|
|
Kendelse af 09-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2020
Indkomståret 2014
Gaveafgift
Klagen skyldes, at SKAT har ansat gaveafgift til 4.500.000 kr. i forbindelse med gaveoverdragelser af anparter i selskabet [virksomhed1] ApS, idet SKAT har anset værdien af selskabet for at være 310.000.000 kr., jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse nedenfor.
Faktiske oplysninger
Generelle oplysninger
Det fremgår, at klageren ejede 50 pct. af anpartskapitalen i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter kaldet Selskabet), hvis nominelle anpartskapital er 125.000 kr. Klagerens ægtefælles ejede de resterende 50 pct. af anpartskapitalen.
Af Selskabets årsrapport for 2013 fremgår det bl.a., at Selskabets hovedaktiviteter bestod af holdingvirksomhed, investering i værdipapirer og anden formueplacering. Af koncernoversigten fremgår det bl.a., at Selskabet ejer kapitalandele i 8 selskaber.
Det drejer sig om 75 pct. af kapitalen i selskabet [virksomhed2], Frankrig, som ejer 19 pct. af kapitalen i selskabet [virksomhed3] A/S. Endvidere drejer det sig om 50,2 pct. af kapitalen i [virksomhed4] ApS, som ejer 20 pct. af kapitalen i [virksomhed5] A/S, som ejer [virksomhed6] i sin helhed. Det drejer sig tillige om hele andelskapitalen i selskaberne [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS. Endelig drejer det sig om henholdsvis 25,29 pct., 16,72 pct. og 29,8 pct. af andelskapitalen i selskaberne [virksomhed10] ApS, [virksomhed11] ApS og [virksomhed12] A/S.
Af ledelsesberetningen i Selskabets årsrapport for 2013 fremgår bl.a. følgende:
”I 2013 opnåede koncernen en nettoomsætning på 184,8 mio. kr. (2012: 115,6 mio. kr.) og et overskud før skat på 6,3 mio. kr. (2012: -12,7 mio. kr.). Udviklingen i koncernens aktivitet kan henføres til positiv udvikling i selskabets beholdning af børsnoterede værdipapirer.
Modervirksomhedens resultat udgør i 2013 et overskud på 9,1 mio. kr. før skat (2012: -14,2 mio. kr.). Koncernledelsen betragter samlet set resultatet som tilfredsstillende.
Af koncernens balancesum på 701,4 mio. kr. udgør egenkapitalen ved regnskabsårets udgang 184,1 mio. kr., hvilket svarer til en soliditetsgrad på 26,0 %.
Modervirksomhedens egenkapital udgør 185,3 mio. kr. pr. 31. december 2013.
...”
Vedtægtsændring
Den 23. juni 2014 blev Selskabets vedtægter ændret på en ekstraordinær generalforsamling. Ifølge vedtægternes § 3 er Selskabets anpartskapital på nominelt 125.000 kr. fordelt på 12.500.000 anparter a 1 øre eller multipla heraf.
Det fremgår videre, at kapitalen er opdelt i 10 forskellige klasser. Anpartskapitalen består således af nominelt 12.500 kr. A-anparter, 12.500 kr. B-anparter, 37.500 kr. C-anparter, 37.500 I-anparter, 12.500 kr. J-anparter, hvortil kommer D-, E-, F-, G- og H-anparter på hver 2.500 kr. Forskellen på anpartsklasserne fremgår af §§ 6 og 10 i vedtægterne.
Det fremgår af § 6, at hver A-anpart på 1 øre giver en stemme på Selskabets generalforsamling, og at ingen andre anpartsklasser er tillagt stemmeret.
Af § 10 i vedtægterne fremgår bl.a. følgende:
”10.1. Udlodning af udbytte fra selskabet fordeles på de enkelte anpartsklasser som følger:
10.2. A-anparterne har på intet tidspunkt ret til udbytte.
10.3. B-anparterne har alene ret til forlods udbytte fra Selskabet med et beløb svarende til Selskabets værdi pr. den 23. juni 2014 beregnet i henhold til cirkulærer nr. 185 af 17. november 1982 dog mindst kr. 200.000.000 (herefter ”B-anparternes udbytteret”).
10.4. B-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af B-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... B-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når B-anparterne har modtaget et beløb svarende til B-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.5. C-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til B-anparterne svarende til B-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. C-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 60.000.000 med tillæg af en eventuel højere værdi end kr. 260.000.000, som SKAT i et eventuelt bindende svar indleveret senest den 1. februar 2015 af [person1] og [person2] måtte fastsætte værdien af Selskabet til ved transaktioner foretaget i juli og august 2014 (herefter ”C-anparternes udbytteret”).
10.6. C-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af C-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... C-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når C-anparterne har modtaget et beløb svarende til C-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.7. D-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til C-anparterne svarende til C-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. D-anparterne har ret til et forlods udbytte kr. 50.000.000 (herefter ”D-anparternes udbytteret”).
10.8. D-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af D-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... D-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når D-anparterne har modtaget et beløb svarende til D-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.9. E-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til D-anparterne svarende til D-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. E-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 50.000.000 (herefter ”E-anparternes udbytteret”).
10.10. E-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af E-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... E-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når E-anparterne har modtaget et beløb svarende til E-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.11. F-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til E-anparterne svarende til E-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. F-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 75.000.000 (herefter ”F-anparternes udbytteret”).
10.12. F-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af F-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... F-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når F-anparterne har modtaget et beløb svarende til F-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.13. G-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til F-anparterne svarende til E-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. G-anparterne har ret til et forlods udbytte på kr. 75.000.000 (herefter ”G-anparternes udbytteret”).
10.14. G-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af G-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... G-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når G-anparterne har modtaget et beløb svarende til G-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.15. H-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til G-anparterne svarende til G-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. H-anparterne har ret til et forlods udbytte på et beløb svarende til kr. 1.000.000.000 fratrukket summen af B- til og med G-anparternes forlods udbytteret og eventuelle Årlige Tillæg som anført i pkt. 10.4, 10.6, 10.8, 10.10, 10.12 og 10.14 (herefter ”H-anparternes udbytteret”).
10.16. H-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af H-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... H-anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når H-anparterne har modtaget et beløb svarende til H-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.17. I-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til H-anparterne svarende til H-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. I-Anparterne har ret til et forlods udbytte på et beløb svarende til kr. 500.000.000 (herefter ”I-anparternes udbytteret”).
10.18. I-anparternes udbytteret skal hvert år startende 23. juni 2014 tillægges 4 % p.a. af den til enhver tid værende restsaldo af I-anparternes udbytteret (herefter ”Årlige Tillæg”)... I–anparterne vil ikke være berettiget til at modtage yderligere udbytte fra selskabet, når I-anparterne har modtaget et beløb svarende til I-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg.
10.19. J-anparterne har ikke ret til udbytte fra Selskabet, før Selskabet forlods har udloddet et samlet udbytte til I-anparterne svarende til I-anparternes udbytteret tillagt eventuelle Årlige Tillæg. J-anparterne vil herefter have ret til alt øvrigt udbytte.
10.20. Såfremt der træffes beslutning om likvidation af Selskabet skal A-anparterne forlods have ret til et likvidationsprovenu svarende til A-anparternes nominelle værdi. Såfremt der efter udlodning af likvidationsprovenu til A-anparterne er et overskydende beløb, skal dette fordeles forlods, således at hver anpart først modtager sin nominelle værdi, hvorefter eventuelt overskydende beløb fordeles efter principperne i afsnit 10.1 – 10.19, således at likvidationsprovenuet skal fordels i henhold til ikke udloddede udbytteretter med forlodsret.”
Gaveoverdragelser
Ved gavebreve af 23. juni 2014 overdrog klageren og klagerens ægtefælle nominelt 12.500 kr. C-anparter i Selskabet til hvert af sine tre børn, svarende til i alt nominelt 37.500 kr. C-anparter. I forbindelse med overdragelsen er værdien af hver gave opgjort til 12.500 kr., svarende til en samlet værdi på 37.500 kr. for alle tre gaver.
Af gavebrevene fremgår det af pkt. 4.1, at værdien af anparterne er fastsat til den objektive handelsværdi.
Under sagens behandling i SKAT har klagerens repræsentant oplyst, at beregningen af kursen er sket efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Den samlede værdi er på den baggrund efter det oplyste opgjort til 179.075.000 kr.
Det er videre bl.a. oplyst, at der ved beregningen af værdien er taget udgangspunkt i de seneste offentliggjorte regnskaber for selskaberne i koncernen og oplysninger, der fremgår heraf og af tilgængelige skattebilag. For [virksomhed2], Frankrig, er det regnskab pr. 30. juni 2013, da der endnu ikke forelå regnskab pr. 30. juni 2014. Det er videre bl.a. oplyst, at de offentlige vurderinger er anvendt for selskaberne [virksomhed13] ApS, ligesom værdien af [virksomhed5] A/S er erstattet med den faktiske salgssum i 2014.
Sagens behandling i SKAT
Det fremgår, at SKAT modtog gaveanmeldelserne den 16. september 2014. Ved brev af 4. marts 2015 rettede SKAT henvendelse til klageren og oplyste, at man var af den opfattelse, at værdiansættelse af en forlods udbytteret skulle ske efter en af Ligningsrådet godkendt beregningsmodel. Af brevet fremgår herom bl.a. følgende:
”Værdiansættelse af forlods udbytteret værdiansættes ifølge fast praksis efter en beregningsmodel, som blev godkendt af Ligningsrådet allerede ved SKM 2004.416 LR og som siden er tiltrådt i flere afgørelser af Skatterådet. I beregningsmodellen indgår det overdragede selskab således, at selskabets aktiver og passiver værdiansættes til handelsværdien, som typisk tager udgangspunkt i den bogførte regnskabsmæssige indre værdi for selskabet med reguleringer for eksempelvis immaterielle anlægsaktiver, f.eks. goodwill, patenter m.m. Værdiansættelse af goodwill kan værdiansættes efter Ligningsrådets vejledende anvisning, som offentliggjort i TSS-cirkulære 2000-10 og i Skatteministeriets cirkulære nr. 44 af 28. marts 2000, jf. Juridisk Vejledning, C.C.6.4.1.2.
SKAT er ikke i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at kunne foretage en sådan værdiansættelse af [virksomhed1] ApS’ markedsværdi til brug for fastsættelsen af den korrekte værdi af den for- lods udbytteret til indehaverne af B-anparterne, jf. principperne i SKM 2010.288 SR, jf. SKM 2004.416 LR.
Den korrekte værdiansættelse af den forlods udbytteret, ud fra den beregningsformel som er fastsat af Ligningsrådet/Skatterådet, er imidlertid afgørende for at SKAT kan foretage en endelige vurdering og godkendelse af de anmeldte gavedispositioner.”
På den baggrund anmodede SKAT bl.a. om en opgørelse af Selskabets markedsværdi opgjort efter ovenstående principper, og om beregninger, der viser den værdi af Selskabet, der fremgår af vedtægternes § 10, stk. 3 (skattekursen). Endvidere anmodede SKAT om oplysninger om transaktioner foretaget i juli og august 2014, jf. vedtægternes § 10, stk. 5.
Klagerens repræsentant svarede ved e-mail af 27. marts 2015, hvorved han bl.a. fremsendte en formueskattekursberegning for Selskabet, en værdiansættelse af Selskabet i henhold til TSS-cirkulære 2000-09 og ”Share Purchase Agreement” af 29. august 2014. Samtidig hermed oplyste han bl.a. nærmere om, hvad der er lagt til grund for beregningerne af Selskabets værdi opgjort efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Det fremgår videre af sagens oplysninger, at SKAT herefter fremsendte forslag til afgørelse den 10. juli 2015. Klagerens repræsentant indsendte herefter indsigelser den 7. august 2015, hvorefter SKAT traf afgørelse i sagen den 22. september 2015.
SKATs afgørelse
SKAT har ved den påklagede afgørelse ansat gaveafgift til 4.500.000 kr. i forbindelse med gaveoverdragelser af anparter i Selskabet, idet SKAT har anset værdien af Selskabet for at være 310.000.000 kr., jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Til støtte for afgørelsen har SKAT bl.a. henvist til følgende:
”Overdragelser mellem de i boafgiftslovens § 22 nævnte personer, skal efter samme lovs § 27 ske til værdien i handel og vandel.
Det er SKATs opfattelse, at værdien af de kapitalandele hvortil der er knyttet en forlods udbytteret m.v., skal fastsættes på grundlag af selskabets handelsværdi. Sker dette ikke vil der være sket en forskydning af formuen, da kapitalandelene alle efter indfrielse af den forlods udbytteret er lige lodtagere i selskabets formue. Hvis værdien af udbytteretten derfor er ansat for lavt i forhold til handelsværdien, beholder gavegiveren ikke en tilstrækkelig stor værdi efter overdragelse af kapitalandelene.
Såfremt en overdragelse eller nytegning af B-kapitalandele, hvor A-kapitalandelene er forsynet med en forlods udbytteret, viser sig ikke at være sket til handelsværdien, sker der gavebeskatning (hos erhververen af B-kapitalandelene) og afståelsesbeskatning (hos indehaveren af A-kapitalandelene) af den værdi, der overføres, jf. SKM2015.274.SR og SKM2015.375.SR. Efter SKATs opfattelse gælder dette selvom Skatterådets svar er afgivet efter ophævelsen af punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Praksis om handelsværdi
Det er herefter SKATs opfattelse at værdiansættelsen af kapitalandele, hvorpå der hviler forlods rettigheder til udbytte og likvidationsprovenu, skal ske på grundlag af handelsværdien af selskabet. Der henvises i denne forbindelse til fast offentliggjort praksis, navnlig SKM2004.416.LR.
