Kendelse af 07-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2019

SKAT mener, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1], bliver anvendt delvist privat i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. På baggrund heraf, er afskrivningsgrundlaget for et areal, der anvendes til værksted og lager for klagers firma, reduceret efter en af SKAT fastsat fordeling. SKAT har ligeledes nedsat klagerens fradrag for lokaleomkostninger med en privat andel. SKAT har endvidere taget ejendommen ud af virksomhedsordningen ved en hævning på indskudskontoen i indkomståret 2011, ligesom SKAT har anset de private andele af lokaleomkostningerne i 2011-2013 for hævet på indskudskontoen. Som følge heraf har SKAT beregnet rentekorrektion i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på grund af negativ indskudskonto.

Klager har nedlagt påstand om, at de for indkomståret 2011, 2012 og 2013 foretagne afskrivninger på bygningen fastholdes, ligesom de fratrukne lokaleudgifter skal anses for fuldt fradragsberettigede. Der fastholdes desuden, at ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, hvorfor der ikke skal beregnes rentekorrektion.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at arealet, som klager anvender til værksted og lager, kan indgå fuldt ud i afskrivningsgrundlaget i 2011, 2012 og 2013. Udgifter til el, varme, vand, ejendomsskat, forsikring samt vedligeholdelse godkendes endvidere fradraget fuldt ud for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Landsskatteretten tillader endvidere, at ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, hvorfor der ikke skal foretages rentekorrektion.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er frit beliggende ca. 30 meter fra klagers personlige bopæl.

Ejendommen er vurderet som en erhvervsejendom (benyttelseskode 03).

Ejendommen har i 2011 samt 2012 været delvis udlejet som følger:

Ejendommen blev i 2013 delvis udlejet som følger:

Klager har oplyst, at værksteds- og lagerarealet, der anvendes af ham selv, benyttes i forbindelse med vedligeholdelse, ombygning og ændring af ejendommens indretning. I perioden er bl.a. en del af værkstedet blevet omdannet til en godkendt beboelseslejlighed. Arealet anvendes endvidere til mindre opgaver i forbindelse med klagers tømmervirksomhed. Klager har overfor SKAT oplyst, at der på værkstedet blandt andet opbevares cykler, ældre lænestole og lignende.

Klager har fremlagt lejekontrakt for beboelseslejemålet med [person2], hvor lejen er fastsat til 54.000 kr. årligt, svarende til 675 kr. pr. kvadratmeter årligt. Dette lejeforhold blev påbegyndt den 1. august 2013. Der er ligeledes fremlagt lejekontrakt med [virksomhed1], hvori lejen er fastsat til 30.000 kr. årligt, svarende til 500 kr. pr. kvadratmeter årligt. I lejekontrakten med [virksomhed2] er lejen fastsat til 18.000 kr. årligt, hvilket også svarer til en årlig leje på 500 kr. pr. kvadratmeter.

Klagers repræsentant har oplyst, at klager i 2011 arbejdede ca. 1.250 timer på ombygning, opdatering til BR 12 standard og på udvendig vedligeholdelse af ejendommen. I 2012 brugte klager ca. 1.000 timer på løbende vedligeholdelse, opdatering til standard BR12, arbejder i forbindelse med ombygning af værksted til boliglejemål og fabrikering af bistader. Repræsentanten har endvidere oplyst, at det samlede tidsforbrug i 2013 var 1.400 timer, som blev brugt på færdiggørelsen af boliglejemålet, renovering, vedligeholdelse og ombygning af værksted til [virksomhed1].

Ifølge SKAT har klager fratrukket udgifter til lokaleomkostninger med følgende:

SKAT har alene modtaget kontospecifikationer og bilag for konto 3407 Vedligeholdelse af lokaler med tilhørende bilag for 2013. Udgifterne vedrører reparation af et pillefyr, skorstensfejning, demontering/ændring af styring for sugeanlæg, ændret hovedkabler til tavler, flytning af elinstallation, opsætning af ny måler og montering af sensorer. SKAT har opgjort udgifterne til i alt 25.124 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for 2011 med 19.998 kr. For 2012 er indkomsten ændret med i alt 24.267 kr. SKAT har for 2013 forhøjet klagers indkomst med 20.478 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT bl.a. fremført følgende:

” 1. Afskrivninger bygning

(...)

