Kendelse af 10-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er medejer af interessentskabet [virksomhed1] v/[person1] & [person2] med CVR-nr. [...1]. Klageren driver virksomheden sammen med sin ægtefælle, og de har hver en ejerandel på 50 %. Virksomheden er registreret med opstart den 1. juli 2001 og har branchekode "014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien".

Virksomheden blev i de påklagede indkomstår 2011-2012 drevet fra en landbrugsejendom på 9,8 ha beliggende [adresse1], [by1]. Klageren har oplyst, at virksomheden i dag er under afvikling, og at landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1] er solgt.Virksomheden har i dag adresse på [adresse2], [by2]. Det fremgår af CVR, at virksomheden fortsat er aktiv.

Virksomheden er drevet sideløbende med klagerens fuldtidsarbejde. Klageren har oplyst, at han arbejdede deltid i virksomheden, hvor han anvendte ca. 10 timer om ugen frem til indkomståret 2013, hvorefter han havde en længere sygdomsperiode. I de efterfølgende indkomstår 2014-2017 har klageren arbejdet deltid i virksomheden, undtagen indkomståret 2016, hvor klageren arbejdede fuldtid. Klagerens ægtefælle har arbejdet fuldtid i virksomheden siden opstart. Klagerens ægtefælle var den eneste ansatte i de påklagede indkomstår. Virksomheden har i de efterfølgende indkomstår 2013-2017 haft to ansatte.

Klageren har oplyst, at virksomheden i indkomstårene 2001 til 2010 udelukkende beskæftigede sig med stutteri og hestepension samt salg af afgrøder, wrap og hø. Den 1. januar 2011 etablerede klageren webshoppen [...dk], som forhandlede hesterelaterede produkter samt tilbød rådgivning indenfor området. [...dk] havde flere agenturer i Skandinavien. [...dk] blev etableret som en fysisk butik i maj 2015 og drevet fra [virksomhed1] på adressen [adresse1], [by1]. I det efterfølgende indkomstår 2016 opkøbte virksomheden [virksomhed2] (fysisk butik) i et generationsskifte. Virksomheden etablerede derudover en [virksomhed2] (webshop). Begge blev afhændet igen i 2017. SKAT har anerkendt denne del af virksomheden som erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren har derudover oplyst, at en del af landbrugsejendommen har været udlejet til beboelse i de påklagede indkomstår 2011 og 2012 samt været udlejet gennem Airbnb i de efterfølgende indkomstår. SKAT har anerkendt denne del af virksomheden som erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren har i de påklagede indkomstår anvendt virksomhedsordningen.

Selvangivne resultater

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden opdelt i driftsgrenene heste, salg og udlejning af bolig i perioden 2001-2014:

Der er ikke foretaget en fordeling af virksomhedens underskud mellem klageren og hans ægtefælle. Virksomhedens resultat er medregnet hos klageren alene.

Regnskaber m.v.

Følgende fremgår af klagerens driftsregnskaber fra indkomstårene 2011-2014:

Klageren har derudover fremsendt driftsregnskab for perioden 1. januar 2015 til 25. juni 2015, hvoraf følgende fremgår:

SKAT har opgjort afskrivningsgrundlaget for bygninger m.v. til 3.937.369 kr.

SKAT har opgjort afskrivningsgrundlaget for staldinventar og driftsmidler til 256.117 kr. pr. 31. december 2012.

Budget

Klageren har udarbejdet budget for virksomheden for indkomstårene 2015-2018, hvoraf følgende fremgår:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud vedrørende stutteri og hestepension på 346.061 kr. for indkomståret 2011 og på 401.994 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har godkendt fradrag for ejendomsskatter i klagerens kapitalindkomst med 3.218 kr. for indkomståret 2011 og 3.398 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har endvidere nægtet, at klageren kan anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og højesteretsdom af 15. april 1994 anser Skat, at din hestevirksomhed ikke er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, og at det ikke er sandsynliggjort, at den efter driftsmæssige afskrivninger vil kunne generere overskud eller et resultat omkring 0 kr.

