Kendelse af 10-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Overskud af virksomhed

356.960 kr.

0 kr.

356.960 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har til SKAT (nu Skattestyrelsen) oplyst, at han i indkomståret 2013 har været ansat som lønmodtager hos [virksomhed1] ApS (herefter benævnt [virksomhed1]). Klageren har oplyst, at han i perioden 2001 til 2009 har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med et privat rengøringsfirma som gik konkurs.

SKAT har ud fra klagerens konto i [finans1] konstateret, at han har modtaget i alt 180.788 kr. fra [virksomhed2] ApS og 314.990 kr. fra [virksomhed3] ApS. Det fremgår bl.a. af kontoudtogene fra klagerens konto, at flere af indsætningerne fra [virksomhed3] ApS vedrører konkrete fakturaer.

SKAT har den 15. december 2014. anmodet klageren om bl.a. at indsende oplysninger og materiale, herunder redegøre for fakturaindbetalingerne på klagerens konto og om, hvorvidt klageren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Klageren har bl.a. oplyst til SKAT, at han ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 2013. Klageren har endvidere oplyst SKAT om, at har lånt 430.000 kr. til [virksomhed1], og at indsætningerne på hans konto skal anses for at være afdrag på lånet. Klageren har i første omgang henvist SKAT til et lånedokument af 15. november 2012. Det fremgår af lånedokumentet, at klageren har lånt 430.000 kr. til [virksomhed1] til planlagt investering i udlandet. Endvidere fremgår det, at 218.000 kr. udbetales den 1. januar 2013 og udgør private midler (tipsgevinster). Derudover fremgår det, at 212.000 kr. udbetales den 1. juli 2013 og stammer fra henholdsvis en opsagt ratepension og kapitalpension. Det fremgår også, at afdragene skal betales løbende ved, at to nye kunder ([virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS) i [virksomhed1] overfører fremsendte fakturaer for 2013 til klagerens konto i [finans1]. Endelig fremgår det, at når lånet er indfriet, overføres der ikke flere fakturaer.

Klageren har efterfølgende sendt en ny låneaftale til SKAT som er dateret den 23. december 2012. Her fremgår det, at klageren har lånt 218.000 kr. i kontanter til [person1]. Det fremgår endvidere, at lånet skal afvikles i 2013 eller 2014.

Klageren har efterfølgende oplyst SKAT om, at der er sket en fejl fra klagerens side, idet låneaftalen af 23. december 2012 egentlig kun er en kvittering og en del af en samlet låneaftale på 430.000 kr. til [virksomhed1].

Klageren har i den forbindelse medsendt et selvskyldner kautionsdokument til SKAT, hvoraf det fremgår, at [person1] hæfter personligt for de 218.000 kr.

Klageren har også sendt en låneaftale af 27. august 2013 til SKAT, hvor det fremgår, at klageren har lånt 100.000 kr. af [person1], hvor lånet udbetales via bankoverførsel til klageren og afvikles i 2013 eller som modregning i klagerens udlæg for [virksomhed1]. Endvidere har klageren sendt en låneaftale af 27. august 2013, hvor det fremgår, at klageren har lånt 100.000 kr. til [person1], som udbetales via en bankoverførsel og afvikles i 2013, eller når [person1] kommer tilbage fra Asien, efter de planlagte forretninger er afsluttet.

Klageren har endvidere oplyst SKAT om, at 218.000 kr. af lånet er udbetalt kontant til [person1] og det fremgår af klagerens konto, at han i oktober 2013 har overført henholdsvis 100.000 kr. til [virksomhed1] og 100.000 kr. til [person1].

Klageren har oplyst SKAT om, at de 218.000 kr. stammer fra spillegevinster, mens de 212.000 kr. stammer fra opsigelse af klagerens kapital- og ratepension.

Klageren har endvidere oplyst SKAT om, at de omtalte fakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er bogført i [virksomhed1] regnskab, og at [virksomhed1] administration- og regnskabsafdeling har fået en kopi af hver faktura til bogholderiet. Klageren har endvidere oplyst, at han selv har beholdt nogle kopier, hvor [virksomhed1]’s CVR-nr. fremgår af fakturaen.

SKAT har lagt til grund, at det er klageren der har skrevet fakturaen, da han har oplyst, at der er afleveret en kopi til administration- og regnskabsafdelingen. SKAT har henset til, at det er klagerens kontonummer, som fremgår af fakturaen. SKAT har på den baggrund fundet, at det er klageren der har udstedt fakturaerne med klagerens kontonummer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Det samlede lånebeløb udgør 418.000 kr. Af det samlede lånebeløb, har SKAT anset de 100.000 kr. for at være et lån til [virksomhed1], mens SKAT har anset de 318.000 kr. for at være et lån til [person1].

Klageren har endvidere oplyst SKAT om, at hans private konto har fungeret som udlægskonto for [virksomhed1], hvor han som driftschef har lagt ud for firmaet. Klageren har selv opgjort sine udlæg for [virksomhed1] svarende til i alt 480.761 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har modtaget kontospecifikationer fra [virksomhed1], hvor det fremgår, at klageren har haft en udlægskonto i deres regnskab. Kontoen viser et udestående til klageren på 71.123 kr. SKAT har ud fra klagerens kontoudtog lavet en opgørelse over de indsætninger, som klageren har modtaget på sin konto i [finans1] og som kan afstemmes til udlægskontoen svarende til 338.800 kr. SKAT har derudover lavet en opgørelse over de udbetalinger der er sket fra udlægskonto, og som ikke umiddelbart kan afstemmes med klagerens konti i [finans1] svarende til 188.423 kr. SKAT har fundet, at når [virksomhed1] har tilkendegivet, at udlægskontoen vedrører klagerens udlæg må det lægges til grund, at udbetalingerne ligeledes sker til klageren. SKAT har ikke fundet, at der er tale om løn, idet klagerens løn er udbetalt til hans konto i [finans2]. De indsættelser der sker på klagerens konto kan afstemmes til [virksomhed1] udlægskonto.

Ud fra klagerens kontoudtog og [virksomhed1] udlægskonto har SKAT fundet, at klageren har fået refunderet de udlæg, som han har foretaget på vegne af [virksomhed1], og at der ikke er udlæg som kan fragå i de fakturaindbetalinger, som klageren har modtaget fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

Den 2. juni 2015 har SKAT fremsendt forslag til afgørelse, hvor de bl.a. har vurderet, at klageren skal anses for at have drevet uregistreret virksomhed og på den baggrund foreslået, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes med overskud af virksomhed med 356.960 kr. som følge af fakturaindbetalingerne på klagerens bankkonto i [finans1].

Indsætningerne på klagerens bankkonto i [finans1] i indkomståret 2013 har SKAT opgjort til følgende:

Kunde

Faktura nr.

Dato

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

[virksomhed3], [by1]

813

28-feb

11.265 kr.

2.253 kr.

9.012 kr.

[virksomhed3], [by1]

834

12-mar

11.522,50 kr.

2.304,50 kr.

9.218 kr.

[virksomhed3], [by1]

839

25-mar

10.525 kr.

2.105 kr.

8.420 kr.

[virksomhed3], [by1]

847

10-apr

13.217,50 kr.

2.643,50 kr.

10.574 kr.

[virksomhed3], [by1]

849

18-apr

7.425 kr.

1.485 kr.

5.940 kr.

[virksomhed3], [by1]

891

03-maj

17.167,50 kr.

3.433,50 kr.

13.734 kr.

[virksomhed3], [by1]

895

22-maj

11.815 kr.

2.363 kr.

9.452 kr.

[virksomhed3], [by1]

898

07-jun

16.402,50 kr.

3.280,50 kr.

13.122 kr.

[virksomhed3], [by1]

910

24-jun

16.470 kr.

3.294 kr.

13.176 kr.

[virksomhed3], [by1]

928

05-jul

21.377,50 kr.

4.275,50 kr.

17.102 kr.

[virksomhed3], [by1]

925

18-jul

17.915 kr.

3.583 kr.

14.332 kr.

[virksomhed3], [by1]

937

07-aug

27.572,50 kr.

5.514,50 kr.

22.058 kr.

[virksomhed3], [by1]

955

22-aug

14.670 kr.

2.934 kr.

11.736 kr.

[virksomhed3], [by1]

963

04-sep

18.240 kr.

3.648 kr.

14.592 kr.

[virksomhed3], [by1]

971

23-sep

15.265 kr.

3.053 kr.

12.212 kr.

[virksomhed3], [by1]

993

18-okt

15.412,50 kr.

3.082,50 kr.

12.330 kr.

[virksomhed3], [by1]

1007

08-nov

21.128,75 kr.

4.225,75 kr.

16.903 kr.

[virksomhed3], [by1]

1010

20-nov

15.645 kr.

3.219 kr.

12.516 kr.

[virksomhed3], [by1]

1021

05-dec

17.919 kr.

3.583,80 kr.

14.335,20 kr.

[virksomhed3], [by1]

1025

23-dec

14.035 kr.

2.807 kr.

11.228 kr.

I alt 2013

314.990 kr.

62.998 kr.

251.992 kr.

Kunde

Dato

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

[virksomhed2], [by2]

11-jan

14.775 kr.

2.955 kr.

11.820 kr.

[virksomhed2], [by2]

08-feb

8.050 kr.

1.61 kr.

6.44 kr.

[virksomhed2], [by2]

05-mar

5.425 kr.

1.085 kr.

4.340 kr.

[virksomhed2], [by2]

04-apri

9.187,50 kr.

1.837,50 kr.

7.350 kr.

[virksomhed2], [by2]

07-maj

20.300 kr.

4.060 kr.

16.240 kr.

[virksomhed2], [by2]

06-jun

57.985 kr.

11.597 kr.

46.388 kr.

[virksomhed2], [by2]

11-jul

65.065,00 kr.

13.013 kr.

52.052 kr.

I alt 2013

180.788 kr.

36.158 kr.

144.630 kr.