1.5. SKATs endelige afgørelse

Da du på vores møde har oplyst, at du også benytter værkstedet til private formål, og da der på værkstedet blandt andet opbevares cykler, ældre lænestole og lignende, har vi ikke lagt vægt på din revisors bemærkning om, at værkstedet benyttes 100 % erhvervsmæssigt.

Vi er derfor fortsat af den opfattelse, at værkstedet ikke anvendes fuldt erhvervsmæssigt, men også privat, og at der ikke kan afskrives på den del af bygningen, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.

Vi har fastsat den erhvervsmæssige anvendelse af bygningen efter et skøn.

Ved skønnet har vi efter en konkret vurdering lagt vægt på din revisors oplysninger om dine erhvervsmæssigt anvendte timer for de enkelte år, og at beregningen skal foretages på ”normale” arbejdstimer pr. uge, og ikke på alle ugens timer.

Vi har ændret opgørelsen vedrørende lejemål for 2011 og 2012 i overensstemmelse med din revisors bemærkning.

Den erhvervsmæssige anvendelse af værkstedet er herefter skønnet sådan:

2011

24 timer/37 timer x 100 = 65 %

65 % af 352 m² = 229 m²

Bygningens erhvervsmæssigt anvendte del er opgjort sådan:

Kunstmaler 12 m²

Turistbureau 25 m²

[virksomhed1] 78 m²

[virksomhed2] 86 m²

Erhvervsmæssig andel af værksted229 m²430 m²

430 m²/608 m² x 100 = 71 % af bygningens samlede areal

Areal, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat:

Fyrrum 15 m²

Opbevaring af træpiller40 m²

I alt55 m²

Erhvervsmæssig andel udgør 71 % af 55 m² = 39 m²

I alt469 m²

469 m²/608 m² x 100 = 77 % af bygningens samlede areal

Den erhvervsmæssige anvendelse af bygningen udgør herefter 77 %, og den private anvendelse af bygningen udgør 23 %.

2012

19 timer/37 timer x 100 = 51 %

51 % af 352 m² = 180 m²

Bygningens erhvervsmæssigt anvendte del er opgjort sådan:

Kunstmaler 12 m²

Turistbureau 25 m²

[virksomhed1] 78 m²

[virksomhed2] 86 m²

Erhvervsmæssig andel af værksted180 m²381m²

381 m²/608 m² x 100 = 63 % af bygningens samlede areal

Areal, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat:

Fyrrum 15 m²

Opbevaring af træpiller40 m²

I alt55 m²

Erhvervsmæssig andel udgør 63 % af 55 m² = 35 m²

I alt416 m²

416 m²/608 m² x 100 = 68 % af bygningens samlede areal

Den erhvervsmæssige anvendelse af bygningen udgør herefter 68 %, og den private anvendelse af bygningen udgør 32 %.

2013

Den erhvervsmæssige anvendelse af værkstedet er skønnet sådan:

27 timer/37 timer x 100 = 73 %

73 % af 384 m² = 180 m²

Bygningens erhvervsmæssigt anvendte del er opgjort sådan:

Kunstmaler 12 m²

Turistbureau 25 m²

[virksomhed1] 54 m²

Ændret til boliglejemål 78 m²

Erhvervsmæssig andel af værksted280 m²449 m²

449 m²/608 m² x 100 = 74 % af bygningens samlede areal

Areal, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat:

Fyrrum 15 m²

Opbevaring af træpiller40 m²

I alt55 m²

Erhvervsmæssig andel udgør 74 % af 55 m² = 41 m²

I alt490 m²

490 m²/608 m² x 100 = 81 % af bygningens samlede areal

Den erhvervsmæssige anvendelse af bygningen udgør herefter 81 %, og den private anvendelse af bygningen udgør 19 %.

Der kan afskrives på det nyetablerede boliglejemål i 2013, da lejemålet også har været anvendt af [virksomhed1] i 2013 til afskrivningsberettigede formål.

Afskrivningsgrundlag for den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen udgør følgende:

2011: 77 % af 1.340.469 kr. = 1.032.161 kr.

2012: 68 % af 1.340.469 kr. = 911.519 kr.

