Kendelse af 13-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2017

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået på baggrund af, at SKAT ved Landsskatterettens afgørelse af 22. april 2015 blev pålagt at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009. SKAT traf den 28. juli 2015 afgørelse vedrørende klagerens mulighed for at foretage fradrag for befordring i det af klageren selvangivne omfang. SKATs afgørelse blev den 17. september 2015 påklaget til Skatteankestyrelsen, som er nærværende klagesag.

Klageren udrejste den 1. april 2007 til Sverige. Klageren havde efter det oplyste adresse på [adresse1], [Sverige] i 2008 og 2009.

Klageren var i perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2008 ansat hos [virksomhed1] A/S beliggende på adressen [adresse2], [by1]. Arbejdsgiveren har indberettet 1920 arbejdstimer svarende til ca. 256 arbejdsdage ved en daglig arbejdstid på 7,5 timer. Det lægges til grund, at der er ca. 61 kilometer mellem [adresse1] og [adresse2].

I samme periode var klageren ansat hos [virksomhed2] beliggende på adressen [adresse3], [by2] indberettet med 195 arbejdstimer. Arbejdsgiveren har oplyst, at klageren har haft 24 arbejdsdage i perioden. Det fremgår af kontroloplysninger indberettet fra arbejdsgiveren for 2008 (R75), at der er udbetalt 1.255 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse. Det lægges til grund, at der er ca. 44 kilometer mellem [adresse1] og [adresse3].

I perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 var klageren ansat hos [virksomhed3] beliggende på adressen [adresse4], [by3]. Arbejdsgiveren har indberettet i alt 1900 arbejdstimer svarende til ca. 253 arbejdsdage ved en daglig arbejdstid på 7,5 timer. Det lægges til grund, at der er ca. 50 kilometer mellem [adresse1] og [adresse4].

Efter det oplyste havde klagerens mor bopæl på adressens [adresse5], [by4].

I indkomstårene 2008 og 2009 havde klageren en samlet lønindkomst på henholdsvis 406.035 kr. og 294.507 kr..

For så vidt angår indkomståret 2008 har klageren selvangivet et befordringsfradrag på 107.642 kr. svarende til 324 arbejdsdage, mens der for så vidt angår indkomståret 2009 er selvangivet et befordringsfradrag på 77.649 kr. svarende til 280 arbejdsdage.

Klageren har specificeret sin befordring for 2008 og 2009 således:

”2008

Kørsel fra [adresse1] til [adresse2]:116km t/r

Arbejdsdage: 324dg, heraf de 104dg overarbejde i week-ender.Og på ekstra arbejdsdage (ikke afholdt alt optjent ferie)

Ekstrakørsel i week-ender, [adresse2] – [adresse5]: 53,2km t/r i alt i 104 dg

[adresse5] – [adresse2]: 53,2km t/r i alt i 50dg

Ekstrakørsel på hverdage,(3-kantskørsel) [adresse2] – [adresse3]:15,1km i 24 dg.

Kørsel [adresse6] – [adresse1]:44km i 24dage

Ekstrakørsel ved afhentning samt aflevering af varer hos kunder på ud og hjemtur i alt 768km for hele året.

Bro: ja, se vedlagte kopi af Broaftalte.

2009

Kørsel fra [adresse1] til [adresse4]:100km t/r

Arbejdsdage: 280dg,

Ekstra km for hele 2009 ved tilkaldevagter på fridage i alt 3200km

Ekstradage i sygeperiode, bl.a. arb.giversamtale samt indlev. af lægeerkl. 6 dage 100km t/r

[adresse1] til [adresse7] (læge), dog arbejdsrelateret sygdom 10dage 130 km t/r

Bro: ja, se vedlagte kopi af Broaftale.”

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse og alene godkendt et befordringsfradrag på henholdsvis 27.535 kr. og 29.050 kr. for de påklagede indkomstår svarende til henholdsvis 266 og 213 arbejdsdage. SKAT har endvidere godkendt et brofradrag på henholdsvis 10.000 kr. (2008) og 17.350 kr. (2009). Det samlede befordringsfradrag er således ansat til henholdsvis 37.535 kr. og 46.400 kr. for indkomstårene.

Klageren har fremlagt erklæring af 14. oktober 2010 afgivet af direktør v. [virksomhed1] [person1], hvoraf det fremgår:

”Det skal hermed bekræftes at [person2] har været ansat hos [virksomhed1] A/S i perioden 1.12.2006 til 31.12.2008.

