Kendelse af 26-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forhold til indkomsten for døgnplejeaktiviteten. SKAT har derfor nedsat overskud af virksomhed fra 475.105 kr. til 10.458 kr. SKAT har anset vederlag for døgnplejeaktivitet på 634.016 kr. fra henholdsvis [by1] Kommune og [by2]s Kommune for A-indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren og hans ægtefælle har siden 1995 haft plejebørn boende på deres privatadresse og har i det påklagede indkomstår begge arbejdet fuld tid som døgnplejere. Klageren har ikke eget CVR-nummer og ingen ansatte. Klageren har oplyst, at han og hans ægtefælle har tilegnet deres tid som døgnplejere, fordi de ikke selv har børn.

Klageren og hans ægtefælle boede sammen med deres plejebørn på [adresse1], [by1] indtil den 1. december 2012. Boligen udgjorde 176 m2.

Den 1. december 2012 overtog ægtefællerne ejendommen beliggende [adresse2], [by3], som siden da har været deres privatadresse, hvorfra begge ægtefæller også drev døgnpleje på fuld tid. Boligen udgør 229 m2. Ifølge salgsopstillingen fra repræsentanten består boligen af en hovedafdeling på 203 m², en afdeling indrettet som klinik samt en mindre lejlighed. Samlet boligareal 270 m².

Klageren har oplyst, at købet af ejendommen på [adresse2], [by3] og lovliggørelsen af tilbygningen på 77 m2 skete med henblik på at udvide deres døgnplejevirksomhed.Det er desuden oplyst, at klageren og hans ægtefælle i forbindelse med lovliggørelsen af tilbygningen indrettede to selvstændige lejligheder til nogle af plejebørnene.

4 af de 5 plejebørn var en del af husstanden forud for tidspunktet, hvor klageren og hans ægtefælle overtog ejendommen på [adresse2], [by3].

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren og hans ægtefælle udover deres egen bopæl tillige ejede en ejerlejlighed beliggende [adresse3], [by4] og et sommerhus beliggende [adresse4], [by5].

Klageren har oplyst, at kommunen var orienteret om, at ægtefællerne skulle flytte til det nye hus den 1. december 2012. Klageren har fremlagt aktindsigtsrapport omfattende notater fra flere tilsynsbesøg hos plejefamilien.

Af rapporten fremgår, at der havde været tilsynsbesøg hos plejefamilien vedrørende en af klagerens plejebørn af flere omgange henholdsvis den 10. oktober 2012, den 18. marts 2014 og 17. december 2014. Det fremgår, at klageren indledte mødet den 10. oktober 2012 med at oplyse, at familien skulle flytte i nyt hus den 1. december 2012.Det blev tillige drøftet, at flytningen formentlig ville medføre skoleskift for plejebarnet.

Yderligere fremgår af rapporten, at der blev ført tilsyn med, hvordan plejebarnet trivedes hos plejefamilien, herunder hvordan plejefamilien håndterede plejebarnets affektudbrud.

Klageren har indgået kontrakter om døgnpleje af plejebarn 1 med [by1] Kommune, døgnpleje og efterfølgende efterværn vedrørende plejebarn 3 med henholdsvis [by2]s og [by1] Kommune. Vedrørende plejebarn 4 har klageren indgået kontrakt om døgnpleje og efterfølgende efterværn med [by2]s Kommune.

Klagerens ægtefælle har indgået kontrakt med [by2]s Kommune om døgnpleje af plejebarn 2 og plejebarn 5 og efterfølgende kontrakt om efterværn med [by1] Kommune.

Plejevederlaget blev udbetalt af kommunerne som ferieberettiget A-indkomst ligesom klageren og hans ægtefælle ifølge regnskabet modtog 31.028 kr. i feriepenge fra kommunerne. Herudover modtog klageren omkostningsgodtgørelse og kørselsgodtgørelse.

Vederlaget for døgnpleje var baseret på et standardvederlag fastlagt af KL, som blev forøget med yderligere standardvederlag på baggrund af det enkelte barns plejebehov. Derudover modtog klageren individuelle godtgørelser til dækning af udgifter for de enkelte plejebørn, herunder et fast månedligt beløb til afholdelse af kost og logi, fast månedligt beløb til lommepenge samt konkrete godtgørelser ved særlige udgifter for det enkelte barn.

Kontrakterne, som klageren og hans ægtefælle indgik med de enkelte kommuner, var vedlagt en uddybende vejledning/generelle vilkår og uddrag af lov om social service.

Klagerens kontrakt med [by1] Kommune vedrørende plejebarn 1.

Det er anført i kontrakten af 13. november 2006 med [by1] Kommune, at plejeforholdet blev etableret den 1. november 2006. Klageren modtog 6 x normalvederlag, svarende til et månedligt plejervederlag på 19.164 kr. Herudover blev der månedligt udbetalt 4.228 kr. til dækning af udgifter til kost og logi, 468 kr. til lommepenge og beklædning, i alt 23.860,98 kr. pr. måned.

Det fremgår, at kontrakten skulle genforhandles halvårligt,

Af kontrakten fremgår bl.a. følgende:

”(...)

3. Oplysninger om (Netværk-)plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familieplejen

Begge hjemmearbejdende

(...)

6. Aftaler i øvrigt

F.eks. særlige aftaler ved plejeforholdets etablering og ophør, aflastning, supervision og spørgsmål om erstatning ved evt. beskadigelse af (netværks-)plejefamiliens/opholdsstedets ejendele, opsigelsesbestemmelser eller udgifter i øvrigt jf. vejledning om opholdsbetaling m.v.

Der holdes ferie i forhold til ferieloven. Ferien kan holdes både med og uden plejebarnet. Såfremt der ikke afgives ønske om ferie, vil der blive varslet 3 uger til afholdelse i ferieperioden (1.6-30.9), en uge i efterårsferien og en uge i vinterferien.

Evt. skader på over kr. 500,- forvoldt af plejebarnet, kan der søges dækket af [by1] Kommune efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde.

Pligtkørsel efter statens lave takst. Der kan dækkes udgifter til 1-2 fritidsaktiviteter efter dokumenteret udgift.

7. Implicerede parters godkendelse

Plejefamilien/opholdsstedet er godkendt til modtagelse af 4 børn

8. (netværks-)plejeforældrenes/opholdsstedets underskrift

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn – og omfanget af arbejde udenfor hjemmet.

Jeg/vi har tegnet en ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag som gengivet side 4.”

Følgende fremgår af den vejledning, der var vedlagt kontrakten vedrørende plejebarn 1:

”Vejledning

”Denne kontrakt anvendes ved formidlet døgnophold for børn og unge, jf. servicelovens § 49.

For det første udgør den kontrakten mellem kommune og oopholdssted7(netværks-)familiepleje ved formidlet døgnophold for et barn eller ung uden for eget hjem.

For det andet udgør den et indberetningsskema, der anvendes til statiske formål.

Det skal derfor understreges, at der ved alle ændringer af plejeforholdet skal oprettes ny kontrakt. Ændringer i plejeforholdet kan være ændringer af vederlagsfastsættelse eller af øvrige plejeforhold i familien.

Vederlag og omkostningsdækning til familiepleje

Vederlag til plejefamilier fastsættes af kommunen på baggrund af en forhandling med plejefamilien ud fra en konkret vurdering af barnets eller den unges plejebehov. ´

Beløb til kost, logi og andre fornødenheder tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v.

Godtgørelse, omkostningsdækning og tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier

Der gælder særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i § 50, idet disse ikke modtager vederlag men i stedet får dækket omkostninger, der er forbundet med at have barnet eller den unge boende.

Betalingsordningen for barnets eller den unges ophold hos en netværksplejefamilie skal derfor være økonomisk neutral for netværksplejefamilien.

Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi.

Netværksplejefamilier kan modtage godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i særlige tilfælde. Godtgørelsen kan bevilges, når hensynet til barnet eller den unge gør det nødvendigt. Hovedreglen er dog, at netværksplejefamilien lader barnet eller den unge indgå i den hverdag, familien havde før anbringelsen. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier fastsat i bekendtgørelse nr.1451 af 15. dec. 2005.

Regulering af vederlag, omkostninger m.v.

Medmindre andet er aftalt, reguleres plejevederlag m.v. en gang årligt i overensstemmelse med KL’s taksttabel.

Vederlag og omkostningsgodtgørelse indsættes på opholdsstedets/(netværks-)plejefamiliens NemKonto.

Opsigelsesregler

I de første 3 måneder kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel. Efter 3 måneders forløb kan kontrakten opsiges af begge parter med 1 måneds varsel. Hvis plejeforholdet faktisk afbrydes, ved at barnets ophold i plejefamilien ophører, har plejeforældrene pligt til straks at give kommunen/plejehjemsforeningen besked herom. Vederlagsretten ophører henholdsvis 14 dage/1 måned efter den faktiske afbrydelse, medmindre kommunen/plejehjemsforeningen skriftligt indgår en anden aftale med plejeforældrene. Ved misligholdelse af kontrakten fra plejefamiliens side ophører retten til at modtage vederlag straks. Ret til udbetaling af omkostningsandel ophører fra det tidspunkt, barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere.

Beskatning

Vederlag er personlig indkomst for den person, som har indgået en aftale med kommunen/plejehjemsforeningen om anbringelse af plejebarnet.

Godtgørelse for udgifter til kost og logi, der ydes plejeforældre i forbindelse med døgnpleje omfattet af servicelovens §§ 49 og 64, og som ikke overstiger de i lovens § 50 fastsatte satser for omkostningsgodtgørelse, er skattefri.

Plejeforældre, der udøver døgnpleje som selvstændig virksomhed, er ikke omfattet af skattefrihed. Det skyldes, at selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage udgifterne til kost og logi i den personlige indkomst, og at de kan benytte virksomhedsordningen.

Hvis opholdsstedet er organiseret som selvstændig juridisk person med arbejdsgiverregistrering (CVR-nr.), er der ikke tale om arbejdsgiver/arbejdstagerforhold mellem kommunen/plejehjemsforeningen og de beskæftigelse, og opholdsbetalingen udbetales til opholdsstedet uden skattetræk. De forpligtelser vedrørende skattetræk, feriegodtgørelse, sygedagpenge, ATP og AUD, der påhviler arbejdsgiveren, påhviler i disse tilfælde opholdsstedet.

For yderligere oplysninger om beskatningsvilkår henvises til kommunens skatteforvaltning.

Dagpenge ved sygdom eller fødsel

I det omfang vederlag m.v. er A-indkomst, anses den for dag pengegivende lønindtægt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder bestemmelsen om dagpengegivende indtægter.

ATP, AUD m.v.

Den der har indgået aftalen, er omfattet af loven om arbejdsmarkedets tillægspension og lov om arbejdsmarkedets uddannelsesfond. Bidragene beregnes og indbetales efter de almindelige regler.

Ansvarsforsikring

Det forudsættes, at plejeforældrene har en kombineret ansvars/ulykkesforsikring, der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom.

Der henvise til vejledning om opholdsbetaling m.v.

Diverse bestemmelser

Plejeforældrene er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens bestemmelser herom, ligesom man er omfattet af reglerne om forbud mod korporlig afstraffelse m.v.

Plejeforældrene har pligt til løbende skriftligt at oplyse kommunen/plejehjemsforeningen om personlige og økonomiske forhold (f.eks. arbejdsindtægt), samt om faktisk afbrydelse af plejeforholdet uden kommunens/plejehjemsforeningens medvirken. Plejeforældrene har ligeledes pligt til at oplyse om ændringer i antal plejebørn og om omfanget af arbejde uden for hjemmet.

Plejeforældrene kan klage over børn og ungeudvalgets afgørelse om flytning eller hjemtagelse fra privat døgnpleje efter servicelovens § 78, stk. 4, jf. § 168, stk. 2.

I øvrigt henvises til Socialministeriets vejledning nr. 57 af 8. aug. 2011 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejl. nr. 3 til serviceloven). ”

Klagerens kontrakter med [by1] og [by2]s Kommune vedrørende plejebarn 3.

Klageren indgik kontrakt med [by2]s Kommune om døgnpleje for plejebarn 3 i 2010. Da plejebarn 3 fyldte 18 år i november 2012, blev kontrakten afløst af en kontrakt om efterværn indgået med [by1] Kommune.

Det fremgår, at begge kontrakter blev genforhandlet halvårligt.

Kontrakt af 4. december 2010

Det fremgår af kontrakten med [by2]s Kommune, at klageren i kontraktens løbetid modtog et månedligt plejevederlag på 29.444 kr. Herudover blev der månedligt udbetalt 5.100 kr. til dækning af udgifter vedrørende kost og logi og 1.065 kr. til lommepenge/beklædning, i alt 35.609 kr. pr. måned.

Følgende fremgår bl.a. af kontrakten:

” (...)

3. Oplysninger om (Netværks-)plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familieplejen

Begge plejeforældre er beskæftiget som familieplejer

4. Oplysninger om plejeforældrenes nuværende plejeforhold

5. Behandlingsplan

(...)

6. Aftaler i øvrigt

F.eks. særlige aftaler ved plejeforholdets etablering og ophør, aflastning, spørgsmål om erstatning ved evt. beskadigelse af (netværks-)plejefamiliens/aflastningsfamiliens/opholdsstedets ejendele, opsigelsesbestemmelser eller udgifter i øvrigt jf. vejledning om opholdsbetaling m.v.

Der ydes km godtgørelse efter statens laveste takster vedr. relevant kørsel i forhold til plejeopgaven.

Såfremt plejeforholdet ophører ene og alene på grund af plejeforældrenes egne forhold, udbetales kun vederlag til faktisk ophørsdato.

Såfremt plejebarnet forvolder skade på plejeforældrenes og eller andres ejendom og egendele, kan dækning søges af [by2]s kommune, når beløbet overstiger kr. 500.-

Der kan søges til konkrete fritidsforanstaltninger.

Det forudsættes, af plejeforældrene deltager i de af Børnefamiliecenter [by2], [...] arrangerede kurser.

7. Implicerede parters godkendelse

Den generelt godkendte plejefamilie er godkendt til modtagelse af 4 børn

8. Plejeforældrenes underskrift

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn – og omfanget af arbejde udenfor hjemmet.

Jeg/vi har tegnet en ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag som gengivet side 6 og 7.”

Den tilhørende vejledning er enslydende med vejledningen til kontrakten vedrørende plejebarn 1, hvorfor der henvises til gennemgangen af denne ovenfor.

Kontrakt af 1. marts 2013

I forlængelse af, at plejebarn 3 fyldte 18 år i november 2012, blev døgnplejekontrakten med [by2]s Kommune afløst af en ny kontrakt om efterværn med [by1] Kommune, med ikrafttræden den 1. marts 2013.

Det fremgår af kontrakten, at klageren modtog 7 x normalvederlag, svarende til et månedligt plejevederlag på 26.614,83 kr. Herudover blev der månedligt udbetalt 5.292,50 kr. til dækning af udgifter vedrørende kost og logi, og 1.677 kr. til lommepenge, i alt 33.584,33 kr. pr. måned.

Følgende fremgår bl.a. af kontrakten:

”(...)

(...)

8. oplysninger om netværk/plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familieplejen

Plejefamilie gennem mange år, aktuelt haves en dreng på 12 år, og en ung mand på 17 år ud over (plejebarn 3).

Familien er fuldtidsplejer der fortsat har tæt kontakt til tidligere anbragte unge fra familien, som indgår som en del af familien uden om ”systemet"

(...)

10. Aftaler i øvrigt

F.eks. særlige aftaler ved plejeforholdets etablering og ophør, aflastning, spørgsmål om erstatning ved evt. beskadigelse af (netværks-)plejefamiliens/aflastningsfamiliens/opholdsstedets ejendele, niveau for godtgørelse af kørselsudgifter i forbindelse med barnets eller den unges samvær med forældre og anden slægt, nødvendig kørsel i forbindelse med ledsagelse af barnet eller den unge til behandling som følge af funktionsnedsættelse eller anden lidelse (dog kun i det omfang udgifterne ikke dækkes eller anden lovgivning eller ved andre ordninger) m.v.

Der er aftalt særlig kørselsordning i forhold til [virksomhed1], og plejebarn 3 godtgøres op til 2 månedlige besøg hos sin familie i [by2], mod indlevering af togbilletter/dokumentation for udgiften, ligesom medicin/p-piller refunderes efter indlevering af kvittering.

Det er aftalt, at hvis plejebarn 3 tjener penge over et vist beløb (ca 4.000,-) kr. pr. måned eller når hun opnår kontanthjælp jf. planer om stu, skal hun sættes i egenbetaling.

[by1] Kommune skal have besked, hvis plejebarn 3 opnår indtægter, for vurdering af egenbetaling.

11. Implicerede parters godkendelse

12. (Netværks-)plejeforældrenes/opholdsstedets underskrift

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn – og omfanget af arbejde udenfor hjemmet.

Jeg/vi har tegnet en ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag som gengivet side 5 og 6”

Den tilhørende vejledning var i overvejende grad enslydende med vejledningen til kontrakten vedrørende plejebarn 1.Der henvises derfor til denne ovenfor.

Klagerens kontrakter med [by2]s Kommune vedrørende plejebarn 4.

Klageren indgik kontrakt med [by2]s Kommune om døgnpleje for plejebarn 4 i 2004. Kontakten blev med ikrafttræden den 4. april 2013 afløst af en afløst af en ny kontrakt med [by2]s Kommune.

Det er anført, at begge kontrakter blev genforhandlet årligt.

Kontrakt af 4. april 2004

Det fremgår af kontrakten, der trådte i kraft den 1. april 2004, at klageren i kontraktens løbetid modtog et månedligt plejevederlag på 18.252 kr. Herudover blev der månedligt udbetalt 4.015 kr. til dækning af udgifter vedrørende kost og logi og 437,50 kr. til lommepenge/beklædning, i alt 22.704,50 kr. pr. måned.

Følgende fremgår bl.a. af kontrakten:

” (...)

4. Oplysninger om plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familieplejen

Begge er fuldtidsplejeforældre

5. Oplysninger om plejeforældrenes nuværende plejeforhold

6. Aftaler i øvrigt

F.eks. særlige aftaler ved plejeforholdets etablering og ophør, aflastning, spørgsmål om erstatning ved evt. beskadigelse af plejefamiliens opholdsstedets ejendele, opsigelsesbestemmelser eller udgifter i øvrigt jf. vejledning om opholdsbetaling m.v.

- Psykologbehandling kan etableres ved behov jf. handleplanen.

- Der kan bevilges 1-2 fritidsaktiviteter efter aftale.

- Kørsel i.f.m. kontakt til biologiske familie dækkes enten ved refusion af billet eller med km. Godtgørelse efter statens laveste takst p.t kr. 1,62.

- Der kan ydes ferietilskud med kr. 100,- pr. dag.

- Der kan efter ansøgning/aftale ydes tilskud til særlige udgifter.

- Der ydes fuld indskrivningsbeløb.

- For skader forvoldt af plejebarnet på plejeforældrenes ejendom og indbo, som ikke dækkes af forsikring, kan plejeforældrene ansøge om dækning af udgifter, dog kun hvis skadesbeløbet overstiger kr. 300,-.

7. Behandlingsplan

(...)

8. Implicerede parters godkendelse

Den generelt godkendte plejefamilie er godkendt til modtagelse af 4 børn

8. Plejeforældrenes underskrift

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn – og omfanget af arbejde udenfor hjemmet.

Jeg/vi har tegnet en ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag som gengivet side 4.”

Kontrakten af 4. april 2004 var vedlagt følgende generelle vilkår, der delvist afviger fra ovenstående vejledninger og refereres derfor nedenfor:

”Generelle vilkår

”Denne kontrakt anvendes ved formidlet døgnophold for børn og unge, jf. servicelovens § 52,3.

Vederlag og omkostningsdækning til familiepleje

Vederlag til plejefamilier fastsættes af kommunen på baggrund af en forhandling med plejefamilien ud fra en konkret vurdering af barnets eller den unges plejebehov. ´

Beløb til kost, logi og andre fornødenheder tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v.

(...)

Regulering af vederlag, omkostninger m.v.

Medmindre andet er aftalt, reguleres plejevederlag m.v. en gang årligt i overensstemmelse med KL’s taksttabel.

Vederlag og omkostningsgodtgørelse indsættes på opholdsstedets/(netværks-)plejefamiliens NemKonto.

Opsigelsesregler

I de første 3 måneder kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel. Efter 3 måneders forløb kan kontrakten opsiges af begge parter med 1 måneds varsel. Hvis plejeforholdet faktisk afbrydes, ved at barnets ophold i plejefamilien ophører, har plejeforældrene pligt til straks at give kommunen/plejehjemsforeningen besked herom. Vederlagsretten ophører henholdsvis 14 dage/1 måned efter den faktiske afbrydelse, medmindre kommunen/plejehjemsforeningen skriftligt indgår en anden aftale med plejeforældrene. Ved misligholdelse af kontrakten fra plejefamiliens side ophører retten til at modtage vederlag straks. Ret til udbetaling af omkostningsandel ophører fra det tidspunkt, barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere.

Beskatning

Vederlag er personlig indkomst for den person, som har indgået en aftale med kommunen/plejehjemsforeningen om anbringelse af plejebarnet.

Godtgørelse for udgifter til kost og logi, der ydes plejeforældre i forbindelse med døgnpleje omfattet af servicelovens §§ 49 og 64, og som ikke overstiger de i lovens § 50 fastsatte satser for omkostningsgodtgørelse, er skattefri.

Plejeforældre, der udøver døgnpleje som selvstændig virksomhed, er ikke omfattet af skattefrihed. Det skyldes, at selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage udgifterne til kost og logi i den personlige indkomst, og at de kan benytte virksomhedsordningen.

For yderligere oplysninger om beskatningsvilkår henvises til kommunens skatteforvaltning.

Dagpenge ved sygdom eller fødsel

I det omfang vederlag m.v. er A-indkomst, anses den for dag pengegivende lønindtægt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder bestemmelsen om dagpengegivende indtægter.

ATP, AUD m.v.

Den der har indgået aftalen, er omfattet af loven om arbejdsmarkedets tillægspension og lov om arbejdsmarkedets uddannelsesfond. Bidragene beregnes og indbetales efter de almindelige regler.

Ansvarsforsikring

Det forudsættes, at plejeforældrene har en kombineret ansvars/ulykkesforsikring, der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom.

Diverse bestemmelser

Plejeforældrene er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens bestemmelser herom, ligesom man er omfattet af reglerne om forbud mod korporlig afstraffelse m.v.

Plejeforældrene har pligt til løbende skriftligt at oplyse kommunen/plejehjemsforeningen om personlige og økonomiske forhold (f.eks. arbejdsindtægt), samt om faktisk afbrydelse af plejeforholdet uden kommunens/plejehjemsforeningens medvirken. Plejeforældrene har ligeledes pligt til at oplyse om ændringer i antal plejebørn og om omfanget af arbejde uden for hjemmet.

I øvrigt henvises til Socialministeriets vejledning nr. 57 af 8. aug. 2011 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejl. nr. 3 til serviceloven).

Der skal ved alle ændringer af plejeforholdet oprettes ny kontrakt.

Ændringer i plejeforhold kan være ændringer af vederlagsfastsættelse eller af øvrige plejeforhold i familien”

Kontrakt af 1. marts 2013

Det fremgår af kontrakten, at klageren modtog 5 x normalvederlag, svarende til et månedligt plejevederlag på 19.315 kr. Herudover blev der månedligt udbetalt 5.383 kr. til dækning af udgifter vedrørende kost og logi, og 1.703 kr. til lommepenge/beklædning, i alt 26.401,00 kr. pr. måned.

Følgende fremgår bl.a. af kontrakten:

” (...)

4. Oplysninger om plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familieplejen

Begge er fuldtidsplejeforældre

5. Oplysninger om plejeforældrenes nuværende plejeforhold

(intet anført)

6. Aftale om opsigelsesvarsel ved plejeforholdets ophør

Opsigelser vil ske efter gældende regler. Jf. generelle vilkår (side 5)

7. Aftale om ferieforhold

Ferie administreres i overensstemmelse med ferieloven. Praksis er at plejefamilien afholder ferie sammen med plejebarnet.

Med nærværende kontrakt er plejefamilien varslet om at hoved- og restferie, hhv. 3 og 2 uger betragtes som afholdt inden udgangen af hhv. september og april måned." Plejefamilien forpligter sig til skriftligt at informere [virksomhed2] om hvornår hoved og restferie afholdes.

8. Aftale om befordring

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens lave takst, for aftalt kørsel med barnet til og fra samvær og til og fra besluttede behandlingsforløb. Kørsel registreres på godkendt blanket Se [...dk]

9. Aftale om forsikringsforhold

Det forudsættes at plejeforældrene har en kombineret ansvars/ulykkesforsikring der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom.

[virksomhed2] forpligter sig til at tage eventuelle skader op til vurdering i de tilfælde hvor plejefamilien, eller forældremyndighedsindehaverens forsikring ikke dækker, og hvor skadesbeløbet overstiger kr. 1.000,-

Plejefamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring, i forbindelse med udlandsrejer, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU. Se www.sundhed.dk.

10. Aftaler i øvrigt

F.eks. særlige aftaler ved plejeforholdets etablering og ophør, aflastning, spørgsmål om erstatning ved evt. beskadigelse af plejefamiliens opholdsstedets ejendele, opsigelsesbestemmelser eller udgifter i øvrigt jf. vejledning om opholdsbetaling m.v.

Pr. 01.11.2013 nedsættes til 4 x vederlag

11. Parternes formelle godkendelse

8. Plejeforældrenes underskrift

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal af plejebørn – og omfanget af arbejde udenfor hjemmet.

Jeg/vi har tegnet en ansvarsforsikring for barnet.

Jeg/vi bekræfter samtidig at være gjort bekendt med ”Almindelige bestemmelser” samt lovgrundlag som gengivet side 5.”

Den tilhørende vejledning var i overvejende grad enslydende med vejledningen til kontrakten vedrørende plejebarn 1.Der henvises derfor til denne ovenfor.

I tilknytning til vejledningens/de generelle vilkårs oplysninger om opsigelsesvarsler, hvoraf fremgår, at der er aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 måned, har klageren oplyst, at plejeforholdet vedrørende plejebarn 3 blev opsagt med et varsel på løbende måned+1 måned.

Lov om social service (serviceloven)

Døgnplejeaktiviteter er underlagt lov om social service, serviceloven. Indholdet af loven er uddybet i syv vejledninger fra Socialministeriet. For døgnplejere er fortrinsvis vejledning nr. 3 ” Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier relevant. I perioden frem til oktober 2013 var den gældende vejledning nr. 3 til lov om social service, offentliggjort som vejledning nr. 11 af 15. februar 2011, med efterfølgende ændringer af den 27. juni 2013 og fra 1. oktober 2013 var det vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 (Loven og vejledningen samt den tidligere gældende vejledning kan findes på www.retsinformation.dk).

Vederlag og omkostningsgodtgørelse fra kommunen

I servicelovens § 52 er det fastlagt, at der skal foretages en individuel undersøgelse af det enkelte barns behov ”børnefaglig undersøgelse” før støtte efter stk. 3 kan iværksættes – herunder er døgnophold inkluderet jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.

Det fremgår af vejledning nr. 3 til lov om social service pkt. 54 (pkt. 48 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011), at kommunen endeligt afholder udgifterne vedrørende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, § 52 a, § 54, og § 76, stk. 2-5 og 7. Yderligere fremgår det af vejledningens pkt. 552 (pkt. 514 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011), at beløbet til kost og logi tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold på et anbringelsessted, dvs. især kost og logi, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v. Det anføres, at der er tale om et beløb, der er fastsat ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger, der ikke skal aflægges regnskab for. Det fremgår af vejledningens pkt. 553 (pkt. 515 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011), at kommunen overtager den fulde forsørgelse af barnet eller den unge ved anbringelse udenfor hjemmet. Dette indebærer, at nogle af de ydelser, herunder lommepenge til barnet eller den unge, som forældre normalt vil give deres børn, skal afholdes af kommunen under anbringelsen. Det samme gør sig gældende for så vidt angår køb af passende beklædning til barnet eller den unge under opholdet.

Kommunens tilsyn

Det fremgår af servicelovens § 66 a, stk. 1 og 4, at kommunen fører tilsyn med døgnplejere samt at godkendelse fra kommunen er en forudsætning for udførelse af dette hverv. I 2013 var indholdet af § 66 a gengivet i den nu ophævede § 142.

Endvidere fremgår følgende af vejledning nr. 3 til lov om social service pkt. 115 (pkt. 89 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011)

” Ved anbringelse i konkret godkendt plejefamilie, konkret godkendt kommunal plejefamilie eller i netværksplejefamilie påhviler tilsynsforpligtelsen ikke beliggenhedskommunen, men derimod den anbringende kommune. Dette følger af, at det er den anbringende kommune, som i disse tilfælde har godkendt familien som konkret egnet til at tage et bestemt barn eller en bestemt ung i pleje, jf. § 142, stk. 1 og 2. Konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier er således undtaget fra kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre generelt driftsorienteret tilsyn med de anbringelsessteder, der er beliggende i kommunen. Børn og unge anbragt i konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilier eller i netværksplejefamilier er dog stadig omfattet af den anbringende kommunes forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn efter lovens § 148.

I udøvelsen af tilsynet med barnet eller den unge anbragt i en konkret godkendt plejefamilie, i en konkret godkendt kommunal plejefamilie eller i netværksplejefamilie skal det sikres, at det grundlag, hvorpå kommunen godkendte familien som egnet til at tage det bestemte barn i pleje, stadig er til stede. Gennem tilsynet skal kommunen således sikre, at de forhold, som familien oprindeligt blev godkendt ud fra, ikke har ændret sig.

Gennem tilsynet skal kommunen tillige sikre, at barnets anbringelsesforløb er tilfredsstillende og at barnet trives i plejefamilien. Tilsynet skal således bidrage til at anbringelsesforløbet justeres efter behov.

Derudover kan kommunalbestyrelsen tillægge tilsynet andre funktioner, som vurderes relevante, på samme vis som i tilsynet med generelt godkendte plejefamilier. Tilsynet kan eksempelvis benyttes til at orientere de konkret godkendte plejefamilier, de konkret godkendte kommunale plejefamilier eller netværksplejeforældrene om relevante informationer om overvejelser og beslutninger, som vil påvirke anbringelsen. Det kan også være at yde rådgivning, vejledning og støtte til familien og vurdere, om familien har brug for yderligere støtte, eksempelvis supervision. Endelig kan det være til at få informationer om barnets fysiske og psykiske udvikling, samvær med de biologiske forældre, trivsel i skole og dagtilbud, aktuelle problemer og ressourcer med henblik på at medvirke til, at barnet får tilbudt relevant støtte, herunder psykisk eller fysisk behandling, støtteforanstaltninger i skole og dagtilbud eller relevante fritidstilbud.

Da det for de anførte anbringelsessteder alene er den anbringende kommune, der har en tilsynsforpligtelse, har denne kommune således det fulde ansvar for anbringelsen, herunder for at anbringelser sker under betryggende rammer. ”

Klagerens årsregnskab

Klageren har fremsendt årsregnskab for indkomståret 2013. Klageren og ægtefællen drev døgnplejeaktiviteten sammen. Der blev således ført fælles regnskab. Parterne delte underskud eller overskud ligeligt med 50 % til hver.Af klagerens årsregnskab fremgår, at de fulde indtægter hidrørte fra døgnplejeaktiviteten.

Følgende fremgår bl.a. af resultatopgørelsen for 2013:

Klageren og hans ægtefælles indtægter og udgifter er opregnet i noterne til årsregnskabet for 2013. Nogle af udgifterne er reguleret med en privat andel. Den private andel fremkommer ved at tage udgangspunkt i, at udgifterne vedrørende husstandens 5 plejebørn henhører til virksomheden, hvorimod udgifterne vedrørende klageren og hans ægtefælle henhører under den private andel.

Klageren og hans ægtefælle havde 4 plejebørn boende i 365 døgn og 1 plejebarn boende 31 døgn i 2013, i alt 1.491 døgn. Derved fremkommer følgende fordelingsnøgle mellem udgifter, der vedrører plejebørnene, og udgifter, der henhører til klagerens og hendes ægtefælles private udgifter.

Fordelingsnøglen er herefter 1.491/2.221 for døgnplejebørnene og 730/2.221 for klageren og ægtefællen.

De største indtægts- og udgiftsposter for indkomståret 2013 fra regnskabet er opregnet nedenfor:

SKATs gennemgang af klagerens skatteregnskab for indkomstårene 2008, 2010 og 2011

Klageren har oplyst, at han på baggrund af SKATs anmodninger om fremsendelse af sit skatteregnskab med henblik på SKATs gennemgang heraftidligere havde fremsendt disse for indkomstårene 2008, 2010 og 2011 til SKATs gennemgang.

Følgende fremgår af SKATs anmodning om oplysninger vedrørende indkomståret 2008:

”Vi vil gerne gennemgå din virksomheds skatteregnskab. Derfor skal du sende os regnskabet for 2008, så vi har det senest den 22. oktober 2009.”

Følgende fremgår af SKATs anmodning om oplysninger vedrørende indkomståret 2010 og 2011:

”For at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2010,2011, har vi brug for følgende oplysning

• Lønsedler for 2010 og 2011.

• Dokumentation for virksomhedens overskud i 2010 og 2011

• Virksomhedens CVR nummer.

Vi behandler din opgørelse af skat, fordi der er difference i forhold til SKATs oplysning”

Følgende fremgår enslydende af SKATs svar af henholdsvis den 24. september 2009 og den 25. april 2013 vedrørende henholdsvis indkomståret 2008 og indkomstårene 2010 og 2011, at SKAT

”... har godkendt grundlaget for din skat på de punkter, vi har undersøgt. ”

Klagerens ægtefælle har anlagt en selvstændig klagesag for samme forhold i samme indkomstår, jf. sagsnummer [...].

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at være lønmodtager i forhold til indkomsten for døgnplejeaktiviteten. SKAT har derfor nedsat overskud af virksomhed fra 475.105 kr. til 10.457 kr. SKAT har anset vederlag for døgnplejeaktivitet på 634.016 kr. fra henholdsvis [by1] Kommune og [by2]s Kommune for A-indkomst.

SKAT har begrundet dette med følgende:

”(...)

Erhvervsmæssig virksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Lønindkomst, der efter Kildeskattelovens § 43 er A-indkomst, anses ikke for at være indkomst ved selvstændig virksomhed.

Hverken i Personskattelovens §,3, stk. 2, nr. 1, Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, Kildeskattelovens § 25A, Etablerings- iværksætterloven eller Arbejdsmarkedsloven indeholder en afgrænsning af selvstændig virksomhed over for lønindkomst.

Afgrænsningen skal dog foretages på samme måde, uanset hvilken relation inden for skattelovgivningens område, spørgsmålet er relevant. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til disse bestemmelser og af Skatteministeriets cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994.

Afgrænsning mellem lønmodtager og selvstændig virksomhed er beskrevet i cirkulærets punkt 3.

Afgrænsningen kan foretages efter en samlet vurdering af de kriterier, der er nævnt i cirkulærets punkt 3.1.1.1. og 3.1.1.2.

Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene tjenestemænd, arbejdere og funktionærer, men også alle andre personer, der modtager vederlag for arbejde udført i et tjenesteforhold.

Efter Kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse og lignende ydelser. Af Kildeskattelovens § 43, stk. 2, fremgår det, at der til A-indkomst endvidere kan henregnes andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.

Indkomst som døgnplejefamilie er i dit tilfælde anset for at være A-indkomst efter kildeskattelovens § 43 stk. 1 og ikke indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter en samlet konkret vurdering af kriterierne i cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994 punkt 3.1.1. l og 3.1.1.2 har vi foretaget ovenstående ændring.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på:

at, der mellem dig/din ægtefælle og henholdsvis [by1] kommune og [by2]s kommune er indgået aftale om løbende arbejdsydelse. Ved ansættelse som plejefamilie er der udfærdiget kontrakter, hvoraf det fremgår, at der bliver aflønnet med et fast månedligt plejevederlag, som er skattepligtigt. Herudover udbetales skattefrit omkostningsdækning til kost og logi samt lommepenge og beklædning. Denne omkostningsdækning udbetales også med en fast månedlig ydelse. Der refunderes også individuelle merudgifter til børnene/ de unge med skattefri godtgørelser,

at vederlaget ikke erlægges efter regning,

at du/I har ret til opsigelsesvarsel,

at du/I er omfattet af ferielovens bestemmelser,

at kommunen har tilsyn og kontrol med opgaven hos dig iht. Servicelovens § 148, hvorfor de har tilsyns- og kontrolbeføjelser over for dig som ansat, samt

at det af kontrakterne med kommunerne ikke fremgår, at der påhviler dig/jer andre udgifter til almindelig underhold og muligvis begrænsede forsikringsudgifter. Eventuelle andre udgifter søges i de enkelte tilfælde dækket hos betalingskommunen. Skader forvoldt af plejebørnene på jeres ejendom eller ejendele, som ikke er omfattet af jeres egen forsikring, kan der - ifølge nogle af kontrakterne - søges om erstatning for hos den pågældende kommune. Du/I er således ikke økonomisk ansvarlig over for kommunen for arbejdets udførelse og du/I synes i øvrigt ikke at have påtaget jer en selvstændig økonomisk risiko. Størrelsen af det aftalte plejevederlag (løn) er uafhængig af, hvilke udgifter du/I har afholdt i forbindelse med plejeforholdet.

Yderligere bemærkes, at den omstændighed, at der – efter jeres opfattelse - er afholdt væsentlige udgifter udover de modtagne refusioner, ikke alene kan danne grundlag for at anse jer for selvstændig erhvervsdrivende idet bemærkes, at afholdelse af væsentlige udgifter kun er et af mange andre kriterier, der ligger til grund ved afgrænsning mellem lønmodtager/ selvstændig erhvervsdrivende.

Vi har alene taget stilling til, om du er lønmodtager eller driver selvstændig virksomhed.

På det foreliggende grundlag er det vores opfattelse, at du ikke har haft udgifter i forbindelse med plejeindtægten, ud over det du har fået refunderet skattefrit fra kommunen.

Eventuelle udgifter, som ikke kan rummes i forannævnte refusioner/godtgørelser anses ikke at overstiger bundgrænsen for øvrige lønmodtagerudgifter efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Vi har ikke taget stilling til den selvangivne fordeling mellem private og erhvervsmæssige udgifter.

Der er med revisors indsigelse af 1. juli 2015 ikke tilført sagen nye / yderligere oplysninger, hvorfor tidligere udsendte forslag af 10. juni 2015 må fastholdes.

Øvrige punkter

Vedrørende virksomhedsskatteordningen bemærkes, at SKAT på det foreliggende grundlag er indstillet på, at bibeholde den indskudskonto der fremgår af det fremsendte materiale og som ultimo 2013 er opgjort til 102.822 kr.

Ved uenighed omkring dette blev du / revisor, i tidligere udsendte forslag, opfordret til, at fremlægge specifikation af hvorledes den del af indskudskontoen, der vedrører udlejningsejendommen, har udviklet sig.

Der er i forbindelse med indsigelsen ikke fremført bemærkninger til dette punkt. ”

I forbindelse med klagesagen, er SKAT fremkommet med høringssvar af 20. oktober 2015, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der er med klagen til Skatteankestyrelsen ikke tilført sagen væsentlige nye oplysninger, men det er blandt andet oplyst, at klager ikke afholder ferie uden alle børn. Det vil sige at klager kun holder ferie med plejebørn, men der ses ikke beregnet privat andel af ferie.

I klagen er endvidere henvist til kontrakt vedrørende [person3], hvoraf det fremgår, at plejefamilien kan ansætte en barnepige i op til 16 timer om måneden. Advokaten påpeger, at barnepigen ansættes direkte af klager(ne).

Hertil bemærkes, at det af kontrakten også fremgår, at barnepigen skal godkendes efter gældende retningslinjer i [virksomhed2] samt, at det ikke er muligt at opspare eller overføre timer fra den ene måned til den anden. Det er således kommunen der har de overordnende bestemmelser i forbindelse med ansættelse af barnepige. Det fremgår ikke af regnskabet, at der er afholdt udgift til barnepige.

Advokaten henviser endvidere til, at SKAT for årene 2008, 2010 og 2011 har indkaldt materiale og for disse år er virksomhedens regnskaber fremsendt til SKAT, hvorefter der er modtaget meddelelse om, at grundlaget for deres skat er godkendt. Det har derfor været klager(nes) opfattelse, at SKAT har anerkendt, at døgnplejen drives som selvstændig virksomhed og de har disponeret ud fra dette. Hertil bemærkes, at SKAT's behandling af de nævnte indkomstår har omhandlet A-indkomst differencer og heraf følgende kontrol med indtægtsførelse af disse A-indkomster. Der er ikke foretaget nogen form for vurdering af regnskabet omkring selvstændig virksomhed / lønmodtagerforhold. Det er således ikke korrekt, at advokaten anfører: " ... hvorved klagerne konkret er blevet meddelt, at deres virksomhed måtte anses som selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende".

Vedrørende klager(nes) investering i ny ejendom samt ombygning af denne (som består af indretning af 2 selvstændige lejligheder) bemærkes, at klager(ne) også har investeret i en udlejningsejendom- ejerlejlighed i [by4], købt i 2008.

Udlejning af lejlighed er således ikke "fremmed" for familien - (de 2 "nye" lejligheder vil kunne anvendes til udlejning).

Beboelsesarealet i klagers ejendom var oprindelig på 203 kvm og er efter ombygningen på 280 kvm.

Yderligere skal bemærkes, at advokaten henviser til, at der er kontrakter med 3 kommuner. Dette er

ikke korrekt, der er i 2013 kun kontrakter med 2 kommuner, [by1] og [by2].

Som det fremgår af SKAT' s afgørelse, er der ikke taget stilling til den selvangivne fordeling mellem

private og erhvervsmæssige udgifter.

Som anført i afgørelsen er det SKAT's opfattelse, at eventuelle (reelle) merudgifter ikke overstiger

bundfradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.

Det er fortsat SKAT's opfattelse, at klager- med henvisning til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, punkt 3 - skal betragtes som lønmodtager idet der henvises til følgende, som fremgår af de foreliggende

kontrakter på plejebørn:

• Aflønning sker med et faste månedligt plejevederlag der er udbetalt som A-indkomst.

• Der udbetales faste månedlige omkostningsgodtgørelser, der er skattefri.

• Individuelle merudgifter til plejebørnene kan søges dækket af kommunerne.

• Vederlag erlægges ikke efter regning.

• Klager har ret til opsigelsesvarsel.

• Klager er omfattet af ferielovens bestemmelser.

• Klager skal overfor hver enkelt kommune oplyse om ændringer i antal plejebørn samt omfang af arbejde udenfor hjemmet.

• Klager har 2 hvervgivere: [by2]s kommune og [by1] kommune og således ikke en ubestemt kreds af hvervgivere.

• Kommunerne har tilsyns- og kontrolbeføjelser overfor klager.

• I 3 af kontrakterne kan skader o/500 kr. eller 1.000 kr., forvoldt af plejebarn, søges dækket

(...)”

Skattestyrelsen er endvidere fremkommet med supplerende udtalelse den 11. januar 2019:

”...

Klager har gennem flere år modtaget løn fra [by1] Kommune og [by2]s Kommune i forbindelse med familiepleje. Plejevederlaget er blevet udbetalt som A-indkomst. Klageren selvangav tidligere indkomsten som lønindkomst. Efterfølgende har klager anset indtægten ved familieplejen for at være indtægt ved selvstændig virksomhed.

Skattestyrelsen anser vederlaget for aflastnings-/døgnplejefamilie for at være A-indkomst og ikke indkomst ved selvstændig virksomhed.

Skattestyrelsen har foretaget ændringen ud fra en samlet vurdering af kriterierne i cirkulære om Personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994 punkt 3.1.1.1 og 3.1.1.2.

Når en kommune anbringer et barn i pleje, indgår den en kontrakt med plejeforældrene om plejen og om tilsynet med plejeforholdet. Den anbringende kommune aflønner familieplejeren med en A-indkomst, og den pågældende optjener også feriepenge. I det omfang, der er udgifter forbundet med barnets ophold hos plejefamilien, eksempelvis til tøj, sport eller andre fritidsaktiviteter, dækker kommunen også disse omkostninger. Familien har ingen økonomisk risiko ved at have et barn i pleje, og kan derfor ikke sidestilles med selvstændigt erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen henviser til den afgørende dom på området SKM2017.739.ØLR. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der sammen med sin ægtefælle havde indgået aftale med en kommune om at have to piger i døgnpleje, skulle anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i skatteretlig henseende. Landsretten udtalte, at spørgsmålet skulle afgøres efter en afvejning af kriterierne i punkt B 3.1.1. i personskattecirkulæret, og at skatteyderen efter en samlet bedømmelse heraf skatteretligt skulle anses som lønmodtager. Landsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at skatteyderen efter kontrakterne om formidlet døgnophold modtog et fast månedligt vederlag, der var fastsat ud fra en konkret vurdering af børnenes omfattende plejebehov, at kontrakterne kunne opsiges gensidigt med en måneds varsel, og at regelgrundlaget må forstås sådan, at de særskilte betalinger fra kommunen for kost og logi ud fra en gennemsnitsbetragtning tilsigtede at dække de almindelige udgifter ved at have pigerne boende, bortset fra lomme- og tøjpenge, der blev udbetalt til pigernes nemkonto, og særlige kørselsudgifter, der blev refunderet af kommunen. Landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at skatteyderen i væsentlig grad havde afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg, hvad den fastsatte godtgørelse for plejeforholdet var forudsat at dække. Skatteyderen havde derfor ikke påtaget sig en opgave for egen regning og risiko.

Skattestyrelsen finder, at der med SKM2017.739.ØLR er truffet en principiel afgørelse om at familieplejeren ikke kan anses som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre der gør sig helt særlige omstændigheder gældende. Således afholder kommunerne alle sædvanlige og nødvendig udgifter til plejebørnene, hvorfor familieplejeren ikke kan anses for at have påtaget sig hvervet for egen regning og risiko.

Efter SKM2017.739 ØLD må klageren anses for at have bevisbyrden for at han skal anses som selvstændig erhvervsdrivende. Denne bevisbyrde ses ikke at være løftet, da der ses ikke at være særlige forhold i denne sag, der kan medføre at klageren, modsat øvrige familieplejere, skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Herefter skal klageren anses for at være lønmodtagere.

Berettigede forventninger

Klageren har ikke anmodet om et bindende svar fra Skattemyndighederne. Det er derfor kun helt undtagelsesvist, at der kan blive tale om at klageren opnår en berettiget forventning om en anden skattemæssig behandling end den korrekte.

Skattestyrelsen har ikke i behandlingen af de tidligere indkomstår taget direkte og specifikt stilling til om klageren må anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller om han er lønmodtager. Der er således kun taget stilling til de enkelte udgifter, uden at tage overordnet stilling til om virksomheden var erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke tidligere er givet en direkte og utvetydig tilkendegivelse af om der var tale om en erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Herudover tages der selvstændigt stilling til hvert enkelt indkomstår.

Skattestyrelsen henviser til Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.4.3.3 hvor der skrives ”Tilsvarende, hvor myndighedens godkendelse af, at virksomheden var erhvervsmæssig i nogle indkomstår, ikke var en forhåndstilkendegivelse om godkendelse for efterfølgende år. Se SKM2007.480 .ØLR

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren skal anses som selvstændig erhvervsdrivende for døgnplejeaktiviteten, samt at der skal ske genoptagelse for indkomståret 2013. Repræsentanten har ved e-mail af 12. september 2018 præciseret påstanden, da der ikke er tale om en anmodning om genoptagelse, men alene en påstand om ændring af SKATs afgørelse.

Klagerens repræsentant har begrundet påstanden med følgende anbringender:

”Det gøres overordnet gældende, at Klagerne er selvstændig erhvervsdrivende med udøvelse af hans erhverv som plejefamilie med plejebørn i eget hjem. Der er således ikke tale om lønindkomst men derimod om erhvervsmæssig virksomhed, der udøves for egen regning og risiko. Virksomheden er af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Klagerne opfylder flere af de nævnte punkter i skatteministeriets cirkulære om personskatteloven, jf. pkt. 3.1.1.1 og 3.1.1.2 og en sammenligning af disse. Desuagtet at der ifølge de indgåede kontrakter, jf. bilag 2 - 4 er tale om et fast månedligt beløb, er dette i sig selv ikke udslagsgivende.

Det gøres tværtimod gældende, at flere kriterier, som disse fremgår af cirkulærets pkt. 3.1.1.2. vedrørende selvstændig virksomhed er udslagsgivende i nærværende sag. Navnlig at Klagerne selv tilrettelægger, leder og fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren (dvs. kommunen) end den der evt. følger af den afgivende ordre. Det bemærkes i den forbindelse, at det tilsyn, der følger af den sociale lovgivning ikke medfører, at der er et konkret tilsyn med selve udførelsen af arbejdet.

Det er tillige afgørende, at kommunens forpligtelse overfor Klagerne er begrænset til det enkelte barn, jf. cirkulærets pkt. 3.1.1.2. pkt. B.

I øvrigt henvises til cirkulærets pkt. C, idet Klagerne ikke er begrænset i sin adgang til samtidig at modtage arbejde for andre og cirkulærets pkt. D, at indkomsten erhverves fra en ubestemt kreds af hvervgivere. Det er således ubestridt, at der er indgået kontrakter med 3 forskellige kommuner, og at ingen af kontrakterne indeholder vilkår om, at der ikke må indgås yderligere kontrakter, eller at Klagerne i øvrigt skulle være begrænset i sin adgang til at modtage andre børn. Idet der tillige henvises til pkt. H gøres det også gældende, at indkomsten netop afhænger af et evt. overskud, idet refusioner ikke fuldt ud dækker de udgifter, der afholdes.

Der kan i den forbindelse navnlig henvises til den udarbejdede oversigt fra Klagernes revisor (bilag 9), der med al tydelighed viser, at der er et reelt og konkret merforbrug, der ikke dækkes af refusioner via Kommunen.

Der er således et reelt "underskud" på 267.466 kr.

Det er dette beløb, der understreger, at der er tale om udgifter, der I "art og omfang" overstiger, hvad der kan forventes af almindelige lønmodtagere, jf. bl.a. den tidligere nævnte kendelse fra Landsskatteretten af 13. november 2007 (bilag 25).

Herudover skal det også fremhæves, at transportudgifter kun dækkes af kommunerne i det omfang, der er tale om transport enten til og fra skole eller til eventuelle biologiske forældre. Øvriq transport - som der i sagens natur vil være en del af - dækkes ikke pr. refusion af kommunerne.

Med henvisning til cirkulærets pkt. I, J og K er det også klart, at arbejdet udføres i eget hjem, hvorfor det således også er Klagerne selv, der ejer samtlige genstande i hjemmet. Det være sig indbo, møbler, køkkenudstyr og senge m.v.

Med henvisning til pkt. L og M er det også afgørende, at Klagerne er godkendt efter den sociale lovgivning som plejefamilie og særlig godkendt til at tage vare på plejebørn i eget hjem, hvilket således også betyder, at adgangen til at indgå kontrakter med forskellige kommuner ikke dækker alle og enhver.

Det er således også dokumenteret, at Klagerne indkøbte en bolig, der var alt for stor til blot at tilgodese egne behov og netop dokumenterer, at Klagerne i fællesskab lagde virksomheden an på, at den var i stand til at modtage et vist antal børn i døgn- og familiepleje.

Dette viser sig også tydeligt derved, at idet Klagerne ikke havde egne børn, var købet af ejendommen udelukkende med henblik på at kunne rumme de mange anbragte plejebørn, som Klagerne tog ind i deres selvstændige virksomhed. Der er således ikke noget element af, at Klagerne tillige til egne behov havde brug for en stor bolig. På tilsvarende vis også vedrørende den temmelig omfattende tilbygning og renovering, der blev foretaget med henblik på at kunne udvidede virksomhed og tage flere børn ind.

Klagerne har således påtaget sig en økonomisk risiko, der ligger ud over, hvad der vedrører almindeligt lønmodtagerforhold, idet Klagerne har en reel risiko enten ikke at få anvist flere børn i takt med at børnene vokser op og flytter ud, eller simpelthen at få afbrudt eksisterende familieplejeforhold uden at nye børn bliver anvist. I en sådan situation vi l Klagerne stå tilbage med en alt for stor bolig og en reel økonomisk risiko i form af betaling af den løbende drift på boligen.

I forlængelse heraf skal navnlig fremhæves nærværende sags bilag 10 og 11, hvoraf det med al tydelighed fremgår, at der kan ske meget hurtig opsigelse af plejekontrakter fra kommunernes side, hvorved indtægtsgrundlaget med kort varsel fjernes fra Klagerne.

Der skal i den forbindelse også tillige henvises til dommen refereret i SKM.2009.248.VL.

På tilsvarende vis som i den nævnte dom, er situationen den i nærværende sag, at Klagerne ikke er garanteret en løbende indtægt, og at opfyldelse af forpligtelserne med kommunerne i henhold til de indgåede kontrakter forudsætter, at Klagerne har et hus til rådighed, der er væsentligt større, end hvad der er nødvendigt blot til hende og ægtefællen. Derfor har Klagerne påtaget sig en reer økonomisk risiko, og hun afholder tillige omkostninger til den løbende drift, der i både art og omfang overstiger, hvad der ville være sædvanligt, såfremt hun ikke anvendte deres hus som et driftsmiddel.

I tilsvarende retning skal også nævnes flertallet i Landsskatteretten i afgørelsen SKM.2014.653.LSR, hvorved flertallet netop lagde vægt på, at den pågældende ikke selv ejede arbejdsredskaber og journalsystemer, som blev anvendt i arbejdet, hvilket var en væsentlig grund til, at den pågældende ikke blev anset som selvstændig erhvervsdrivende.

I nærværende sag det således ubestridt, at Klagerne selv ejer deres ejendom samt alt indbo og dette indgår som en naturlig del i Klagernes erhvervsudøvelse.

Samlet set gøres det således gældende, at der er flest kriterier, der peger i retning af selvstændig erhvervsvirksomhed for Klagernes hverv.

Afsluttende skal det bemærkes, at det således fremgår som et element, der kan pege i retning af, at der er tale om et lønmodtagerforhold, at der er tale om en fast arbejdstid fastsat af hvervgiveren, jf. pkt. 3.1.1.1. pkt. D. Det står klart for alle, at det ikke er tilfældet i nærværende sag. Som det allerede er nævnt, tager Klagerne eksempelvis alle børn med på ferier, jf. herved bl.a. bilag 7, pkt. 15.

***

Det gørende tillige gældende, at Klagerne har en retsbeskyttet og berettiget forventning om, at kunne drive deres virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende.

Særligt herom skal det anføres, at SKAT flere gange har gennemgået og godkendt Klagernes regnskaber. Der henvises I den forbindelse navnlig til bilagene 12, 13 og 14, hvorefter SKAT således har godkendt grundlaget for Klagernes skatteansættelse for indkomståret 2008. Det er således i tillid til netop denne godkendelse, at Klagerne besluttede at videreføre og udvide deres virksomhed som selvstændige erhvervsdrivende.

Det har således været et væsentligt grundlag for Klagerne at træffe beslutning om at erhverve en ejendom, jf. bilag 18 og foretage omfattende renovering og udbygning af denne jf. byggetilladelsen i bilag 20, at SKAT forinden havde godkendt virksomhedens regnskab for 2008 og således også konkret godkendt, at Klagernes virksomhed skulle anses for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Dette tydeliggøres af, at SKAT på ny i marts 2013, jf. bilag 15, indkaldte oplysninger – også denne gang vedrørende Klagernes skatteansættelse for 2010 og 2011 - godkendte, at Klagerne måtte anses som selvstændige erhvervsdrivende.

Der er således tale om en entydig og meget klar tilkendegivelse fra SKAT vedrørende 3 særskilte år i 2 særskilte omgange, hvorved Klagerne konkret er blevet meddelt, at deres virksomhed måtte anses som selvstændig erhvervsvirksomhed I skattemæssigt henseende.

Idet der navnlig henvises til Østre Landsrets dom TfS.1994.477 kan det således lægges til grund, at det har været væsentligt for Klagernes beslutning om at erhverve en ny og større ejendom og udbygge denne, at der var opnået den særlige skattemæssige stilling.

På tilsvarende vis også vedrørende Vestre Landsrets dom SKM.2002.678.VLR, hvorefter Klagerne har disponeret i tillid til, at tilkendegivelsen var korrekt - og dermed påtaget sig en endog meget stor økonomisk byrde i form af omkostninger til tilbygning.

Dette forhold understøttes af, at Klagernes Ejendomsvurdering også på grund af ombygningen forøges ganske betragteligt.

Der er således for Klagerne opnået en retsbeskyttet forventning om, at de også fremover skal anses for selvstændige erhvervsdrivende.

I øvrigt bemærkes det, at der ikke er sket en indskrænkning i Klagernes virksomhed, men tværtimod en forøgelse af intensiteten. ”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt supplerende bemærkninger af 8. oktober 2018:

”Klagerne har oplyst, at der aktuelt bor 3 unge i huset. (Plejebarn 5) har været i efterværn indtil han fyldte 23 år den 30. juli 2018. Han bor fortsat hos familien i en kortere periode, indtil han får den ungdomsbolig, han er skrevet op til i [by6]. Han bor indtil videre i en af de selvstændige lejligheder.

Plejebarnet (Plejebarn 1) bor også fortsat hos familien. Som bilag 40 og 41 fremlægges de gældende kontrakter frem til 14. august 2019, hvor [person4] bliver 18 år. På det tidspunkt skal han muligvis overgå til efterværn. (Plejebarn 1) bor i en anden selvstændig lejlighed.

Derudover har familien yderligere en ung boende, (...) på 17 år.

Familiens lokaliteter anvendes således fortsat i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Det har således også været afgørende for familien for at kunne honorere de krævende unge i døgnpleje, at der var meget plads, og at der var selvstændige lejligheder.

Det er tidligere gjort gældende, at netop det store hus og den megen plads, som døgnplejen har til rådighed, har været afgørende for klagernes selvstændige virksomhed.

Som bilag 42 fremlægges kopi af aktindsigtsrapport, hvor det bl.a. fremgår på side 4, at der har været afholdt et møde den 10. oktober 2012, hvor klager [person2] har fortalt, at familien flytter til det nye hus den 1. december 2012.

Som bilag 43 fremlægges socialrapport fra [by2]s Kommune, hvoraf det bl.a. fremgår på side 2, hvilke forhold, famlen driver sine selvstændige virksomhed under, navnlig for så vidt angår de fysiske rammer i det meget store hus.

Endelig fremsendes som bilag 44 kopi af Råd og vejledningsrapport af 19. februar 2013, hvor af det også fremgår, at klagerne på det tidspunkt var flyttet ind i et ”stor og gennemrenoveret hus”.

Samlet set fastholdes det således, at det er en helt afgørende forudsætning for, at klagernes virksomhed

kan fungere, at der er tilstrækkeligt med plads, og at klagerne derved har påtaget sig en økonomisk risiko, jf. personskattecirkulærets kriterie herom.

Derudover fremsendes sidste side til tidligere fremlagte bilag 30. Som det fremgår, er siden tom.

Anmodningen om retsmøde opretholdes.” (Plejebørnenes navne er anonymiseret af Skatteankestyrelsen)”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt supplerende bemærkninger af 23. januar 2019:

”...

Jeg vedlægger som et samlet bilag 45 tværsnit over klagernes ejendom, salgsopstilling samt diverse billeder fra ejendommen.

Materialet understøtter, at klagerne har indrettet sig som selvstændigt erhvervsdrivende ved etablering af adskilte værelser m.v., så døgnplejebørn kunne få eget værelse, ligesom indretningen i den store ejendom klart viser, at der er sket etablering med henblik på egentlig drift. Der er etableret selvstændige lejligheder, således at stort set hele stueetagen tjener til værelser for børnene.

Materialet vil i øvrigt blive fremhævet tydeligere under retsmøderne.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlaget for sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

For indkomstmodtagere, der ikke er i et egentligt tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt ligeledes ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 1999, gengivet i TfS 1999,391 LSR, og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.3.1.2.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Østre Landsret har ved dom af 15. december 2017, offentliggjort som SKM2017.739.ØLR, fastlagt praksis for sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende for døgnplejere. Af dommen kan det udledes, at landsretten udover tjenesteforholdet til kommunen, herunder den nødvendige godkendelse for at kunne udøve erhvervet, og det faktum at alene kommunen kunne agere som hvervgiver, lagde særlig vægt på kriteriet egen regning og risiko. Det var landsrettens vurdering, at skatteyderen ikke i væsentlig grad afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg den fastsatte godtgørelse. Det var ligeledes landsrettens vurdering, at det udbetalte takstmæssige månedlige vederlag ud fra en gennemsnitsbetragtning tilsigtede at dække de almindelige udgifter ved plejeaktiviteten, hertil kom supplerende beløb til lommepenge og refundering af særlige kørselsudgifter.

Vurdering af om klageren er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i døgnplejeaktiviteten

Klageren har siden 2004 været fuldtidsplejeforælder, og klagerens ægtefælle har siden 1995 været fuldtidsplejeforælder

Klageren indgik kontrakt med [by2]s Kommune vedrørende døgnpleje af plejebarn 4 i 2004. Kontrakten blev fornyet i 2013. Klageren indgik endvidere kontrakter om plejeforhold vedrørende plejebarn 1 og 3 i henholdsvis 2006 og 2012 med [by1] Kommune. Plejeforholdene havde dermed i det påklagede indkomstår bestået i henholdsvis 9, 7 og 1 år og altovervejende med samme hvervgiver.

Af kontrakterne om henholdsvis formidlet døgnophold og efterværn fremgår, at klageren modtog et fast månedligt vederlag fra kommunerne for at have hvert plejebarn i familiepleje, takstmæssige beløb til dækning af kost og logi og lomme- og tøjpenge samt kørselsgodtgørelse. Opsigelse af plejeforholdene kunne gensidigt ske med en måneds varsel. Klageren havde endvidere ret til 5 ugers ferie med løn, dog til afvikling med plejebørnene.

Uanset at klageren og hans ægtefælle ikke til daglig var underlagt instruktionsbeføjelser fra kommunen, var ægtefællerne i kraft af deres arbejde som døgnplejere underlagt tilsyn fra kommunen i henhold til lov om social service § 78. Af den fremlagte aktindsigtsrapport fremgår endvidere, at der også i realiteten blev ført tilsyn med, hvordan det enkelte plejebarn trivedes hos plejefamilien, herunder hvordan plejefamilien håndterede eventuelle udfordringer med plejebarnet. At kommunen gennem tilsynet skulle sikre, at barnet trivedes i plejefamilien og i skoletilbud, at der var samvær med de biologiske forældre, at aktuelle problemer og ressourcer blev drøftet med henblik på at medvirke til, at barnet fik tilbudt relevant støtte, herunder psykisk eller fysisk behandling, støtteforanstaltninger i skole og relevante fritidstilbud, fremgår endvidere af vejledning nr. 3 til lov om social service pkt. 115(pkt. 89 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011). Endvidere var klageren forpligtet til at oplyse kommunerne om både ændringer i antallet af plejebørn, og om ændringer i omfanget af arbejde uden for hjemmet.

Endelig havde klageren for så vidt angår plejebarn 5, adgang til at klage over en opsigelse af den private familiepleje.

Det er Landsskatterettens vurdering, at disse forhold og vilkår bedst kan sammenlignes med forhold, der gør sig gældende for en lønmodtager.

Det er anført i kontrakterne, at klageren selv skulle sørge for at forsikre plejebørnene og at kommunerne dækkede skader, som plejebørnene forvoldte på plejeforældrenes ejendom eller indbo i det tilfælde, skaden oversteg henholdsvis 500 kr./1.000 kr. Klageren har derved alene haft en beskeden økonomisk risiko som ikke alene kan bære argumentet for, at klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Klagerens repræsentant har til støtte for argumentet om økonomisk risiko gjort gældende, at klageren og hans ægtefælle købte en bolig, der var alt for stor til at alene at tilgodese egne behov, og formålet med købet derfor var at udvide deres døgnplejevirksomhed. Klageren har ifølge repræsentanten på denne baggrund påtaget sig en økonomisk risiko, idet der var en reel risiko for, at klageren og hans ægtefælle ikke ville få anvist flere børn i takt med, at de nuværende børn voksede op og fraflyttede plejefamilien. Klageren har til støtte herfor endvidere fremlagt opsigelser vedrørende to af plejebørnene i familien, hvoraf fremgår, at opsigelsesvarslet kun var henholdsvis en måned/løbende måned + en måned. Det bemærkes, at klageren måtte anses bekendt med, at plejeforholdene som udgangspunkt ophørte eller ændrede karakter i takt med, at plejebørnene fyldte 18 år, således som det er tilfældet for den ene opsigelse.

Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren og hans ægtefælle alene har erhvervet boligen beliggende [adresse2], [by3] med det formål at udvide deres døgnplejevirksomhed. Landsskatteretten har lagt vægt på, at ægtefællerne forud for erhvervelsen af ejendommen, allerede havde en bolig med et boligareal på i alt 176m2, og klageren således ikke har godtgjort, at hverken købet og eller tilbygningen var direkte foranlediget af plejebørnenes behov, idet 4 ud af 5 plejebørn allerede var i pleje hos familien flere år forud for købet. Endvidere var hverken købet eller tilbygningen et krav fra kommunen og var derfor ikke en forudsætning for udvidelsen af døgnplejevirksomheden.

Klagerens repræsentant har henvist til Landsskatterettens kendelse af 13. november 2007, hvor retten fandt, at en døgnpleje drevet fra privatadressen skulle anses som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med den konsekvens, at vederlag indgik i erhvervsvirksomhedens indkomst. Landsskatteretten lagde her til grund, at der var forhold, som talte afgørende for, at den skattepligtige skulle anses som selvstændig erhvervsdrivende, herunder at der var afholdt udgifter, der i art og omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Det er Landsskatterettens vurdering, at anvendelsen af principperne i cirkulære nr. 129 ved døgnplejevirksomhed er fastlagt i den efterfølgende praksis. Der henvises til SKM2014.719BR, hvor byretten lagde til grund, at sagsøgerne havde modtaget vederlag for det udførte arbejde som plejefamilie og refusion af de omkostninger, der var forbundet med at være plejefamilie. Endvidere henvises til SKM2017.739 ØLR, hvor Landsretten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke i væsentlig grad havde afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg hvad den fastsatte godtgørelse for plejeforholdet var forudsat at skulle dække.

Ifølge årsregnskabet for 2013 relaterede klagerens udgifter sig til forplejning, fritidsaktiviteter, beklædning, husholdning samt el og varme. Klageren og hans ægtefælle modtog i 2013, udover de indgåede plejevederlag, refusion for kost og logi, refusion for lomme/tøjpenge også 15.655 kr. i kørselsgodtgørelse. Det fremgår af klagerens regnskab, at de faktisk afholdte udgifter, oversteg de udbetalte godtgørelser i 2013.

Landsskatteretten finder, at almindelige udgifter, som dem der fremgår af klagerens regnskab, ved at have plejebørnene boende skal dækkes af det takstmæssigt fastsatte beløb til kost og logi, som klageren og hendes ægtefælle modtog fra kommunerne. Der henvises til vejledningens pkt. 552 (pkt. 514 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011), hvoraf fremgår, at beløbet til kost og logi tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold på et anbringelsessted, dvs. især kost og logi, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser, udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v.

På baggrund af sagens oplysninger, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har godtgjort i væsentlig grad at have afholdt nødvendige udgifter, som der ikke var mulighed for at få refunderet, eller at klageren i væsentlig grad har afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg, hvad de fastsatte godtgørelser for plejeforholdene var tilsigtet at skulle dække. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at plejebørnenes behov nødvendiggjorde købet af et større hus samt at klageren ikke har dokumenteret endsige sandsynliggjort, at udgifterne til plejebørnenes ophold i øvrigt ikke kunne indeholdes indenfor de takstmæssigt fastsatte beløb til dækning af plejebørnenes ophold.

Landsskatteretten finder på baggrund af de samlede forhold, at klageren ved indgåelse af kontrakterne om døgnophold og efterværn påtog sig en plejeopgave i et tjenesteforhold til den enkelte kommune og ikke overvejende en opgave for egen regning og risiko. Klageren skal derfor skatteretligt anses som lønmodtager i forhold til døgnplejevederlag modtaget fra hhv. [by1] og [by2]s Kommune.

Berettigede forventninger

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren har haft en berettiget forventning om at skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende på grund af SKATs tidligere tilkendegivelser i forbindelse med gennemgangen af klagerens skatteregnskaber i indkomstårene2008, 2010 og 2011.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.

En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212. Undtagelsen herfra er en formel forhåndstilkendegivelse i form af et bindende svar, afgivet af SKAT, der vil være bindende for både SKAT og Landsskatteretten. Klageren har ikke bedt om og fået et sådant bindende svar.

En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt. Ifølge retspraksis skal følgende betingelser alle være opfyldt, hvis en borger skal kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse:

Der henvises til Skatteministeriets Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit A.A.4, samt til Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212.

SKAT anmodede først om fremsendelse af klagerens skatteregnskab for indkomståret 2008 med henblik på en gennemgang heraf og siden for 2010 og 2011 som følge af en uoverensstemmelse med SKATs oplysninger vedrørende indkomstårene.

Efter gennemgangen af regnskaberne blev klageren begge gange informeret om, at det skattemæssige grundlag på de punkter, som SKAT havde undersøgt, blev godkendt. SKAT tog i skrivelserne ikke stilling til hvorvidt klagerens ægtefælles døgnplejevirksomhed skattemæssigt havde karakter af en selvstændig erhvervsvirksomhed eller om klagerens ægtefælle skattemæssigt blev karakteriseret som lønmodtager.

Det er derfor Landsskatterettens vurdering, at SKATs godkendelse af klagerens regnskaber for 2008, 2010 og 2011 ikke gav klageren en retsbeskyttet forventning om, at SKAT havde anerkendt klageren som selvstændig erhvervsdrivende.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse.