Kendelse af 10-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 10. oktober 2005 under branchekoden 553020 ”Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer m.v.”

Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden blev drevet som pølsevogn i [by1] frem til 30. april 2014, hvorefter driften med pølsevogn er ophørt. Klageren startede en ny virksomhed, under samme CVR nr., der beskæftiger sig indenfor rengøringsbranchen. Klageren har tidligere drevet en overskudsgivende pølsevogn i [by2] By og har derved et stort kendskab til den omhandlede branche.

Klagerens repræsentant har videre oplyst, at klagerens søster var ansat i virksomheden og stod for den daglige drift af pølsevognen. Klageren deltog selv i driften med ca. 30 timer om ugen.

Desuden har repræsentanten oplyst, at klageren, ved siden af virksomheden, har haft forskellige jobs og har i årene 2011-2013 tjent henholdsvis 307.225 kr., 241.883 kr. og 321.301 kr. brutto.

SKAT har den 14. april 2015 sendt forslag om ændring af skat for indkomstårene 2011-2013, og har den 17. juni 2015 sendt afgørelse om ændring af klagerens indkomst for årene 2011-2013.

Resultater m.v.

Ifølge oplysninger fra SKAT har virksomheden haft følgende regnskabsmæssige resultater:

Af virksomhedens skatteregnskab fremgår følgende regnskabstal:

Regnskabet fra indkomståret 2014 vedrører både driften af pølsevognen i perioden 1. januar 2014 – 30. april 2014 og driften af rengøringsvirksomheden i perioden 1. maj 2014 – 31. december 2014. Regnskabet er således ikke delt op efter driftsgrene.

Af virksomhedens skatteregnskab fremgår det, at indtægterne i virksomheden vedrører varesalg. Udgifterne i virksomheden vedrører primært personaleomkostninger, lokaleomkostninger herunder leasing og forsikring af pølsevogn, leje af garage og standplads og administrationsomkostninger

Det følger af påtegningen til årsregnskabet 2011, at:

”Der er store overvejelser om at lukke virksomheden. Virksomheden har længe givet underskud, men ejer [person1] har valgt at finansiere sin søsters løn, for at hun ikke skal ud i arbejdsløshed. Dette er med til at give et underskud i virksomheden men også en personlig udgift til dækning af de ekstra omkostninger som er forbundet hermed. Lukning af virksomheden vil fortsat blive overvejet. ”

Det følger af påtegningen til årsregnskabet 2012, at:

”Der er efter årets afslutning truffet afgørelse om at lukke virksomheden. Virksomheden har længe givet underskud, men ejer [person1] har valgt at finansiere sin søsters løn, for at hun ikke skal ud i arbejdsløshed. Dette faktum samt begrænsning i indkøb af vare ved kontrakt med [virksomhed2], har været væsentlige grunde til det store underskud i virksomheden. Lukning af virksomheden er planlagt gennemført i løbet af 2013.”

Det følger af påtegningen i årsregnskabet 2013, at:

”Årsregnskabet for 2013 udviser som tidligere år et stort underskud, især da ejer [person1] fortsat har valgt at finansiere sin søsters løn, for at hun ikke skulle ud i arbejdsløshed. Endvidere skyldes underskuddet begrænsningen i at kunne købe billigere varer grundet en indkøbskontrakt med [virksomhed2]. Disse to forhold har stort set været grunden til det store underskud gennem alle årene, hvorfor det længe har været på tale at lukke virksomheden.

Da [person1] ikke har kunne finde en køber til pølsevognen, og ej finde en løsning på søsterens ansættelse, er der ikke sket ændringer i 2013.

Efter årsafslutningen 2013 har [person1] dog nu accepteret nødvendigheden for afvikling af virksomheden uanset søsterens arbejdsmæssige forhold, og det kan derfor oplyses, at pølsevognen nu er lukket pr. 30.04.2014.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 231.683 kr., 277.833 kr. og 261.928 kr. for indkomstårene 2011-2013, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til Statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej, tages der udgangspunkt i følgende problemstillinger:

•Rentabilitet – er der udsigt til overskud eller er underskuddet forbigående.

-Er virksomhedens underskud forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud.

-Er der foretaget de nødvendige undersøgelser mht. udsigt til lønsom drift – er der f.eks. lagt budgetter.

•Har virksomheden den fornødne intensitet og seriøsitet.

•Har ejeren de nødvendige faglige forudsætninger.

•Virksomhedens omfang.

•Er driftsformen sædvanlig for virksomheder indenfor branchen.

•Vil virksomheden, trods hidtidige underskud, kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi.

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabiliteten og intensiteten.

I SKM2003.366.ØLR godkendes ikke fradrag for underskud af en forretning med følgende begrundelse:

Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang, dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsatsen.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, må indgå med betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

For så vidt angår indkomståret 2000, hvor sagsøgers virksomhed på sjette år var underskudsgivende, må det herefter være en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Landsretten finder ikke, at der er fornødent grundlag for en sådan antagelse. Der henvises herved til det begrænsede overskud i 2001 og underskuddet i 2002, samt at det af økonomiske grunde har været nødvendigt for sagsøger kun at holde åbent i 6 timer 3 dage om ugen og at tage supplerende arbejde for at få økonomien til at hænge sammen.

I SKM2012.674.BR godkendes ikke fradrag for underskud i et rejsebureau med en omsætning på over 2 mio. kr. med følgende begrundelse:

Det er ubestridt, at A har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden, og at rejsebureauvirksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt. Virksomheden har været drevet siden 1998 og har gennem alle årene haft en betydelig omsætning. Virksomheden havde imidlertid i 2007 givet underskud i 8 ud af de 10 regnskabsår, herunder i de seneste forudgående 4 år. Underskuddene var blevet inddækket af A's ægtefælle. Som følge af et ændret marked ændrede virksomheden i løbet af årene 2006/2007 sit koncept fra udelukkende at tilbyde hotelbookninger og fly, til at lægge hovedvægten på at arrangere kør-selv-ferier og grupperejser. Virksomheden har fortsat givet underskud, men underskuddet har år for år været faldende, fra et underskud på 527.145 kr. i 2007 til et underskud på 57.312 kr. i 2011.

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste. I en situation, hvor virksomheden har givet betydelige underskud i 8 ud af 10 regnskabsår, må det yderligere kræves, at der er sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en kortere årrække vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Retten lægger efter skønsmandens erklæring til grund, at der i 2007 ikke var et sådant sikkert grundlag, hvorved tillige bemærkes, at virksomheden også i de efterfølgende 4 regnskabsår har givet underskud.

Byrettens dom er stadfæstet af Østre Landsret i SKM2013.745.ØLR

Ud fra ovenstående finder SKAT, at din virksomhed ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 og SKAT kan således ikke godkende fradrag for de fratrukne underskud.

Der henses særligt til virksomhedens omsætning og negative resultater og at virksomhedens drift har været afhængig af fremmedfinansiering.

Der er ikke udarbejdet budgetter vedrørende pølsevognens drift.

Virksomheden anses ikke at være en rentabelt drevet virksomhed ud fra den nuværende driftsform, herunder den begrænsede intensitet ud fra omsætningens størrelse og underskuddenes størrelse.

De fratrukne underskud for 2011 231.683 kr., 2012 277.833 kr. og 2013 261.928 kr. godkendes derfor ikke fratrukket jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 a.

...

1.6. Skats afgørelse og bemærkninger til det fremførte

Trods de forhold der er oplyst om driftsformen, beliggenheden i [by1] Midtby, engagementet i virksomheden, de store forventninger til rentabel drift, det at der tidligere er drevet pølsevogn med overskud i [by2], den efterfølgende generelle nedgang i handlen i [by1] Midtby hvor der lukkes butikker, har [person1] og hendes bank troet på at forholdene vil ændre sig og at det var muligt at vende de negative resultater.

Der anses ikke at være fremført nye bemærkninger vedrørende driften som ændrer ved de fratrukne underskud. Den godkendte indkøringsperiode anses at være længere end hvad der normalt godkendes med skattemæssige underskud.

Det oplyste om udtræden af leasingforpligtelsen før udløb i 2014, samt lukning af pølsevognen i 2014, medfører ikke en ændret opfattelse.

Modtaget budget for 2015 omhandler det nystartede virksomhed indenfor rengøringsbranchen og anses derfor ikke at have betydning, idet der ikke er modtaget budgetter vedrørende pølsevognens drift.

Det bemærkes at SKAT ikke har ændret praksis og der anses ikke at være givet skattemæssige tilkendegivelser, hvorfra der kan opnås en forventning om, at SKAT ikke senere vil vurdere de skattemæssige underskud herunder fradragsretten.

Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2015-01-30. Uformelle forhåndstilkendegivelser - forventningsprincippet (A.A.4).

Der henvises også til henvisninger til ovennævnte afgørelser i sagsfremstillingen, hvor det fremgår, at der ikke indenfor den skattemæssige vurdering er ændret praksis, hvilket gælder for samtlige indkomstår 2011 til og med 2013.

Det fremførte har ikke medført en ændret konklusion i den samlede vurdering til sagsfremstillingens punkt 1.4. Der henses særligt til virksomhedens betydelige fratrukne underskud, virksomheden anses derfor ikke at være rentabelt drevet, resultaterne levner heller ikke plads til en rimelig driftsherreløn og virksomhedens drift har været afhængig af fremmedfinansiering.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 231.683 kr., 277.833 kr. og 261.928 kr. for indkomståret 2011-2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Som det fremgår af vedlagte materialer har SKAT truffet afgørelse om, at jeg ikke har drevet en virksomhed, som opfylder gældende krav, hvorfor fradrag ej heller har kunnet fratrækkes.

Jeg kan på ingen måde genkende SKAT’s begrundelse og står fuldstændig uforstående overfor afgørelsen. Det vedlagte materiale giver forhåbentligt et klart billede af sagens forløb og ikke mindst mine argumenter for, at SKAT har handlet imod alle forvaltningsretslige principper og truffet en fuldstændig fatal forkert afgørelse.

SKAT’s afgørelse er så uforstående og har voldsomme personlige og økonomiske konsekvenser.

...”

SKATs udtalelse

SKAT har den 15. oktober 2015 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det fremføres af klager, at underskud i et enkeltmandsfirma/pølsevogn med rette kan fratrækkes gennem nuværende fungerende dansk skatteret, hvilket ligeledes forretningsformen gennem enkeltmandsfirma giver medhold i. Et enkeltmandsfirma der har forsøgt, at overleve gennem privat indskud samt indeholdt kundedrift har uden yderligere, ret til fradrag på underskud. Forretningen har på ingen måde handlet culpøst med formål at spekulere og eller foretaget ændringer der kunne stille tvivl om rigtighed.

Det fremførte ændrer ikke ved den skattemæssige vurdering og SKATs begrundelser, herunder vurdering af om virksomheden er rentabelt drevet m.v. Det bemærkes, at det fremførte også er gældende for enkeltmandsvirksomheder.

Det fremføres af klager, at sagen beror på en misforståelse, idet oplysningerne til SKAT ikke har været fyldestgørende nok til at der kunne skabes endelig enighed. Hertil bemærkes, at SKAT finder, at der er et tilstrækkeligt grundlag til at træffe en afgørelse, der henvises til afgørelsen med begrundelser i sagsfremstillingen.

I klagen til Skatteankestyrelsen, er vedlagt kopi fra Juridisk Vejledning SKAT: A.A.7.1.5. Skærpelse af praksis. og Varsling af ændring med fremtidig virkning.

Det bemærkes at SKAT ikke har ændret praksis. Der henvises til kommentarerne i sagsfremstillingens punkt 1.6. Der skal derfor ikke gives et varsel med fremtidig virkning.

Der er også af klager vedlagt kopi af tilladelse til fast stadeplads på [adresse1] i [by1] City.

Det bemærkes, at tilladelsen ikke indeholder oplysninger om, hvornår driften af Pølsevognen er startet i [by1], og det fremførte i tilladelsen ændrer ikke ved SKATs vurdering af om virksomheden er drevet rentabelt m.v.

...”

Klagerens supplerende bemærkninger

Klageren har den 25. oktober 2017 fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Nu har jeg kigget på sagen, og som det første sender jeg en kopi af de breve, der er sendt til SKAT, da jeg er i tvivl om disse breve/oplysninger ligger på sagen hos dig. I brevene bliver der beskrevet flere forhold omkring [person1] og pølsevognen, som kunne have stor betydning for Skatteankestyrelsens afgørelse.

Dernæst skal jeg gøre et forsøg på at svare forståeligt på dine spørgsmål og vedlægger om muligt relevant materiale til understøttelse af mine svar.

Ad. 1Spørgsmål om påbegyndt drift af pølsevognen.

...

[person1] startede virksomheden 15.11.2000, som var en pølsevogn i [by2]. Efter en årrække med driften i [by2], fik hun muligheden for at overtage en meget lovende pølsevogn i [by1] – bilag1,2, der viser en lovende rentabel virksomhed. [person1] kendte da også ejeren og havde stor tillid og tiltro til hans oplysninger om driften m.m.

Da [person1] starter sin nye virksomhed pr. 10.10.05 var det hensigten, at pølsevognen skulle opstilles på samme plads, som den tidligere ejer havde haft. [by1] Kommune laver dog samtidig ny regler, at ingen pølsevogne i [by1] bymidte længere måtte stå på faste pladser. Der skulle hvert år søges om særlige pladser udvalgt af [by1] Kommune, og at pølsevognene fremover ikke måtte stå fast på pladserne, men skulle opstilles om morgenen og igen fjernes om aften ved lukning. Der henvises her til bilag 1,1 – [by1] Kommunes tilladelse til opstilling. Tilladelsen fra [by1] Kommune giver også et meget klart billede af, hvordan driftsomfanget skulle være mht. åbning og lukning m.m.

Ad. 2Spørgsmål om ophørsdato af pølsevognens drift.

...

Efter nye regler i ca. 2004-2005 fra [by1] Kommune om opstilling af pølsevogne i kommunen, viste årsregnskabet i 2005 allerede dårligere tal end forventede. Da [person1] i gennem alle årene har haft gode lønnede jobs ved siden af driften af pølsevognen, og altid har sat meget stor personlig ære og pligt til at kunne have søsteren ansat, og endvidere havde en leasingkontrakt vedr. pølsevognen med [virksomhed2], som vil koste rigtig meget at stoppe før tid, så valgte [person1] af fortsætte driften af pølsevognen i håb om bedre tiden. Denne beslutning blev da også støttet af hendes bank, som bakkede hende op med økonomisk hjælp, da de også troede på en bedre drift.

Samtidig blev [by1] Storcenter etableret. Opstarten og driften af Storcenteret kostede gennem årene rigtig mange virksomheder livet i [by1] midtby. Og for så vidt angår pølsevogne, så var der i 2005 4-5 pølsevogne, hvor [virksomhed1] var den sidste i bymidten i år 2014. Se bilag 2,2 vedr. afvisning til SKAT’s forslag til ændring af regnskabsmaterialet, hvor beskrivelser og begrundelser tydeligt bliver oplyst SKAT.

Efter lange diskussioner med [person1] om den dårlige økonomi i pølsevognen, og anerkendelsen af, at situationen ikke ville ændre sig. Og samtidig med, at leasingkontrakten med [virksomhed2] var ophørt, besluttede [person1] at lukke pølsevognen og påstarte en ny virksomhed, hvor situationen med den ansatte søster også kunne blive løst, da hun ville kunne blive ansat i den nye virksomhed, når kundegrundlaget var stort nok.

Ad. 3Spørgsmål om timeforbruget i pølsevognen.

...

[person1] havde sin søster ansat i gennem alle årene. Se bilag 3,1 og bilag 3,2. Med de af [by1] Kommune fremsatte regler om åbnings- og lukningstider og ellers generelle driftsforhold af pølsevognen, måtte [person1] dække de timer i pølsevognen, som søsteren ikke kunne dække jf. hendes ansættelseskontrakt og ønske, samt sørge for opstilling samt nedtagning af pølsevognen og tage sig af vareindkøb og rengøring af pølsevognen. Det var dog aldrig et problem at arbejde de ca. 30 timer pr. uge i pølsevognen, da hendes lønnede jobs, fint kunne indpasses.

Ad. 4Spørgsmål om hvilke beskæftigelse og indkomst der har været sideløbende med driften af pølsevognen i år 2011, 2012 og 2013.

...

Lige som tidligere år med pølsevognen, er [person1] efter opstart af sin nye virksomhed [virksomhed3] fortsat med at have fast lønnede jobs, hvor arbejdsopgaverne primært har været rengøring af lokaler, medhjælp i driften m.m.

Samtidig kunne hendes nye virksomhed [virksomhed3], som skulle udføre rengøringsarbejde for private og virksomheder og samtidig et godt fastlønnet job fint forenes, da virksomhedens rengøringsopgaver oftest kunne passes ind uden at påvirke de fastlønnede jobs. Desuden ansatte hun efter planen sin søster, der skulle arbejde ca. 25 timer om ugen som rengøringsassistent, se bilag 4,4 (Den underskrevne ansættelseskontrakt ligger desværre p.t. hos [person1], og jeg har skrivende stund ikke kunne nå at fremskaffe det.)

Der skal hertil oplyses, at der er ca. 8.760 timer om året. Heraf er ca. 1.516 timer brugt i pølsevognen. Med 7 timer søvn pr. nat er der hertil brugt ca. 2.555 timer. [person1] har herefter ca. 4.645 timer til fastlønnet arbejde, hvoraf hun ikke engang har brugt halvdelen. Se bilag 4,0. Det skal atter understreges, at [person1] altid har været umådelig aktiv og værdsat sine jobs, og så er hun blevet personligt drevet af sine gøremål. Desuden er hendes 2 børn for længst voksne og fraflyttet hjemmet, og så har hun derudover sin ægtefældes fulde accept af hendes behov og drivkraft med meget arbejde

Ad. 5Spørgsmål om der alene klages over afgørelsen om, at underskud i virksomheden ikke kan fratrækkes, eller om der også klages over, at virksomheden ikke indgik i virksomhedsordningen i 2011.

...

Der har hele tiden været tale om en klage over SKAT’s afgørelse om, at virksomhedens underskud ikke kan anvendes, og at afgørelsen sker med tilbagevirkende kraft uden varsling med enorme økonomiske og personlige konsekvenser til følge på tros af, som det står i SKAT: A.A.7.1.5 Skærpelse af praksis – se bilag 5,0 – ”at det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at det kun er muligt at iværksætte en skærpende praksisændring med virkning for fremtiden og efter udmelding af et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand.”

[person1] er aldrig blevet varslet om SKAT’s hensigt, og så sker ændringen med tilbagevirkende kraft.

Skulle det være tilfældet, at virksomheden ikke skulle være erhvervsmæssigt drevet, som SKAT også bruger som argument for ikke at kunne bruge virksomhedens underskud som fradrag i årsopgørelsen, hvilket vi under ingen omstændigheder kan genkende, når samtlige forhold om arbejdstider, kontrakt med [by1] Kommune om opstilling af pølsevognen osv. tages med i vurderingen af [person1]s deltagelse og arrangement i driften, og om hvorvidt virksomheden er erhvervsmæssigt drevet eller ej, så er der under alle omstændigheder sket en markant fejlbehandling af sagen ved ikke at varsle ændringen med passende tid for [person1] til at kunne få forholdende tilpasset den nye praksis, og at den nye praksis vil være fremadrettet og ikke med tilbagevirkende kraft med det enorme økonomiske og personlige konsekvenser.

Når alt og alle forhold sammenholdes, er der bestemt tale om en helt retslig drevet erhvervsvirksomhed, der til alle tider har fuldt de skrevne regler og retningsliner for en korrekt drift. At der desværre også har været tale om en virksomhed, som har haft mange udefrakommende forholde imod sig, og hvor virksomheden ikke har haft nogen form for indflydelse på den driftsmæssige udvikling og ændring, er for især ejer [person1] et meget stort tab, både personligt men også økonomisk.

Virksomheden har i forvejen kostet [person1] rigtig mange penge ifm. driften, men hvis også muligheden for at anvende virksomhedens underskud som fradrag i hendes årsopgørelser, vil det også få meget store uoverskuelige konsekvenser både økonomisk som personlige, at det er svært at forholde sig til.

Til slut må jeg understrege, at den sagsbehandling, som blev udvist af SKAT’s sagsbehandler, så absolut havde en tilbagestående følelse af manglende juridisk viden og så absolut følelsen af en forudindtaget afgørelse og langt fra en objektiv fremstilling og sagsbehandling af sagen. Det er både min men bestemt også andre kompetente rådgivers holdning til, at man ikke har set lignende behandling fra SKAT’s side.

...”

SKATs supplerende udtalelse

SKAT har den 17. november 2017 fremsendt en supplerende udtalelse:

”...

Skatteankestyrelsen har modtaget følgende supplerende oplysninger:

Registreringsbevis 12.5.2005 på opstart af pølsevogn, indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opstart af virksomhed den 10.10.2005, [by1] Kommune den 3.12.2012 om tilladelse til opstilling af pølsevogn på ”fast” plads (der skulle søges hvert år), oplysninger om ophørstidspunkt i 2014 pølsevognens driftsmåde/vilkår, herunder timeforbruget i pølsevognen og sideløbende indtægter, samt modtaget regnskab for 2014.

Vi har følgende bemærkninger til modtagne oplysninger:

Det fremførte medfører ikke en ændret opfattelse af, at der ikke kan godkendes skattemæssige underskud for 2011, 2012 og 2013. Den godkendte skattemæssige indkøringsperiode anses også, at være længere end hvad der normalt godkendes med skattemæssige underskud.

Virksomhedsregnskabet for 2014 fremkommer med et negativt resultat på 157.648 kr., hvilket ikke ændrer ved det tidligere fremførte om, at virksomheden ikke anses for rentabelt drevet m.v., der henvises til fremførte begrundelser i sagsfremstillingen.

Til orientering, det bemærkes, at virksomhedernes indkomst er takseret for 2014 og 2015.

Vedrørende virksomhedsordningen er forholdet ændret ud fra modtagne selvangivne oplysninger i 2011, det fremførte medfører således ikke en ændret opfattelse af det fremførte i sagsfremstillingen punkt 2.4.

Der henvises også til det tidligere fremførte om at SKAT ikke har ændret praksis. Der henvises til kommentarerne i sagsfremstillingen punkt 1.6. Der skal derfor ikke gives et varsel med fremtidig virkning.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Klagerens repræsentant har udtrykt utilfredshed med sagsbehandlingen hos SKAT.

Landsskatteretten forstår det som en kritik af SKATs sagsbehandling.

Landsskatteretten kan ikke behandle klager eller kritik af SKATs sagsbehandling, med mindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl.

Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Indsigelsen skal være skriftlig og kan sendes på mail til klage-sagsbehandling@adst.dk eller med post til Administrations- og Servicestyrelsen, [adresse2], [by3].

Klageren har gjort gældende, at ændringen af klagerens indkomst ikke er sket med tilstrækkeligt varsel.

SKAT har mulighed for at ændre den skattepligtige indkomst, hvis SKAT afsender varsel om at ændre indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT skal træffe afgørelse om ændring af indkomsten senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af sagen, at SKAT har overholdt disse frister.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.

Skattemyndighedernes passivitet – dvs. at skattemyndighederne ikke har reageret over for, at klageren har selvangivet virksomhedens underskud for tidligere indkomstår – kan ikke føre til, at klageren har en retsbeskyttet forventning om, at klageren har ret til fradrag for virksomhedens underskud i de påklagede indkomstår. Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort i SKM2001.123.ØLR.

Sagens realitet

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren har i de påklagede indkomstår fratrukket virksomhedsunderskud på henholdsvis 231.683 kr., 277.833 kr. og 261.928 kr.

Ud fra klagerens repræsentants forklaring, og oplysningerne i øvrigt, har virksomheden ændret karakter i 2014, hvor klageren ophørte med pølsevognsvirksomheden og begyndte med rengøringsvirksomheden. Ved bedømmelse af om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, kan der derfor ikke lægges vægt på tidspunktet efter 30. april 2014, hvor virksomheden havde en anden karakter end i de påklagede år 2011-2013.

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende i perioden 2008-2013 dvs. 6 år, med et samlet underskud på 1.084.966,00 kr. Der er endvidere lagt vægt på, at klageres repræsentant har oplyst, at det er overvejet længe at lukke virksomheden grundet virksomhedens fortsatte underskud, og at driften med pølsevogn på denne baggrund ophørte i 2014, hvorfor virksomheden ikke havde udsigt til at blive rentabel. Der er endelig lagt vægt på, at virksomheden i de påklagede indkomstår har haft negative driftsresultater, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for de 30 timer om ugen, som klageren har anvendt i virksomheden.

Virksomheden havde i de påklagede indkomstår ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give et overskud på den primære drift, som ville kunne give en rimelig driftsherreløn, samt kunne forrente og tilbagebetale det akkumulerede underskud i virksomheden.

Klageren har derfor ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskud på 231.683 kr. i 2011, 277.833 kr. i 2012 og 261.928 kr. i 2013.

De forhold, at [by1] Kommune efterfølgende måtte have ændret reglerne for opstilling af pølsevogne, samt at klageren måtte have haft en indkøbskontrakt, der medførte dyre indkøb, kan ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.