Den 9. juni 2015 har [virksomhed1] indberettet efterangivelser på moms for 1, 3 og 4. kvartal 2014. Der er endvidere udarbejdet en ny årsrapport for [virksomhed1] som er dateret 2. marts 2015. Ifølge årsrapporten fremgår det, at der bl.a. er sket ændringer på grund af manglende bogføring samt momsindberetning for 2014.

Den 24. juni 2015 har SKAT modtaget klagerens indsigelser til SKATs forslag. Klageren har bl.a. oplyst, at han ikke har drevet selvstændig virksomhed, og at fakturaerne som er udstedt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er bogført i [virksomhed1] regnskab. Endvidere har klageren oplyst, at han har haft en udlægskonto i [virksomhed1], hvor han er blevet afregnet for udlæg. Endvidere har klageren oplyst, at han finder, at det er forkert og urealistisk, at SKAT har fastsat fradrag for driftsomkostninger til 10 %.

SKAT har den 15. juli 2015 truffet afgørelse, hvor de bl.a. har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed til 356.960 kr.

SKAT har opgjort den skattepligtige indkomst på følgende måde:

Indsat beløb

Moms

Til beskatning

[virksomhed2]

180.788 kr.

36.158 kr.

144.630 kr.

[virksomhed3]

314.990 kr.

62.998 kr.

251.992 kr.

495.788 kr.

99.156 kr.

396.622 kr.

Skønsmæssig fradrag for udgifter, 10 %

39.622 kr.

Resultat til beskatning

356.960 kr.

Klagen til Skatteankestyrelsen er indsendt af klager og modtaget af Skatteankestyrelsen den 13. oktober den 2015.

I forbindelse med klagesagens behandling er der fremsendt et supplerende indlæg til klagen, hvor der er nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 skal nedsættes med 356.960 kr. Til støtte herfor er det bl.a. gjort gældende, at klageren ikke har drevet uregistreret virksomhed og dermed ikke skal beskattes af bankindsætningerne, som er tilbagebetaling af lån til [virksomhed1]. Endvidere gøres det gældende, at såfremt klageren anses for at have drevet uregistreret virksomhed, skal der ydes et realistisk fradrag for driftsudgifter.

Til støtte for påstanden om, at der består et låneforhold mellem klageren og [virksomhed1] er der bl.a. henvist til en dom fra Retten i [by3] af 24. februar 2014, hvor det fremgår, at [virksomhed1] civilretligt har et retskrav på [virksomhed2] ApS på ca. 135.000 kr. for udført rengøringsarbejde i 2013. Endvidere er der indsendt en kopi af ankestævningen af 7. marts 2014, hvor det fremgår, at [virksomhed2] ApS har anket byretsdommen til Østre Landsret. Klagerens repræsentant er anmodet om at indsende en kopi af dommen. Klagerens repræsentant har telefonisk oplyst, at han ikke er i besiddelse af dommen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed med 356.960 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse samt SKATs afgørelse

Vi indkalder redegørelse for fakturaindbetalinger foretaget til din konto i [finans1]. Som forklaring til dette, sender du et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at du har lånt 430.000 kr. til [virksomhed1]. Det fremgår ligeledes, at fakturaer der betales til din konto skal anses som afdrag på lånet.

Af gældsbrevet fremgår, at lånet skal afvikles helt i 2013.

Senere sender du et nyt gældsbrev, heraf fremgår, at der er udlånt 218.000 kr. til [person1].

Endelig er du kommet med en forklaring om, at de 218.000 kr. er udlånt til [person1] – og at disse udgør en del af det samlede udlån på kr. 430.000. Du forklarer endvidere, at 212.000 er udlånt til [virksomhed1] ApS og udbetalt i forbindelse med opsigelse af dine pensionsordninger.

Af gældsbreve, som du efterfølgende indsender fremgår, at lånet skal afvikles i 2013 eller 2014. Det samme fremgår af ”Selvskyldner kautionist”.

Du har tilkendegivet, at de 218.000 kr. som du har udlånt til [person1] stammer fra gevinster på ”tips”. Du har lavet et spilleregnskab og i forbindelse med indsendelse af dette skrev du, at gevinster over 10.000 udbetales via bank og man får gevinstkvittering med navn. Derudover skrev du, at du har gemt mange boner, men at det er for omfattende at sende det.

Da vi anmoder om indsendelse af spilkvitteringer, skriver du nu, at du har smidt dem ud, og derfor ikke kan dokumentere gevinsterne.

Du tilkendegiver, at de 218.000 kr. er udbetalt kontant til [person1], og kan derfor ikke dokumenteres ved overførsel eller lignende.

Af gældsbreve fremgår, at 212.000 kr. kommer fra dine opsagte pensionsordninger. Af dine kontoudtog ses, at disse er udbetalt i oktober 2013. I den forbindelse overfører du kr. 100.000 til [virksomhed1] ApS og kr. 100.000 til [person1]. Det må betyde, at du har udlånt de 100.000 kr. til [virksomhed1] ApS og 100.000 kr. til [person1]. Det samlede udlånte beløb udgør derfor 12.000 kr. mindre end anført i lånedokumentet af 15.11.2013.

Ud fra dette, har du samlet udlånt kr. 318.000 til Khai og kr. 100.000 til [virksomhed1] ApS. Heraf anses de 218.000 kr., som du skriver er spilgevinst, ikke at være dokumenteret.

Af det oprindelige gældsbrev fremgik, at fakturaer som blev indbetalt på din konto fra [virksomhed2] og [virksomhed3] skulle bruges som afdrag på lån.

Du har lavet en opgørelse over fakturaer fra hhv. [virksomhed2] og [virksomhed3]. Du har samtidig lavet en opgørelse over udlæg og aconto, som du har foretaget på vegne af [virksomhed1] ApS. Du har modregnet udlæg i fakturaer og når frem til et overskud på 15.016, som anses at være afbetaling på lånet kr. 430.000.

Det bemærkes, at da fakturaer ifølge dig vedrører [virksomhed1] ApS, kan de alt andet lige aldrig fragå i den gæld som Khai har til dig. Det vil alene kunne fragå i den gæld, som [virksomhed1] har til dig.

Du har modregnet udlæg, som du har foretaget på vegne af [virksomhed1] ApS. Du har lavet en kvartalsvis opgørelse af det samlede udlæg. Du har ikke dokumenteret hvordan udlæg er sammensat. Du har markeret dine udlæg med pink i dine kontoudtog. Der er tale om kontanthævninger og enkelte aconto lønninger. Ud fra dine markeringer, har du haft følgende udlæg:

Dato

Tekst

Beløb

23.12

automatudb.

6.000,00

20.12

[finans3]

30.000,00

11.12

automatudb.

5.000,00

05.12

Udlæg

3.600,00

02.12

automatudb.

6.000,00

02.12

automatudb.

6.000,00

02.12

automatudb.

12.000,00

26.11

automatudb.

6.000,00

08.11

automatudb.

15.000,00

07.11

automatudb.

6.000,00

06.11

Udlæg

3.000,00

04.11

automatudb.

6.000,00

04.11

automatudb.

6.000,00

01.11.

automatudb.

15.000,00

30.09

automatudb.

6.000,00

30.09

automatudb.

6.000,00

11.09

automatudb.

6.000,00

06.09

automatudb.

2.000,00

04.09

automatudb.

15.000,00

03.09

automatudb.

6.000,00

26.08

automatudb.

3.000,00

15.08

automatudb.

10.000,00

05.08

automatudb.

10.000,00

02.08

automatudb.

15.000,00

01.08

a conto løn [...76]

4.300,00

01.08

a conto løn [...07]

1.500,00

01.08

a conto løn [...69]

4.177,00

18.07

automatudb.

6.000,00

17.07

a conto løn [...26]

3.000,00

17.07

a conto løn [...69]

3.000,00

15.07

[finans3]

2.000,00

05.07

automatudb.

6.000,00

05.07

automatudb.

9.000,00

02.07

automatudb.

2.000,00

26.06

udlæg [...56]

2.000,00

26.06

a conto løn [...26]

3.000,00

26.06

a conto løn [...69]

3.000,00

17.06

automatudb.

6.000,00

10.06

løn aconto [...84]

9.280,00

06.06

automatudb.

15.000,00

29.05

aconto [...69]

3.000,00

29.05

aconto [...26]

3.000,00

21.05

automatudb.

6.000,00

07.05

aconto bk [...36]

13.000,00

06.05

automatudb.

10.000,00

06.05

[virksomhed4] ApS

2.904,38

06.05

automatudb.

6.000,00

06.05

automatudb.

6.000,00

06.05

automatudb.

6.000,00

02.05

automatudb.

6.000,00

29.04

[finans4]

2.000,00

29.04

automatudb.

6.000,00

29.04

automatudb.

6.000,00

18.04

automatudb.

6.000,00

16.04

[finans5]

2.000,00

15.04

automatudb.

2.000,00

11.04

automatudb.

7.000,00

10.04

automatudb.

6.000,00

04.04

automatudb.

6.000,00

02.04

automatudb.

6.000,00

26.03

automatudb.

7.000,00

01.03

automatudb.

10.000,00

08.02

aconto til h.n. [...36]

4.000,00

04.02

automatudb.

8.000,00

04.02

automatudb.

6.000,00

23.01

automatudb.

6.000,00

18.01

[virksomhed5]

3.398,36

16.01

automatudb.

6.000,00

15.01

[virksomhed5]

4.999,40

11.01

aconto bk [...36]

12.500,00

07.01

[finans3]

2.000,00

04.01

automatudb.

10.000,00

474.659,14

Vi har modtaget kontospecifikationer fra [virksomhed1] ApS. Heraf fremgår, at du har en udlægskonto i deres regnskab. Kontoen viser iht. deres regnskab et udestående til dig på kr. 71.123. Når selskabet tilkendegiver, at udlægskontoen er vedrørende dine udlæg, må det antages, at udbetalinger ligeledes sker til dig. Det ses ligeledes af dine kontoudtog fra [finans1], at der sker indsættelser fra [virksomhed1] ApS. Der kan ikke være tale om løn, idet denne udbetales til din konto i [finans2]. De indsættelser, som sker til din konto i [finans1], kan afstemmes til udlægskontoen fra [virksomhed1].

