Kendelse af 21-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Sagen drejer sig om, hvorvidt finansielle kontrakter har tilknytning til klagerens virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på valutaswap på 1.158.640 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for tab på 1.158.640 kr.

SKAT har forhøjet indkomsten med ikke godkendt

fradrag for tab på valutaterminskontrakter på 1.224.298 kr.

(Der er selvangivet fradrag på 1.726.117 kr.)

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Landsskatteretten forhøjer indkomsten med tab ved indfrielse af

valutalån i [finans1] på oprindeligt hhv. 1.400.000 CHF og

639.132 CHF ved ændring af valuta på lånet til EUR2.897.936 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver et landbrug med planteavl og svineproduktion. Klageren driver endvidere virksomhed med udlejning af fast ejendom. Klageren anvender virksomhedsordningen.

Klageren har til og med indkomståret 2009 anvendt lagerprincippet på gevinst og tab på gæld i fremmed valuta. Klageren har fået tilladelse til, at han fra og med indkomståret 2010 kan anvende realisationsprincippet.

Af klagerens skatteregnskab for virksomheden for 2011 fremgår, at klageren som anden kapitalindkomst har fratrukket udgifter på 5.779.984 kr. Beløbet er i note 293 specificeret således, idet der i noten også er angivet beløb for 2010:

Af beløbet på -5.779.984 kr. vedrører et beløb på -2.884.757 kr. finansielle kontrakter. I beløbet på -2.884.757 kr., som klageren i selvangivelsen har anset som tab på erhvervsmæssige finansielle kontrakter, er der indeholdt et beløb på -743.190 kr., som klageren efterfølgende har vurderet er et kildeartsbegrænset tab på private kontrakter.

Klageren har uden for virksomheden selvangivet et tab på finansielle kontrakter i 2011 på 201.497 kr. Tabet er selvangivet som et kildeartsbegrænset tab. Kildeartsbegrænsede private tab på finansielle kontrakter udgjorde pr. 1. januar 2011 789.771 kr. og pr. 31. december 2011 991.268 kr.

Af beløbet på -5.779.984 kr. vedrører et beløb på -2.897.936 kr. en ”kursregulering” (fratrukket realisationstab) på 2 valutalån på hhv. 1.400.000 CHF og 639.132 CHF, jf. herom nedenfor:

Klageren havde primo 2011 et valutalån på 1.400.000 CHF (konto nr. [...84]) og et valutalån på 639.132 CHF (konto nr. [...83]), i alt 2.019.132 CHF), svarende til hhv.8.365.700 kr. og 3.819.133 kr., i alt 12.184.833 kr. Ultimo 2011 havde klageren et valutalån på 2.400.319 CHF (konto nr. [...78]). Omregnet til danske kroner udgjorde valutalånet 14.679.630 kr.

Ifølge R75 for 2010 havde klageren i 2010 alene de ovenfor nævnte 2 finanslån.

Tab på valutalån og tab på valutaterminskontrakter og køb og salg af CHF og EUR på termin

Der er fremlagt en valutalåneaftale med [finans1] vedrørende et lån på 1.400.000 CHF. Lånet er stillet til rådighed den 22. juni 2009 og forfalder til indfrielse den 22. december 2015. Renten er variabel og fastsættes kvartårlig.

Af aftalen fremgår bl.a. følgende vilkår:

Endvidere fremgår i pkt. 6 under overskriften ændring af valuta

”Debitor kan med bankens samtykke ændre lånets hovedstol/restgæld hel eller delvist inden for de valutaer, der er bestemt i gældsbrevet. Debitor skal underrette banken om valutaændringer med et varsel på mindst 4 internationale bankdage forud for en renteperiodens udløb. Ændringen sker til de af banken på vekseltidspunktet fastsatte valutakurser og gebyrer. Gældsbrevets afviklingsbestemmelser ændres tilsvarende til den nye valuta. Debitor bliver efter en valutaændring skriftligt meddelt omregningskurs, nominelle størrelse af indfriet og ny valutahovedstol/restgæld, omkostninger, ny rente og renteperiode.

