og med positive resultater i årene 2006-2010. Overførslerne til konto nr. -51 (bilag 4) vedrører således alene [person4] og ikke [person3].

Nærmere vedrørende "Overførsel fra [virksomhed7] Panama" (SKATs afgørelse side 11-14)

Som bilag 28 vedlægges dokumentation for, at [person1] var indehaver af en trailer til transport af den i sagen omtalte vandscooter. Traileren er solgt, selvom [person1] stadig står registreret som ejer heraf. Det bemærkes, at der er tale om samme dokumentation, som udleveret på mødet med Skatteankestyrelsen, jf. referatet af mødet den 24. maj 2017, side 2, 3. afsnit.

Nærmere vedrørende udlån af bankkonti

Som bilag 29 og 30 vedlægges to artikler af den 13. maj 2017 fra henholdsvis [avis1] og [avis2] om begrænsning af dygtige spillere. Der er tale om samme artikler, som udleveret på mødet den 24. maj 2017, jf. referatet heraf på side 1, 2. afsnit.

Artiklerne bekræfter det hidtil anførte i sagen om, at spiludbydere har begrænset dygtige spilleres muligheder. Dette bekræfter således baggrunden for udlånet af bankkonto nr. -51 til [person4].

Bemærkninger til referatet af mødet den 24. maj 2017

Af referatet på side 2, 5. linje, fremgår om spillekontoen hos [virksomhed13], at denne er lukket pr. 1. januar 2012. Det bemærkes herved, at det var Expect, der lukkede spillekontoen som følge af ikrafttrædelse af nye regler for spiludbydere.

Vedrørende referatet på side 2, 5. afsnit, bemærkes om spilleregnskabet fra [person1]s konto, at beløbet på kr. 134.250 er overført fra den bankkonto, [person4] har lånt af [person1], til [person4]s bankkonto i eget navn. Herudover er der sket overførsel til bankkonto nr. -51, som [person4] har lånt af [person3].

I referatet på side 2, 5. afsnit, fremgår, at [person4] laver rigtig mange bets. I relation til spilleregnskabet fra [person1]s konto (bilag 13) fremgår i den forbindelse, at der f.eks. den 14. juni 2010 er indsat kr. 5.100, samt at [person4] forklarede, at det var under VM-slutrunden, hvor han nemt kunne foretage 3.000 bets.

Til illustration af, at [person4] laver rigtig mange bets, vedlægges som bilag 31 [person4]s sommer-VM-regnskab fra 2010. Heraf fremgår, at der blev spillet 890 bets.

Dette foregik i løbet af en måneds tid og med et overskud på i alt kr. 215.521.

Alle [person4]s 890 bets har været udførligt noteret, jf. et skærmbillede fra [...se], som er en bettracking manager, [person4] har anvendt vedrørende sommer-VM-regnskabet fra 2010. Netop omtalte skærmbillede vedlægges som bilag 32.

Som det fremgår af skærmbilledet fra [...], jf. bilag 32, svarer de noterede bets til det samlede spilleregnskab i bilag 31.

Vedrørende referatet på side 2, næstsidste afsnit, vedrørende [virksomhed5] skal det præciseres, at der via [virksomhed5] hurtigt kunne foretages overførsler til og fra spiludbydere. [virksomhed5] anvendes, fordi udbetalingerne fra spiludbyderne herved kan ske op til en uge hurtigere end ellers. Derved har [person4] haft mulighed for hurtigt at kunne flytte midler fra en spiludbyder til en anden via [virksomhed5]kontiene.

Hvad angår de omhandlede [virksomhed5]konti er det alene konto nr. -51 (bilag 4), som har været udlånt til [person4], der er blevet benyttet til hævninger fra [virksomhed5] til en bankkonto. Herudover har [person4] indsat penge på sin egen [virksomhed5]konto via sit Master- og Visakort, hvorfra han har foretaget videreoverførsel fra sin [virksomhed5]konto til de omhandlede øvrige Skrillkonti. I forhold til illustrationen i bilag 21 præciseres således, at der også er foretaget indsætninger til [virksomhed5], sådan som netop anført.

