Kendelse af 27-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS har cvr-nr. [...1], og selskabets adresse er [adresse1], [by1].

Selskabet er stiftet den 14. juni 2011 i forbindelse med en omstrukturering. Det daværende moderselskab [virksomhed2] ApS blev stiftet den 16. november 2010 af de 2 aktionærer [person1] og [person2], som hver især ejede 50 %.

Pr. 14. juni 2011 blev [virksomhed2] ApS ophørsspaltet samtidig med, at der blev stiftet to nye selskaber – [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS, som hver især ejes 100 % af hhv. [person1] og [person2].

De 2 holdingselskaber har hvert et datterselskab. [virksomhed1] ApS er moderselskab for [virksomhed4] A/S, og [virksomhed1] ApS ejer samtlige aktier i datterselskabet.

Datterselskabet [virksomhed4] A/S er fra 14. juni 2011 sambeskattet med [virksomhed1] ApS, og før denne dato var [virksomhed4] A/S sambeskattet med [virksomhed2] ApS.

Hovedaktiviteten i [virksomhed1] ApS er formuepleje/at sikre en høj indtjening af selskabets kapital. Det sker ved at investere i egne produktionsselskaber og ved at sikre disse selskaber den nødvendige kapital til fortsat udvikling. Derudover investerer selskabet i danske og udenlandske værdipapirer.

Datterselskabet [virksomhed4] A/S har til formål at investere i selskaber med produktion indenfor den grønne sektor (landbrug, gartneri og fødevareproduktion) i Afrika. [virksomhed4] A/S har i 2011 stiftet selskabet [virksomhed5] Ltd, som har til formål at etablere en produktion af blomster til primært det europæiske marked.

Af cvr.dk fremgår det, at [virksomhed1] ApS alene tegnes af [person2], og der er ikke nogen bestyrelsesmedlemmer.

Selskabets første regnskabsperiode løber fra 1. januar – 31. december 2011. Selskabet har selvangivet en skattepligtig indkomst på -665.048 kr.

Udgifter til konsulenthonorarer

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2011 fratrukket udgifter til konsulenthonorarer på i alt 124.200 kr.

Som dokumentation for de fratrukne konsulenthonorarer er der fremlagt 4 regninger, hvoraf følgende fremgår:

Selskabets repræsentant har oplyst, at de 2 første regninger, som er udstedt til [virksomhed2] ApS, er fratrukket med 50 % til hver af de 2 holdingselskaber [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS.

De øvrige 2 regninger, som er udstedt til [virksomhed4] A/S, er fratrukket 100 % i [virksomhed1] ApS.

Honorarer fratrukket i [virksomhed1] ApS ifølge repræsentantens opgørelse:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til konsulenthonorarer på 124.200 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har herudover gennemgået det indsendte skatteregnskab og kan ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for konsulenthonorar på 124.200 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKAT mener ikke udgifterne kan henføres til driften i [virksomhed1] ApS. Selskabets eneste aktivitet er at eje datterselskabsaktier og andre værdipapirer.

Revisor mener, at omkostninger til konsulent og advokat kan henføres til den erhvervsmæssige aktivitet. SKAT har forgæves indkrævet yderligere dokumentation i form af fakturaer og redegørelse fra aktionæren. SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere udgiftens art og dermed heller ikke i hvilket omfang, udgiften kan knyttes til selskabets erhvervsmæssige aktivitet.

Den skattepligtige indkomst ændres med 124.200 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften anses samtidig for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. SKAT har foretaget denne vurdering, idet der efter flere forgæves forsøg ikke modtages oplysninger om, hvem der har modtaget det pågældende konsulenthonorar. Grundet manglende dokumentation har SKAT anset beløbet for overført til aktionæren som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Udlodning er ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)”

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår følgende:

”(...)

Rådgiver skriver i klagen, at SKAT har anset beløbet for maskeret udlodning. Det er korrekt, at der i den pågældende afgørelse er maskeret udlodning til aktionæren som følge af manglende dokumentation for udgiften. Dette er efterfølgende ændret hos aktionæren, da der er indsendt dokumentation for, hvem der har modtaget beløbene.

Det har dog ikke betydning for selskabets afgørelse, idet den primære begrundelse er, at udgiften ikke er afholdt af selskabet selv men for datterselskabet. Der er således ikke tale om rette omkostningsbærer.

(...)

SKAT mener ligeledes heller ikke, at der kunne have været givet fradrag i datterselskabet, da der er tale om en etableringsudgift ej omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til konsulenthonorarer på 124.200 kr. i indkomståret 2011.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Vi mener, at konsulenthonorarer på i alt 124.200 kr. afholdt i selskabets første indkomstår 2011 er fradragsberettiget, da der er tale om en driftsomkostning for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Konsulenthonorarerne kan henføres til de erhvervsmæssige aktiviteter i dette selskab samt datterselskabet [virksomhed4] A/S. Det er ikke unormalt, at der ikke er væsentlige indtægter i et nystartet selskabs første regnskabsår. Konsulenthonorarerne på 124.200 kr. er udbetalt til ekstern konsulent [person3] samt advokatfirmaet [virksomhed6].

Vi mener, at SKAT har foretaget en meget restriktiv fortolkning af begrebet driftsomkostning. Det kan ikke være rimeligt, at omkostninger til løbende konsulentydelser ikke kan fradrages.

