Kendelse af 13-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Spørgsmål 1:

Kan SKAT bekræfte, at alene datteren [person1] er skattepligtig af præmien, og at forældrene ikke tillige er skattepligtige af præmien vundet d. 10. oktober 2014 i TV-programmet [...]?

SKAT svarer NEJ til spørgsmålet.

Landsskatteretten ændrer svaret til JA.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S har produceret en række TV-programmer for [virksomhed2] ApS under formatet [...] (oversat til dansk [...]).

Programmet er en reality konkurrence, hvor deltagerne er 10 fraskilte/separerede par, som hver har ét eller flere fællesbørn. Deltagerne er udvalgt ved en casting.

I programmerne skal deltagerne gennemføre en række separate konkurrencer, og i slutningen af hvert program forlader ét par konkurrencen. Det sidste par, der står tilbage i konkurrencen, vinder en båndlagt pengepræmie på 1.000.000 kr. til deres fælles barn/børn.

Medio september 2014 blev klageren og hans ekskæreste udvalgt som et af de 10 par, der skulle deltage i konkurrencen. Den 10. oktober 2014 var parret det sidste tilbageværende par, og de vandt dermed 1.000.000 kr. til deres fælles barn.

I forbindelse med deltagelsen har parret indgået en deltageraftale med [virksomhed1] A/S. Det fremgår af aftalen, at hvert par kæmper om en præmie på 1.000.000 kr. til deres fælles barn/børn. Parret er afskåret fra at råde over præmien, som tilfalder barnet direkte. Præmien skal båndlægges, således at forældrene ikke i henhold til deres myndighed som forældremyndighedsindehaver kan opnå nogen rådighed over præmien.

Den 19. januar 2015 modtog klageren et brev fra [virksomhed2], hvor der var anført, at vinderen ikke ville modtage nogen præmie. Vinderparrets barn/børn modtager 1.000.000 kr. på en båndlagt konto, hvor ingen anden end barnet vil få råderet over beløbet.

Parret blev oplyst, at de skulle henvende sig i en bank og anmode om at få oprettet en båndlagt konto til deres fællesbarn. Kontoen skal oprettes med nogle meget konkrete bindingsbetingelser vedrørende det indestående beløb.

Det er kun barnet eller SKAT – i det omfang der skal betales skat af beløbet – der kan få udbetalt penge fra kontoen. Bindingsbetingelserne fortæller præcist under hvilke betingelser, der kan frigives penge fra kontoen. Barnet kan ikke få udbetalt penge fra kontoen under andre omstændigheder end de udtrykkeligt nævnte i bindingsbetingelserne.

Bindingsbetingelserne er anført i brevet. Beløbet er bundet, indtil barnet bliver myndig.

Der fremgår bl.a. følgende af deltageraftalen mellem klageren og [virksomhed1] A/S:

”6.1 Præmien består af en båndlagt konto med i alt 1 million DKK, som tilfalder vindende deltagerpars fælles barn/børn. Modtageren af præmien er således udelukkende vinderdeltagerens og denne partners fælles barn/børn, som først kan råde over beløbet når de er myndige.

6.3. Udbetaling til den båndlagte konto vil ske senest 10 bankdage efter finaleprogrammet har været vist første gang på TV. Oprettelsen af kontoen er en forudsætning for udbetalingen.

6.4. Enhver modtaget præmiesum er skattepligtig for modtageren. Barnet/børnene beskattes af præmiesummen i det indkomstår barnet/børnene retserhverver præmien. Deltagerne beskattes ikke, og der skal ikke betales gaveafgift, se dog punkt 6.5.

6.5. Præmiemodellen er helt ny også i skattemæssig henseende. Derfor har SKAT ingen praksis, der dækker nøjagtig dette område. [virksomhed2] og [virksomhed1] må derfor tage et forbehold for, at der pga. det nære interessefællesskab mellem forældre/børn består en mindre risiko for, at deltageren trods ordlyden af punkt 6.4, af SKAT vil blive anset for skattepligtig af præmiesummen m.v., hvilket i givet fald vil være deltagerens eget ansvar.

7.1. Det er meget vigtigt, at deltagerne ikke ytrer sig til tredjemand om nogen form for indhold af produktion herunder om de opnåede resultater. En væsentlig del af hele formatet er overraskelsesmomentet.

7.2. Deltageren er ubegrænset i tid forpligtet til at hemmeligholde alle forhold vedrørende produktionen.

7.4 Hvis deltageren overtræder reglerne om fortrolighed og hemmeligholdelse ifalder deltageren en konventionalbod til [virksomhed1] og [virksomhed2] på kr. 100.000 for hver overtrædelse. [virksomhed1] og [virksomhed2] er derudover berettiget til erstatning for den økonomiske skade udover den betalte bod, som [virksomhed1] og [virksomhed2] måtte lide som følge af deltagerens brud på de nævnte bestemmelser.”

SKATs afgørelse

SKAT har i bindende svar af 25. august 2015 svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt det alene er klagerens datter, der er skattepligtig af præmien og ikke tillige klageren.

SKAT har som begrundelse anført:

”Det er SKATS afgørelse, at præmien er en gevinst for at deltage i et spil. Det er vinderne blandt deltagerne i spillet, der erhverver ret til gevinsten (her [person2] og [person3]).

Hvis man laver nogle konditioner mellem spillerne og arrangøren af spillet om, at præmien skal udbetales til en tredjemand, og i det her tilfælde til vindernes fællesbarn/børn, disponerer man over sin eventuelle gevinst.

Efter SKATS opfattelse er det ikke barnet, der har været i stand til at vinde præmien, men deltagerne, der vinder præmien. At det er barnet der ender med at få præmien udbetalt, således at den bliver indsat på en båndlagt konto, er en konsekvens af de konditioner, som spiludbyderen og spillerne har aftalt i deltageraftalen.

Det er SKATS opfattelse, at spillerne og dermed [person2] og [person3] giver afkald på gevinsten til fordel for deres fælles datter [person1]. Der er tale om et dispositivt afkald, og ved dispositive aftaler er [person2] og [person3] skattepligtige af gevinsten efter retspraksis.

[person2] og [person3] er skattepligtige af gevinsten efter SL § 4 litra f. Gevinsten er ikke skattefri efter spilafgiftslovens § 1, da spillet ikke er offentligt, idet deltagerne er udvalgt ved casting. Når spillet ikke er offentligt, er det ikke omfattet af spilleloven, idet det fremgår af spillelovens § 15, at spil uden tilladelse i henhold til § spillelovens § 3 er omfattet af spilafgiftsloven, hvis de kan anses for offentlige.

[person1] modtager præmien, der indsættes på en båndlagt konto, hvor det kun er [person1], der kan råde over kontoen når hun bliver myndig.. Det er [person1]s forældre [person2] og [person3] der har vundet gevinsten og [person1] modtager en gave, der er skattepligtig efter boafgiftslovens §§ 22 og 23.

[person2] og [person3] er indkomstskattepligtige af gevinsten og [person1] skal betale gaveafgift af gaven, når præmien indsættes på en båndlagt konto, hvor det kun er [person1], der kan hæve på kontoen.

Det bemærkes at afgørelsen i SKM 2010.764 SR er meget konkret begrundet og ikke kan sidestilles med denne sag, da der eksempelvis ikke er tale om skattefrie vennetjenester.

Afgørelserne vedrørende operation dagsværk er konkret begrundet og kan ikke sammenlignes med denne sag, afgørelserne er begrundet med at der er tale om en stor deltagerkreds, om formålet og baggrunden for indsamlingen, og at der er den fornødne sikkerhed for at beløbet ubeskåret tilfalder Operation dagsværk.”

SKAT er kommet med yderligere bemærkninger i brev af 14. oktober 2015:

”Det fremgår af statsskatteloven § 4 litra f, at gevinster ved spil skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Hverken bestemmelsen eller dens forarbejder indeholder en nærmere beskrivelse af, hvem der er skattepligtig ved spillet, ligesom bestemmelsen eller dens forarbejder ikke indeholder en nærmere beskrivelser af, om det er deltagerne i spillet, der er skattepligtige, - eller om det er en eventuel tredjemand som på grund af indgåede aftaler eller spillets konditioner er skattepligtige af en eventuel gevinst.

Det fremgår af § 5 stk. 1 nr. 1 til 4 i lovbekendtgørelse nr. 848 af 1.7.2010 om spilleloven med senere ændringer (spilleloven i det følgende forkortet SPL), at et spil er defineret ved et lotteri, et kombinationsspil eller et væddemål, hvor deltageren har en chance for at vinde en gevinst.

Altså, at der ved et spil forstås en aktivitet, hvor det er deltageren, der har en chance for at vinde en gevinst.

Denne definition af spil må også kunne anvendes i SL § 4 litra f.

Det er på baggrund af denne definition, at SKAT indledningsvis i sin afgørelse anfører, at det er vinderne blandt spillerne i spillet, der erhverver ret til gevinsten.

SKAT er enig med repræsentanten i, det fremgår af de indgåede aftaler, at det ikke er deltagerne i programmet der modtager præmien, idet præmien skal udbetales til parrets barn/børn, og at det netop er tankene med hele konceptet.

Heri ligger implicit at [person4] og [person2] deltager i en konkurrence, og at der er en præmie til det vindende par. [person4] og [person2] er efter SKATs opfattelse ikke statister, de er deltagere i en konkurrence, hvor motivationen til at vinde en præmie på 1.000.00 til deres fælles datter, må være lige så stor, som hvis det var parret selv, der ville modtage præmien.

Efter SKATS opfattelse er [person1] ikke deltager i spillet, og udbetalingen af gevinsten til [person1] er i overensstemmelse med den indgåede aftale, hvorved deltagerne i spillet [person4] og [person2] har disponeret over den gevinst, der er til deltageren i spillet.

Såfremt der ikke havde været en aftale, havde der ikke været en præmie, og præmien udbetales alene til [person1], fordi det er parrets datter. Denne klausul er en del af spillet, og et vilkår for at parret overhovedet kan deltage i TV udsendelsen, - TV konkurrencen.

SKAT har i sin afgørelse ikke har ændret på faktum i sagen, ligesom SKAT hverken har statueret omgåelse eller omkvalificeret aftalen.

SKAT skal yderligere bemærke, at eksemplet med bankospil hvor gevinsten går til Kirkens Korshær og TV programmer, hvor deltagerne har mulighed for at donere præmien til et velgørende formål i som for eksempel TV programmet ”[...]” ikke kan sammenlignes med den konkrete sag. Der er stor forskel på spil, hvor præmien går til deltagernes barn, og til spil hvor præmien doneres til velgørende formål.

SKAT skal henvise til en artikel, hvor [...] underholdningschef [person5] og redaktør på TV programmet ”[...]” i et indlæg på [...]´s hjemmeside på internettet d. 18. juni 2013 beskriver, at i de TV konkurrencer hvor deltagerne er castet, skal vinderne betale indkomstskat af gevinsterne. En undtagelse fra beskatningsreglen er gevinster som doneres til velgørenhed.

Hvis [person4] og [person2] havde oprettet sig hos Danske Spil med en spilkonto og købt en lottoseddel hos Danske Spil, havde man ikke stillet spørgsmål ved, hvem der var modtager af gevinsten og hvis denne gevinst efterfølgende var overført til [person1]s konto, er det vel ganske åbenbart at [person1] ikke har vundet en gevinst, men har modtaget en gave.

SKAT skal ikke forholde sig til om muligheden for at deltage i et program, hvor præmien ikke går til vinderen af programmet, men fastholde at der i den konkrete sag er tale om en konkurrence, hvor præmien går til vinderen af konkurrencen, og når der laves en aftale mellem producenten af TV programmet og deltagerne i programmet, om at præmien skal udbetales til vinderparrets barn/børn, er der tale om et afkald på en præmie til fordel for sit barn/sine børn, hvorfor gevinsten efter skattepraksis er skattepligtig for modtageren som en gave.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ved bindende svar anerkendes, at klageren ikke er skattepligtig af præmien.

Det er til støtte for påstanden anført:

”2.1 [person2] og [person3] er ikke skattepligtig af præmien

SKAT skriver på side 7 i afgørelsen, at "Det er vinderne blandt deltagerne i spillet, der erhverver ret til gevinsten (her [person2] og [person3])". På dette grundlag begrunder SKAT sin afgørelse med, at [person2] og [person3] har givet afkald på præmien til fordel for deres barn, og at der således foreligger et dispositivt afkald på en indtægt forud for retserhvervelsen.

SKAT tager fejl, når de lægger til grund, at [person2] og [person3] erhverver ret til præmien. Endvidere tager SKAT fejl, når de lægger til grund, at [person2] og [person3] har givet afkald på præmien til fordel for [person1].

SKATs antagelse om, at det er [person2] og [person3], der erhverver ret til gevinsten, er i åbenbar modstrid med de indgåede aftaler. Her fremgår det jo helt evident, at [person2] og [person3] netop ikke erhverver ret til præmien.

Tilsyneladende anerkender SKAT ikke muligheden for at deltage i et program, hvor præmien ikke går til vinderne af programmet.

SKAT har intet belæg herfor, og antagelsen om, at det ikke er muligt at deltage i og vinde en konkurrence uden at vinde præmien, er et uargumenteret postulat.

[person2] og [person3] har reelt været statister i et program, hvor producenten/konkurrenceudbyderen på forhånd har bestemt som en saglig og central del af programkonceptet, at præmien skal gå direkte til det relevante barn af det vindende forældrepar.

SKATs antagelse om, at [person2] og [person3] desuagtet erhverver ret til præmien, er som nævnt i klar modstrid med de indgåede aftaler med programdeltagerne. Det faktum, som SKAT lægger til grund for afgørelsen, er forkert.

Det står ikke SKAT frit for at omkvalificere aftaler og ændre på faktum alt efter hvad SKAT finder mest opportunt.

Efter min opfattelse er der intet juridisk belæg for, at de indgåede aftaler ikke skal anerkendes skattemæssigt efter sit indhold, som jo er ganske klart og tydeligt.

Det er åbenbart, at der ikke foreligger nogen form for skattetænkning eller omgåelse, der berettiger til at foretage en skatteretlig omkvalifikation af faktum i modstrid med aftalernes klare ordlyd.

Det forhold, at præmien betales til [person1], altså det vindende forældrepars barn, giver heller ikke grundlag for at statuere omgåelse, når dette forhold som nævnt indgår som et sagligt element i selve programideen.

Man kunne tilsvarende forestille sig en bankohal, hvor bankohallen op til jul bestemte, at ved aftenens sidste bankospil skal bankopræmierne gå til Kirkens Korshær eller en anden almenvelgørende forening. Her kan jeg ikke få øje på noget juridisk grundlag for at kræve beskatning af den tilfældige bankospiller, der vinder det pågældende bankospil, og hvor præmien altså skal gå til Kirkens Korshær.

Eller man kan forstille sig andre TV-programmer, hvor deltagerne medvirker i en konkurrence, men ikke har nogen mulighed for selv at erhverve præmien, som i stedet doneres at den vindende deltager til et velgørende formål.

Hvis deltagerne ikke på noget tidspunkt har haft nogen mulighed for at kræve præmien udbetalt til sig selv, har deltagerne - på tilsvarende måde som [person2] og [person3] - reelt været statister i et donationsprogram, hvor programarrangøren på forhånd har bestemt som en del af programkonceptet, at der skal uddeles præmier til almenvelgørende formål med hjælp fra de deltagende personer.

b) [person2] og [person3] giver ikke noget dispositivt afkald på præmien:

[person2] og [person3] kan kun blive skattepligtige af præmien, hvis de 1) giver afkald på præmien efter en retserhvervelse, eller 2) hvis de før en retserhvervelse af præmien giver et dispositivt afkald på præmien. Hvis de i sidstnævnte situation giver et blankt afkald på præmien, er de ikke skattepligtige af præmien.

Det er SKATs opfattelse, at [person2] og [person3] har givet et dispositivt afkald på præmien forud for retserhvervelsen heraf.

Selv hvis Landsskatteretten måtte nå frem til, at [person2] og [person3] kunne erhverve ret til præmien - hvilket der ikke er noget belæg for at konkludere

- foreligger der ikke et dispositivt afkald på præmien (forud for retserhvervelsen).

[person2] og [person3] har på ingen måde disponeret over gevinsten. Det er producenten - og kun producenten - der har besluttet som en del af programkonceptet, at præmien skal tilfalde barnet til det vindende forældrepar.

[person2] og [person3] har ikke haft nogen mulighed for at tilvælge gevinsten, og der foreligger således endnu mindre nogen mulighed for at fravælge gevinsten til fordel for deres datter. [person2] og [person3] har med andre ord ikke givet afkald på en præmie, som i mangel af afkaldet ville tilfalde [person2] og [person3].

Det er [person1] som modtager præmien direkte, og det er kun [person1], der har været i stand til at vinde præmien. Derfor er det også [person1] - og kun [person1] - som skal anses som indkomstmodtager af præmien.

2.2 SKATs henvisninger til praksis

a) SKM 2006.80 SKAT

I denne meddelelse fra SKAT fastslås det, at præmier er skattepligtige, og ikke længere omfattet af gevinstafgiftsloven.

Vi er enige heri, hvilket vi allerede har oplyst i anmodningen om bindende svar.

b) SKM 2010.764 SR

I afgørelsen fastslog Skatterådet, at der ikke var skattepligt for en person, der tilbød personlige tjenester til en anden person, og hvor sidstnævnte person som tak herfor donerede et kontantbeløb til en velgørende organisation.

Afgørelsen, der forekommer at være helt korrekt, støtter os i, at [person2] og [person3] ikke er skattepligtige af præmien.

c) SKM 2010.489 LSR

I denne sag blev der spurgt om de skattemæssige konsekvenser af et koncept, hvor en lønmodtager kunne give et såkaldt blankt afkald på sin løn, og samtidig tilkendegive hvilken velgørende forening medarbejderen gerne vil have, at virksomheden støtter.

Landsskatteretten lagde til grund, at der reelt ikke forelå et blankt afkald. Efter min opfattelse er kendelsen korrekt, men burde være begrundet i en realitetsbetragtning om, at medarbejderens "tilkendegivelse" reelt er et dispositivt afkald.

Sagen omhandler derudover en situation, hvor den pågældende medarbejder i mangel af afkaldet på lønnen jo selv ville have oppebåret lønnen. Medarbejderen giver altså afkald på et vederlag, som ellers ville være retserhvervet af medarbejderen. I modsætning hertil vil [person2] og [person3] aldrig kunne modtage præmien. SKM 2010-489 LSR udgør således ikke noget grundlag for at gennemføre en beskatning af [person2] og [person3].

d) SKM 2006.322 SR

I denne afgørelse havde en forfatter givet afkald på forfatterrettighederne til en kommende bog. Afkaldet blev givet til fordel for en almenvelgørende fond, som forfatteren havde besluttet i stedet skulle have honorarerne forbundet med forfatterrettighederne.

Igen er der tale om en sag, hvor forfatteren selv ville have oppebåret vederlaget i mangel af afkaldet, og hvor der klart forelå et dispositivt afkald. Afgørelsen er ikke relevant for skattespørgsmålet for [person2] og [person3], idet [person2] og [person3] ikke kunne komme til at oppebære præmien i stedet for [person1]. Desuden er det ikke [person2] og [person3], der har givet et afkald, men betalingen af præmien til [person1] er egenrådigt besluttet på forhånd af producenten af konkurrencen.

2.3 Subsidiært argument om den skattemæssige værdi

Hvis [person2] og [person3] anses for at have givet et dispositivt afkald på en indtægt, som i modsat fald ville være blevet retserhvervet af [person2] og [person3] -hvilket der som nævnt intet belæg er for at fastslå - antyder SKAT i afgørelsen, at [person2] og [person3] skal beskattes af den fulde præmieværdi på 1mio. kr.

En sådan værdiansættelse giver god mening i de tilfælde, hvor der gives afkald på et egentligt vederlag, og hvor vederlaget naturligt kan kursfastsættes til kurs 100.

I denne sag overser SKAT tilsyneladende, at [person2] og [person3] underskriver aftalen med producenten forud for konkurrencens begyndelse, og altså på et tidspunkt hvor det langt fra er sikkert, at [person2] og [person3] vil vinde konkurrencen.

På dette tidspunkt er markedsværdien af at overtage en potentiel gevinst - en eventualfordring - langt fra kurs 100. Ifølge almindelig økonomisk spilteori, hvor 10 deltagere kæmper om en gevinst på 1mio. kr., er værdien af eventualfordringen maksimalt 100.000 kr., og i praksis noget mindre. Vi skønner, at i den teoretiske mulighed, hvor [person2] og [person3] til en uafhængig tredjemand kunne sælge deres ret til at deltage i konkurrencen om præmien, ville de maksimalt kunne få 50.000 kr. for eventualfordringen på præmien.

Ovennævnte fører til, at [person2] og [person3] derfor kun skal beskattes af hver

25.000 kr., og ikke hver 500.000 kr.

Da SKAT som nævnt selv har udtalt sig om værdiansættelsen i afgørelsen, vil det efter min opfattelse være muligt for Landsskatteretten at tage stilling denne problemstilling, selv om vi ikke direkte i anmodningen om bindende svar har stillet spørgsmål herom.

Klagerens repræsentant er i brev af 5. april 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”På side 2 i høringsudtalelsen kommenterer SKAT vores eksempler med bankospil, hvor gevinsten går til Kirkens Korshær, og programmet "[...]", hvor en kendt personlighed donerer sine præmier til et af personen valgt velgørende formål.

Ifølge SKAT kan disse eksempler - som finder sted i vidt omfang - ikke sammenlignes med vores sag, da der er stor forskel på spil, hvor præmien går til deltagernes barn, og til spil hvor præmien doneres til velgørende formål.

Det er glædeligt, at SKAT er enig i, at de nævnte eksempler ikke giver grundlag for en beskatning af deltageren i konkurrencen. Her må så nødvendigvis ligge en erkendelse af, at en person i en konkurrence, der fremkalder en præmie, ikke altid og uomgængeligt skal beskattes af præmien.

Med andre ord er det selvsagt muligt også i skattemæssig henseende, at person A fremkalder præmien ved at deltage i konkurrencen, men at det er person B der oppebærer præmien, og at dette udelukkende giver grundlag for beskatning af person B.

Person A skal ikke (også) beskattes af præmien, hvis person A under hensyn til de konkrete omstændigheder ikke har retserhvervet præmien.

Allerede derfor forekommer det misvisende og irrelevant som begrundelse for en beskatning, når SKAT henviser til definitionen af et spil i spilleloven (som i øvrigt ikke omhandler de skattemæssige konsekvenser af præmiebetalinger).

I denne sag er der to selvstændige begrundelser for, at [person3] og [person2] ikke er skattepligtige af præmien:

[person3] og [person2] har aldrig haft mulighed for at vinde præmien. De indgåede aftaler og hele programkonceptet udelukker dette.

Det er ikke muligt at gennemføre en beskatning af en præmie, som [person3] og [person2] aldrig har retserhvervet, og som de aldrig ville kunne have retserhvervet.

Selv hvis man ukorrekt lagde til grund, at [person3] og [person2] kunne retserhverve præmien, har de klart givet et blankt afkald på præmien forud for retserhvervelsen. Afkaldet er blankt, da det formelt og reelt er producerens beslutning, at præmien skal gå til [person1]. Der er således intet grundlag for at allokere præmien til beskatning også hos [person3] og [person2].

Denne sag står i enhver modsætning til SKATs eksempel med køb af en lottoseddel, hvor [person3] og [person2] efterfølgende vælger at overføre gevinsten til [person1]. I SKATs eksempel har [person3] og [person2] jo netop erhvervet ret til præmien, og efter retserhvervelsen videregiver de så præmien til [person1] (eller også giver de et dispositivt afkald, hvor det netop er [person3] og [person2], der beslutter at give afkald på præmien til fordel for [person1]). Hvis SKAT angiveligt mener, at det af SKAT fremførte eksempel med køb af en lottoseddel svarer til denne sag, synes der at foreligge en egentlig misforståelse af grundlaget for en beskatning.

I ovennævnte vurdering indgår, at der som nævnt ikke foreligger en "konstruktion" med et skattebesparende formål, men en loyal efterlevelse af hele programkonceptet, som er udviklet i udlandet. Vi går ud fra, at SKAT også er enig heri. Det er jo ikke [person3] og [person2], der på noget tidspunkt har valgt at videregive præmien til deres datter, eller som har påvirket produceren til at tildele præmien direkte til [person1]. Det af SKAT fremhævede interessefællesskab har således ingen relevans i den foreliggende sag, og interessefællesskabet kan ikke begrunde en beskatning i modstrid med de faktiske forhold.

Der er således ikke nogen relevant skattemæssig forskel på de nævnte eksempler med velgørenhed, og denne sag. Tværtimod foreligger der en situationsmæssig identitet, hvorfor der skal gennemføres samme beskatning af de skattemæssigt ligeartede forhold.”

Klagerens repræsentant er den 15. juni 2016 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Sagen i en nøddeskal

Der er intet grundlag for at beskatte [person3] og [person2] af en præmieindkomst, som de aldrig har retserhvervet og aldrig kunne retserhverve.

Vilkåret om betaling af præmien til datteren [person1] er en del af programkonceptet, og fastsat ensidigt af producenten. SKAT og Skatteankestyrelsen er enig i, at det familiemæssige interessefælles­ skab ikke har været bestemmende for producentens fastsættelse af vilkåret om præmiebetalingen. Det familiemæssige interessefællesskab kan derfor ikke begrunde en skattemæssig (dispositions)korrektion af de faktiske forhold, og en beskatning i modstrid med de faktiske forhold.

[person3] og [person2] har aldrig og kunne aldrig retserhverve præmien

Ifølge deltageraftalernes pkt. 6 (bilag 1og 2) tilfalder en præmie datteren [person1] direkte.

[person3] og [person2] har aldrig erhvervet ret til præmien, og kunne aldrig erhverve ret til præmien. Hvis [person3] og [person2] havde insisteret på at få slettet deltageraftalernes pkt. 6, ville de være blevet udelukket fra at deltage i konkurrencen.

På side 9 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anføres det, at ”Klageren har vundet en præmie som gevinst for at deltage og vinde i et spil.”

Dette er faktuelt forkert. Klageren har vundet en konkurrence, og klagernes datter har modtaget præmien i konkurrencen. Denne adskillelse af en præmie fra deltageren i konkurrencen ses eksempelvis tillige i programmet ”[...]”, hvor kendte personligheder deltager i en konkurrence, men hvor præmien for at vinde konkurrencen går til en almennyttig organisation m.v.

Den juridiske vejledning

I Den juridiske vejledning, pkt. C.A.1.2. 1, har SKAT tilkendegivet sin opfattelse af gældende skatteret for beskatning af indtægter og afkald herpå, og borgerne kan støtte ret herpå:

”Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også '”formuegoder af pengeværdi” er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14,LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.

Se også afsnit C.C.2.5.3 om periodisering indenfor erhvervsbeskatning.

Afkald på formuegoder

Beskatningstidspunktet er særlig relevant i situationer, hvor en person ønsker at give afkald på en indtægt.

Afkald efter retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt efter den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der sker beskatning. Se LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TjS 1998, 5 ØLD.

Afkald før retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald.

Dispositivt afkald

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.

Eksempel på forskellen mellem blankt afkald og dispositivt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der ulønnet optræder for en velgørende forening. Derimod bliver skuespilleren beskattet, hvis han optræder ”gratis” mod, at arbejdsgiveren betaler et beløb til et bestemtformål, som skuespilleren bestemmer.

Som det fremgår, er det en grundlæggende og nødvendig forudsætning for en beskatning af [person3] og [person2], at de har retserhvervet præmien eller har haft mulighed for at retserhverve præmien. Således omtaler SKAT i Den juridiske vejledning afkald på indtægt før retserhvervelsen, og afkald på indtægt efter retserhvervelsen. I begge situationer er det altså en eksplicit forudsætning for beskatning af den afkaldsgivende person, at den pågældende indtægt i mangel af et afkald ville blive retserhvervet af den afkaldsgivende person.

[person3] og [person2] har ikke retserhvervet præmieindtægten, og de har ikke haft mulighed for at retserhverve præmieindtægten. Den grundlæggende betingelse for at kunne gennemføre en beskatning er ikke opfyldt.

Underskrivelsen af deltageraftalerne indebærer ingen retserhvervelse af præmien

På side 9/10 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling sammenfattes det i modstrid med de faktiske forhold, at [person3] og [person2] ”ved indgåelsen af aftalen” med producenten træffer ”beslutning om, hvordan en eventuel gevinst skal bruges. Dette svarer til, at klageren erhverver ret til gevinsten og derefter giver den videre til datteren.”

[person3] og [person2] har ikke selv besluttet, hvordan præmien skal anvendes:

Underskrivelsen af deltageraftalerne med det af producenten fastsatte vilkår om præmieanvendelsen udgør ikke en ”beslutning” om præmieanvendelsen, men er alene en accept af producentens pro­ gramkoncept, herunder af et ufravigeligt og forudfastsat vilkår om præmieanvendelsen.

Det er producenten, der i overensstemmelse med programkonceptet ensidigt har besluttet at give præmien direkte til [person1]. Heri er Skatteankestyrelsen enig, jf. Skatteankestyrelsens bemærkning på side 9 i sagsfremstillingen om, at ”det lægges til grund, at klageren ikke har haft indflydelse på udformningen af deltageraftalen og således heller ikke på de i deltageraftalen indbefattede vilkår omhandlende, hvordan og til hvem præmien skal anvendes”.

Det at acceptere andres beslutning om præmieanvendelsen, er ikke det samme som selv at beslutte, hvordan præmien skal anvendes. Det at acceptere andres beslutning, gør ikke beslutningen til din egen beslutning.

Eksempelvis kan en medarbejder beslutte at opsige sit ansættelsesforhold. Når arbejdsgiveren accepterer medarbejderens beslutning om at opsige sit ansættelsesforhold, kan man ikke dermed sige, arbejdsgiveren så har besluttet, at medarbejderen skal opsiges.

Overført til denne sag: [person3] og [person2] har ikke selv besluttet at give præmien til [person1]. [person3] og [person2] har kun besluttet at acceptere deltageraftalen, hvori er angivet producentens beslutning om præmieanvendelsen. [person3] og [person2] træffer ingen beslutning om anvendelsen af præmien ved at underskrive deltageraftalen og dermed acceptere producentens beslutning om anvendelsen af præmien.

Hele dette ”filosofiske” spørgsmål om ”beslutning” er i øvrigt irrelevant, idet [person3] og [person2] ikke fik ret til præmien og ikke på nogen måde kunne få ret til præmien. Selv hvis det ukorrekt blev lagt til grund, at [person3] og [person2] ved underskrivelse af deltageraftalerne dermed selv ”besluttede” at anvende præmien til [person1], kan denne ”beslutning” fortsat ikke føre til en beskatning af [person3] og [person2] af en præmie, som [person3] og [person2] ikke havde nogen mulighed for selv at modtage.

Underskrivelsen af deltageraftalen svarer ikke til at erhverve ret til præmien. og derefter videregive den til [person1]:

[person3] og [person2]' accept af producentens forudfastsatte vilkår om præmieanvendelsen, muliggør ikke, at [person3] og [person2] dermed har erhvervet ret til præmien for så at videregive den til [person1]. [person3] og [person2] ”videregiver” ikke præmien til [person1], da de aldrig selv har haft nogen mulighed for at få præmien.

Det er uklart, hvad Skatteankestyrelsen mener med bemærkningen på 9 i sagsfremstillingen om, at ”en aftale i sagens natur kun kan indgås mellem to parter”. Bortset fra, at dette er ukorrekt, kan en aftale mellem to parter godt indeholde et såkaldt tredjemandsløfte - i denne sag i form af producentens egenhændige beslutning om, at [person1] - og ikke [person3] og [person2] -vil modtage præmien.

Det er også uklart, hvad Skatteankestyrelsen mener med den efterfølgende bemærkning om, at man ikke kan undgå en aftales skattemæssige konsekvenser ved kun at underskrive aftalen, og lade den anden part om at udforme aftalen. Som nævnt ovenfor er Skatteankestyrelsen jo enig i, at [person3] og [person2] ikke har haft indflydelse på udformningen af aftalen.

Det relevante er, at [person3] og [person2] ikke ved at underskrive aftalen - eller ved at undlade at underskrive aftalen - har retserhvervet præmien eller opnået nogen mulighed for at retserhverve præmien. De kunne heller ikke have fået producenten til at ændre på aftalen for derved at retserhverve præmien eller komme til at retserhverve præmien. Et sådant forsøg ville blot resultere i, at de var blevet udelukket fra at deltage i konkurrencen.

Der foreligger intet dispositivt afkald på en præmieindtægt: Uanset om gevinsten anses for retserhvervet af [person3] og [person2], eller [person1], er gevinsten først retserhvervet på det tidspunkt, hvor [person3] og [person2] vinder konkurrencen. Selv med Skatteankestyrelsens argumentation må der nødvendigvis foreligge et dispositivt afkald på præmien før retserhvervelsen, og ikke en videregivelse af præmien efter retserhvervelsen heraf.

At give afkald på noget indebærer, at ”der frasiges eller opgives noget som man besidder, har ret til eller har mulighed for at opnå” (kilde: Den Danske Ordbog).

[person3] og [person2] har ikke fået præmien og kunne aldrig komme til at få præmien. [person3] og [person2] har ikke frasagt sig eller opgivet en præmie som de besidder eller kunne komme til at besidde. [person3] og [person2] har heller ikke ret til præmien eller haft mulighed for at opnå præmien. Hvis de havde insisteret på at modtage præmien, ville de være blevet udelukket fra at deltage i programmet, og et andet forældrepar ville være trådt ind i programmet.

Det kan konkluderes, at [person3] og [person2] ikke har givet afkald på præmien inden for rammerne af det danske sprog.

Af give et dispositivt afkald på noget indebærer, at man disponerer, dvs. ”råder over noget og har ret til at bestemme hvordan det bruges” (kilde: Den Danske Ordbog).

[person3] og [person2] råder ikke over præmien ved at underskrive deltageraftalen med producenten. Aftalens bestemmelser om præmien er et forhåndsvilkår, som er fastsat af producenten, og som [person3] og [person2] ikke har indflydelse på. Heri ses Skatteankestyrelsen at være enig, jf. begrundelsen nederst på side 9: ”Allerede ved underskrivelsen af deltageraftalen har det således stået klart for klageren, at en eventuel gevinst ved deltagelse i konkurrencen består i, at præmiesummen vil tilfalde og blive udbetalt til datteren”. [person3] og [person2] har ingen ret til at bestemme hvordan præmiesummen bruges, men dette er i det hele fastsat ensidigt og på forhånd af producenten som en forudsætning for [person3] og [person2]' deltagelse i konkurrencen. [person3] og [person2] kunne ikke underskrive en deltageraftale med et andet indhold om anvendelsen af præmien.

Det kan konkluderes, at [person3] og [person2] ikke har disponeret over præmien inden for rammerne af det danske sprog.

[person3] og [person2] har altså ikke retserhvervet præmien, og de har ikke haft nogen mulighed for at retserhverve præmien. De har heller ikke givet noget afkald på præmien, og de har ikke disponeret over præmien. De har heller ikke givet et dispositivt afkald på præmien.

Sagens vidererækkende konsekvenser

Skatteankestyrelsens argumentation indebærer, at en deltager i ”[...]” erhverver ret til konkurrencens præmie ved at underskrive en programaftale, hvori det er fastslået/fastsat som et vilkår, at programdeltageren ikke selv modtager præmien. Dette svarer fuldstændig til Skatteankestyrelsens præmis for en beskatning af [person3] og [person2].

SKAT har forsøgt at bortforklare en beskatning af deltagerne i ”[...]” med henvisning til, at deltagerne i ”[...]” bortgiver præmien til almenvelgørende formål, hvorimod præmien i denne sag tilfalder deltagernes datter. Den af SKAT fremførte forskel har imidlertid ingen skatteretlig relevans, når der som nævnt er enighed om, at det familiemæssige interessefællesskab ikke er relevant for sagen.

Efter min opfattelse vil en beskatning af deltagerne i ”[...]” være i strid med al sund fornuft.

Afsluttende bemærkninger

Der ses ikke at være nogen rimelighed i en beskatning af [person3] og [person2], som ikke modtager præmien og aldrig kunne modtage præmien. Præmien går direkte til datteren [person1], hvor den bånd­ lægges, og [person1] skal selvsagt indkomstbeskattes af hele præmiebeløbet efter reglen herom i kildeskattelovens § 5, stk. 1. Den af SKAT gennemførte dobbeltbeskatning - først af [person3] og [person2], og dernæst en gaveafgiftsbeskatning af [person1] - er urimelig.

Hvordan forestiller SKAT sig, at [person3] og [person2] skal få midler til at betale skatten af en præmieindtægt på 1 mio. kr., som de aldrig modtager? Hertil kommer for [person3]s vedkommende en risiko for udelukkelse fra sociale ydelser, når kommunen konstaterer, at hun har haft en indkomst på 500.000 kr.

Når SKAT vil gennemføre en urimelig beskatning, må det i sagens natur ske på et sikkert skatteretligt grundlag. Hverken SKATs eller Skatteankestyrelsens argumentation udgør et sikkert skatteretligt grundlag for en beskatning.”

Landsskatterettens afgørelse

Gevinster af lotterispil, samt andet spil og væddemål skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

To retsmedlemmer finder, da det er [virksomhed1] A/S, der har formuleret vilkårene for aftalen, og da det lægges til grund, at en manglende tiltrædelse ville have medført, at klageren ikke kunne have deltaget i konkurrencen, at klageren ikke har realiseret en indtægt som nævnt i statsskattelovens § 4, litra f. Det stillede spørgsmål kan derfor besvares bekræftende.

Ét retsmedlem, retsformanden, anser det for ubestridt, at det er [virksomhed1] A/S, som har formuleret og udarbejdet deltageraftalen. Det lægges derfor til grund, at klageren ikke har haft indflydelse på udformningen af deltageraftalen og således heller ikke på de i deltageraftalen indbefattede vilkår bl.a. omhandlende, hvordan og til hvem en eventuel gevinst skal udbetales. Det har dog været klagerens egen beslutning, at han har valgt at deltage på de foreliggende vilkår.

Som følge af, at klageren deltog og vandt i konkurrencen, er klageren umiddelbart berettiget til en præmie. Klageren anses derfor at have retserhvervet præmien.

Ved indgåelsen af deltageraftalen mellem klageren og [virksomhed1] A/S blev det dog aftalt, at en eventuel præmie skulle tilfalde klagerens datter. Klageren anses derfor at have rådet over gevinsten ved at give afkald på præmien til fordel for sin datter. Da afkaldet er afgivet ved indgåelse af deltageraftalen, anses der at foreligge et dispositivt afkald. At det var en betingelse for deltagelsen i konkurrencen, at barnet/børnene modtog en eventuel præmie ændrer ikke på herpå.

Dette retsmedlen finder, da klageren sammen med sin tidligere ægtefælle har erhvervet ret til præmiesummen, at klageren er indkomstskattepligtig af sin andel af præmiesummen og skal medregne denne ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse ændres således, at der svares ”JA” til det stillede spørgsmål.