I referatet på side 2, sidste afsnit, omtales, at [person4] har spillet sammen med [person9]. Til illustration fremlægges et spilleregnskab for [person4]s spil med [person9] som bilag 33.

Spilleregnskabet understøtter, at de tre indsætninger i 2012, der i SKATs afgørelse på side 24 alle er angivet med teksten "[person6]. [person7], [adresse3]" er betting-gevinster fra spil, [person4] har deltaget i sammen med en ven ved navn [person9]. Spilleregnskabet understøtter desuden rigtigheden af, at der har været lånt en bankkonto af [person7], også kaldet "[person6]", idet der fremgår omtale heraf. Endelig fremgår det af spilleregnskabet, at også [person9], der har administreret det hele, er blevet begrænset i størrelsen af bets, da der øverst af spilleregnskabet fremgår omtale af usædvanligt lave limits, dvs. begrænsning af størrelsen af bets (jf. herved også bilag 29 og 30).

Der henvises desuden til det supplerende indlæg af den 13. januar 2017, på side 13.

Vedrørende referatet på side 3, 1. afsnit, bemærkes, at den pågældende person var [person5], og ikke [person8]. Der henvises herved til det supplerende indlæg af den 13. januar 2017 på side 13, 8. afsnit (sidste afsnit vedrørende indkomståret 2012).”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

” Skatteankestyrelsens indstilling om opretholdelse af beskatningen af en indsætning den 5. juli 2010 på kr. 40.000 på kontonr. -39, en indsætning den 21. juli 2010 på kr. 40.000 på kontonr. -39 samt en indsætning den 1. februar 2012 på kr. 60.000 på kontonr. -51 kan ikke tiltrædes.

Nærmere vedrørende 2 x kr. 40.000 i 2010 fra salg af vandscooter

Skatteankestyrelsens begrundelse for forslaget om opretholdelse af beskatningen af de 2 x kr. 40.000 indsat på konto nr. -39 henholdsvis den 5. og den 21. juli 2010 (bilag 5, udskrift nr. 87, s. 1 og 2), fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse på side 64, næstsidste afsnit, samt side 67, 5. afsnit. Begrundelsen er følgende:

"For så vidt angår overførslerne på 2 x 40.000 kr. anses det som mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet beløbene. Der er henset til, at klageren burde have været vidende om, at en gave fra [person1] er skattepligtig. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt jf. SKM2001.575.LSR .

I indkomståret 2010 er derpå klagerens bankkonto nr. - 39 indsat 2 x 40.000 kr. Det anses ikke for godtgjort, at indsætningen stammer fra salg af en vandscooter tilhørende [person1]. Der er henset til, at det af den ene overførsel fremgår betalingsteksten "alufælge", at der ikke foreligger dokumentation for salget og at det ikke er dokumenteret at beløbet efterfølgende er videreoverdraget til [person1]. Det anses derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af beløbene."

Det fastholdes heroverfor, at de 2 x kr. 40.000 i 2010 er en samlet salgssum for en vandscooter, der tilhørte [person3]s kæreste, [person1]. [person1] ejede en trailer til transport af den i sagen omtalte vandscooter. Traileren er solgt sammen med vandscooteren, selvom [person1] stadig står registreret som ejer af traileren, jf. bilag 28.

Det fastholdes videre, at [person1] ikke har foræret salgssummen til [person3]. Salgssummen er derimod faktisk videreformidlet [person1] i overensstemmelse med det hidtil anførte i det supplerende indlæg af den 13. januar 2017 under afsnit 2.2. (side 6-8).