Der benyttes særskilt konto for hver valuta. I den forbindelse kan banken for debitor oprette en ny konto med nyt kontonummer. Med den ovennævnte ændringer gælder bestemmelserne i nærværende gældsbrev fortsat uændret.”

Låneaftalerne vedrørende valutalån på 639.132 CHF og valutalån på 2.400.319 CHF (konto nr. [...78]) er indgået på ligelydende vilkår.

Ifølge bankkontoudtog af klagerens valutakonti i [finans1] har lånet på oprindeligt 1.400.000 CHF og lånet på opr. 639.132 CHF udviklet sig således:

Beløbene på hhv. 1.653.801,99 CHF og 746.516,89 CHF, i alt 2.400.318,88 CHF svarer til gælden pr. 31. december 2011 på 2.400.318,88 kr. (konto nr. [...78]). Omregnet til danske kroner udgjorde gælden i CHF 14.679.630 kr., som er optaget i klagerens skatteregnskab pr. 31. december 2011.

Den 12. juli 2011 indgik klageren en valutaterminskontrakt nr. [...1] om køb af 1.400.000 CHF mod salg af 1.210.025,93 EUR med valør den 25. juli 2011. Valutaterminskontrakten blev afviklet ved levering af 1.400.000 CHF fra [finans1] til klageren og mod, at klageren leverede 1.210.025,93 EUR til [finans1]. Valutaerne blev indsat hhv. hævet på kontiene [...84] og konto nr. [...39].

Der er enighed mellem klageren og SKAT om, at klageren realiserede en fortjeneste på kontrakt [...1] på 5.472 kr.

Forøgelsen af gælden i euro den 25. august 2011 fra 1.210.025,93 EUR til 1.349.381,52 EUR (efter omlægningen fra CHF til EUR den 25. juli 2011) skyldes et nettotab på 2 valutaterminskontrakter indgået hhv. den 28. juli 2011 (nr. [...2]) og den 10. august 2011 (nr. [...3]).

Den 28. juli 2011 indgik klageren en valutaterminskontrakt nr. [...2] om køb af 1.210.025,93 EUR mod salg af 1.386.084,70 CHF med valør den 25. august 2011. Terminskursen er fastsat til 114,55.

Den 10. august 2011 indgik klageren en valutaterminskontrakt nr. [...3] om køb af 1.386.084,70 CHF mod salg af 1.349.381,52 EUR med valør den 25. august 2011. Terminskursen er fastsat til 102,72.

De 2 valutaterminskontrakter blev afviklet den 25. august 2011 med et samlet tab for klageren på 139.355,59 EUR, som klageren har omregnet til 1.038.139 kr. Beløbet indgår i det selvangivne tab på valutaterminskontrakter på -1.726.117 kr. Tabet blev tilskrevet gælden ifølge konto nr. [...39] i [finans1], der steg fra 1.210.023,93 EUR til 1.349.381,52 EUR.

Den 25. oktober 2011 indgik klageren en valutaterminsforretning nr. [...4] om køb af 1.349.381,52 EUR mod salg af 1.653.801,99 CHF med valør den 25. november 2011 til terminskurs 122,560. Kontrakten blev afviklet ved levering af valuta i forbindelse med ændring af valuta på valutalånet i [finans1] fra 1.349.381,52 EUR til 1.653.801,99 CHF.

Klageren indgik endvidere den 11. august 2011 en valutaterminsforretning kontrakt nr. [...5] om salg af 609.103 EUR mod 639.132 CHF med valør den 29. august 2011. Kontrakten blev afviklet ved levering af valuta på hhv. konto [...83] og konto nr. [...47].

