Kendelse af 08-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat i [virksomhed1] (herefter selskabet) som personale- og økonomichef.

Selskabet blev etableret i [by1] i 1971. Selskabet har til formål at drive byggevirksomhed i totalentrepriser. Der er tale om et entreprisefirma, hvor kerneydelserne er alle typer af byggeri, som hovedsageligt gennemføres i totalentreprise eller hovedentreprise. Der opføres byggerier i hele Danmark såvel for offentlige som private bygherrer. Selskabet har opført f.eks. [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5].

Selskabet havde, sammen med datterselskabet [virksomhed6] A/S, ca. 22 ansatte i 2013.

Selskabet arrangerede en rejse til Dubai for samtlige ansatte (inklusiv administrationsmedarbejdere) med ægtefæller/ledsagere. Klageren deltog i rejsen med sin ægtefælle, der ligeledes var ansat i selskabet.

Den samlede pris for rejsen udgjorde i alt 483.705 kr. Der var deltagelse af 22 ansatte og 20 ægtefæller/ledsagere. Den samlede udgift pr. deltager udgjorde 11.516 kr.

Klagerens revisor har i et bilag til selskabets klage fremlagt en opgørelse af merpris for ledsagernes deltagelse i turen. Det fremgår heraf:

De afholdte udgifter blev fratrukket som personaleudgifter i selskabet.

Jf. årsregnskabet er der følgende oplysninger i note 31:

”Selskabets omkostninger til firmatur for medarbejder med ledsagere i forbindelse med selskabets 25 års jubilæum er fratrukket ved opgørelse af den skattepligtige indkomst og ikke beskattet hos medarbejderen. Der er ikke i forbindelse med jubilæet udbetalt skattefrit jubilæumsgratiale. For medarbejdernes vedkommende havde rejsen et højt fagligt indhold med besigtigelse af mange forskellige byggerier. Merprisen for hver ledsagers deltagelse i rejsen overstiger ikke kr. 8.000, som er grænsen for modtagelse af skattefrit jubilæumsgratiale.”

SKAT har oplyst, at der ved kontrollen og efterfølgende møder blev oplyst af selskabet, at der ikke var tale om en jubilæumsrejse, men derimod en studierejse.

Der blev ikke foretaget indberetning til indkomstregistreret med den skattepligtige værdi af de afholdte udgifter for ansatte eller ledsageres deltagelse i rejsen.

Rejsen fandt sted i perioden fra den 27. marts til den 31. marts 2013 (over påsken). Program for rejsen som udleveret til ansatte med supplerende bemærkninger fra revisor:

Der blev oplyst på et møde med SKAT den 19. februar 2015, at der ikke pt. var ordre, der direkte kunne henføres til inspiration fra turen til Dubai.

På selskabets møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 12. september 2017 blev det ligeledes oplyst, at der ikke kunne nævnes konkrete eksempler på anvendt inspiration eller konkrete løsninger fra turen til Dubai, men at der generelt var opnået meget inspiration vedrørende centre.

Af supplerende indlæg til førersagerne af 3. maj 2018 fremgår en række eksempler på, hvordan selskabet konkret har anvendt inspiration fra turen til Dubai, lige som der under retsmøde i førersagerne den 29. marts 2019 blev fremlagt en række eksempler på, hvordan selskabet har anvendt inspiration fra turen til Dubai i selskabets byggeprojekter i Danmark.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af værdien af skattepligtigt personalegode (rejse til Dubai) med i alt 11.516 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”Selskabet har ikke i 2013 haft jubilæum, men har alene fået nyt SE-nr. i 1988. Selskabet har i 2011 haft 40 års jubilæum. Der er ved kontrollen enighed om, at der er tale om en studietur.

SKATs bemærkninger til de afgørelser, som revisor har henvist til:

1: TFS 1999-850:

Revisors bemærkning: EU-afgørelse om revisors ret til at tage på kursus på et turiststed Kreta, her tabte SKAT både ved Landsret og Højesteret.

SKATs bemærkning: SKAT er enig i, at begrænsning i fradragsret for udgifter til kursus ikke alene kan begrundes med at kurset er afholdt i udlandet.

2: LSR 2010.10-00580:

Revisors bemærkning: En landsarkitekt fik medhold i, at deltagelse i en safarirejse til Afrika var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden. Studierejsen havde et fagligt indhold af direkte betydning for virksomhedens indkomstskabende aktivitet.

SKATs bemærkning: Landsskatteretten finder ud fra en konkret bedømmelse af de helt specielle forhold, at rejsen må betragtes som værende af så faglig og erhvervsmæssig karakter for klageren, at udgifterne må betragtes som afholdt som led i at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er herved særlig henset til, at rejsen har givet sig udslag i konkrete opgaver af ikke ubetydelig størrelse, som klageren formodentlig ikke havde fået tildelt, hvis han ikke havde deltaget i rejsen.

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet klager ved denne rejse har erhvervet sig en faglig viden, der efterfølgende har givet sig udslag i konkrete opgaver af ikke ubetydelig størrelse.

3: TFS 1984-811:

Revisors bemærkning: En svineavler fik fradrag for studietur til Skotland, hvor han lærte noget om sygdomsbekæmpelse af smågrise.

SKATs bemærkning: Højesteret konkluderer, at svineavler ved rejsen fik erhvervet en viden, som umiddelbart gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til hans indkomsterhvervelse.

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet klager ved denne rejse har erhvervet sig viden, der umiddelbart herefter gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til indkomsterhvervelsen.

4: U1979.413V:

Revisors bemærkning: Fradrag for frisørs udgifter til charterrejse til verdensmesterskaber i [Østrig] for at se på nye trends i frisørbranchen for at være før konkurrenterne med nye trends.

SKATs bemærkning:

Efter en konkret vurdering, med dommerstemmer 2-1, er der godkendt fradrag for rejseudgifter til dette verdensmesterskab. Der er lagt vægt på, at klager har overværet demonstrationer i klippeteknik, demonstrationer af præparater m.v., og får kendskab til de sidste nyheder i det modeprægede fag. Klager har

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet der ved denne afgørelse ikke har været deltagelse i selskabelige arrangementer, og dagene på rejsen i det væsentligste er anvendt til besøg på udstillinger.

5: TFS 1988.417:

Revisors bemærkning: Manufakturhandlers tur til [Frankrig] for at se ny mode gave også ret til fradrag. ”

SKATs bemærkning:

Klager er modehandler, der driver modeforretning af ikke uvæsentlig størrelse rejste til [Frankrig] til forårsmesse for at få førstehåndskendskab til moden i den kommende sæson. Der er godkendt fradrag for rejseudgifter, hvor det er lagt til grund, at et sådant kendskab var af væsentlig betydning for overvejelser om, hvilke varer der skulle indkøbes til den kommende sæson. Der blev endvidere lagt til grund, at rejsen ikke har haft et turistmæssigt islæt.

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai, idet der ved denne afgørelse har været tale om en rejse til en messe, og at denne rejse ikke har haft et turistmæssigt islæt.

SKATs vurdering af rejseprogrammet:

Sammendrag:

Der er tale om besøg hos 2 virksomheder og 2 byggepladser/byggeri, hvor det kan siges, at de ansatte på den ene eller anden måde har fået viden og inspirationer til opgaver/aktiviteter, der indgår i [virksomhed1] virkefelt. Formål med disse besøg er if. modtagne oplysninger af generel karakter, og der har ikke været ved disse besøg været en direkte og konkret sammenhæng til selskabets indkomstskabende aktiviteter.

Den overvejende tid på rejsen anses for anvendt til aktiviteter med turistmæssige islæt.

SKATs konklusion:

Efter en konkret vurdering af det foreliggende rejseprogram og de modtagne oplysninger er det SKATs opfattelse, at rejsen til Dubai anses at være en studierejse af generel karakter med et begrænset fagligt indhold samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

De aktiviteter, der har været på rejsen anses ikke at have en konkret og direkte sammenhæng til selskabets indkomstskabende aktiviteter/indkomsterhvervelse.

Den omstændighed at rejsen foregår over nogle helligdage i påsken (fritid) og at ægtefællerne er med, også til de planlagte virksomhedsbesøg, taler med styrke for, at rejsen har været af overvejende turistmæssig karakter.

Når udgifterne til rejsen anses for værende personaleudgifter, og disse ikke holder sig inden for rammen af sædvanlige firmafester og skovtursarrangementer og lign., som efter praksis ikke beskattes, er rejsen skattepligtig indkomst for medarbejderne.

Det er SKATs opfattelse, at deltagerne skal beskattes af værdien af rejsen. Den skattepligtige værdi beregnes med en forholdsmæssig andel for den enkelte deltager. Den skattepligtige værdi af ægtefællers deltagelse skal beskattes hos de ansatte.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selskabet har pligt til at foretage indberetning til eIndkomst med den skattepligtige værdi i rubrik 55. Indberetningen skal foretages for marts måned 2013.

SKAT pålægger endvidere selskabet til at underrette de ansatte om de foretagne indberetninger til indkomstregistreret.”

Af SKATs udtalelse fremgår:

”Det anføres bl.a. i klage fra [virksomhed9] under punktet ”Anbringender”:

”Det gøres endvidere gældende, at rejsen til Dubai har givet sig udslag i konkrete opgaver af ikke ubetydelig størrelse for [virksomhed1] A/S.”

Der kan i den forbindelse henvises til vedlagte bilag med referat fra møde den 19.2.2015 (angivet med ”rød tekst”. Heraf fremgår det på side 8, at direktør [person2] ved møde den 19.2.2015 bl.a. har oplyst, at der pt. ikke er ordrer, der direkte kan henføres til inspiration fra turen til Dubai.

Samme bilag er den 14.7.2015 fremsendt til Advokat [person3] i forbindelse med sag om aktindsigt. ”

SKAT har i en udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg bemærket følgende:

”1 Til side 3 - sidste afsnit

Her anføres at alle ansatte deltog i turen til Dubai med begrundelse om, at det er naturligt for virksomheden, at alle medarbejdere har kendskab til de projekter, som virksomheden er involveret i, da alle har kundekontakt i større eller mindre grad. Endvidere anføres også, at såfremt der, ifm. et byggeri opstår uforudsete problemer, eksempelvis vedrørende kunders betaling skal alle ansatte kunne komme med løsningsforslag og ideforslag.

SKATs bemærkninger:

Der var i alt 42 deltagere på rejsen til Dubai. Heraf 20 ægtefæller/ledsagere. Blandt de 22 ansatte fra virksomheden var

1 direktør

4 ansatte med økonomi/administration

Resterende 17 deltagere er henholdsvis projekt- og byggeledere samt ansatte fra tegnestuen.

Det er SKATs umiddelbare opfattelse, at studieturen til Dubai ikke umiddelbart kan give økonomi- og administrationsmedarbejdere ny viden m.v. til brug for deres daglige arbejdsopgaver, samt til at komme med løsning og ideforslag til udfordringer med kunders betalinger vedrørende de indgåede kontrakter.

2 Til side 4 - 2. afsnit

Her anføres, at rejsens formål var at opnå kendskab til nye tendenser og trends indenfor byggebranchen, herunder nye og anderledes former for materialevalg.

SKATs bemærkninger:

Se SKATs afgørelse af 3. juni 2015, hvor der i afsnit 1.1 - De faktiske forhold - er henvist til årsregnskabet note 31. Heraf fremgår bl.a. ”Selskabets omkostninger til firmatur for medarbejder med ledsager i forbindelse med selskabets 25 årsjubilæum er fratrukket ved opgørelse af den skattepligtige indkomst og ikke beskattet hos medarbejderen. Der er ikke i forbindelse medjubilæet udbetalt skattefrit jubilæumsgratiale. ... ... ... ... ... ... ... ... ... ”

Det er herefter SKATs umiddelbare opfattelse, at rejsen ikke alene har haft et formål med at opnå kendskab til nye tendenser og trends indenfor byggebranchen, herunder nye og anderledes former for materialevalg.

lflg. selskabets oplysninger i årsregnskabet, må rejsen også have haft til formål at markere selskabets 25 års jubilæum, og i den anledning give en jubilæumsgratiale til de ansatte i form afrejsen til Dubai, som gennemføres i påskeferien og med deltagelse af ægtefæller/ledsagere.

3 Til side 3 - afsnit 8: Se bilag 2.

Her anføres, at selskabet siden 1992 har taget på studie- og inspirationsture. Der har været rejser til [Frankrig], [England], [Tyskland], [Spanien], [Italien], [USA] og i 2013 til Dubai.

SKATs kommentarer vedr. rejser til [Spanien] og [Italien].

SKAT har efter regnskabskontrol for perioden 1.5.2003 - 31.12.2005 udarbejdet kontrolrapport dateret den 5. oktober 2006. Kontrolrapporten er sendt til selskabet.

Jf. kontrolrapport afsnit 3.4: Det er konstateret, at bestyrelsen og ægtefæller har deltaget i en tur til [Spanien] i december måned 2003, samt at personalet med ægtefæller har været på studietur til [Italien] i perioden 07.04.2004 - 11.04.2004 (påsken). Ved afslutning af denne regnskabskontrol er drøftet fradragsretten for disse udgifter, samt evt. beskatning hos deltagerne. SKAT har undtagelsesvis godkendt, at 50 % af udgifterne reguleres over selskabets indkomst, i stedet for at der sker beskatning hos deltagerne.

Det må således konkluderes, at selskabet ved ovennævnte regnskabskontrol er blevet opmærksom på, at det ikke i alle tilfælde kan forventes, at SKAT vil godkende, at udgifter til studie- og inspirationsture kan afholdes, uden at det kan fa skattemæssige konsekvenser for rejsedeltagere.

4 Til side 8 - afsnit 8: se bilag 3

Vedr. Tfs1994.811 - rejse til Skotland. Supplerende til denne afgørelse:

Rejsen varede 3 dage - fra den 27. til den 29. marts 1985. Med ankomst den 27. marts 1985 om eftermiddagen. Samme eftermiddag var der planlagt besøg på universitet med drøftelse af ”behandlingen af soen omkring faring og smågrisenes muligheder for at overleve”.

Den 28. marts besøg på [skole], med forevisning og debat af måder med at opstalde grise.

Den 29. marts igen besøg på universitet med drøftelse af foderemner til grise, grovfodertyper og håndtering af svinestald.

Det var dyrlægen, der foreslog, at gårdmanden skulle deltage i en studietur til Skotland, hvor han havde gode kontakter til svineproducenter. Her vil gårdmanden kunne få viden om netop dødeligheden blandt smågrise, som i det daglige var en stor udfordring for hans produktion. Endvidere deltog der på denne tur en anden svineproducent.

I Højesterets bemærkninger anføres at gårdejeren erhvervede en viden, som umiddelbart gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til hans indkomsterhvervelse. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at udgifterne til rejsen er en fradragsberettiget driftsomkostning

Det er herefter SKATs opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai. Der er herved henset til at

Endvidere blev den erhvervede viden også straks efter hjemkomst anvendt til ændring i medarbejdernes arbejdsrutinerne med malkning ved yverbetændelser.

5 Til side 9 - afsnit 3: se bilag 4

Vedr. U.1979.413.V- rejse til [Østrig] Supplerende til denne afgørelse:

Fakta:

Rejsen fandt sted fra den 14. til 19. september 1972 Verdensmesterskaberne blev afviklet i dagene 15. til 17. marts 1974.

Det er herefter SKATs opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai. Der er herved bl.a. henset til at

Der kan henvises i øvrigt til SKATs afgørelse af 3. juni 2015.

6 Til side 9 - afsnit 5: se bilag 5

Vedr. TfS l 988.417.V - Modehandler - forårsmesse - [Frankrig] Supplerende til denne afgørelse:

Kopi af afgørelse vedlagt.

Der kan henvises til SKATs afgørelse af 3. juni 2015.

7 Til side 9 - afsnit 6: se bilag 6

Vedr. TfS2000.706 - Studietur til Canada - Skovfoged Supplerende til denne afgørelse:

Det er herefter SKATs opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai. Der er herved henset til at advokaten bl.a. havde anført at

Landsskatteretten anfører bl.a.:

8 Til siderne 4 -6, 10 1: vedr. rejseprogram for rejsen

Vedr. SKATs vurdering afrejseprogrammet.

lflg. programmet er der ikke planlagt specielle aktiviteter for ægtefæller og ledsagere, som følgelig heraf har deltaget i de samme aktiviteter og besøg, som de ansatte.

Ved de planlagte besøg

har der ikke været deltagelse af lokal fagperson/-guide, som på en planlagt og målrettet rundvisning i ovennævnte byggerier har kunnet fortælle om de enkelte detaljer og anvendte metoder ved byggerierne, herunder give informationer om de anvendte bygningsmaterialer m.v. Der har ej heller været repræsentanter fra de bygherrer, arkitektfirmaer og ingeniør, som har deltaget i de enkelte byggerier.

Det er således SKATs umiddelbare opfattelse, at de ovennævnte besøg har haft et begrænset fagligt indhold og et ikke uvæsentlig turistmæssig islæt.

Der henvises i øvrigt til SKATs afgørelse af 3. juni 2015.

9 Til side 6 - afsnit ”Anbringender”

Det anføres, at de ansatte ikke skal beskattes af værdien afrejsen til Dubai. Dette begrundes med, at der ikke er tale om egentlig ferierejse.

SKATs bemærkninger:

I afgørelsen af 3. juni 2015 har SKAT efter en konkret vurdering konkluderet, at rejsen til Dubai anses at være en studierejse af generel karakter med et begrænset fagligt indhold samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt”.

SKAT har således ikke anset rejsen for værende en egentlig ferierejse.

10 Til side 12 - afsnit 2

Vedr. besøg dag 2 i bygningen [...]:

Her anføres det, at deltagerne fra virksomheden har brugt flere timer i bygningen.

SKATs bemærkning: if. rejseprogrammet er der planlagt besøg i [...] i tidsrummet kl. 10.30 - 11.30 = en time.

11 Til side 12 - afsnit 6: henvisning til TfS1995.363 - se bilag 7

Her anføres, at ægtefælles deltagelse i denne studierejse ikke medførte, at studierensen ikke var erhvervsmæssig for deltageren.

SKATs bemærkning:

Der var tale om et kursus med 6 dages ophold i udlandet. Selve kurset beslaglagde 3 hele dage og 2 halve dage.

Ægtefællen deltog ikke i de kursusaktiviteter, som var planlagt for [person4]. Ægtefællen deltog i stedet i nogle af de af de turistmæssige busture, som var arrangeret af rejseselskabet.

Det er herefter SKATs opfattelse, at denne afgørelse ikke i fuldt omfang kan sammenlignes med selskabets rejse til Dubai. Der er herved henset til, at der de fleste dage var arrangeret faglige kurser for rejsedeltager, hvorimod ægtefællerne disse dage havde deltaget i forskellige busture arrangeret af rejseselskabet.

12 Til side 113 - afsnit 2

Her anføres at den værdien af rejsen for ægtefæller/ledsager skal ansættes til en lavere værdi end den forholdsmæssige andel af de samlede udgifter. Bl.a. henset til merudgiften til hotelværelse er dokumenteret ved oplysninger om forskellen i pris på et enkelt- og dobbeltværelse. Endvidere anses udgiften til bustransporten være ens uanset antal deltagere.

SKATs bemærkninger/kommentarer:

Henvisning til TfS1996.216 - se bilag 8:

Klagers repræsentant havde i denne afgørelse bl.a. henvist til at et dobbeltværelse på et hotel ikke var dobbelt så dyrt som et enkeltværelse.

Her fastsatte LSR, at værdien af rejsen for ægtefællernes deltagelse skulle ansættes til en forholdsmæssig andel af de samlede udgifter.

Henvisning til TfS 1998.578 -se bilag 9:

Her fastsatte VL, at rejsens værdi for den enkelte deltager skulle udgøre den forholdsmæssige andel af de faktiske udgifter.

Henvisning til TfS2002.74 - se bilag 10:

Her fastsatte LSR, at rejsens værdi for ægtefællers deltagelse skulle udgøre den forholdsmæssige andel af de samlede udgifter.”

Skattestyrelsen har endvidere bemærket følgende i en ny udtalelse:

”Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at turens hovedformål har været en social personale/studietur der er skattepligtig for alle deltagerne herunder skatteyder som er ansat. Dette begrundes med, at personale/studieturen anses, at være af generel karakter med deltagelse af ægtefæller og med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt jf. programmet for turen. Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at studiedelen for skatteyder er ubetydelig, set i forhold til den samlede tur.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, har det ingen betydning i den konkrete personale/studietur, at skatteyder er ansvarlig for personale m.v. i selskabet, da der ikke er tale om en erhvervsmæssig studietur for snæver personkreds i selskabet (og uden ægtefæller), men for alle medarbejdere og ægtefæller/samlever m.v.

Skattestyrelsen er enig i, at det ikke har afgørende betydning, hvor studieturen afholdes henne, men det faktiske indhold på personale/studieturen som er afgørende, hvorvidt turen er skattepligtig eller ej. Havde personale/studieturen gået til f.eks. [by2] i samme periode (påsken) havde Skattestyrelsens vurdering været den samme. Den henvises til afgørelse nr. SKM 2018.279LSR – som omhandler en personaletur til [by2].

Skattestyrelsen henviser ligeledes til SKM 2008.1042.LSR, hvor det fra virksomheden var oplyst, at hensigten med rejsen/turen til [USA] var, at man skulle se på anderledes arkitektur, således man kunne blive inspireret til at lave nye projekter.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, adskiller ovennævnte afgørelse sig ikke fra nærværende studietur, som [virksomhed1] A/S har afholdt for sit personale med ægtefæller/samlever m.v.”

Skattestyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I nærværende sag, har SKAT i afgørelse af 7. august 2015 anset klager skattepligtig af personalegode vedrørende rejse til Dubai for klager, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger til sagen.

Indledningsvist bemærkes der at være enighed om rejsens omfang, herunder rejsens samlede varighed og værdi. Der er endvidere også enighed om deltagerkredsen.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, skal vederlag i form af sparet privatforbrug medregnes opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis godet er modtaget som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ovenstående omfatter også sparet privatforbrug ved deltagelse i en rejse der efter en konkret vurdering ikke må anses for afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller er af generel karakter med turistmæssigt islæt, jf. SKM2008.1042.LSR (firmarejse til [USA]).

Udgangspunktet er således skattepligt, med mindre andet dokumenteres. Hertil finder Skattestyrelsen ikke rejsens konkrete og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse sandsynliggjort. Dette henset til følgende momenter:

Selskabet beskæftiger sig med konstruktion af bygninger mm. Derfor synes de i rejseprogrammet anførte besøg til bl.a. verdens højeste bygning, verdens største shopping center og [...] hotel at være i arbejdsgiverens interesse.

Dog bemærker Skattestyrelsen, at disse konstruktioner også er turistmæssige seværdigheder.

I nærværende sag har selskabet ikke arrangeret guidede fremvisninger eller møder med en ekstern konsulent eller lignende i forbindelse med besøgene. Der ses derfor ikke at være gjort bestræbelser på, at arrangere besøg der væsentlig adskiller sig fra seværdighedernes almindelige turistmål. Denne manglende bestræbelse taler for arrangementets generelle og turistmæssige islæt.

Yderligere finder Skattestyrelsen, at rejseprogrammets generelle og turistmæssige karakter i sin helhed, i øvrigt også ses understøttet af deltagelsen af virksomhedens økonomi- og administrationspersonale, samt deltagernes ledsagere. Deltagelsen af disse bevirker også, at besøget hos tegnestuen [virksomhed7] samt elementfabrikken også vurderes at være af delvis generel karakter.

Skattestyrelsen finder det, ud fra en samlet vurdering, ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der på studierejsen er erhvervet viden, der umiddelbart giver sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til indkomsterhvervelsen. Rejsen må i bedste fald anses for en såkaldt inspirationsrejse, der ikke har nogen direkte og aktuel tilknytning til indtægtserhvervelsen og dermed ikke er skattefritaget.

Skattestyrelsen fastholder således, at rejsen ikke har været i arbejdsgiverens interesse, men i stedet været af generel karakter med et begrænset fagligt indhold samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 3 og SKM2008.1042 bør SKATs forholdsmæssige opgørelse af godets skattepligtige værdi fastholdes, hvorfor klager beskattes af værdi af egen deltagelse, i alt 11.516 kr.

Med ovenstående bemærkninger tilslutter Skattestyrelsen sig Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.´”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 11.516 kr., idet klageren ikke skal anses for skattepligtig af værdi af rejse til Dubai.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person5] ikke skal beskattes af værdien af studieturen til Dubai i marts måned 2013, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens§ 16, stk. 1 og stk. 3. Rejsen til Dubai har alene tilgodeset [virksomhed1] A/S' interesser og har haft et absolut ubetydeligt turistmæssigt islæt.

Som udgangspunkt skal [person5] som ansat i [virksomhed1] A/S beskattes af rejsen til Dubai efter ligningslovens § 16. Bestemmelsen omfatter alle former for økonomiske fordele, herunder rejser, som bruges privat.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder således medregnes, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens§ 16, stk. 1, 1. pkt., og statsskattelovens § 4. Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Beskatningen af ansatte i virksomheder, der deltager i en rejse betalt af arbejdsgiveren, modificeres af praksis vedrørende forretningsrejser og studierejser.

En ansat i en virksomhed er således ikke skattepligtig af en egentlig forretningsrejse, der er betalt af arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har rejsen derimod primært et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen, jf. ligningslovens§ 16, stk. 1, 1. pkt., og statsskattelovens§ 4.

Det gøres gældende, at [person5] og de øvrige ansatte ved [virksomhed1] A/S har været på studierejse til Dubai.

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.A.5.16.5 "Rejser", redegør for, at studierejser er rejser af mere generel karakter, der er afholdt i virksomhedens interesse.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning:

"Kravet om, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. Om dette krav er opfyldt, skal afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag. Selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt behøver dette ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne. "

Følgende fremgår herudover af Den juridiske vejledning:

"Lønmodtagere, der foretager en rejse, der er betalt af arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig af rejsen, hvis der er tale om egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse, og reisen primært tilgodeser arbeidsgiverens interesser. Hvis studierejsen derimod har karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen." (min fremhævning)

Det fremgår således af Den juridiske vejledning, at i det tilfælde, hvor en rejse har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. I tilfælde, hvor rejsen har karakter af hel eller delvis ferie, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen. Det er dog alene den private del af rejsen, der skal beskattes efter et skøn.

Det følger af praksis, at en lønmodtager ikke er skattepligtig af forretningsrejser, som er betalt af arbejdsgiveren. Det samme gælder, hvis der er tale om en studie­ rejse af generel karakter og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesse. Har rejsen derimod et overvejende turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen.

Der foreligger ingen skatteretlig lovgivning, der udtrykkeligt tager stilling til kvalifikationen af en studierejse, der tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Det beror således på en konkret vurdering af den enkelte rejse, hvorvidt der er tale om en studierejse med tilstrækkeligt fagligt indhold, der vil medføre, at den ansatte ikke beskattes af deltagelsen.

I den konkrete vurdering af, hvorvidt der er tale om en studierejse med fagligt indhold, fandtes der tidligere en formodningsregel formuleret af Højesteret, hvorefter den omstændighed, at en rejse gik til et almindeligt turiststed i udlandet, skabte en formodning for, at rejsen i væsentlig grad var motiveret af turistmæssige grunde. Ved EU-Domstolens dom i TfS 1999, 850 EF er denne praksis underkendt som stridende mod EU-retten om forbud mod diskrimination og fri udveksling af tjenesteydelser over grænserne. Herefter skal rejser til udlandet bedømmes på samme måde som studierejser i Danmark, dog således, at den omstændighed, at en rejse afvikles på et turiststed i udlandet kan være et moment, der peger i retning af, at der ikke foreligger det krævede faglige indhold.

Udgangspunktet ifølge praksis er således i dag, at studierejer til udlandet kan være fagligt og erhvervsmæssigt relevante, også selvom rejsen sker til et turistmål.

I forlængelse af dommen afsagt af EU-Domstolen offentliggjorde Told- og Skattestyrelsen en kendelse den 25. juli 2000, jf. TfS 2000, 813 SKM , hvori er anført, at det beror på en konkret vurdering, hvorvidt der med et kursus er forbundet et sådant turistmæssigt islæt, at der skal ske beskatning af kursusudgiften/nægtes fradrag herfor. Endvidere fremgår følgende:

"Denne vurdering tager udgangspunkt i fordelingen af opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke faglige aktiviteter, uden at der i øvrigt skeles til kursets geografiske placering."

Herudover er følgende angivet af Told- og Skattestyrelsen:

"I praksis godkendes kurser/studierejser skattemæssigt ud fra en vurdering af 3 kriterier:

Det gøres gældende, at en konkret vurdering ud fra de af Told- og Skattestyrelsen opstillede kriterier i TfS 2000, 813 SKM og praksis på området fører til, at rejsen til Dubai i marts måned 2013 skal karakteriseres som en studierejse med et højt fagligt og erhvervsmæssigt indhold. [person5] og de øvrige ansatte i [virksomhed1] A/S skal derfor ikke beskattes af værdien heraf.

Til støtte herfor skal der for det første henvises til, at studierejsen til Dubai i marts måned 2013 var fagligt relevant for [person5]. [virksomhed1] A/S hovedaktivitet er at drive byggevirksomhed i totalentrepriser eller hovedentrepriser. Selskabet opfører således større byggerier i Danmark, eksempelvis indkøbscentre, messe­ haller, kulturhuse, bilhuse, skoler osv. Som allerede anført ovenfor i sagsfremstillingen har [virksomhed1] A/S blandt andet opført [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed5] i [by2]. [virksomhed1] A/S skal igennem en kompliceret og langstrakt udvælgelsesproces for at vinde disse entrepriser.

Hele forudsætningen for at vinde entrepriseopgaver er, at andre parter ønsker at samarbejde med [virksomhed1] A/S, således at der både i prækvalifikationen og efterfølgende kan sættes et stærkt hold, der kan udarbejde det projekt, der vinder entreprisen. [virksomhed1] A/S gør derfor som anført meget ud af at sikre en bred og solid viden om trends og udviklingen i branchen, samt de muligheder disse konkret giver hos alle medarbejdere. Dette indebærer naturligvis et tilsvarende behov for selskabet og dettes medarbejdere til at være opdateret og på forkant med udviklingen i branchen.

Det er altafgørende, at [virksomhed1] A/S er en stærk aktør og attraktiv samarbejdspartner. Dette er [virksomhed1] A/S alene, hvis virksomheden er innovativ og konstant opdateret på trends og bevægelser inden for byggebranchen. Såfremt dette er tilfældet, vil virksomheden ikke være til at komme udenom, når andre parter sonderer markedet for mulige samarbejdspartnere til en given konkurrence.

[virksomhed1] A/S vil ikke vinde byggekonkurrencer, hvis virksomheden i sine løsningsforslag på en konkret opgave alene henviste til "kendt stof” inden for byggebranchen. Den afgørende faktor for, at [virksomhed1] A/S vinder entrepriser, er, at virksomheden er i stand til at tænke innovativt og fremsynet ved at få inspiration fra byggerier i lande, hvor man er endnu længere fremme end i Danmark.

[virksomhed1] A/S vil dermed ikke kunne adskille sig fra sine konkurrenter ved alene at lade sig inspirere af byggeri i Danmark, idet alle [virksomhed1] A/S' konkurrenter vil henvise til dansk byggeri. Det er som følge heraf altafgørende for [virksomhed1] A/S' mulighed for at vinde entrepriseopgaver, at der opnås viden og inspiration fra udenlandsk byggeri.

Det gøres gældende, at det af praksis fremgår, at der lægges afgørende vægt på, om det er muligt at opnå inspiration fra hjemlige kilder, eller om det for en virksomhed alene er muligt at indhente viden gennem udenlandsrejser. Hvis der ikke findes hjemlige kilder til inspiration, vil det dermed tale afgørende for, at en ud­ landsrejse er erhvervsmæssigt begrundet.

Der kan i relation henvises til en højesteretsdom af den 11. november 1994, der er offentliggjort i TfS 1994, 811 H, der omhandlede udgifter, som en gårdejer havde afholdt til en studietur til Skotland. Gårdejeren havde i en årrække drevet svine­ farm fra to ejendomme, hvorfra der blev produceret et større antal slagtesvin.

Sammen med en anden svineavlsproducent og en dyrlæge rejste han til Skotland for at studere svineavl og grises adfærd under andre opstaldningsforhold end de i Danmark herskende. Som følge af studieturen til Skotland lykkedes det den pågældende gårdejer at nedbringe dødeligheden i sine svinefarme til cirka 7 % set i forhold til, at dødeligheden i en gennemsnitssvinebesætning i Danmark på daværende tidspunkt udgjorde cirka 15 %.

Som følge heraf fandt Højesteret, at udgifterne til rejsen var en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med følgende bemærkninger:

"Appellantens rejse til Skotland var en koncentreret studierejse med et fagligt indhold, der var relevant for ham. Som sagen foreligger oplyst for Højesteret, fik appellanten i forbindelse med besøget hos [person6] på [Institut] - som var rejsens væsentligste mål for ham - demonstreret et system, som kunne muliggøre en nedsætte/se af dødeligheden blandt smågrise, og han erhvervede herved en viden, som umiddelbart gav sig udslag i konkrete dispositioner i tilknytning til hans indkomsterhvervelse."

Det fremgår således af denne dom fra Højesteret, at gårdejeren i sagen alene lykkedes med at nedsætte dødeligheden i sin svinebesætning som følge af den viden, han havde tilegnet sig på studieturen til Skotland. Skotland var et foregangsland inden for den pågældende branche. Det var dermed ikke muligt for den pågældende gårdejer at tilegne sig samme relevante viden ved at foretage studierejser i Danmark. Som følge heraf var der tale om en erhvervsmæssig studierejse og ikke en rejse af privat karakter.

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af den 12. januar 1979 offentliggjort i U.1979.413.V , der omhandlede en frisørs rejseudgifter til deltagelse i verdensmesterskaberne i frisørkunst i [Østrig]. Frisøren var rejst til [Østrig] for ved overværelse af demonstrationer i klippeteknik og af præparater m.v. at få kendskab til de sidste nyheder i hendes fag. Frisøren gjorde i sagen gældende, at hendes salon var meget modepræget, og at det derfor var nødvendigt at overvære verdensmesterskaberne i frisørkunst i [Østrig], idet det ikke var muligt at opnå tilsvarende viden i Danmark. Vestre Landsret fandt, at der var en sådan forbindelse mellem frisørens rejse og hendes indkomsterhvervelse, at rejseudgiften var en fradragsberettiget driftsudgift, og at hun herved ikke havde deltaget i rejsen af private årsager.

Vestre Landsrets dom illustrerer igen, at hvis der drives aktivitet inden for en branche, hvor det ikke er muligt at opnå kendskab til de nyeste tendenser og trends i Danmark, og det dermed er nødvendigt at rejse til udlandet for at opnå afgørende inspiration, vil der være tale om en studietur af erhvervsmæssig karakter.

Tilsvarende gjorde sig gældende i Vestre Landsrets dom af den 24. juni 1988, der er offentliggjort i TfS 1988 417 V, hvor Vestre Landsret konkluderede, at en modehandler og hans ægtefælles deltagelse i en rejse til forårsmodemesse i [Frankrig] var af væsentlig betydning for deres overvejelser om, hvilke varer der skulle indkøbes til efterårssæsonen, således at udgifterne forbundet med rejsen kunne fradrages. Denne modehandler kunne således ikke opnå samme kendskab og inspiration til moden i den kommende sæson ved at besøge danske modemesser. Det var dermed nødvendigt at rejse til modens hovedstad, [Frankrig]. Derfor var studieturen af erhvervsmæssig karakter.

Endelig skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 28. juni 2000, der er offentliggjort i TfS 2000, 706 LSR , hvor en skovfoged og direktør i en skov­ brugsvirksomhed fik godkendt fradrag for udgifter til en studierejse til Canada.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på rejsens faglige indhold sammenholdt med klagerens arbejde som forstmand og leder af et større skovbrugsområde. Landsskatteretten anførte således i kendelsen, at det ikke kunne afvises, at der havde foreligget en konkret og direkte sammenhæng mellem studierejsen og klagerens indkomsterhvervelse, uanset at turen overvejende havde haft karakter af en generel studierejse. Derfor kunne udgifterne til studierejsen efter en konkret bedømmelse fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af ovennævnte praksis fra Højesteret, Vestre Landsret og Landsskatteretten kan det konkluderes, at virksomheder, der har en aktivitet, hvor det er altafgørende, at virksomheden er opdateret på den nyeste viden og de nyeste tendenser inden for den pågældende branche, og denne viden alene kan opnås i udlandet, vil studierejser til udlandet blive anerkendt som erhvervsmæssige.

I [virksomhed1] A/S' branche er det altafgørende, at virksomheden kan adskille sig fra konkurrerende virksomheder, hvilket blandt andet sker ved, at [virksomhed1] A/S løbende orienterer sig mod udlandet og dermed får kendskab til de nyeste trends inden for byggeri. Det er ikke muligt at opnå samme grad af inspiration i Danmark. Studierejsen til Dubai i marts måned 2013 var således særdeles fagligt relevant for alle de ansatte ved [virksomhed1] A/S.

For til stadighed at være på forkant med teknisk viden og trends inden for byggeri er det altafgørende, at [virksomhed1] A/S med et par års mellemrum tager på studieture til udlandet til destinationer, der har særlig relevans for virksomhedens aktivitet. Den viden og inspiration, som selskabet får på disse studierejser anvendes til stadighed i de konkurrenceopgaver, [virksomhed1] A/S deltager i.

For [person5] som personalechef og økonomichef var det naturligvis væsentligt at deltage i de faglige arrangementer og udflugter, der var indarbejdet på studieturen til Dubai. Arrangementerne og turen rystede naturligvis medarbejderne tættere sammen med de øvrige medarbejdere og cheferne i selskabet både internt i de enkelte arbejdsfunktioner, men tillige samlende på tværs af hele virksomheden.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at [person5] som økonomiansvarlig og økonomichef ud over at tage del i ledergruppen gennemfører en gennemgang af økonomien i alle salgsbudgetter og gennemgår og beregner økonomien i de enkelte projekter og tilbud, som selskabet afgiver.

Det er derfor afgørende og væsentligt, at [person5], uanset at hun fungerer som økonomichef, har en ganske væsentlig forståelse for de enkelte skridt og forløb i bud- og konkurrenceprocesserne samt naturligvis i de enkelte processer, der gennemføres, når konkurrencerne er vundet, og projekterne skal realiseres.

Herudover er det væsentligt at være opmærksom på, at [person5] som følge af selskabets størrelse har kontakt til såvel bygherrer som arkitekter og andre interessenter i forhold til selskabet løbende. Det giver naturligvis et meget mere professionelt billede af selskabet, når [person5], uanset at hun fungerer som økonomichef, kan udvise en betydelig forståelse for de løbende projekter og indholdet heri, også ud over den økonomiske del som er hendes hovedforce og hovedopgave.

Videre er det naturligvis afgørende som personalechef at have føling med medarbejderne og stor forståelse for de opgaver hver enkelt medarbejder løser, om end dette ikke skal være helt i detaljen. Det er derfor af afgørende betydning, at [person5] som personaleansvarlig deltog i studierejsen både af faglige årsager, men tillige som en del af personaleplejen i selskabet.

[virksomhed1] A/S har vurderet, at det er meget væsentligt, hvis ikke fuldstændig afgørende for selskabets overlevelse og succes, at selskabet har en holdånd og et bredt fællesskab, hvor alle føler ansvar for kunderne i alle eksisterende processer, således at opgaverne løses ved en fælles indsats fra alle.

Selskabets ledelsesmæssige og sociale profil internt i forhold til medarbejderne gør det nødvendigt og hensigtsmæssigt ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt, at alle medarbejdere deltager i studieturen og får den indsigt og inspiration, som følger heraf.

Den inspiration og viden, som [person5] og de øvrige ansatte ved [virksomhed1] A/S fik på studieturen til Dubai, har givet væsentlig inspiration til byggeprojekter i Danmark efterfølgende i relation til de konkurrenceopgaver, som [virksomhed1] A/S har deltaget i.

Rejsens erhvervsmæssige og fagligt relevante indhold viser sig således for det andet ved den konkrete anvendelse af inspiration indhentet på studieturen og dennes implementering i nye og eksisterende projekter.

Eksempelvis har [virksomhed1] A/S ladet sig inspirere af besøget i bygningen [...] på rejsens dag 2. Da bygningen på daværende tidspunkt var den højeste bygning i verden, er der taget ganske særlige forholdsregler for at løse ud­ fordringer med blandt andet vind og udbøjninger. Idet bygningen af [...] ikke har været underlagt samme økonomiske begrænsninger, som byggerier i Danmark, er konstruktionen af bygningen spækket med innovative detaljer og løsninger, som var et imponerende syn og meget lærerigt for de ansatte ved [virksomhed1] A/S. Det var dermed meget interessant for deltagerne på studierejsen med egne øjne at opleve, hvor innovativt og eksklusivt et byggeri kan være, når kun fantasien sætter grænser for byggeriet.

På studierejsens dag 2 besøgte [virksomhed1] A/S endvidere [...], hvor virksomheden oplevede et interaktivt gulv, som selskabet har videreført til et [...]­ projekt i [by3]. Herudover har [virksomhed1] A/S anvendt en særlig måde at bygge facader på i [...] i [by1], hvilket sker med termoglas, som er fastholdt med specialbeslag på søjler. Endvidere har de anvendte værnløsninger og gulvmaterialer i [...] givet [virksomhed1] A/S inspiration i relation til den fortsatte udbygning og renovering af [by1] Centret og i relation til selskabets store entrepriseopgave i [virksomhed5] i [by2].

På rejsens dag 2 besøgte [virksomhed1] A/S tillige tegnestuen [virksomhed7], hvor [virksomhed1] A/S blev gjort bekendt med et engelsk system, som benyttes til tegningshåndtering, hvor man i størst mulige omfang gør brug af A3- tegninger. Dette system blev på daværende tidspunkt ikke benyttet i Danmark. Efter besøget på tegnestuen har [virksomhed1] A/S implementeret systemet og blandt andet anvendt dette ved opførelsen af den nye [virksomhed3] i [by2], der er sket i samarbejde med det projekterende engelske ingeniørfirma [virksomhed8]. Herudover blev der på tegnestuebesøget drøftet nye løsningsprincipper, særligt vedrørende facade- og vinduesbeklædning, centergadeløsninger i indkøbscentre m.v., som [virksomhed1] A/S har benyttet efterfølgende.

På rejsens dag 3 besøgte [virksomhed1] A/S en byggeplads, hvor der var særlig fokus på at opnå viden om anvendte betonelementer, vinduer, anvendelsen af granit og aluminium samt indvendig finish. Ved siden af byggepladsen var der, under en firesporet vej, anlagt en enorm parkeringskælder, der var klar til at håndtere presset på parkering over terræn, og som skulle imødekomme kunders ønsker om at komme helt tæt på indkøb m.v. Denne løsning har [virksomhed1] A/S anvendt i forbindelse med en igangværende konkurrence vedrørende [virksomhed10], hvor det netop foreslås at indbygge en parkeringskælder i to etager for at fjerne tung trafik fra et område med bløde trafikanter.

På rejsens dag tre besøgte [virksomhed1] A/S endvidere [...], som er [...] hotel. Hotellet er bygget uden begrænsninger i relation til økonomi, hvor fantasien alene sætter grænser for bygningens konstruktion. For de ansatte ved [virksomhed1] A/S var besøget på hotellet dermed et slaraffenland af detaljer og løsninger, som var til stor inspiration for deltagerne på rejsen. Særligt lod de ansatte ved [virksomhed1] A/S sig inspirere af brugen af tæpper på gangarealer, som man typisk ikke anvender i større byggerier i Danmark, men som er på vej ind i dansk byggeri igen.

Til eksempel på inspiration indhentet på studieturen fremlægges som bilag 6 eksempel på belysningen i ankomstbygningen foran [virksomhed2] i [by1], hvor netop facaden på [...] fungerede som inspiration for den endelige løsning.

På studierejsens fjerde dag besøgte [virksomhed1] A/S elementfabrikken [virksomhed11], som gav et indblik i de forskellige produktionsprincipper, som anvendes på fabrikken samtidig med, at forskellige facadepaneler blev fremvist. [virksomhed1] A/S arbejder ofte med betonelementer, hvorfor besøget har givet anledning til stor inspiration, eksempelvis i forbindelse med råhusentreprisen på [virksomhed4], som [virksomhed1] A/S har udført.

På studierejsens dag fire besøgte [virksomhed1] A/S endvidere [...], der er spækket med nybyggede hoteller og boliger, og som giver et indblik i moderne boligarkitektur, herunder altanløsninger m.v. Endvidere var besøget en inspirationskilde til, hvilke muligheder der er for at udnytte kyststrækninger til fulde. Da [virksomhed1] A/S løbende udarbejder materiale til konkurrencer, der vedrører boligopgaver og boligrenoveringsopgaver, anvendes inspirationen fra besøget til [...] ofte.

Den viden og inspiration, som [person5] og de øvrige ansatte ved [virksomhed1] A/S fik ved de mange besøg i Dubai på rejsen i marts måned 2013, anvendes således løbende i projekter, som [virksomhed1] A/S er involveret i. Delta­ gerne på studierejsen benytter sig blandt andet af de fotos, der blev taget fra de enkelte besøg i Dubai, jf. bilag 5. En konkret løsning fra et byggeri i Dubai kan anvendes direkte i et byggeri i Danmark. Primært forekommer det dog, at de an­ satte ved [virksomhed1] A/S har ladet sig inspirere af spændende og kreative løsninger, som de har set i Dubai, hvorefter disse løsninger tilpasses det danske byggeri. Denne tilpasning sker eksempelvis som følge af økonomiske begrænsninger.

Der skal for det tredje henvises til, at såvel [person5] som de øvrige ansatte ved [virksomhed1] A/S har fået vedligeholdt og ajourført deres viden, og at rejsen dermed ikke har haft et videreuddannelsesformål. Distinktionen mellem, hvor­ vidt deltagelse på en studierejse har haft til formål at vedligeholde og ajourføre faglig viden, eller hvorvidt der har været tale om decideret videreuddannelse er altafgørende for, om studierejsen har haft den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til [virksomhed1] A/S' aktivitet.

Det gøres gældende, at studierejsens karakter og indhold klart medfører, at der er tale om en reel studierejse og dermed ikke videreuddannelse. Videreuddannelse vil typisk være karakteriseret ved, at der foreligger et pensum, og at der er tale om et forløb, der afsluttes med en eksamen og udstedelse af et certifikat eller bevis for deltagelse i den pågældende videreuddannelse. Dette var ikke tilfældet med studieturen til Dubai.

Der skal for det fjerde henvises til, at studierejsen til Dubai ikke havde et turistmæssigt islæt. Det er dermed ikke korrekt, når SKAT har anført, at rejsen til Dubai har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. SKAT har eksempelvis konkluderet, at [virksomhed1] A/S' besøg på rejsens dag to i bygningen [...] og til [...] må have et turistmæssigt islæt.

Det bestrides, at besøgene i [...] og [...] m.v. har haft et turistmæssigt islæt. Som det allerede er gjort gældende ovenfor, er der tale om bygninger af helt særlig karakter i relation til byggemåde, materialevalg m.v., hvorfor disse bygninger og deres konstruktion har givet stor viden og inspiration til de ansatte ved [virksomhed1] A/S. Dette gør sig endvidere gældende, for så vidt angår de øvrige besøg i Dubai.

Der er tale om en simplificering og nedvurdering af værdien af inspiration og viden om byggeri i [virksomhed1] A/S' branche, når SKAT kan anføre, at et besøg i eksempelvis bygningen [...] har turistmæssig karakter. Uanset at mange turister i Dubai vælger at besøge [...], er det de færreste turister, der tilbringer flere timer i bygningen og sørger for, at der findes fotomateriale af bygningens konstruktionsmæssige detaljer, jf. sagens bilag 5.

Studieturen til Dubai havde alene begrænset turistmæssigt islæt, idet de ansatte ved [virksomhed1] A/S alene på rejsens dag tre, kl. 13.00 til 18.00, og på rejsens dag fire fra kl. 12.30 og fremefter havde mulighed for at se Dubai på egen hånd.

Herudover var rejsen fyldt ud med erhvervsmæssigt indhold. På baggrund af programmet for tredagesopholdet i Dubai kan det direkte erhvervsmæssige indhold således opgøres til seks timer på rejsens dag to, seks en halv time på rejsens dag tre og fire timer på rejsens dag fire. Det direkte erhvervsmæssige indhold udgør dermed mere end tre fjerdedele af den almindelige daglige arbejdstid.

Det gøres herudover gældende, at den omstændighed, at rejsemålet Dubai er et almindeligt turiststed ikke skaber en formodning for, at studieturen ikke var faglig, jf. eksempelvis TfS 1999, 850 EU. Ved en vurdering af programmets tidsmæssige tilrettelæggelse, herunder fordelingen mellem studietid og fritid, kan det derfor konkluderes, at studierejsen til Dubai ikke har haft et overvejende turistmæssigt islæt.

• • • • ••

På baggrund af ovennævnte anbringender gøres det samlet gældende, at studierejsen til Dubai havde et højt fagligt og erhvervsmæssigt indhold, der kunne overføres direkte til [virksomhed1] A/S' erhvervsmæssige indkomstskabende aktivitet, hvorfor [person5] ikke skal beskattes af værdien af at have deltaget på denne studietur.”

Retsmøde

Selskabets direktør redegjorde for selskabets aktiviteter under retsmødet, og fremlagde selskabets løbende byggeprojekter og resultater, herunder omsætning. Han fremhævede bl.a., at selskabets medarbejdere får inspiration i arkitektoniske bygninger i udlandet, som bliver brugt i selskabets byggeprojekter i Danmark. Der blev bl.a. henvist til [...] i [virksomhed5], facade med lyseffekt i [virksomhed10] og de af selskabet opførte [...] i Danmark.

Skattestyrelsen bemærkede, at de faktiske forhold og rejsens indhold må ses som en helhed, idet der er tale om en konkret vurdering af, om der er tale om en studierejse af generel karakter med væsentlig turistmæssig islæt. Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Goder beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

Praksis vedrørende rejser m.v. er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.5. Det fremgår blandt andet heraf, at det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med rejsen, om der indtræder skattepligt for deltagerne af en rejse, der bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver. Det er blandt andet afgørende, om rejsen anses for at være afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller om rejsen er af generel karakter og indeholder et turistmæssigt islæt.

Det er endvidere en betingelse for skattefrihed, at rejsen har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse.

Selskabet afholdte i 2013 en rejse til Dubai for samtlige ansatte, herunder administrationsmedarbejdere, med ægtefæller/ledsagere. Rejsen var arrangeret i perioden fra den 27. marts 2013 til den 31. marts 2013, og rejsen lå således henover påsken.

Landsskatteretten finder på baggrund af det på retsmødet oplyste, at det efter en konkret vurdering ikke kan afvises, at rejsens programpunkter kan have haft en væsentlig erhvervsmæssig og faglig værdi for virksomhedens ansatte i deres arbejde med at detaljeudforme opgaverne, herunder valg af materialer og design, og at disse forhold kan have haft betydning i en konkurrencesituation, når der skal bydes på de enkelte byggeopgaver. Efter det forklarede og den fremlagte dokumentation kan det herefter anses for godtgjort, at rejsen har været afholdt i virksomhedens interesse.

Uagtet at rejseprogrammet havde elementer med turistmæssige islæt finder Landsskatteretten, at rejsen i overvejende grad var af erhvervsmæssig karakter der kan henføres til [virksomhed1] A/S’ indkomstskabende aktiviteter. Der er herefter ikke grundlag for at anse klageren for skattepligtig af den af [virksomhed1] A/S’ afholdte udgift hertil.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.