[person3] har i perioden fra den første indsætning af kr. 40.000 den 5. juli 2010 til den anden indsætning af kr. 40.000 den 21. juli 2010 foretaget kontante hævninger på i alt kr. 40.300, som udgør hævninger til [person1] i det omfang, han ikke havde modtaget de første kr. 40.000 ved [person3]s betaling af regningen fra [virksomhed16] A/Sden 8. juli 2010 på kr. 2.120,50.

[person1] havde således allerede ved den anden indsætning af kr. 40.000 den 21. juli 2016 modtaget de første kr. 40.000 fra [person3] i kontanter samt ved [person3]s betaling af nævnte regning for ham. De sidste kr. 40.000 indsat på konto nr. -39 den 21. juli 2010 har [person1] over en længere periode tilsvarende modtaget ved [person3]s kontante hævninger til ham eller ved hendes betalinger for ham, ligesom en del af beløbet er modregnet i [person3]s tilgodehavende hos [person1] fra tiden før salget af vandscooteren.

Det gøres således fortsat gældende, at der i det hele er tale om to indsætninger, som ikke er skattepligtige for [person3].

Det bærer ikke sandsynlighedens præg, at [person3] i perioden fra den første indsætning af kr. 40.000 den 5. juli 2010 til den anden indsætning af kr. 40.000 den 21. juli 2010 - dvs. en periode på ca. 2 uger- har foretaget kontante hævninger på i alt kr. 40.300, hvis ikke disse hævninger faktisk udgjorde videreformidling af den første indsætning af kr. 40.000 til [person1].

Det gøres endvidere under alle omstændigheder gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person3] for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene, idet hun netop har anset de 2 x kr.40.000 for at være videreformidlet til kæresten [person1].

Det bemærkes, herved, at [person3] og [person1] i dag har et barn sammen, og at der henset til deres relation ikke er noget usædvanligt i, at videreformidlingen af beløbene er sket på den oplyste måde. Der kan efter en konkret vurdering i lyset af deres relation og deres uddannelsesmæssige baggrunde næppe siges at være tale om en særligt bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde, hvilket er betingelsen for at anse forholdet som groft uagtsomt (jf. det supplerende indlæg af 13. januar 2017, side 19-26). Hvis det er groft uagtsomt, at [person3] i denne situation ikke har haft i tankerne at selvangive beløbet - der tilhørte kæresten, og som var skattefrit for ham - synes begrebet grov uagtsomhed at være strakt endog meget vidt.

Nærmere vedrørende kr. 60.000 i 2012 overført mellem de af [person4] lånte bankkonti

Hvad angår indsætningen den 1. februar 2012 på [person3]s konto nr. -51 (bilag 4, udskrift nr. 28) hidrørende fra en konto i [person1]s navn (bilag 14, udskrift nr. 11) er der tale om [person4]s overførsel af bettinggevinst mellem de to bankkonti, som [person4] har lånt af henholdsvis [person3] og [person1] til brug for onlinebetting.

Skatteankestyrelsens begrundelse for forslaget om opretholdelse af beskatningen af beløbet på kr. 60.000, indsat den 1. februar 2012 på konto -51, fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse på side 64, 5. afsnit, samt side 67, 2. afsnit. Begrundelsen er følgende:

"For så vidt angår indsætningen af en gave fra [person1] på 60.000 kr. på konto - 51 i indkomståret 2012, anses det som værende mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet beløbet, hvorfor selvangivelsen for indkomståret kunne genoptages uagtet at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist. Der er henset til, at klageren burde have været vidende om, at en gave fra [person1] er skattepligtig. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt jf. SKM2001.575.LSR.

For så vidt angår overførslen på 60.000 kr. den 31. Januar 2012 fra [person1] til klagerens konto -51, anses det ikke for godtgjort, at der har været tale om overførsel af spillegevinst til [person4].

Der er henset til, at der på overførslen fra [person1]' s konto er anført "Bgs [person3]" og at der på konto -51 er anført "gave". Ind­ sætningen anses derfor som en gave fra [person1] til klageren og det anses derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af beløbet."