Der er lagt vægt på, at hestevirksomheden har givet underskud i alle årene. Det beløber sig til samlede skattemæssige underskud på omkring 2,5 mio. kr. de sidste 12 år. Der er ikke med budgetter

eller på anden vis godtgjort, at hestevirksomheden vil kunne give overskud eller et resultat omkring 0 efter driftsmæssige afskrivninger.

Virksomhedens heste, varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 1. januar 2011.

At hestevirksomheden ikke godkendes som en erhvervsmæssig virksomhed betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke længere kan fratrække underskuddene i din skattepligtige indkomst.

Skats bemærkninger til din indsigelse af 25. juni 2015 og Skats endelige afgørelse

Sagen har senest været telefonisk drøftet med dig og sagsbehandler hos Skat den 30. juni 2015.

Skat anerkender, at salgsvirksomheden, der blev påbegyndt i 2011 og har givet underskud i 2011 og 2012 er i en positiv udvikling og ifølge budgetter når en omsætning på 1.225.000 kr. i 2015. Budgetter er specificerede i indtægter og omkostningsmæssigt opgjort samlet for salgsvirksomheden hestepension og udleje af bolig m.v. og viser et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger i 2015.

Det er Skats opfattelse, at salgsvirksomhedens resultat skal opgøres for sig i 2011 og 2012, som det er selvangivet i henhold til regnskab fra revisor, og at hestevirksomhedens resultat og udlejningens resultat skal opgøres for sig. Det forhold, at salgsvirksomheden kræver faglig viden, specielle kompetencer og vedrører rådgivningsansvar, som alt sammen er erhvervet inden for elitesport, netværk og via egen hestevirksomhed, fører ikke til et andet resultat, da salgsvirksomheden angiveligt kan videreføres uden fortsat drift af hestevirksomheden.

Skat fastholder, at hestevirksomheden ikke er en integreret del af salgsvirksomheden, og at den derfor resultatmæssigt skal opgøres for sig, og at det har den konsekvens, at hestevirksomheden, som har givet underskud i en længere årrække og ikke kan videreføres med overskud eller et resultat omkring nul, er en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Underskud ved hestevirksomheden kan således ikke godkendes fratrukket med skattemæssig virkning for 2011 og 2012, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og HRD af 15. april 1994.

2. virksomhedsordningen

(...)

Da SKAT, jf. pkt. 1 ovenfor, anser den del af din virksomhed der vedrører heste for ophørt i

erhvervsmæssig henseende fra 1/1 2011, anses de aktiver, der vedrører denne virksomhed for

hævet pr. 1/1 2011 jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, og heste-virksomhedens resultater

før afskrivninger for indkomstårene 2011 og 2012 anses for hævet med virkning pr. 31/12 2011

og 31/12 2012.

De aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal overføres til den skattepligtige til

brug i "ikke erhvervsmæssig virksomhed" jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, og overførslen

skal ske i hæverækkefølgen jf. Virksomhedsskattelovens § 5.

Når et aktiv bliver overført fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, skal det ske til handelsværdien.

Der gælder særlige regler for værdiansættelse af fast ejendom, idet fast ejendom skal overføres

til den værdi hvormed den er indgået ved opgørelse af indskudskontoen, med tillæg af forbedringsudgifter afholdt i virksomhedsordningen.

Har den selvstændige købt ejendommen for virksomhedens midler, mens virksomhedsordningen

har været anvendt, skal overførsel af ejendommen til privatøkonomien ske til købsprisen med

tillæg af udgifter til ombygninger eller forbedringer.

Den selvstændige kan dog bruge handelsværdien på tidspunktet for overførsel af ejendommen til

privatøkonomien, hvis den er lavere end værdien efter VSL § 3, stk. 4.

Reglerne er beskrevet i Juridisk Vejledning afsnit C.C.5.2.7.1.

Du har anvendt virksomhedsordningen siden 2001.

Da din hestevirksomhed, ifølge punkt 1.4, ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, kan den, jf. virksomhedsskattelovens § 1 ikke indgå i virksomhedsordningen.

Det er jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 1 en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Din hestevirksomhed, din salgsvirksomhed og din udlejningsvirksomhed indgår i et fælles regnskab for indkomstårene 2011 og 2012. Da det kun er salgsvirksomheden, som er startet i 2011, og udlejningsvirksomheden, der anses for erhvervsmæssigt drevet, mangler der reelt en opdeling mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. Derfor opfylder du ikke betingelserne for at blive beskattet efter virksomhedsordningen.

Beskatningen efter virksomhedsordningen for 2011 og 2012 slettes og selvangivet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11 bortfalder for 2011 og 2012 med henholdsvis 1.922 kr. og 107 kr.

Såfremt der udarbejdes og indsendes et særskilt regnskab med specifikationer til virksomhedsordningen, der alene omfatter salgs- og udlejningsvirksomheden, vil du kunne opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen for den del som vedrører disse driftsgrene.

Et eventuelt særskilt regnskab for 2011 med specifikationer til virksomhedsordningen, der alene omfatter udlejningsvirksomheden og salgsvirksomheden bør tage udgangspunkt i den selvangivne formue i virksomhedsordningen ultimo 2010, således at kapitalforklaringen for 2011 tager udgangspunkt i egenkapitalen ultimo 2010. Eventuelle aktiver, der udtages af virksomhedsordningen i 2011, skal værdiansættes og hæves i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Hvis der udtages gældsposter af virksomhedsordningen i 2011, skal de værdiansættes til kursværdien og indskydes på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 3, stk. 1, og § 4a, stk. 1, modsætningsvist.

Såfremt du ønsker at opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen, skal du indsende nye regnskaber med specifikationer til virksomhedsordningen samt udskrifter af såvel hævekontoen som mellemregningskontoen.

Vi skal endvidere henlede din opmærksomhed på, at du jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2 har mulighed for at vælge beskatning efter kapitalafkastordningen for indkomståret 2012. Du vil ligeledes kunne vælge beskatning efter kapitalafkastordningen for indkomståret 2011, men dette sker efter omgørelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 30.

(...)"

Skattestyrelsen er den 23. oktober 2020 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"(...)

Klager driver virksomheden I/S [virksomhed1] & Hestepension, som blev registreret 1/7 2001, herudover etablerede klager den 1/1 2011 en webshop der forhandler hesterelaterede produkter.

Interessentskabet ejes af klager og ægtefællen med 50 % til hver.

Desuden har en del af landbrugsejendommen været udlejet til beboelse i de påklagede indkomstår 2011 - 2012.

Ejendommen [adresse1], har klager anskaffet 1/7 2001 og solgt 1/1 2020.

Ejendommen er et bebygget landbrug på 8,6 ha, og if. klager indrettet med 12 hestebokse, ridehus, baner og 12 folde.

Klagen indeholder følgende problemstillinger:

1 eller flere virksomheder.

Ved vurdering af en konkret aktivitet skal behandles som én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved én virksomhed.

Klager driver her et ridecenter samt udlejer en del af landbrugsvirksomheden til beboelse, samt driver en webshop m.m. med salg af hesteprodukter m.m., og det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse at der er tale om flere virksomheder både i almindelig sprogbrug og i skattemæssig forstand.

Denne opdeling har den skattemæssige konsekvens, at:

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af indkomstårene 2011 - 2012, fremsendt en fordeling af indtægter / udgifter på de 3 virksomheder.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at denne fordeling imellem virksomhederne kan godkendes.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at aktiviteten med udlejning til beboelse og Webshop m.m., kan anses som værende erhvervsmæssig drevet for de påklagede indkomstår.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at Ridecenter / hestepension ikke skattemæssigt kan anses som værende erhvervsmæssigt drevet, dette til trods for klagers indsats og faglige viden på området.

Skattestyrelsen er enig i, at der ikke synes at være udsigt til at virksomheden kan opnå et rimeligt driftsresultat på 0,- kr. eller derover, jf. praksis om deltidslandbrug, som også omfatter stutterier, rideskoler m.m.

Virksomhedsskatteordningen.

