Kendelse af 17-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 15-2947451

SKAT har ved indkomstansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 forhøjet klagerens skattepligtige personlige indkomst med henholdsvis 161.663 kr. og 369.553 kr. i den begrænsede skattepligts-periode.

Landsskatteretten stadfæster SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 1. september 2006 ansat i [virksomhed1] A/S.

Under sin ansættelse hos [virksomhed1] A/S, som Director i Corporate Development, blev klageren den 1. februar 2007 inviteret til at indtræde i incitamentsprogrammet ”The Management Incentive Program”. Klageren skiftede efterfølgende den 1. september 2007 til en stilling som Director Business Development i [...], Business Unit, [...] Division ved det koncernforbundne selskab [virksomhed2] A/S.

Klagerens arbejdssted under begge ansættelser var [adresse1], [by1].

Klageren indtrådte i incitamentsprogrammet under udrulningen af fasen ”Tier 2A Plan”. Vedrørende udrulningen fremgår der bl.a. følgende:

”The program will be offered to around 50 managers of the [virksomhed] group, occupying key positions within the organization, through three different plans:

(...)

•	Tier 2A Plan: designed for the 20-25 next key managers in the group – Investment will be more limited than Tier 1, returns will be inferior to those of Tier 1 although remaining very attractive.”

Der blev ved klagerens indtræden i incitamentsprogrammet indgået en ”Key Share Warrant Agreement” mellem klageren og selskabet [virksomhed3] S.A., som var ejer og investor i [virksomhed1] A/S.

Ifølge aftalen blev klageren tildelt 8.181 warrants i [virksomhed3] S.A, også benævnt som [virksomhed4] i aftalen. Warrants blev tildelt vederlagsfrit med mulighed for at konvertere de tildelte warrants til aktier for en fastsat pris på 2 EUR ved ”triggering events”, som afhang af resultaterne af [virksomhed3] S.A.s udbud af aktier i [virksomhed1] A/S.

Ifølge sagens oplysninger blev der udløst ”triggering events” på følgende tidspunkter:

Tidspunkt for retserhvervelse	Antal warrants
7. juli 2010	1.958 stk.
15. februar 2011	2.096 stk.
19. december 2011	1.217 stk.
23. maj 2012	2.910 stk.

Det fremgår af ”Key Share Warrant Agreement”, at aftalen blev indgået med henvisning til ligningslovens § 7 H, og at den reguleredes af obligatoriske bestemmelser i Luxembourgsk selskabsret, mens aftalens øvrige indhold reguleredes af dansk ret.

Der blev desuden den 22. februar 2011 underskrevet en ledelseserklæring for [virksomhed1] A/S vedrørende aftalen om Key Share Warrants i forlængelse af aktiveringen af warrants i sommeren 2011, hvori ledelsen bl.a. bekræftede, at betingelserne for at anvende reglerne ligningslovens § 7H på tildelingen var opfyldt, at medarbejderne på tildelingstidspunktet var ansat i [virksomhed1] A/S eller et hermed koncernforbundet selskab og modtog warrants som led i ansættelsesforholdet, og at medarbejdernes ret i henhold til ordningen var betinget af fortsat ansættelse.

Klageren fraflyttede Danmark den 1. november 2011, da han ifølge en aftale om udstationering begyndte at arbejde hos [virksomhed5] Pte. Ltd. Det daværende SKAT har i den forbindelse ved brev af 11. april 2012 afgjort, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen fra Danmark den 1. november 2011.

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse fremgår der bl.a. følgende:

”SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2011 og 2012.

Resultatet er,

•	At vi ændrer aktieindkomsten i 2011 i den fulde skattepligts periode med 296.689 kr. og den personlige indkomst med 161.663 kr. i den begrænsede skattepligts periode.
•	At vi ændrer den personlige indkomst i den begrænsede skattepligts periode i 2012 med 369.553 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs ændringer

Indkomståret 2011

Fuld skattepligtsperiode:

Anden udenlandsk aktieindkomst
Gevinst ved salg af 2.096 stk. aktier i [virksomhed3] S.A. jf. nedenfor	296.689 kr.

Begrænset skattepligtsperiode:

Honorarer, stipendier m.v.
Vederlag i forbindelse med udnyttelse af 1.217 warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. jf. nedenfor	161.663 kr.

Indkomståret 2012

Begrænset skattepligts periode

Løn, vederlag m.v.
Vederlag i forbindelse med udnyttelse af 2.910 warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. jf. nedenfor	369.553 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Gevinst ved salg af 2.096 stk. aktier i [virksomhed3] S.A.

1.1. De faktiske oplysninger

SKAT har oplysning om, at du som led i dit ansættelsesforhold med [virksomhed] har modtaget warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. De tildelte warrants skulle ifølge vores oplysninger været udnyttet til køb af aktier. SKAT har som følge heraf i brev af 12. februar 2015 bedt dig indsende dokumentation for udnyttelsen af 6.223 warrants i 2011 og 2012 til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. samt en avanceopgørelse, såfremt du har solgt aktierne.

Du har i brev af 2. marts 2015 oplyst,

•	at der i alt er retserhvervet (vested) 8.181 warrants, heraf 1.958 warrants i 2010, hvor gevinsten er selvangivet i 2010.
•	(...)
•	at de resterende i alt 4.127 warrant blev retserhvervet efter den fulde skattepligt til Danmark var ophørt, idet 1.217 warrants blev retserhvervet den 17. november 2011 og 2.910 warrants blev retserhvervet den 29. marts 2012 i henhold til de fremsendte exercise notes.

1.2. Dine bemærkninger

Din rådgiver har i brev af 12. juni 2015 oplyst, at du er enig i, at der skal ske beskatning ved salg af 2.096 stk. aktier i [virksomhed3] S.A. med 296.689 kr.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har i henhold til de til SKAT indsendte oplysninger udnyttet 2.096 warrants, som du har modtaget som led i dit ansættelsesforhold med [virksomhed2] A/S til tegning af 2.096 stk. aktier i [virksomhed3] S.A. De tildelte warrants var omfattet af ligningslovens § 7H, hvorefter gevinsten er skattepligtig på det tidspunkt, hvor aktierne sælges jf. § 12 i aktieavancebeskatningsloven. Du har i henhold til aktiekøbsaftalen (share purchase agreement) solgt aktierne i februar 2011 til [virksomhed6] for i alt 44.016 EUR.

SKAT er således enig i, at den af dig opgjorte gevinst på 296.689 kr. ved salg af 2.096 stk. aktier i [virksomhed3] S.A. skal beskattes som aktieindkomst i den periode, hvor du er fuld skattepligtig til Danmark. Aktieindkomsten vil derfor blive forhøjet med 296.689 kr.

2. Gevinst ved udnyttelse af henholdsvis 1.217 og 2.910 warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. den 19. december 2011 og den 23. maj 2012

2.1. De faktiske forhold

Du har som tidligere nævnt som led i dit ansættelsesforhold med [virksomhed] modtaget 8.181 warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A.

Ifølge dine oplysninger i brev af 25. marts 2015 blev de resterende af dine warrants i alt 4.127 stk. retserhvervet efter ophøret af din fulde skattepligt til Danmark. I henhold til de modtagne breve fra [virksomhed3] S.A. benævnt key share warrant agreement – notice of remaining warrants becoming exercisable af henholdsvis den 17. november 2011 og 21. december 2011 blev 1.217 warrants og 2.910 warrants retserhvervet henholdsvis den 19. december 2011 og den 23. maj 2012.

Du har ikke selvangives gevinsten i forbindelse med udnyttelsen af disse warrants.

2.2. Dine bemærkninger

Din rådgiver oplyser i brev af 12. juni 2015, at der er enighed om, at du først erhvervede ret til 1.217 warrants den 19. december 2011 og 2.910 warrants den 23. maj 2012.

Din rådgiver oplyser, at han forstår SKATs forslag til afgørelse således, at SKAT med henvisning til TfS 2010.770 foreslår, at de 4.127 tildelte ikke retserhvervede warrants skal beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1 jf. ligningslovens § 28.

Din rådgiver henviser til, at det ifølge Skatterådets afgørelse i TfS 2010.770 en betingelse for, at der kan ske beskatning af optioner/tegningsretter efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, at:

1. optionerne/tegningsretterne skal være erhvervet i et ansættelsesforhold, og

2. vederlaget skal henføres til udførelse af arbejde i Danmark.

