Kendelse af 27-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat i [virksomhed1] (herefter selskabet).

Selskabet blev etableret i [by1] i 1971. Selskabet har til formål at drive byggevirksomhed i totalentrepriser. Der er tale om et entreprisefirma, hvor kerneydelserne er alle typer af byggeri, som hovedsageligt gennemføres i totalentreprise eller hovedentreprise. Der opføres byggerier i hele Danmark såvel for offentlige som private bygherrer. Selskabet har opført f.eks. [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5].

Selskabet havde, sammen med datterselskabet [virksomhed6] A/S, ca. 22 ansatte i 2013.

Selskabet arrangerede en rejse til Dubai for samtlige ansatte (inklusiv administrationsmedarbejdere) med ægtefæller/ledsagere. Klageren deltog i rejsen med ledsager.

Den samlede pris for rejsen udgjorde i alt 483.705 kr. Der var deltagelse af 22 ansatte og 20 ægtefæller/ledsagere. Den samlede udgift pr. deltager udgjorde 11.516 kr.

Klagerens revisor har i et bilag til selskabets klage fremlagt en opgørelse af merpris for ledsagernes deltagelse i turen. Det fremgår heraf:

De afholdte udgifter blev fratrukket som personaleudgifter i selskabet.

Jf. årsregnskabet er der følgende oplysninger i note 31:

”Selskabets omkostninger til firmatur for medarbejder med ledsagere i forbindelse med selskabets 25 års jubilæum er fratrukket ved opgørelse af den skattepligtige indkomst og ikke beskattet hos medarbejderen. Der er ikke i forbindelse med jubilæet udbetalt skattefrit jubilæumsgratiale. For medarbejdernes vedkommende havde rejsen et højt fagligt indhold med besigtigelse af mange forskellige byggerier. Merprisen for hver ledsagers deltagelse i rejsen overstiger ikke kr. 8.000, som er grænsen for modtagelse af skattefrit jubilæumsgratiale.”

SKAT har oplyst, at der ved kontrollen og efterfølgende møder blev oplyst af selskabet, at der ikke var tale om en jubilæumsrejse, men derimod en studierejse.

Der blev ikke foretaget indberetning til indkomstregistreret med den skattepligtige værdi af de afholdte udgifter for ansatte eller ledsageres deltagelse i rejsen.

Rejsen fandt sted i perioden fra den 27. marts til den 31. marts 2013 (over påsken). Program for rejsen som udleveret til ansatte med supplerende bemærkninger fra revisor:

Der blev oplyst på et møde med SKAT den 19. februar 2015, at der ikke pt. var ordre, der direkte kunne henføres til inspiration fra turen til Dubai.

På selskabets møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 12. september 2017 blev det ligeledes oplyst, at der ikke kunne nævnes konkrete eksempler på anvendt inspiration eller konkrete løsninger fra turen til Dubai, men at der generelt var opnået meget inspiration vedrørende centre.

Af supplerende indlæg til førersagerne af 3. maj 2018 fremgår en række eksempler på, hvordan selskabet konkret har anvendt inspiration fra turen til Dubai, lige som der under retsmøde i førersagerne den 29. marts 2019 blev fremlagt en række eksempler på, hvordan selskabet har anvendt inspiration fra turen til Dubai i selskabets byggeprojekter i Danmark.

Landsskatteretten fandt ved afgørelser af 8. april 2019 at de ansatte alene skulle beskattes af den merværdi, som selskabet har haft for de ansattes ægtefællers deltagelse.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af værdien af skattepligtigt personalegode (rejse til Dubai) for klageren og klagerens ægtefælle med i alt 23.032 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

Selskabet har ikke i 2013 haft jubilæum, men har alene fået nyt SE-nr. i 1988. Selskabet har i 2011 haft 40 års jubilæum. Der er ved kontrollen enighed om, at der er tale om en studietur.

SKATs bemærkninger til de afgørelser, som revisor har henvist til:

1: TFS 1999-850:

Revisors bemærkning: EU-afgørelse om revisors ret til at tage på kursus på et turiststed Kreta, her tabte SKAT både ved Landsret og Højesteret.

