Kendelse af 13-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2011 og 2012 registreret med selvstændig virksomhed med [virksomhed1], CVR nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 773900 Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n. Virksomheden ophørte den 31. december 2014.

Det er oplyst, at aktiviteten i virksomheden udelukkende var leje og efterfølgende udlejning af en ubebygget grund på 3.228 m2 til [virksomhed2] ApS. Det fremgår af balancen for [virksomhed1] for indkomståret 2011, at både indtægt og udgift ved lejeforholdet er på 18.000 kr., og resultatet derfor blev 0 kr. Klagerens revisor har erklæret, at resultatet for indkomståret 2012 er det samme.

Klageren var endvidere registreret som hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS med CVR nr. [...2]. Selskabet var registreret med branchekode 412000 opførelse af bygninger.

Ifølge selskabets regnskab for 2010 havde det et tilgodehavende vedrørende mellemregning med anpartshaver pr. 31. december 2010 på 683.418 kr. Ifølge samme regnskab har anpartshaveren efter regnskabsårets udløb nedbragt lånet på 659.491 kr. til 0 kr.

Selskabet var under opløsning fra den 30. august 2012 og efterfølgende under konkursbehandling. Selskabet startede den 7. marts 2006 og ophørte den 11. marts 2015.

Klageren arbejdede fuldtid og havde lønindtægter på 304.603 kr. for 2011 og 307.399 for 2012 fra [virksomhed3].

Klageren ejede ejendommen [adresse1], sammen med sin samlever. Derudover ejede klageren et sommerhus i [diverse1]. Det er oplyst, at klageren var samlevende med [person1] i de pågældende år.

Klageren indgav ikke regnskab eller selvangivelse for indkomstårene 2011 og 2012, hvorefter indkomsten blev ansat skønsmæssigt af SKAT.

SKAT sendte forslag til ændret indkomstansættelse vedrørende indkomståret 2011 den 29. november 2012, hvor de tog udgangspunkt i indberettede oplysninger, samt at der skulle være plads til et passende privatforbrug, hvor de henså til det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. SKAT ansatte herefter et skønnet overskud af virksomhed på 105.000 kr. Klageren reagerede ikke herpå, hvorefter SKAT udsendte en årsopgørelse den 14. januar 2013 i overensstemmelse med forslaget.

Den 21. marts 2013 udsendte SKAT et forslag vedrørende indkomståret 2011, hvor de forhøjede indkomsten med 659.491 kr. på baggrund af indfrielse af anpartshaverlån. Klageren reagerede ikke på dette forslag, hvorefter SKAT udsendte en afgørelse den 22. april 2013, som var i overensstemmelse med forslaget.

Den 2. oktober 2013 sendte SKAT forslag til ændret indkomst for indkomståret 2012, hvor der blev taget udgangspunkt i indberettede oplysninger samt, at der skulle være plads til et passende privatforbrug, hvor de henså til det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. SKAT ansatte herefter et skønnet overskud af virksomhed på 155.000 kr. Klageren fremkom ikke med indsigelse hertil, og der blev derfor lagt en ny årsopgørelse i skattemappen den 1. november 2013, som var i overensstemmelse med forslaget.

SKAT modtog klagerens anmodning om genoptagelse den 18. januar 2015.

Klageren oplyste overfor SKAT, at den eneste aktivitet i den personligt drevne virksomhed bestod i leje og videreudlejning af et ubebygget areal til opbevaring af brokker. Der blev her fremlagt en lejekontrakt vedrørende dette forhold. Klageren fremlagde endvidere et skatteregnskab for [virksomhed1] for indkomståret 2010, en balance for samme for indkomståret 2011, samt en e-mail fra virksomhedens revisor, hvoraf fremgår, at resultatet i den personligt drevne virksomhed har været det samme i indkomståret 2012 som i indkomståret 2011.