Det fastholdes heroverfor, at der vedrørende beløbet på kr. 60.000, indsat på kontonr. -51 den 1. februar 2012, er tale om [person4]s overførsel af et beløb mellem to bankkonti, som han har lånt af henholdsvis [person3] og [person1], jf. herved en supplerende redegørelse fra [person4] pr. mail af 8. september 2017, jf. bilag 34. Af mailen fremgår bl.a. følgende:

"Vedrørende de 60.000 kr. overført til konto -51 i 2012.

Ligesom i [person3]s tilfælde, så er [person1]s konto [...] åbenlyst blevet brugt på nøjagtig samme måde, nemlig til betting (der er også udarbejdet detaljeret regnskab hertil).

Derudover er der foretaget nøjagtig 111 dankort-transaktioner til privatforbrug, hvoraf 106 er foretaget i [by2], der også er min bopæl. Heraf er 34 af transaktionerne foretaget hos mine naboer, [...] [adresse7] eller Blockbuster og de resterende 72 i øvrigt også i nærområdet.

I denne periode boede [person1] i [by1], hvorfor det alene af den årsag ikke giver mening at han skulle handle i [by2] (der er 7 km. mellem bopælene - og i øvrigt masser af handlemuligheder i [by1]), såfremt [person1] var den rette bruger af kontoen.

Undertegnede er den rette bruger af kontoen og fik tilknyttet et dankort, så jeg kunne bruge det til betting, da jeg som sagt har store problemer med selv at kunne spille pga. limitering. Jeg havde ikke adgang til netbank på [person1]s konto, så hver gang der skulle overføres midler, skulle jeg sende [person1] i banken. Og i dette tilfælde med de 60.000 kr. har jeg ikke givet ham instrukser om hvad der skulle stå på referenceteksten.

Der kunne lige så godt have stået "betting" som der kunne stå "gave" eller alt muligt andet.

Jeg mener ikke referenceteksten skal vægtes i nogen som helst grad i dette tilfælde, hvor brugsformå/et af denne konto er så åbenlys. De 60.000 kr. skal naturligvis derfor ikke beskattes, når det er en overførsel fra min egen konto (i [person1]s navn) til min egen konto (i [person3]s navn).

Mvh . [person4] "

Det er alene [person4], der har disponeret over og rådet over begge omhandlede bankkonti, hvorimellem den omtvistede overførsel af kr. 60.000 er sket i 2012. [person4] er desuden retmæssig ejer af netop den omhandlede indsætning.

Det gøres fortsat gældende, at [person3] ikke er skattepligtig af indsætningen på kr. 60.000 på konto -51 den 1. februar 2012.

Det gøres desuden fortsat - og nu også under henvisning til [person4]s erklæring i bilag 34 - gældende, at [person3] ikke i relation til denne indsætning har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær genoptagelse vedrørende denne indsætning ikke er opfyldt.”

I supplerende bemærkninger til SKATs udtalelse har repræsentanten anført:

”...

Nærmere vedrørende kr. 60.000 i 2012 overført mellem de af [person4] lånte bankkonti

Af SKATs udtalelse af den 26. september 2017 på side 2 fremgår vedrørende dette forhold i sagen følgende:

”Indsætninger m.m. på konto [...]51 [finans1]

Denne konto har været ”udlånt” til klagerens broder – [person4] – inkl. hævekort, til brug for hans spil, da de forskellige spiludbyder efterhånden havde udelukket ham grundet hans gevinster m.m.

I forbindelse med klagebehandlingen er det oplyst at [person4] også har lånt andres konti til brug for sin spilaktivitet.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at kontoens rette indkomstmodtaget er [person4] , da han under dække af sin søster har anvendt kontoen til fortsat spil.

Det fremgår af kontoudtog fra [finans1] at der den 112 2012 er indsat 60.000,- kr. med teksten "gave" fra murer [person1].