Den 25. oktober 2011 indgik klageren en valutaterminskontrakt nr. [...6] om køb af 609.103 EUR mod 746.516 CHF den 25. november 2011 til kurs 122,56. Kontrakten blev afviklet ved levering af valuta på konto nr. [...47] og konto nr. [...78].

Der er enighed mellem SKAT og klageren om, at kontrakt nr. [...5] og kontrakt nr. [...6] blev afviklet med et nettotab for klageren på -507.291 kr.

Beløbet, som klageren har fratrukket i skatteregnskabet på -2.897.936 kr. som udgift på ”kursregulering udlandslån, var. rente”, er fremkommet ved, at klageren har anset gælden på 1.400.000 CHF og 639.132 CHF for indfriet den 25. juli 2011 og den 29. august 2011, da klageren i henhold til aftalen valgte at ændre valuta på lånet.

I brev af 19. juni 2015 til SKAT har klagerens repræsentant bl.a. oplyst følgende:

”Der er selvangivet følgende valutakurstab på valutalån:

I samme brev til SKAT har klagerens repræsentant endvidere bl.a. anført følgende:

”Subsidiær påstand:

I forbindelse med bogføringen af indkomståret 2011 var revisor på daværende tidspunkt ikke bevidst om denne sammenhæng mellem valutalånet og terminskontrakterne.

Med kendskab til de faktiske forhold omkring valutalånet, som det ovenfor er beskrevet burde det fratrukne kurstab på 2.894.892 kr. rettelig ikke være foretaget, da lånet slet ikke har været indfriet.

Samlet set burde der, efter det nu oplyste, have været realiseret et tab på valutalån på 0 kr. I stedet skulle der have været et urealiseret tab på lånet, opgjort som forskellen mellem ultimo værdien af lånet ved udgangen af 2014 og ultimo værdien 2009.”

Klageren indgik hhv. afsluttede i 2011 ifølge klagerens egen bogføring omkring et tocifret antal af valutaterminskontrakter og optioner. Der er indgået valutaterminskontrakter i bl.a. EUR/SEK, SEK/EUR, DKK/SEK, SEK/DKK, TRY/EUR, EUR/TRY, TRY/DKK, DKK/TRY, CHF/EUR og EUR/CHF, dvs. kontrakter der vender begge veje. Ifølge klagerens bogføring indgik han i 2011 ca. 45 valutaterminskontrakter og optioner i CHF/EUR og EUR/CHF.

Ifølge de indberettede oplysninger indgik og afsluttede klageren i 2011 valutaterminsaftaler vedrørende et samlet produktbeløb på over 646 mio. kr.

F.eks. afviklede klageren den 29. marts 2011 en valutaterminskontrakt nr. [...7], som han havde indgået den 24. februar 2011 om køb af 2.476.580,04 CHF mod salg af 1.944.916,06 EUR med et tab på 44.031,17 CHF, svarende til 253.509,46 kr. Samme dato forlængede klageren en valutaterminskontrakt om køb af 2.512.831,55 CHF mod salg af 1.944.916,06 EUR.

F.eks. den 29. marts 2011 forlængede klageren en valutaterminskontrakt, indgået den 24. februar 2011 med forfald den 31. marts 2011 til 30. juni 2011 om køb af 2.512.831,55 CHF mod salg af 1.944.916,06 EUR.

F.eks. den 18. april 2011 indgik klageren en valutaterminsforretning om køb af 963.349,95 EUR mod salg af 1.238.290,02 CHF.

Klageren solgte i 2011 to barrier knock-out valutaoptioner og to putoptioner om køb af hhv. 2.476.580 CHF og 2.400.318 CHF med en samlet gevinst på 128.283 kr.

Ifølge klagerens bankkonti er der hævet og indsat følgende beløb:

Herudover er nettotab på 139.355,59 EUR finansieret ved yderligere lån i [finans1] på konto nr. [...39].

Valutaswapaftaler

Klageren optog i 2008 et variabelt forrentet realkreditlån med en hovedstol på 1.511.400 EUR. Lånet er 30-årig med kvartårlige terminer. Termin nr. 1 – 40 er afdragsfrie, svarende til 10 års afdragsfrihed.