Arbejdet har bestået i alt forefaldende arbejde i forbindelse med overfladebehandling af stålemner.

I forbindelse med overarbejde i 2008 har [person2] i perioder været på overarbejde både på hverdage og i weekender. Overarbejdets karakter har været optagning og nedsætning af emner i procesbade. Pga. procestider på 4-5 eller 10-12 timer, har det været nødvendigt med flere gange fremmøde samme dag.”

Der er fremlagt erklæring af 27. september 2010 afgivet af butikschef v. [virksomhed2] [person3]:

”Jeg bekræfter at [person2] har været ansat i [virksomhed2] på [adresse3]. Han har haft 24 dages arbejde og under hans ansættelses tid har han været kaldt ud til andre afdelinger for at hjælpe. Han har fået 1255 kr.i befordringsgodtgørelse grundet dette.”

Der er endvidere fremlagt udateret erklæring afgivet af butikschefs træner v. [virksomhed3] [person4], hvoraf det fremgår:

”Jeg skal hermed godkende at [person2] [...] Har haft ca. 65 dage med ekstra arbejde nogle planlagte og andre hvor han er blevet indkaldt på arbejde.”

Der foreligger en erklæring af 31. december 2011 afgivet af [person5], som efter det oplyste er en tidligere kollega. Det fremgår af erklæringen:

”Det bekræftes hermed, at jeg i perioden 2007-01-12 til 2009-01-04 afhentede [person2] på [...] Station, hvorefter vi fulgtes til [virksomhed1], [adresse2], [by1].

[...]”

Klageren har oplyst, at han i begge indkomstår både har benyttet tog, bil og har kørt med kollegaer. Klageren har fremlagt dokumentation for, at han erhvervede bil den 18. april 2008. Endvidere har han oplyst, at han har benyttet tog mellem Sverige og Danmark i de perioder, hvor han ikke selv havde bil til rådighed.

Til brug for befordring med tog mellem Sverige og Danmark har klageren oplyst, at han været i besiddelse af et såkaldt Jojo-kort, som svarer til en slags stamkort til et togkort. Til Jojo-kortet køber man en tilhørende billet/”laddningskvitto” for en nærmere angiven periode. Jojo-kortet skal kunne fremvises sammen med billetten. Det er af klageren oplyst, at Jojo-kortet ikke er et personligt kort, men at det kan bruges af andre.

Klageren har ikke fremlagt kopi af Jojo-kort og har oplyst ikke længere at være i besiddelse af det. Klageren har forklaret, at han betalte kontant for billetterne med drikkepenge, som hans kæreste tjente i forbindelse med sit arbejde som tjener.

Der er fremlagt kopi af billetter/laddningskvitto for følgende perioder:

Billetterne vedrører kortnummer [...], og det fremgår endvidere af billetterne, at de var gyldige i området [Sverige] – [by2]/[by3] (F + L). Klageren har forklaret, at dette betød, at billetten var gyldig i zone 1, 3 og 4 i [by3]området, og at han derfor måtte betale ekstra eller befordre sig på anden vis, når han skulle til zone 2 og 33.

Der er fremlagt kontoudskrifter for 2008 og 2009. Af kontoudskrifterne for 2008 fremgår blandt andet, at der er handlet i Kort og Godt (i Danmark) den 14. januar og 12. februar 2008, hvilket ifølge SKAT beløbsmæssigt svarer til et pendlerkort mellem [adresse5] (morens bopæl) og arbejdspladsen på [adresse2]. Det fremgår ikke af kontoudskrifterne, at der i øvrigt er afholdt udgifter til Jojo-kort/togbilletter.

Der er fremlagt dokumentation for indgåelse af aftale vedrørende passage af Øresundsbroen. Det fremgår af aftalen, at den vedrører aftalenummer [...1], klagerens navn og adresse fremgår, ligesom det fremgår, at aftalen vedrører nummerplade [reg.nr.1]. Klagerens repræsentant har hertil oplyst, at den angivne bil i broaftalen formentligt er klagerens mors bil.

