Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2011

Personlig indkomst

Yderligere løn

340.403 kr.

0 kr.

0 kr.

2012

Personlig indkomst

Yderligere løn

425.340 kr.

0 kr.

425.340 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været direktør i [virksomhed1] ApS fra den 14. april 2003 til den 23. november 2012 og fra den 22. juli 2013 til den 25. august 2014. Selskabet er stiftet den 19. marts 2003 af [person1], som efter det oplyste er klagerens tidligere samlever. Gennem datterselskabet, [virksomhed2] ApS, har klageren og hans tidligere samlever drevet en café. Der er afsagt konkursdekret over [virksomhed1] ApS den 24. oktober 2014, og selskabet er den 8. marts 2016 tvangsopløst efter konkurs.

Det fremgår af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for 2010-2012, at klageren har haft en mellemregning med selskabet. Der er ikke udarbejdet årsrapport for 2013.

Mellemregningen mellem klageren og selskabet har udgjort følgende:

2010

0 kr.

2011

340.403 kr.

2012

765.743 kr.

Ifølge R75 har klageren i 2011 haft en formue på 1.253 kr. som udelukkende har bestået af et bankindestående. Derudover har han modtaget pensionsudbetalinger på samlet 95.421 kr.

Ifølge R75 har klageren i 2012 haft en formue på 4.472 kr. som udelukkende har bestået af et bankindestående. Derudover har han modtaget pensionsudbetalinger på samlet 131.769 kr.

Ifølge R75 er der i 2012 beregnet ejendomsværdiskat af en ejendom i Sverige tilhørende klageren. Beregningsgrundlaget er anført til 686.000 kr.

Der er efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i sagen fremlagt yderligere materiale.

Det er oplyst, at klageren ejer et sommerhus i Sverige. Der er fremlagt købsaftale af 21. maj 2004, hvoraf fremgår, at købesummen for sommerhuset har været 725.000 SEK. Det fremgår af udskrifter fra klagerens konto i [finans1] af 13. oktober 2011 og 15. januar 2012, at der har været en gæld i sommerhuset på 543.750 SEK.

Der er desuden fremlagt vurdering af 20. januar 2014 foretaget af [virksomhed3], hvor sommerhuset er vurderet til at have en handelsværdi på 1.450.000 SEK. Det fremgår desuden af vurderingen, at den svenske offentlige ejendomsvurdering fra 2014 udgjorde 677.000 SEK (575.179 DKK). Der er fremlagt endnu en vurdering fra samme mægler af 18. maj 2018, hvor sommerhuset er vurderet til at have en handelsværdi i 2012 mellem 1.600.000 SEK og 1.700.000 SEK.

Det er oplyst, at klageren har pensionsmidler i [finans2] og [finans3]. Der er fremlagt mail af 7. marts 2018, hvoraf fremgår, at klageren pr. 1. januar 2011 har haft en ratepension på 131.414 DKK og en kapitalpension på 42.671 DKK i [finans2]. Der er fremlagt totaloversigt over klagerens pensionsdepoter i [finans2] pr. 28. december 2012, hvoraf fremgår, at det samlede depot i [finans2] udgjorde 241.986 kr.

Der er fremlagt udskrift fra [finans3], hvor det fremgår, at klageren herudover har haft et pensionsdepot pr. 1. januar 2013 på 67.824 DKK.

Det er desuden oplyst, at klageren i 2015 har solgt en andel af sine anparter i [virksomhed4] ApS, som han ejer indirekte gennem [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] ApS og [virksomhed4] ApS er stiftet henholdsvis den 30. april 8. 2015 og den 8. maj 2015. Der er fremlagt overdragelsesaftale af 5. maj 2015. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed5] ApS har solgt 50 % af anpartskapitalen til [person2] og [person3] for 2.800.000 kr.

