Kendelse af 16-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2018

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet 1. december 2000 under branchekoden 476500 ”Detailhandel med spil og legetøj”^.

Virksomheden beskæftiger sig med salg af blandt andet fjernstyrede biler, plastbyggesæt, racerbaner, træskibe og RC fly.

Ifølge oplysninger fra klagerens repræsentant har virksomheden haft et fysisk butikslokale indtil 2015, hvor klageren valgte at lukke butikslokalet. Siden 2015 har virksomheden alene foretaget salg ved postordre og nethandel.

Klagerens repræsentant har videre oplyst, at klageren har en grundlæggende elevuddannelse som købmand, og at han har arbejdet som købmand fra 1984-1992. Klageren blev i 1992 ansat hos [virksomhed2], hvorefter han overtog virksomheden i 2000 og drev virksomheden videre under navnet [virksomhed1].

Klagerens repræsentant har oplyst til SKAT, at virksomheden i 2008 har foretaget en nedskrivning af varelageret med 326.000 kr. som følge af finanskrisen. Klageren har ifølge det oplyste fortsat med at værdiansætte varelageret ud fra going concern-princippet, hvorefter der årligt er foretaget nedskrivninger af varelageret.

Ifølge oplysninger fra klagerens repræsentant har klageren haft en gennemsnitligt tidsforbrug i virksomheden på 20-25 timer om ugen

Det er oplyst af SKAT, at klageren har haft lønindkomst på henholdsvis 271.232 kr., 291.768 kr. og 283.229 kr. i de påklagede indkomstår.

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen i indkomståret 2012, men ikke i indkomstårene 2013-2014.

Resultater m.v.

SKAT har oplyst, at virksomheden har fratrukket følgende underskud, før renter, i perioden 2008-2014:

Af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2012-2016 fremgår følgende regnskabstal

Det fremgår af virksomhedens balance, at varelageret har haft følgende værdi i indkomstårene 2012-2016:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 15.079 kr., 75.887 kr. og 33.430 kr. for indkomstårene 2012-2014, samt anvendelsen af virksomhedsordningen, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at den ikke er rentabel.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.

Du har haft lønindkomst alle år og virksomheden anses at være drevet som bibeskæftigelse.

I Østre Landsretsdom, Tfs 2006.822 og Østre Landsretsdom, Tfs 2003.714 godkendes ikke fradrag for underskud af virksomhed. Klagerne har indkomst ved siden af virksomheden.

I Østrelandsretsdom SKM2013.745 fremgår det, at selvom virksomhedsejeren har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden og virksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste.

Det fremgår af dommen, at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

I landsskatteretsafgørelse journalnummer 11-03511 er fradrag for underskud af virksomhed nægtet blandt andet på grund af, at der gennem en længere årrække er konstateret underskud.

Du har fratrukket underskud af virksomhed siden 2008 med i alt – 620.444 kr.

Jf. Højesteretsdom Tfs2009.320 medfører enkeltstående år med overskud ikke nødvendigvis, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Ifølge indsendte balance for 1.1. 2015 – 25.6.2015 er der et overskud før renter på 3.381 kr.

Selvom resultat af virksomheden før renter bliver positivt for hele året anser SKAT ikke, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der er tale om et enkeltstående år i perioden 20008-2015.

Ifølge Højesteretsdom Tfs 2007.157 fremgår det, at det er det aktuelle indkomstår der kigges på.

Der tages ikke højde for fremtidige indkomstår.

I Byretsdom SKM 2013.880 fremgår det, at finanskrisen ikke kan betragtes som værende en grund til atypisk driftsår.

At der er foretaget stor lagernedskrivning i 2008 ændrer ikke SKATs holdning og SKAT anser stadig virksomheden for ikke erhvervsmæssigt drevet.

Dækningsbidrag udgør ifølge regnskaber:

Virksomheden anses ikke at være rentabel.

Fradrag for underskud af virksomhed kan ikke godkendes for årene 2012, 2013, 2014 og fremover.

Sagen er afgjort ud fra ovenstående og ud fra et konkret vurdering.

Jf. ovenstående anser SKAT ikke, at din virksomhed er erhvervsmæssigt drevet.