Klageren indgik den 4. januar 2008 en valutaswapaftale (”nr. 1”) med [finans1]. Begyndelses- og slutdatoen er den 8. januar 2008 og den 31. marts 2011.

I henhold til valutaswapaftale nr. 1 skal klageren til [finans1] betale en kvartalsvis variabel rente af en fast hovedstol på 2.476.580,04 CHF (schweizerfranc). Referencerenten er fastsat efter CHF LIBOR 3 mdr. med et rentetillæg på 0,190. [finans1] skal i samme periode til klageren betale en variabel rente af en fast hovedstol på 1.511.400 EUR (euro). Referencerenten er fastsat efter EURIBOR 6 M. Krydskursen er fastsat til 163,860. Ved aftalens udløb den 31. marts 2011 skal klageren til [finans1] betale 2.476.580,04 CHF og [finans1] skal til klageren betale 1.511.400 EUR.

Den 11. februar 2011 indgik klageren en ny valutaswapaftale (”nr. 2”) med [finans1]. Begyndelses-og slutdatoen for den nye aftale er den 31. marts 2011 og den 31. marts 2015.

I henhold til valutaswapaftale nr. 2 skal klageren til [finans1] betale en kvartårlig rente på 1,71 % af en fast hovedstol på 2.476.580,04 CHF. I samme periode skal [finans1] til klageren betale en kvartårlig rente fastsat efter EURIBOR 6 M af en fast hovedstol på 1.511.400 EUR. Krydskursen er fastsat til 163,870. Det er bestemt, at klageren til [finans1] den 31. marts 2011 skal betale 2.476.580,04 CHF, og at [finans1] til klageren den 31. marts 2011 skal betale 1.511.400 EUR. Ved aftalens udløb i 2015 blev der udvekslet hovedstole, hvilket udløste et tab for klageren.

SKATs afgørelse

Fradrag for nettotab på valutaterminsforretninger

Udgangspunktet for finansielle kontrakter er, at hvis der er tab, kan dette fratrækkes i det omfang, tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs nettogevinster. Såfremt den finansielle kontrakt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan tabet fratrækkes uden begrænsninger.

For at en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, skal den være indgået for at afdække/sikre virksomhedens salg og indkøb eller virksomhedens finansielle grundlag, dvs. løbende betalinger af afdrag og renter.

SKAT har lagt til grund, at de finansielle kontrakter ikke er indgået for at afdække/sikre virksomhedens salg og indkøb.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt de finansielle kontrakter er indgået for at sikre virksomhedens betalinger af afdrag og renter. Sikringen kan være imod rente- eller valutakursudsving.

Der er i virksomheden gæld i EUR og i CHF. Der er derfor betalinger i EUR og CHF. Kontrakter mellem danske kroner og EUR og EUR og CHF kan anses for at være erhvervsmæssige, hvis det godtgøres, at kontrakterne afdækker en fremtidig betaling i EUR eller i CHF.

Der er indgået valutaterminskontrakter og optionsaftaler mellem danske kroner og forskellige fremmede valutaer, ligesom der er indgået kontrakter mellem forskellige fremmede valutaer.

For at en terminskontrakt skal afdække/sikre en reel risiko vedrørende fremtidige betalinger fra virksomheden, skal den være indgået mellem danske kroner og en fremmed valuta, hvor virksomheden har en betaling i fremtiden.

Terminskontrakter mellem to fremmede valutaer, som benyttes ved omlægning af lån mellem de to fremmede valutaer, kan også være erhvervsmæssige, i det omfang de benyttes til at sikre et provenu ved en låneomlægning.

Virksomheden har gæld i CHF og EUR. Der er dermed fremtidige betalinger i CHF og EUR i form af rentebetalinger og afdrag på hovedstolen. Der er en risiko for kursudsving mellem DKK og CHF, der kan afdækkes med en finansiel kontrakt.

Hvis der er en gevinst på kontrakterne i CHF/EUR og DKK, er det ikke relevant at vurdere, om kontrakterne har erhvervsmæssig tilknytning, idet der kan ske modregning af gevinsten i et tab.

Vedrørende de fire valutaterminskontrakter, der er anvendt i forbindelse med indfrielse af lånene i CHF og EUR, har SKAT opgjort følgende resultater:

Valutaterminsforretning [...1] af 12. juli 2011

Det er i kontrakten aftalt, at klageren sælger 1.210.025 EUR for 1.400.000 CHF den 25. juli 2011 til en terminskurs på 115,70. Det svarer til, at 100 EUR koster 115,70 CHF.

Den 25. juli 2011 var krydskursen mellem EUR og CHF 115,63.

Valutaterminsforretning [...5] af 11. august 2011

Det er i kontrakten aftalt, at klageren sælger 609.103 EUR for 639.139 CHF den 29. august 2011 til en terminskurs på 104,93. Det svarer til, at 100 EUR koster 104,93 CHF. Den 29. august 2011 var krydskursen mellem EUR og CHF 118,24.

Valutaterminsforretning [...4] af 25. oktober 2011

Det er i kontrakten aftalt, at klageren køber 1.349.381 EUR for 1.653.801 CHF den 25. november 2011. Der er aftalt en terminskurs på 122,56. Det svarer til, at 100 EUR købes for 122,56 CHF. Den 25. november 2011 var kursen 122,53.

Valutaterminsforretning [...6] af 25. oktober 2011

Det er i kontrakten aftalt, at klageren køber 609.103 EUR for 746.516 CHF den 25. november 2011. Der er aftalt en terminskurs på 122,56. Det svarer til, at 100 EUR sælges for 122,56 CHF. Den 25. november 2011 var kursen mellem EUR og CHF 122,53.

Gevinst på kontrakt nr. 4547179 og kontrakt nr. [...6] udgør i alt 588 CHF (405 CHF + 183 CHF). Omregnet til danske kroner udgør fortjenesten: 588 x 606,97/100 = 3.569 kr.

Samlet resultat for de 4 kontrakter udgør derfor -501.819 kr., som SKAT har godkendt fradrag for.

Barrier Knockout- og CHF-optionen er efter det oplyste indgået i forbindelse med valutaswappen. Idet SKAT ikke har godkendt, at valutaswappen har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, har SKAT ikke anset Barrier Knockout- og CHF-optionen for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Valutaswaps

De indgåede swaps S4257252 og S4125019 er mellem EUR og CHF. Der skal betales beløb i CHF og modtages beløb i EUR. Ved indgåelse af de to swaps påtog klageren sig en renterisiko mellem renten i EUR og renten i CHF. Begge valutaer er fremmede valutaer i forhold til danske kroner. De to swaps anses derfor ikke at afdække/sikre en reel risiko vedrørende fremtidige betalinger for virksomheden, SKAT har derfor ikke anset de to swaps for at have erhvervsmæssig tilknytning. Der ses ikke at være nogen sammenhæng mellem finanslånet i CHF og valutaswappen, da de begge betales i CHF. SKAT har derfor forhøjet indkomsten med 1.158.640 kr.

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at SKAT henset til Højesterets dom i SKM2016.587 HR kan godkende, at swappen har erhvervsmæssig tilknytning.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab på valutaterminsforretninger på 1.541.637 kr., og at tabet på swaps på 1.158.640 kr. godkendes.

Påstandsbeløbet for valutaterminskontrakter er fremkommet således:

Klageren havde primo 2011 to valutalån på hhv. 1.400.000 CHF og 639.132 CHF. Lånene er optaget som valutalån i [finans1], hvor klageren havde mulighed for at veksle mellem valutaerne DKK/CHF/JPY/USD/CZR og EUR i hele lånets løbetid.