SKATs bemærkning: SKAT er enig i, at begrænsning i fradragsret for udgifter til kursus ikke alene kan begrundes med at kurset er afholdt i udlandet.

2: LSR 2010.10-00580:

Revisors bemærkning: En landsarkitekt fik medhold i, at deltagelse i en safarirejse til Afrika var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden. Studierejsen havde et fagligt indhold af direkte betydning for virksomhedens indkomstskabende aktivitet.

SKATs bemærkning: Landsskatteretten finder ud fra en konkret bedømmelse af de helt specielle forhold, at rejsen må betragtes som værende af så faglig og erhvervsmæssig karakter for klageren, at udgifterne må betragtes som afholdt som led i at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er herved særlig henset til, at rejsen har givet sig udslag i konkrete opgaver af ikke ubetydelig størrelse, som klageren formodentlig ikke havde fået tildelt, hvis han ikke havde deltaget i rejsen.

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet klager ved denne rejse har erhvervet sig en faglig viden, der efterfølgende har givet sig udslag i konkrete opgaver af ikke ubetydelig størrelse.

3: TFS 1984-811:

Revisors bemærkning: En svineavler fik fradrag for studietur til Skotland, hvor han lærte noget om sygdomsbekæmpelse af smågrise.

SKATs bemærkning: Højesteret konkluderer, at svineavler ved rejsen fik erhvervet en viden, som umiddelbart gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til hans indkomsterhvervelse.

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet klager ved denne rejse har erhvervet sig viden, der umiddelbart herefter gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til indkomsterhvervelsen.

4: U1979.413V:

Revisors bemærkning: Fradrag for frisørs udgifter til charterrejse til verdensmesterskaber i [Østrig] for at se på nye trends i frisørbranchen for at være før konkurrenterne med nye trends.

SKATs bemærkning:

Efter en konkret vurdering, med dommerstemmer 2-1, er der godkendt fradrag for rejseudgifter til dette verdensmesterskab. Der er lagt vægt på, at klager har overværet demonstrationer i klippeteknik, demonstrationer af præparater m.v., og får kendskab til de sidste nyheder i det modeprægede fag. Klager har

1. ikke deltaget i selskabelige arrangementer

2. kun i begrænset omfang overværet konkurrencer

3. har koncentreret sig om de tilknyttede udstillinger

4. efterfølgende købt arbejdsredskaber, som hun har set demonstreret på disse udstillinger.

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet der ved denne afgørelse ikke har været deltagelse i selskabelige arrangementer, og dagene på rejsen i det væsentligste er anvendt til besøg på udstillinger.

5: TFS 1988.417:

Revisors bemærkning: Manufakturhandlers tur til [Frankrig] for at se ny mode gave også ret til fradrag. ”

SKATs bemærkning:

Klager er modehandler, der driver modeforretning af ikke uvæsentlig størrelse rejste til [Frankrig] til forårsmesse for at få førstehåndskendskab til moden i den kommende sæson. Der er godkendt fradrag for rejseudgifter, hvor det er lagt til grund, at et sådant kendskab var af væsentlig betydning for overvejelser om, hvilke varer der skulle indkøbes til den kommende sæson. Der blev endvidere lagt til grund, at rejsen ikke har haft et turistmæssigt islæt.

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet der ved denne afgørelse har været tale om en rejse til en messe, og at denne rejse ikke har haft et turistmæssigt islæt.

SKATs vurdering af rejseprogrammet:

Sammendrag:

Der er tale om besøg hos 2 virksomheder og 2 byggepladser/byggeri, hvor det kan siges, at de ansatte på den ene eller anden måde har fået viden og inspirationer til opgaver/aktiviteter, der indgår i [virksomhed1] virkefelt. Formål med disse besøg er if. modtagne oplysninger af generel karakter, og der har ikke været ved disse besøg været en direkte og konkret sammenhæng til selskabets indkomstskabende aktiviteter.

Den overvejende tid på rejsen anses for anvendt til aktiviteter med turistmæssige islæt.

SKATs konklusion:

Efter en konkret vurdering af det foreliggende rejseprogram og de modtagne oplysninger er det SKATs opfattelse, at rejsen til Dubai anses at være en studierejse af generel karakter med et begrænset fagligt indhold samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

De aktiviteter, der har været på rejsen anses ikke at have en konkret og direkte sammenhæng til selskabets indkomstskabende aktiviteter/indkomsterhvervelse.