...

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed jf. pkt. 1.3. og 1.4.

Betingelserne for at anvende virksomhedsordningen er ikke opfyldt og virksomhedsordningen kan derfor ikke anvendes.

Renteudgifterne fratrukket i virksomheden i 2012 overføres til fradrag i kapitalindkomsten jf. Personskattelovens § 4 stk. 1.

...

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed jf. pkt. 1.3. og pkt. 1.4. Betingelserne for at anvende virksomhedsordnigen er ikke opfyldt og virksomhedsordningen kan derfor ikke anvendes.

...”

SKAT er den 26. oktober 2015 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Revisor anfører, at SKAT ikke har taget hensyn til de essentielle og afgørende punkter i den indsigelse de har sendt.

Jeg mener, at alle aspekter er taget med i afgørelsen.

Det er de konkrete forhold der skal tages med i vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed og ikke hvordan situationen ville have været hvis der var handlet anderledes – at skatteyder valgte at realisere det store varelager i stedet for at lukke virksomheden straks.

Som nævnt i afgørelsen er det de aktuelle indkomstår der kigges på.

SKAT mener således fortsat, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig skattemæssig.

...”

SKAT har den 14. marts 2018 fremsendt følgende bemærkninger til klagerens regnskaber for indkomstårene 2015-2016:

”...

På grundlag af de indsendte regnskaber for 2015 og 2016 kan det konstateres, at der fortsat er underskud af virksomheden før renter i begge år på ca. 15.000 kr. pr. år.

Det har derfor ikke ændret vores opfattelse om, at virksomheden ikke er rentabel og erhvervsmæssig drevet.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 15.079 kr., 75.887 kr. og 33. 430 kr. for indkomstårene 2012-2014, samt at denne er berettiget til at anvende virksomhedsordningen.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

A)

SKAT ses ikke i sin sagsbehandling og afgørelse at have taget hensyn til de essentielle og afgørende punkter i vore rettidigt indgivne bemærkninger til og argumentation mod den indledende agterskrivelse.

B)

Forhøjelserne af de skattepligtige indkomster for årene er derfor sket på et ukorrekt grundlag og de skattepligtige indkomster for årene begæres derfor primært nedsat til de selvangivne beløb, ligesom det sekundært deraf følger at [person1] er berettiget til at anvende reglerne i virksomhedsordningen.

Indledningsvis kan generelt oplyses, at vi naturligvis er enig med SKAT i det anførte under punkt 1.3. i afgørelsen: "Retsregler og praksis".

Derimod er vi lodret uenige i konklusionen i den aktuelle sag, anført øverst på side 6:

"Virksomheden anses ikke at være rentabel"

Ved afgørelsen er der dels - fejlagtigt - alene henset og henvist til en række afgørelser, der typisk vedrører nyopstartede virksomheder og så en enkelt omkring "Finanskrisen"-

Vi har ikke nærlæst præmisserne for denne afgørelse, men den må nødvendigvis bero på ganske særlige forhold, da det er indiskutabelt, at netop Finanskrisen ramte særdeles mange virksomheder med deraf følgende underskud i årene efter krisens start - UDEN at der generelt har været stillet spørgsmål ved om disse underskud skulle medføre skattemæssig fradrag i virksomhedernes indkomst.

Hovedpunkterne henstår herefter tilbage omkring følgende - af de netop anførte forhold, der ud fra en samlet bedømmelse afgør om der er tale om virksomheden er erhvervsmæssig drevet eller ej:

1) Er der udsigt til at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)

2) Har der forud for virksomhedens start været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift

3) Har virksomheden den fornødne intensitet og seriøsitet

4) Har ejeren faglige forudsætninger for driften

5) Er virksomhedens omfang og varighed af en vis størrelse

6) Er driftsformen sædvanlig for virksomheder af denne art

Vi kan kort ridse vor dokumentation for de enkelte punkter op efterfølgende - men henviser desuden til vor allerede afgivne bemærkninger til SKAT under sagen - se side 2 og 3 i afgørelsen.