Det bindende svar vedrører overdragelse fra en fader til hans børns holdingselskaber, hvor der ikke er adgang til at anvende skattekursen ved overdragelse, men afgørelsen og en lang række tilsvarende senere afgørelser fra Skatterådet, kan derimod ikke tages til indtægt for, at der derved modsætningsvist kan benyttes skattekursen ved værdiansættelsen af den forlods udbytteret, hvis overdragelsen sker f.eks. fra forældre direkte til børn.
Dette følger allerede fordi det daværende Ligningsråd udtaler følgende i svaret:
”Holdingselskabernes skattemæssige anskaffelsessum for C-anparterne er den kontante anskaffelsessum, der betales ved nytegningen under forudsætning af, at forpligtelsen til at stemme for A- og B-anparternes forlods udbytteret op til og med det aftalte beløb i perioden til og med generalforsamlingen 2006 er udtryk for markedsværdien af den kompensation, som A- og B-anpartshaveren vil kræve under hensyn til holdingselskabernes kontante anskaffelsessum, risikoen for, at det fulde beløb ikke erlægges på grund af f.eks. selskabets førtidige opløsning samt den rentefaktor, der er en følge af den udskudte betaling.” (SKATs understregning)
Senere i samme bindende svar udtaler Ligningsrådet:
”Told- og Skattestyrelsen finder, at den skattemæssige anskaffelsessum for C-anparterne vil være den kontante anskaffelsessum, der betales ved nytegningen, såfremt den forlods udbytteret for A- og B-anparterne fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere får del i ved nytegningen.
De indtrædende anpartshavere skal således give afkald på en del af deres udbytte svarende til deres uberettigede andel:
Ejerandel af (selskabets værdi + tegningsbeløb) – tegningsbeløb”
Den understregede passage i teksten skal efter SKATs opfattelse betragtes som Ligningsrådets generelle stillingtagen til værdiansættelse af kapitalandele, hvortil der er knyttet ret til forlods udbytte.
Den generelle stillingtagen er således gyldig også i de tilfælde, hvor der sker overdragelse inden for den kreds af personer, der kan give og modtage gaver efter reglerne om gaveafgift. Det bindende svar gør ingen undtagelse for overdragelser, der er omfattet af andre regler end den i sagen foreliggende.
Særlige forhold
Det er SKATs opfattelse, at der ikke ved overdragelsen af B-kapitalandelene i nærværende situation eksisterer et retskrav på anvendelsen af den såkaldte skattekurs, efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Dette følger bl.a. af, at cirkulærets punkt 48 indeholder følgende bestemmelse:
”Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse”
Beregningsreglerne kan derfor fraviges, når der foreligger særlige forhold.
Der henvises i denne forbindelse til SKM2010.290V, SKM2014.345LSR og SKM2015.141.LSR. Det følger også af Skatterådets seneste praksis, at skattekursen kan fraviges, når der foreligger særlige forhold, senest i SKM2015.57.SR, hvor Skatterådet slår fast at 1982-cirkulæret ikke kan anvendes, når der foreligger særlige omstændigheder, der taler for en fravigelse af skattekursen.
I sidstnævnte afgørelse fandt Skatterådet i den konkrete sag, at den skattetekniske begrundede handelsværdberegning ikke havde betydning for den efterfølgende værdiansættelse af gaveoverdragelsen, hvorefter Skatterådet konkret anførte, at værdiansættelsen kunne tage udgangspunkt i skattekursen, såfremt der ikke var omsætning med de omhandlede anparter, men at skattekursen kunne fraviges, når der forelå særlige omstændigheder, jf. praksis. I den konkrete sag fandt Skatterådet ikke, at sådanne særlige forhold forelå og den rent skattetekniske handelsværdi ansås ikke som sådanne særlige forhold.
Der foreligger i nærværende situation i særlig grad særlige omstændigheder, når der lige forud for gaveoverdragelsen er foretaget en selskabsretlig disposition, hvor der civilretligt er taget stilling til størrelsen af de kapitalandele, hvortil der er knyttet forlods udbytteret.
Af den seneste meddelelse (SKM2014.710.SKAT) om kapitaliseringsfaktorer m.v. henvises der indledningsvist til Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, hvor det bl.a. fremgår, at kurserne i TSS’s kursliste er skattekurser beregnet til brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre – da der er tale om standardiserede beregninger – forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger. (SKATs understregninger)
Det fremgår endvidere under punkt H, fælles regler, følgende:
...
”Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges. Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på fastsættelsen af aktiernes eller anparternes værdi, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse”. (SKATs understregning)
...
Det er SKATs opfattelse, at der med formuleringen gives hjemmel til at foretage en konkret vurdering af kapitalandele med tilknyttede særlige rettigheder. Den værdi der tales om, må være selskabets samlede handelsværdi, som skal fordeles på de enkelte aktieklasser. Formuleringen giver efter SKATs opfattelse ikke holdepunkter for at lægge til grund, at det er kapitalandelenes skattekurs der skal fordeles mellem de enkelte aktieklasser. Særligt ikke, når henses til, at det lige forud er anført, at hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges.
En konkret vurdering af C-kapitalandelene fører til at de er mere værd, end den værdi der bliver til rest, når den samlede skattekurs fradrages A og B kapitalandelenes del heraf (inkl. retten til forlods udbytte). Dette skyldes, at C-kapitalandelene objektivt set er lodtagere i en større andel af selskabets handelsværdi, end deres nominelle andel af skattekursværdien.
Fordeler man alene værdien opgjort med udgangspunkt i skattekursen giver det et vilkårligt resultat, som i dette tilfælde står i et misforhold til den reelle handelsværdi, der som tidligere nævnt skal anvendes ved beregning af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 27. Der findes som nævnt flere offentliggjorte afgørelser, der tager stilling til muligheden for at fravige skattekursen som grundlag for værdiansættelsen af kapitalandele.
Krav på forlods udbytte
Da nogle af kapitalandelene, efter opdelingen af kapitalen i forskellige klasser, ved en næsten samtidig overdragelse overføres til gavegivers 3 børn, foreligger der sådanne særlige forhold, at der efter SKATs opfattelse skal foretages værdiansættelse af de overdragne kapitalandele med udgangspunkt i værdier opgjort til handelsværdier. Dette skyldes, at der foreligger en forudgående selskabsretlig disposition, hvor der civilretligt skal tages stilling til størrelsen af de kapitalandele, hvortil der er knyttet forlods udbytteret.
Værdien af kapitalandele med særlige rettigheder opgjort efter de nævnte principper skal efter SKATs opfattelse i vedtægterne fordeles på de enkelte aktieklasser, således at der etableres et civilretligt krav på udbytte og likvidationsprovenu m.v., af en størrelse der modsvarer de enkelte aktieklassers kontante handelsværdi. Ved handelsværdien forstås det beløb som en ikke afhængig part vil betale kontant for de enkelte aktieklasser, med de særlige rettigheder der hører til.
Skønnet handelsværdi
SKAT har ansat handelsværdien af [virksomhed1] ApS i overensstemmelse med den 27. marts 2015 fremlagte værdiansættelse i henhold til TSS-cirkulære 2000-9 til kr. 310.000.000.
Opsummering
Da der på de gaveoverdragne C-anparter i henhold til vedtægterne hviler en forlods udbytteret på kr. 60.000.000 og da handelsværdien af selskabet, jf. ovenstående, klart overstiger den fastsatte udbytteret hvilende på både B-anparterne (kr. 200.000.000) og på C-anparterne (kr. 60.000.000) kan den skete gaveoverdragelse af de overdragne C-anparter til kurs 100 ikke godkendes.
Værdien af de overdragne C-anparter nominelt kr. 37.500 (fordelt med nominelt kr. 18.750 fra [person1] og nominelt kr. 18.750 fra [person2]) ansættes herefter til kr. 60.000.000, med de afgiftsmæssige konsekvenser der fremgår indledningsvist, fordelt med en tredjedel på hver af de tre gavemodtagere.
Da retten til udbytte og likvidationsprovenu ved gaveanmeldelsen er opgjort med udgangspunkt i skattekursen og derefter ansat til kurs 100 sker der derfor efter SKATs opfattelse en formueforskydning til børnene, der ikke er korrekt gaveafgiftsberigtiget.
Det er således SKATs opfattelse, at de hidtidige aktionærer forskyder en formue til børnene, der er større end den en overdragelse til uafhængig tredjemand ville have gjort. Formueforskydningen er sket, fordi der ikke vedtægtsmæssigt hviler så stor en værdi af udbytteret m.v. på dine kapitalandele (A og B anparterne), at denne tilsammen med den nominelle kapital, dækker handelsværdien af de kapitalandele du havde før overdragelsen. Tværtimod hviler der isoleret set en forlods udbytteret på kr. 60.000.000 på de gaveoverdragne C-anparter.
Overdragelsen af C-kapitalandelene til børn skal derfor gaveafgiftsberigtiges med udgangspunkt i den vedtægtsmæssige anførte værdi af den forlods udbytteret hvilende på de gaveoverdragne C-anparter kr. 60.000.000, som der er rigelig dækning for i henhold til selskabets samlede handelsværdi.”
Hvad angår spørgsmålet om fristoverskridelse har SKAT bl.a. henvist til følgende:
”Bestemmelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 og har virkning for gaver givet efter den 1. januar 2013.
...
Det fremgår af bemærkningerne til den nævnte ændringslov, at den foreslåede frist begynder, ”når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften”. Det er uden videre klart, at vurderingen af hvilket materiale der må anses ”fornødent” alene tilkommer SKAT. I bemærkningerne anføres endvidere i denne sammenhæng, at ”Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende”. (SKATs understregning)
Hvis der således ikke indsendes beregninger af kurser og værdier som enten er lagt til grund ved gaveoverdragelsen eller som SKAT i øvrigt anmoder indsendt inden for 6 måners fristen, ja så foreligger der ikke det tilstrækkelige fornødne materiale til, at SKAT kan foretage en betryggende prøvelse af grundlaget for den overdragne gave, herunder værdien heraf, hvorfor 6 måneders fristen først begynder at løbe, når det fornødne materiale er indsendt.
Denne fristudskydelse er dog ikke ubetinget, idet det gælder, at hvis ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig.
I nærværende sag har SKAT ved brev af 4. marts 2015 anmodet gavegiver om at indsende en række oplysninger i form af:
• En opgørelse over værdien af de overdragne anparter fastsat til den objektive handelsværdi, jf. gavebrevenes § 4, stk. 1 alternativ
• En opgørelse af [virksomhed1] ApS’ markedsværdi (efter ovenstående principper), udarbejdet tæt på tidspunktet for afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling 23. juni 2014 og på gavetidspunktet.
• Beregninger der viser den værdi af selskabet pr. 23. juni 2014, der fremgår af vedtægternes § 10, stk.3 (skattekursen)
• De i vedtægternes § 10, stk. 5 anførte transaktioner foretaget i juli og august 2014.
Oplysninger som (ubestridt) ikke var vedlagt gaveanmeldelsen, som blev modtaget hos SKAT den 17. september 2014.
Det yderligere materiale SKAT søgte indhentet ved brev af 4. marts 2015, omhandlede netop de ovenfor i bemærkningerne nævnte ”beregninger af kurser og værdier” og de er indhentet inden 6 måneders fristen udløb regnet fra den 17. september 2014.
Materialet blev indsendt af rådgiver ved mail af 27. marts 2015.
SKAT lægger efter modtagelsen af det anmodede materiale til grund, at man nu har det i bestemmelsen ”fornødent” materiale og påbegynder herefter sin efterprøvelse af den anmeldte gaveoverdragelse, hvilket samtidig betyder, at 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 begynder at løbe fra og med den 27. marts 2015.
Da SKAT har fremsendt kendelse med ændring af gaveafgiften inden den 27. september 2015 er 6 måneders fristen således ikke overskredet.
Efter SKATs opfattelse er det i denne sammenhæng ligegyldigt, at SKAT vælger at anvende værdien opgjort i henhold til TSS-cirkulære 2000-9, som bygger på de beregninger som rådgiver indsendte den 27. marts 2015 og ikke mindst, at SKAT hypotetisk kunne være i stand til at beregne samme værdi på baggrund af indsendte årsrapporter eventuelt via træk i www.cvr.dk.
Det afgørende er, at der ikke forelå det fornødne materiale og SKAT måtte indkalde dette for at få et kvalificeret grundlag til at efterprøve den indsendte gaveanmeldelse. ”
Hvad angår spørgsmålet om retskrav på anvendelse af 1982-cirkulæret ved værdiansættelsen har SKAT bl.a. henvist til følgende:
”Rådgiver henviser til og har delvist citeret fra et § 20 spørgsmålet S 1114, Folketingsåret 1998/99 og anfører, at den daværende skatteminister har fastslået, at der er et retskrav på anvendelse af skattekursen opgjort i henhold til 1982-cirkulæret, uagtet at der er tale om en lempeligere beskatning.
SKAT er ikke enig i, at der består et retskrav på anvendelsen af 1982-cirkulæret.
Det § 20 spørgsmål der henvises til, er stillet af [person3] på baggrund af en artikel der havde været bragt i Ugemagasinet Industrien den 25. januar 1999.
Spørgsmålet handler ganske rigtigt om værdiansættelse af unoterede aktier og spørger beder den daværende skatteminister om at oplyse, om det er korrekt, at de bebudede nye regler for værdiansættelse af unoterede aktier vil medføre en forøgelse af de samlede skatte- og afgiftsmæssige belastninger i forbindelse med generationsskifte af virksomheder, og spørger beder endvidere ministeren om, i bekræftende fald, at tilkendegive, om ministeren ikke er enig i, at en sådan stramning i givet fald strider mod intentionerne bag nedsættelsen af gave- og arveafgifterne i 1995 om lettelse af generationsskifte i erhvervslivet.