Iflg . kontoudtog fra [finans3] fremgår det at der på [person1]s konto er hævet I overført 60.000, - kr. med teksten " Bgs[person3] "

Det fremgå også af kontoudtogene at kontoen tilsyneladende har været udlånt, idet samme betalingsmønster fremgår som på konto [...]51 .

SKAT er dog enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at der er tale om en skattepligtig gaveoverførelse fra klagerens tidligere kæreste. Der henses til at [person1]s konto stort set "tømmes" og udviser en mindre negativ saldo ved årets udgang og med rykkergebyr m.m. til følge primo 2013."

SKAT anerkender herved, 1) at [person3] faktisk har udlånt sin konto nr. -51 til sin bror [person4], og 2) at [person4] således er retmæssig ejer vedrørende den i sagen omhandlede konto nr. -51.

SKAT synes også reelt at anerkende, at [person4] har lånt den omhandlede konto i [person1]s navn på helt tilsvarende vis som [person4]s lån af [person3]s konto nr. -51.

På trods af, at SKAT således må lægges til grund at være enig i, at den omhandlede overførsel på kr. 60.000 er sket mellem to bankkonti, som begge har været udlånt til [person4], indstiller SKAT, at denne overførsel til konto nr. -51 er en skattepligtig gave for [person3].

SKATs begrundelse for at anse netop indsætningen den 1. februar 2012 af kr. 60.000 på konto nr. -51 er nærmere, at: " [person1]s konto stort set "tømmes" og udviser en mindre negativ saldo ved årets udgang og med rykkergebyr m.m. til følge primo 2013".

Ved mail af den 5. oktober 2017 er [person4] fremkommet med en udtalelse vedrørende netop citerede begrundelse fra SKAT, jf. bilag 35. Af denne udtalelse fremgår bl.a. følgende:

"Hermed min udtalelse ift. [person1]s konto-afslutning.

Først og fremmest vil jeg lige understrege at [person1] og [person3] ikke er eks-kærester. De er stadig kærester og har været kærester siden 2010 og har i dag barn sammen.

Mht. konto 0742 - 157 - 660 [dvs. kontoen i [person1]s navn, jf. bilag 14]:

Formålet med brugen af kontoen var ene og alene med betting for øje. Derudover har jeg, [person4] , tydeligvis også brugt kontoen til private formål i mit nærområde. Jeg mener i øvrigt også det tjener til oplysning at fortælle at jeg indbetalte i alt 24.000 kr., fordelt på 10.000, 10.000 og 4.000 kr. på kontoen indenfor de første 14 dage siden kontoens oprettelse. Det skal dog her noteres at overførslerne sker fra [person3]s konto -51 . Kontoen som SKAT har anerkendt var anvendt af mig.

Som tidligere beskrevet, var jeg, Nicolai, anvender af kontoen og det var jeg indtil d. 9/10 - 2012, hvor jeg tømmer kontoen for de sidste midler og saldoen hedder 0,96 kr. Jeg, [person4] , har efterfølgende ikke haft noget med de resterende få aktiviteter at gøre inden kontoen lukkes, hvilket umiddelbart også kan "læses" af transaktionerne. [person1] har efterfølgende lavet en kontanthævning på kontoen (det kunne han gøre fra sit eget kort i kontantautomaten, hvor man har adgang til alle sine konti) og desuden betalt to regninger, der er bil-relateret - og derefter bliver kontoen lukket. Til oplysning herfor kan jeg oplyse at jeg, [person4] , ikke har haft bil siden 2007.

Jeg synes det er ærgerligt, hvis SKAT vil opretholde beskatningen på et grundlag, der i grunden er en tilfældig referencetekst i stedet for at kigge på det tydelige helhedsbillede, der efterhånden er tegnet med 1) Overførslerne stammer fra mig. 2) Formålet med kontoen er velbeskrevet og dokumenteret med betting-regnskab. 3) Transaktionerne og hævningerne er foregået i mit nærområde.