Endvidere er der fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter til 206 passager over Øresund i 2008 og for 378 passager over Øresund i 2009 ved fremlæggelse af brobizzudskrifter.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt det af klageren selvangivne befordringsfradrag. SKAT har i stedet godkendt et befordringsfradrag for de påklagede indkomstår på henholdsvis 37.535 kr. og 46.400 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”SKAT har godkendt kørselsfradrag med 61 km fra [adresse1], [Sverige] til [adresse2], [by1] i 2008 og med 50 km fra [adresse1] til [adresse8], [by3] i 2009.

Derudover har SKAT godkendt kørselsfradrag til og fra [adresse5] på de dage, hvor det er sandsynligt, at du har opholdt dig i Danmark og hvor du har oplyst, at du har været på arbejde.

Kørselsfradraget er beregnet med 27 km fra [adresse5] til henholdsvis [adresse2] og 37 km til [adresse4].

SKAT godkender ikke indsendte togbilletter som dokumentation for, at du har rejst hjem til Sverige hver dag.

Ydermere er der ikke fremlagt dokumentation for, at billetterne er udstedt til dig og du har ikke sandsynliggjort, at du har afhold udgifterne til billetterne.

1) De indsendte togbilletter dækker ikke de zoner, som det kræver for dig at komme fra [adresse1] til [adresse2]. Ifølge [...] dækker billetterne kun zone 1,3 og 4. Men for at komme fra [adresse1] til [adresse2], [by1] kræver det adgang til zonerne 1,2,3,4,og 33.

2) Ifølge dine indsendte bankudskrifter for 2008 fremgår der køb i [virksomhed4] i Sverige og [virksomhed5] i Danmark, men de stemmer ikke overens med de indsendte billetter, hverken af dato eller beløb.

3) Perioder hvor du påstår, at du har taget toget frem og tilbage, foreligger der samtidig dokumentation for, at du har taget bilen.

4) SKAT har modtaget en erklæring fra [person5] på, at han har hentet dig på [...] station fra den 12.01.2007 til 04.01.2009. (På mødet med skatteankenævnet ændret til [...] Station) Denne erklæring dokumenterer ikke, at du har foretaget transport fra din bopæl i Sverige til [...] station, ligesom det ikke fremgår hvor mange dage der er tale om.

Derimod ses det, at du den 14. jan. har handlet i [virksomhed5] i Danmark for 1.064 kr. og igen den 12. feb. for 1.076 kr.

Beløbsmæssigt stemmer det med et pendlerkort mellem [adresse5] til [by1], [adresse2]. Og i samme periode har du kun haft rejser mellem Danmark og Sverige over weekenderne, jf. brobizz-oversigten. Hvorfor det styrker SKATs påstand om, at du ikke har taget toget til Sverige hver dag i det omfang du oplyser. Men at du har overnattet hos din mor og rejse hjem engang i mellem.

Bankudskrifterne for 2008 bekræfter SKATs opstand om, at du ikke er i Sverige i det omfang du oplyser. Af bankudskrifterne ses, at hævninger i henholdsvis Danmark og Sverige passer overens med de perioder, hvor du efter brobizz-oversigten ikke har krydset Øresund dagligt.

Bankudskrifterne for 2009 kan ikke godkendes som dokumentation, eftersom at der ikke fremgår noget navn eller cpr. nummer.

Ydermere skal jeg gøre opmærksom på, at datoerne for bropassagerne ifølge bankudskriften for 2009, ikke stemmer overens med brobizz-oversigten. Det er med til at styrke mistanken om, at bankudskrifterne ikke er dine.”

[...]

”Begrundelse for vores afgørelse og henvisning til love:

I ligningslovens § 9 C, stk. 9 står der ordret:

”Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen”

På den baggrund har jeg bedt om dokumentation for, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang.

På grund af arbejdskarakter og med muligheden for at overnatte hos din mor, stilles der skærpede krav til sandsynliggørelse af befordringens omfang.

”... I SKM2004.162. HR ... fastslået højesteret også, at det er den skattepligtige, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der har fundet befordring sted i det påståede omfang. Dette kan ikke ske blot ved at fremlægge lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiveren. I den konkrete sag fandt Højesteret derfor ikke bevisbyrden for løftet. Se også TfS 2000, 563 VLD, hvor skattemyndighederne ikke havde godkendt befordringsfradraget, da det ikke fandtes sandsynliggjort, at daglig kørsel fandt sted mellem hjemmet og arbejdspladsen ...