Din rådgiver oplyser, at du på intet tidspunkt har udtalt, at vederlaget i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte warrants relaterer sig til arbejde udført for [virksomhed2] A/S i Danmark. Du har alene i din besvarelse henvist til, at SKAT har udbedt sig oplysninger vedrørende det program, som du deltog i under sin ansættelse hos [virksomhed]. SKAT kan således ikke på denne baggrund lægge til grund, at vederlaget vedrører arbejde udført i Danmark.

Din rådgiver gør derfor gældende, at du opnåede ret til at udnytte de 4.127 tildelte warrants på baggrund af ”triggering events”, som ikke kan henføres til arbejde i Danmark. Disse blev udløst af en række udefra kommende begivenheder opstået efter, at du er flyttet fra Danmark og uden relation til tidligere arbejde udført i Danmark.

Der er således ikke tale om, at warrants er retserhvervede (vested) på et tidspunkt, hvor du udførte arbejde i Danmark, og vederlaget vedrører heller ikke virksomhed udført i Danmark. Tværtimod vedrører de 4.127 warrants arbejde udført for [virksomhed5].

Der henvises til TfS 199.689, hvor en flyttegodtgørelse ved udstationering ikke blev beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, idet klageren på retserhvervelsestidspunktet ikke havde udført arbejde i Danmark, og godtgørelsen ikke vedrørte virksomhed udført i Danmark.

Din rådgiver henviser til, at dit warrantprogram ikke vestede efter et vist antal år som i TfS 2010.770, men udelukkende på baggrund af ”triggering events”. Du havde derfor ikke, da du fraflyttede Danmark optjent en ret til en vis andel af de ikke retserhvervede warrants på baggrund af arbejde udført i Danmark, idet den danske ansættelse ikke gradvis bidrog til, hvornår vesting skete. Hvis der ikke blev solgt et vist antal aktier i en udbuds proces, havde du ikke ret til at udnytte de tildelte warrants. Du optjente således ikke løbende ret til at udnytte warrants som en del af aflønningen, og på fraflytningstidspunktet havde de ikke retserhvervede warrants derfor ingen værdi. Retten til at udnytte de ikke retserhvervede warrants fremkom udelukkende på baggrund af ”triggering events”, som fremkom på det tidspunkt, hvor du arbejdede for [virksomhed5].

Din rådgiver henviser derfor til, at SKAT ikke kan anvende TfS 2010.770 som begrundelse for at beskatte de tildelte warrants efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet der i det bindende svar var tale om en helt anden optionstype baseret på tid, og optionerne ansås for at være en del af aflønningen i vestingperioden. Der kunne derfor ske en fordeling af det ved udnyttelse/afståelse af optionen opnåede provenu i forhold til det antal dage i løbet af vesting perioden, der var forløbet i et ansættelsesforhold i Danmark.

Din rådgiver henviser til, at dit warrantprogram er helt anderledes, idet du ikke på baggrund af en tidsmæssig ansættelse løbende optjente ret til at udnytte warrants, men var afhængig af ”triggering events”. Hvis disse ”triggering events” ikke indtrådte på de anførte tidspunkter udløb de tildelte warrants uden værdi. Ved din fraflytning den 1. november 2011, havde du ikke optjent nogen tid og der var dermed ingen værdi til beskatning i Danmark. Der er således ikke hjemmel til at foretage beskatning i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet vederlaget ikke kan henføres til arbejde udført i Danmark.

2.3. Retsregler og praksis

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvoraf fremgår, at ikke fuldt skattepligtige personer, der erhverver vederlag i tjenesteforhold, er begrænsede skattepligtige til Danmark. Det er uden betydning i hvilken form vederlaget udbetales, samt om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet i Danmark.

Lovbemærkningerne til § 7, nr. 2, i L37 (2000/2001), at en person bosat i udlandet er begrænset skattepligtig af den del af vederlaget i form af aktier, købe- og tegningsretter, der vedrører arbejde i Danmark. Beskatningen sker ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført henholdsvis i Danmark og i udlandet.

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. ligningslovens § 28, stk. 5, jf. stk. 1, der indeholder hjemmel til at beskatte vederlag fra afståelse eller udnyttelse af optioner erhvervet i ansættelsesforhold, hvor vederlaget kan henføres til udførelse af arbejde i Danmark. Dette gælder uanset, at udnyttelsen sker efter, at medarbejderens fulde danske skattepligt er ophørt.

Ligningslovens § 7, stk. 8, hvorefter reglerne i ligningslovens § 28 finder anvendelse på købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H, stk. 1-7, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører.

TfS 2010.770, hvor Skatterådet bekræfter, at der kun sker fraflytningsbeskatning af retserhvervede optioner. Såfremt der udnyttes optioner efter fraflytning fra Danmark, er medarbejderen begrænset skattepligtig til Danmark af den del af vederlaget, der relaterer sig til arbejde udført i Danmark.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er mellem dig om [virksomhed3] S.A. (Luxembourg) indgået en key share warrant agreement, hvorefter du er blevet tildelt 8.181 warrants i februar 2007. Du modtog de tildelte warrants som led i dit ansættelsesforhold med [virksomhed2] A/S jf. vedlagte ledelseserklæring samt bilag hertil, hvoraf fremgår, at de modtagne warrants er valgt beskattet efter de dagældende regler i ligningslovens § 7 H.

I henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 7 H stk. 8 finder reglerne i ligningslovens § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H stk. 1-7, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører.

Da din fulde skattepligt til Danmark er ophørt den 1. november 2011 eller før det tidspunkt, hvor du udnytter dine resterende 4.127 warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A., beskattes disse warrants efter reglerne i ligningslovens § 28 jf. ligningslovens § 7 H, stk. 8.

Det fremgår af de fremsendte breve fra [virksomhed3] S.A. af 17. november 2011 og 29. marts 2012, at du i henhold til punkt 3.4 i the key share warrant agreement skal orienteres, såfremt du opnår ret til at udnytte dine resterende warrants. I brevene orienteres du om, at denne ret nu opstår, da [virksomhed3] S.A. solgte henholdsvis 15.000.000 yderligere [virksomhed1] aktier i en igangsat udbuds proces og 35.419.331 yderligere aktier i [virksomhed1] til [virksomhed7] A/S som endelig disposition (Final Disposal). Denne udbuds proces samt afsluttende disposition fremkalder en udløsende begivenhed ”triggering event” i henhold til punkt 3.2 i the key share warrant agreement, hvorefter et antal af dine resterende warrants kan udnyttes til køb af aktier.

Af punkt 2 og 3 i ovennævnte breve fra [virksomhed3] S.A. fremgår:

•	at du den 19. december 2011 kan udnytte 1.217 warrants til tegning af 1.217 stk. aktier i [virksomhed3] S.A., der alle har en nominel værdi på 2 EUR til en pris på 2 EUR pr. aktie eller 2.434 EUR.

•	at du den 23. maj 2012 kan udnytte dine resterende 2.910 warrants til tegning af 2.910 stk. aktier i [virksomhed3] S.A., der alle har en nominel værdi på 2 EUR pr. aktie til en pris på 2 EUR pr. aktie eller 5.820 EUR.

Du ses ikke selv at have nogen indflydelse på, hvornår du kan udnytte dine warrants, da det kun kan ske, såfremt der opstår en udløsende begivenhed benævnt ”triggering event” jf. punkt 3.2 i the key share warrant agreement.

Det bevirker efter SKATs opfattelse, at endelig retserhvervelse af de tildelte warrants først foreligger på det tidspunkt, hvor en sådan ”triggering event” opstår, hvilket anses for at være sket henholdsvis den 19. december 2011 og den 23. maj 2012, hvor [virksomhed3] S.A sælger [virksomhed1] aktier jf. ovenfor. Din rådgiver har i brev af 12. juni 2015 oplyst, at der er enighed om, at du først erhvervede ret til 1.217 warrants den 19. december 2011 og 2.910 warrants den 23. maj 2012.

I henhold til TfS 2010.770 følger det af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, at ikke fuldt skattepligtige personer, der erhverver vederlag i tjenesteforhold, er begrænset skattepligtige til Danmark. Det er uden betydning, i hvilken form vederlaget udbetales, samt om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet i Danmark.

SKAT er således fortsat af den opfattelse, at TfS 2010.770 kan anvendes som begrundelse for at beskatte de tildelte warrants efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, da disse er modtaget som led i dit ansættelsesforhold med [virksomhed2] A/S. Der henvises i den forbindelse til den vedlagte ledelseserklæring fra [virksomhed] af 22. februar 2011, hvoraf fremgår, at medarbejderne modtog warrants som led i ansættelsesforholdet.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at der ikke ses at være forskel på dit warrantprogram og optionsprogrammet nævnt i TfS 2010.770, idet begge programmer bortfalder, såfremt de suspensive betingelser, der er knyttet til tildelingen ikke kan opfyldes.