Det betyder samtidigt, at lånets restgæld kan overstige den restgæld, der var ved aftalens indgåelse. Ændringer i restgælden på grund af valutaskifte, fordrer ikke nødvendigvis at der skal laves et nyt lån. Der benyttes særskilt konto for hver valuta. Den henvises til [finans1]s generelle bestemmelser om valutalån, pkt. 6.

Da lånene primo 2011 udløb/blev indfriet den 30. november 2011, indgik klageren en ny aftale om valutalån på 2.400.318,88 CHF. Dette låns hovedstol er for så vidt angår valuta som restgæld, uændret frem til ultimo 2011. Der er kun ændringer i selve valutakursen i denne periode, hvilket ikke berører indkomsten, da kursreguleringer på valutalån indregnes i indkomsten efter realisationsprincippet.

Stigningen i lånets hovedstol fra primo 2011 og frem til 30. november 2011 skyldes ikke optagelse af nyt lån til dækning af tab på terminsforretning, som det fremgår af SKATs afgørelse. Stigningen skyldes, at klageren har valgt at ændre valutaen på lånet mellem CHF og EUR. Det sker i perioden juli til november 2011. Vekslingen af valuta sker via terminskontrakter, idet der således tages hensyn til renteforskellen mellem de to valutaer.

Der henvises til Cirkulære nr. 173 af 22. november 2000, hvor den netop nævne problematik er behandlet.

Klageren er enig med SKAT i, at der er et nettotab på valutaterminskontrakterne 0[...5] og [...6] på -507.291 kr.

Klageren er også enig med SKAT i, at der er en gevinst på valutaterminskontrakt nr. [...1] på 5.472 kr.

Der er en gevinst på kontrakt nr. [...2] på 9.096 kr. Beløbet er fremkommet således.

Af kontrakten fremgår, at klageren sælger 1.386.084 CHF og køber 1.210.025 EUR den 25. august 2011, svarende til en krydskurs på 87,30. Den 25. august 2011 var kursen 87,21.

Der er et tab på valutaterminsforretning [...3] af 10. august 2011 på -1.046.787 kr. Af kontrakten fremgår, at klageren sælger 1.349.381 EUR og køber 1.386.084 CHF den 25. august 2011, svarende til en krydskurs på 102,72. Den 25. august 2011 var kursen 114,66. Tabet er fremkommet således:

Der er en gevinst på valutaterminskontrakt nr. [...4] på 2.217 kr. Af kontrakten fremgår, at klageren sælger 1.653.801 CHF og køber 1.349.381 EUR den 25. november 2011, svarende til en krydskurs på 81,59. Den 25. november 2011 var kursen 8,61.

Låneforholdet kan ligeledes skitseres således:

De to swaps har erhvervsmæssig tilknytning. Der henvises til Skatterådets afgørelser i SKM2006.451 SR og SKM2007.853 SR. I SKM2006.451 SR bekræftede Skatterådet, at en swapaftale, hvorefter kunden skulle betale en fast rente, mod at banken betalte den variable rente, der var knyttet til kundens lån, er en erhvervsmæssig disposition. I SKM2007.853 SR bekræftede Skatterådet, at en swapaftale havde erhvervsmæssig tilknytning. Der var sammenfald mellem lånets hovedstol og swappens hovedstol. Det var ikke afgørende, at kunden gik fra fast til variabel rente.

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten bl.a. udtalt, at han er enig med Skatteankestyrelsen i, at valutalånet, som oprindeligt var i schweizerfranc, ikke skattemæssigt er indfriet. Repræsentanten har henvist til sit brev af 19. juni 2015 til SKAT. Overfor SKAT er det således subsidiært gjort gældende, at der reelt ikke er sket indfrielse af valutalånet ved skift i valuta, og at det beror på en fejl, at fradraget blev selvangivet.