... Se også SKM2001.431.VLR, hvor Landsretten fandt, at der må stilles skærpede krav til sandsynliggørelse af befordingsomfang, når afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er usædvanlig lang, og skatteyderen har haft andre overnatningsmuligheder ...

Jf. ligningsvejledning 2008-4 – del A – Almindelig del”

SKAT har i udtalelse af 12. oktober 2015 anført:

”Det er fortsat SKATs opfattelse, at klager alene er berettiget til det befordringsfradrag, der fremgår af SKATs afgørelse af 28. juli 2015.

Der er i klagen henvist til supplerende indlæg af 19. marts 2015 med bemærkninger til mødereferat fra landsskatteretten.

SKAT bemærker, at vi ikke har kundskab til de oplysninger der referer sig til kontomødet med medarbejderen i Skatteankestyrelsen.”

Af SKATs udtalelse af 25. maj 2012, afgivet i forbindelse med genoptagelsessagen, anføres følgende vedrørende det materielle forhold:

”Såfremt skatteankenævnet skulle nå frem til et andet resultat end SKAT, skal jeg knytte nedenstående kommentar til advokatfuldmægtig [person6]s sagsfremstilling vedrørende de materielle forhold.

Klager har ikke over for Skat dokumenteret eller overvejende sandsynliggjort, at han har befordret sig mellem hjem og arbejde i det omfang han påstår.

For 2008 anmoder klager om fradrag for befordring med 324 dage fra adressen i Sverige til arbejde i Danmark og for 2009 anmodes der om fradrag for befordring med 280 dage.

Klager har indsendt dokumentation for passager over sundet i form af en brobizz-oversigt fra Øresundsbroen. Jf. oversigten er der dokumentation for 198 enkel turer i 2008 og for 348 enkel turer i 2009.

Oversigten viser også at, der er mange turer hvor udrejse og hjemrejse ikke er samme dag.

Klager indsendt efterfølgende tog-kvitteringer for 6 mdr. i 2008 og for 2 mdr. i 2009 som dokumentation for øvrige overfart over sundet. Indsendte togbilletter er underkendt af Skat fordi:

Det skal oplyses at denne form for togkort er upersonligt og kan derfor ikke henføres til nogen bestemt person, heller ikke ved hjælp af stamkortet.

I 2009 anmoder klager om fradrag for kørsel til læge og sygesamtaler med arbejdsgiver og kommunen i relation til klagers arbejdsrelateret sygdom. Afvist da der ikke er tale om kørsel til en arbejdsplads, jf. Ligningsloven § 9 C,

Nye argumenter/oplysninger i advokatfuldmægtig [person6] sagsfremstilling til Skatteankenævnet.

Forhold som ikke er behandlet forud for den påklagede afgørelse i form af årsopgørelserne af 9. juni 2011.

Klager oplyser, at han kan dokumentere sin tilstedeværelse i såvel Sverige som i Danmark i form af medsendte bankudskrifter fra dansk og svensk bank.

Jeg har ikke betvivlet klagers tilstedeværelse hverken i Sverige eller i Danmark. Men klager har ikke dokumenteret eller overvejende sandsynliggjort sin kørsel mellem hjem og arbejde i det omfang klager påstår.

Efter en gennemgang af disse bankudskrifter kan jeg konstatere, at de blot bekræfter SKATs påstand om antal dage med ophold i Danmark såvel som i Sverige.

Sammenholder man bankudskrifterne med brobizz-oversigten bekræftes det, at klager har opholdt sig i henholdsvis Sverige/Danmark præcis de dage hvor klager har dokumenteret sin transport til henholdsvis Sverige/Danmark i form af brobizz-oversigten og ikke i forhold til de dage klager påstår han har kørt med tog. F.eks. dage hvor klager påstår han har taget toget hjemme til Sverige, og har jf. brobizz-oversigten efterladt sin bil i Danmark, ses der ingen hævninger foretaget i Sverige men derimod foretaget i Danmark og om vendt.

Disse Kontoudskrifterne understøtter også SKATs påstand om, at klager ikke selv har betalt for fremsendte togbilletter. Det ses ikke, at klager jf. hans bankudskrifter har betalt togbilletterne med kreditkort eller har hævet tilsvarende beløb til kontant betaling.

Advokat [person6] skriver på side 11 i sagsfremstillingen, at der ikke kan stilles krav om at klager skulle have ført kørebog.