2013: 81 % af 1.340.469 kr. = 1.085.780 kr.

Efter afskrivningslovens §§ 17 og 19 godkendes der afskrivning sådan:

2011: 4 % af 1.032.161 kr. = 41.286 kr.

2012: 4 % af 911.519 kr. = 36.461 kr.

2013: 4 % af 1.085.780 kr. = 43.431 kr.

(...)

2. Lokaleomkostninger

(...)

SKAT

Udgifter der er afholdt i forbindelse med den erhvervsmæssige udlejning og anvendelse af ejendommen, kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Alle udgifter til el, varme, vand, ejendomsskat og forsikring anses for at vedrøre hele ejendommen.

Det fremgår af bilagene vedrørende vedligeholdelse for 2013, at udgifterne er afholdt til blandt andet reparation af pillefyr, skorstensfejning, opsætning af ny måler og montering af sensorer. Disse udgifter anses for at vedrøre hele ejendommen. Da vi ikke er i besiddelse af kontospecifikationer og bilag vedrørende vedligeholdelsesudgifter for 2011 og 2012, har vi valgt at alle de afholdte udgifter også vedrører hele ejendommen.

(...)

2.5. SKATs endelige afgørelse

Da vi fortsat er af den opfattelse at værkstedet også anvendes privat, kan der ikke godkendes fradrag for privat andel af lokaleomkostninger – se afsnit 2.4 og 1.5.

I afsnit 1.5 har vi beregnet den private anvendelse af værkstedet til at udgøre henholdsvis 23 % for 2011, 32 % for 2012 og 19 % for 2013.

Den private andel af udgifterne, der ikke kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 2 er opgjort sådan:

(...)

3. Virksomhedsordningen

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ejendommen [adresse1] anvendes efter vores opfattelse blandet, det vil sige både erhvervsmæssig og privat.

Ejendommen kan efter vores opfattelse ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, fordi aktiver, der benyttes blandet, som hovedregel ikke kan indgå (lovens § 1, stk. 3, 1. pkt.).

Ejendommen er heller ikke en ejendom med den rigtige vurderingsfordeling mellem erhverv og privat (undtagelsesreglen i lovens § 1, stk. 3, 2. pkt.)

Der henvises også til Byrettens dom, nævnt ovenfor, hvor det netop blev fastslået, at en fuldt erhvervsmæssig ejendom på trods af blandet anvendelse ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

Ejendommen udgår af virksomhedsordningen og hæves – se nedenfor.

Da virksomheden for alle årene giver underskud betragtes private andele (2011, 2012 og 2012 – punkt 2) som hævet på indskudskontoen efter virksomhedsskattelovens §§ 5 og 10.

Ændringerne vedrørende moms på 1.321 kr. for 2012 og 6.471 kr. for 2013 betragtes også som hævet på indskudskontoen.

Indskudskonto 1.1.20111.363.250 kr.

Heraf udgør ejendommen -1.723.550 kr.

Indskudskonto 1.1.2011 - 360.300 kr.

Hævet – 2011 punkt 2 - 21.661 kr.

Indskudskonto 31.12.2011 - 381.961 kr.

Hævet -2012 punkt 2 - 14.440 kr.

Hævet moms - 1.321 kr.

Indskudskonto 31.12.2012 - 397.722 kr.

Hævet – 2013 punkt 3 - 35.201 kr.

Hævet moms - 6.471 kr.

Indskudskonto 31.12.2013 - 439.394 kr.

Kapitalafkastgrundlaget pr. 31.12.2013 ændres som følge af hævninger vedrørende ejendom og moms, dvs. til i alt -647.828 kr. (1.082.193 kr. -1.723.550 – 6.471 kr.)

Da vi fortsat er af den opfattelse, at ejendommen benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, kan den ikke indgå i virksomhedsskatteordningen efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1 pkt. (se også afsnit 3.5 og afsnit 1). Derfor betragtes ejendommen som hævet på indskudskontoen, hvorfor denne bliver negativ.

Ændringerne vedrørende moms på 650 kr. for 2012 og 1.892 kr. for 2013 betragtes også som hævet på indskudskontoen.

Indskudskonto 1.1.20111.363.250 kr.

Heraf udgør ejendommen - 1.723.550 kr.