Da ridecenter / hestepension ikke anses at være drevet erhvervsmæssigt, kan virksomhedsskatteordningen ikke anvendes for den del af virksomheden, medens udlejningsdelen kan indgå, hvis de nødvendige krav til regnskabsførelsen, regnskabsopstilling samt en klar adskillelse mellem privat- og erhvervsøkonomien, kan etableres.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at dette forhold bør hjemvises til fornyet vurdering om klager kan etablere den nødvendige opdeling af regnskabet.

(...)"

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 346.061 kr. for indkomståret 2011 og på 401.994 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

"(...)

Vi har igennem en årrække drevet [virksomhed1] med det formål at drive dette med et profitabelt resultat. Vi har vedlagt den korrespondance som vi har haft med skat i perioden fra dec. 2014 og frem til juli. 2015.

Vi har følgende indsigelser mod det frembragte.

Side 7/14

Retspraksis, Ref. højesteretsdom af 15 april, Det fremgår af dommen at:

Citat start: men der blev lagt til grund, at driften selv efter en længere årrække skal kunne blive

overskudsgivende, eller et resultat omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivning.

Citat slut.

Jeg vil anføre at [virksomhed1] i 2015 vil indtjene et overskud, der rigeligt dækker afskrivninger, iht. den særlige ligningspraksis for fritidslandbrug. Vi har foreslået at dette dokumenteres vha. en halvårsrapport for 01.01.2015-30.06.2015. Yderligere er aktivitets stigning (omsætning) dokumenteret i årene fra 2012 -2015. I det vedlagte materiale.

Yderligere er henvisningerne til den efterfølgende sag.: Landsskatteretsafgørelse af 9. september 1997, ikke relevante, da virksomheden blev drevet af en person der havde en anden faglig uddannelse, (fysioterapeut), Yderligere blev driften omlagt, uden at opnå overskud, samt blev afviklet i 2006. Der var ikke nogen fuldtidsbeskæftigede i driften, og driften blev ikke profitabel selv efter en længere årrække.

Citatstart:

Af de grunde, som byretten havde anført (se SKM2009.367.BR nedenfor), fastslog landsretten at

appellanten allerede under hensyn til forbeholdet i skatteforvaltningens agterskrivelse vedrørende

skatte året 1997 ikke havde berettiget forventning om, at udgifterne ved driften af hesteholdet ville

blive godkendt som erhvervsmæssige.

Endvidere fandt landsretten ikke at der var grundlag for at antage, at driften hverken som den var i

1999, eller sådan som driften faktisk blev grebet an efter omlægningen, ville kunne blive

overskudsgivende selv efter en længere årrække.

Citat slut.

Jeg vil anføre at [virksomhed1] har været under omlægning fra 01.01.2011 og frem til 2014.

Omlægningen vil indtjene et overskud, der rigeligt dækker afskrivninger, iht. den særlige

ligningspraksis for fritidslandbrug. Vi har foreslået at dette dokumenteres vha., af en halvårsrapport

for 01.01.2015-30.06.2015. Yderligere er aktivitets stigning (omsætning) dokumenteret i årene fra

2012-2015.

Yderligere vil jeg anføre min besvarelse på punkterne anført i skats svar af 01.07.2015. side 9/14

Hvor skat begrunder sin afgørelse ved at fremføre en vurdering af følgende forhold. (angivet i kursiv)

Virksomheden har udviklet sig som en rentabel virksomhed. over perioden 2011-2015.

[virksomhed1], har indhentet rådgivning og fået udarbejdet budgetter for [virksomhed1],

Hos [virksomhed4] landbrugs rådgivning inden etablering af [virksomhed1].

[virksomhed4] er rådgivningscenter for landbruget i hele regionen.

Omsætningen er støt stigende i hele perioden, fra -95 Dkk i 2011 til 1.417 Dkk i 2015.

Arbejdstiden i virksomheden andrager mellem 1,2 og 1,5 heltidsstilling.

Forudsætningerne for at drive rådgivning af ryttere og heste samt at træne og afsætte heste og sælge tilskudsprodukter- og foder til heste er i høj grad en kompetence baseret erhverv, og bygger på kompetence opbygget over 20 år. Yderligere er virksomheden ejet som et interessentskab af [person1] og [person2] der i samarbejde har opbygget [virksomhed1] over 15 år.

[virksomhed1], er en landbrugsejendom på 9,8 Hektar, md 12 hestebokse, ridehus, baner, og 12 stk. folde. Udlagt som professionel hesteejendom. Der er landbrugspligt på ejendommen. Ejendommen har været drevet som landbrug i mere end 100 år. Gårdens faciliteter anvendes af kunder og opstaldede heste, samt salgsheste, der udover anvendes lokalerne til kontorer og showroom, samt lager. Ejendommen er i dag af en anseelig størrelse.

Der er flere ejendomme i området der drives på denne måde, endda må [virksomhed1]s økonomiske udvikling de seneste år anses som værende ekstraordinær positiv sammenlignet med andre i samme branche.

Virksomheden kan afsættes til tredje mand, som den forefindes i nuværende forfatning. Da den udover det opnåede resultat, indeholder et endnu større potentiale. Dette vil kunne bekræftes af en erhvervsmægler.

Nej. Dette er en fuldtidsstilling for [person1]."

Klageren er i forbindelse med behandling hos SKAT fremkommet med følgende bemærkninger den 25. juni 2015:

"(...)

Udviklingen i [virksomhed1]

Det er lykkedes at bringe [virksomhed1] til at frembringe et overskud, og gennemføre en fokusering af virksomheden der fremadrettet danner grundlag to en positiv udvikling. Det er vores forventning at der med de nuværende aktiviteter er grundlag for at opbygge en virksomhed der omsætter i niveau 3.000.000,00 DK. pr. år og som vil frembringe et overskud også fremadrettet.

Som fremlagt ved vores telefon samtaler så kan vi dokumentere dette og har i samarbejde med vores revisor udarbejdet følgende argumentation og dokumentation.

Sammenhængskraft og synergi

Opbygningen af [...dk], bygger på de kompetencer, og netværk der over tid er bygget op i [virksomhed1] stutteri og hestepension. En forudsætning for at kunne sælge og rådgive om hesterelaterede produkter er, at man til stadighed udvikler kompetencer inden for hestesport og pleje. Dette kan alene opnås såfremt man dagligt befinder dig i en situation hvor man har heste, pleje og sport helt inde i virksomheden.

For at opretholde kommunikationen og den faglige kompetence i forhold til nøglekunden (elite sportsfolk og sportsheste) må man være centralt placeret i sporten, og have direkte kontakt til kunder der.

De unikke kompetencer er:

- Viden om hestens fysiologi, pleje og fodring i det daglige

- Viden om hestens fysiologi, pleje og fodring i forbindelse med transport & konkurrence

- Viden om restituering og genoptræning

- Viden om avl og foling

- Viden om rytterens situation og behov i konkurrencesituationen

Forudsætninger:

- [...dk] skal være til stede ved konkurrencer og større messer. [virksomhed1]s heste skal med jævne mellemrum deltage i konkurrencer/* og samtidigt skal [...dk] udstille produkter og ydelser ved arrangementet.

- [virksomhed1] skal for at udvikle og fastholde kompetencer inden for elite ridesport og pleje fortsat opstalde, træne og tilride heste på [virksomhed1].

- [...dk] skal fremadrettet udvikle agenturer i Skandinavien inden for ovenstående kompetencer hos store internationale leverandører.

- Forretning baseret på salg af heste skal afvikles fremadrettet.

Produkterne

- Foder og stråprodukter fra [virksomhed1] (Wrap & Hø)

- Tilskuds produkter og foder fra [virksomhed5]

- Opstaldning og udlejning til rytter og hest

- Point-Two sikkerhedsudstyr til rytter

- Horse-Pilot Ekvipering til eliterytteren

- Tilridning og træning på [virksomhed1]

- Salg af heste (udgår fra 01.01.2015)

/* Worldcup, Mesterskaber, internationale og nationale- ride konkurrencer i Danmark, Sverige, Norge, samt dele af Europa.

Udvikling i forretningsområdet (Salg af heste)

Som tidligere forklaret, har lav konjunkturen påført os tab, idet salg af heste i perioden 2010-2014 næsten gik i stå. Dette har medført nedskrivninger i besætningen. I regnskabet for 2011 og 2012 er der foretaget afskrivninger som følge af reducerede realiserede salgspriser.

Konklusion og fremdrift

I 2011, besluttede vi at ændre fokus og forsøge at etablere forretningsområder der skaber synergi med [virksomhed1]s aktiviteter og kompetencer. [virksomhed1] etablerede derfor webshoppen [...dk] med basis i [virksomhed1].

Omstillingen er ikke enkel og omkostningerne i de første opstartsår 2011 og 2012 er høje.

Klageren har fremlagt en graf over udviklingen i omsætningen for [virksomhed1] samt dækningsbidrag og resultater for perioden 2011-2015:

"Grafen viser udviklingen samlet for [virksomhed1]s aktiviteter i perioden fra 2011-2015. inkl. estm. for 2015. Her vises også resultat efter dr. afskrivninger.

Kontinuerlig aktivitets forøgelse

Som det fremgår af grafen, ser man tydeligt at der i alle år er tale om en betydelig aktivitets fremgang. Stigningen fra år til år ligger i nærheden af 100 %!

Omsætnings udvikling i [virksomhed1]

Forslag til skatteansættelse 2011-2012

Vi mener at have redegjort for en væsentlig sammenhæng i mellem [virksomhed1]´s aktiviteter. Vi mener at der ikke ville have været nogen mulighed for at opbygge og drive [...dk] som en selvstændig virksomhed uden [virksomhed1]´s foranliggende aktiviteter.

Samtidigt har vi foretaget en rettidig omstilling af [virksomhed1]s fokus for at sikre en profitabel fremadrettet drift. Vi mener også at have dokumenteret at driften har udviklet sig til en overskudsgivende virksomhed der kan bære driftsmæssige afskrivning og frembringe et overskud.

Virksomheden er en forudsætning for vores fremtidige økonomiske platform og er en fuldtidsstilling for [person1], og en deltidsstilling for mig.

Vi har gennemgået dette med vores revisor og finder enstemmigt at dette har hold i de virkelige forhold.

Vi har i vores tidligere korrespondance argumenteret for ovenstående Dato.: 16.04.2015 & 15.02.2015.

(...)

Vi foreslår derfor følgende:

1: 1/2 årsregnskab for 2015 fremlægges den 10.08.2015 som dokumentation for overskudsgivende virksomhed.

2: Vi indvilliger i at salg af heste udgår af forretningen fra den 01.01.2015. Hvorefter den resterende del af besætningen ikke kan afskrives eller inddrages i de fremadrettede regnskaber. Man skal dog bemærke at vi har solgt en hest i juni 2015 til DK. 40.000,00, samt at der derefter tilbage står en saldo på. DK.: 825.000,00 vedr. én hest der pt. er i behandling for en invaliderende skade, hvorfor denne næppe bliver mulig at sælge fremadrettet. Da det er en vallak (Dvs. At den ikke kan sælges som avlshingst). Vi fraskriver os derfor muligheden for fremadrettet at fradrage evt. tab på denne eller andre heste.

3/ Hestepension og Jordbrug forsættes under [virksomhed1] som i dag.

4/ Udlejning fortsætter under [virksomhed1] som i dag

5/ [...dk] fortsætter under [virksomhed1] som i dag.

6/ Skatte ansættelsen for 2011 og 2012, fastholdes som selvangivet."

Klagerens repræsentant er den 8. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"Der gælder for deltidslandbrug en særlig praksis vedrørende fradragsret for underskud. Denne særlige ligningspraksis gælder tillige for stutterier, jf. Den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit C.C.1.3.2.2, hvor der under deloverskriften "Stutterier" blandt andet anføres følgende:

"Ved et stutteri forstås en virksomhed, der avler og opdrætter heste med henblik på videresalg.