Det er oplyst af klagerens repræsentant, at mellemregningen er nedbragt i 2013 ved aftale mellem klageren og hans tidligere samlever. Der er fremlagt aftale af 13. februar 2013 mellem klageren og hans tidligere samlever, der efter det oplyste er udarbejdet i forbindelse med parternes samlivsophævelse og vedrører opdeling af aktiver m.v. mellem parterne. Det fremgår af aftalen, at klageren får overdraget alle anparterne i [virksomhed1] ApS mod samtidig overdragelse af datterselskabsaktierne til hans tidligere samlever. Det fremgår desuden, at hans tidligere samlever skal overtage en gæld på 750.000 kr., som er optaget i [finans4] mod sikkerhed i anparterne i [virksomhed2] ApS.

Der er fremlagt afslutningsbalance af 30. juni 2014 for [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår at mellemregningen med klageren er nedbragt til 4.539 kr. Afslutningsbalancen er udskrevet den 11. marts 2015.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 14. april 2015 og 7. juli 2015, mens afgørelsen er truffet den 7. august 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 340.403 kr. og 425.340 kr. for indkomstårene 2011 og 2012.

Som begrundelse, er anført:

”Lånet til dig har udviklet sig således:

2010 - saldo

0 kr.

2011 - saldo

340.403 kr.

2012 - saldo

765.743 kr.

SKAT har i skrivelse dateret den 18. marts 2015 bedt dig om at dokumentere indfrielse af restgælden på 765.743 kr. til selskabet, ligesom forholdet også har været drøftet i telefonsamtaler med dig den 12. februar 2015 og den 25. februar 2015. Dette har indtil nu været forgæves.

SKAT har flere gange bedt dig eller din revisor dokumentere, hvem der har fået udbetalt 150.000 kr. i B-indkomst jf. afslutningsbalance pr. 30. juni 2014 ligesom SKAT gerne vil have tilsendt afslutningsbalance for 2013. Dette har indtil nu været forgæves.

SKAT er herefter af den opfattelse, at du er almindelig indkomstskattepligtig af de 765.743 kr. hvoraf de 340.403 kr. beskattes i 2011 og de 425.340 kr. beskattes i 2012, efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c som løn til dig. Løn beskattes som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3.

SKAT er af den opfattelse, at du er omfattet af personkredsen nævnt i skattekontrollovens § 3 B, idet du har været kæreste med hovedanpartshaver samt boet sammen med hende i perioden fra den 28. juli 2006 til den l. december 2013.

Der henvises til RR.2014.08.0016 punkt 3 hvoraf blandt andet følgende fremgår: Kredsen af personer, som selskabet ikke må låne til, udvides yderligere, idet ægtefæller, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn og andre, der står aktionærer og ledelsesmedlemmer særligt nær, også vil være omfattet af aktionærlånsforbuddet. Særligt nærtstående vil typisk omfatte samlevere og søskende, men kan efter omstændighederne også omfatte andre, hvis lånet netop ydes som følge af relationer.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Da du er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B, og der således i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Se også afgørelse fra Højesteret SKM2012.92.HR.

Derfor agter SKAT at forhøje din skattepligtige indkomst således:

Indkomståret 2011: Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS

340.403 kr.

Indkomståret 2012: Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS

425.340 kr.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2012 fremgår det, at der er et ulovligt lån til selskabets direktør [person4] på 765.743 kr. hvoraf 120.000 kr. er afsat som skyldig løn.

SKAT har konstateret, at selskabet ikke har indberettet lønnen til e-indkomst, hvorved beløbet aldrig er kommet med på din årsopgørelse.

SKAT har ved flere lejligheder bedt dig om at dokumentere påstanden om, at beløbet i alt væsentlighed er tilbagebetalt til selskabet. Ligeledes har SKAT bedt om at tå dokumenteret, hvem der har fået de 150.000 kr. i B-indkomst som er bogført i 2014 regnskabet, og om der er bogført tilsvarende beløb i regnskabsåret 2013.

SKAT har aldrig modtaget denne dokumentation.

Herfor er SKAT af den opfattelse, at du er almindelig indkomstskattepligtig af de hævede beløb på i alt 765.743 kr. fordelt med 340.403 kr. i 2011 og 425.340 i 2012 og at beløbene beskattes som lønindtægt for dig med ovenstående begrundelser. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst skal nedsættes med 340.403 kr. og 425.340 kr. for indkomståret 2011 og 2012.

Til støtte herfor, er gjort gældende:

”Det er dokumenteret via den vedlagte afslutningsbalance pr. 30/6 2014 for selskabet, at mellemværendet kun udgjorde 4.539, 11 kr. pr. 30. juni 2014. Endvidere er det dokumenteret via den vedlagte aftale indgået mellem [person1] og [person4], om opdeling af aktiver m.v., at [person1] overtog 750.000 kr. af den i [finans4] optagne gæld. Det er derfor vores opfattelse, at det opståede mellemværende i al væsentlighed er indfriet via denne overførsel af gæld til privatregi. Endvidere har [person1] d. 1. oktober 2015 bekræftet, at hun har overtaget gælden til [finans4] i forbindelse med den indgået aftale om bodeling.

Ved lov nr. 926 af 18. september 2012 er der indført beskatning af visse aktionærlån, der ydes fra og med den 14. august 2012. Aktionærlån, optaget før den 14. august 2012, er ikke omfattet af de nye regler. Det betyder imidlertid ikke, at et aktionærlån, der er optaget før den 14. august 2012 ikke kan blive udsat for beskatning. Efter gældende domstolspraksis kan et aktionærlån beskattes, hvis aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet eller stille betryggende sikkerhed. Bedømmelsen af hovedaktionærens "solvens" skal ske ud fra forholdene på lånetidspunktet. Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales.

Det er derfor vores primære påstand, at [person4] ikke skal beskattes af mellemværendet med selskabet [virksomhed1] ApS, da det både anses for dokumenteret, at mellemværendet er indfriet, samt at der endvidere ikke ses at være hjemmel til at foretage en lønbeskatning heraf.

Det fremgår som anført ovenfor af en note til årsrapporten for 2012, at [person4] har lånt 765.743 kr. af selskabet, hvoraf 120.000 kr. er afsat som skyldig løn. Under hensyntagen til det anførte i noten er det derfor vores sekundære påstand, at [person4] ikke skal beskattes af noget beløb for indkomståret 2011 og kun beskattes af 120.000 kr. for indkomståret 2012.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført:

”Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at lån, der er opstået ved, at direktøren løbende har hævet beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendes i skattemæssig henseende, når direktøren er solvent. Hvis det derimod efter en samlet bedømmelse af direktørens økonomiske forhold må antages, at direktøren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne anses for overgået til direktøren på hævetidspunktet som skattepligtig indkomst.

Skatteankestyrelsen anfører, at [person4]s formue opgjort på baggrund af R75 kan opgøres til henholdsvis 1.253 kr. i 2011 og 4.472 kr. i 2012. På dette grundlag anser Skatteankestyrelsen derfor ikke [person4] for at være solvent, da hans formue baseret på oplysninger fra R75 ikke har haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet, og han har efter Skatteankestyrelsens opfattelse herefter ikke været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne. Det er derfor Skatteankestyrelsens opfattelse, at hævningerne anses for tilgået [person4] som yderligere løn.

Vi er ikke enige i, at [person4] ikke var solvent på de angivne tidspunkter. Skatteankestyrelsen anfører, at de har opgjort [person4]s formue i 2011 og 2012 på baggrund af oplysninger, der fremgår af oplysninger fra hans R75. I de opgjorte formuer er derfor ikke taget højde for, at [person4] ejede et sommerhus i Sverige beliggende [adresse1] i [by1]. Sommerhuset blev købt i maj 2004 for 725.000 SEK. (købsaftale vedlagt som bilag 1). I 2011 og 2012 var der en gæld i sommerhuset på 543. 750 SEK (Udskrifter fra [finans5] vedlagt som bilag 2). [person4] fik januar 2014 vurderet sommerhusets værdi til at være 1.450.000 kr. (kopi af salgsvurdering fra [virksomhed3] vedlagt som bilag 3). I januar 2014 havde [person4] derfor en friværdi i sommerhuset på cirka 1.000.000 SEK. I beregningerne af [person4]s formue i henholdsvis 2011 og 2012 er der ikke taget højde for, at [person4] derfor havde en væsentlig friværdi i sommerhuset, og alene af den grund var han derfor solvent og var derfor i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne.