Indskudskonto 1.1.2011 - 360.300 kr.

Hævet - 2011 punkt 2 - 7.665 kr.

Indskudskonto 31.12.2011 - 367.965 kr.

Hævet - 2012 punkt 2 - 7.109 kr.

Hævet moms - 650 kr.

Indskudskonto 31.12.2012 - 375.724 kr.

Hævet - 2013 punkt 2 - 10.290 kr.

Hævet moms - 1.892 kr.

Indskudskonto 31.12.2013 - 387.906 kr.

Kapitalafkastgrundlaget pr. 31.12.2013 ændres som følge af hævninger vedrørende ejendom og moms, dvs. til i alt -643.249 kr. (1.082.193 kr. -1.723.550 – 1.892 kr.)”

I afgørelsen har SKAT også ændret virksomhedens momsfradrag, hvilket der ligeledes er klaget over. Klagen over SKATs ændring af moms behandles særskilt i klagesag med sagsnr. 15-2926732 og indgår ikke i nærværende sag.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand som følger:

For indkomståret 2011 fastholdes de foretagne afskrivninger på 53.619 kr. samt de foretagne lokaleudgifter. Det fastholdes, at ejendommen kan være i virksomhedsordningen, hvorfor der ikke skal beregnes rentekorrektion.

For indkomståret 2012 fastholdes de foretagne afskrivninger på 53.619 kr. samt de foretagne lokaleudgifter. Det fastholdes, at ejendommen også i 2012 kan være i virksomhedsordningen, hvorfor der ikke skal ske rentekorrektion. Der fastholdes endvidere momsfradrag.

For indkomståret 2013 ændres de foretagne afskrivninger fra 53.619 kr. til 46.741 kr. De foretagne lokaleudgifter fastholdes. Ejendommen skal også i 2013 indgå i virksomhedsordningen, hvorfor der ikke skal beregnes rentekorrektion. Der fastholdes desuden momsfradrag.

Som begrundelse herfor har klagers repræsentant bl.a. anført følgende:

”Sagen omhandler forretningsejendommen [adresse1], [by1], som er selvstændigt vurderet jf. vedlagte ejendomsvurdering for 2012, bilag 2.

Afskrivningsgrundlaget for den samlede bygning udgør 1.340.469.

Ejendommen er opført i 1976-1978 og ejeren af ejendommen er [person3], som er pensioneret tømrer.

Bygningen er frit beliggende ca. 30 meter fra [person3]s personlige bopæl, [adresse1].

Ejendommen har et samlet areal på 608,1 kvadratmeter og anvendelsen har i de omhandlende indkomstår været således:

2011-2012 2013

Kvm. Kvm.

Kunstmaler [person1], værksted 12,0 12,0

Turistforening lager 25,0 25,0

[virksomhed1] 78,0 54,0

Fyrrum 15,0 15,0

Boliglejemål 78,0

[virksomhed2] oprindeligt 2010 36,0 0,0

[virksomhed2] udvides i 2011 med 50,0 0,0

Total udlejet 216,0 184,0

Øvrige kvm. anvendes til værksted og lager 392,1 424,1

Total antal kvadratmeter 608,1 608,1

De anførte kvadratmeter til værksted og lager anvendes af [person3] i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af ejendommen og i forbindelse med vedligeholdelse, ombygning og ændring af ejendommens indretning.

Der er gennem de omhandlende indkomstår udover den normale vedligeholdelse som er gældende for en ejendom fra 1976-1978 foretaget en ombygning af en del af lejemålet fra værksted til en godkendt beboelseslejlighed. Derudover er der foretaget følgende ændringer og ombygninger, samt eksternt tømrerarbejde:

År 2011

[virksomhed2]s lejemål udvides med 50 kvadratmeter, samt opdatering af [virksomhed2]s lejemål til standarder i BR 12.

År 2012

Opdatering af [virksomhed1]s lejemål til standard i BR 12 og igangsat arbejder i forbindelse med ombygning af værksted til boliglejemål indvendig og udvendig samt fabrikeret to bistader til [virksomhed3].

År 2013

Færdiggjort boliglejemål og renoveret og ombygget værksted til [virksomhed1]. Løbende vedligeholdelse og fabrikeret to bistader til [virksomhed3].

Således der ud over [virksomhed2]s udvidelse af lejemålet i 2011 med 50 kvadratmeter og deres fraflytning i 2013 sket det, at [virksomhed1] er flyttet internt i bygningen, hvilket krævede en betydelig ombygning og renovering.

Klagers opfattelse

Det er klagers opfattelse at hele bygningen anvendes erhvervsmæssigt og der ikke foregår privat aktivitet i bygningen. Endvidere anvendes værkstedet med så omfattende en intensitet, at der kan afskrives på denne del af bygningen, og den indgår i virksomhedens anvendelse, og bygningen derfor ikke med henvisning til Virksomhedsskattelovens § 1 kan opfattes som et blandet benyttet aktiv.

Der knyttes følgende kommentarer til de enkelte punkter i SKAT´s skrivelse:

1) Afskrivninger bygning

Det er SKAT´s opfattelse, at da ”værkstedet ikke er anvendt ret meget”, kan der ikke afskrives på den del af bygningen, som anvendes til værksted og lager.

Det fremgår af afskrivningslovens § 1. at der kan ske skattemæssig afskrivning på aktiver, som benyttes erhvervsmæssigt. Der er ikke i loven beskrevet, at intensiteten i anvendelsen af et aktiv giver en reduceret afskrivning, hvorfor klager er berettiget til fuldt fradrag for de foretagne afskrivninger på den del af bygningen, der anvendes erhvervsmæssigt.

Med henvisning til afskrivningslovens § 14 kan der i årene 2011 og 2012 afskrives på 608,1 kvadratmeter. Fyrrum og lager til træpiller opgjort til i alt 55 kvadratmeter anvendes både til opbevaring af træpiller og opvarmning af forretningsejendommen [adresse1] og den private beboelses ejendom på [adresse1]. Fyrrum og lager til træpiller er en integreret del af værkstedet og lager, der afskrives samlet på dette areal herpå med henvisning til LSR1996.671/1804/39.

For 2013 reduceres de foretagne afskrivninger jf. årsrapporten for 2013, idet der ikke skal afskrives på 78 kvadratmeter, der nu anvendes til beboelse. Dette giver en afskrivning på ((608,1 – 78) *

1.340.469 * 4 %) kr. 46.741.

Afskrivning foretages med henvisning til afskrivningslovens § 17 med 4 % af bygningens afskrivningsgrundlag kr. 1.340.469, svarende til 53.619. SKAT har i deres afgørelse på side 5 andet afsnit anført, værkstedet ikke har været anvendt ret meget, hvorfor SKAT reducerer afskrivningsgrundlaget, med henvisning til deres skøn over hvor mange timer [person3] har brugt på værkstedet til erhvervsmæssige opgaver.

SKAT har været på besøg på ejendommen og har besigtiget den faktiske indretning og anvendelse af ejendommen. Dette besøg har ikke givet anledning til, at SKAT har kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at det ikke skulle være hele værkstedet som er en erhvervsmæssig og afskrivningsberettiget bygning, eller at dele af bygningen skulle blive anvendt privat. SKAT har alene som argument for at reducere afskrivningen på bygningen anført, at den ikke blev brugt særligt meget. SKAT´s argumentation må således opfattes sådan, at bygningen anvendes 100 % erhvervsmæssigt, den benyttes bare ikke så intensivt, hvilket ikke giver reduceret afskrivning.

Vi har anmodet SKAT om at fremlægge lovhjemmel og praksis for deres foretagne fordeling efter skønnet tidsmæssig anvendelse. SKAT har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt fremsendt hverken lovhenvisning eller anden retskilde henvisning.

Nedenfor er afskrivningslovens § 17 stk. 1 anført, og det fremgår af loven, at der kan ske afskrivning med 4 % på en bygning omfattet af lovens § 14. Der står ikke, at der skal ske reduktion af afskrivningen på en afskrivningsberettiget bygning med henvisning til, at den ikke benyttes ret meget.

Afskrivningsloven § 17

Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen.

2) Lokaleomkostninger

Der er i henhold til Statsskattelovens § 6 fratrukket udgifter vedrørende erhvervsmæssigt benyttet bygning samt udlejning.

SKAT har ikke godkendt fradrag med kr. 7.665 i 2011, 7.109 i 2012 og 10.290 i 2013 med henvisning til samme opgørelse af skønnet tidsmæssig fordeling af anvendelsen samt at man tilsyneladende ikke er besiddelse af kontospecifikationer vedrørende de pågældende udgifter.

Som allerede nævnt i punkt 1, så ses denne skønsmæssige fordeling af erhvervsmæssige udgifter ikke at have hjemmel i hverken love eller praksis. Og såfremt man ønsker nærmere belysning af posterne, kan kontospecifikationer og bilag naturligvis fremvises. For god ordens skyld vedlægges klagen derfor også kontospecifikationer som bilag 4.

3) Rentekorrektion i virksomhedsordningen

Ejendommen indgår i virksomhedsordningen, fordi den jf. den offentlige vurdering (bilag 2) er vurderet som en erhvervsejendom, og den anvendes erhvervsmæssigt samt til erhvervsmæssig udlejning.

SKAT har hævet indkomsten med beregnet rentekorrektion med kr. 7.359 i 2011, 3.757 i 2012 og 7.758 i 2013 med henvisning til, at ejendommen efter SKATs opfattelse ikke kan indgå i virksomhedsordningen. SKATs påstand er, at ejendommen anvendes blandet og derfor ikke kan indgå. Påstanden tager formentlig udgangspunkt i samme skønsmæssige opgørelse af tidsmæssigt brug som i punkt 1 og 2.

Som anført under punktet omkring afskrivning, har SKAT besigtiget ejendommen, og har ikke i den forbindelse fundet anledning til at foretage en fordeling af ejendommens kvadratmeter mellem erhverv og privat. Derimod har SKAT med baggrund i skønnet timeforbrug udarbejdet et skøn over hvor mange kvadratmeter, der er anvendt privat. Denne fordeling kan som tidligere nævnt ikke foretages, da den ikke har afsæt i lovgivning eller anden retskilde.

SKAT henviser på side 12 under punkt 3.4. i deres afgørelse til, at ejendommen ikke har den rigtige vurderingsfordeling mellem erhverv og privat. Præcis hvad der menes hermed vides ikke, men bygningen er med henvisning til den offentlige vurdering vurderet som en erhvervsejendom, hvilket harmonerer med den faktiske anvendelse. Endvidere henviser SKAT til en Byretsdom fra 2009 (tfs 2009-786), men den sag omhandler en ejendom, der benyttes til privat beboelse, og dommen har derfor ingen relevans i denne sag.

SKATs påstand om, at ejendommen er vurderet forkert, fordi den er vurderet som en erhvervsejendom, mens SKAT mener det er en blandet ejendom, kan således ikke accepteres.

Påstanden ses alene at være baseret på den af SKAT skønnede tidsmæssige brug, og deres konklusion om, at ejendommen i den øvrige tid er anvendt privat.

Forhøjelserne vedrørende ejendommens udtag fra virksomhedsordningen påklages derfor.

Sluttelig bemærker SKAT, at udlejningsejendommen har givet underskud siden 2007, og det antydes, at fremtidige underskud ikke nødvendigvis kan forventes at blive godkendt som erhvervsmæssig virksomhed. Til det skal blot bemærkes, at det er gældende praksis, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt altid er erhvervsmæssig virksomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Afskrivning på bygning

Afskrivningen af bygninger er reguleret i afskrivningslovens kapitel 3. I henhold til afskrivningslovens § 17 kan der afskrives med op til 4 % af anskaffelsessummen om året på bygninger, der er afskrivningsberettigede efter lovens § 14. Klager har for hvert af årene 2011-2013 foretaget afskrivning på en bygning med 54.619 kr., svarende til 4 % af anskaffelsessummen på 1.340.469 kr.

For bygninger, der også anvendes til ikke-afskrivningsberettiget formål, er det efter afskrivningslovens § 19, stk. 1, det alene den del af bygningen, der anvendes til formål, som er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14, der kan afskrives. Der kan kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til bygningsdelens etageareal.

Klager har oplyst, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1], benyttes til udlejning, ligesom et større areal anvendes som værksted og lager for klagers virksomhed. Klager har oplyst, at arealet anvendes i forbindelse med renovering og ombygning af ejendommen samt mindre opgaver for klagers virksomhed. Klager har overfor SKAT oplyst, at der på værkstedet blandt andet opbevares cykler, ældre lænestole og lignende.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at arealet i langt overvejende grad er benyttet til afskrivningsberettiget formål i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Landsskatteretten har ved denne vurdering henset til, at værkstedet er benyttet i forbindelse med større ombygningsarbejder på lokalerne til udlejning, og at arealet er blevet brugt til et mindre antal arbejder i forlængelse af klagers tømrervirksomhed.

Landsskatteretten finder, at det i den konkrete sag ikke kan tillægges væsentlig betydning, at klager har anvendt en mindre del af arealet til opbevaring af et begrænset antal private effekter, herunder gamle lænestole og cykler.

Det bemærkes, at afskrivningsloven ikke indeholder regler om, at fradrag for afskrivninger begrænses, hvis et afskrivningsberettiget aktiv kun benyttes erhvervsmæssigt i en del af indkomståret. Dermed må et givent bygningsareal i relation til afskrivningslovens § 19 anses for at være anvendt til afskrivningsberettiget formål, hvis bygningsarealet har været brugt til afskrivningsberettiget formål en del af indkomståret, uanset om det pågældende areal måtte være brugt privat på andre tidspunkter i løbet af det samme indkomstår.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at den af SKAT foretagne fordeling af bygningen mellem afskrivningsberettiget og ikke-afskrivningsberettiget benyttelse ikke er korrekt, ligesom der ikke findes at være hjemmel i afskrivningslovens § 19 til at fastsætte fordelingen efter klagers faktiske arbejdstid.

Arealet, som klager anvender til værksted og lager, kan derfor indgå fuldt ud i afskrivningsgrundlaget i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten giver derfor klageren medhold på dette klagepunkt.

Fradrag for lokaleomkostninger og vedligeholdelsesudgifter

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For ejendomsskatter gælder, at udgifter hertil som udgangspunkt kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår dog af § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

SKAT har godkendt skønsmæssige fradrag for el, varme, vand, ejendomsskat, forsikring samt vedligeholdelse, idet en privat andel ikke er godkendt fratrukket.

Landsskatteretten finder, at der ikke grundlag for nedsætte klagerens fradrag for ejendomsskatter, idet ejendommen [adresse1], [by1], ikke har tjent til bolig for klageren.

Landsskatteretten finder endvidere, at der, henset til den begrænsede private benyttelse af lokalerne i form af opbevaring af cykler, lænestole m.v., ikke bør fastsættes en privat andel af de øvrige lokaleomkostninger og vedligeholdelsesudgifter.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse, idet lokaleomkostninger og vedligeholdelsesudgifter godkendes fratrukket med de selvangivne beløb i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Berettigelse til at have ejendommen i virksomhedsordningen

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1 kan fysiske personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende virksomhedsordningen.

Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Det fremgår af lovens dagældende § 1, stk. 3, 1.-2. punktum.

Retten bemærker, at byrettens dom i SKM2009.471.BR (TfS 2009,786), som SKAT henviser til, ikke kan finde anvendelse i den konkrete sag. I dommen fastslog byretten, at en ejendom, der var vurderet som en ren erhvervsejendom, ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, idet ejendommen også blev benyttet af ejeren privat til beboelse. Klageren anses ikke at benytte ejendommen [adresse1], [by1] til beboelse.

Landsskatteretten bemærker, at værksteds- og lagerarealet hovedsageligt anvendes i forbindelse med klagers udlejning af ejendommen hhv. til mindre arbejder i klagers tømmervirksomhed. Den private anvendelse i form af opmagasinering af møbler og cykler anses at være så begrænset, at det må lægges til grund, at ejendommens vurdering som erhvervsejendom er korrekt. Retten finder, at en sådan begrænset privat benyttelse ikke kan føre til, at erhvervsejendommen ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten giver således klager medhold i, at hele ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen.

Rentekorrektion

Idet der gives fradrag for lokaleomkostninger, og da ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, er indskudskontoen ikke negativ, hvorfor der ikke skal beregnes rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11.

Landsskatteretten giver derfor klager medhold i, at der ikke skal beregnes rentekorrektion.