Skatteministerens fulde svar på spørgsmålet er følgende:
”Det er i denne sammenhæng vigtigt, at man holder sig for øje, præcis hvad det er, den bebudede værdiansættelsesregel vedr. unoterede aktier giver anledning til.
Siden december 1993 har aktier, der handles mellem interesseforbundne parter skullet værdiansættes til deres handelsværdi. Skattekurserne kan kun anvendes, hvis en handelsværdi for aktierne ikke i øvrigt kan udfindes.
I forbindelse med opgørelsen af 19. maj-kurserne har det efterfølgende vist sig, at en sådan handelsværdi som altovervejende hovedregel kan findes. Man har derfor haft en periode, hvor man har været uden en vejledende hjælperegel, som man har kunnet regne med at lægge til grund.
Det er et behov for en sådan hjælperegel, der har givet anledning til den arbejdsgruppe under Told og Skat, der har haft til opgave at udforme en ny beregningsmetode, der giver et realistisk udtryk for en handelsværdi.
Gruppens arbejde er nu afsluttet, og den anbefalede model skal forelægges Ligningsrådet. Såfremt Ligningsrådet er enige i modellen, vil de kunne udsende en anvisning om brug af modellen som vejledende hjælperegel i forbindelse med overdragelser mellem interesseforbundne parter.
Til avanceopgørelsen i forbindelse med arv anvendes efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., aktiernes handelsværdi. Også her vil den foreslåede beregningsmodel kunne være vejledende ved fastlæggelse af handelsværdien.
På de områder, hvor Ligningsrådet har kompetence, er der allerede i dag et krav om, at det er handelsværdien, der skal lægges til grund. Det der nu forelægges Ligningsrådet, er et forslag til en vejledende hjælperegel, der kan anvendes, hvor der ikke findes bedre holdepunkter for handelsværdien.
Ved beregning af bo- og gaveafgift skal man efter loven og Cirkulære nr. 185 af 17. 11. 1982, som er udstedt af Skatteministeriets Departement, anvende handelsværdien. Hvis der imidlertid ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien udfra stedfunden omsætning, så bestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse. Der er altså her tale om lempeligere adgang til at anvende skattekursen end ved avancebeskatningen ved arv og handel mellem interesseforbundne parter.
Hvis formueskattekursen lægges til grund for afgiftsberegningen i forbindelse med arveforskud og gave, finder den automatisk anvendelse ved avanceopgørelsen på de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.
1982-cirkulæret giver altså skatteydere et retskravpå i visse situationer at anvende skattekursen dels ved beregning af bo- og gaveafgift, dels ved avancebeskatning ved gave og arveforskud.
Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af Departementets cirkulære. Jeg har i denne sammenhæng besluttet, at jeg vil afvente Generationsskifteudvalgets rapport, før jeg foretager mig noget i forhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982, jf. vedlagte brev af 12. februar 1999 til skatteordførerne.
Ved vurderingen af fremtidige regler og praksis på området, er det min holdning, at der særligt skal lægges vægt på, at der sker lige behandling af folk i ensartede situationer. Herunder bør der ikke være forskel på, om man arver/får andel i et unoteret selskab, et børsnoteret selskab eller en personligt drevet virksomhed. Faren ved en forskelligartet behandling er, at skatten kommer til at forvride valget mellem forskellige forretningsmæssige dispositioner, hvilket er uhensigtsmæssigt.
Eksempelvis bør skattereglerne - herunder værdiansættelsesreglerne - ikke modvirke en ellers fornuftig børsnotering, ved at man kan spare skat ved at undgå en anden værdiansættelse. Herudover bør det i videst mulige omfang undgås, at der skal bruges forskellige kurser ved forskellige skattemæssige opgørelser.” (SKATs understregning)
Som det allerede fremgår af den fulde tekst så er svaret fra skatteministeren og specielt sentensen med ”retskrav” taget ud af en meget større sammenhæng, nemlig hele den både politiske og skattefaglige debat der havde pågået siden indførelsen af 19. maj 1993 kurserne, over boafgiftslovens indførelse i 1995 til formueskattens afskaffelse med virkning fra indkomståret 1997.
Det er dog under alle omstændigheder væsentligt at bemærke, at skatteministeren i svaret følger ”retskrav” op med at anføre at retskravet kun gælder ”i visse situationer” og allerede derfor mister bemærkningen om et givet ”retskrav” helt sin styrke.
Under alle omstændigheder må retskildeværdien af en ”løsrevet” svar på dette § 20 spørgsmål anses for stærkt begrænset. Først og fremmest har det ikke direkte tilknytning til lovforarbejderne til boafgiftsloven eller anden lovbestemmelse. Dernæst er der ikke i de egentlige forarbejder givet udtryk for eksistensen af et retskrav på brugen af formueskattekursen. Derimod er udgangspunktet efter selve lovens ordlyd, forarbejderne samt cirkulærets ordlyd, at det er handelsværdien, som er udgangspunktet.
En vigtig retskilde er derimod LF 88, 1997/97 om afskaffelse af formueskatten, idet det erindres at skattekursen i sin grundsubstans havde det udgangspunkt, at skulle hjælpe til at værdiansætte unoterede aktiers værdi til brug for formuebeskatningen.
Af de almindelige bemærkninger til LF 88, fremgår følgende:
”Udgangspunktet for beskatning og afgiftsberegning ved overdragelse af unoterede aktier og anparter mellem interesseforbundne parter, ved dødsbobeskatning og ved beregning af bo- og gaveafgift, er handelsværdien, jf. således cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 17 (værdiansættelsescirkulæret). Hvis handelsværdien ikke kendes, fordi de pågældende aktier eller anparter ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omsætninger ikke er egnet til at lægge til grund som handelsværdi, kan man ifølge cirkulæret falde tilbage på skattekursen, hvilket meget ofte er sket i praksis. Normalt foretages kursberegningen på grundlag af selskabets senest afsluttede regnskabsår. I særlige tilfælde kan det aktuelle regnskabsår dog lægges til grund, navnlig hvis overdragelsen er sket kort tid før regnskabsårets udløb. I ingen af disse situationer er det muligt at bruge selve kurslisten direkte, fordi den ikke er aktuel på det tidspunkt, hvor der sælges, udloddes eller gives gave, men beregningsreglerne anvendes manuelt ved anvendelse af det seneste regnskab m.v. Beregningsreglerne og skattekurserne har ofte været kritiseret for at være upræcise, og ikke udtryk for en reel værdiansættelse. Skattekurserne er typisk lave, selvom der også kan findes eksempler på det modsatte.
Det kunne overvejes at opretholde beregningsreglerne for skattekursen til brug for disse tilfælde, men man vil ofte komme ud for meget store unøjagtigheder, som har langt større betydning ved overdragelse m.v. end ved formuebeskatning. Det foreslås derfor, at der foretages en individuel konkret fastsættelse af værdien i de tilfælde, hvor denne skal lægges til grund ved skatte- og afgiftsberegning, uden at der foreligger en handelspris fra overdragelse mellem uafhængige parter. Det vil være muligt at foretage et konkret skøn. Det viser praksis omkring fastsættelsen af de såkaldte ”19. maj-kurser”, jf. nedenfor.
Ved skattereformens udvidelse af aktieavancebeskatningen blev det muligt at få fastsat en handelsværdi pr. 19. maj 1993 af Ligningsrådet, som sikrer, at skattefri avancer, der er optjent før denne dato, fortsat friholdes for beskatning. For at den fremtidige skattepligtige aktieavance bliver så lille som mulig, er aktionæren interesseret i, at værdien pr. 19. maj 1993, der anvendes som anskaffelsessum ved beregning af avance, bliver høj, og dermed typisk højere end skattekursen. Siden skattereformen har Ligningsrådet i flere hundrede tilfælde givet bindende forhåndsbesked på den såkaldte 19. maj 1993 kurs, som udgør indgangsværdien for aktier og anparter ved beregning af avance ved et senere salg. Denne 19. maj-kurs har typisk afveget meget fra skattekursen. Ved fastsættelse af kursen, er der lagt vægt på en række forskellige faktorer for at kunne fastsætte handelsværdien, uden at denne er fastslået ved et egentligt salg. Kursen beregnet efter beregningsreglerne for skattekursen kan anvendes, medmindre denne kurs ikke svarer til handelsværdien for aktierne i det pågældende selskab. De sager, der er afgjort, handler dermed netop om tilfælde, hvor den beregnede skattekurs ikke svarer til den reelle handelsværdi. Problemet med hensyn til de beregnede skattekurser er, at prisdannelsen for unoterede aktier ikke kan stilles op på en simpel formel. En lang række momenter kan være med til at bestemme prisen, og de enkelte momenters vægt kan variere fra selskab til selskab. I sagerne om fastsættelse af kurserne den 19. maj 1993 er der derfor foretaget et konkret skøn.
Ved dette skøn bruges skattekursen som det kendte udgangspunkt, der justeres op og ned som følge af en række andre faktorer. Fremover kan man vælge et andet udgangspunkt, f.eks. den indre værdi i selskabet, som er let tilgængelig. Denne indgår allerede ved fastsættelse af ”19. maj-kursen”. Ved værdiansættelse i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter lægges skattekursen heller ikke længere alene til grund. Der tages også her højde for andre forhold, som er bestemmende for prisfastsættelsen.
Derfor bør samme principper også anvendes ved arv og gave efter boafgiftsloven. Det forekommer hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt at skulle lægge en anden værdi til grund i disse situationer end ved andre overdragelser.
Som anført indledningsvis har det altid været såvel lovens som cirkulærets krav, at overdragelse skulle ske til handelsværdien.
I arve- og gavesituationen, hvor der netop ikke foreligger en uafhængig overdragelse, har der dannet sig en praktisk hjælperegel til brug for fastsættelse af værdien. Denne hjælperegel går ud på at lægge formueskattekursen til grund.
Udviklingen har vist, at det er relevant og muligt at inddrage flere faktorer ved værdiansættelsen end de faktorer, der indgår i beregningen af skattekursen. Det bevirker, at den beregnede værdiansættelse kan blive bedre og mere realistisk. Når dette er muligt, findes det at burde gælde i alle forhold, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der skal danne grundlag for skatte- og afgiftsberegning. Hjælpereglen bør følge den løbende udvikling for at kunne give den bedst mulige værdiansættelse.
Derfor vil kurslisten blive afskaffet. Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter skal fremover ske på grundlag af en konkret vurdering efter samme retningslinjer som gælder ved fastsættelse af en ”19. maj-kurs”. Det vil i de fleste tilfælde betyde en højere værdiansættelse, men i nogle tilfælde betyde også en lavere værdiansættelse.
Afskaffelse af skattekursen skal ikke ske ved lov, men foretages administrativt af Skatteministeren ved ændring af værdiansættelsescirkulæret.” (SKATs understregninger)
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget uddybede skatteministeren anvendelsesområdet for de skematiske beregningsregler for formueskattekursen, jf. bilag 13 til LF 88.
”Efter de gældende regler er det handelsværdien, der skal lægges til grund ved overdragelse. Det vil fortsat gælde.
I de tilfælde hvor handelsværdien ikke umiddelbart kan udfindes, har man i praksis taget udgangspunkt i skattekursen.
Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter viser praksis, at skattekursen ikke har kunnet lægges alene til grund, som værende udtryk for en reel handelsværdi. Der er derfor ved værdiansættelsen taget højde for andre forhold. Med andre ord har man allerede i dag tilsidesat skattekursen som udtryk for handelsværdien og er ved hjælp af andre faktorer kommet frem til en realistisk handelsværdi. Den gældende skattekurs er således ikke udtryk for en enkel og administrativ regel, der finder umiddelbar anvendelse i disse tilfælde.
At det i praksis faktisk er muligt at foretage en værdiansættelse af handelsværdien, der lægger vægt på andet end skattekursen har praksis omkring fastsættelse af de såkaldte 19. maj-kurser vist. Det er disse principper, som fremover også skal lægges til grund ved værdiansættelsen i andre relationer.
For så vidt angår arve- og gaveoverdragelser, er en beregning efter skattekursreglerne i praksis ofte lagt til grund som værdiansættelse. Det forekommer ikke rimeligt at opretholde et skattekursberegningssystem blot for disse overdragelser, når det er muligt at foretage en mere realistisk værdiansættelse med inddragelse af yderligere faktorer.
Det bemærkes, at værdiansættelse ved arv fremover vil henhøre under skifteretternes kompetence. Som følge af den nye dødsboskiftelov foreslås en forenkling af regelsættene af værdiansættelsen af aktiver og passiver i et dødsbo. Der foreslås et enstrenget værdiansættelsessystem. Det betyder, at den værdiansættelse, der bliver lagt til grund ved fastsættelse af et dødsbos aktiver og passiver, skal lægges til grund i alle relationer. Forslaget om ændring af værdiansættelsesproceduren ved arv fremgår af L91 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).
Med baggrund i den praksis der har dannet sig omkring fastsættelsen af 19. maj-kursen finder jeg, at der hermed allerede er et sæt skematiske hjælperegler, der kan finde anvendelse ved fastsættelse af handelsværdien i andre overdragelsessituationer. Det er muligt, at disse hjælperegler kan forbedres og udbygges til et mere hensigtsmæssigt værktøj til brug for fastsættelse af handelsværdien. Det er jeg villig til at se nærmere på, eventuelt i en arbejdsgruppe som foreslået. Jeg må dog pointere, at et nyt værktøj skal medvirke til at afspejle en realistisk handelsværdi. Skattekursen giver ikke et sandt billede af handelsværdien og tilbagevenden til et tilsvarende system vil derfor ikke være aktuelt.” (SKATs understregning)
I de almindelige bemærkninger til LF 88 fremgår det således, at afskaffelsen af formueskattekursen vil få betydning for andre områder end formuebeskatning.
Det fremgår klart, at udgangspunktet for beskatning og afgiftsberegning ved overdragelse af unoterede aktier og anparter ved beregning af bo- og gaveafgift, er handelsværdien.
Det præciseres i bemærkningerne, at i arve- og gavesituationen, hvor der ikke foreligger en uafhængig overdragelse, har der dannet sig en praktisk hjælperegel til brug for fastsættelse af værdien. Denne hjælperegel går ud på at lægge formueskattekursen til grund.
Det fremgår også udtrykkeligt af bemærkningerne, at principperne ved fastsættelse af 19. maj-kursen bør anvendes ved arv og gave efter boafgiftsloven.
Det er SKATs opfattelse, at når bemærkningerne læses i lyset af boafgiftslovens § 27 klare ordlyd, der siger ”handelsværdien”, så skal bemærkningerne forstås på den måde, at handelsværdien af unoterede aktier, uanset hvordan den er fremkommet/beregnet, altid har forrang frem for en værdi, der ikke er handelsværdien.
Bemærkningerne giver derfor ikke et retskrav på anvendelse af formueskattekursen.
Det understøttes af ministersvaret i bilag 13, hvoraf det fremgår, at det er handelsværdien, som skal lægges til grund. Ligeledes fremgår det, at formueskattekursen ikke giver et sandt billede af handelsværdien.
Ministeren lægger i svaret op til, at 1982-cirkulæret helt skal ophæves og erstattes af et andet system. Værdiansættelsescirkulæret er dog ikke blevet ophævet. Dette kan dog ikke ændre ved, at der ikke er et retskrav på anvendelse af formueskattekursen.
Dette ville som nævnt også have formodningen imod sig i lyset af boafgiftslovens klare ordlyd om handelsværdi, men det har også formodningen imod sig set i lyset af cirkulærets egen ordlyd. Cirkulæret fastslår således indledningsvis i pkt. 2, at aktiver omfattet af cirkulæret skal ansættes til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved salg i det åbne marked.
Det fremgår videre af cirkulærets pkt. 48, at ”anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse”.
Også i cirkulærets pkt. 1 fremgår det, at anvisningerne er vejledende.
En nyere dom fra Vestre Landsret, SKM 2015.302 V (anket) tager stilling til hvilken betydning det har, at cirkulæret selv betegner sig som vejledende. Landsretten anførte følgende:
”Som anført i cirkulærets indledning i punkt 1 og gentaget i punkt 48 er dets regler vejledende, og landsretten lægger til grund, at dette gælder ved fastsættelsen af handelsværdien for både aktiver og passiver. Det følger endvidere af formuleringen af punkt 8 om efterfølgende ændringer og af praksis vedrørende bestemmelsen, at den ikke er udtømmende. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at værdiansættelsescirkulærets bestemmelser i sig selv giver boet et retskrav på at få godkendt sin værdiansættelse af de to ejendomme.” (SKATS understregning)
Samme resultat når Østre Landsret frem til i dommen TfS 1998.766 Ø.
Der består dermed selvsagt så meget desto mere heller ikke et retskrav på at bruge 1982-cirkulæret som udtryk for handelsværdien, når der skal ske en selskabsretlig og civilretlig angivelse af værdien af den forlods udbytteret hvilende på A-aktierne i en klassisk A/B model (i nærværende situation B-anparterne).
Denne lov- og vedtægtsbestemte angivelse af værdien af den forlods udbytteret ligger slet ikke inden for cirkulærets anvendelsesområde, jf. herom senere.
Selv om formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997, fremgår det af en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen offentliggjort i TfS 1997.599, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse – uanset at kurslisterne er afskaffede – indtil en nedsat arbejdsgruppe er kommet med forslag til en ny, vejledende hjælperegel.
Siden 1999 har der været offentliggjort årlige meddelelser fra SKAT, der regulerer kapitaliseringsfaktorerne for unoterede aktier og anparter. I alle meddelelserne har der været henvist til TfS 1997.599.
De gældende retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier fremgik på daværende tidspunkt af Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1. Ligningsvejledningen 1997, afsnit A.H. henviser til Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1. Alle senere ligningsvejledninger og juridiske vejledninger henviser alle til dette afsnit i Ligningsvejledning 1997, som således henviser videre til 1996.
Følgende fremgår af afsnit A.H.3.1.1 (1996):
”Fælles regler:
Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.
På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved kursberegningen.
Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget.
I den af Told- og Skattestyrelsen udarbejdede kursliste for unoterede aktier og anparter jan. 1997 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af LL § 19, som for andre selskaber.
De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges af de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at kunne godtgøre, at der ved den standardiserede formuekursberegning ikke er taget hensyn til forhold, som kan have betydning for bedømmelse af aktiernes formueværdi på tidspunktet for formueansættelsen, kan henvendelse om en eventuel ændring af den beregnede formuekurs ske til den kommunale skattemyndighed, hvor selskabet er skatteansat, jf. bek. nr. 527 af 17. jun. 1996. For selskaber der er skatteansat i [by1] og på [by2] må henvendelse rettes til skattedirektoratet.
Kurserne i TSS's kursliste er skattekurser beregnet til brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre - da der er tale om standardiserede beregninger - forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger. Om fastsættelsen af handelsværdien for unoterede aktier i tilfælde af salg, se S.G.2.4.4.2.5 sammenholdt med S.F.1.2.3.3.” (SKAT understregning)
Følgende fremgår af afsnit S.F.1.2.3.3 (1996):
”I henhold til skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982, pkt. 17, vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, skal værdiansættelsen for unoterede aktier ske efter aktiernes handelsværdi. Såfremt en handelsværdi for aktierne ikke i øvrigt kan udfindes, vil en kurs udregnet efter Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.
En kurs, der er opgjort i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte cirkulære, pkt. 17, kan ligeledes danne grundlag for aktiernes værdiansættelse, når aktierne overdrages. En række forhold kan dog medføre, at kursen anses for uegnet som udtryk for aktiernes værdi i handel og vandel. Som eksempel kan nævnes en efter selskabets forhold usædvanlig ændring i selskabets udbyttepolitik eller skattemæssige af- og nedskrivninger. I sådanne tilfælde kan skattekursen ikke anses for at udgøre handelsværdien. Se S.G.2.4.4.2.5 vedrørende Ligningsrådets praksis for beregning af handelsværdien.” (SKATs understregning)
Det fremgår således utvetydigt af de gældende retningslinjer vedrørende beregning af skattekursen fra 1996, at hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget, at kurserne er beregnet ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre – da der er tale om standardiserede beregninger – forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegning samt at en række forhold kan medfører, at skattekursen anses for uegnet som udtryk for aktiernes værdi i handel og vandel, eksempelvis en efter selskabets forhold usædvanlig ændring i selskabets udbyttepolitik.
Disse retningslinjer har reelt været udtryk for gældende ret siden 1996, idet alle senere ligningsvejledninger og juridiske vejledninger har henvist til disse retningslinjer, uden dog eksplicit at have optrykt selve retningslinjerne de enkelte år.
Som nævnt indledningsvist er SKAT ikke enig i, at der består et retskrav på anvendelsen af 1982-cirkulæret. Ordlyden af boafgiftslovens § 27 siger klart og uden forbehold, at det er ”handelsværdien”, der skal anvendes, hvorfor der selvsagt skal foreligge meget stærke beviser for, at der skulle gælde en anden og lempeligere retsstilling.
Ovennævnte gennemgang af væsentlige retskilder som lovforarbejder inkl. diverse spørgsmål til skatteministeren, cirkulærets egen ordlyd samt ikke mindst skattemyndighedernes officielle kanaler til offentliggørelse af gældende ret – Ligningsvejledninger, Juridisk Vejledning samt Meddelelser - kan ikke tages til indtægt for, at der skulle eksistere en sådan lempeligere retsstilling, som der kan støttes ret på – tværtimod.
Herudover forefindes der offentliggjort praksis – både domstols- og landsskatteretspraksis, hvor der er taget stilling til, at der ikke eksisterer et sådant retskrav på at anvende 1982-cirkulæret, jf. SKM 2015.302 VLD, SKM 2010.290 VLD, SKM 2014.345 LSR og SKM 2015.141 LSR.
Rådgiver afviser, at disse afgørelser kan tages til indtægt for at der kan ske fravigelse af værdiansættelse efter 1982-cirkulæret, idet det gøres gældende at ingen af afgørelserne er relevante i forhold til nærværende sag.
SKAT er ikke enig i denne betragtning om at dommene og kendelserne ikke finder anvendelse på den foreliggende situation. Det centrale i dommene og kendelserne er, at formueskattekursen ikke blindt kan anvendes som udtryk for handelsværdien, når de skematiske beregninger giver et forkert resultat, og når der netop foreligger oplysninger om værdierne i det selskab, der skal værdiansættes.
I denne forbindelse bestrider rådgiver flere steder i sine anbringender, at der i nærværende sag ikke foreligger oplysninger eller særlige omstændigheder, som giver anledning til at antage, at værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret er uegnet. Det anføres herefter, at vedtægtsændringen blev gennemført den 23. juni 2014, og selskabets samlede værdi før og efter vedtægtsændringen må objektivt set være den samme, idet der ikke blev tilført aktiver eller var kapitalafgange i forbindelse med vedtægtsændringen. Videre anføres det, at der isoleret set ej heller sker en formueforskydning ved gennemførelsen af vedtægtsændringen.
SKAT er heller ikke enig i denne betragtning, hvilket begrundes med følgende:
Det er et faktum, at den såkaldte A/B-model (og tillige nærværende sag, hvor der er tale om flere kapitalklasser) er et udtryk for ønsket om et glidende generationsskifte, hvor den yngre-generation ofte ikke kan finansiere et aktiekøb med egne midler, men hvor man ikke ønsker, at der udløses kapitalgevinstbeskatning eller anden beskatning.
Modellen bygger således på den konstruktion, at den gennemførte vedtægtsændring samme dag følges op af en gaveoverdragelse af B-aktierne til den yngre generation og hvor det lægges til grund, at overdragelseskursen for B-aktierne værdiansættes til kurs typisk 100 eller tæt herpå, ud fra det rationale, at dette billige køb (eller nytegning) modsvares af, at den ældre generation samme dag er blevet tilgodeset ved den forlods udbytteret ved vedtægtsændringen.
Advokat [person4], [virksomhed14] har i advokatfirmaets Nyhedsbrev fra marts 2015 beskrevet A/B-modellen således:
”Begrebet ”A/B-model” rummer en lang række varianter, der har det fællestræk, at de baserer sig på en selskabsretlig opdeling af et selskabs kapital i typisk to klasser, der hver for sig har forskellige rettigheder, idet selskabets samlede værdi typisk henføres til én A-aktieklasse i form af en forlods ret til fremtidigt udbytte. Derved bærer B-aktieklassen, der vil skulle respektere A-klassens forlods udbytteret, kun en beskeden værdi, typisk kurs 100, og kan derfor nytegnes eller overdrages uden beskatning.
A/B-modellen er ikke baseret på særlige lovregler eller nyskabende praksis, men hviler blot på almindelige skatteretlige principper for værdiansættelse kombineret med den selskabsretlige mulighed for at etablere flere kapitalklasser i et selskabs vedtægter. Se Generationsskifte–Omstrukturering s. 104 f.
Skatteretligt er det afgørende, at overdragelsen eller nytegningen af B-aktier ikke udløser realisationsbeskatning af hidtidige aktionærer eller gavebeskatning af nye aktionærer. A/B-modellen hviler derfor på den forudsætning, at det forlods udbyttebeløb til A-klassen er opgjort skatteretligt korrekt, så der ikke knytter sig en skjult merværdi til B-klassen.
Derfor er modellen principielt blot et spørgsmål om (1) korrekt værdiansættelse af selskabet og (2) korrekt opgørelse af det forlods udbyttebeløb til A-klassen. Disse værdiansættelser skal naturligvis ske efter almindelige principper.”
En lang række andre selskabs- og skatteretseksperter har i den øvrige litteratur foretaget lignende beskrivelser af A/B modellens grundlæggende forudsætning om den iboende sammenhæng mellem vedtægtsændringen/klasseopdelingen og B-aktieklassens beskedne værdi (kurs 100) ved den efterfølgende gaveoverdragelse.
I sit forslag til afgørelse har SKAT anført, at ”Der foreligger i nærværende situation i særlig grad særlige omstændigheder, når der lige forud for gaveoverdragelsen er foretaget en selskabsretlig disposition, hvor der civilretligt er taget stilling til størrelsen af de kapitalandele, hvortil der er knyttet forlods udbytteret.”
SKAT har i denne sammenhæng navnlig henset til ovennævnte iboende sammenhæng i A/B-modellen samt bestemmelsen i selskabslovens § 45. Selskabslovens § 45, stk. 1, 1. pkt. hjemler nemlig den selskabsretlige ligeretsgrundsætning om, at alle kapitalandele skal være ligestillede.
Imidlertid fremgår det af bestemmelsens 2. pkt., at vedtægterne dog kan bestemme, ”at der skal være forskellige kapitalklasser”.
Hvis der i vedtægterne optages et sådant brud med det selskabsretlige udgangspunkt om ligeret for alle kapitalandele – som netop er tilfældet i A/B-modellen - ja så følger det af § 45, stk. 1, 3. pkt., at ”I så fald skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, og størrelsen af den enkelte klasse.” (SKATs understregning)
Selskabsretligt åbner bestemmelsen således nok mulighed for at, at en kapitalklasse tillægges økonomiske fortrinsrettigheder, som eksempelvis forlods ret til udbytte, men som det også fremgår af bestemmelsens 3. pkt. så skal der i vedtægterne eksplicit angives hvori denne eller de forskelle til andre kapitalklasser består og som bestemmelsen er formuleret er det ikke nok blot at angive den nominelle størrelse af de enkelte kapitalklasser.