Klageren har, i forbindelse med klagesagens behandling, fremlagt finans kontokort vedr. klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS. Det fremgår heraf, at klagerens gæld til selskabet udgjorde 463.335,99 kr. pr. 1. januar 2011, og pr. 1. januar 2012 udgjorde den 112.227,92 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012 og ændre det takserede overskud af virksomhed.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

En betingelse for at få genoptaget og ændret skatteansættelsen er, at der indsendes oplysninger, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indkomsten er forkert. Det er endvidere en betingelse at der fremlægges dokumentation for/sandsynliggørelse af, at der er grundlag for en ændring af skatteansættelsen.

SKAT har skønsmæssigt ændret indkomsten med hhv. 105.000 og 155.000 kr. i overskud af virksomhed.

Af de fremsendte forslag til fastsættelse af din skat fremgår følgende begrundelse:

For 2011:

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 187.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2009 prisfremskrevet til 2011 er på 187.172 kr. for en person. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

For 2012

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 201.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2010 prisfremskrevet til 2012 er på 201.070 kr. for en person. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10. Der er ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da SKAT ikke ved, om der er fælles økonomi.

SKAT er derfor ikke enig i din repræsentants synspunkt om, at det ikke fremgår hvorledes SKAT har beregnet privatforbruget. Til brug for beregningen har SKAT udelukkende taget udgangspunkt i de aktiver og passiver samt indberettet indkomst, der fremgår af dine skatteoplysninger, som du i øvrigt kan se i din skattemappe.

SKAT har naturligvis ikke beskattet dig af overskud i selskabet, da dette er en selvstændig juridisk enhed, der beskattes særskilt. Vi kan dog se at du udover selskabet også ejer en personlig drevet virksomhed [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]).

Som grundlag for skønnet kan følgende faktorer indgå: tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser m.v. Endvidere kan tidligere års privatforbrug indgå som grundlag for skønnet. At SKAT tidligere ikke har foretaget skønsmæssig ansættelse på baggrund af for lavt privatforbrug, betyder ikke, at SKAT skal acceptere et meget lavt privatforbrug i efterfølgende indkomstår.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2010, at du i indkomståret 2011 har indfriet den mellemregningskonto, der var i selskabets favør. Selskabets tilgodehavende hos dig var pr. 31. december 2010 på 659.491 kr.

Vi har ikke oplysninger om, at du har taget yderligere lån eller har modtaget arv eller gave, der gør dig i stand til at indfri lånet. Vi har heller ikke oplysninger om, at din samlever har optaget yderligere lån eller modtaget arv eller gave, der skulle gøre ham i stand til at videreudlåne så stort et beløb til dig.

Da SKAT ikke har oplysninger om, hvor du har pengene til indfrielsen fra, har vi forhøjet din indkomst med det indfriede beløb, således at din samlede skønsmæssige ansættelse er uændret i forhold til det oprindelige skøn.

Der er således ikke tale om, at vi beskatter dig af et aktionærlån, men derimod om, at vi beskatter dig af de midler, du har modtaget til brug for indfrielse af mellemregningen med selskabet.

Din repræsentant har efterfølgende indsendt regnskab/regnskabskladde for din personligt drevne virksomhed for indkomstårene 2010 og 2011, hvoraf det fremgår at virksomheden har givet et resultat på hhv. -2.500 kr. og 0 kr. Der er ikke indsendt regnskab for indkomståret 2012.

Det oplyses endvidere, at du i 2010 har trukket midler ud af dit selskab. Midler som skulle have været brugt som løn, men som i stedet er gemt og brugt til at afdrage på din gæld til dit selskab i 2011. Endeligt er det oplyst, at en del af de hævninger, som din samlever har foretaget i sit selskab [virksomhed4] ApS er anvendt til indfrielse af dit mellemværende med dit selskab [virksomhed2] ApS.

Ifølge selskabets regnskab for 2010 udgør dit mellemværende med selskabet den 31.12.2010 683.418 kr. Ifølge regnskabet for 2009 udgjorde mellemværendet pr. 31.12.2009 869.249 kr. Der er således ikke tale om at du i indkomståret 2010 netto har trukket midler ud af selskabet – tværtimod har du også i 2010 nedbragt dit mellemværende med dit selskab. Du har således foretaget et nettoindskud i dit selskab.

Det er endvidere oplyst, at en del af hævningerne i din samlevers selskab [virksomhed4] ApS er gået til dækning af din mellemregning med dit selskab. Der er dog ikke fremlagt dokumentation for dette.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at du ikke har dokumenteret, hvorledes du har været i stand til at foretage indfrielsen af lånet hos selskabet.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at du eller din repræsentant ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse er sket på et forkert eller urigtigt grundlag.

Din repræsentant har opgjort et privatforbrug for 2010 på 65.023 kr. og for 2011 på 87.798 inden de af SKAT foretagne reguleringer.

SKAT skal bemærke, at din samlever ikke har selvangivet nogen indkomst for de pågældende indkomstår. Hertil kommer, at din samlevers privatforbrug for de pågældende indkomstår har været negativ, hvorfor det samlede privatforbrug for dig og din samlever har været væsentligt lavere end det privatforbrug som din repræsentant har opgivet.

SKAT skal yderligere bemærke, at du og din samlever ejer 2 ejendomme, hvor der af det beregnede privatforbrug skal betales en række udgifter som ejendomsskat, el, vand, varme, forsikringer m.v.

Det er derfor fortsat SKAT’s opfattelse, at hverken du eller din repræsentant har dokumenteret eller sandsynliggjort, at den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse beror på et urigtigt grundlag, der medfører et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for dig.

Da der således fortsat ikke er indkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af din skatteansættelse, kan vi ikke imødekomme din anmodning om genoptagelse af din skatteansættelse for 2011 og 2012.

Anmodning om genoptagelse afslås derfor.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 skal genoptages, og at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis 764.491 kr. for 2011 og 155.000 kr. for 2012.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person2]s skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012 skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 2, idet den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af hendes skatteansættelse i de pågældende indkomstår er baseret på et forkert grundlag.

SKATs mulighed for at foretage en ordinær genoptagelse af skatteansættelsen er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26. I henhold til ordlyden af bestemmelsen udløber SKATs frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som alt overvejende udgangspunkt den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Den skattepligtige har i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ligeledes mulighed for at få genoptaget sin skatteansættelse inden udløbet af denne frist. Dette fordrer, at skatteyderen fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

I Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.2.1.2, er følgende anført om den skattepligtiges anmodning om ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2:

"Borgeren/virksomheden har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, såfremt der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Se SFL § 26, stk. 2.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Borgeren/virksomheden kan f.eks. have fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan have fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat. Genoptagelse kan også være begrundet i, at en tidligere ansættelse er behæftet med sagsbehandlingsfejl, hvorved der er svigtet en garanti for ansættelsens rigtighed.

Det er tilstrækkeligt, at borgeren/virksomheden med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, al ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget."

Der fremgår følgende vedrørende skatteforvaltningslovens § 26 1 "Skatteforvaltningslovens med kommentarer" af Poul Bostrup m.fl., 2006, 1. udgave, side 285:

"Skatteyderen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold. Der skal med andre ord påvises en ændring til det afgørelsesgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse enten i relation til faktum eller i relation til jus, herunder den retlige henføring af faktum under jus (selve subsumptionsskønnet)."

Det fremgår videre af samme, side 286:

"Helt ubegrundet anmodning om genoptagelse kan afvises, men skatteyderen har et egentligt (betinget) retskrav på en genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen vil få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen, dvs. havde været inddraget i afvejningsfasen."

Som det fremgår af det ovenfor citerede fra såvel Den Juridiske Vejledning som den kommenterede skatteforvaltningslov, har den skattepligtige et egentligt retskrav på genoptagelse af sin ansættelse, såfremt der foreligger retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Oplysningerne skal ikke være objektivt nye i den forstand, at de ikke må have været inddraget i sagen tidligere eller drøftet tidligere. Blot skal de pågældende oplysninger være så nye, at de ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen.

Den skattepligtige skal således alene sandsynliggøre, at en tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger.

Det er vigtigt at fremhæve, at skatteyderen alene skal sandsynliggøre, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget. Det er derfor ikke afgørende, om oplysningerne medfører et reelt ændret resultat.

Hvis en selvangivelsespligtig ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3. I forbindelse med den skønsmæssige ansættelse skal SKAT foretage en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A.B.5.1, at grundlaget for skønnet typisk er tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser m.v.

Det fremgår af SKATs første forslag til afgørelse for indkomståret 2011, jf. bilag 2, SKATs andet forslag til afgørelse for indkomståret 2011, jf. bilag 3, og SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2012, jf. bilag 6, at de skønsmæssige forhøjelser er beregnet på baggrund af et lavt privatforbrug.

Det lave privatforbrug medfører, at SKAT i indkomståret 2011 forhøjer [person2] med et overskud af virksomhed på kr. 105.000, og at SKAT i indkomståret 2012 forhøjer [person2] med overskud af virksomhed på kr. 155.000.

Det fremgår ikke af SKATs forslag til afgørelser m.v., hvordan SKAT har beregnet [person2]s privatforbrug i indkomstårene 2011 og 2012. Der fremgår heller ikke oplysninger om, hvorvidt SKAT har vurderet [person2]s privatforbrug forud for indkomstårene 2011 og 2012. Herudover fremgår det ikke, om SKAT har taget højde for, at [person2] igennem mange år har været samlevende med [person1]. De betingelser, der henvises til i Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A.B.5.3.3 for, hvordan SKAT skal agere i relation til skønsmæssige forhøjelser, har SKAT derfor ikke overholdt.

Det gøres som følge af ovenstående gældende, at indkomstforhøjelserne for [person2] i indkomstårene 2011 og 2012 er fejlbehæftede. Der skal eksempelvis henvises til, at det af R75 for 2011, jf. bilag 5, fremgår, at der skematisk kan beregnes et privatforbrug for indkomståret 2010 på kr. 65.023. Det gøres gældende, at [person2] i mange år har haft et lavt privatforbrug, idet hun er samlevende med [person1]. Da de ikke har børn og lever uden et stort forbrug, kan der ikke herske tvivl om, at det er normalt for [person2] at have et relativt lavt privatforbrug.

Hvis der i det skematisk beregnede privatforbrug fra R75 korrigeres for de foretagne forhøjelser i indkomståret 2011 på kr. 105.000 og kr. 659.491, udgør privatforbruget i indkomståret 2011 kr. 87.798. Det gøres gældende, at dette privatforbrug på kr. 87.798 på ingen måde er et kritisk lavt privatforbrug, og at det står i sammenhæng med det skematisk beregnede privatforbrug for 2010 på kr. 65.023. Det gøres gældende, at der ikke er tale om så lave privatforbrug, at det medfører, at SKAT kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s indkomst.

Tilsvarende gør sig gældende for indkomståret 2012, hvor privatforbruget inden korrektionen hænger nogenlunde sammen med privatforbrugene fra de tidligere år.

Herudover har SKAT ikke taget højde for, at det af balancen for [virksomhed1] for indkomståret 2011, jf. bilag 10, fremgår, at der har været en indtægt i virksomheden på kr.

18.000 for udleje af grunden til [virksomhed2] ApS, og at der samtidig har været en udgift på kr. 18.000 for leje af denne grund af [person3]. Årets resultat udgør derfor kr. 0. Tilsvarende gør sig gældende for indkomståret 2012, jf. revisors mail, jf. bilag 11. Det er derfor materielt forkert at forhøje [person2]s skatteansættelse i indkomstårene 2011 og 2012 med henholdsvis kr. 105.000 og kr. 155.000 med overskud af virksomhed.

—o—

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2011, jf. bilag 2, og afgørelsen i relation hertil, jf. bilag 4, at der foretages en forhøjelse med kr. 659.491 i relation til indfrielse af et ulovligt hovedanpartshaverlån med [virksomhed2] ApS. Det bestrides, at SKAT kan foretage denne skønsmæssige forhøjelse, idet der reelt ikke er tale om et skøn, når SKAT foretager en forhøjelse, der nøjagtigt svarer til, hvad lånet har udgjort.

Herudover skal det gøres gældende, at hovedaktionærlån alene er ulovlige rent selskabsretligt. Indtil 2012 blev ulovlige hovedanpartshaverlån alene beskattet som maskeret udlodning, hvis der enten ikke kunne stilles sikkerhed for lånet, eller hvis lånet ikke blev tilbagebetalt. I nærværende sag er lånet på kr. 659.491 blevet tilbagebetalt og i den periode, hvor lånet eksisterede, blev det forrentet med lovpligtige rentesatser, jf. det angivne i årsrapporten for 2010, jf. bilag 8, side 5. Når SKAT foretager en forhøjelse af [person2]s indkomst med kr. 659.491, er der de facto tale om beskatning af lånet. Som allerede nævnt beskattedes ulovlige hovedanpartshaverlån ikke indtil 2012. Det bestrides således, at SKAT kan foretage en forhøjelse af [person2]s skatteansættelse i indkomståret 2011 i relation til en tilbagebetaling af lånet.

Som anført ovenfor fremgår det af Den Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A.A.8.2.1.2, at det er til­ strækkeligt for at få genoptaget en skatteansættelse, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Det gøres sammenfattende gældende, at [person2] har sandsynliggjort, at de forhøjelser, som SKAT har foretaget skønsmæssigt af indkomstårene 2011 og 2012, er forkerte, og at der derfor skal ske genoptagelse af de pågældende indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen

Den skattepligtige har et retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen. SKAT skal i formel henseende vurdere, om oplysningerne kan medføre en ændret skatteansættelse. Hvis skatteansættelsen, uanset de nye oplysninger, fortsat må anses for korrekt, kan en genoptagelsesanmodning afslås.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 var den 1. maj 2015 og for 2012 var fristen den 1. maj 2016.

SKAT har modtaget anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 den 12. januar 2015. Anmodningen er således indgivet indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Afgørende for vurderingen af, om der skal ske genoptagelse efter denne bestemmelse, er om oplysningerne er fremlagt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Klageren indgav ikke selvangivelser for indkomstårene 2011 og 2012, hvorefter SKAT ansatte indkomsten skønsmæssigt til henholdsvis 105.000 kr. og 155.000 kr. SKAT har ved skønnet taget udgangspunkt i indberettede aktiver, passiver samt indkomst. SKAT forhøjede endvidere skatteansættelsen for indkomståret 2011 med 659.491 kr. som følge af indfrielse af anpartshaverlån i [virksomhed2] ApS.

Klageren har gjort gældende, at privatforbruget i perioden har været meget lavt på grund af det lave indkomstniveau, samt at der skal henses til tidligere års beregnede privatforbrug. Endvidere har klageren påpeget, at denne har haft en samboende kæreste i perioden.

Efter de oplysninger, som er forelagt SKAT i forbindelse med anmodning om genoptagelse, anses klageren ikke at være fremkommet med nye oplysninger af en sådan karakter, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelserne.

Det forhold, at klageren har været samboende i årene, anses ikke nødvendigvis for at være ensbetydende med fælles økonomi. Derudover bemærkes, at klagerens samlever heller ikke indgav selvangivelse for årene, ligesom der ikke er dokumenteret privatforbrug for samleveren. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at oplysningen om samlivsforholdet vil medføre en ændret indkomstansættelse for indkomstårene 2011 og 2012.

Derudover tillægges det ikke nogen særlig betydning, hvad tidligere års privatforbrug har udgjort.

Oplysningerne om indskud på mellemregning samt hjælp fra samlever er udokumenterede og kan derfor ikke tillægges betydning for afgørelsen. Klageren har fremlagt et finanskort fra [virksomhed2] ApS, hvoraf fremgår, at der er indskudt 700.000 kr., som udligner klagerens gæld til selskabet. Klageren har forklaret, at dette beløb ikke vedrørte klageren, men derimod var en slags bonus fra en leverandør. Klageren vidste ikke, hvorfor beløbet var gået over mellemregningen.

De fremlagte oplysninger er således forbundet med en sådan usikkerhed, at det ikke er sandsynligt, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget tidligere. Dermed er der ikke grundlag for genoptagelse.

De på retsmødet fremlagte bilag, herunder fakturaer og kontoudtog, som blandt andet viser, at der er posteret 700.000 kr. på mellemregningskontoen kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der ikke er fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.