Der er sket følgende betalinger til din konto i [finans1]:

Dato

Tekst

Beløb

27.12.2013

ps

10.000,00

18.12.2013

ps

15.000,00

12.12.2013

ps

4.800,00

03.12.2013

udlæg

30.000,00

20.11.2013

ps

25.000,00

30.10.2013

ps

30.000,00

21.10.2013

ps

10.000,00

04.10.2013

ps

22.000,00

18.09.2013

ps

15.000,00

16.08.2013

ps

10.000,00

15.05.2013

ps

20.000,00

03.05.2013

ps

20.000,00

24.04.2013

ps

25.000,00

10.04

[virksomhed1]

17.000,00

21.03.2013

ps

10.000,00

07.03.2013

ps

15.000,00

01.02.2013

ps

20.000,00

16.01.2013

a conto GV

20.000,00

03.01.2013

ps

20.000,00

I alt

338.800,00

Derudover, er der udbetalinger på udlægskontoen, som ikke umiddelbart kan afstemmes til din konto i [finans1]. Men der kan være tale om udbetaling/refusion på anden vis;

Dato

Tekst

Beløb

25.01.

Aconto via udlæg job

10.000,00

31.01

via udlæg [person2]

2.500,00

29.04

aconto via job privat

3.900,00

29.04

aconto via job privat

7.250,00

01.07

overf til udlæg

11.000,00

05.12.

Aconto udlæg

4.300,00

01.11

Aconto udlæg

5.500,00

19.02

udlæg [person2]

4.250,00

03.04

ovf

2.000,00

04.04

ovf

4.500,00

05.04

ovf

2.100,00

15.04

job privat

4.500,00

15.05

refusion/udlæg

1.815,00

15.05

ref udlæg

5.600,00

29.05

ovf

9.000,00

04.06

aconto jobs udlæg

4.290,00

06.06

3 x husleje

12.750,00

01.07

ovf til udlæg

11.000,00

03.07

aconto løn

28.553,00

10.07

aconto løn

15.815,00

30.08

husleje

4.250,00

02.09

husleje

4.250,00

05.09

aconto?

4.300,00

16.09

aconto

15.000,00

23.12

aconto khai

10.000,00

188.423,00

Ovenstående viser, at du løbende har fået refunderet de udlæg, som du har foretaget på vegne af [virksomhed1] ApS. Der er derfor ikke udlæg, som kan fragå i de fakturaindbetalinger, som er sket til din private konto i [finans1].

SKAT har modtaget kontospecifikationer til regnskabet fra [virksomhed1] ApS. Heraf fremgår, at alle de regninger, som er betalt til din konto, ikke er medtaget i regnskabet.

Det er SKATs holdning, at fakturabetalinger fra [virksomhed2] og [virksomhed3] er indsat på din konto, udenom [virksomhed1] ApS. Der er fra [virksomhed2] indbetalt kr. 180.788 og fra [virksomhed3] er der indbetalt kr. 314.990. Da pengene er indsat på din konto, anses du som værende rette indkomstmodtager. Det ses ikke, at der efter, at fakturaer er indbetalt på din konto, er sket overførsel af beløbene til [virksomhed1] ApS. Dvs. at beløbene ikke ses afregnet / videreført til [virksomhed1] ApS. Ifølge dine opgørelser, er der opkrævet moms på fakturaer. Den moms, som der er opkrævet skal iht. nedenstående pkt. 2.1 angives og afregnes til SKAT. Du har opgjort moms til kr. 99.156.

Det er SKATs holdning, at du har drevet uregistreret virksomhed. Du har ikke selvangivet et resultat vedr. virksomhed, og du har ikke selvangivet indkomsten fra de fakturaer, som er indbetalt på din konto.

Der er ved vurdering af, at du har drevet uregistreret virksomhed ligeledes henset til, at du har kendskab til branchen både i form af din stilling som driftschef, hvor du har kontakten til kunderne samt at du tidligere selv har været registreret med virksomheden indenfor rengøringsbranchen.

SKAT kan skønsmæssigt fastsætte et resultat af virksomhed, når der ikke foreligger et regnskabsgrundlag, som kan danne grundlag for det skattepligtige resultat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5 stk. 3.

Du anses at være skattepligtig af fakturaindbetalinger, der er sket til din konto i [finans1]. Beløbene er skattepligtige iht. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.

Iht. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, kan der gives fradrag for driftsudgifter. SKAT har ikke modtaget dokumentation for driftsudgifter. Der gives skønsmæssigt fradrag for 10 % af omsætningen.

Den skattepligtige indkomst er herefter opgjort således:

Indsat beløb

Moms

Til beskatning

[virksomhed2]

180.788

36.158

144.630

[virksomhed3]

314.990

62.998

251.992

495.778

99.156

396.622

Skønsmæssig fradrag for udgifter, 10 %

39.662

Resultat til beskatning

356.960

Du beskattes af beløbet iht. Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

SKAT har den 25. juni 2015 modtaget en indsigelse fra dig. SKAT har følgende bemærkninger til indsigelsen:

Du skriver, at fakturaerne til [virksomhed3] og [virksomhed2] er bogført i [virksomhed1] ApS´ regnskab. Du anfører, at administration og regnskabsafdelingen hos [virksomhed1] har fået 1 kopi af hver faktura til bogholderiet. Du har selv beholdt nogle kopier, som du sender til SKAT. Det er korrekt, at der er anført CVR [...1], som tilhører [virksomhed1] ApS. Det fremgår ligeledes af fakturaen, at betaling skal ske til din konto i [finans1], som ifølge fakturaen er ”vor bank”. Når du skriver, at der er afleveret en kopi til bogholderiet, må det antages, at det er dig, der har skrevet fakturaen. Det bemærkes endvidere til dette, at SKAT har sendt forslag om ændring af din indkomst den 2. juni 2015. Den 9. juni 2015 har din ægtefælle indberettet efterangivelser på moms vedr. [virksomhed1] for 2014, hvoraf indberetningen for 1. kvartal 2014 er vedrørende manglende salgsmoms for fakturaer udstedt til [virksomhed3] og [virksomhed2]. Du har ligeledes indsendt et nyt regnskab for [virksomhed1] ApS. Ifølge regnskabet er dette dateret i marts 2015. Det bemærkes, at dette regnskab ikke svarer til det der er afleveret til erhvervsstyrelsen. Af regnskabet fremgår at der er ændringer pga. manglende bogføring af fakturaer. Når der henses til, at der er tale om fakturaer udstedt til [virksomhed3] og [virksomhed2] fra starten af 2013, kan det undre, at den manglende bogføring ikke allerede er sket i forbindelse med indsendelse af første regnskab dateret den 12. januar 2015. Det kan samtidig undre, at der først sker efterangivelse af moms efter SKATs forslag sendt til dig den 2. juni 2015.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at du er rette indkomstmodtager af indbetalinger på din konto fra de to kunder [virksomhed3] og [virksomhed2]. SKAT mener, at det er dig der har udstedt regninger, med dit kontonummer, til de to kunder. Det er SKATs opfattelse, at fakturaerne har været selskabet ubekendt, og derfor ikke medtaget i selskabets bogføring.

Du skriver, at SKAT har foretaget et urealistisk skøn på omkostninger. Det ses af [virksomhed1] ApS´ bogføring og overførsler til dig, at du har fået refunderet udlæg fra [virksomhed1]. Disse udlæg vurderes til dels også at vedrøre dine udgifter i forbindelse med arbejde for [virksomhed3] og [virksomhed2]. Det er derfor SKATs opfattelse, at udgifter er fratrukket i regnskabet for [virksomhed1] ApS. Der henvises i den forbindelse til byrettens afgørelse, offentliggjort i SKM2015.383.BR. Der var tale om en hovedaktionær, der fik penge sat ind på en privat bankkonto, hvor pengene efterfølgende hæves kontant. Hovedaktionæren blev beskattet af bruttoindsætningerne og der blev ikke givet fradrag for udgifter til køb af materialer m.v., selvom han kunne redegøre for den normale dækningsgrad. Byretten lagde vægt på, at de medgåede udgifter kunne være fratrukket i selskabets årsregnskab allerede.

SKAT har givet dig skønsmæssigt fradrag for udgifter, 10 % af omsætningen. Iht. afgørelsen fra byretten, har SKAT vurderet, at der ikke kan gives yderligere fradrag for driftsudgifter.

Du kommenterer på din udlægskonto. Der henvises til SKATs begrundelse ovenfor, som også er givet i forslag af 2. juni 2015. Du har på dine bankkontoudtog, som SKAT tidligere har modtaget, markeret de udlæg, som du har haft for [virksomhed1] ApS. Samtidig har SKAT ud fra kontospecifikationer fra [virksomhed1] ApS og overførsler foretaget til din bankkonto fra [virksomhed1] kunnet konstatere, at du har fået refunderet de udlæg, som du har haft for selskabet. SKAT har derfor ikke yderligere bemærkninger vedr. dine udlæg for [virksomhed1] ApS

Du skriver, at du ikke mener, at det er forkert eller ulovligt, at udlåne penge til [virksomhed1]. Det bemærkes, at SKAT ikke har påstået, at det er ulovligt at udlåne penge. SKAT har i forslaget redegjort for de forklaringer, som du er kommet med vedr. udlån til hhv. [virksomhed1] og [person1]. Ud fra de forklaringer, er SKAT kommet frem til, at du ikke har udlånt kr. 430.000 til [virksomhed1], men at der er tale om udlån til hhv. [virksomhed1] ApS på kr. 100.000 og kr. 318.000 til [person1].

Du skriver, at hævninger fra din private konto i [finans1] er hhv. acontobetalinger til medarbejdere og resten er afbetaling på lån stort 430.000 til [virksomhed1], som du har hævet til forbrug. SKAT er uforstående over, hvad du mener med dette. Det at du hæver kontanter på din private konto, udgør umiddelbart ikke en afbetaling af lån til dig. Det bemærkes endvidere, at hvis du mener, at fakturaindbetalinger på kontoen, skulle udgøre afbetaling på lån fra [virksomhed1], så kan det under ingen omstændigheder være tale om afbetaling på kr. 430.000, men kun om afbetaling på lån kr. 100.000 idet det er dette beløb som du har udlånt til selskabet.

Du skriver endvidere, at den medsendte liste over udbetalinger, blot er en intern liste, over samtlige udbetalinger i 2013, altså delvis udlæg og delvis afbetaling på lån til [virksomhed1] ApS. SKAT er ikke helt klar over, hvilken liste du henviser til. Det kan ikke ud fra teksten afgøres, om det er dine markeringer i dit private kontoudtog, om det er din kvartalsvise opgørelse over udlæg og aconto eller om det er kontospecifikationer modtaget for [virksomhed1] ApS.

Hvis der er tale om kontospecifikationer fra [virksomhed1] ApS, må det alt andet lige være tale om mere end en intern liste, idet det er en del af selskabets regnskabsmateriale / bogføring.

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt. Der henvises til begrundelse i forslag og ovenfor.

En samlet vurdering af modtagne bilag og forklaring medfører, at SKAT fortsat er af den opfattelse, at du er rette indkomstmodtager vedr. fakturabetalinger foretaget til din konto i [finans1]. Pengene er indsat på din konto, uden at der straks sker viderebetaling til [virksomhed1] ApS. SKAT mener det derfor ikke er sandsynliggjort, at din personlige konto har tjent som transitkonto for din arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS. Der henset til, at det er dit kontonummer, som er anført på fakturaer til [virksomhed3] og [virksomhed2]. Der er ligeledes henset til, at du, ud fra forklaringer i din indsigelse, har udstedt fakturaer til de to kunder, og efterfølgende har afleveret en kopi til selskabet. Der er ligeledes henset til, at der først, efter at SKAT har sendt et forslag til dig, sker indberetning af efterangivelse på moms og udarbejdelse af nyt regnskab for selskabet. Det er derfor SKATs vurdering, at du har drevet selvstændig virksomhed, og derfor bliver beskattet af resultat vedr. dette.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen i deres høringssvar af 5. november 2015 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Selvstændig virksomhed:

SKAT har beskattet [person2] af overskud af virksomhed, da SKAT mener, at han har drevet rengøringsvirksomhed. [person2] kommer i klagen ind på forskellige forhold vedr. dette. Nedenfor kommer SKATs kommentarer i forbindelse med dette:

Lån samt udlæg

Som det også er skrevet i SKA Ts afgørelse, har SKAT aldrig udtalt, at det skulle være ulovligt, at udlåne penge. [person2] kommer flere gange ind på lån til selskabet. Han mener, at betalinger af fakturaer til hans private bankkonto udgør afdrag på lån.

Som SKAT også har skrevet i afgørelsen, mener vi ikke, at der er tale om udlån til [virksomhed1] ApS af kr. 430.000. SKAT mener, at han kun har dokumenteret, at kr. 100.000 er udlånt til selskabet. Resten må anses som udlån til direktør i selskabet, [person1].

Han har ikke i klagen dokumenteret, at der skulle være tale om en anderledes fordeling.

Hvis betaling af fakturaer til [person2]s private konto skulle være afdrag på lån, vil det alt andet lige, kun kunne være tale om afdrag på 100.000 kr., som er udlånet til selskabet.

Af den opgørelse som [person2] sendte til SKAT i januar 2015 fremgår, at der er sket fakturaindbetaling i alt kr. 495.777 til hans privat konto. Heri fragår udlæg og aconto lønninger kr. 480.761, hvorfor han mener, at der er kr. 15.016 som er afdraget på gælden.

Det bemærkes, at det anses, at han har fået refunderet alle sine udlæg. Udlæg er løbende blevet overført fra selskabet til hans private konto. Dette er forklaret/ opgjort på side 8 og 9 i afgørelsen.

Fakturabetaling til [person2]s konto

[person2] skriver i klagen til Skatteankestyrelsen (dateret 5. oktober), at der kun har været begrænset assistance på kontoret, og derfor er der glemt nogle bilag i 2013 regnskabet. Bilagene har ligget i en kuffert på loftet og er ikke kommet med i regnskabet. Det bemærkes til dette, at det ifølge det nye regnskab for [virksomhed1] ApS, kun er fakturaer vedr. [virksomhed2] og [virksomhed3], som er yderligere medtaget i regnskabet. Dvs. at det iht. [person2]s forklaringer, kun er de fakturaer, som SKAT mener, at [person2] har udstedt, som er "glemt" i regnskabet for 2013. Fakturaer, som først ses medtaget i [virksomhed1] ApS regnskab for 2014 efter at SKAT er gået ind i sagen vedr. [person2]. Grunden til, at SKAT mener, at det er [person2], der har udskrevet fakturaerne til [virksomhed2] og [virksomhed3] er, at han i brev af 18. juni 2015 har skrevet, at [virksomhed1]

Service administration har fået en kopi af hver faktura til bogholderiet. Han har selv beholdt nogle kopier og sender udvalgte fakturaer til SKAT. Det bemærkes, at SKAT ikke kan se, at der er indberettet en selvangivelse for selskabet for 2014.

[person2] skriver vedr. selskabets efterangivelse af moms, indberettet den 9. juni 2015, at det ikke er hans nuværende kone [person3]([...], gift 7.2.15), som har indberettet efterangivelsen. Han skriver, at selskabet har oprettet en medarbejdersignatur til hende idet hun skulle ansættes deltid på kontoret efter barsel af deres 3. barn (født 23.6.2013). Hun blev sygemeldt efter 3 dages arbejde og kom ikke tilbage på kontoret. Da hun ikke kom tilbage på kontoret er medarbejdersignaturen brugt af andre og er først slettet pr. 2015.

Af SKATs systemer, kan vi ikke se, hvornår medarbejdersignaturen er oprettet. Vi kan ikke se, at medarbejdersignaturen er slettet. I vores systemer, står signaturen stadig åben.

Af lønindberetninger ses, at [person3] har fået løn fra [virksomhed1] i hele 2013 og 2014. Hun har ikke fået løn i 2015. Det er ikke muligt for SKAT at konstatere, om det er [person3] eller en anden, der har indberettet moms med hendes medarbejdersignatur. Uanset om det er [person3] eller en anden person, virker det påfaldende, at der indberettes efterangivelser på moms, umiddelbart efter, at SKAT har sendt et forslag om ændring af moms for [person2].

Det bemærkes, at [person2] i brev af 5. oktober til Skatteankestyrelsen skriver, at der var begrænset assistance på kontoret, hvorefter han i brev 26. oktober skriver, at der i løbet af årene har været forskellige folk på kontoret, udover den faste kontordame til regnskabet.

[person2] har fået refunderet de udlæg han har haft for selskabet. Derudover har han fået faktura indbetaling fra [virksomhed2] og [virksomhed3] indsat på hans private bankkonto. Det ses ikke på noget tidspunkt, at han videre overfører faktura betalinger fra hans private bankkonto til selskabets bankkonto. Han skriver i klagen af 26. oktober, at selskabet løbende har lavet bankafstemninger.

Hvis der var indbetalt faktura beløb fra ham til selskabet, ville selskabet have haft en difference fra bankkontoen til salgskonto. Hvis han havde afleveret fakturaer til bogføring i selskabet og ikke havde overført via bankkonto, ville dette også have udløst en difference. Samlet set mener SKAT, at det indikerer, at fakturaerne ikke har været en del af [virksomhed1] ApS virksomhed og regnskaber, før SKAT sender et forslag til [person2].

[person2] skriver i klagen, at selskabets økonomisystem ikke har kunnet klare, at køre med 2 forskellige kontonumre. Derfor blev der indgået aftale om, at 2 kunder overførte til [person2]s private bankkonto. Det mener SKAT underbygger vores "påstand" om, at [person2] har udarbejdet fakturaer til disse to kunder, og at disse ikke har været indeholdt i selskabets bogføring m.v.

[person2] henviser til SKATs afgørelse side 15-22, hvor SKAT skriver, at [person2] personligt har leveret rengøringsydelser. Det bemærkes til dette, at SKAT mener, at det er hans personlige virksomhed, som har leveret ydelserne. Han kan sagtens have haft ansatte til at forestå rengøringen. Det behøver ikke være ham selv, som har gjort rent. Det er stadig SKATs opfattelse, at [person2] har drevet selvstændig virksomhed og heri har faktureret de to kunder, [virksomhed2] og [virksomhed3].

[person2] har tidligere (2001 - 2009) været selvstændig indenfor rengøringsbranchen, han gik i 2009 konkurs med det privat rengøringsfirma [virksomhed6]

SKAT mener ikke, at [person2] i klagerne til Skatteankestyrelsen har dokumenteret, at han ikke driver selvstændig virksomhed og ikke er rette indkomstmodtager af fakturaindbetalinger.

Det bemærkes, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke skulle være enige i SKA Ts holdning vedr. indtægt fra selvstændig virksomhed, mener vi, at faktura indbetalingerne på [person2]s private konto, vil skulle anses som værende løn fra selskabet til ham. Der må henses til, at betaling er sket til hans konto, og han har ikke videreoverført beløbet til selskabet.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 11. december 2019 kommet med følgende bemærkninger til den tidligere repræsentants partsindlæg:

”(...)

Skattestyrelsen har dog følgende yderligere kommentarer til det supplerende indlæg:

Lån til [virksomhed1] ApS på 430.000 kr.