Når der således tillægges en kapitalklasse (typisk A-aktierne) en ret til forlods udbytte på bekostning af de øvrige kapitalklasser (typisk B-aktierne) så følger det af § 45, stk. 1, 3. pkt. at den økonomiske størrelse af den forlods udbytteret skal fremgå direkte af vedtægterne. På denne måde skabes gennemsigtighed for alle kapitalinteresser, senere investorer samt kreditorer m.v. samtidig med, at der skabes mulighed for at der kan føres en udbyttesaldo og holdes regnskab med, hvornår den vedtægtsmæssige forlods udbytteret er udtømt.
I Betænkning 2008, nr. 1498 om modernisering af selskabsretten anføres i afsnit 6.2.4.2. om ændring af reglerne om aktie- og anpartsklasser følgende:
”Udvalget finder, at denne adgang til frit at tilrettelægge selskabets kapitalstruktur ved oprettelse af klasser, forudsætter, at der er den fornødne klarhed. Det er således udvalgets opfattelse, at det fremover både for aktieselskaber og anpartsselskaber fortsat skal fremgå af selskabets vedtægter, hvis der er forskellige klasser i det pågældende selskab. Det skal endvidere fremgå af oplysningerne om det konkrete selskab i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister. Dette svarer til, hvad der gælder allerede i dag. Herved sikres der fuld gennemsigtighed, så både de eksisterende kapitalejere, der skal godkende udstedelsen af de nye kapitalandele, og de nye investorer, som skal tegne eller købe dem, er bekendt med den retsstilling, som knytter sig til den pågældende klasse.
Det er som følge heraf udvalgets opfattelse, at det bør være op til generalforsamlingen at bestemme, hvilke og hvor mange klasser de ønsker i det pågældende selskab. Det er således udvalgets opfattelse, at det ikke er nødvendigt lovgivningsmæssigt at fastsætte begrænsninger i oprettelsen af klasser i et aktie- eller anpartsselskab, når der er fuld gennemsigtelighed herom.
Udvalget finder det samtidig væsentligt at præcisere, at der gælder et grundlæggende krav om klarhed også i forhold til klasser. Ved en gennemgang af et selskabs vedtægter skal det således være muligt at fastslå, hvilke rettigheder, der er knyttet til de enkelte klasser i selskabet. Mens loven således ikke skal stille krav til, hvad der kan udgøre forskellen mellem to eller flere klasser i samme selskab, bør der gælde et krav om klarhed, således at den forskellige retsstilling fremgår af vedtægterne.
Forskelle, der ikke lever op til dette krav om klarhed, kan ikke indsættes i vedtægterne.
Udvalget fremhæver endvidere, at både ligeretsgrundsætningen og generalklausulen om majoritetsmisbrug gælder såvel ved beslutningen om at oprette en klasse som ved senere ændringer.” (SKATs understregning)
Det obligatoriske selskabsretlige krav til angivelse af fortrinsrettigheder samt de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, er ens hvad enten alle kapitalandele ejes af en eller flere kapitalejere.
Angivelsen af den økonomiske fortrinsrettighed der skal hvile på A-aktierne er således et helt essentiel selskabsretligt krav og forskellene skal angives klart og udførligt og skal, efter SKATs opfattelse, naturligvis ske på baggrund af selskabets reelle markedsværdi. Så meget desto mere gælder dette, når henses til A/B modellens grundlæggende forudsætning om den iboende sammenhæng mellem vedtægtsændringen/klasseopdelingen og B-aktieklassens beskedne værdi (kurs 100) ved den efterfølgende gaveoverdragelse, jf. blandt andet advokat [person4]s beskrivelse af A/B modellen grundforudsætninger.
Denne angivelse af selskabets markedsværdi og derved af den forlods udbytteret som skal foretages ved den selskabsretlige vedtægtsændring kan derimod ikke ske på baggrund af en hjælperegel, som skattekursen, med støtte i 1982-cirkulæret, som typisk vil give en helt vilkårlig og forkert værdiansættelse.
Først og fremmest giver cirkulæret ikke i sig selv hjemmel hertil og dernæst foreligger der ikke offentliggjort praksis for en sådan fortolkning af cirkulærets anvendelsesområde.
Derimod har Ligningsrådet i SKM 2004.416 LR fastsat den beregningsform, der skal gælde i disse situationer med et glidende generationsskifte med den såkaldte A/B model, hvor der skal ske en værdiansættelse af selskabet til handelsværdi.
Det er i denne forbindelse ligegyldigt om der sker nytegning af den yngre generation eller der sker gaveoverdragelse, idet udgangspunktet i begge situationer vil være, at det er et krav at indtrædelseskursen samt det forlods udbytte netop svarer til markedskursen. I begge situationer skal der udfindes det beløb, som de indtrædende aktionærer skal give afkald på i forhold til fremtidige udbytteudlodninger i forhold til det selskabsretlige udgangspunkt - ligeretsgrundsætningen. Hvis ikke den forlods udbytteret svarer til markedskursen vil der ske en vilkårlig og ubeskattet formueforskydning mellem aktieklasserne.
At de selskabsretlige regler spiller en stor rolle i vurderingen af A/B modellen ses også af, at det er et krav at den forlods udbytteret skal iagttages loyalt og dette krav er forankret i selskabslovens regler, hvorved det centrale ledelsesorgan kan ifalde erstatningsansvar, hvis kravet ikke opfyldes, jf. f.eks. SKM 2010.2 SR. I denne afgørelse bemærker Skatterådet endvidere følgende:
”Generationsskiftemodeller indeholdende forlods udbytteret, skyldes typisk den indtrædende aktionærs manglende økonomiske evne til at finansiere et køb. Den forlods udbytteret ansættes til det beløb, som de indtrædende aktionærer får del i ved nytegningen. De indtrædende aktionærer giver dermed afkald på den del af deres udbytte, der svarer til deres uberettigede andel af selskabets værdi.
Såfremt Z ApS ikke modtager det fulde beløb, som den forlods udbytteret er opgjort til, kan anføres, at Y ApS ikke har betalt tilstrækkeligt for andelen i X A/S, og dermed vil det skulle vurderes, hvorvidt der er overført værdier fra forældre til børn.
...
Den forlods udbytteret skal iagttages loyalt ud fra forretningsmæssige og forsvarlige vurderinger henset til X A/S' økonomiske stilling på det pågældende udlodningstidspunkt.” (SKATs understregning)
SKAT er heller ikke enig med rådgiver i det fremførte, at Skatteministeriet skulle være enig i, at der forud for ophævelsen af punkt 17 og 18 i 1982-cirkulæret forelå et retskrav på anvendelsen af skattekursen. På den måde som rådgiver citerer fra faktaarket, som blev udsendt sammen med Skatteministeriets pressemeddelelse, så får rådgiver det til at fremstå som en kendsgerning, at dette skulle være tilfældet.
Hvis rådgiver havde citeret fra hele faktaarket ville det fremgå, at Skatteministeriet alene refererede, at Skatterådet havde fastslået, at formueskattekursen stort set altid kunne anvendes. Skatteministeriet gjorde ikke Skatterådets opfattelse til ministeriets opfattelse. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til daværende skatteminister Benny Engelbrechts svar på spørgsmål S 718.
Endelig gør rådgiver gældende, at der, rådgiver bekendt, findes en lang administrativ praksis, hvor SKAT har anerkendt en værdiansættelse i henhold til 1982-cirkulæret i forbindelse med en vedtægtsændring, hvor kapitalen er opdelt i flere klasser med forlods udbytte og hvor kapitalen med efterstillede udbytterettigheder er blevet overdraget ved efterfølgende gave. Der vedlægges et eksempel i form af en kopi af et administrativt bindende svar af 14. oktober 2010.
Efter SKATs opfattelse kan der ikke støttes ret på sådanne ikke offentliggjorte administrative afgørelser, der dels kan være konkret begrundede, dels have et andet faktum og endelig vil afgørelserne kunne være i modstrid med højere rangerende retskilder, f.eks. SKM 2004.416 LR som fastsætter at den forlods udbytteret skal ansættes til handelsværdien.
Udgangspunktet er således, at det kun er SKATs interne regler i form af udsagn i juridiske vejledninger/styresignaler/meddelelser og konkrete offentliggjorte afgørelser fra de øverste skattemyndigheder, der kan støttes ret på, jf. eksempelvis UfR 2011.3305 H.
Som ovenfor begrundet har det stedse fremgået af de årlige ligningsvejledninger/juridiske vejledninger, at der for så vidt angår 1982-cirkulærets anvendelse henvises til Ligningsvejledningen for 1997, som henviser videre til LV 1996, hvori der anføres:
| • | at hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget, |
| • | at kurserne er beregnet ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre – da der er tale om standardiserede beregninger – forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegning samt |
| • | at en række forhold kan medfører, at skattekursen anses for uegnet som udtryk for aktiernes værdi i handel og vandel, eksempelvis en efter selskabets forhold usædvanlig ændring i selskabets udbyttepolitik. |
Den fremlagte ikke offentliggjorte administrative afgørelse tillægges således ikke betydning for nærværende sag. ”
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen
Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling i sagen:
”Skattestyrelsen skal henvise til SKATs begrundelse i afgørelsen vedr. værdiansættelsen.
Skattestyrelsen kan tiltræde Landsskatterettens kontorindstilling.
Det bør dog overvejes, om der ikke bør være en henvisning til SKM2018.508.LSR i kontorindstillingen, hvor der tilsvarende skete en hjemvisning af spørgsmålet om værdiansættelse med 1982-cirkulæret.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af gaven skal nedsættes til det af klageren angivne i forbindelse med gaveanmeldelsen af 16. september 2014.
Til støtte herfor er det principalt gjort gældende, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overskredet, hvorfor SKAT er afskåret fra at anfægte parternes værdiansættelse.
Subsidiært er det gjort gældende, at klageren har et retskrav på at kunne anvende 1982-cirkulæret (formueskattekursen) ved værdiansættelsen, hvorfor SKAT er afskåret fra at anfægte parternes værdiansættelse.
Formalia
Til støtte for anbringendet om, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overskredet, har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:
”Den 16. september 2014 blev gaveanmeldelserne modtaget af SKAT.
I afgørelserne anfører SKAT, at handelsværdien for [virksomhed1] ApS skal ansættes i overensstemmelse med værdiansættelse i henhold til TSS-cirkulære 2000-9.
Som anført ovenfor blev årsrapporterne for [virksomhed1] ApS allerede fremsendt i forbindelse med gaveanmeldelsen, som blev modtaget af SKAT den 16. september 2014.
Værdiansættelsen blev beregnet i september 2014 på grundlag af oplysninger, som var tilgængelige for SKAT allerede den 16. september 2014, hvor gaveanmeldelsen blev modtaget af SKAT, idet SKAT - som er en enhedsforvaltning - må antages at være i besiddelse af alle offentliggjorte regnskaber i koncernen samt de tilgængelige skattebilag.
Det må lægges til grund, at den enkelte sagsbehandler hos SKAT utvivlsomt har mulighed for at fremskaffe offentliggjorte regnskaber - evt. via www.cvr.dk - og at den enkelte sagsbehandler i SKAT har mulighed for at fremskaffe/rekvirere tilgængelige skattebilag.
Samtidig må det antages, at SKAT selv er i stand til at foretage en værdiansættelsesberegning i henhold til TSS-cirkulære 2000-9.
På baggrund af materialet indsendt sammen med gaveanmeldelsen, som blev modtaget af SKAT den 16. september 2014, kunne SKAT således utvivlsomt foretage en værdiansættelsesberegning i henhold til TSS-cirkulære 2000-9.
Den 22. september 2015 fremsendte SKAT afgørelserne, hvori gaveafgiften blev ændret. Der er således forløbet mere end 6 måneder fra den 16. september 2014, hvor SKAT modtog gaveanmeldelsen og var i besiddelse af alle relevante oplysninger, der var nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen.
SKAT er derfor afskåret fra ændre værdiansættelsen af gaven, idet der er forløbet mere end 6 måneder, jf. Boafgiftsloven § 27, stk. 2.
At SKAT først den 27. marts 2015 modtager formueskattekursberegningen og Værdiansættelse i henhold til TSS-cirkulære 2000-9 ses ikke at være af betydning i relation til fristoverskridelsen, idet SKAT ud fra de foreliggende oplysninger og indsendte regnskaber selv kunne have udarbejdet beregningerne. I den forbindelse bemærkes, at beregningerne først er udarbejdet i september 2014 og ikke var udarbejdet på gavetidspunktet.
Da SKAT således først mere end 6 måneder efter det tidspunkt, hvor SKAT havde det relevante materiale, træffer afgørelse, er afgørelsen truffet for sent i henhold til Boafgiftsloven § 27, stk. 2, hvorfor den ikke kan gennemføres.”
Værdiansættelse af anparter
Til støtte for anbringendet om, at klageren har et retskrav på at kunne anvende 1982-cirkulæret (formueskattekursen) ved værdiansættelsen, har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:
”Ved gaveoverdragelser omfattet af boafgiftsloven § 27 er der et retskrav efter 1982-cirkulæret på anvendelsen af formueskattekursen, når der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætning.
Dette kan blandt andet udledes af daværende skatteminister Ole Stavads svar af 15. februar 1999 på § 20 spørgsmålet stillet af [person3] (spm. S 1114, Folketingsåret 1998/99).
Af svaret fremgår det, at:
”Ved beregning af bo- og gaveafgift skal man efter loven og Cirkulære nr. 185 af 17. 11. 1982, som er udstedt af Skatteministeriets Departement, anvende handelsværdien. Hvis der imidlertid ikkekan fremskaffes oplysninger om handelsværdien udfra stedfunden omsætning, såbestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse. Der er altså her tale om lempeligere adgang til at anvende skattekursen end ved avancebeskatningen ved arv og handel mellem interesseforbundne parter.
Hvis formueskattekursen lægges til grund for afgiftsberegningen i forbindelse med arveforskud og gave, finder den automatisk anvendelse ved avanceopgøresen på de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.
1982-cirkulæret giver altså skatteydere et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen dels ved beregning af bo- og gaveafgift, dels ved avancebeskatning ved gave og arveforskud.
Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af Departementets cirkulære."
(min understregning)
Den daværende skatteminister har dermed fastslået, at der er et retskrav på anvendelse af skattekursen opgjort i henhold til 1982-cirkulæret uagtet, at der er tale om en lempeligere beskatning.
Derudover har den daværende skatteminister gjort det tydeligt, at ændringer i værdiansættelse forudsætter lovændring eller ændring i departements cirkulære.
SKATanfører i afgørelserne af 22. september 2015, side 14, at der alene i visse situationer er retskrav på anvendelse af skattekursen. Dette er helt korrekt, idet det netop fremgår af svaret, at: "Hvis der imidlertid ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien udfra stedfundenomsætning, så bestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse". I situationer, hvor der ikke har været en stedfunden omsætning, så bestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse.
I denne sag har det ikkeværet muligt at fremskaffe oplysninger om handelsværdien i [virksomhed1] ApS ud fra en stedfunden omsætningen. Derfor skal værdien fastsættes efter 1982-cirkulæret.
På side 14 til 17 i SKAT's afgørelse, har SKAT klippet et langt afsnit ind fra de almindelige bemærkninger til LF 88 1996/97, og anføre dette som "En vigtig retskilde". SKAT undlader at anføre, at bemærkningerne er fremført inden loven blev vedtaget den 27. december 1996, hvorfor der er altså tale om materiale, der tidsmæssigt er ældre end den daværendes Skatteministerens svar af 15. februar 1999 refereret ovenfor.
Svaret af 15. februar 1999 bør derfor tillægges større vægt end bemærkningerne fremsat til LF 88 1996/97.
På side 18 i afgørelsen af 22. september 2015 henviser SKAT til en dom fra Vestre Landsret, SKM.2015.302V. I dommen afvises skattekursen som beregningsmodel. Dommen omhandler to ejendomme, og ikke unoterede anparter, hvorfor der nemt kan fastlås en handelsværdi og skattekursen naturligvis må afvises. Dommen kan således ikke finde anvendelse på nærværende sag.
På side 21 I SKAT's afgørelse citerer SKAT et nyhedsbrev fra advokatfirmaet [virksomhed14] fra marts 2015. Det skal bemærkes, at det er stærkt kritisabelt, at SKAT henviser til markedsføringsmateriale fra et advokatkontor. Markedsføringsmateriale kan næppe have megen retskildemæssig værdi.
Ud over det kritisable i, at SKAT som offentlig myndighed henviser til markedsføringsmateriale, er det også kritisabelt, at SKAT selektivt udvælger de enkelte afsnit, som passer til SKAT's synspunkt. Hvis SKAT havde læst hele nyhedsbrevet igennem, ville det også fremgå, at nyhedsbrevet slår fast, at skattekursen kan finde anvendelse.
I sin afgørelse har SKAT refereret følgende fra nyhedsbrevet:
"Begrebet "A/B-model" rummer en lang række varianter, der har det fællestræk, at de baserer sig på en selskabsretlig opdeling af et selskabs kapital i typisk to klasser, der hver for sig har forskellige rettigheder, idet selskabets samlede værdi typisk henføres til en A-aktieklasse i form af en forlods ret til fremtidigt udbytte. Derved bærer B-aktieklassen, der vil skulle respektere A-klassens forlods udbytteret, kun en beskeden værdi, typisk kurs 100, og kan derfor nytegnes eller overdrages uden beskatning.
A/B-modellen er ikke baseret på særlige lovregler eller nyskabende praksis, men hviler blot på almindelige skatteretlige principper for værdiansættelse kombineret med den selskabsretlige mulighed for at etablere flere kapitalklasser i et selskabs vedtægter. Se Generationsskifte-Omstrukturering s. 104 f.
Skatteretligt er det afgørende, at overdragelsen eller nytegningen af B-aktier ikke udløser realisationsbeskatning af hidtidige aktionærer eller gavebeskatning af nye aktionærer. A/B-modellen hviler derfor på den forudsætning, at det forlods udbyttebeløb til A-klassen er opgjort skatteretligt korrekt, så der ikke knytter sig en skjult merværdi til B-klassen.
Derfor er modellen principielt blot et spørgsmål om (1) korrekt værdiansættelse af selskabet og (2) korrekt opgørelse af det forlods udbyttebeløb til A-klassen. Disse værdiansættelser skal naturligvis ske efter almindelige principper. ”
At SKAT netop stopper citeringen her, er påfaldende, idet det videre fremgår:
"I den aktuelle sag var der tale om nytegning via holdingselskaber, og derfor kunne værdiansættelsen af selskabet ske i henhold til de vejledende anvisninger i 2000-cirkulærerne eller TP-værdiansættelsesvejledningen. Skatterådet godkendte som nævnt den fremlagte DCF-beregning, men sagsreferatet indeholder ikke oplysninger, der giver mulighed for at vurdere, om værdiansættelse kunne eller burde ske efter en anden metode eller baseret på andre parametre. Dette spørgsmål må derfor vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde.
Ved overdragelse/nytegning mellem fysiske personer inden for gaveafgiftskredsen, var der før regeringens indgreb den 5. februar 2015. if. GenOm 02-2015, praksis for at godkende værdiansættelse efter formueskattekursreglerne. Denne praksis kan også udledes af SKATs indstilling i den aktuelle sag (jf. SKATs ordvalg i citatet ovenfor: "ved overdragelse mellem selskaber"), der givetvis har været færdigforberedt før den 5. februar 2015."
(min understregning)
Såfremt nyhedsbrevet har retskildeværdi, må det således konkluderes, at der ved overdragelse mellem fysiske personer inden for gaveafgiftskredsen var praksis for at godkende værdiansættelse efter formueskattekursen før den 5. februar 2015.
I denne sag er gaveoverdragelsen sket den 23. juni 2014 - altså før den 5. februar 2015 – hvorfor værdiansættelse efter formueskattekursen skal godkendes.
Som et andet eksempel på at der består et retskrav på anvendelse af 1982-cirkulæret, kan nævnes Revision og Regnskabsvæsen, nr. 11 fra november 2008, hvor det på nederst på side 65 er anført:
"For så vidt angår overdragelser inden for gaveafgiftskredsen ved salg/køb har parterne et retskrav på at kunne anvende 1982-cirkulæret ved værdiansættelsen,"
Dette er da også blevet bekræftet flere gange i praksis - eksempelvis i SKM2015.57.SR, hvor Skatterådet under afsnittet "Skatterådets afgørelse og begrundelse" anfører:
"Skatterådet finder, at der skal svares Ja til spørgsmål 1, da der ved en gaveoverdragelse af unoterede aktier omfattet af boafgiftslovens § 27 er et retskrav efter 1982-cirkulæret på anvendelse af formueskattekursen, når der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien, og der ikke er særlige omstændigheder, der taler for en fravigelse af formueskattekursen som f.eks. i SKM2010.290. V og SKM2014.345.LSR."
Det bestrides, at der i nærværende sag foreligger oplysninger eller særlige omstændigheder i øvrigt, som giver anledning til at antage, at værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret er uegnet.
I afgørelsen anfører SKAT, at der foreligger "i særlig grad særlige omstændigheder", hvorved forstås den selskabsretlige disposition, hvor vedtægterne i selskabet blev ændret, og anparterne opdelt i flere anpartsklasser med præferenceudbytter.
Vedtægtsændring blev gennemført den 23. juni 2014, og selskabets samlede værdi før og efter vedtægtsændringen må objektivt set være den samme, idet der ikkeblev tilført aktiver eller var kapitalafgange i forbindelse med vedtægtsændringerne.
En vedtægtsændring, hvor der ved selve vedtægtsændringen ikkesker en ændring i selskabets værdi eller en formueforskydning kan ikke sidestilles med særlige omstændigheder, som betyder, at der skal ske en fravigelse af princippet om værdiansættelse efter 1982-cirkulæret.
Der foreligger ej heller andre omstændigheder, som gør, at SKAT kan fravige udgangspunktet om, at der består et retskrav om værdiansættelse efter 1982-cirkulæret.
SKAT henviser alene til 3 afgørelser, som illustrerer, at der kan ske en fravigelse af værdiansættelse efter 1982-cirkulæret ved særlige omstændigheder. Ingen af de 3 afgørelser er dog relevante i forhold til den konkrete sag.
Særlige grunde til fravigelse af værdiansættelsen efter 1982-cirkulæreret kunne eksempelvis være kapitalindskud i selskabet inden gennemførelsen af gaven, som det var tilfælde i SKM2010.290V.
I den pågældende sag, som SKAT henviser til uden dog at gennemgå den yderligere, blev der forud for gavedispositionen foretaget et væsentlig apportindskud til overkurs i selskabet. Det er åbenbart, at en vedtægtsændring i form af en kapitalforhøjelse med apportindskud vil forøge selskabets værdi.
Derimod vil en vedtægtsændring, hvor der sker en opdeling i flere anpartsklasser med forlodsret til udbytte ikke medføre en forøgelse af selskabets værdi, hvorfor SKM2010.290V ikke kan tjene som præcedens for nærværende sag.
SKM2014.345LSR, som SKAT også henviser til som eksempel på, at der ikke bestod et retskrav på anvendelsen af formueskattekursen, er heller ikke relevant i forhold til nærværende sag.
I SKM2014.345LSR blev der den 28. juni 2012 stiftet et selskab ved indskud af en virksomhed.
Selskabet blev stiftet med en nominel anpartskapital på kr. 80.000, og ifølge vurderingsberetningen udarbejdet af revisor udgjorde overkursen kr. 94.484.456, hvilket svarer til, at anparterne ved stiftelsen havde en kurs på 118.205.
Den 1. august 2012 solgte stifteren en del af anparterne til sin datter til kurs 5.
Da revisor ganske kort tid forud for salget til datteren havde udarbejdet en vurderingsberetning og fastsat kursen for anparter til 118.205, var der således særlige grunde (omstændigheder) til at fravige værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret.
SKM2014.345LSR kan dermed IKKE tages som udtryk for, at en selskabsretlig disposition altid er særlig omstændighed, som medfører en fravigelse af værdiansættelse efter 1982-cirkulæret. Afgørelsen illustrerer derimod, at en vurderingsberetning udarbejdet af revisor tæt på tidspunktet for gavedispositionen kan begrunde en fravigelse af 1982-cirkulæret.
I nærværende sag er der ikke udarbejdet en vurderingsberetning forud for vedtægtsændringen, hvorfor SKM2014.345.LSR ikke har betydning i forhold til den konkrete situation.
Den tredje og sidste afgørelse SKAT henviser til, hvor der efter SKAT's opfattelse forelå særlige omstændigheder til fravigelse af værdiansættelse efter 1982-cirkulæret, er SKM2015.141LSR.
Denne afgørelse er heller ikke relevant i forhold til den konkrete sag, idet SKM2015.141LSR vedrørte spørgsmålet om værdiansættelsen af en aktiepost ved fraflytning til udlandet og ikke forbindelse med ydelsen af en gave.
Af SKAT'sindstilling udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten er det netop anført, at:
"Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m.og ved gaveafgiftsberegning anvendes ikke ved værdiansættelse af aktier og anparter ved fraflytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38. Der eksisterer ikke et retskrav på, at værdiansættelse af aktier/anparter ved fraflytning skal ske på grundlag af dette cirkulære."
Afgørelsen illustrerer dermed alene, at 1982-cirkulæret ikke finder anvendelse ved fraflytning, og kan derfor ikke tjene som præcedens i nærværende sag, som ikke vedrører fraflytning.
SKAT har ikke henvist til nogen praksis/afgørelser, hvoraf det fremgår, at en selskabsretlig vedtægtsændring er en særlig omstændighed, som kan begrunde en fravigelse af værdiansættelse efter 1982-cirkulæret.
De afgørelser, som SKAT har henvist til illustrerer udelukkende, at hvis der sker en forøgelse af selskabets værdi ved indskud af værdier, eller hvis der udarbejdes en vurderingsberetning i forbindelse med stiftelsen, finder 1982-cirkulæret ikke anvendelse.
Derudover har SKAT henvist til en afgørelse, som vedrører en fraflytningssituation. Dette ses ikke at have relevans, når der i den konkrete sag alene er tale om en ren gavedisposition og ikke en fraflytningssituation.
At værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret i mange tilfælde vil give en lavere værdi og dermed lempeligere beskatning er i sig selv ikkeen særlig grund, hvilket netop underbygges af daværende Skatteminister Ole Stavads svar citeret ovenfor.
Ved styresignal af 5. februar 2015 blev punkt 17 og punkt 18 i 1982-cirkulæret ophævet med virkning samme dag.
I forbindelse med offentliggørelsen af styresignalet blev der udsendt en pressemeddelelse og et faktaark fra Skatteministeriet. Af faktaarket fremgår det, at:
"Skatterådet har desuden i en afgørelse offentliggjort i januar 2015 fastslået, at aktionærer stort set altid har ret til at benytte formueskattekursen på unoterede aktier. Også selvom formueskattekursen ligger langt fra de reelle værdier."
Det må således antages, at Skatteministeriet var enig i, at der forud for ophævelsen af punkt 17 og 18 i 1982-cirkuiæret forelå et retskrav på at anvende formueskattekursen uagtet, at formueskattekursen ligger langt fra de reelle værdier. Dette underbygges også af daværende Skatteminister Benny Engelbrechts svar af 24. februar 2015 på spørgsmål S 718 af 16. februar 2015 fra Brian Mikkelsen. Skatteministeren anførte blandt andet:
"Endelig har Skatterådet ved en afgørelse offentliggjort i januar 2015 fastslået, at skatteyderne stort set altid havde et retskrav på at benytte formueskattekursen til værdiansættelse af unoterede aktier ved en gaveoverdragelse, selv i tilfælde hvor det kunne fastslås, at handelsværdien var meget højere."
Den 8. april 2015 fremsatte Brian Mikkelsen og Mike Legarth et beslutningsforslag (B 160) om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere. I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget bekræftede skatteminister Benny Engelbrecht ovenstående udtalelse i sin ministertale.
Det er hævet over enhver tvivl, at der ved beregning af gaveafgift består et retskrav på at anvende værdiansættelsesmetoden anført i 1982-cirkulæret for dispositioner gennemført før ophævelsen af cirkulæret.
Gaverne blev givet i juni 2014, og 1982-cirkulæret blev ophævet med virkning fra den 5. februar 2015. Derfor er der et retskrav på, at gaveafgiften skal beregnes på baggrund af værdiansættelsesmetoden i 1982-cirkulæret, da gaverne er givet inden ophævelsen af cirkulæret.
Der forligger ingen særlige grunde eller omstændigheder, der taler for, at retskravet om værdiansættelse i henhold til 1982-cirkulæret skal fraviges.
Det eneste SKAT anfører som særlig grund, er den selskabsretlige vedtægtsændring, der blev gennemført forud for gavedispositionerne.
Den selskabsretlige vedtægtsændring har ingen betydning for værdiansættelsen af selskabet, idet selskabets værdi efter gennemførelsen af vedtægtsændringen er den samme som før, og der er isoleret set ej heller sket en formueforskydning ved gennemførelsen af vedtægtsændringen.
I sit forslag til afgørelse anfører SKAT, at det kan udledes af SKM2015.274.SR og SKM2015.375.SR, at ved opdelingen i flere anpartsklasser efterfulgt af en gavedisposition skal værdien af forlodsudbytteretten ansættes til handelsværdien. Som SKAT selv påpeger, er begge afgørelser afsagt EFTER, at punkt 17 og punkt 18 er ophævet. Skatterådet har selvsagt derfor ikke kunne tage stilling til om 1982-cirkulæret finder anvendelse eller ej i de pågældende situationer.
Det virker besynderligt, at SKAT henviser til afgørelser, hvor den aktuelle problemstilling ikke er blevet behandlet netop fordi, at cirkulæret var blevet ophævet på det tidspunkt, hvor Skatterådet tog stilling. Skatterådet har derfor ikke haft anden mulighed end at anføre, at forlodsretten skulle ansættes til handelsværdien. Hvis 1982-cirkulæret ikke var ophævet på tidspunktet, hvor Skatterådet traf sin afgørelse, kunne man overveje om SKAT's meget vidtrækkende fortolkning af de 2 afgørelse var korrekt, men på det foreliggende grundlag er SKAT's fortolkning åbenbar forkert.
Det gøres gældende, at SKAT har en lang administrativ praksis, hvor værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret ikke er blevet anfægtet i sager, hvor senior har gennemført en opdeling i flere aktie-/anparts-klasser med forlodsret til udbytte og efterfølgende overdraget en anpartsklasse til junior ved gave.
Os bekendt findes der ingen offentliggjort praksis, hvoraf det fremgår, at værdiansættelse i henhold til 1982-cirkulæret er afskåret netop fordi, at der er sket en vedtægtsændring, hvor kapitalen opdeles i flere klasser med præferenceudbytterettigheder.
Derimod findes der os bekendt en lang administrativ praksis, hvor SKAT har anerkendt en værdiansættelse i henhold til 1982-cirkulæret i forbindelse med en vedtægtsændring, hvor kapitalen er opdelt i flere klasser med forlodsret til udbytte, og hvor kapitalen med efterstillede udbytterettigheder er blevet overdraget ved efterfølgende gave.
Som eksempel herpå vedlægger vi kopi af SKAT's bindende svar af 14. oktober 2010 i anonymiseret form ...
Af det bindende svar fremgår det, at ejeren af et selskab påtænkte at gennemføre en vedtægtsændring, hvorved der blev udstedt en yderligere aktieklasse, som skulle overdrages til børnene ved gave.
Af SKAT'sbegrundelse fremgår det ..., at:
"Der er tale om en gaveoverdragelse af en stor del af C-aktierne fra far til to døtre. SKAT er enig i, at kursen på aktierne kan fastsættes efter bestemmelserne i cirkulærer 185 af 17. nov. 1982. når der er tale om en gaveoverdragelse mellem far og børn."
Det bindende svar illustrerer med al ønskelig tydelighed, at SKAT har haft praksis for at godkende værdiansættelse i henhold til 1982-cirkulærer selvom der er sket en opdeling af kapitalen i flere klasser med forskellige udbytterettigheder.
Som et andet eksempel vedlægges uddrag af bindende svar ligeledes afgivet af SKAT ...
Af dette bindende svar kan det også udledes, at SKAT har en administrativ praksis om, at en forudgående opdeling af selskabskapitalen i flere klasser med forlodsret til udbytte IKKE medføre, at værdiansættelse efter 1982-cirkulæret er afskåret - tværtimod godkender SKAT netop værdiansættelsen efter 1982-cirkulæret uagtet, at der er sket en forudgående opdeling i flere anpartsklasser med forlodsret til udbytte.
På den baggrund er det vores klare opfattelse, at SKAT's afgørelser af 22. september 2015 er forkerte og skal ændres i overensstemmelse med nedlagte påstand.”
Til støtte for anbringendet har klagerens repræsentant bl.a. videre på kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at der er anmodet om aktindsigt hos SKAT og Skatteministeriet i akter vedrørende ændringen pr. 5. februar 2015 af værdiansættelsescirkulæret. I den forbindelse har de klaget flere gange til Folketingets Ombudsmand og fået mere aktindsigt.
Under kontormødet fremlagde de bl.a. kopi af ”Early warning vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier ved gave- og arveoverdragelse” af 15. januar 2015. De anførte bl.a., at det fremgår af side fem i notatet, at Skatterådet den 26. august 2014 har truffet afgørelse om, at 1982-cirkulæret – bortset fra specielle situationer med nystiftede selskaber – giver et retskrav på brug af skattekursen. Denne afgørelse ses imidlertid ikke at være offentliggjort, hvilket kan undre, da udgangspunktet er, at alle Skatterådets afgørelser offentliggøres. SKAT har benægtet, at Kammeradvokaten har udarbejdet et notat om det. De har dog en stærk formodning om, at det ikke er rigtigt, bl.a. da en medarbejder fra SKAT har oplyst, at Kammeradvokaten har udarbejdet et notat. På side fem i early warning notatet er der en sort markering efter Skatterådet, hvilket kunne dække over Kammeradvokaten.
De anførte bl.a. yderligere, at Skatteankestyrelsen i medfør af officialmaximen er forpligtet til at oplyse sagen, herunder at oplyse praksis. De opfordrede derfor til, at Skatteankestyrelsen til brug for sagens behandling anmoder SKAT om at udlevere Skatterådet bindende svar af 26. august 2014, notat fra Kammeradvokaten og early warning-notatet i sin helhed med bilag.
De anførte bl.a. videre på kontormødet, at der udover det ikke-offentliggjorte bindende svar fra Skatterådet af 26. august 2014 findes en række bindende svar fra SKAT, hvor formueskattekursen er godkendt ved gaveoverdragelser af aktier i selskaber med forskellige aktieklasser som her.
Efter kontormødet har klagerens repræsentant fremsendt yderligere til støtte for anbringendet. Det fremgår heraf bl.a.:
”I fortsættelse af møde afholdt 7. februar 2018 fremsendes som vedhæftet følgende materiale:
| • | Aktliste fra Skatteministeriet. |
| • | Akt nr. 1 – Early Warning om værdiansættelse af unoterede aktier. |
| • | Akt nr. 2 – Intern mail: Om formueskattekursen er omfattet af en politisk aftale – indeholder faktiske oplysninger, som fremgår af sidste afsnit i Skatteministeriets svar til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål nr. 471 af 11. februar 2015. |
| • | Akt nr. 4 – Mailudveksling med SKAT: Praksis om brug af formueskattekursen. |
| • | Akt nr. 9 – Forelæggelse for regeringens økonomiudvalg: Aktieoverdragelser. |
| • | Akt nr. 9 a – Bilag til akt nr. 9: Notat om early warning vedrørende værdiansættelse af unoterede aktier ved gave- og arveoverdragelse. |
Der er markeret et par steder med en blå mærkat, som du meget gerne må se nærmere på.
Vi klagede den 19. oktober 2016 til SKAT over, at vores anmodning om aktindsigt i akt nr. 3 og 4 ikke var imødekommet.
Den 18. november 2016 videresendte SKAT klagen til Skatteankestyrelsen, hvorefter vi fik aktindsigt i akt nr. 4.
Såfremt Skatteankestyrelsen under sagens behandling (jeres sagsnr. [...]) fik udleveret akt nr. 3, bedes I venligst, i henhold til official maximen, tage denne akt med i jeres vurdering.
Akt nr. 3 er i aktlisten beskrevet som en Intern mail vedr. orientering om skatterådsafgørelse om formueskattekursen.
Som nævnt har vi klaget til Folketingets Ombudsmand over, at vi ikke har fået fuld aktindsigt i dokumenterne omfattet af Skatteministeriets aktliste, men at der er ekstrahering...”
Bemærkninger til sagsfremstilling og forslag til afgørelse
Under klagesagsbehandlingen er klagerens repræsentant kommet med yderligere bemærkninger i forlængelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Af disse fremgår bl.a. følgende:
”Betydningen af forslaget til afgørelse - hjemvisning?
Umiddelbart er det ikke klart for os, hvordan forslaget til afgørelse skal forstås, hvorfor Skatteankestyrelsen bedes oplyse, om forslaget er en hjemvisning til SKAT?
Såfremt der er tale om en hjemvisning til SKAT, syntes dette ikke umiddelbart at være i overensstemmelse med reglerne i Skatteforvaltningsloven, hvorfor Skatteankestyrelsen bedes oplyse, hvori der er hjemmel til at hjemvise klagesager som denne til fornyet behandling hos SKAT?
Det er umiddelbart vores opfattelse, at en afgørelse om hjemvisning kun bør finde anvendelse såfremt:
| 1. | Der er begået alvorlige formelle fejl ved behandlingen i første instans, eller |
| 2. | Der er fremlagt nye faktuelle oplysninger, som første instans ikke har haft mulighed for at gøre sig bekendt med, hvorfor en afgørelse i klageinstansen kan anses som første materielle prøvelse, der dermed vil afskære muligheden for en administrativ klageadgang |
At der kun ske afgørelse om hjemvisning ved alvorlige formelle fejl, fremgår af afsnit A.A.10.2.5 i Den Juridiske Vejledning, hvori det er anført, at:
"Ved hjemvisning forstås det forhold, at en appelinstans finder en underordnet myndigheds afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.
Der er ikke en lovfæstet pligt for en appelinstans til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og appelinstansen kan vælge at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling."
Det fremgår ikke af sagsfremstillingen eller forslaget til afgørelse, at SKAT skulle have begået alvorlige formelle fejl, hvorfor afgørelsen om hjemvisningen ikke kan skyldes dette forhold.
Selv hvis SKAT skulle have begået alvorlige formelle fejl, er det vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ikke er forpligtet til at hjemvise, idet Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten kan "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling, jf. citatet ovenfor, og vi anmoder i så fald om en intensiv realitetsbehandling.
Derudover er der ikke fremlagt nye faktuelle oplysninger under klagesagen, som SKAT ikke var i besiddelse af forinden, at SKAT traf sin afgørelse den 22. september 2017. Der kan derfor ej heller ske hjemvisning med henvisning til, at der er fremlagt nye oplysninger.
Sagen bør således ikke hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Betydning af Boafgiftsloven § 27 i forhold til forslaget til afgørelse
Såfremt forslaget uagtet ovenstående påtænkes fastholdt, henledes opmærksomheden på, at SKATefter Boafgiftsloven § 27 er afskåret fra at ændre værdiansættelsen, idet der er forløbet mere end 6 måneder, og der os bekendt ikke er nogle lovhjemmel til at suspendere denne frist i Boafgiftsloven.
Det vil således ikke være muligt for SKAT at gennemføre en ændring af værdiansættelsen, såfremt klagen blev hjemvist.
Sagsbehandlingstiden
Såfremt klagesagen hjemvises, og SKAT uagtet fristreglen i Boafgiftsloven § 27 træffer en ny afgørelse om at ændre værdiansættelsen, vil en sådan afgørelse naturligvis blive påklaget på ny, hvorfor Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten endnu en gang vil skulle behandle samme sag.
Alene af den grund virker det uforståeligt, at Skatteankestyrelsen indstiller til at sagen skal hjemvises, da dette blot vil medføre yderligere arbejde og sagsbehandlingstid for både Klager, SKAT og Skatteankestyrelsen.
Henset til at sagsbehandlingstiden hos Skatteankestyrelsen, der indtil videre har været næsten 3 år, og henset til at sagsbehandlingstiden for de klager, som indleveres til Skatteankestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke er mindre, må det formodes, at nærværende sag tidligst kan forventes afsluttet 2021, hvis sagen bliver hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.
En sagsbehandlingstid på over 5 år syntes fuldstændig urimelig og under al kritik - særligt henset til, at Landsskatteretten på nuværende tidspunkt bør være i stand til at træffe en materiel afgørelse, og ikke blot hjemvise sagen.
Udtalelse om medholdsgrad
Skatteankestyrelsen bedes straks meddele, i hvilket omfang den påtænkte afgørelse anses for at give klager medhold, jf. Skatteforvaltningsloven § 56, således at det kan vurderes, om klager kan forvente fuld omkostningsgodtgørelse.
Fremlagt aktindsigtsmateriale i forbindelse med kontormøde afholdt den 7. februar 2018
I forbindelse med kontormødet afholdt den 7. februar 2018 fremlagde vi en del materiale, som vi havde fået aktindsigt hos SKATog Skatteministeriet, som netop underbygger, at der består et retskrav på at kunne anvende formueskattekursen.
Dette materiale vedrører ikke sagens faktiske forhold, men er alene fortolkningsbidrag til spørgsmålet om, hvorvidt der er et retskrav på anvendelse af formueskattekursen.
Uagtet at vi under kontormødet drøftede materialet indgående, er materialet samt vores bemærkninger til materialet ikke umiddelbart medtaget i sagsfremstillingen samt forslaget til afgørelsen. Der anmodes om at materialet samt vore bemærkninger indarbejdes i sagsfremstillingen, og at Skatteankestyrelsen kommenterer herpå, således at Landsskatteretten kan gøres bekendt hermed...”
”... Skatteankestyrelsen er underlagt officialprincippet, hvorfor Skatteankestyrelsen har ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse i klagesagen. Dette indbefatter, at Skatteankestyrelsen skal tage stilling til om Boafgiftsloven § 27 har betydning for, om sagen i det hele taget kan hjemvises, idet 6 måneders fristen i den dagældende Boafgiftsloven § 27 er absolut.
...
Da SKAT traf sine afgørelser den 22. september 2015 fandt SKAT, at sagerne var tilstrækkeligt oplyst, og at der ikke var behov for at fremsætte krav om yderligere oplysninger.
SKAT (eller Skatteankestyrelsen) har ikke fremsat krav om yderligere oplysninger siden afgørelsen blev truffet. Derfor er fristen ikke suspenderet, idet der er forløbet mere end 6 måneder siden SKAT sidst fremsatte krav om yderligere oplysninger.
Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen kan ej heller anses for at have suspenderet fristen.
I SKM2001.380.LSR fandt Landsskatteretten, at fristen i Boafgiftsloven for SKAT til at fremsætte påkrav om yderligere oplysninger er absolut uagtet, at en gaveanmeldelse ikke var indgivet rettidigt.
Landsskatteretten konkluderede, at fristen for SKAT til at ændre værdiansættelsen skal løbe fra det tidspunkt, hvor gaveanmeldelsen er modtaget uagtet, at gaveanmeldelsen eventuelt måtte være indgivet for sent i forhold til Boafgiftsloven § 26, stk. 1.
Fristen i Boafgiftsloven § 27, stk. 2 er absolut, og SKAT er således afskåret fra at ændre værdiansættelsen selvom sagen skulle hjemvises fra Landsskatteretten til SKAT. Det giver således ingen mening, hvis sagen hjemvises. SKATkan således ikke træffe en fornyet afgørelse.
At Skatteankestyrelsen skal tage stilling til betydningen af Boafgiftsloven § 27 underbygges af, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse af 19. maj 2014 (2014-6) fandt, at det er det principielle udgangspunkt, at klageinstansen skal træffe den materielt rigtige afgørelse, og at Landsskatteretten ikke kan undlade at tage stilling om fristregler var overholdt.
Derfor skal Skatteankestyrelsen naturligvis tage stilling til om en hjemvisningsafgørelse vil være i strid med den absolutte frist i Boafgiftsloven § 27.
Jeg forstår, at Skatteankestyrelsen nu udførligt vil inddrage og kommentere på de forhold, som er fremført i mit brev af 14. august 2018 samt kontormødet den 7. februar 2018 og under telefonmødet den 20. august 2018 sammen med indholdet af nærværende og indarbejdet dette i sin indstilling til Landsskatteretten.
...”
Hvad angår spørgsmålet om Landsskatterettens anvendelse af § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten, har klagerens repræsentant bl.a. telefonisk anført, at bestemmelsen ikke har hjemmel i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 4, og derfor ikke kan anvendes.
Retsmøde den 26. juni 2020
Repræsentantens bemærkninger
På det afholdte retsmøde anførte klagerens repræsentant vedrørende formalia, at man er enig i, at fristen efter den dagældende boafgiftslov § 27, stk. 2, ikke er sprunget. Vedrørende værdiansættelsen af de overdragne anparter anførte han bl.a. yderligere, at han opfatter kontorindstillingen som medhold. Der er i sagen allerede udarbejdet en talmæssig opgørelse efter 1982-cirkulæret, hvor der er taget højde for den forlods udbytteret, og det giver derfor ikke mening at hjemvise sagen med hensyn til det spørgsmål, medmindre man mener, at værdien af den forlods udbytteret ikke er kurs 100. På retsmødet fremlagde han en kopi af den beregning af skattekursen, de har udarbejdet under sagens behandling i SKAT, hvor værdien af den forlods udbytteret for B-anparterne er opgjort til 200 mio. kr. På retsmødet anmodede repræsentanten tillige Skattestyrelsen om at forholde sig hertil.
Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsen indstillede, at den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse med kontorindstillingen. Man henviste til SKM 2018.508.LSR og anførte, at der i den sag skete hjemvisning. Nærværende sag er sammenlignelig hermed, og når sagen er hjemvist, vil der ske en ny vurdering efter SKM 2018.41.HR, hvor Højesteret udtaler, at 1982-cirkulæret ikke kan anvendes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 1982-cirkulæret er derfor alene et udgangspunkt.
Landsskatterettens afgørelse
Formalia
Den dagældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, har følgende ordlyd:
”Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysninger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over 6 måneder fra anmeldelsens modtagelse.”
Det fremgår, at SKAT modtog gaveanmeldelsen den 16. september 2014, og at SKAT ved brev af 4. marts 2015 anmodede om yderligere oplysninger i sagen. SKAT anmodede herved bl.a. om en opgørelse af Selskabets markedsværdi opgjort efter nærmere angivne principper, og om beregninger, der viser den værdi af Selskabet, der fremgår af vedtægternes § 10, stk. 3 (skattekursen). Endvidere anmodede SKAT om oplysninger om transaktioner foretaget i juli og august 2014, jf. vedtægternes § 10, stk. 5.
Retten finder, at SKAT ikke på tidspunktet for modtagelsen af gaveanmeldelsen var i besiddelse af det materiale, der var fornødent for, at SKAT kunne tage stilling til værdiansættelsen. Retten finder således bl.a., at en opgørelse over skattekursberegningen er relevant for en stillingtagen til værdien, hvilket tillige gælder oplysningerne om transaktioner i juli og august 2014.
Der er derfor ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig som følge af en overskridelse af fristen i den dagældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2.
Ansættelsen af værdien af de overdragne anparter
Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:
”§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.”
Af den dagældende bestemmelse i pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår bl.a. følgende:
”...
Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen...”
Der er senest fastsat nærmere retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier i Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, idet formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997.
De på tidspunktet for gaven relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKATs meddelelse af 5. november 2013, offentliggjort i SKM 2013.781.SKAT.
Af Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. tillige i det væsentligste SKM 2013.781.SKAT, fremgår bl.a. følgende:
”...
Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på formuekursfastsættelsen, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse.
...”
Det følger af praksis, at værdien af anparterne som udgangspunkt kan ansættes ud fra formueskattekursreglerne i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT, såfremt der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ved stedfundne handler, der må anses for egnede som udtryk for handelsværdien. Der kan fra praksis bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000.685.LSR. Her fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis.
Det bemærkes i den forbindelse bl.a., at stedfundne handler ikke nødvendigvis er begrænset til de aktier eller anparter, der skal værdiansættes. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2008, offentliggjort i SKM 2008.596.LSR. I denne afgørelse fandt Landsskatteretten, at handelsværdien af nogle datterselskabsaktier skulle indgå ved kursfastsættelsen af aktierne, bl.a. da handelsværdien af datterselskabsaktierne var parterne bekendt ved gaveoverdragelsen.
Det følger endvidere af praksis, at skattekursen ikke kan anvendes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Fra praksis kan bl.a. henvises til SKM 2010.290.VLR, hvor landsretten lagde vægt på oplysninger om værdien af et apportindskud i selskaberne, og til SKM 2014.345.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet kort tid forinden var stiftet til kurs 118.205.
Såfremt et selskabs kapital er opdelt i forskellige aktieklasser, skal der foretages en konkret vurdering af, om de forskellige rettigheder har indflydelse på værdifastsættelsen af aktierne i de respektive aktieklasser. Såfremt det er tilfældet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse, jf. Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, således at aktiekurserne for de respektive aktieklasser korrigeres for værdien af de pågældende rettigheder. Fra Landsskatterettens praksis kan henvises til afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, offentliggjort på www.afgoerelsesdatabasen.dk.
Det fremgår, at SKAT ved fastsættelsen af værdien af de overdragne anparter ikke har anvendt ovennævnte retningslinjer, men i stedet har anvendt en kursberegning, der er foretaget med udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-09.
Retten bemærker hertil indledningsvis, at det af TSS-cirkulære 2000-09 fremgår, at cirkulæret alene finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Da overdragelsen er omfattet af dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, finder TSS-cirkulære 2000-09 hverken helt eller delvist anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Hvad angår SKATs henvisning til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. oktober 2004, offentliggjort i SKM 2004.416.LR, bemærker retten, at ovennævnte praksis om værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, ved gaveafgiftsberegning ikke kan anses for ændret hermed allerede under hensyn til, at Ligningsrådet ved afgørelsen ikke tog stilling til en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Hvad angår SKATs henvisning til Skatterådets afgørelser af 24. marts og 8. juni 2015, offentliggjort i henholdsvis SKM 2015.274.SR og SKM 2015.375.SR, bemærker retten, at de ikke vedrørte et spørgsmål om værdiansættelse efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Den omstændighed, at de overdragne C-anparter ikke er tildelt samme rettigheder som de øvrige anparter, og at B-anparterne bl.a. i forhold til C-anparterne er tildelt en forlods udbytteret, indebærer endvidere ikke isoleret set, at værdien af den samlede aktiekapital ikke kan ansættes ud fra dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten derfor, at SKAT ikke har godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af de omhandlede anparter ikke kan tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. TfS 1997.599 SKM og SKM 2013.781.SKAT.
Retten finder således, at det ikke ved den påklagede afgørelse er godtgjort, at der er grundlag for at fravige dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 med dertil hørende praksis og for i stedet helt eller delvist at ansætte værdien skønsmæssigt efter TSS-cirkulærerne 2000-09/10 eller på anden vis. SKM 2018.41.HR, som Skattestyrelsen har henvist til, fører således ikke til et andet resultat.
SKAT har imidlertid ved den påklagede afgørelse ikke i sin helhed foretaget en prøvelse af den af repræsentanten fremlagte opgørelse af Selskabets værdi efter dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 med dertil hørende praksis om værdiansættelse ved gaveoverdragelser.
Ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital må der derfor først ses på, om der har været omsætning af anparterne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelsessum kan anses som udtryk for handelsværdien af anparterne. Er det tilfældet, ansættes værdien til den anvendte overdragelsessum.
Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund, jf. herved bl.a. den praksis, der er nævnt ovenfor. Såfremt sådanne særlige omstændigheder f.eks. i form af stedfundne værdiansættelser ved stiftelse eller apportindskud m.v. åbenbart må anses for mere egnede som udtryk for handelsværdien af anparterne, anvendes disse værdier i stedet, jf. SKM 2010.290.VLR og SKM 2014.345.LSR.
Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdien af de overdragne anparter fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen, som fremgår af afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen fra 1996, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT. Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne C-anparter skal dog endvidere reguleres for værdien af den forlods udbytteret, der er tillagt B-anparterne, jf. herved Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, som nævnt ovenfor. I forlængelse af det af repræsentanten på retsmødet anførte herom bemærkes, at retten ikke herved finder anledning til at ændre den værdi, som både repræsentanten og SKAT ved den påklagede afgørelse har lagt til grund. Reguleringen skal således ske med den værdi, som både repræsentanten og SKAT ved den påklagede afgørelse allerede har lagt til grund.
Hvad angår værdien af kapitalandelene i Selskabets datterselskaber bemærkes det, at ovennævnte om stedfundne omsætninger m.v. tillige gælder ved fastsættelsen af værdien af kapitalandele i datterselskaber, jf. SKM 2008.596 LSR som nævnt ovenfor.
Retten finder, at det af repræsentanten fremlagte aktindsigtsmateriale og det anførte i den forbindelse ikke kan føre til et andet resultat. Det bemærkes herved bl.a., at der ved afgørelsen ikke lægges afgørende vægt på afgørelser fra Skatterådet eller SKAT.
Den påklagede afgørelse ændres derfor således, idet det herved overlades til Skattestyrelsen at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter i overensstemmelse med ovenstående anvisninger, jf. § 12, stk. 4, i forretningsorden for Landsskatteretten (bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013). Der skal således ikke ske en ny vurdering efter SKM 2018.41HR som anført af Skattestyrelsen.
Retten finder, at det af repræsentanten anførte om rækkevidden af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 4, og om fristen i boafgiftslovens § 27 ikke kan føre til et andet resultat. Det bemærkes herved bl.a., at § 12, stk. 4, i forretningsorden for Landsskatteretten må anses at vedrøre et spørgsmål om Landsskatterettens behandling af klager, og at boafgiftslovens § 27 ikke regulerer Landsskatterettens mulighed for at træffe afgørelse uden en beløbsmæssig opgørelse i henhold til § 12, stk. 4, i forretningsorden for Landsskatteretten.