Altså midlerne der er anvendt på denne konto, både den ene og den anden vej, tilhører ene og alene, mig [person4] - når vi ser bort fra efter 9/10-2012.

Jeg giver i øvrigt hermed SKATs medarbejdere ret til at kontakte mig, [person4] , privat på telefon 60609055, såfremt der skulle være konkrete spørgsmål vedrørende brugen af denne konto. Alle kort er lagt på bordet, så det tjener kun til yderligere oplysning, såfremt vi kan få andre eventuelle misforståelser fejet af banen.

Mvh.

[person4] "

Når der bortses fra, at brugen af [person1]s konto efter 9. oktober 2012 afslutningsvis overgik til [person1], er det alene [person4], der har disponeret over og rådet over begge omhandlede bankkonti, hvorimellem den omtvistede overførsel af kr. 60.000 er sket i 2012. [person4] er desuden retmæssig ejer af beløbet på kr. 60.000, som er overført til konto nr. -51.

Det gøres således fortsat gældende, at [person3] ikke er skattepligtig af indsætningen på kr. 60.000 på konto -51 den 1. februar 2012.

Det gøres desuden fortsat - og nu også under henvisning til [person4]s erklæring i bilag 35 - gældende, at [person3] ikke i relation til indsætningen på kr. 60.000 har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær genoptagelse vedrørende denne indsætning ikke er opfyldt.”

Landsskatterettens afgørelse

Formelt

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan SKAT genoptage skatteansættelsen ekstraordinært, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne enten forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er sket på et forkert eller urigtig grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også være grundlag for at anvende bestemmelsen, hvor en skattepligtig oplyser ikke at kende reglerne eller anse reglerne for at være særligt komplicerede.

SKAT kan herefter, jf. § 3 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2011 - 2013 indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. SKAT kan derfor ligeledes ekstraordinært foretage en skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Der er i 2009-2013 dels indsat honorar fra [virksomhed1] Ltd og dels en række beløb fra [virksomhed6], [virksomhed2], [virksomhed3] Ltd samt enkeltstående indsætninger på klagerens bankkonto - 51, samt 2 x 25.000 kr. i indkomståret 2009 og 14.000 kr. i indkomståret 2010 på klagerens bankkonto – 39. Vedrørende indsætningerne på klagerens konto – 51, anses det for godtgjort, at kontoen har været udlånt til klagerens bror, hvorfor klageren ikke anses som værende rette indkomstmodtager, af størstedelen af beløbene.

For så vidt angår indsætningen af en gave fra [person1] på 60.000 kr. på konto - 51 i indkomståret 2012, anses det som værende mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet beløbet, hvorfor selvangivelsen for indkomståret kunne genoptages uagtet at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist. Der er henset til, at klageren burde have været vidende om, at en gave fra [person1] er skattepligtig. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt jf. SKM2001.575.LSR.

Vedrørende indsætningerne på konto – 39 i indkomståret 2009, anses klageren, efter en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger og dokumentationer, ikke at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for de to indkomstår.

Vedrørende indsætningerne på konto – 39 i indkomståret 2010, anses klageren, efter en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger og dokumentationer, ikke at have handlet groft uagtsomt for så vidt beløbet på 14.000 kr. For så vidt overførslerne på 2 x 40.000 kr. anses det som mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet beløbene. Der er henset til, at klageren burde have været vidende om, at en gave fra [person1] er skattepligtig. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt jf. SKM2001.575.LSR.

Ansættelsesændringen for indkomståret 2012 er sket indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26. Da klageren var omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, finder fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anvendelse.

Fristen for at udsende varsel om ordinær genoptagelse, iht. skatteforvaltningslovens § 26, for indkomståret 2010 var udløbet, da SKAT udsendte varsel den 21. april 2015. SKAT har foretaget en ekstraordinær skatteansættelse iht. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5. Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 gælder derfor ligeledes for indkomståret 2010.