Den omstændighed at rejsen foregår over nogle helligdage i påsken (fritid) og at ægtefællerne er med, også til de planlagte virksomhedsbesøg, taler med styrke for, at rejsen har været af overvejende turistmæssig karakter.

Når udgifterne til rejsen anses for værende personaleudgifter, og disse ikke holder sig inden for rammen af sædvanlige firmafester og skovtursarrangementer og lign., som efter praksis ikke beskattes, er rejsen skattepligtig indkomst for medarbejderne.

Det er SKATs opfattelse, at deltagerne skal beskattes af værdien af rejsen. Den skattepligtige værdi beregnes med en forholdsmæssig andel for den enkelte deltager. Den skattepligtige værdi af ægtefællers deltagelse skal beskattes hos de ansatte.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selskabet har pligt til at foretage indberetning til eIndkomst med den skattepligtige værdi i rubrik 55. Indberetningen skal foretages for marts måned 2013.

SKAT pålægger endvidere selskabet til at underrette de ansatte om de foretagne indberetninger til indkomstregistreret.”

SKAT har den 29. oktober 2015 fremsendt udtalelse til klagen, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

1 Vedr. værdiansættelse for ægtefælles deltagelse i rejse til Dubai:

SKAT har værdiansat rejsens værdi for ægtefælle til en forholdsmæssig andel af de samlede udgifter for rejsedeltagerne.

Der kan i den forbindelse henvises til

1.1 SKM 2008.1042, hvoraf det bl.a. fremgår:

Resume:

En firmarejse for en virksomheds personale til [USA], hvor rejsens program udelukkende var socialt og turistmæssigt, skulle beskattes hos deltagerne med et beløb svarende til rejsens værdi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal bl.a. værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andre formuegoder medregnes, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og statsskattelovens § 4. Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige al erhverve godet i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Frirejser beskattes hos deltageren.

Det må på baggrund afrejseprogrammet lægges til grund, at rejsen til [USA] udelukkende har været af social og turistmæssig karakter. Klageren er derfor skattepligtig af rejsens markedsværdi jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og statsskattelovens § 4. Retten kan tiltræde, at rejsens skattemæssige værdi er opgjort som gen- 11ems11ittet af de samlede rejseomkostninger fordelt på hver rejsedeltager.

1.2 SKM 2008.324, hvoraf det bl.a. fremgår:

Resume:

Skitur til [...] betalt af advokatfirmaet (AIS) anset for et skattepligtigt personalegode for den ansatte administrator, som skal værdiansættes til arbejdsgiverens faktiske udgifter. Ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet over, at udgifterne var blevet fordelt forholdsmæssigt på hver deltager.

Rettens bemærkning og resultat

Personalegoder, herunder befordring, kost og logi betalt af arbejdsgiveren, beskattes efter ligningslovens § 16 hos den ansatte, medmindre de er undtaget i ligningsvejledningen, der alene fritager egentlige forretningsrejser og studierejser fra beskatning, hvilket ikke omfatter et teambuildingforløb på ski uden ekstern konsulentbistand eller lignende, hvilket en dansktalende skilærer ikke kan karakteriseres som, og hvor en af teamets 16 jurister, der i princippet skulle deltage, generelt var udelukket fra at løbe på ski grundet kronisk sygdom.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal værdiansættelsen ske med udgangspunkt i turens markedsværdi, og der er ikke grundlag for at sætte denne lavere end til det samlede beløb, som sagsøgerens arbejdsgiver har afholdt til befordring, kost og logi.

Da der endelig ikke er grundlag for at tilsidesætte det af skatteforvaltningen udøvede skøn over, at udgifter til øvrigfortæring, taxa og skiskole er blevet fordelt forholdsmæssigt på hver deltager, frifindes sagsøgte.

Det er SKATs opfattelse, at når den ansatte bliver beskattet afrejsens værdi for egen deltagelse, er det uden betydning, om værdiansættelsen for ægtefællens deltagelse ikke udgør den forholdsmæssig værdi af de samlede udgifter.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 14.808 kr., idet klageren ikke skal anses for skattepligtig af værdi af rejse til Dubai.

Det anerkendes, at klageren skal beskattes af værdien af sin ledsagers deltagelse på rejsen, dog således at denne værdi alene skal udgøre 8.224 kr. og ikke 11.516 kr. som antaget af SKAT.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at [person3] ikke skal beskattes af værdien ved deltagelse i en rejse til Dubai i marts måned 2013, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1. Rejsen til Dubai havde en konkret og direkte sammenhæng med [virksomhed1] A/S' indkomstskabende aktiviteter, og rejsen tilgodeså virksomhedens øvrige interesser. Der var således ikke tale om en egentlig ferierejse.

SKAT har foretaget en fordeling af udgifterne forbundet med deltagelse i rejsen til Dubai mellem de ansatte ved [virksomhed1] A/S med 50 % og deres ledsagere med 50 %. Dette betyder, at SKAT har foretaget en forhøjelse af [person3]s skatteansættelse i indkomståret 2013 med kr. 23.032 i relation til rejsen til Dubai, der dækker over værdien af egen rejse på kr. 11.516 og værdien af hans ledsagers deltagelse på rejsen på kr. 11.516.

Det anerkendes, at [person3] skal beskattes af værdien af sin ledsagers deltagelse på rejsen.

Det bestrides dog, at det er korrekt at opgøre fordelingen af udgifterne forbundet med deltagelse i rejsen til Dubai med 50 % til den ansatte ved [virksomhed1] A/S og 50 % til ledsageren, idet det ikke har kostet 50 % mere at have ledsagerne med på rejsen til Dubai. En stor del af de udgifter, der var forbundet med afholdelse af rejsen til Dubai, skulle således afholdes, uanset om de ansatte ved [virksomhed1] A/S havde ledsagere med eller ej. Dette gælder eksempelvis udgifter til leje af transportmiddel i Dubai. Endvidere forholder det sig således, at leje af dobbeltværelser på hotel er billigere end leje af enkeltværelser. De eneste ekstra udgifter [virksomhed1] A/S afholdt i forbindelse med, at de ansatte havde en ledsager med på rejsen, var således udgifter til fly til Dubai og bespisning.

Derfor er der ikke nedlagt en talmæssig påstand, idet det gøres gældende, at der skal foretages en nærmere talmæssig beregning af de udgifter, der kan allokeres til [person3]s deltagelse i rejsen til Dubai og de udgifter, der kan allokeres til hans ledsagers deltagelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Der vil blive fremsendt en nærmere opgørelse af den korrekte fordeling af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen til Dubai mellem de ansatte ved [virksomhed1] A/S og deres ledsagere”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Goder beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

Praksis vedrørende rejser m.v. er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.5. Det fremgår blandt andet heraf, at det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med rejsen, om der indtræder skattepligt for deltagerne af en rejse, der bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver. Det er blandt andet afgørende, om rejsen anses for at være afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller om rejsen er af generel karakter og indeholder et turistmæssigt islæt.

Det er endvidere en betingelse for skattefrihed, at rejsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse.

Selskabet afholdte i 2013 en rejse til Dubai for samtlige ansatte, herunder administrationsmedarbejdere, med ægtefæller/ledsagere. Rejsen var arrangeret i perioden fra den 27. marts 2013 til den 31. marts 2013, og rejsen lå således henover påsken.

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 8. april 2019, at selskabets ansatte ikke skulle beskattes af deres deltagelse i rejsen til Dubai i 2013, idet Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke kunne afvise, at rejsens programpunkter kan have haft en væsentlig erhvervsmæssig og faglig værdi for virksomhedens ansatte i deres arbejde med at detaljeudforme opgaverne, herunder valg af materialer og design, og at disse forhold kan have haft betydning i en konkurrencesituation, når der skal bydes på de enkelte byggeopgaver. Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at rejsen i overvejende grad var af erhvervsmæssig karakter, hvorfor de ansatte ikke er skattepligt af værdien heraf.

Landsskatteretten fandt, at rejsen havde været af ren privat karakter for de ansattes ægtefæller, hvorfor de ansatte skulle beskattes af den merværdi, som selskabet har haft ved ægtefællernes deltagelse.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse i overensstemmelse med førersagerne.