Låneaftalen er underskrevet/udarbejdet den 15.12.2012 og lånebeløbet skal tilvejebringes ved dels spilindtægter på ca. 218.000, der udbetales den 1.1.2013 og dels ved ophævede pensionsordninger på hhv. 180.000 kr. og 32.000 kr., der forventes udbetalt den 1.7.2013. Lånet skal bl.a. tilbagebetales ved, at [person2] får overført selskabets betalinger i 2013 og 2014 for rengøringsydelser fra [virksomhed3], [by1] og [virksomhed2], [by2].

Der er fremlagt et tipsregnskab og enkelte boner på spilgevinster, der dog ikke dokumenterer hele beløbet på 218.000 kr. og da [person2] ifølge foreliggende oplysninger (R75 m.v.) ikke er i besiddelse af tilstrækkelige midler, anses det ikke for sandsynligt, at han har kunnet låne selskabets et beløb i denne størrelsesorden.

Udbetalingerne fra hhv. ratepension og kapitalpension sker først den 4.10.2013 med 179.952 kr. og 32.459 kr. Samme dag overføres der 100.000 kr. til [virksomhed1] ApS og som tekst angives "tilbagebetaling".

Den 17.10.2013 foretages der en udlandsbetaling på 100.500 kr.

Forud herfor har [person2] fået overført beløb fra hhv. [virksomhed3] og [virksomhed2] på 230.849 kr. og 180.788 kr. eller i alt 411.637 kr. (se bilag 16 - alle beløb før den 4.10.2013). dvs. at der er sket tilbagebetalinger af lånet med væsentligt højre beløb, end der på daværende tidspunkt efter deres udsagn skulle være udlånt. (411.637 kr. -218.000 kr.). Efter den 4.10.2013 er der overført yderligere 84.140,25 kr. til [person2] og der er herefter betalt i alt 495.777,25 kr. til ham eller 65.777,25 kr. mere end lånets pålydende, til trods for at der ingen forrentning sker.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at disse supplerende oplysninger, ikke ændrer ved vores tidligere opfattelse af, at det er [person2], der skal beskattes af de beløb, der er indsat på hans konto samt at der ikke foreligger et reelt låneforhold mellem ham og selskabet.

Nyt regnskab til Erhvervsstyrelsen

Det er korrekt, at der til Erhvervsstyrelsen er indsendt et nyt regnskab for 2014 med reguleringer af indtægter fra [virksomhed3] og [virksomhed2]. Ændringerne er dog ikke indberettet til SKAT (nu Skattestyrelsen) og har ikke resulteret i en ændret årsopgørelse for selskabet.

(...)”

Den 26. marts 2020 er Skattestyrelsen forud for retsmødet kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at fakturabetalinger fra [virksomhed2] og [virksomhed3] er indsat på klager konto, udenom [virksomhed1] ApS. Da pengene er indsat på klagers konto, anses klager som værende rette indkomstmodtager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har drevet uregistreret virksomhed. Klager har ikke selvangivet et resultat af virksomhed, og har ikke selvangivet indkomsten fra de fakturaer, som er indbetalt på klagers konto.

Skattestyrelsen kan skønsmæssigt fastsætte et resultat af virksomhed, når der ikke foreligger et regnskabsgrundlag, som kan danne grundlag for det skattepligtige resultat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5 stk. 3.

Klager anses at være skattepligtig af fakturaindbetalinger, der er sket til hans konto i [finans1]. Beløbene er skattepligtige iht. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.

Efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, kan der gives fradrag for driftsudgifter. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for driftsudgifter. Det er givet klager skønsmæssigt fradrag for udgifter, 10 % af omsætningen. Skattestyrelsen har vurderet, at der ikke kan gives yderligere fradrag for driftsudgifter med henvisning til byrettens afgørelse, offentliggjort i SKM2015.383.BR. Der var tale om en hovedaktionær, der fik penge sat ind på en privat bankkonto, hvor pengene efterfølgende hæves kontant. Hovedaktionæren blev beskattet af bruttoindsætningerne og der blev ikke givet fradrag for udgifter til køb af materialer m.v., selvom han kunne redegøre for den normale dækningsgrad. Byretten lagde vægt på, at de medgåede udgifter kunne være fratrukket i selskabets årsregnskab allerede.

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af fakturaindbetalinger på bankkontoen, da fakturaindbetalingerne er afdrag på lån. Klageren har derfor ikke drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og skal ikke beskattes af overskud af virksomhed.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke skal foretages en skønsmæssig ansættelse af [person2]s skatteansættelse i indkomståret 2013, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3, idet [person2] ikke har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Tværtimod forholder det sig således, at fakturaindbetalinger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i 2013 er tilbagebetaling af lån ydet til [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS har et civilretligt retskrav på fakturaindbetalingerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Princippet om rette indkomstmodtager fører dermed til, at [person2] ikke skal beskattes af beløb overført til hans bankkonto i [finans1], jf. statsskattelovens § 4, litra a.

Ovenstående medfører endvidere, at det overordnet gøres gældende, at [person2] ikke har drevet økonomisk virksomhed i relation til momslovens § 3, stk. 1, hvorfor der ikke skal efteropkræves moms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

For det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person2] har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2013, og derfor skal beskattes af overskud af virksomhed m.v., gøres det overordnet gældende, at der i beregningen af overskud af virksomhed skal fratrækkes de reelle udgifter til arbejdsløn, rengøringsmidler, maskiner m.v. Det reelle overskud er således langt mindre end det af SKAT beregnede overskud.

1. Bevisbyrden i sagen

Det er relevant at få præciseret, at det som udgangspunkt er SKAT, der har bevisbyrden i sager, hvor SKAT påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor SKAT, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Der kan eksempelvis henvises til SKM 2014.616 BR og Landsskatterettens afgørelse af den 27. januar 2014 (j.n. 13-0095164).

I ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten fandtes bevisbyrden ikke løftet fra SKATs side. I den pågældende sag forelå der en anmeldelse om sort arbejde, og SKAT havde ved en stikprøvekontrol i en uge observeret, at skatteyderen befandt sig på privatadressen på tidspunkter, der var i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Dette var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at gennemføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse ifølge Landsskatteretten, der i afgørelsen blandt andet anførte følgende:

" ... SKATs stikprøvekontrol har alene omfattet en uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr."

SKAT har derfor bevisbyrden for, at [person2] har drevet selvstændig virksomhed og er rette indkomstmodtager af fakturaindbetalinger på hans bankkonto i [finans1] i indkomståret 2013.

Det gøres overordnet gældende, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde. Det er karakteristisk for SKATs argumentation i sagen, at der er tale om indicier og spekulationer. SKAT har således ikke bevist, at [person2] har drevet selvstændig virksomhed i indkomståret 2013, og at han er rette indkomstmodtager af fakturaindbetalinger på sin bankkonto. Der skal i det hele henvises til de nedenfor anførte anbringender i afsnit 2 og 3.

Det gøres endvidere gældende, at lånet ydet mellem [person2] og [virksomhed1] ApS ikke er ydet i et gavemiljø eller på anden måde mellem interesseforbundne parter, hvorfor der ifølge praksis ikke kan stilles skærpede krav til dokumentation m.v. Kun i det tilfælde, hvor lån ydes i familieforhold, eller hvor lån eksempelvis ydes mellem et selskab og dets aktionær, kan der stilles skærpede beviskrav.

Der skal således i nærværende sag foretages en helt normal bevisbedømmelse baseret på samtlige foreliggende faktiske oplysninger.

2. Rette indkomstmodtager

Spørgsmålet om fordelingen af indtægter og udgifter betegner man skatteretligt som spørgsmålet om rette indkomstmodtager. Synspunktet er, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, eksempelvis ved at udøve erhvervsmæssig aktivitet, også må være rette indkomstmodtager til afkastet af vederlaget for den udførte erhvervsmæssige aktivitet. Tilsvarende vil det skattesubjekt, der har udført en arbejdsindsats, være rette indkomstmodtager til vederlaget for det udførte arbejde.

Rette indkomstmodtager kan henføres til princippet om "træet og frugterne", hvilket blev udtalt af den amerikanske højesteretsdommer Oliver Wendell Holmes Jr. i 1930 (i sagen Lucas v. Earl 281 United States Repmis (US) 111 (1930)). I denne sag havde en advokat alene selvangivet halvdelen af sine samlede indtægter, idet han ved aftale med sin hjemmegående hustru havde fordelt selve ejerskabet til sine indtægter ligeligt imellem dem. Den amerikanske Højesteret fandt, at der ikke skulle tages hensyn til "the arrangement by which the fruits are attributed to a different tree from that on which they grew". Eftersom advokaten de facto havde disponeret over sin indkomst, havde han realiseret den, hvorfor han i skattemæssig henseende skulle beskattes heraf.

Samme princip om indkomstfordeling er anvendt i talrige afgørelser fra danske domstole, hvor princippet om rette indkomstmodtager har været prøvet. Det afgørende i disse sager har været at undersøge, om det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, eksempelvis ved at udøve erhvervsmæssig aktivitet, også er rette indkomstmodtager til afkastet af vederlaget for den udførte erhvervsmæssige aktivitet.

Det kan udledes af denne retspraksis, at det civilretlige aftalegrundlag i overvejende grad vil blive respekteret rent skattemæssigt. Er der tale om indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, er det altovervejende udgangspunkt derfor, at der civilretligt er valgfrihed i forhold til, hvilket subjekt der skal udøve aktiviteten, og som dermed civilretligt har retskrav på indtægten. Kun indenfor ganske få brancher er der lovbestemmelser, der begrænser denne valgfrihed, typisk derved at det fastslås, at aktiviteten ikke kan udøves i selskabsform. Det klare udgangspunkt er, at det subjekt, der civilretligt har retskrav på indtægten, tillige skatteretligt skal beskattes af denne.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt princippet om rette indkomstmodtager fører til, at indkomst skal flyt­ tes fra et skattesubjekt til et andet, beror det således på en konkret helhedsbedømmelse af faktum, hvor der lægges særlig vægt på, hvem der civilretligt har et retskrav på indtægten.

Det gøres overordnet gældende, at en konkret helhedsbedømmelse af faktum i nærværende sag fører til, at [person2] har udlånt kr. 430.000 til [virksomhed1] ApS, og at fakturaindbetalinger på [person2]s bankkonto i [finans1] i løbet af indkomståret 2013 er tilbagebetaling af førnævnte lån. Tilbagebetalingen af lånet er derfor ikke virksomhedsindkomst.

I relation hertil gøres det for det første gældende, at der mellem [person2] og [virksomhed1] ApS har eksisteret et reelt låneforhold, der forpligtede [person2] som kreditor og [virksomhed1] ApS som debitor. Det forholder sig således, at [person2] indgik en låneaftale med [virksomhed1] ApS den 15. november 2012, jf. bilag 8. Låneaftalen indebar, at [person2] lånte kr. 430.000 til selskabet. Låneaftalen er underskrevet af direktør [person1] på vegne af selskabet og af [person2] som kreditor. I låneaftalen er det anført, hvordan beløbet på kr. 430.000 skal fremskaffes, herunder ved udlån af kr. 218.000 i private midler (spilgevinster) og provenu fra en ratepension og kapitalpension på i alt kr. 212.000.

Endvidere er det i låneaftalen anført, at [virksomhed1] ApS skal afdrage lånet ved, at fakturabetalinger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS skal tilgå [person2]s bankkonto i [finans1].

Det gøres således gældende, at låneaftalen indgået mellem [person2] og [virksomhed1] ApS indeholder en retlig forpligtelse for [person2] til at låne selskabet kr. 430.000, og en retlig forpligtelse for [virksomhed1] ApS til at betale gælden. Der er dermed tale om et reelt låneforhold.

Til støtte for, at der er tale om et reelt låneforhold, skal der endvidere henvises til, at [person2] krævede, at [person1] forpligtede sig som selvskyldnerkautionist i relation til den del af lånet, der hidrørte fra [person2]s spilgevinster (det vil sige kr. 218.000). Samtidig med underskrivelsen af låneaftalen, jf. bilag 8, forpligtede [person1] sig således som selvskyldnerkautionist, jf. bilag 9. [person2] havde selvsagt ikke krævet, at [person1] forpligtede sig som selvskyldnerkautionist, hvis der ikke var realitet bag låneforholdet.

Til støtte for, at der mellem parterne bestod et reelt låneforhold, skal der for det andet henvises til, at [person2] var i besiddelse af de penge, som blev udlånt til [virksomhed1] ApS, og at pengene reelt blev overført fra [person2] til selskabet.

Ved spilregnskabet fremlagt som bilag 10 har [person2] sandsynliggjort, at han har genereret et større overskud i form af spilgevinster. Beløbet på kr. 218.000 blev udbetalt kontant til [person1] den 23. december 2012, jf. bilag 12. [person1] har således kvitteret for at have modtaget pengene, jf. bilag 12, side 2.

Det er SKATs opfattelse, at [person2] har lånt kr. 218.000 til [person1] personligt, jf. SKATs afgørelse, side 13, andet afsnit. Denne opfattelse er ikke korrekt. Den såkaldte "låneaftale" er udarbejdet i forbindelse med den kontante udbetaling af en del af det samlede lån på kr. 430.000 til [virksomhed1] ApS. Dokumentet tjener således som bevis for, at det pågældende beløb blev udbetalt i overensstemmelse med låneaftalen.

Dette underbygges af, at det direkte fremgår af låneaftalen underskrevet den 15. november 2012, jf. bilag 8, at beløbet på kr. 218.000 (ud af det samlede lånebeløb på kr. 430.000) skulle betales via [person2]s private midler, som han fremskaffede ved tipsgevinster.

Endvidere fremgår det flere steder i dokumentet af den 23. december 2012, jf. bilag 12, at det tjener som kvittering for, at udbetalingen er gennemført. På side 1 er det direkte anført, at lånet udbetales via kontant betaling til [person1], og på side 2 fremgår det, hvordan beløbet er sammensat. [person1] har endvidere på side 2 kvitteret for at have modtaget beløbet. Det var selvsagt nødvendigt for parterne at udarbejde dokumentation for beløbets betaling, idet beløbet blev betalt kontant og ikke via bankoverførsel.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at [person2] var i besiddelse af det resterende beløb, der blev udlånt til [virksomhed1] ApS, idet [person2] fremskaffede beløbet ved at indfri sin ratepension og kapitalpension, jf. bilag 13 og 14. Samlet set fik [person2] således udbetalt kr. 212.411,46 fra sine pensionsordninger.

[person2] overførte det aftalte lånebeløb ved en overførsel på kr. 100.000 den 4. oktober 2013 og en overførsel på kr. 100.500 den 17. oktober 2013, jf. bilag 6, side 27-28.

Det resterende lånebeløb på kr. 12.000 blev ikke overført.

Til støtte for, at der mellem parterne bestod et reelt låneforhold, skal der for det tredje henvises til, at [virksomhed1] ApS har afdraget på lånet på kr. 430.000. Det fremgår af låneaftalen underskrevet den 15. november 2012, at lånet på kr. 430.000 skulle afvikles i 2013. Dette skulle ske ved, at to af [virksomhed1] ApS' nye kunder - [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS - løbende betalte fakturaer til [person2]s konto i [finans1]. I perioden fra den 11. januar 2013 til den 23. december 2013 er der indbetalt kr. 180.788 fra [virksomhed2] ApS og kr. 314.990 fra [virksomhed3] ApS på [person2]s konto i [finans1], jf. bilag 6.

Det gøres gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at pengene indsat på [person2]s bankkonto i [finans1], er overført af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, og at dette er sket i overensstemmelse med aftalen af den 15. november 2012, jf. bilag 8. Der er således tale om tilbagebetaling af det ydede lån.

Til støtte for, at der mellem parterne bestod et reelt låneforhold, skal der for det fjerde henvises til, at [virksomhed1] ApS civilretligt havde et retskrav på indtægterne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Der var således mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS samt [virksomhed3] ApS indgået aftaler om levering af rengøringsydelser.

Det fremgår således af en dom fra Retten i [by3], at [virksomhed1] ApS har et krav mod [virksomhed2] ApS på cirka kr. 135.000 for udført rengøringsarbejde i 2013, jf. bilag 19 og 20.

Herudover skal der henvises til, at det var personale fra [virksomhed1] ApS, der udførte rengøringsydelserne ved [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, jf. bilag 17 og 18.

Endelig skal der henvises til, at fakturaerne udstedt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er medtaget i [virksomhed1] ApS' årsrapport for 2014 af den 2. marts 2015, jf. bilag 21. Det fremgår af ledelsespåtegningen i årsrapporten for 2014 af den 2. marts 2015, at der på grund af manglende bogføring er foretaget en korrektion i forhold til den tidligere årsrapport, jf. bilag 22. Den nye direktør i selskabet, [person4] foretog ved sin indtræden i selskabet en oprydning i bogholderiet og konstaterede i denne forbindelse, at fakturaer udstedt til [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS ikke var medtaget i [virksomhed1] ApS' årsrapport for 2014, jf. bilag 22. Dette blev således korrigeret. Endvidere blev der den 9. juni 2015 foretaget en efterangivelse af moms i relation til de udstedte fakturaer, jf. bilag 23, således at selskabets momsangivelse var i overensstemmelse med årsrapporten.

Der kan således ikke herske tvivl om, at [virksomhed1] ApS har et civilretligt retskrav på indtægterne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, og at selskabet har behandlet indbetalingerne som omsætning.

Det skal særligt bemærkes, at udarbejdelsen af den korrigerede årsrapport for 2014, jf. bilag 21, ikke har noget med SKATs sagsbehandling i sagen for [person2] at gøre. Årsrapporten for 2014 er således udarbejdet den 2. marts 2015, og først den 2. juni 2015 har SKAT fremsendt et forslag til afgørelse af [person2]s skatteansættelse i indkomståret 2013. Den ændrede årsrapport for 2014 er som anført ovenfor foranlediget af, at [virksomhed1] ApS skiftede ejer og direktør den 18. februar 2015, og at der i forlængelse heraf blev foretaget en oprydning i selskabets bogholderi.

Der skal for det femte henvises til, at [person2] i indkomståret 2013 var helt almindelig lønansat i [virksomhed1] ApS, jf. bilag 2. I den pågældende periode fik han løbende indsat sin løn på kontoen i [finans2], jf. bilag 3. Det taler således afgørende imod, at [person2] skulle have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2013, at han samtidig ved [virksomhed1] ApS var ansat som lønmodtager. [virksomhed1] ApS ville selvsagt ikke have accepteret en fortsat ansættelse af [person2] i indkomståret 2013 som driftschef, hvis han "på sidelinjen" havde indgået aftaler med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS om rengøringsydelser.

Det gøres således samlet set gældende, at en konkret helhedsbedømmelse af faktum i nærværende sag fører til, at [person2] ikke skal beskattes af overskud af virksomhed i indkomståret 2013, idet han ikke har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Tværtimod forholder det sig således, at fakturaindbetalinger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er tilbagebetaling af lån ydet til [virksomhed1] ApS. Princippet om rette indkomstmodtager fører således til, at [person2] ikke skal beskattes af overskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, litra a. Tværtimod er det [virksomhed1] ApS, der civilretligt har et retskrav på indtægten og således skal beskattes heraf, hvilket de facto er sket, jf. bilag 21.

Til støtte herfor skal der henvises til udvalgt nyere praksis, hvor skatteydere har fået helt eller delvist medhold i, at der ikke skal ske beskatning i forbindelse med tilbagebetaling af tidligere ydet lån. Der skal blandt andet henvises til SKM 2008.81 BR, der handlede om, hvorvidt A var skattepligtig af et beløb modtaget fra et selskab, eller om der var tale om tilbagebetaling af tidligere ydet lån.