Det følger af lovbemærkningerne til § 7, nr. 2 i L37 (2000/2001), at en person bosat i udlandet er begrænset skattepligtig af den del af vederlaget i form af aktier, købe- og tegningsretter, der vedrører arbejde i Danmark.

Din rådgiver har oplyst, at du på det tidspunkt, hvor de 4.127 warrants blev retserhvervet udførte arbejde for [virksomhed5].

Da det nu foreligger oplyst, at du efter din fraflytning har arbejdet for [virksomhed5], sker beskatningen ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført henholdsvis i Danmark og i udlandet.

Din rådgiver har indsendt dokumentation for, at kursen på aktierne i [virksomhed3] S.A. var henholdsvis 20,38 EUR pr. aktie den 21. december 2011 og 21,10 EUR den 24. maj 2012, hvor du udnyttede dine warrants.

SKAT anser derfor aktierne i [virksomhed3] S.A. for at have en værdi på 20,38 EUR pr. aktie med en nominel værdi af 2 EUR den 19. december 2011 og en værdi på 21,10 EUR pr. aktie med en nominel værdi på 2 EUR den 23. maj 2012.

På baggrund af ovenstående kan det skattepligtige vederlag i forbindelse med udnyttelse af warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. herefter opgørelse således:

Indkomståret 2011

19. december 2011 udnyttet 1.217 warrants til tegning af 1.217 stk. aktier i [virksomhed3] S.A. med en nominel værdi på 2 EUR pr. aktie til et beløb på 2 EUR pr. aktie eller

2.434 EUR

Værdi af aktierne 20,38 EUR pr. aktie eller 1.217 aktier x 20,38 EUR i alt

Vederlag

Omregnet ved kurs 743,18 til

24.802 EUR

22.368 EUR

166.234 kr.

Heraf kan henføres til arbejde udført for [virksomhed2] A/S i Danmark:

1. februar 2007 til 31. oktober 2011 i alt 1.733 dage (166.234 kr./1.782 x 1.733 dage)

161.663 kr.

Indkomståret 2012

23. maj 2012 udnyttet 2.910 warrants til tegning af 2.910 stk. aktier i [virksomhed3] S.A. med en nominel værdi på 2 EUR pr. aktie til et beløb på 2 EUR pr. aktie eller

5.820 EUR

Værdi af aktierne 21,10 EUR pr. aktie eller 2.910 aktier x 21,10 EUR i alt

Vederlag

Omregnet ved kurs 743,16 til

61.401 EUR

55.581 EUR

413.055 kr.

Heraf kan henføres til arbejde udført for [virksomhed2] A/S i Danmark:

1. februar 2007 til 31. oktober 2011 i alt 1.733 dage (413.055 kr./1.937 x 1.733 dage)

369.553 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige personlige indkomst nedsættes med 161.663 kr. for indkomståret 2011 og 369.553 kr. for indkomståret 2012.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten i klagen bl.a. fremført følgende:

”Som advokat for [person1] (CPR-nr.. [...]) fremsender jeg hermed klage over SKATs afgørelse af 17. juli 2015 med kopi af afgørelsen, jf. bilag 1.

Der klages over del af afgørelsen, som vedrører den begrænsede skattepligtsperiode i indkomstårene 2011 og 2012.

Der nedlægges påstand om, at afgørelsen om ændring af skatteansættelsen i den begrænsede skattepligtsperiode med henholdsvis 161.663 kr. for indkomståret 2011 og 369.553 kr. for indkomståret 2012 for [person1] nedsættes til 0 kr.

Se sagsfremstilling nedenfor.

[person1] blev 1. september 2006 ansat i [virksomhed1] A/S i Danmark. Der vedlægges som bilag 2 kopi af ansættelseskontrakt af 19. juni 2006, samt som bilag 3 kopi af tillæg til ansættelseskontrakt af 15. august 2007.

Den 1. februar 2007 fik [person1] tildelt 8.181 stk. warrants i [virksomhed3] S.A. ([virksomhed4]). Der vedlægges som bilag 4 kopi af Key Share Warrant Agreement.

Som det fremgår af bilag 4 side ejede [virksomhed4] 100 % af aktierne i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1].

Jeg vedlægger som bilag 5 kopi af powerpoint præsentation af warrantprogrammet ”presentation of the Tier 2A incentive Plan” af 23. marts 2006 samt liste over warrantprogrammets deltagere pr. maj 2006, jf. bilag 6. [person1] blev som beskrevet ovenfor først tildelt programmet senere, hvorfor han ikke fremgår af listen. [person1] er ikke i besiddelse af en nyere liste, idet navnene på programmets deltagere sidenhen blev hemmeligholdt.

Warrantprogrammet skulle – ifølge [person1]s oplysninger – tildeles ca. 50 nøglemedarbejdere (managers), jf. bilag 5, slide 5 øverst, hvoraf 21 managers i marts 2006 var blevet inviteret til at deltage i programmet, jf. bilag 5, slide 6 øverst. Af disse 21 personer, arbejdede 8 personer udenfor Danmark, jf. bilag 6 (USA, Frankrig, Kina, Brasilien)

[person1] erhvervede – som det fremgår af bilag 4 side 5 m.fl. – ret til de tildelte warrants ved visse ”triggering events”, som han ikke selv kunne kontrollere.

De tildelte warrants vestede bl.a. på vilkår af, at:

1. [virksomhed8] solgte aktier i [virksomhed1] A/S

2. [virksomhed8]’s afkast blev større end 31 % ved salget

I 2010 solgte [virksomhed8] 40 % af aktierne i [virksomhed1] A/S. [person1] blev i brev orienteret om, at i alt 1.958 stk. warrants ville ”veste”, hvorved han ville opnå retserhvervelse til de tildelte warrants, jf. bilag 7. Han solgte efterfølgende aktierne og selvangav en gevinst på selvangivelsen for 2010.

[virksomhed8] solgte igen aktier i [virksomhed1] A/S i 2011 og 2012 og [person1] erhvervede i den forbindelse ret til 2.096 stk. warrants i februar 2011, jf. bilag 8, 1.217 stk. warrants i december 2011, jf. bilag 9 og 2.910 stk. warrants i maj 2012, jf. bilag 10.

[person1] fraflyttede Danmark 1. november 2011, og påbegyndte arbejde hos [virksomhed5] på hvilket tidspunkt hans fulde skattepligt til Danmark ophørte.

[person1] er efterfølgende blevet opmærksom på, at en gevinst på 296.689 kr. ved salg af 2.096 stk. warrants, som han erhvervede ret til inden sin udrejse fra Danmark, skal beskattes som aktieindkomst. Dette er baggrunden for, at første del af SKATs afgørelse ikke påklages.

Ved sin udrejse fra Danmark 1. november 2011 havde [person1] således 4.127 stk. unvested warrants.

Nærværende klagesag drejer sig om, hvorvidt [person1] skal beskattes af disse – på fraflytningstidspunktet unvestede warrants – da de efterfølgende vestede og blev udnyttet i december 2011 og maj 2012.

Det gøres overordnet gældende, at [person1] ikke er skattepligtig til Danmark af de resterende 4.127 stk. warrants, som han erhvervede ret til efter sin fraflytning fra Danmark.

SKAT har i sin afgørelse anvendt kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1 jf. ligningslovens § 28, stk. 5 som hjemmel til at beskatte [person1]s 4.127 stk. warrants med henvisning til TFS 2010.770. Det er [person1]s påstand, at betingelserne for at anvende kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1 ikke er opfyldte.

Det fremgår af ordlyden til kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1, at en person bosat i udlandet er begrænset skattepligtig af indkomst i form af vederlag for personligt arbejde udført her i landet.

Ifølge ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1 skal der således være tale om, at de tildelte warrants er oppebåret som aflønning/ vederlag for personligt arbejde udført i Danmark.

Af den fremlagte ledelseserklæring fremgår ikke, at de tildelte warrants er oppebåret som aflønning/ vederlag for personligt arbejde udført her i landet, men udelukkende, at [person1] blev tildelt warrants som led i ansættelsen.

Det gøres gældende, at tildelingen af warrants ikke var en del af aflønningen/ vederlaget for personlig arbejde udført i Danmark, men et tilbud til en række medarbejdere (managers) uafhængig af:

•	Arbejdsindsats
•	Geografisk placering
•	Aflønning / vederlag

Der var ikke opstillet personlige arbejdsmæssige krav for at opnå endelig ret til de tildelte warrants, og der var heller ikke krav om, at medarbejderne skulle være ansat i en given periode, for at kunne udnytte de tildelte warrants. Medarbejderne var placeret rund omkring i verden (bl.a. USA, Frankrig, Kina og Brasilien), og warrantprogrammet havde således ikke sammenhæng med en ansættelse hos [virksomhed1] A/S i Danmark. Aftalen om warrants blev endvidere indgået mellem medarbejderen og [virksomhed3] S.A, jf. bilag 2, og således ikke mellem den ansatte og [virksomhed1] A/S i Danmark.

Warrantaftalen erstattede ikke anden aflønning/ vederlag for de tilknyttede medarbejdere. De tildelte warrants blev således givet uden relation til medarbejdernes aflønning/ vederlag. Det fremgår af præsentationen af programmet, jf. bilag 3, slide 5 nederst, at:

”The incentive plan is not intended to replace the standard compensation of managers. Cash bonus programs will continue to reward annually individual achievements.”

[person1] fik således ikke tildelt warrants som en del af hans aflønning eller for udført arbejde i en bestemt periode. Warrantprogrammet er af denne grund heller ikke omtalt i hans ansættelsesaftale, jf. bilag 2 og 3, som nøje beskriver, hvilken aflønning, der var aftalt mellem parterne. De tildelte warrants ophørte endvidere ikke ved hans fraflytning, og var heller ikke af denne grund knyttet til arbejde udført i Danmark, da han kunne udnytte de tildelte warrants efter sin fraflytning og påbegyndelse af nyt job hos [virksomhed5]. Endvidere blev aftalen om warrants som beskrevet ovenfor ikke indgået mellem [person1] og [virksomhed1] A/S i Danmark, men mellem ham og [virksomhed3]. S.A.

Betingelserne for at anvende kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1 jf. ligningslovens § 28, stk. 5 er derfor allerede af denne grund ikke opfyldt.

Det gøres endvidere gældende, at [person1] erhvervede ret til de 4.127 resterende warrants på baggrund af de ovenfor refererede ”triggering events”, som ikke kan henføres til arbejde udført i Danmark. Disse ”triggering events” blev udløst af en række udefrakommende begivenheder, opstået efter, at [person1] var fraflyttet Danmark, og uden relation til hans ansættelse i Danmark.

SKAT anvender TFS 2010.770 som begrundelse for at beskatte de tildelte warrants efter kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1, idet [person1]s warrant program og programmerne i TFS 2010.770 af SKAT vurderes at være sammenlignelige.

[person1]s warrants program adskilte sig imidlertid derved, at warrants ikke vestede efter et på forhånd fastsat antal år eller successivt som i TFS 2010.770, men udelukkende på baggrund af ”triggering events”. Sagt på en anden måde, så var [person1]s warrant program binært, således at de tildelte warrants først og alene vestede, hvis de fastsatte ”triggering events” blev udløst. Der var ikke tale om en gradvis erhvervelse som i TFS 2010.770. Aftalen om tildeling af warrants krævede ikke en løbeperiode for erhvervelsen af retten til at udnytte warrants, og tildelingen skete heller ikke som følge af [person1]s personlige arbejdsindsats igennem en bestemt periode, modsat de omtalte programmer i TFS 2010.770. Der var ikke krav om en ansættelsesperiode som betingelse for at opnå retten til at udnytte aktien. Han havde således ikke, da han fraflyttede Danmark optjent en ret til en vis andel af de ikke-retserhvervede warrants på baggrund af arbejde udført i Danmark, idet hans danske ansættelse ikke gradvist bidrog til, hvornår vesting skete, heraf det binære element i aftalen. Endvidere var vesting ikke betinget af, at han, en afdeling eller en gruppe opnåede på forhånd fastsatte finansielle mål. [person1] havde udelukkende ret til at udnytte de tildelte warrants, hvis [virksomhed8] solgte aktier i [virksomhed1] A/S, og hvis afkastet blev større end 31 % af salget.

På fraflytningstidspunktet havde [person1] ikke løbende optjent en ret til at udnytte de 4.127 stk. warrants, og de ikke-retserhvervede warrants havde derfor ingen værdi på fraflytningstidspunktet. Da [person1]s warrants vestede efter hans fraflytning, var der ikke tale om, at gevinsten vedrørte personligt arbejde, udført her i landet. [person1] havde på retserhvervelsestidspunktet ikke udført arbejde i Danmark, og de tildelte warrants vedrørte ikke arbejde udført i Danmark.

Der henvises til TFS 1999.689, hvor en flyttegodtgørelse ved udstationering ikke blev beskattet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, idet klageren på retserhvervelsestidspunktet ikke havde udført arbejde i Danmark, og godtgørelsen ikke vedrørte arbejde udført i Danmark.

Betingelserne for at anvende kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1 jf. ligningslovens § 28, stk. er derfor også af denne grund ikke opfyldt.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at der skal ske fraflytningsbeskatning i henhold til ligningslovens § 28, stk. 4 af de tildelte warrants værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

[person1] havde ikke erhvervet ret til de tildelte warrants på fraflytningstidspunktet, hvorfor den skattepligtige værdi til beregning af fraflytningsskat efter ligningslovens § 28, stk. 4 er 0 kr.

For det tilfælde at Skatteankestyrelsen måtte finde, at der skal ske beskatning i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1 jf. ligningslovens § 28. stk. 4 gøres det subsidiært gældende, at den af SKAT foretagne beregning ikke kan lægges til grund.

SKAT har i sin beregning lagt til grund, at Danmark kan beskatte en forholdsmæssig del af de ikke retserhvervede warrants fra tildelingen 1. februar 2007 til [person1]s udrejse fra Danmark 31. oktober 2011 til trods for at de tildelte warrants ikke havde nogle værdi i den periode, [person1] var fuldt skattepligtig til Danmark.

Ved den forholdsmæssige fordeling, skal der tages hensyn til, at de tildelte warrants ikke havde nogen værdi i den periode, [person1] boede i Danmark, idet han som nævnt ovenfor ikke løbende optjente ret til warrants, dvs. der var ingen løbende opsparingsperiode.

I lovforarbejderne L 37 (2000/2001) til den nu ophævede bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1 litra k er om den forholdsmæssige fordeling anført, at:

”Er der ydet tegningsretter eller køberetter med en løbetid på 4 år, og er der i denne periode udført arbejde i Danmark i 3 år og udført arbejde i udlandet med 1 år, vil ¾ af vederlaget være omfattet af den begrænsede skattepligt i Danmark”.

Lovforarbejderne forudsætter, at der er fastsat en bestemt løbetid for at beregne den forholdsmæssige fordeling efter antal dage i Danmark, hvilket ikke gør sig gældende i [person1]s sag.

En forholdsmæssig fordeling bør derfor i denne sag foretages ud fra de tildelte warrants værdi på fraflytningstidspunktet, hvilken er 0 kr.”

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg fremsendt følgende bemærkninger:

”Skatteankestyrelsens referat af mødet 9. december 2020 giver [person1] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen samt indlæg af 8. januar 2016 anførte fastholdes.

Som det fremgår af referatet, fraflyttede [person1] sin lejelejlighed da han 1. november 2011 fraflyttede Danmark. [person1] havde derfor ikke længere bopæl her i landet. Fraflytningen blev meddelt Folkeregisteret, jf. bilag 11 samt SKAT, der anerkendte at den fulde skattepligt her til landet var ophørt 1. november 2011, jf. bilag 12.

Der fremsendes som bilag 13, [person1]s ansættelseskontrakt for udstationeringen hos [virksomhed5]. Ltd. – den er ligesom bilag 11 og 12 tidligere fremsendt til SKAT. Som det fremgår heraf, blev [person1]s ansættelse i [virksomhed2] A/S berostillet under ansættelsen i [virksomhed5]. Ltd., således, at [person1] efter endt ansættelse i [virksomhed5]. Ltd., kunne genoptage sin ansættelse i [virksomhed2] A/S med samme anciennitet m.v.

Argumentation

Argumentationen fra indlægget fra 2016 gentages nedenfor med supplerende synspunkter.

Der er enighed mellem [person1] og SKAT om, at der først skete retserhvervelse til de omhandlende warrants på de tidspunkter, hvor de i Key Share Warrants Agreement definerede ”triggering events” indtraf. Det vil sige på det tidspunkt, hvor de pågældende warrants ”vestede”. Dette understøttes videre bl.a. af Skatterådets bindende svar af 24. august 2010, jf. SKM2010.542.SR.

Der er videre enighed om, at der ikke er hjemmel til at foretage fraflytningsbeskatning af de warrants, der ikke var vestede på fraflytningstidspunktet. Dette understøttes bl.a. også af SKM2010.542.SR – navnlig Skatterådets svar på spørgsmål 7.

Sagens tvistepunkt er derfor, om der er hjemmel til at beskatte de warrants, som [person1] var blevet tildelt, mens han boede i Danmark, men som først vestede, hvorved [person1] erhvervede ret til dem efter sin fraflytning her fra landet.

SKAT har truffet afgørelse om, at [person1] skal beskattes af en forholdsmæssig andel af værdien af disse warrants med henvisning til ligningslovens § 7H, jf. § 28, stk. 5, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Det gøres overordnet gældende, at [person1] ikke er skattepligtig til Danmark af de 4.127 stk. warrants, som han erhvervede ret til efter sin fraflytning fra Danmark, idet der ikke er hjemmel hertil.

Til støtte herfor gøres for det principalt gældende, at der ikke i kildeskattelovens § 2 er hjemmel til at beskatte [person1] af de 4.127 stk. warrants efter hans fraflytning fra Danmark. Dette skyldes, at lovgiver i lovmotiverne til lov om forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger, lov nr. 394 af 28. maj 2003 positivt har undtaget warrants m.v. omfattet af ligningslovens § 7H fra kildeskatteloven § 2s anvendelsesområde. Således fremgår det af de almindelige lovmotiver i pkt. 1:

”Bestemmelsen i ligningslovens § 7 H gør det nødvendigt at vurdere, om den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2 for medarbejderaktier m.v. skal opretholdes. Ligningslovens § 7 H (og i øvrigt også ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger) gælder også for begrænset skattepligtige. Når der efter ligningslovens § 7 H og § 7 A gælder skattefrihed for vederlaget (der sker først beskatning ved afståelse af de direkte erhvervede aktier eller aktier erhvervet i henhold til en købe- eller en tegningsret), skal der ikke indtræde begrænset skattepligt for det pågældende vederlag. Det er derfor foreslået at begrænse anvendelsesområdet for kildeskattelovens § 2 til alene at omfatte vederlag, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 7 A.” (min understregning)

Der er således ikke hjemmel til at udstrække beskatningsgrundlaget for warrants, der ikke allerede var tildelt på fraflytningstidspunktet ud fra den af SKAT foretagne fortolkning af kildeskattelovens § 2. At fraflytningsbeskatning skulle ske efter ligningslovens § 28 for de warrants, der allerede var tildelt på fraflytningstidspunktet - og dermed ikke for warrants, der som [person1]s 4.127 warrants, der ikke var vestede/retserhvervede, følger også af lovmotiverne til bestemmelsen i dagældende § 7H, stk. 6 om fraflytningsbeskatning. Det fremgår således af lovmotiverne hertil i betænkningen til lov om forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger, lov nr. 394 af 28. maj 200), ”Til nr. 8.”:

”I de situationer, hvor den ansattes skattepligt til Danmark ophører, før de tildelte købe- eller tegningsretter er udnyttet til køb af aktier, foreslås det, at fraflytterbeskatningen skal ske efter reglerne i ligningslovens § 28. Det vil sige, at for købe- og tegningsretter, der er valgt omfattet af ligningslovens § 7 H, som i øvrigt opfylder betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 28, vil en beskatning ved fraflytning ske på samme niveau som almindelig løn. Er betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, f.eks. fordi kravet i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, vil en beskatning ved fraflytning, således som det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, ske efter reglerne i kursgevinstlovens § 37 (køberetter) eller aktieavancebeskatningslovens § 13 a (tegningsretter).”

Som følge heraf og som følge af at der ikke er hjemmel til at foretage fraflytningsbeskatning af de warrants, der ikke var vestede på fraflytningstidspunktet, jf. bl.a. SKM2010.542, er der ikke hjemmel til at beskatte de warrants, der først vestede efter [person1]s fraflytning fra landet.

SKATs henvisning til lovmotiverne fra 2000 til bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra k kan ikke føre til, at de efterfølgende meget klare lovmotiver vedrørende ligningslovens § 7H, ikke skulle finde anvendelse.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er hjemmel til at foretage beskatning af de omhandlede 4.127 stk. warrants.

Bevisbyrden for at der, som hævdet af SKAT, er hjemmel til at foretage beskatning som sket, påhviler SKAT.

Subsidiært gøres det gældende, at såfremt kildeskattelovens § 2 måtte finde anvendelse ifht. warrants omfattet af ligningslovens § 7H, så bestrides det, at der er tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Til støtte herfor henvises til det i klagen anførte.

Overordnet skal det nævnes, at retserhvervelsen til de 4.127 stk. warrants var uafhængig af [person1]s arbejdsindsats eller hvor i verden han måtte udføre denne.

Hertil kommer, at de af SKAT påberåbte lovmotiver til L37 (2000/2001), hvor de omhandlede købe-/tegningsretter havde en løbetid på 4 år, og hvor der skete fraflytning efter 3 år, vedrører den situation, hvor f.eks. tegningsretten var ”ydet”, og den 4 årige løbetid løb fra dette tidspunkt. Det er en anden situation end [person1]s, hvor de omhandlede 4.127 stk. warrants ikke var ”ydet” på fraflytningstidspunktet – retserhvervelsen til disse warrants skete jo først efter fraflytning. Dermed ligger tidspunktet, hvor de blev ”ydet” og retserhvervelsen efter fraflytningen. Også af den grund kan der ikke ske beskatning af de 4.127 stk. warrants.

Videre gøres det mere subsidiært gældende, at Danmark som følge af dbo’en mellem Danmark og Singapore ikke har hjemmel til at foretage beskatning af de omhandlede 4.127 stk. warrants. Der henvises til artikel 15, stk. 1, der svarer til OECD-modeloverenskomstens art. 15, stk. 1. Artikel 15, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Artikel 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat”

Følgende fra OECDs kommentarer til modeloverenskomsten artikel 15, vedrørende ”Lønmodtageres aktieoptioner (medarbejderaktier)" skal fremhæves:

"12.6

Stk. 1 giver kildestaten ret til at beskatte gage, løn og andet lignende vederlag for arbejde udført i denne stat. Afgørelsen af, om og i hvilket omfang en aktieoption hidrører fra arbejde udført i en bestemt stat, skal i hvert enkelt tilfælde træffes på grundlag af alle relevante forhold og omstændigheder, herunder de kontraktmæssige betingelser, der er knyttet til optionen (f.eks. betingelserne for, at den tildelte option kan udnyttes eller afhændes). Nedennævnte generelle principper skal følges."

Det første princip, som omtales i pkt. 12.7-12.10 omhandler den situation, hvor optionen optjenes efter ansættelse i en bestemt periode (f.eks. 3 års ansættelse). Da de i sagen omhandlede warrants ikke var betinget af ansættelse i en bestemt periode, men derimod at retserhvervelse til de omhandlende warrants skete på de tidspunkter, hvor de i Key Share Warrants Agreement definerede ”triggering events” indtraf, så er det i pkt. 12.7-12.10 anførte ikke relevant.

Derimod er det andet princip pkt. 12.11 om, at optionen skal være en anerkendelse for arbejde udført i en bestemt periode relevant. Følgende fremgår af pkt. 12.11:

”12.11

Det andet princip er, at en aktieoption kun skal anses for at have tilknytning til tjenesteydelser, der er udført, før optionen blev tildelt , i det omfang tildelingen af optionen er en anerkendelse af modtagelsen af tjenesteydelser udført i en bestemt periode. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor tildelingen af optionen påviseligt er sket på grund af den ansattes tidligere arbejde gennem en bestemt periode eller er sket på grund af arbejdsgiverens tidligere økonomisk resultater og er betinget af, at den ansatte har været ansat hos arbejdsgiveren eller et forbundet foretagende i en bestemt periode, som de økonomiske resultater vedrører. Der kan også i nogle tilfælde være objektive forhold, der viser, at der mellem deltagerne i en aktieoptionsordning i en tidligere ansættelsesperiode var en velbegrundet forventning om, at de ville modtage en del af deres aflønning for denne periode ved på et senere tidspunkt at få tildelt aktieoptioner. Et sådant forhold kan eksempelvis være arbejdsgiverens faste praksis med gennem en årrække at have tildelt tilsvarende aktieoptioner, forudsat at der ikke var forhold, der viste, at denne praksis kunne ændres. Afhængigt af andre faktorer kan sådanne forhold være særdeles relevante ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang aktieoptionen er knyttet til sådant tidligere udført arbejde.” (mine understregninger)

Ingen af de 4.127 stk. warrants knytter sig til [person1]s arbejde i [virksomhed2] A/S på noget bestemt tidspunkt, men er alle knyttet op på de i Key Share Warrants Agreement definerede ”triggering events”. Således er det kun Singapore, der efter dbo’en kan beskatte de 4.127 stk. war-rants på vestingtidspunktet. Danmark har efter dbo’en ingen beskatningsret.”

SKATs høringssvar i klagesagen

SKAT har bl.a. udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Rådgiver oplyser, at det ikke fremgår af ledelseserklæringen, at de tildelte warrants er oppebåret som aflønning/vederlag for personligt arbejde udført her i landet, men udelukkende, at [person1] blev tildelt warrants som led i ansættelsen.

Rådgiver gør gældende, at tildelingen af warrants ikke var en del af aflønningen/vederlaget for personligt arbejde udført i Danmark, men et tilbud til en række medarbejdere (managers) uafhængig af:

•	Arbejdsindsats
•	Geografisk placering
•	Aflønning/vederlag

Der var ikke opstillet personlige arbejdsmæssige krav for at opnå endelig ret til de tildelte warrants, og der var heller ikke krav om, at medarbejderen skulle være ansat i en given periode, for at kunne udnytte de tildelte warrants. Medarbejderne var placeret rundt omkring i verden, og warrantsprogrammerne havde således ikke sammenhæng med en ansættelse hos [virksomhed1] A/S i Danmark. Aftalen om warrants blev endvidere indgået mellem medarbejderen og [virksomhed3] S.A, jf. bilag 2, og således ikke mellem den ansatte og [virksomhed1] A/S i Danmark.

Warrantaftalen erstattede ikke anden aflønning/vederlag for de tilknyttede medarbejdere. De tildelte warrants blev således givet uden relation til medarbejdernes aflønning/vederlag. Det fremgår af præsentationen af programmet, jf. bilag 3, slide 5 nederst, at:

"The incentive plan is not intented to replace the standard compensation of managers. Cash bonus programs will continue to reward annually individual achievements"

[person1] fik således ikke tildelt warrants som en del af hans aflønning eller for udført arbejde i en bestemt periode. Warrantprogrammet er af denne grund heller ikke omtalt i hans ansættelsesaftale, som nøje beskriver, hvilken aflønning, der var aftalt mellem parterne. De tildelte warrants ophørte endvidere ikke ved hans fraflytning, og var heller ikke af den grund knyttet til arbejde udført i Danmark, da han kunne udnytte de tildelte warrants efter sin fraflytning og påbegyndelse af nyt job hos [virksomhed5]. Endvidere blev aftalen om warrants som beskrevet ovenfor ikke indgået mellem [person1] og [virksomhed1] A/S i Danmark, men mellem ham og [virksomhed3]. S.A.

Betingelserne for at anvende kildeskattelovens § 2, stk. 1. nr. 1 jf. ligningslovens § 28, stk. 5 er derfor allerede af denne grund ikke opfyldt.

SKAT bemærker, at de tildelte warrants anses at være aktieløn, der knytter sig til arbejde udført for [virksomhed] i Danmark og Singapore, idet medarbejderens ret i henhold til ordningen er betinget af fortsat ansættelse i gruppen jf. ledelseserklæringen samt punkt 5.4 i The Key Share agreement.

Til rådgivers oplysning om, at aftalen om warrants ikke blev indgået mellem [person1] og [virksomhed1] A/S i Danmark, men mellem [person1] og [virksomhed3], S.A. bemærkes, at [virksomhed1] A/S var ejet af kapitalfonden [virksomhed8] gennem selskabet [virksomhed3] S.A. ([virksomhed4]) indtil børsintroduktionen i 2010, hvilket er årsagen til, at aftalen blev indgået mellem [person1] og [virksomhed3] S.A. Der henvises i den forbindelse til The Key Share Agreement.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at de tildelte warrants er erhvervet som led i et tjenesteforhold, hvorfor betingelserne for at anvende kildeskattelovens § 2, stk. 1. nr. 1. jf. ligningslovens § 28, stk. 5, er opfyldt.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at der skal ske beskatning i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, 1 jf. ligningslovens § 28, stk. 4 gør rådgiver subsidiært gældende, at den foretagne beregning ikke kan lægges til grund, da de tildelte warrants ikke havde nogen værdi i den periode, hvor [person1] var fuldt skattepligtig til Danmark. Ved afgørelsen heraf har rådgiver henset til, at [person1] ikke løbende optjente ret til warrants.

Rådgiveren henviser til lovarbejderne til L37 (2000/2001) til den nu ophævede bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1 litra k, hvor der om den forholdsmæssige fordeling er anført, at:

"Er der ydet tegningsretter eller køberetter med en løbetid på 4 år, og er der i denne periode udført arbejde i Danmark i 3 år og udført arbejde i udlandet med 1 år, vil 3/4 af vederlaget være omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark"

Det er således rådgivers opfattelse, at lovarbejderne forudsætter, at der er fastsat en bestemt løbetid for at beregne den forholdsmæssige fordeling efter antal dage i Danmark, hvilket ikke gør sig gældende i [person1]s sag.

Det er derfor rådgivers opfattelse, at en forholdsmæssig fordeling bør foretages ud fra de tildelte warrants værdi på fraflytningstidspunktet, hvilken værdi er 0 kr.

SKAT bemærker, at det af lovbemærkningerne til § 7, nr. 2 i L37 fremgår, at en person bosat i udlandet er begrænset skattepligtig af den del af vederlaget i form af aktier, købe- og tegningsretter, der vedrører arbejde i Danmark.

Den afgørende betingelse for beskatningsretten til vederlaget knytter sig således ikke efter SKATs opfattelse til tegningsretternes løbetid, men til hvorvidt arbejdet er udført i Danmark.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at beskatningen skal foretages ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført henholdsvis i Danmark og i udlandet.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger:

”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling/forslag til afgørelse giver [person1] anledning til at fremkomme med nedenstående supplerende bemærkninger, idet det i klagen og indlæggene af 8. januar 2016 og 21. december 2020 anførte fastholdes.

Der er enighed mellem Skatteankestyrelsen, SKAT og [person1] om, at de i sagen omhandlede tegningsretter/warrants er/var omfattet af ligningslovens § 7H.

Der er også enighed mellem Skatteankestyrelsen, SKAT og [person1] om, at der først skete retserhvervelse til de omhandlende warrants på de tidspunkter, hvor de i Key Share Warrants Agreement definerede ”triggering events” indtraf. Det vil sige på det tidspunkt, hvor de pågældende warrants ”vestede”. Dette understøttes videre bl.a. af Skatterådets bindende svar af 24. august 2010, jf. SKM2010.542.SR, jf. lovmotiverne til lov 1286/2000.

Der er videre enighed om, at der ikke er hjemmel til at foretage fraflytningsbeskatning af de warrants, der ikke var vestede på fraflytningstidspunktet 1. november 2012. Dette understøttes bl.a. også af SKM2010.542.SR – navnlig Skatterådets svar på spørgsmål 7.

Sagens tvistepunkt er derfor, om der er hjemmel til at beskatte de warrants, som [person1] var blevet tildelt, mens han boede i Danmark, men som først vestede efter fraflytningen, hvorved [person1] erhvervede ret til dem efter sin fraflytning her fra landet.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse alene henvist til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 til støtte for skattepligten.

Som lex specialist regel blev der med lov 394/2003 indført en særregel vedrørende beskatning af medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 H i relation til ophør af fuld skattepligt her til landet:

”stk. 6. Hvis en køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog anvendelse. Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.”

Følgende fremgår af lovmotiverne i betænkningen:

Ligningslovens § 28 blev i samme betænkning omskrevet. § 28, stk. 4 fik her samme ordlyd som forud herfor:

”Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.”

Bestemmelsen stammer fra lov 1286/2000 i § 28, stk. 6.

Lovgiver har således med bestemmelserne i ligningslovens § 7 H, jf. § 28 gjort op med beskatning af medarbejderaktier omfattet af de særligt gunstige medarbejderaktieordninger i ligningslovens § 7H og § 28, som f.eks. tegningsretter/warrants som omfattet af nærværende sag i forbindelse med fraflytning og ophør af fuld skattepligt til Danmark. Således havde lovgiver foretaget en positiv afgrænsning i relation til beskatningen af f.eks. tegningsretter/warrants ved ophør af fuld skattepligt til Danmark.

Kildeskattelovens § 2 blev omskrevet ved lov 425//200:

”§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet.”