Er der udsigt til at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)

Det er vor helt klare opfattelse, at der i en vurdering og beregning heraf skal henses til udgangspunktet og hvorledes dette påvirker denne.

Som vi har anført allerede under SKATs behandling - og som slet ikke ses medtaget eller behandlet i afgørelsen, jf. vort første klagepunkt - må denne beregning og vurdering af det fremtidige overskud ske udfra en korrekt indgangsansættelse af - her - varelageret værdi – i det aktuelle tilfælde er varelageret i alle årene, hvor virksomheden har været drevet, værdiansat udfra "going-concern"-princippet - og ikke udfra en realisationsværdi.

Alternativet - at værdien af lageret var ansat til realisationsværdi - ville medføre et helt andet resultat - tæt på kr. 0 - og så ville de efterfølgende år, såvel fra udgangspunktet 2008 (Finanskrisen) eller fra starten af de år, der er omhandlet i denne sag, i stedet for underskud have givet et pænt overskud.

Dette har vi allerede anført ved SKATs behandling, men ses ikke medtaget i vurderingen - såfremt der ønskes yderligere supplerende beregninger, konkret for de enkelte år, hører vi gerne videre.

Har der forud for virksomhedens start været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift

Både i 2008/09 ved Finanskrisens start og kontinuerligt hvert år efterfølgende har [person1] vurderet, om der fortsat var/er så stor varelagerværdi at realisere ved fortsat drift, at dette - sammenholdt med den løbende og mulige omkostningsreduktion - gjorde det til en forretningsmæssig og driftsøkonomisk disposition, herunder også at det netto har givet ham et afkast, at fortsætte driften og realisationen af varelageret - i stedet for at skrotte dette.

Som anført ovenfor er det dokumenteret, at det har været en fornuftig disposition.

Supplerende til dette punkt henledes opmærksomheden endvidere på, at netop realisation af et varelager er en sædvanlig fornuftig driftsmæssig disposition. Det ses bl.a. i konkursboer, hvor kurator ofte ved tilsvarende lagre af mindre enheder til det private forbrugsmarked, over en periode bruger af boets midler til at etablere og afholde omkostninger for at realisere et varelager, som ellers blot ville skulle skrottes - eller sælges for tæt ved 0 ved konkursens indtræden.

Formålet hermed er naturligvis at dette som her - samlet set - giver et positivt resultat og en indtægt til konkursboet - aktuelt kan der henvises til den landsdækkende kæde Stereo Studie, der gik konkurs den 28. august, hvorefter der nu i perioden fra 3. oktober til 23. december afholdes udsalg af kædens varelager (bestående af CD, DVD, spil etc).

Her er setup og omkostningerne - med udelukkende ekstern assistance - naturligvis ekstremt større end i den aktuelle sag, men i begge tilfælde er udgifterne afholdt for at opnå en større Indtægt end alternativet - og dermed en sund forretningsmæssig vurdering.

Har virksomheden den fornødne intensitet og seriøsitet

[person1] har drevet virksomheden siden 2000 - fuldtidsbeskæftiget i de første mange år - og alene nu deltid grundet den svigtende omsætning - men med fuld intensitet, seriøsitet og fokus på realisation af varelageret bedst muligt.

Har ejeren faglige forudsætninger for driften

[person1] er oprindeligt som købmand og fra 1984 til 1992 ansat indenfor kolonial, værktøj og maling - herunder med lagerfunktioner.

I 1992 blev [person1] ansat hos [virksomhed2] i [by1], som han derefter overtog i år 2000 og siden da har drevet under navnet [virksomhed1].

Er virksomhedens omfang og varighed af en vis størrelse

Som anført ovenfor har virksomheden eksisteret og været drevet siden år 2000 med en årlig omsætning i størrelsesordenen 1,5 mio. ekskl. moms indtil 2008.

Er driftsformen sædvanlig for virksomheder af denne art

En reduktion af såvel omkostningerne som åbningstid (hvor der nu alene er postordre- og nethandel) er en naturlig konsekvens af den omsætningsnedgang, Finanskrisen medførte - således at omkostninger ved realisationen af varelageret bliver minimeret mest mulig.

Omlægningen er aktuelt stort set gennemført 100 %, og 1.halvår 2015 giver et positivt resultat.