Endvidere havde [person4] i 2011 og 2012 et pensionsdepot i [finans2] på cirka 175.000 kr. (kopi af e-mail af 7. marts 2018 fra [finans2] er vedlagt som bilag 5) og et pensionsdepot i [finans3] pension på cirka 70.000 kr. ultimo 2012 (kopi af depotregnskab fra [virksomhed6] er vedlagt som bilag 6). Disse er heller ikke medtaget i vurderingen af, om [person4] var solvent på lånetidspunkterne.

Endelig er der i vurderingen af [person4]s solvens i 2011 og 2012 ikke taget højde for, at [person4] havde værdier i virksomheden [virksomhed4]. Til illustration af virksomhedens værdi solgte [person4] i 2015 via [virksomhed5] ApS 50 % af anparterne i [virksomhed4] ApS for 2.800.000 kr. (kopi af overdragelsesaftale vedlagt som bilag 4). [virksomhed4] ApS havde således en samlet værdi på 5.600.000 kr. i 2015. I beregningerne af [person4]s formue i henholdsvis

2011 og 2012 er der heller ikke taget højde for, at [person4] derfor havde en væsentlig værdi i virksomheden [virksomhed4], og derfor også af denne grund var solvent på lånetidspunkterne.

Som anført af Skatteankestyrelsen skal bedømmelsen af hovedaktionærens solvens ske ud fra forholdene på lånetidspunktet. Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales. Det er derfor vores opfattelse, at der med den nu fremlagte dokumentation er dokumenteret, at [person4] var solvent på de angivne lånetidspunkter, og at der derfor ikke er hjemmel til at beskatte [person4].

Endvidere anfører Skatteankestyrelsen, at det ikke af den fremlagte aftale af 13. februar 2013 eller afslutningsbalance af 30. juni 2014 er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at mellemregningen efterfølgende er nedbragt ved den tidligere samlevers overtagelse af gælden. Det fremgår klart, at den tidligere fremsendte afslutningsbalance pr. 30/6-2014 for selskabet, at mellemværendet kun udgjorde 4.539, 11 kr. pr. 30. juni 2014. Endvidere er det dokumenteret via den vedlagte aftale indgået mellem [person1] og [person4], om opdeling af aktiver m.v., at [person1] overtog 750.000 kr. af den i [finans4] optagne gæld. Det er derfor vores opfattelse, at det opståede mellemværende i al væsentlighed er indfriet via denne overførsel af gæld til privatregi. Endvidere har [person1] d. 1. oktober 2015 bekræftet, at hun har overtaget gælden til [finans4] i forbindelse med den indgået aftale om bodeling. Vi er derfor heller ikke enig i, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at mellemregningen efterfølgende er nedbragt ved den tidligere samlevers overtagelse af gælden.

Det er derfor fortsat vores påstand, at [person4] ikke skal beskattes af mellemværendet med selskabet [virksomhed1] ApS. Vi skal derfor bede Landsskatteretten om at revurdere Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

Vedrørende indkomståret 2011 - forældelse

Skatteankestyrelsen indstiller, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 340.403 kr.

Som begrundelse anfører Skatteankestyrelsen, at klagerens ordinære ansættelsesfrist er overskredet for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Skatteankestyrelsen anfører endvidere, at klageren ikke er omfattet af den forlængede ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da klageren ikke kan anses for omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B.

SKAT Jura kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for indkomståret 2011.

Vedrørende indkomståret 2012 – Hævninger på mellemregningskontoen

Skatteankestyrelsen indstiller, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 425.340 kr.

Skatteankestyrelsens anfører som begrundelse, at klageren må anses for at have været solvent på lånetidspunkterne i 2012, idet klageren bl.a. har fremlagt dokumentation for at eje et sommerhus i Sverige samt andre pensionsdepoter i [finans2] og [finans3].

SKAT Jura er ikke enig heri. Det er SKATs opfattelse, at klageren var insolvent på lånetidspunktet.

SKAT Jura har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

Efter praksis kan lån (optaget før 14. august 2012), der opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, alene anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod må antages, at aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. Dette forudsætter dog, at aktionæren udfører arbejde for selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne betragtes som maskeret udbytte.