Selskabet er fra 14/6 2011 sambeskattet med datterselskabet [virksomhed4] A/S. Før denne dato var [virksomhed4] A/S sambeskattet med [virksomhed2] ApS, som blev ophørsspaltet med skattemæssig virkning fra denne dato til 2 nye selskaber, hvor [virksomhed1] ApS er det ene.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Periodisering af udgifterne/rette omkostningsbærer

Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk) forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan gøres endeligt op. Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

En driftsomkostning kan kun trækkes fra af den skatteyder, der er rette omkostningsbærer. Fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften for det selskab, der afholder udgiften. Der er derfor kun fradragsret for udgifter, der vedrører selskabets egen erhvervelse af indkomst. Dette skyldes kravet om, at udgiften skal relatere sig til erhvervelse af skattepligtig indkomst. Udgifter skal derfor i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens §§ 4 - 6, hvorefter indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Det er derfor nødvendigt at fastslå, hvem der er rette omkostningsbærer/hvem der er forpligtet til at betale honorarerne.

[virksomhed2] ApS er stiftet pr. 16. november 2010 og er ophørt ved spaltning pr. 14. juni 2011.

[virksomhed1] ApS er stiftet ved spaltning af [virksomhed2] ApS pr. 14. juni 2011.

[virksomhed4] A/S er stiftet samtidig med [virksomhed2] ApS pr. 16. november 2010. [virksomhed4] A/S var i perioden 16. november 2010 – 13. juni 2011 datterselskab til og sambeskattet med [virksomhed2] ApS. Pr. 14. juni 2011 overgik [virksomhed4] A/S til at være datterselskab til og sambeskattet med [virksomhed1] ApS.

[virksomhed5] Ltd er stiftet i 2011.

Af den første regning på 7.150 kr., som er udstedt til [virksomhed2] ApS, fremgår det, at honoraret vedrører revision hos [virksomhed2] ApS og bestyrelsesarbejde udført i perioden 20. september 2010 – 16. november 2010. Regningen er således udstedt til [virksomhed2] ApS og vedrører arbejde udført for dette selskab i 2010, hvorfor [virksomhed2] ApS er rette omkostningsbærer.

Af den anden regning på 31.250 kr., som er udstedt til [virksomhed2] ApS, fremgår det, at honoraret vedrører bestyrelsesarbejde 2010 i [virksomhed2] ApS. Regningen er således udstedt til [virksomhed2] ApS og vedrører arbejde udført for dette selskab i 2010, hvorfor [virksomhed2] ApS er rette omkostningsbærer.

Af den tredje regning på 80.000 kr., som er udstedt til [virksomhed4] A/S, fremgår det, at honoraret vedrører bestyrelsesarbejde 2011 i [virksomhed1] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] Ltd Regningen er udstedt til [virksomhed4] A/S men vedrører arbejde udført for de 3 selskaber i 2011. Da det ikke er nærmere specificeret, hvilken del af udgiften, der vedrører hvilket selskab og for hvilken periode i 2011, skønnes det, at udgiften skal henføres til de 3 selskaber med 1/3 til hver, dvs. at hvert selskab er rette omkostningsbærer for 80.000 kr./3 = 26.667 kr.

Af den fjerde regning på 25.000 kr., som er udstedt til [virksomhed4] A/S fremgår det, at honoraret vedrører bestyrelsesarbejde 2011. Regningen er således udstedt til [virksomhed4] A/S og vedrører arbejde udført for dette selskab i 2011, hvorfor [virksomhed4] A/S er rette omkostningsbærer.

Udgifterne til konsulenthonorarer ifølge de 4 regninger skal således henføres til følgende selskaber:

Landsskatteretten finder herefter, at [virksomhed1] ApS er rette omkostningsbærer for udgifter til konsulenthonorarer på 26.667 kr. Landsskatteretten tager herefter stilling til, hvorvidt udgiften er fradragsberettiget.

Konsulenthonorarer

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Når det af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår, at det er ”udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”, der kan fradrages, ligger der heri en forudsætning om en igangværende virksomhed – at virksomheden er etableret og i drift. Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at der ikke er fradrag for udgifter til ”udvidelse af næring eller drift”. Der er derfor ikke fradrag for udgifter i forbindelse med etablering, udvidelse eller ophør af virksomhed.

Af regningen fra [person3] fremgår det, at honoraret vedrører bestyrelsesarbejde 2011. Af cvr.dk fremgår det, at det alene er [person2], der tegner selskabet, og [person3] er således ikke med i bestyrelsen i [virksomhed1] ApS.

Selskabets repræsentant anfører, at der er tale om konsulenthonorarer, og ikke bestyrelseshonorarer. Udgifter til honoraromkostninger kan trækkes fra i indkomstopgørelsen, hvis udgifterne er knyttet direkte til driften af virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hvis udgifterne er knyttet til opstart/etablering af virksomheden, kan udgifterne ikke trækkes fra, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Det fremgår ikke af regningen fra [person3], om arbejdet for [virksomhed1] ApS vedrører perioden før eller efter selskabets stiftelse pr. 14. juni 2011. Endvidere er det ikke nærmere specificeret, hvad det er for noget arbejde, [person3] har udført for selskabet. Det er således ikke muligt at fastslå, om udgiften knytter sig til etableringen eller driften af virksomheden.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften har en sådan konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktivitet, at der kan gives fradrag for udgiften som en driftsomkostning iht. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.