Vedrørende valutakontrakt nr. [...2] og kontrakt nr. [...3] bemærkes, at baggrunden for at indgå kontrakterne er, at klageren, da han indgik valutaterminskontrakt nr. [...2] den 28. juli 2011 vurderede, at det var sikkert nok at vende tilbage til schweizerfranc (CHF). CHF havde på daværende tidspunkt en rente, der lå 1,5 procentpoint lavere end renten i euro (EUR), hvilket har stor betydning. Valutaskiftet var aftalt til den 25. august 2011.

I dagene mellem den 28. juli 2011 og den 10. august 2011 kom kreditvurderingsbureauet Standard and Poors med en nedgradering af den amerikanske økonomi. Dette medførte et pres på dollaren i nedadgående retning, og kursen på CHF-steg mærkbart.

Klageren vurderede sammen med banken, at det ville blive for risikabelt at blive i CHF af frygt for yderligere stigninger. Klageren indgik derfor valutaterminskontrakt nr. [...8], således at han kom tilbage til EUR. Denne valutaterminskontrakt udløb også den 25. august. Da kontrakt nr. [...2] og kontrakt nr. [...8] udløb samme dato, er de samme dato hævet på konto nr. [...39] (bilag B) indsendt den 10. november 2017. Det fastholdes derfor, at begge valutaterminskontrakter er knyttet til valautalånet med [finans1], hvorfor de er udtryk for en kursregulering på lånet på 139.355,59 EUR. Der er vel og mærke tale om et urealiseret kurstab, som først påvirker indkomsten ved ophør af valutalåneaftalerne.

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 23 1. pkt. fremgår, at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2 – 10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 – 37.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at skattepligtige personer kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2 – 5.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Af kursgevinstlovens § 2, stk. 2 – 4 fremgår, at tab omfattet af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt. er kildeartsbegrænset.

Af kursgevinstlovens § 33 fremgår, at gevinst og tab på en finansiel kontrakt skal lagerbeskattes.

Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 32 fremgår, at terminskontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis de indgås for at sikre driftsrelaterede risici f.eks. tilgodehavender eller leverancer.

I henhold til efterfølgende administrativ praksis kan kravet om erhvervsmæssig tilknytning ud over sikringssituationen endvidere være opfyldt, såfremt formålet med at indgå den finansielle kontrakt var at opnå et økonomisk resultat svarende til en omlægning af et bagvedliggende lån. Det forudsætter, jf. Højesterets dom gengivet i SKM2016.587 HR, at der er en tæt sammenhæng mellem den finansielle kontrakt og det underliggende lån, som omlægges med kontrakten.

En swap er i princippet en serie af terminskontrakter. En swapaftale er ikke låneaftaler, og hovedstolen i swapaftalens ben er ikke udtryk for gæld og tilgodehavender, ligesom de løbende betalinger ikke er renter. Parternes rettigheder i henhold til renteswapaftalerne kan, jf. TfS 1999,845 HR ikke anses som pengefordringer eller pengegæld, ligesom aftalerne ikke kan anses som formuegenstande eller ejendele.

Landsskatteretten lægger til grund, at der er enighed om tab og gevinst på valutaterminskontrakt nr. [...5], [...6] og [...1], hvorfor uenigheden alene vedrører kontrakt nr. [...2], [...3] og kontrakt nr. [...4].

Det påhviler klageren at godtgøre, at de 3 valutaterminskontrakter har erhvervsmæssig tilknytning, herunder at de 3 valutaterminsforretninger er indgået enten i forbindelse med et egentlig valutaændring af lånevalutaen på klagerens valutalån i [finans1] i henhold til den indgåede låneaftale eller for at stille klageren som om, at han havde ændret valutaen på sine valutalån ved indgåelse af valutaterminsforretninger. Sidstnævnte forudsætter ifølge Højesteret, at klageren godtgør, at der er en tæt sammenhæng mellem det oprindelige lån og valutaterminskontrakterne.