Det fremgår af retspraksis, at solvensbetragtningen kan overføres til tilfælde, hvor mellemværendet er opstået på baggrund af, at låntager har domineret selskabet på en sådan måde, og at der har været en sådan sammenblanding af låntagers og selskabets midler og interesser, at låntager reelt har haft en ejers råden over selskabet. Der henvises til SKM2009.523.BR

Henset til beløbenes størrelse, at selskabet var ejet af klagerens daværende kæreste og samlever samt det forhold, at klageren var enedirektør og havde optaget lån løbende over en årrække, er det SKAT Juras opfattelse, at klageren skal anses for at have haft en ejers råden over selskabet, jf. SKM2009.523.BR

Om hævningerne skal anses for at være overgået til klageren på hævetidspunktet som skattepligtig løn indkomst, jf. statsskattelovens § 4, skal herefter afgøres på baggrund af en konkret vurdering.

Ved skrivelse af 8. marts 2018 har klagerens repræsentant til støtte for påstanden om frifindelse redegjort for klagerens økonomi.

Det fremgår af bilag 1 benævnt ”købsaftale”, at klager i 2004 erhvervede et sommerhus i Sverige for SEK 725.000. Repræsentanten henviser herefter til bilag 3 benævnt ”kopi af salgsvurdering fra [virksomhed3]”, hvoraf fremgår, at markedsværdien af sommerhuset i 2014 udgjorde SEK 1.450.000 (DKK 1.268.750) (Kurs = 87,5 pr. 31/12/2012 jf. Nationalbanken.dk)

SKAT Jura gør i anledning heraf opmærksom på, at ensidigt indhentede vurderingserklæringer ikke kan tillægges betydning for sagens bedømmelse, jf. bl.a. SKM2003.477.VLR.

I øvrigt vedrører værdiansættelsen indkomståret 2014, og kan derfor heller ikke af denne grund bruges som dokumentation for klagerens formueopgørelse i 2012.

Af bilag 3 fremgår en offentlig ejendomsvurdering fra 2014 ”Taxeringsvärde” fastsat til SEK 677.000 (DKK 575.179) (Kurs = 84,96 pr. 20/01/2014 jf. Nationalbanken.dk)

Vedrørende brug af den offentlige ejendomsvurdering har Højesterets i SKM2013.841.HR fastslået, er der efter administrativ praksis som udgangspunkt kan lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget.

Da hævningerne er sket i 2012, er det værdien af ejendommen i 2012, der skal lægges til grund ved solvensbedømmelsen.

Ifølge klagers R75 for 2012, var den offentlige ejendomsvurdering af sommerhuset i 2012 fastsat til DKK 686.000.

Når den af R75 fastsatte offentlige ejendomsvurdering i 2012 lægges til grund, udgør friværdien i ejendommen DKK 210.219, når realkreditlånet, der fremgår af bilag 2 benævnt ”udskrifter fra [finans1]”, er blevet fratrukket. (DKK 686.000 Offentlig ejendomsvurdering – DKK 475.481 Gæld i ejendommen = SEK 543.750 kurs = 87,5)

Klageren repræsentant henviser desuden til bilag 5 benævnt ”Kopi af e-mail af 7. marts 2018 fra [finans2]” og bilag 6 benævnt ”kopi af depotregnskab fra [virksomhed6]”, hvoraf fremgår, at klageren ultimo 2012 havde et beløbsmæssigt indestående i [finans3] pension på DKK 67.824 samt primo 2011 DKK 174.085 i et pensionsdepot i [finans2].

Oplysningerne om pensionsdepotet i [finans2] værdi primo 2011 kan ikke bruges som dokumentation for klagerens formueopgørelse i 2012.

Det er SKATs opfattelse, at det vil være en formsag for klager at indhente en evt. depotoversigt for 2012.

Derudover bemærkes, at klageren ikke kan hæve pensionsmidlerne i [finans3] pension, uden at blive beskattet af udbetalingerne. Såfremt det lægges til grund, at klageren beskattes med 40 pct. af hævninger, udgør nettobeløbet DKK 40.695.

Endeligt anfører klagerens repræsentant, at der tillige skal tages højde for, at klageren havde værdier i virksomheden [virksomhed4], og der henvises som illustration for virksomheds værdi til bilag 4 benævnt ”kopi af overdragelsesaftale”.

Hertil bemærkes, at det påhviler klageren at dokumentere i henhold til skattekontrollovens § 1, at han havde yderligere værdier, der skal indregnes i 2012. En overdragelsesaftalen fra 2015 er ikke dokumentation for, at klageren havde en formue i virksomheden i 2012, og derfor er en evt. værdi heraf irrelevant for solvensbedømmelsen på hævetidspunktet i 2012. Af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår desuden, at [virksomhed4] ApS har startdato d. 8 maj. 2015.

Dertil kommer, at SKAT gentagende gange har bedt om selskabets bogføringsmateriale, der kan dokumentere klagerens påstand om, at mellemværendet er indfriet.

Klagerens forklaring om, at mellemværendet i al væsentlighed er indfriet via [person1]s overtagelses af gæld til privat regi, bestrides at have forbindelse til klagerens eget mellemværendet med selskabet. Hvis mellemværende i denne forbindelse skulle være indfriet skyldes dette, at [person1] selv indfrier mellemværendet, og at der derfor er tale om en gaveoverførsel fra [person1] til klageren.

På det foreliggende grundlag, kan klagerens formue umiddelbart opgøres til:

År: 2012

DKK

R75

4.472

Friværdi i sommerhus:

210.219

Indeståender i pensionsdepot:

40.695

I alt

255.386

Af årsrapporten for regnskabsåret 2012 fremgår, at klageren ved afslutning af indkomståret 2011 havde et mellemværende, der isoleret set udgjorde DKK 340.403 i selskabets favør. Hertil kommer, at klageren mellemregning med selskabet ved afslutning af indkomståret 2012 udgjorde DKK 765.743, dvs. en samlet hævning i 2012 på DKK 425.340.

Det skal videre tages i betragtning, at klageren ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for, at der faktisk er indgået låneaftaler mellem selskabet og klageren. Henset til mellemværendets samlede størrelse, er dette i sig selv usædvanligt, og må derfor i alle andre tilfælde anses for tvivlsomt, om et sådan type låneforhold ville kunne etableres mellem uafhængige parter.

Ovenstående opgørelse viser med tydelighed, at klagerens økonomiske forhold på lånetidspunktet ikke gør ham i stand til indfri hævningerne i 2012 på DKK 425.340.

Henset til klagerens økonomiske formueforhold, herunder at klageren har andre gældsforpligtelser, og at klageren samtidig skal have plads til et rimeligt privatforbrug, kan klageren derfor ikke anses for at have været solvent på hævetidspunktet, og SKAT afgørelse skal derfor fastholdes.

Klageren er derfor skattepligtig af beløbet på hævetidspunktet i henhold til statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at såfremt klageren kunne anses for solvent på lånetidspunktet - hvilket ikke er tilfældet - er klageren fortsat skattepligtig efter statsskattelovens § 4, af de DKK 120.000, der jf. note 8 i årsrapporten for 2012, fremgår som skyldig løn.”

Til det på retsmødet fremlagte prisindeks vedrørende priserne på svenske fritidshuse anførte Skattestyrelsen, at de ikke på det foreliggende grundlag kunne forholde sig til prisindekset, som repræsentanten henviste til. Skattestyrelsen var fortsat af den opfattelse, at klageren var insolvent i indkomståret 2012, når klagerens lån blev sammenholdt med klagerens øvrige formueforhold.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentantens har til SKATs udtalelse anført:

”Indledningsvis skal vi anføre, at vi er enige i Skatteankestyrelsens nye fremsendte forslag til afgørelse hvor SKA Ts afgørelse indstilles ændret for begge indkomstår (2011 og 2012) således, at [person4]s personlige indkomst nedsættes med henholdsvis 340.403 kr. for indkomståret 2011 og 425.340 kr. for indkomståret 2012, da Skatteankestyrelsen efter vores indsendelse af yderligere materiale vurderer, at [person4] var solvent i 2012.

SKAT anfører imidlertid i deres udtalelse, at de ikke er enige i, at [person4] var solvent i 2012, da de bl.a. anfører, at det fremsendte bilag 3 i vores brev af 8. marts 2018 vedrører en værdiansættelse af sommerhuset i 2014, og at det derfor ikke kan bruges som dokumentation for [person4]s formueopgørelse for 2012. Vi har derfor fået en tilsvarende vurdering for 2012. Denne vedlægges som bilag 1. Som det fremgår af bilaget, vurderes ejendommens værdi i 2012 at ligge mellem 1.600.000 SEK og 1.700.000 SEK. Dette understøtter yderligere, at der i beregningerne af [person4]s formue i 2012 ikke er taget højde for, at [person4] havde en væsentlig friværdi i sommerhuset, og alene af den grund var han derfor solvent og var derfor i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne.

Endvidere anfører SKAT, at det af det i vores brev af 8. marts 2018 vedlagte bilag 5 fremgår, at [person4] havde et pensionsdepot i [finans2] på cirka 175.000 kr. pr. 1. januar 2011, og at dette ikke kan bruges som dokumentation for [person4]s formueopgørelse i 2012. Vi vedlægger derfor som bilag 2 en årsoversigt pr. 28. december 2012, der viser, at pensionsdepotet udgjorde 241.986,20 kr.

Det er derfor fortsat vores påstand, at [person4] ikke skal beskattes af mellemværendet med selskabet [virksomhed1] ApS.”

Repræsentanten fremlagde på retsmødet udskrift af et prisindeks, som var udarbejdet af de svenske myndigheder og viste de gennemsnitlige stigninger for fritidshuse i Sverige. Når købstidspunkt og -pris for sommerhuset blev sammenholdt med prisindekset ville handelsværdien for sommerhuset i 2012 svarer til vurderingerne fra de svenske ejendomsmæglere, som var blevet fremlagt i sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT har fremsendt agterskrivelse til klageren for indkomstårene 2011 og 2012 den 14. april 2015 og 7. juli 2015 og har truffet endelig afgørelse om ændring af skatteansættelserne den 7. august 2015. Dermed er den ordinære ansættelsesfrist overskredet for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Idet klageren ikke anses for omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, er ansættelsen ikke omfattet af den forlængede ordinære frist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 340.403 kr.

Indkomståret 2012

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Lån, som er opstået ved, at direktøren løbende har hævet beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendes i skattemæssig henseende, når direktøren er solvent. Hvis det derimod efter en samlet bedømmelse af direktørens økonomiske forhold må antages, at direktøren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne anses for overgået til direktøren på hævetidspunktet som skattepligtig indkomst.

Der er på mellemregningen mellem klageren og [virksomhed1] ApS foretaget hævninger i indkomstårene 2012, der er bogført som lån i selskabets årsrapporter. Hævningerne anses derfor som udgangspunkt som et lån. Der er lånt 425.340 kr. i 2012.

Klagerens formue er af SKAT opgjort til 255.386 kr. for indkomståret2012 på baggrund af R75 og den seneste offentlige ejendomsvurdering for det svenske sommerhus. Det bemærkes vedrørende sommerhuset, at den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt anvendes ved værdiansættelsen. Der anses ikke at foreligge omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. De af klageren ensidigt indhentede erklæringer kan ikke tillægges afgørende vægt. SKATs opgørelse af klagerens formue tiltrædes herefter.

Klagerens formue har herefter ikke haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i indkomståret 2012.

Det er heller ikke med den fremlagte aftale af 13. februar 2013 eller afslutningsbalance af 30. juni 2014 dokumenteret eller tilstrækkelige sandsynliggjort, at klageren var i stand til at indfri gælden. Der er henset til, at dokumenterne ikke dokumenterer, at mellemregningen efterfølgende er nedbragt ved den tidligere samlevers overtagelse af gælden, idet det ikke fremgår af aftalen, hvilken gæld, der er er overtaget af den tidligere samlever. Vedrørende afslutningsbalancen er der henset til, at det ikke fremgår af balancen, hvordan mellemregningen er nedbragt.

Hævningerne anses herefter for tilgået klageren som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4.

SKATs afgørelse for indkomståret 2012 stadfæstes.