På baggrund af ovenstående er det derfor vor klare opfattelse at det er dokumenteret at virksomheden er både rentabel og erhvervsmæssig drevet - og at SKATs konklusion, øverst side 6 i afgørelsen dermed er forkert.

...”

Klageren har den 10. november 2017 fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Skatteankestyrelsen har i brev af 30. oktober 2017 og i efterfølgende telefonsamtale anmodet om yderligere oplysninger i forbindelse med behandlingen af ovennævnte sag.

Jeg skal hermed forsøge at besvare de enkelte punkter:

Der har været tale om næsten/ op mod et fuldtids-lønmodtagerjob ved siden af, men det har været delvis nattearbejde, således at det har været muligt at drive virksomheden professionelt ved siden af.

[person1]s uddannelse og dermed faglige forudsætninger for at drive virksomheden er følgende:

Har en grundlæggende elevuddannelse som købmand i [virksomhed3] (nu [virksomhed4]), [by1] (dengang [virksomhed5], nu [virksomhed6])

Efterfølgende arbejdet som assistent og mellemleder i samme virksomhed i 6 år, og har i samme periode sideløbende deltaget i butiks- og økonomikurser (kædens interne udviklingsprogram). Har ligeledes i perioden arbejdet i forskellige afdelinger, herunder også med disponering-, lager- og logistikfunktioner og dermed en bred uddannelse indenfor butiksdrift. Udover den interne uddannelse ligeledes deltaget i markedsføring under handelsskolernes merkonomuddannelse.

Fra 1992 og 8 år frem var [person1] herefter ansat hos [virksomhed2] i [by1], hvor han overtog og varetog flere og flere driftsopgaver, herunder disponering og større og større afdelings- og regnskabsansvar.

I år 2000 overtog (købte) [person1] herefter forretningen, og har siden drevet den i eget regi.

...”

Klagerens repræsentant har den 30. juli 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Indledningsvis er det en misforståelse, at ”skatteankenævnet forstår det som en kritik af SKAT´s sagsbehandling” at det er min opfattelse, at SKAT i sin sagsbehandling ikke ses at have taget hensyn til essentielle og afgørende punkter.

Dette er alene et udtryk for at jeg er af den opfattelse, at der efter min opfattelse ved afgørelsen (og også Skatteankestyrelsens forslag) fokuseres på de mere ”standard”-situationer og -domme, hvor emnet omkring hobby contra virksomhed behandles, og ikke på den helt anerledes anden situation, der gør sig gældende i dette konkrete tilfælde, mere specifikt herom nedenfor.

For det første er jeg meget enig i at det må indgå med betydelig vægt om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til rimelig fortjeneste.

Derimod er jeg ikke enig i, at der i det konkrete tilfælde kan henvises til Højesterets Dom af 4. november 1999, da ”udsigten til at opnå en rimelig fortjeneste” sammenkædes med ”fremtidig systematisk indkomsterhvervelse”.

Det er der naturligvis ikke tale om her – hvor der som allerede tidligere beskrevet – er tale om ”damage control” – udfra et 100 % erhvervsmæssig synspunkt, da det jo netop aldrig har været betvivlet eller sat spørgsmål ved, at virksomheden netop er etableret med udsigt til rimelig fortjeneste.

For hvad er ”rimelig fortjeneste” – skal det meget snævert opfattes som et skattemæssigt overskud i de kommende år (som der lægges op til i forslaget til afgørelse) eller skal man se på det udfra et forretningsmæssigt syn. Der kan næppe være tvivl om at det til enhver tid er et forretningsmæssigt syn og en særdeles forretningsmæssig disposition og beslutning, at man ikke kun har et overskud, men ikke mindst også begrænser et underskud og et tab.

Dette leder hen til det – for mig – eneste afgørende punkt omkring denne konkrete sag – 2. sidste afsnit i sagsfremstillingens forslag til afgørelse:

”Den omstændighed, at klageren måtte have valgt at drive virksomheden osv...”

Dette afsnit ses som værende det afgørende for forslaget og i den fremsatte konklusion kan jeg ikke være enig, da man her netop her IKKE ser på virksomheden i et forløb (fra år 2000), men udelukkende ser på nogle aktuelle år, og ydermere helt negligerer en forretningsmæssig sund og fornuftig disposition (omkring varelagerets værdiansættelse i tidligere år) – og dermed efter min opfattelse sidestiller disse senere og omhandlede år med nyetablerede virksomheder og bringer domme og afgørelser i anvendelse, som reelt ikke beskriver den aktuelle situation.

Endelig ses der ikke noget sted, hverken i lov, fortolkning eller i afgørelser og domme, hvor den konkrete situation er beskrevet og som understøtter/dokumenterer, at antagelsen om at den meget velbegrundede og fornuftige forretningsmæssige disposition tilbage i 2008 blot kan tilsidesættes og afgørelsen derfor kan træffes udfra ”bedømmes ud fra den valgte driftsform i de påklagede år”. Det er min helt klare opfattelse at denne snævre fortolkning ikke er korrekt, men at man i den konkrete og anerledes situation her nødvendigvis må se på – ikke et enkelt eller to år – men et forløb.

Det kan i øvrigt heller ikke være meningen med hverken lov eller intentioner heri, at man skattemæssigt skal straffes på grund af en – forkert eller ej – konkret varelagervurdering af ukurans i et enkelt år, og dermed miste fradrag for lagernedskrivninger for ukurans, der så konstateres i de efterfølgende år, for det er jo reelt alene ukuransnedskrivninger i alle de efterfølgende år, der har påvirket og givet de negative resultater. Hvis man korrigerede for dem, ville heller ikke de efterfølgende (de i sagen omhandlede) år give underskud.

...”

Klagerens repræsentant har den 13. august 2018 fremsendt yderligere bemærkninger:

”...det anførte underskud over den anførte periode er INCL. året 2009, hvorfor det herved skal tydeliggøres.

1) at varelageret ultimo 2008 er anført til tkr. 458 (optaget til (en for høj) going-concern-værdiansættelse)

2) at underskuddet herefter samlet andrager ca. tkr. 325, således at ansættelsen og dermed skattemæssigt underskud til realisationsværdi ultimo 2008 – anslået maks. Tkr. 50 – ville have medført yderligere underskud i 2008, således at der med udgangspunkt i denne værdiansættelse er realiseret overskud i den efterfølgende periode.

3) at vi ikke finder, at den anførte Østrelandsretsdom SKM2013.745 omkring fremtidig drift er relevant i dette konkrete tilfælde, hvor der er tale om en – langsigtet planlagt – realisation af en eksisterende virksomhed for minimering af et driftsøkonomisk og skattemæssigt fradragsberettiget tab.

4) at vi på denne baggrund finder, at der er hjemmel til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, da fradragsbegrebet ikke kan begrænses til snævert at vedrøre de enkelte år, men skal ses i en helhed over en længere periode gennem en i øvrigt fornuftig driftsøkonomisk drevet virksomhed – og således at en, eventuel forkert, værdiansættelse af et varelager i et tidligere år, kan medføre at der ikke opnås fradrag herfor i efterfølgende år.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren har fratrukket virksomhedsunderskud på henholdsvis 15.079 kr., 75.887 kr. og 33.430 kr. i indkomstårene 2012-2014.

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende i perioden 2008-2016, dvs. 8 år, med et samlet underskud på i alt 650.290 kr. før renter. Virksomheden havde således ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give et overskud på den primære drift, der kunne forrente og tilbagebetale det akkumulerede underskud i virksomheden. Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden i de påklagede indkomstår har haft negative driftsresultater, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for de ca. 20-25 timer, som klageren ugentligt har anvendt i virksomheden.

Den omstændighed, at klageren måtte have valgt at drive virksomheden og værdiansætte varelageret ud fra going concern-princippet frem for realisationsprincippet, kan ikke føre til et andet resultat, da virksomhedens resultat bedømmes ud fra den valgte driftsform i de påklagede år. Ligeledes kan eventuelle negative påvirkninger fra finanskrisen heller ikke føre til et andet resultat.

Da klagerens virksomhed ikke kan anses for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen i 2012, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.