Det fremgår af lovmotiverne til loven, at

”Der med dette forslag ikke tilsigtes nogen ændring i afgrænsningen af den begrænsede skattepligt.”

Således skete der ingen indholdsmæssige ændringer af afgrænsningen af den begrænsede skattepligt. Og der er således med 2005-affattelsen af bestemmelsen, som stadig er bærende for kildeskattelovens § 2, ikke foretaget materielle ændringer af denne afgrænsning.

Således er der med 2005-affattelsen af § 2 ikke foretaget nogen ændring i forhold til beskatningen af f.eks. tegningsretter/warrants ved ophør af fuld skattepligt til Danmark.

Og det kan lægges til grund, at der ikke er hjemmel til at foretage fraflytningsbeskatning af de warrants, der ikke var vestede på fraflytningstidspunktet 1. november 2012. Dette understøttes bl.a. også af SKM2010.542.SR – navnlig Skatterådets svar på spørgsmål 7.

Det bestrides, at der er grundlag for at fortolke kildeskattelovens § 2, stk. 1 udvidende i forhold til afgrænsningen af den begrænsede skattepligt i forhold til afgrænsningen i 2005, hvor beskatningen af f.eks. tegningsretter/warrants ved ophør af fuld skattepligt til Danmark var reguleret af ligningslovens § 7H, jf. § 28.

Sådan udvidende fortolkning af undtagelsesbestemmelsen om begrænset skattepligt i kildeskattelovens § 2 forudsætter et klart hjemmelsgrundlag, jf. f.eks. U.2015.518H. Og dette navnlig i en situation, hvor det følger af almindelige principper for international beskatning, at beskatningsretten til beskatning af tegningsretter/warrants skal ske i domicillandet. Til støtte herfor henvises til gengivelse af almindelige principper for international beskatning som gengivet i OECDs modeloverenskomst artikel 15, stk. 1. OECDs modeloverenskomst er en del af den juridiske vejledning og dermed en bindende retsforskrift for Skatteministeriet og Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten. Videre henvises til TfS1993,7H (Texaco) og Skm 2012.121Ø som eksempler på anvendelse af modeloverenskomsten i retspraksis.

Artikel 15, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Artikel 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold

Følgende fra OECDs kommentarer til modeloverenskomsten artikel 15, vedrørende ”Lønmodtageres aktieoptioner (medarbejderaktier)” skal fremhæves:

”12.6

Det første princip, som omtales i pkt. 12.7-12.10 omhandler den situation, hvor optionen optjenes efter ansættelse i en bestemt periode (f.eks. 3 års ansættelse). Da de i sagen omhandlede warrants ikke var betinget af ansættelse i en bestemt periode, men derimod at retserhvervelse til de omhandlende warrants skete på de tidspunkter, hvor de i Key Share Warrants Agreement definerede ”triggeringevents” indtraf., så er det i pkt. 12.7-12.10 anførte ikke relevant.

Derimod er det andet princip pkt. 12.11 om, at optionen skal være en anerkendelse for arbejde udført i en bestemt periode relevant. Følgende fremgår af pkt. 12.11:

”12.11

Det andet princip er, at en aktieoption kun skal anses for at have tilknytning til tjenesteydelser, der er udført, før optionen blev tildelt, i det omfang tildelingen af optionen er en anerkendelse af modtagelsen af tjenesteydelser udført i en bestemt periode. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor tildelingen af optionen påviseligt er sket på grund af den ansattes tidligere arbejde gennem en bestemt periode eller er sket på grund af arbejdsgiverens tidligere økonomisk resultater og er betinget af, at den ansatte har været ansat hos arbejdsgiveren eller et forbundet foretagende i en bestemt periode, som de økonomiske resultater vedrører. Der kan også i nogle tilfælde være objektive forhold, der viser, at der mellem deltagerne i en aktieoptionsordning i en tidligere ansættelsesperiode var en velbegrundet forventning om, at de ville modtage en del af deres aflønning for denne periode ved på et senere tidspunkt at få tildelt aktieoptioner. Et sådant forhold kan eksempelvis være arbejdsgiverens faste praksis med gennem en årrække at have tildelt tilsvarende aktieoptioner, forudsat at der ikke var forhold, der viste, at denne praksis kunne ændres. Afhængigt af andre faktorer kan sådanne forhold være særdeles relevante ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang aktieoptionen er knyttet til sådant tidligere udført arbejde.” (mine understregninger)

Ingen af de 4.127 stk. warrants knytter sig til [person1]s arbejde i [virksomhed2] A/S på noget bestemt tidspunkt, men er alle knyttet op på de i Key Share Warrants Agreement definerede ”triggering events”. Således er det kun Singapore, der efter dbo’en kan beskatte de 4.127 stk. warrants på vestingtidspunktet. Danmark har efter dbo’en ingen beskatningsret.

Dette synspunkt har Skatteankestyrelsen overhovedet ikke forholdt sig til i forslaget til afgørelse. Ved at bortse fra dbo’ens artikel 15 og OECD’s modeloverenskomst pkt. 12.11 og i stedet – uden noget sikkert hjemmelsgrundlag lægge til grund, at der – i lighed med ordlyden i kildeskattelovens § 1, stk. 1 – er tale om ”indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet”, bryder Skatteankestyrelsen legalitetsprincippet. Der foreligger ikke det sikre hjemmelsgrundlag, der i den situation, hvor domicillandets forrang ønskes tilsidesat af kildelandet, som forudsættes, jf. U.2015.518H.

Det bestrides derfor, at der er hjemmel til at foretage den afgørelse, som Skatteankestyrelsen har foreslået."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 21. april 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klagen vedrører overordnet det forhold, hvorvidt der kan ske dansk beskatning af de warrants, som klageren var blevet tildelt ifølge ledelseserklæringen af 22. februar 2011, på hvilket tidspunkt klager var fuldt skattepligtig til Danmark, men som først ”vestede” efter at klager var fraflyttet Danmark, idet klager først efter fraflytningen erhvervede ret til dem.

Klagers fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejse den 1. november 2011, i forbindelse med fraflytning til Singapore.

Om sagen foreligger følgende faktiske forhold:

Klager har oplyst, at han som led i sit ansættelsesforhold med [virksomhed] den 1. februar 2007 modtog 8.181 warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. (koncernforbundet med [virksomhed1] A/S A/S/[virksomhed2] A/S)

Ligeledes har klager oplyst, i brev af 25. marts 2015, at de resterende af klagers warrants i alt 4.127 stk. blev retserhvervet efter ophøret af klagers fulde skattepligt til Danmark.

I henhold til de modtagne breve fra [virksomhed3] S.A. benævnt Key Share Warrant Agreement – notice of remaining warrants becoming exercisable af henholdsvis den 17. november 2011 og 21. december 2011blev 1.217 warrants og 2.910 warrants retserhvervet henholdsvis den 19. december 2011 og den 23. maj 2012.

Parterne har valgt beskatning efter (dagældende) regler i ligningslovens § 7 H, hvilken bestemmelse alene omfattede ansatte personer, altså personer som oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. ledelseserklæringen af 22. februar 2011.

Ved udrejse bliver klager begrænset skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf, ligningslovens § 28, stk. 4, som omfatter personer, som ikke er fuldt skattepligtige, men som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.

Beskatningen sker dog som en forholdsmæssig andel af vederlaget, som kan henføres til klagerens arbejde udført her i landet, det vil sige med beregning fra tildelingen den 1. februar 2007 til den 31. oktober 2011, eller i alt 1.733 dage som så igen fordeles i forhold til ovennævnte tidspunkter for retserhvervelse.

Ved udnyttelsen af de resterende 4.127 stk. tegningsretter var klager skattemæssigt hjemmehørende i Singapore, artikel 4, stk. 1 og 2, dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3 juli 2000 mellem Danmark og Singapore.

Singapore har ikke beskatningsretten til klagerens medarbejderaktieoptioner, for den del af vederlaget fra klagerens udnyttelse af de 4.127 stk. tegningsretter, som han er tildelt som følge af ansættelsesforholdet med [virksomhed1] A/S, og som kan henføres til arbejde udført her i Danmark, og som ikke er betalt af en arbejdsgiver i Singapore. jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1 litra b. Danmark har som kildeland beskatningsretten til den del af vederlaget som kan henføres til arbejde i Danmark.

Fordelingen og den talmæssige opgørelse fastholdes.

Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse kan tiltrædes.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar:

”Skatteankestyrelsen har fremsendt Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen tager i lighed med Skatteankestyrelsen fejl i dels vurderingen af, om der er hjemmel i dansk ret til at foretage beskatning efter fraflytning af de warrents, der vestede efter fraflytningen fra Danmark – der henvises til det i indlæg af 15. april 2021 anførte. Og dels er forståelsen/fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten og OECDs Modeloverenskomst fejlfortolket til ugunst for klageren – også her henvises til indlægget 15. april 2021.

Skattestyrelsen har i sit høringssvar ikke forholdt sig til det i indlægget af 15. april 2021 anførte, hvilket giver anledning til undren.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren blev den 1. september 2006 ansat hos [virksomhed1] A/S, hvor han den 1. februar 2007 indtrådte i incitamentsprogrammet ”The Management Incentive Program”, som blev udbudt til udvalgte medarbejdere (key managers) indenfor [virksomhed]-gruppen. Klageren skiftede efterfølgende arbejde indenfor [virksomhed]-gruppen, da han tiltrådte en stilling hos [virksomhed2] A/S den 1. september 2007.

Den 1. november 2011 blev klageren efter aftale udstationeret hos [virksomhed5] Pte. Ltd i en treårig periode med arbejdssted i Singapore, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte.

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakter, at arbejdsstedet frem til den 31. oktober 2011 var i Danmark.

Landsskatteretten lægger ud fra de foreliggende oplysninger, herunder ledelseserklæringen af 22. februar 2011, til grund, at der er indgået en aftale om en individuel medarbejderaktieordning omfattet af de danske skatteregler i dagældende ligningslovs § 7 H som affattet i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011.

Det fremgår af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 7H, stk. 8, sidste punktum, at reglerne i § 28 finder anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i stk. 1-7, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.

Den dagældende ligningslovs § 7 H indeholdt en skattebegunstigelse af tegningsretter til aktier modtaget i ansættelsesforhold. Skattebegunstigelsen bestod enten i en udskydelse af skatten eller i en lavere beskatning kombineret med en skatteudskydelse.

Det fremgår af de specielle lovbemærkninger i LFF 2002-11-06 nr. 67, at bestemmelsen kun omfattede ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold falder uden for anvendelsesområdet for ligningslovens § 7 H.

Ligningslovens § 7 H er ophævet med ikrafttrædelse den 1. januar 2012, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011, dog således at de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse på aftaler mellem den ansatte og virksomheden om tildeling af bl.a. tegningsretter til aktier, hvis aftalen er indgået inden den 21. november 2011 og tildelingen sker senest den 31. december 2012.

Klageren erhvervede endelig ret til de resterende 4.127 stk. tildelte warrants henholdsvis den 19. december 2011 f.s.v.a. 1.217 stk. warrants og den 23. maj 2012 f.s.v.a. 2.910 stk. warrants og dermed efter ophøret af den fulde skattepligt til Danmark den 1. november 2011.

Da der ikke var sket endelig retserhvervelse af de resterende 4.127 stk. warrants på fraflytningstidspunktet, finder retten, at der ikke er hjemmel til at fraflytningsbeskatte de tildelte, men ikke retserhvervede warrants i henhold til de dagældende bestemmelser i ligningslovens § 7 H, stk. 8, jf. § 28, stk. 4 og stk. 5.

Det følger imidlertid af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, at personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter § 1, og som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Det er uden betydning for skattepligten, i hvilken form vederlaget udbetales, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet.

Endvidere følger det af lovbemærkningerne til § 7, nr. 2 i L37 (2000/2001), at en person bosat i udlandet er begrænset skattepligtig af den del af vederlaget i form af aktier, købe- og tegningsretter, der vedrører arbejde i Danmark. Beskatningen sker ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført henholdsvis i Danmark og i udlandet.

Key Share Warrant Agreement” blev indgået mellem klageren og [virksomhed3] S.A., Luxembourg, der på indgåelsestidspunktet var et med [virksomhed1] A/S koncernforbundet selskab. Ifølge aftalen blev klageren den 1. februar 2007 tildelt 8.181 stk. warrants i [virksomhed3] S.A.

Af ledelseserklæringen af 22. februar 2011 for [virksomhed1] A/S fremgår bl.a., at medarbejderne på tildelingstidspunktet var ansat i [virksomhed1] A/S eller et hermed koncernforbundet selskab og modtog warrants som led i ansættelsesforholdet, og at medarbejdernes ret i henhold til ordningen var betinget af fortsat ansættelse.

Når aftalen om tildelingen af warrants blev indgået som led i klagerens ansættelsesforhold og desuden var betinget af klagerens fortsatte ansættelse, finder retten, at udnyttelsen af de resterende 4.127 stk. tildelte tegningsretter må anses som vederlag for personligt arbejde i dette tjenesteforhold. Det er i den forbindelse uden betydning, at klagerens ret til at udnytte de resterende 4.127 stk. tildelte warrants blev udløst på baggrund af ”triggering events”, som ikke direkte kan henføres til klagerens arbejde, og at de omhandlede warrants blev tildelt af et koncernforbundet selskab.

Repræsentanten har gjort gældende, at lovmotiverne til lovforslag LFF 2002-11-06 nr. 67 indeholder en begrænsning af anvendelsesområdet for kildeskattelovens § 2 til alene at omfatte vederlag, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H. Den af repræsentanten fremhævede bemærkning i lovmotiverne vedrører det fremsatte lovforslag, som er ændret i den vedtagne lov LFV 2003-05-22 nr. 67, der herefter henviser til ligningslovens § 28, når skattepligten her til landet ophører. Det fremgår således af den vedtagne lov, jf. dagældende ligningslovs § 7H, stk. 6, at: ”(...). Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.”

Retten finder på denne baggrund, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. ligningslovens § 28, stk. 4, jf. stk. 1, indeholder hjemmel til at beskatte den del af vederlaget fra klagerens udnyttelse af 4.127 stk. tegningsretter, som klageren er tildelt som led i sit ansættelsesforhold hos [virksomhed1] A/S, og som relaterer sig til arbejde udført her i landet. Dette gælder, uanset at klageren først erhvervede endelig ret til de tildelte warrants henholdsvis den 19. december 2011 og den 23. maj 2012 og dermed efter, at klagerens fulde danske skattepligt ophørte den 1. november 2011 i forbindelse med fraflytning til Singapore.

Klageren var på tidspunktet for udnyttelse af de resterende 4.127 stk. tegningsretter skattemæssigt hjemmehørende i Singapore, jf. artikel 4, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3. juli 2000 mellem Danmark og Singapore.

Det følger af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, at beskatningsretten til klagerens medarbejderaktieoptioner må afgøres af artikel 15 om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, jf. kommentarerne til artikel 15, punkt 12.1, jf. punkt 2.2.

Det følger af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore, at gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, ifølge artikel 15, stk. 2, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

Singapore har som bopælsland ikke beskatningsretten til det omhandlede vederlag, da den del af vederlaget fra klagerens udnyttelse af 4.127 stk. tegningsretter, som han er tildelt som led i sit ansættelsesforhold hos [virksomhed1] A/S, og som relaterer sig til arbejde udført her i landet, ikke er betalt af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Singapore, jf. artikel 15, skt. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Danmark har derfor som kildeland beskatningsretten til den del af vederlaget, der vedrører arbejde udført i Danmark.

Retten bemærker i den forbindelse, at vederlaget er udbetalt af [virksomhed3] S.A., som under hensyntagen til sit daværende ejerskab af [virksomhed1] A/S, og derved tillige indirekte ejerskab af [virksomhed2] A/S, må anses for at være forholdsmæssigt ydet på vegne af [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, som begge er hjemmehørende i Danmark.

Den forholdsmæssige andel af vederlaget, som kan henføres til klagerens arbejde udført her i landet, skal beregnes fra den 1. februar 2007 til den 31. oktober 2011, hvilket i alt er 1.733 dage, jf. OECDs kommentarer til artikel 15, punkt 12.14.

Det fremgår af de meddelelser, som klageren har modtaget i forbindelse med udløsningen af medarbejderaktieordningens ”Triggering events”, at vederlaget er retserhvervet henholdsvis den 19. december 2011 med tegningen af 1.217 stk. aktier og den 23. maj 2012 med tegningen af 2.910 stk. aktier.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser fordelt klagerens vederlag i forbindelse med udnyttelse af warrants i henholdsvis 2011 og 2012 efter en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af de perioder, hvor arbejdet er udført i henholdsvis Danmark og Singapore.

Retten finder derfor, at klageren i indkomstårene 2011 og 2012 er begrænset skattepligtig til Danmark af vederlag i forbindelse med udnyttelse af warrants til tegning af aktier i [virksomhed3] S.A. med henholdsvis 161.663 kr. og 369.553 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse.