Kendelse af 08-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-03-2018

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af avancen ved salget af lejligheden [adresse1], [by1] efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

SKAT har korrigeret opgørelsen af ejendomsavancen i overensstemmelse med repræsentantens subsidiære påstand.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren og hans ægtefælle erhvervede ejendommen [adresse2], [by2] i 1978. Der er fremlagt bopælsattest, hvoraf det fremgår, at klageren boede på ejendommen fra 1978 til den 26. april 2012. Ejendommen blev solgt den 8. februar 2012 med overtagelse den 1. maj 2012. Avancen fra dette salg var skattefri efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren erhvervede endvidere den 1. maj 1998 ejerlejligheden [adresse1], [by1]. Lejligheden har siden erhvervelsen og frem til salget den 1. august 2012 hovedsageligt været udlejet.

Klageren var tilmeldt lejligheden [adresse1], [by1], i perioden 26. april 2012 og frem til den 1. august 2012.

Lejligheden blev den 16. maj 2012 værdiansat af en ejendomsmægler fra [virksomhed1].

Klageren underskrev den 22. maj 2012 en formidlingsaftale vedrørende salg af lejligheden. Der er fremlagt købsaftale dateret den 18. juni 2012 og underskrevet den 28. juni 2012, hvorved lejligheden blev solgt med overtagelse den 1. august 2012.

Der er fremlagt en lægejournal, hvoraf det fremgår at klagerens ægtefælle i april 2011 fik gennemført en knæoperation. Det fremgår endvidere, at ægtefællen besøgte læge den 7. september 2011 og at hun var generet af væskeophobninger i fod/ankel ved sociale begivenheder.

Klageren og ægtefællen ejer et sommerhus i Spanien, hvor de tilbringer dele af kalenderåret.

Der er oplyst, at klageren og ægtefællen den 5. august 2012 tog ophold i sommerhuset i Spanien.

I perioden 1. august 2012 til 1. september 2013 var klageren tilmeldt adressen [adresse3], [by1]. Klageren har oplyst, at denne adresse alene blev anvendt som postadresse, idet klageren og dennes ægtefælle opholdte sig i deres sommerhus i Spanien.

Klageren har siden den 1. september 2013 været tilmeldt adressen [adresse4], [by3]. Der er fremlagt købsaftale, der er underskrevet den 16. november 2012. Overtagelsesdagen blev aftalt til den 1. august 2013, da ejendommen var under opførelse. Det fremgår af SKATs vurderingsoplysninger, at klagerens ejerforhold begyndte den 29. august 2013.

SKAT har ved afgørelse af 25. juni 2015 (den påklagede afgørelse) opgjort avancen af salget af [adresse1], [by1], således:

Af SKATs udtalelse i forbindelse med klagens behandling hos Skatteankestyrelsen fremgår bl.a.:

”Nye oplysninger / oplysning om regnefejl i afgørelsen

a. Det anføres nu i klagen til Skatteankestyrelsen at der har været betalt husstandsforsikring.

Dette har ikke så afgørende betydning at det kan ændre på at der ikke anses at være tale om varigt ophold.

b. Det anføres, at der i beregning af ejendomsavancen er en regnefejl ved beregning af 10.000 kr. tillæg. Dette er korrekt – se rettelse nedenfor i afsnit 1.4.

1.4. Endelig afgørelse ifølge nye oplysninger om regnefejl i afgørelsen

Klageren har i forbindelse med klagens behandling hos Skatteankestyrelsen bl.a. andet fremlagt dokumentation i form af:

Repræsentanten har anmodet om, at klageren får mulighed for at træffe afgørelse om, hvorvidt klageren vil forblive eller udtræde af virksomhedsskatteordningen, når der er truffet endelig afgørelse i klagesagen, herunder at muligheden for at anke sagen er udtømt.

SKATs afgørelse

SKAT finder, at avancen ved salget af lejligheden [adresse1], [by1], er skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. SKAT har korrigeret opgørelsen af ejendomsavancen i overensstemmelse med repræsentantens subsidære påstand.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”... Avancen ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven § 1 stk. 1. Avancen er dog ikke skattepligtig såfremt den er omfattet af skattefriheden jf. parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Din ejendomsavance er skattepligtig, idet den ikke ses at være fritaget efter parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8. For at være omfattet af skattefritagelsen efter parcelhusreglen skal det kunne dokumenteres eller sandsynliggøres at ejendommen har tjent som bolig for ejeren i form af reel beboelse med henblik på varigt ophold, og ikke blot et midlertidigt ophold. Ud fra en konkret vurdering ses det ikke at være godtgjort at dit ophold på [adresse1] havde karakter af varig beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens forstand jf. nedenfor.

I bedømmelsen af om et hus har tjent som bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, lægges der vægt på en række momenter. Det er ejeren der skal bevise og dokumentere, at ejendommen har tjent som bolig, og den bevisbyrde kan ejeren løfte ved f.eks. at dokumentere eller afkræfte disse momenter. Der ses f.eks. på flytning af bohave, udlejning, anden bolig til rådighed, forsikringsforhold, folkeregistertilmelding, tv-licens, varigheden af beboelsen, forbrug af varme, vand m.v. Hvilket er årsagen til at undertegnede har forespurgt vedrørende disse forhold. Du har hertil oplyst at I har fravalgt husstandsforsikring og tv, og at venner m.v. har hjulpet med flytningen. Du har endvidere oplyst at I opholder jer i jeres ejendom i Spanien i en stor del af året.

Følgende lægges til grund for at ejendommen ikke kan anses for at have tjent som bolig med henblik på varig beboelse, men at opholdet må anses for at være af mere midlertidig karakter:

Der henvises endvidere til følgende (tidligere fremsendte) domme vedrørende midlertidigt ophold, SKM2009.762.ØLR samt SKM2010.725.BR

Du kan vælge virksomhedsordningen fra ved dit salg af ejendom

Du har valgt at blive beskattet efter reglerne i virksomhedsordningen, da du solgte ejendommen beliggende [adresse1].. Du har mulighed for at vælge virksomhedsordningen fra. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 30. SKAT har ikke taget stilling til, om det vil have andre konsekvenser for dig at fravælge virksomhedsordningen.

Hvis du ønsker at ændre dit valg, skal du, senest 6 måneder efter at du har modtaget dette brev, sende anmodningen til os og vedlægge de regnskabsmæssige oplysninger, der er baggrunden for dit valg. (...).”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at avancen ved salget af lejligheden [adresse1], [by1], er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. En eventuel avance er derfor skattefri.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at opgørelsen af den skattepligtige avance skal ændres, idet SKAT har lavet en regnefejl vedrørende de årlige tillæg efter ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1.

Der er til støtte for påstandene er anført:

”I relation til den principale påstand gøres nedenstående gældende:

[person1] og [person2] havde solgt deres parcelhus i [by2] med overtagelsesdag den 1. maj 2012, hvorfor det ikke var muligt at flytte tilbage dertil.

Der er fremlagt dokumentation for betaling af licens, jf. bilag 9 og indboforsikring, jf. bilag 10.

Der er tillige fremlagt dokumentation for betaling af el, jf. bilag 15 og bilag 16. - Det bemærkes, at ægteparret boede i ejerlejligheden i sommermånederne, og at ejendommens beboere havde fælles vaskemaskine og tørretumbler i kælderen, hvilket forklarer størrelsen af det anvendte elforbrug. Tillige bemærkes at ejerlejligheden var beliggende på 4. sal, og at der kom meget lys ind af vinduerne. Sammenholdes ægteparrets el-forbrug (som i 2012 var pensionister) med tidligere års elforbrug, så afviger ægteparrets el-forbrug ikke væsentligt fra hidtidig el-forbrug, jf. bilag 19, bilag 20 og bilag 21. Henset til ovenstående er det således naturligt, at ægteparret får penge retur fra el-selskabet.

I forbindelse med indflytningen i ejerlejligheden købte [person1] og [person2] et nyt spisebord og dertil hørende spisestole som passede til lejligheden, idet deres hidtil anvendte spisebord var for stort, jf. bilag 5.

Endvidere er der fremlagt underskrevet bekræftelse fra nogle af de venner og familiemedlemmer, der hjalp til med flytningen, jf. bilag 8, ligesom der er fremlagt dokumentation for leje af flyttetrailer hos [...] i [by2], jf. bilag 7.

Tillige er der fremlagt en underskrevet bekræftelse fra formanden og et bestyrelsesmedlem i ejerforeningen [adresse1], hvor det bekræftes at [person1] og [person2] boede i ejerlejligheden i tidsrummet 26. april 2012 - 1. august 2012, jf. bilag 18.

Som det fremgår af salgsopstillingen side 4, jf. bilag 12, afholdte ejerforeningen via fællesudgifterne udgiften til brand- og husejerforsikring, hvorfor Klager naturligvis ikke kan fremlægge udgifter relateret hertil.

Årsagen til at ægteparret satte ejerlejligheden til salg skyldes, at smerterne i [person1]s knæ blev uudholdelige, hvorfor ægteparret var tvunget til at påbegynde et salg af ejerlejligheden.

Det bemærkes, at der først den 13. juli 2012 forelå en andelig handel, jf. bilag 13.

Indflytningen i ejerlejligheden kan med henvisning til ovenstående ikke karakteriseres som en "proforma-indflytning”.

Det gøres således gældende, at beboelsen af ejerlejligheden har været reel, og at ægteparret flyttede ind i ejerlejligheden med henblik på varig beboelse.

Det gøres tillige gældende, at ejerlejligheden har tjent til privat bolig for Klager og dennes hustru, og at der hverken i praksis eller i lovmæssig henseende er noget krav om, hvor længe ejerlejligheden skal have tjent som privat bolig,

Det er korrekt, at ægteparret på indflytningstidspunktet havde "et sommerhus i Spanien". - Imidlertid havde denne bolig i hele ejer-perioden alene været anvendt som ''bolig nr. 2", hvilket fortsat er tilfældet. - Dette anbringende understøttes af, at ægteparret efter at de havde måtte erkende, at det var nødvendigt at sælge ejerlejligheden på grund af [person1]s dårlige knæ, i november 2012 købte fast ejendom i [by3], jf. bilag 14.

Det er Klageres opfattelse, at SKAT i nærværende sag fortolker parcelhusreglen (jf. ejendomsavancebeskatningsloven) indskrænkende af uvedkommende fiskale hensyn. Imidlertid er SKAT forpligtet til at fortolke parcelhusreglen i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens ordlyd og dermed ikke fortolke parcelhusreglen indskrænkende af uvedkommende fiskale hensyn.

Henset til ovenstående skal SKAT's afgørelse af 25. juni 2015 ændres, således at [person2] ikke skal betale skat af den ejendomsavance, der opstod i forbindelse med salget af ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1].

I relation til den subsidiære påstand gøres følgende yderligere gældende:

At den af SKAT trufne afgørelse af 25. juni 2015 skal ændres delvist, idet SKAT efter Klagers opfattelse har lavet en regnefejl vedrørende de årlige tillæg (på kr. 10.000,00, jf. EBL § 5, stk.1), således at den af SKAT opgjorte ejendomsavance, der opstod i forbindelse med salget af ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], skal ændres.

Klager kan acceptere SKAT's skønnede anskaffelsessum på kr. 961.714,00.

Det er klagers opfattelse, at den regulerede anskaffelsessum herefter udgør: Kr. 961.714,00 + 140.000,00 (14 x 10.000,00) = 1.101.714,00...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at der ikke er taget stilling til repræsentantens spørgsmål vedrørende virksomhedsskatteordningen, idet SKAT ikke har truffet afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 11.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne nævnt i bestemmelsens nr. 1, 2 eller 3.

Sagen angår om ejerlejligheden [adresse1], [by1], kan anses for at have tjent til bolig for klageren i en del af den periode, hvori han har ejet ejendommen.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidig ophold. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom af 24. januar 2007 offentliggjort som SKM2007.74.HR.

Det påhviler klageren at dokumentere, at ejendommen har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af den periode, han har ejet ejendommen.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at klageren og hans ægtefælle faktisk tog ophold i ejerlejligheden [adresse1], [by1] i perioden 26. april 2012 til 1. august 2012.

Landsskatteretten finder det dog ikke sandsynliggjort eller bevist, at klageren og ægtefællens ophold i lejligheden [adresse1], [by1], havde karakter af reel, permanent beboelse. Landsskatteretten har herved henset til opholdets varighed, de hurtigt indledte salgsbestræbelser samt at klageren og ægtefællen havde en sommerhusbolig til rådighed i Spanien, hvor de tilbringer dele af kalenderåret.

Den fremlagte lægeerklæring, kvitteringer for køb af møbler, fremlagte breve etc. samt forklaringer i øvrigt, kan ikke føre til et andet resultat.

Avancen ved salget er herefter skattepligtigt.

Avancen skal opgøres i overensstemmelse med repræsentantens subsidiære påstand, hvilket er tiltrådt af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i overensstemmelse med ovenstående.