Byretten anførte følgende:

"Den 1. marts 2000 udstedte A en check på 50.000 kr. til [virksomhed7] A/S, og den 8. marts 2000 overførte han et beløb på 15.203,99 kr. til selskabet. Selskabets kassekredit var lige før disse tidspunkter negativ. Det fremgår, at der den 1. marts 2000 indgik 30.000 kr. på selskabets konto, og at der den 8. marts 2000 blev overført 15.203,99 kr. fra A til selskabets konto. Selskabet var uden midler, og retten finder, at det også henset til den efterpostering, som blev foretaget af [virksomhed8], og den forklaring, som er afgivet af revisor PK, må lægges til grund, at beløbene dels blev brugt til at betale to lønninger og dels til at nedbringe selskabets kassekredit til 0 kr.

Retten finder, at A har afgivet en troværdig forklaring om udbetalingen af pengene. På bag­ grund af hans troværdige forklaring sammenholdt med, at det må lægges til grund, at pengene blev brugt til nedbringelse af virksomhedens kassekredit og betaling af løn som beskrevet ovenfor, finder retten, at det, selv om A er nærtstående i forhold til selskabets hovedaktionær og direktør, er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han lånte [virksomhed7] A/S 65.203,99 kr. Tilbagebetalingen cif dette beløb er derfor ikke indkomstskattepligtig."

Uagtet at der i ovennævnte sag var tale om et låneforhold mellem nærtstående parter, lagde byretten således til grund, at tilbagebetalingen af kr. 65.203,99 ikke var indkomstskattepligtig. I sagen kunne det dokumenteres, at der reelt havde fundet et udlån af penge sted, og at der endvidere var foretaget en reel tilbagebetaling. Da der således civilretligt var realitet bag låneforholdet, skulle skatteyderen ikke beskattes af de pågældende afdrag på lånet.

Det gøres gældende, at tilsvarende er tilfældet i nærværende sag, hvor der tillige er realitet bag låneforholdet og de pågældende afdrag på [virksomhed1] ApS' gæld til [person2]. Nærværende sag skal således afgøres i overensstemmelse med SKM 2008.81 BR.

Der skal endvidere henvises til SKM 2014.533 BR, hvor byretten fandt, at skatteyderen i sagen havde løftet bevisbyrden for, at en lang række pengeindsættelser på hans bankkonto ikke var skattepligtige, men skulle anses for tilbagebetaling af lån eller salg af private effekter.

SKAT har i afgørelsen side 6 og 7 henvist til SKM 2013.613 ØLR, SKM 2015.37 BR og SKM 2015.383 BR. Det gøres gældende, at de pågældende tre afgørelser ikke har relevans for nærværende sag.

For så vidt angår SKM 2013.613 ØLR og SKM 2015.37 BR er der tale om praksis i relation til udlån af bankkonti. Nærværende sag vedrører ikke en problemstilling vedrørende udlån af bankkonti, men en problemstilling vedrørende tilbagebetaling af lån. For så vidt angår SKM 2015.383 BR, vedrører sagen fradrag efter statsskattelovens § 6, hvilket ikke er problemstillingen i nærværende sag.

3. Fradrag for driftsudgifter

I det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person2] har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2013, og således skal beskattes af overskud af virksomhed i relation til indbetalinger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, gøres det gældende, at der skal ydes et realistisk fradrag for driftsudgifter.

Det fremgår af praksis, at SKATs skøn skal være så virkelighedsnært som muligt, hvilket både gælder omsætning og udgifter. Hvis SKATs skøn indbefatter alle indtægter, og der ikke er grundlag for at antage, at der har været andre indtægter, fremgår det således af praksis, at SKAT tillige skal indrømme fradrag for skønnede driftsudgifter.

Der skal blandt andet henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 15. december 2015 (j.nr. 14- 2899736), der vedrørte en malervirksomhed, hvor SKAT i indkomståret 2013 havde forhøjet indkomsten skønsmæssigt med cirka kr. 1.500.000. SKAT havde dog i forbindelse med den skønsmæssige forhøjelse ikke ydet fradrag for omkostninger. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse i sagen:

"SKAT har opgjort virksomhedens resultat uden at indrømme klageren fradrag for omkostninger. Omkostninger, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af virksomhedens resultat.

På baggrund af historiske oplysninger fra Danmarks Statistik er det konkluderet, at en bruttoavance i malervirksomheder udgør omkring 70 pct. Herudover bør der indrømmes yderligere fradrag for udgifter til transport, tlf., driftsmidler, småanskaffelser m.v., hvorefter Landsskatteretten skønner, at virksomhedens overskud udgør 60 pct. af omsætningen. "

Det fremgår således af ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten, at SKAT i forbindelse med en skønsmæssig forhøjelse skal indrømme fradrag for skønnede driftsudgifter. I relation hertil tages der udgangspunkt i den konkrete branche, hvilket i ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten medførte en nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse med 40 %.

Der skal endvidere henvises til Retten i [by4] dom af den 15. maj 2014, der er offentliggjort i SKM2014.584.BR, Landsskatterettens afgørelse af den 13. maj 2014 (j.nr. 12-0188714) og Landsskatterettens afgørelse af den 11. august 2015 (j.nr. 11-0301209).

Det fremgår af disse afgørelser, at der skal ydes et realistisk skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a, da det selvsagt ikke er muligt at drive virksomhed og generere et over­ skud af virksomhed, uden at der er afholdt driftsudgifter.

Det gøres gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at [person2] ikke selv har udført de pågældende rengøringsydelser ved [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, da [person2] var ansat på fuld tid som driftschef ved [virksomhed1] ApS, jf. bilag 2.

I forbindelse med beregningen af den skønsmæssige forhøjelse for [person2] skal der således fratrækkes lønudgifter. Det fremgår af lønsedlerne for rengøringsassistenterne ansat i [virksomhed1] Ser­ vice ApS, jf. bilag 18, at de (med undtagelse af [person5]) har haft en timeløn på kr. 113.

Dette skal sættes over for priserne angivet i fakturaerne udstedt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, hvori er anført pris for rengøring af værelserne for kr. 40. Som anført i sagsfremstillingen ovenfor er det af [person2] oplyst, at rengøringsassistenterne typisk skal rengøre et standardværelse på cirka 8 minutter, og at det forventes, at der kan rengøres seks værelser i timen. Dette giver en af­ regnet timepris på cirka kr. 240. Når lønnen til rengøringsassistenterne fratrækkes giver dette et resultat på kr. 127 pr. afregnet time.

Men heraf skal der fratrækkes udgifter til rengøringsmidler, støvsugere og andre maskiner, klude m.v. Herudover er der afholdt udgifter til buskort, togkort m.v. til rengøringsassistenterne.

Resultatet er dermed langt mindre, og det er [person2]s opfattelse, at dækningsgraden i rengørings­ branchen typisk er 20 procent.

Det gøres gældende, at der skal henses til [virksomhed1] ApS' regnskab for at vurdere selskabets dækningsgrad, idet denne dækningsgrad kan bruges som løftestang til at vurdere, hvor store omkostningerne har været i forbindelse med de udførte rengøringsydelser ved [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Det må formodes, at udgifterne forbundet med de solgte rengøringsydelser på [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er af nogenlunde samme størrelse som udgifterne forbundet med de øvrige solgte rengøringsydelser på andre hoteller.

Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2014, jf. bilag 21, at selskabet har haft en nettoomsætning på kr. 3.211.475, og at omkostningerne i alt har udgjort kr. 3.174.408. Dette medfører et resultat af ordinær, primær drift på kr. 37.067.

Dækningsgraden i [virksomhed1] ApS for 2014 har udgjort cirka 22 % (kr. 705.008/kr. 3.211.475*100 %).

Det gøres gældende, at dækningsgraden på cirka 22 % ikke er atypisk i rengøringsbranchen, og at dækningsgraden typisk vil udgøre 15-20 %, medmindre der er tale om meget store rengøringsvirksomheder.

Da SKAT alene har ydet fradrag for driftsudgifter med 10 %, medfører dette, at [person2] skulle have drevet rengøringsvirksomhed med en dækningsgrad på 90 %. Det gøres gældende, at der absolut ikke findes rengøringsvirksomheder i Danmark, der har en dækningsgrad på 90 %, og at SKATs skøn dermed er fuldstændig urealistisk.

Da skønnet skal fastsættes så virkelighedsnært som muligt, og der kan henses til den beregnede dækningsgrad i [virksomhed1] ApS, medfører dette, at SKATs skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes med 78 %, svarende til en nedsættelse med kr. 278.429.

(...)”

Repræsentanten har den 8. april 2020 fremsendt følgende bemærkninger forud for retsmødet i Landsskatteretten:

Der er grund til at fremsætte en lang række kommentarer til forslaget til sagens afgørelse, men da der i høj grad er tale om gentagelse i forhold til det, der allerede er anført af [person2]s repræsentant i brev af 30. juni 2016 vi jeg i det følgende kort fremhæve sagens hovedpunkter:

1) Det helt grundlæggende spørgsmål i sagen er, at SKAT, nu Skattestyrelsen, ikke har villet anerkende, at [person2] fik tilbagebetalt et lån til [virksomhed1] ApS på den måde, at han fik transport i nogle fakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som var aftagere af førstnævnte selskabs rengøringsydelser.

Hertil bemærkes, at SKAT ikke har anført rimelige grunde til denne holdning. Den reelle ejer af [virksomhed1] ApS var [person1], og selv om han og [person2] var samarbejdspartnere, var der ikke tale om sammenfaldende interesser, et ”gavemiljø” eller lignende.

Det forhold, at gæld tilbagebetales via sikkerhed i fakturaer er velkendt fra begrebet factoring, hvor fakturaer sælges eller pantsættes til dækning af virksomhedens gæld. Det var derfor en naturlig aftale mellem parterne, især da [person2] arbejdede som drifschef for selskabet og havde kundekontakten.

Den aftalte ordning forudsætter naturligvis, at [virksomhed1] ApS bogfører indtægterne og afregner moms samt bogfører udgiften til afvikling af lån. Det har ikke været [person1]s ansvar at sørge for, at dette sker, hvilket dog først er sket forsinket. [person2] har ikke haft indflydelse på dette.

2) [person2] have herudover en række udlæg for [virksomhed1] ApS, hvilket er blevet anerkendt af SKAT. Som dokumenteret ved tidligere fremsendt bilag 6 og 7, har der været udlagt i alt kr. 447.659,14, hvoraf alene kr. 338.800 er refunderet. [person2] kan allerede på dette grundlag modregne det resterende beløb på kr. 108.859,14. Som minimum bør dette beløb under alle omstændigheder fragå i opgørelsen.

3) Med hensyn til låneforholdene, så foreligger der låneaftale af 15. november 2012 om [person2]s udlån til [virksomhed1] ApS af kr. 430.000, jf. bilag 8. [person1] har forpligtet sig som kautionist for kr. 218.000, jf. bilag 9. Det forhold, at [person1] i forbindelse med udbetalingen af beløbet efterfølgende har underskrevet som debitor ændrer ikke herpå, og igen har det ikke været [person2]s opgave af registeret eventuelle mellemregninger mellem [virksomhed1] ApS og selskabets ejer og direktør, [person1].

4) Vedr. de sidste 200.000 kr. af lånet er såvel fremskaffelsen af beløbet fra [person2]s ophævelse af to pensionsordninger som udbetalingen af kr. 100.000 til [virksomhed1] ApS og kr. 100.000 til selskabets direktør [person1] veldokumenteret ved kontoudtog. Dette gør det helt mærkværdigt, at SKAT end ikke har anerkendt tilbagebetalingen af som minimum kr. 100.000. Man burde dog have anerkendt hele beløbet på kr. 200.000. Resultatet af SKAT’s afgørelse er på dette punkt, at [person2]s pensionsordninger, der udgjorde hhv. kr. 64.655,42 og kr. 449.772,04, i alt kr. 514.427,46 er blevet reduceret først med statsafgiften ved ophævelsen på lige over kr. 300.000, og dernæst med moms og skat på yderligere anslået moms og skat på kr. 128.000.

5) Det lægges til grund – uanset at der ikke er nogen indicier for dette - at [person2] skulle have modtaget fakturabeløbene, fordi han reelt selv har drevet virksomheden. Men i så fald skulle han også være meddelt fradrag for udgifter svarende til en dækningsgrad på 20 pct. og ikke 90 pct., jf. det i brevet af 30. juni 2016 herom anførte. Der bør endvidere i denne forbindelse gives et rimeligt forholdsmæssigt nedslag for moms.

Det er under ingen omstændigheder grundlag for, at alene det forhold, at beløb faktureret til [virksomhed1] ApS er indgået på [person2]s konto, skulle begrunde en stort set tilsvarende pligt for ham til at udrede skat og moms af det samme beløb. Slet ikke i et forhold, hvor der i forvejen var tale om, at han afholdt store udgifter for arbejdsgiveren, der løbende, men dog kun delvis, blev refunderet. – Og dette uden at der tages hensyn til de indgåede aftaler, de dokumenterbart hævede og videreoverførte kr. 200.000 eller den udestående mellemregning på kr. 108.859,14.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Det er gjort gældende, at det er SKAT som har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end det, som klageren har selvangivet. Retten skal hertil bemærke, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H og SKM2014.269 BR.

SKAT har konstateret, at der er indgået væsentlige bankindsætninger på klagerens bankkonto i [finans1] i indkomståret 2013. På baggrund af, at klageren tidligere har drevet registreret virksomhed inden for rengøringsbranchen, hyppigheden af indsætningerne, beløbenes størrelse og da indsætningerne stammer fra de to samme virksomheder, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2013.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har selvangivet fyldestgørende, hvorefter SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst.

Der er i indkomståret 2013 indsat i alt 180.788 kr. fra [virksomhed2] ApS og 314.990 kr. fra [virksomhed3] ApS på klagerens konto i [finans1], som ikke ses at være medtaget ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst.

Indsætningerne anses for at være ikke-indtægtsført omsætning i den uregistrerede virksomhed. Retten har lagt vægt på, at det af kontoudtogene fra klagerens bankkonto i [finans1] fremgår, at flere af indsætninger vedrører konkrete fakturanumre, ligesom beløbene er modtaget fra de to samme virksomheder.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at der skal ske nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst med 356.960 kr. Til støtte herfor er det overordnet gjort gældende, at der mellem klageren og [virksomhed1] har eksisteret et reelt låneforhold, og at klageren har udlånt 430.000 kr. til [virksomhed1], og at fakturaindbetalingerne på klagerens konto er tilbagebetaling af lån.

Retten finder ikke, at der har eksisteret et reelt låneforhold mellem klageren og [virksomhed1], og at denne forklaring er understøttet ved objektive konstaterbare forhold. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Retten har bl.a. lagt vægt på, at pengestrømme ikke kan følges, da det fulde lånebeløb på 430.000 kr. ikke er gået ind på [virksomhed1] konto men alene de 100.000 kr., som klageren har overført til [virksomhed1].

Retten har endvidere lagt vægt på, at såfremt det dokumenteres eller sandsynliggøres, at der har bestået et reelt låneforhold mellem klageren og [virksomhed1], er det kun de 100.000 kr., som [virksomhed1] har fået overført til deres konto som er omfattet af låneforholdt, og som [virksomhed1] hæfter for. Da [virksomhed1] er et anpartsselskab og dermed en selvstændig juridisk enhed, hæfter de således ikke for de penge, som klageren har udbetalt til [person1] personligt.

Endvidere har retten lagt vægt på, at det ikke fremgår af den oprindelig indsendte årsrapport for [virksomhed1], at de har lånt 430.000 kr. af klageren. Det fremgår heller ikke, at [virksomhed1] har medtaget fakturaerne til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i den oprindelige årsrapport. Retten har derudover lagt vægt på, at de fakturaer, som er udstedt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS for rengøringsarbejde udført i 2013, skulle have været indtægtsført i [virksomhed1] regnskab for indkomståret 2013.

I den forbindelse har retten lagt vægt på, at [virksomhed1] først den 2. marts 2015 har indsendt en ny revideret årsrapport, men allerede den 15. december 2014 har SKAT rettet henvendelse til klageren og bedt om en redegørelse for fakturaindbetalingerne. Klageren har således allerede fra den 15. december 2014 været underrettet om, at SKAT havde modtaget oplysninger om indsætningerne på klagerens bankkonto. Retten skal i øvrigt bemærk, at [virksomhed1] ikke har indberettet til SKAT de ændringer, som de har foretaget i den reviderede årsrapport for 2014.

Endelig har retten lagt vægt på, at det er klagerens kontonummer der er påført fakturaerne, og at indsætningerne indbefatter moms.

Endvidere er der til støtte for, at der har bestået et reelt låneforhold mellem klageren og [virksomhed1] henvist til udskrift fra retsbogen fra Retten i [by3]. Her fremgår det, at der den 14. februar 2014 er blevet forhandlet i en sag, hvor [virksomhed1] har påstået at have et civilretligt retskrav mod [virksomhed2] ApS på 135.000 for udført rengøringsarbejde i 2013. Retten finder ikke, at den omstændighed, at [virksomhed1] har et retskrav mod [virksomhed2] ApS dokumenterer, at bankindsætningerne på klagerens konto ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Retten har lagt vægt på, at det fremgår af ankestævningen, at [virksomhed2] ApS har anket byretsdommen til Østre Landsret og til støtte for sin påstand gjort gældende, at [virksomhed2] ApS ikke har indgået en kontrakt med [virksomhed1]. Retten har derudover lagt vægt på, at såfremt der reelt har bestået et låneforhold mellem klageren og [virksomhed1], og at [virksomhed1] har et retskrav mod [virksomhed2] ApS på 135.000 kr., er der ikke er overensstemmelse mellem de 135.000 kr., som det er anført, at [virksomhed1] har et krav på for udført rengøringsarbejde og beløbet på 180.788 kr., som klageren har fået indsat på sin konto. Endelig har retten lagt vægt på, at det forhold, at der er en tvist mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS ikke kan føre til, at retten finder, at klageren har dokumenteret, at der består et låneforhold mellem klageren og [virksomhed1] der gør, at klageren ikke skal beskattes af de 180.788 kr., som han har modtaget fra [virksomhed2] ApS.

På baggrund af en samlet vurdering af de ovenstående oplysninger finder retten, at indsætningerne på klagerens konto er skattepligtig indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 4, og at beløbet skal anses for at være overskud af virksomhed.

SKAT har i forbindelse med indkomstforhøjelsen givet et fradrag svarende til 10 % af den ansatte omsætning for skønsmæssig fastsatte driftsudgifter, lønudgifter samt moms.

Det er gjort gældende, at der skal ydes et realistisk fradrag for driftsudgifter, herunder fradrag for udgifter til lønninger, rengøringsmidler, støvsugere, klude m.v. samt fradrag for afholdte udgifter til buskort, togkort m.v. til rengøringsassistenterne.

Det er rettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at give et større fradrag for driftsudgifter, end det som SKAT skønsmæssigt har fastsat, idet retten finder, at klageren har fået refunderet de udlæg, som han har haft for [virksomhed1]. Retten har lagt til grund, at klageren har haft en udlægskonto hos [virksomhed1], og at SKAT har fundet, at der ikke er tale om løn, da klagerens løn er indgået på hans konto i [finans2]. Retten har lagt vægt på, at klageren har modtaget bankindsætninger på i alt 338.800 kr. på sin konto i [finans1], som kan afstemmes med [virksomhed1] udlægskonto. Derudover har retten lagt vægt på, at det fremgår af [virksomhed1] udlægskonto, at der er sket udbetalinger til klageren for i alt 188.423 kr., som ikke kan afstemmes med klagerens konto i [finans1] og som må formodes også at være afregning for udlæg.

På baggrund af ovenstående finder retten ikke, der er grundlag for at imødekomme et større fradrag for driftsudgifter, og SKATs afgørelse stadfæstes.