Dette forudsætter, jf. det nu ophævede TSS-cirkulære 2000-32 og Skatteministeriets cirkulære nr. 173 af 22. november 2000, at den ene af kontraktens to valutaer er den valuta, som lånet er optaget i, og den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld. Cirkulærerne er indskrevet i LV og efterfølgende i DJV.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at klageren ved udløbet af hhv. juli og august måned i henhold til aftalen med [finans1] ændrede valuta på lånene fra CHF til EUR, og at klageren i henhold til aftalen med [finans1] ved udløbet af november 2011 i henhold til aftalen med [finans1] gik tilbage til CHF.

Et valutaskift, der sker i henhold til en valutalåneaftale, som beskrevet, er ikke en vilkårsændring, og Landsskatteretten anser derfor ikke valutalånene på opr. 1.400.000 CHF og 639.132 CHF for indfriet i forbindelse med ændringen af valuta på lånene til hhv. 1.210.025,93 EUR og 609.103,21 EUR. Da valutalånene i schweizerfranc ikke skattemæssigt blev indfriet ved ændringen af valutaen til EUR, realiserede klageren ikke et tab på 2.897.936 kr. Landsskatteretten forhøjer derfor klagerens indkomst med 2.897.936 kr.

Landsskatteretten er enig med klageren i, at valutaterminskontrakt nr. [...1] og valutaterminskontrakt nr. [...5], som klageren anvendte i forbindelse med omlægningen af den 25. juli 2011 og 29. august 2011, har et tæt forbindelse til ændringen af valuta på lånet i henhold til aftalen med [finans1]. Der er endvidere enighed om, at kontrakt nr. [...6] har erhvervsmæssig tilknytning, ligesom der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af gevinst/tab på de nævnte kontrakter.

Det er ikke godtgjort, at klageren med valutaterminskontrakt nr. [...2] og kontrakt nr. [...3], som begge havde valør den 25. august 2011, faktisk opnåede et økonomisk resultat svarende til, at klageren havde omlagt valutaen på sit underliggende lån. Landsskatteretten godkender derfor ikke fradrag for nettotabet på kontrakterne på 139.355,59 EUR, der er finansieret ved yderligere optagelse af lån i EUR i [finans1].

Landsskatteretten lægger til grund, at gevinsten på 9.096 kr. er selvangivet, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse, hvorefter klagerens indkomst er forhøjet med ikke godkendt nettofradrag på valutaterminskontrakter på 1.224.298 kr. Landsskatteretten anser tabet som et kildeartsbegrænset tab.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om hvorvidt de 2 swaps har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed.

Efter praksis er det en bl.a. en betingelse, at den tekniske hovedstol i swappen ikke beløbsmæssigt overstiger restgælden på det lån, som swappen er knyttet op på, at løbetiden på swappen ikke overstiger løbetiden på det underliggende lån, at en af valutaerne i swappen svarer til valutaen i det underliggende lån, og at der er en sammenhæng mellem betalingsterminerne i swappen og betalingsterminerne på det underliggende lån. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, taler det imod, at en swap har erhvervsmæssig tilknytning og omvendt.

Landsskatteretten lægger til grund, at tabet på swap nr. 1 ved indfrielse af hovedstolen i CHF er indbygget i swap nr. 2, således at der ikke ved udløbet af swap nr. 2 skal udveksles hovedstole. Landsskatteretten lægger endvidere i overensstemmelse med klagerens forklaring til grund, at han indgik swap nr. 1 i tilknytning til optagelse af et realkreditlån på 1.511.400 EUR. Hovedstolen i det ene ben i swappen svarer beløbsmæssigt i hele swappens løbetid til restgælden på realkreditlånet.

Der er sammenhæng mellem betalingsterminerne i swappen og betalingsterminerne på realkreditlånet, ligesom der er sammenhæng mellem valutaen i det det ene ben i swappen og realkreditlånets valuta. Landsskatteretten godkender derfor fradragsret for tabet på 1.158.640 kr.