Jeg skal understrege, at jeg på intet tidspunkt har stillet krav om at klager skulle have ført kørebog.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes et befordringsfradrag på 89.856 kr. og 77.649 kr. for indkomstårene 2008 og 2009.

Der er til støtte for påstanden blandt andet anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at betingelserne for, at [person2] kan foretage fradrag for befordring i det ønskede omfang, er opfyldt.

[person2] har dokumenteret og sandsynliggjort, at han har befordret sig fra sin sædvanlige bopæl til sin arbejdsplads i det omfang, for hvilket der ønskes befordringsfradrag.

For en nærmere redegørelse for anbringenderne henvises til klage af den 18. april 2013 til Landsskatteretten, side 12-16.”

Af klage dateret den 18. april 2013 fremgår blandt andet:

” SAGSFREMSTILLING :

[person2] har boet i Sverige siden 24. marts 2007. Kort tid efter han flyttede til Sverige, flyttede han sammen med sin kæreste. [person2] og hans kæreste har tre hunde.

[person2] har arbejdet i Danmark i alle de år, hvor han har været bosiddende i Sverige.

I perioden 1. december 2006 - 31. december 2008 var [person2] ansat hos [virksomhed1] A/S, jf. bilag 2. Arbejdet bestod i alt forefaldende arbejde i forbindelse med overfladebehandling af stålemner. [person2] havde i denne forbindelse overarbejde på hverdage og i weekender. Overarbejdet bestod i optagning og nedsænkning af emner i procesbade, og som følge af procestider på 4-5 timer eller 10-12 timer var det nødvendigt med fremmøde flere gange på samme dag.

Det fremgår af R75-kontrolbilag for 2008, at [person2] i indkomståret 2008 havde en bidragspligtig A-indkomst på kr. 380.842 fra [virksomhed1] A/S, jf. bilag 3.

Under sin ansættelse hos [virksomhed1] A/S kørte [person2] med sin tidligere kollega, [person5], fra [...] Station til [virksomhed1] A/S, [adresse2] 11-15, [by1]. Dette har [person5] bekræftet, jf. bilag 4. [person5] arbejdede på daværende tidspunkt hos [virksomhed6] i [by5].

I 2008 var [person2] ansat hos [virksomhed2], [by2], hvor han i perioden februar - maj havde 24 arbejdsdage, jf. bilag 5. Under sin ansættelse blev [person2] flere gange kaldt ud til andre forretninger for at hjælpe til. Som følge heraf fik [person2] udbetalt befordringsgodtgørelse på i alt kr. 1.255 i indkomståret 2008.

Det fremgår af R75-kontrolbilag for 2008, at [person2] i indkomståret 2008 havde en bidragspligtig A-indkomst på kr. 25.193 fra [virksomhed2], jf. bilag 3.

I perioden 5. januar 2009 - 29. februar 2010 var [person2] ansat hos [virksomhed3] A/S. Butikschefs Træner i [virksomhed3] A/S, [person4], har bekræftet, at [person2] har haft ca. 65 dage med ekstraarbejde, jf. bilag 6. [person4] boede ligeledes i Sverige, hvorfor [person2] enkelte gange kørte med ham til og/eller fra arbejdet i Danmark.

Det fremgår af R75-kontrolbilag for 2009, at [person2] havde en bidragspligtig A­ indkomst på kr. 294.507 fra [virksomhed3] i indkomståret 2009, jf. bilag 7.

Ifølge R75-kontrolbilag for 2008 havde [person2] en samlet lønindkomst på kr.

406.035 i indkomståret 2008, jf. bilag 3.

Ifølge R75-kontrolbilag for 2009 havde [person2] en samlet lønindkomst på kr.

294.507 i indkomståret 2009, jf. bilag 7.

[person2] har udarbejdet to regneark, hvoraf det fremgår, hvilke dage han har foretaget transport fra sin bopæl i Sverige til arbejdspladserne i Danmark. Regnearkene fremlægges som sagens bilag 8 og 9.

[person2] har i de omhandlede indkomstår benyttet både tog og egen bil, ligesom han har kørt med kollegaer.

[person2] kørte med tog mellem Sverige og Danmark i de perioder, hvor han ikke havde bil. Til brug for befordring med tog, havde [person2] et svensk togkort. Det svenske togkort bestod af et stamkort. Hertil købte man så en billet gældende for en nærmere angiven periode. Som sagens bilag 10 fremlægges kopi af ”laddningskvitto” for perioderne 1. april - 30. april 2008, 3. maj -1. juni 2008, 1. august - 30. december 2008, 2. januar - 31. januar 2009 og 2. februar - 3. marts 2009. Disse kvitteringer vedrører [person2]s togkort nr. [...]. Togbilletterne blev berigtiget kontant, herunder bl.a. med drikkepenge, som [person2] kæreste havde tjent gennem hendes job som tjener. [person2] købte ikke togkort for juli måned 2008, da han holdt ferie og benyttede sin bil på de resterende arbejdsdage.

Befordringen i bil er naturligt nok sket via Øresundsbroen. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens bilag 11 en aftalenummer [...1] med Øresundsbron attesteret af Øresundsbro Konsortiet.

Som sagens bilag 12 fremlægges kopi af kontoudskrifter fra Øresundsbroen vedrørende aftale [...1].

Som sagens bilag 13 fremlægges kopi af kontoudskrifter vedrørende [person2]s konto i [finans1].

Som dokumentation for, at [person2] har opholdt sig i Sverige i det anførte omfang, fremlægges kopi af kontoudskrifter vedrørende [person2]s konto i [finans2] Sverige, jf. bilag 14, hvoraf det fremgår, at [person2] har foretaget hævninger og betalinger i Sverige.

[...]

ANBRINGENDER:

[...]

Ej grundlag for at nægte fradrag for befordring

Af den dagældende ligningslovs § 9 C, stk. 1 - stk. 3, 1. pkt. fremgår følgende:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk.2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter.”

Af dagældende Ligningsvejledning 2012-1, afsnit A.F.3.1 Befordring mellem bopæl og arbejdsplads - privat kørsel fremgår følgende:

”Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads har privat karakter og er derfor som udgangspunkt ikke fradragsberettiget.

Der er dog med hjemmel i LL § 9 C adgang til et standardiseret fradrag. Alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage befordringsfradrag efter reglerne i LL § 9 C, stk. 1-3. For befordring mellem hjem og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder gælder reglerne i LL § 9 B, stk. 1, litra a, om erhvervsmæssig befordring, jf. afsnit A.F 3.2.

Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, se nærmere herom under afsnit A. F.3.1.3. Det er således uden betydning, hvorledes befordringen sker (egen bil, offentlig transportmiddel, cykel etc.) samt hvilken faktisk strækning der tilbagelægges. Hvis den skattepligtige under hensyntagen til de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende fradrages befordring for denne del af strækningen dog med den faktisk dokumenterede udgift hertil, se nærmere i afsnit A.F.3.1.3.6.

Hvis der tages fradrag efter LL § 9 C, stk. 1-3, og der samtidig modtages fri befordring, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring, jf., LL § 9 C, stk. 7, se afsnit C.A.5.14.4.”

Af dagældende Ligningsvejledning 2012-1, afsnit A.F. 3.1.1 Normalfradraget, LL § 9 C, stk. 1-3 fremgår følgende:

”Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst, og er ikke begrænset af 5.500 kr.s­ grænsen, jf. LL § 9, stk. 1. Alene den del af den daglige befordring, der overstiger 24 km, berettiger til fradrag.

Når den samlede daglige befordring er fastslået på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, fratrækkes 24 km, idet befordring under 24 km daglig ikke kan fradrages, og befordringsfradraget beregnes for yderligere befordrede kilometer. Hvis ud- og hjemrejse ikke foretages samme dag, foretages der kun et bundfradrag i den samlede kørsel - bopæl - arbejdsplads tur/retur. Se herom Skat 1988.10.610 (TJS 1988, 563 LSR).

Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometersats, der fastsættes efter LL § 9 C. Se dog i afsnit A.F.3.1.3.6 om beregning af fradrag når der benyttes færge eller ruteflytransport.

Fra praksis kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 6. oktober 2003, offentliggjort i SKM 2004.2 LSR , hvor Landsskatteretten på baggrund af den fremlagte dokumentation fandt det sandsynliggjort, at der rent faktisk var foretaget befordring mellem [by6] og [by3] i det beskrevne omfang.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren havde dokumenteret tilstedeværelsen på arbejdspladserne i [by3], at der forelå dokumentation for regelmæssige læge- og tandlægebesøg i [by6], at der forelå dokumentation for hævninger i pengeautomater i [by6], og at klageren fortsat havde samme bopæl og arbejdsplads og havde dokumenteret periodekort til offentlige transportmidler for en efterfølgende periode. Endvidere blev der lagt vægt på, at klageren efter det oplyste havde været under uddannelse til merkonom ved en uddannelsesinstitution i [by6] samtidig med arbejdet, og at der var fremlagt eksamensbevis herfra. Der blev også henset til klagerens forklaring om en personlig tilknytning til [by6].

Fra praksis kan der desuden henvises til Landsskatterettens kendelse af 14. juli 2009, Landsskatterettens journal nr. 08-01741, hvor klageren ansås for at have sandsynliggjort, at han havde haft befordring mellem hjemmet og arbejdsstedet i det påståede omfang. Der blev bl.a. lagt vægt på det oplyste om det betydelige omfang af klagerens samlede kørsel i de pågældende år, samt at klageren efter det oplyste ikke havde haft andre overnatningsmuligheder end sin sædvanlige bopæl.”

[...]

”Fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C indrømmes, når blot man kan sandsynliggøre, at man har befordret sig fra sædvanlig bopæl til arbejdsplads. Det er således uden betydning, hvorledes befordringen er sket, jf. Ligningsvejledning 2012-1 afsnit A.F.3.1. Samme betragtninger står anført i Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.4.3.3 Befordringsfradrag og - godtgørelse.

Der kan derfor ikke stilles krav om, at [person2] skulle have ført kørebog.

Det skal lægges til grund, at [person2] i de omhandlede indkomstår var bosiddende i Sverige, og at han arbejdede i Danmark.

Det skal desuden lægges til grund, at [person2] havde en kæreste i Sverige, og at de sammen havde tre hunde. Det bemærkes her særligt, at det i Sverige er bestemt ved lov, at hunde skal luftes minimum hver 6. time, og at en overtrædelse heraf kan være forbundet med bødestraf og/eller fjernelse af hunden.

For så vidt angår [person2]s kørsel er størstedelen kørsel mellem hjemmet i Sverige og arbejdspladserne i Danmark i forbindelse med arbejde. [person2] har selvangivet fradrag med kr. 50.141 ([adresse1] - [adresse2]) vedrørende denne kørsel i indkomståret 2008 og med kr. 49.392 i indkomståret 2009 ([adresse1] - [adresse2]). Herudover har [person2] selvangivet fradrag for passager af Øresund med bil med kr. 10.300 i indkomståret 2008 og med kr. 16.800 i indkomståret 2009. [person2] har desuden selvangivet fradrag for passager af Øresund med tog med kr. 4.576 i indkomståret 2008 og med kr. 864 i indkomståret 2009.

Herudover har [person2] selvangivet fradrag for den kørsel han har haft til lægebesøg, sygesamtaler med arbejdsgiver og samtale med kommunen i relation til [person2]s arbejdsrelaterede sygdom. Dette drejer sig om kørsel fra Sverige til Danmark og retur i ti tilfælde i 2009. [person2] har selvangivet fradrag med kr. 2.136 vedrørende disse befordringer i 2009.

Som følge af lange procestider var [person2] nødt til at møde flere gange på samme dag hos [virksomhed1] A/S. I stedet for at køre hjem til Sverige mellem disse processer, kørte [person2] hjem til sin mor på adressen [adresse5], [by4]. [person2] har selvangivet fradrag med kr. 24.510 vedrørende denne kørsel i 2008.

Dette gjorde [person2] både af hensyn til sin egen økonomi, men også af hensyn til den danske statskasse, idet han fandt det meningsløst at køre til Sverige for at køre til Danmark igen efter nogle timers ophold hjemme. [person2] har således sparet sig selv og den danske stat for penge ved at opholde sig hos sin mor mellem disse processer. Denne besparelse kan opgøres til mere end kr. 15.000 i indkomståret 2008.

På de dage, hvor [person2] har været på arbejde på to forskellige arbejdspladser, har han selvangivet fradrag for denne trekantskørsel. [person2] har lært hjemmefra, at han skal spare op i stedet for at låne. Derfor har [person2] i perioder haft to jobs, hvilket naturligvis har resulteret i, at han har arbejdet hos forskellige arbejdsgivere på samme dag og som følge heraf haft denne trekantskørsel. Dette drejer sig om 24 dage, hvor [person2] udover kørsel til [adresse2] også kørte til [adresse6] i [by2]. [person2] har foretaget fradrag med kr. 326 vedrørende denne kørsel i indkomståret 2008.

I indkomståret 2009 har [person2] desuden selvangivet fradrag vedrørende kørsel som tilkaldevagt på fridag med kr. 8.457.

Når der henses til den foreliggende praksis, hvor det konkret er dokumenteret, at en skatteyder har været til stede på arbejdspladsen, jf. eksempelvis SKM 2004.2 LSR , skal der i nærværende sag, hvor [person2]s tilstedeværelse på arbejdspladserne ligeledes er dokumenteret, tillige anerkendes fradragsret.

Det fremgår heller ikke af SKATs afgørelse, at SKAT har betvivlet, at [person2] udførte arbejdet på de angivne adresser i det angivne omfang. SKAT har således alene forholdt sig til de fremlagte togbilletter.

Det må herefter lægges til grund som dokumenteret, at [person2] har været til stede på arbejdspladserne i det angivne omfang.

Det må således også lægges til grund, at [person2] har transporteret sig i det anførte omfang og derfor er berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C med kr. 89.856 i indkomståret 2008 og med kr. 77.649 i indkomståret 2009. Forskellen i det selvangivne fradrag for indkomståret 2008 og den nedlagte påstand skyldes en beklagelig regnefejl og misforståelse af reglerne om befordringsfradrag.

Som følge heraf er der ikke grundlag for at fastholde de af SKAT foretagne forhøjelser, hvorfor [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2008 skal nedsættes med kr. 67.606, mens skatteansættelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes med kr. 35.272.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Det er den skatteyder, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, og når klageren har haft andre overnatningsmuligheder, jf. SKM2009.477.VLR og SKM2001.431.VLR.

Klageren har selvangivet et befordringsfradrag beregnet på grundlag af henholdsvis 324 og 280 dage for de påklagede indkomstår. Det er ubestridt, at klageren har haft og har benyttet sig af overnatningsmulighed hos sin mor. Det påhviler på den baggrund klageren at godtgøre, at han er berettiget til at foretage fradrag for befordring i et omfang svarende til det selvangivne.

Retten finder det godtgjort, at klageren har befordret sig mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen for de dage, hvor der foreligger dokumentation for køb af brobizz. Der kan godkendes fradrag for befordring til og fra morens bopæl og arbejdspladsen for de dage, hvor det er sandsynliggjort, at klageren har opholdt sig i Danmark og har oplyst at have overnattet hos sin mor, idet afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl og arbejdsplads er længere end mellem morens bopæl og arbejdspladsen, jf. SKM2015.412.BR. Endvidere godkendes fradrag for de dage, hvor klageren har oplyst at være på arbejde flere gange samme dag pga. procestider samt for de dage, hvor der har været såkaldt trekantskørsel mellem flere arbejdspladser.

Det svarer i det hele til det af SKAT godkendte befordringsfradrag inklusiv fradrag for afholdte udgifter til passage af Øresund.

Togbilletterne findes efter en konkret vurdering ikke at godtgøre, at klageren har befordret sig i et større omfang mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen, end det fremgår af de fremlagte brobizzudskrifter. Der er herved lagt særligt vægt på, at der for flere af perioderne foreligger samtidig dokumentation for, at klageren har befordret sig i bil over Øresundsbroen til Danmark. Endvidere må det tillægges bevismæssig betydning, at det ikke ses at være godtgjort, at det er klageren, som har benyttet og afholdt udgifterne til togbilletterne, der i øvrigt i en række tilfælde ikke dækker alle relevante zoner på strækningen. Der må henses til, at det af klageren er tilkendegivet, at Jojo-kortet ikke er personligt og derfor kan udlånes til andre, samt at der af kontoudskrifterne ikke fremgår køb af togbilletter. Det forhold, at klageren har oplyst at have betalt togbilletterne med drikkepenge, ses ikke at føre til andet resultat, idet der således heller ikke ad denne vej kan ses et betalingsspor.

Det bemærkes, at der ikke kan godkendes fradrag for befordring til læge og sygesamtaler, idet der ikke er tale om kørsel til en indtægtsgivende arbejdsplads i ligningslovens § 9C’s forstand.

Klageren har således ikke godtgjort at være berettiget til et større befordringsfradrag end det af SKAT godkendte. På den baggrund, og efter det i øvrigt anførte, stadfæstes SKATs afgørelse i det hele.