Ændringerne af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2012 skal herefter varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26 for ordinær ansættelse.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil sagen være forældet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen. Derfor skal fristen ikke regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget rådata i projekt Money Transfer II, hvilket kan udledes af byrettens dom offentliggjort i SKM2013.910.

SKAT har den 6. november 2014 og 5. december 2014 anmodet om materiale. Den 15. december 2014 modtog SKAT oplysninger fra klageren, uden vedlagt kontoudtog. Den 2. januar 2015 modtog SKAT kontoudtog fra klagerens bank. SKAT modtog på trods af anmodning herom, ikke flere oplysninger fra klageren. SKAT udarbejdede herefter et forslag til klageren, dateret den 21. april 2015. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan herefter tidligst anses at løbe fra den 2. januar 2015, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse. Der henvises til byrettens dom i SKM2014.464.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 2. januar 2015, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomstårene 2010 og 2012 er foretaget rettidigt.

Formelle mangler

SKAT skal som udgangspunkt altid foretage høring, når der træffes afgørelse om bl.a. skatteforhold, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19-20 (www.retsinformation.dk).

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, at hvis skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Fristen for at komme med bemærkninger til et forslag eller sagsfremstilling er som udgangspunkt mindst 15 dage.

Ifølge officialmaksimen påhviler det skatteforvaltningen eventuelt i samarbejde med andre myndigheder og/eller parten at fremskaffe fornødne oplysninger om den foreliggende sag. En sag skal undersøges så langt, men ikke længere, end det i det enkelte tilfælde er nødvendigt for, at der kan træffes en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse.

En skattepligtig har ikke krav på et møde med SKAT, men SKAT kan på anmodning fra den skattepligtige eller på eget initiativ vælge at afholde et møde med den skattepligtige som led i oplysning af sagen.

Det følger endvidere af retspraksis, at SKAT kan kræve, at et eventuelt møde afholdes inden indsigelsesfristens udløb, hvilket skal ses i lyset af, om en eventuel adgang for myndighederne til at gennemføre forhøjelsen er ved at forældes via fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.

Hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, kan SKAT imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse. Der skal således foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, som kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.

Det følger af retspraksis, at det skal kunne dokumenteres, at det er den skattepligtige, som har taget initiativ til en fristforlængelse ved en konkret anmodning herom, jf. SKM2007.50.ØLR.

Det findes, at der er sket behørig partshøring af klageren. Afgørelsen er ændret i forhold til forslaget idet SKAT har indarbejdet klagerens indsigelse. Afgørelsen er baseret på alle relevante oplysninger fremlagt i forslaget og i den efterfølgende skriftlige korrespondance i sagen, herunder oplysninger fremkommet under møde med klageren, henholdsvis den 23. januar 2015 og efterfølgende indsendte bemærkninger og dokumentation.

Klageren indsendte, den 24. april 2015 bemærkninger til SKATs forslag. Efterfølgende, den 29. april 2015 oplyste klageren til SKAT, at hun fremover blev repræsenteret af SBO. SKAT gav efterfølgende 2 gange, repræsentanten/klageren udsættelse med indsendelse af yderligere bemærkninger / dokumentation. Der blev ikke indsendt yderligere til SKAT.

Den 29. juni 2015 blev klageren tilbudt et møde med SKAT. I den forbindelse blev klageren anmodet om indsendelse af en samtykkeerklæring. SKAT var, efter klagerens henvendelse, blevet i tvivl om klageren stadig var repræsenteret af SBO. Klageren tilkendegav, at SBO stadig var repræsentant, men samtykkeerklæringen blev ikke indsendt, ligesom klageren ikke tilkendegav, at hun stadig ønskede møde. I brev af 15. juli 2015 blev repræsentanten tilbudt et møde den 20. juli 2015.

Det forhold, at repræsentanten, den 20. juli 2015, kontaktede SKAT og klagede over den korte frist for møde, kan efter en konkret vurdering ikke anses som en anmodning om yderligere udsættelse af ansættelsesfristen.

Der anses derfor ikke, at foreligge væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kan medføre ugyldighed af afgørelsen.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den er omfattet af afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Det følger af statsskattelovens § 4, litra f, at indtægt af lotterispil, samt andet spil og væddemål er skattepligtige. Dog er visse gevinster afgiftsfrie, idet der i stedet svares en afgift til staten. Skattepligten i forhold til gevinster gælder ifølge statsskatteloven, hvad enten gevinsten hidrører fra et spil i Danmark eller i udlandet. Af SKM2004.121.DEP fremgår, at skattedepartementet på baggrund af EF - domstolens afgørelse i C-42/02 har truffet afgørelse om,

“at gevinster vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU- eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland, fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes.

Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er ovennævnte betingelser ikke opfyldte, skal gevinsten indkomstbeskattes.”

Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten, jf. SKM2010.131.ØLR.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger og dokumentationer anses det for godtgjort, at klageren har udlånt sin bankkonto til [person4]. Der er henset til forklaringer givet af [person4] og [person1], herunder forklaring om lån af andre personers bankkonti og spil sammen med [person6] og [person9], idet [person4] var blevet udelukket fra, at kunne spille via egne bankkonti. Der er henset til, at [person4] har tilkendegivet, at han var rette indkomstmodtager til indkomsten fra Enovater, og at det var ham, som havde besvaret al korrespondance til SKAT, hvori han anerkender at have tjent beløbet.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at for så vidt angår overførslen på 60.000 kr. den 31. januar 2012 fra [person1] til klagerens konto -51, anses det ikke for godtgjort, at der har været tale om overførsel af spillegevinst til [person4]. Der er henset til, at der på overførslen fra [person1]´s konto er anført ”Bgs [person3]” og at der på konto -51 er anført ”gave”. Indsætningen anses derfor som en gave fra [person1] til klageren og det anses derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af beløbet.

To retsmedlemmer finder det godtgjort, at overførslen på 60.000 kr. er foretaget af [person4], som har lånt de to bankkonti af klageren og [person1] til bettingformål. Disse retsmedlemmer finder herefter, at klageren ikke skal beskattes af overførslen på 60.000 kr.

Ved stemmelighed, er retsformandens stemme udslagsgivende og den påklagede afgørelse vedrørende overførslen på 60.000 kr. stadfæstes derfor.

For øvrige beløb indsat på konto -51, anses det for godtgjort, at klageren ikke er rette indkomstmodtager, hvorfor indsætningerne ikke er skattepligtig for klageren.

I indkomståret 2009 er der på klagerens bankkonto -39 indsat 2 x 25.000 kr., og i indkomståret 2010 er der indsat 14.000 kr. på klagerens bankkonto -39. Klageren anses ikke at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte beløbene.

I indkomståret 2010 er der på klagerens bankkonto – 39 indsat 2 x 40.000 kr. Det anses ikke for godtgjort, at indsætningen stammer fra salg af en vandscooter tilhørende [person1]. Der er henset til, at det af den ene overførsel fremgår betalingsteksten ”alufælge”, at der ikke foreligger dokumentation for salget og at det ikke er dokumenteret at beløbene efterfølgende er videreoverdraget til [person1]. Det anses derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af beløbene.

I indkomståret 2013 er der på klagerens bankkonto – 39 indsat 10.000 kr. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det kan anses for godtgjort, at en del af beløbet er brugt til betaling af flybillet for [person4] og at det resterende beløb er tilbagebetalt til [person4]. Der findes derfor ikke grundlag for at beskatte beløbet.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse for indkomståret 2009 til 0 kr., for indkomståret 2010 til 80.000 kr., for indkomståret 2011 til 0 kr., for indkomståret 2012 til 60.000 kr. og for indkomståret til 2013 til 0 kr.