Ved vurderingen af, om et stutteri anses for at være erhvervsmæssigt drevet, lægges vægt på,

Vurderingen svarer til den vurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om en landbrugsejendom kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Når driftsresultatet skal vurderes, ses på resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, jf. Landsskatterettens bemærkninger, som er refereret i et bilag til dommen SKM2009.45.BR, der omtales nedenfor.

Et stutteri kan således ikke frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal avls­heste."

At denne særlige praksis på deltidslandbrugsområdet også er gældende for stutterier, er præciseret ved SKATs styresignal af den 28. april 2011, offentliggjort i SKM2011.282.SKAT, hvor SKAT blandt andet anfører følgende i det indledende afsnit:

"Det gælder generelt, at erhvervsmæssig virksomhed er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Herved adskiller erhvervsmæssig virksomhed sig fra hobbyvirksomhed, der er udslag af en personlig interesse.

De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, gælder også for stutterier og væddeløbsstalde. Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der inden for disse områder har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, og Skatteministeriet har derfor besluttet at udsende dette styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingen skal foretages."

I afsnit 3 under omtalen af stutterivirksomheder anføres videre følgende:

"Der lægges således vægt på, om virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække."

Såfremt disse betingelser er opfyldt, gælder der således en formodning for, at stutterivirksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende med bl.a. den virkning, at et eventuelt underskud kan fratrækkes i ejerens indkomstopgørelse.

På trods af, at betingelserne for erhvervsmæssig drift af stutterivirksomhed, således blev præciseret i 2011, synes der efterfølgende alligevel at have været usikkerhed herom, hvorfor der i januar 2019 blev stillet følgende spørgsmål til daværende skatteminister Karsten Lauritzen:

"Det fremgår af styresignal SKM2011. 282, at stutteri og væddeløbsstalde, der drives erhvervsmæssigt, hidtil har været udsat for unødig tilbageholdenhed omkring anerkende/se af erhvervsmæssigt virke fra skatteforvaltningens side. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, om der siden 2011 reelt er sket en ændring i praksis fra skatteforvaltningens side?"

Til besvarelse af det stillede spørgsmål henviste skatteministeren til følgende svar fra Skattestyrelsen, som han i det hele henholdt sig til:

"I 2011 blev Skatteministeriet opmærksom på, at der inden for området med drift af væddeløbsstalde og stutterier fra SKATs side blev udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige.

Skatteministeriet besluttede derfor at udsende styresignal SKM2011.282.SKAT, hvori det blev beskrevet, hvorledes vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, skal foretages.

Et styresignal er en bindende tjenestebefaling, der har samme retlige status som et cirkulære, og som derfor er bindende for Skattestyrelsens medarbejdere. Styresignaler skal sikre korrekt og ensartet regelanvende/se. Styresignaler indarbejdes i Den juridiske vejledning.

Ifølge styresignalet SKM2011. 282.SKAT gælder den ændrede praksis for, hvornår væddeløbsstalde og stutterier i skatte- og momsmæssig henseende anses for erhvervsmæssig virksom­ hed, fra og med indkomståret 2011. For indkomståret 2011 kunne skatteyderen dog vælge om vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed, skufle foretages i henhold til den hidtil gældende administrative praksis eller efter de nye retningslinjer i styresignalet.

Styresignalet er indarbejdet i den juridiske vejledning og skal derfor følges af Skattestyrelsens medarbejdere.

Der har dog været en oplevelse i branchen af, at Skattestyrelsen i sin praktiske anvendelse ikke i tilstrækkelig grad lever op til intentionerne i styresignalet. Skattestyrelsen har som følge heraf afholdt møder med branchen, hvor styresignalet er blevet drøftet. Endvidere har Skattestyrelsens juridiske afdeling drøftet problemstillingerne med det kontrolprojekt i Skattestyre/sen, der varetager kontrollen på området. Skattestyre/sen har slutteligt skriftligt redegjort for fortolkningen af reglerne over for repræsentanter fra branchen og kontrolprojektet.

Ovenstående har resulteret i, at en konkret sag er blevet genoptaget. Herudover verserer der en række andre sager ved Landsskatteretten."

Afslutningsvis henviste skatteministeren til, at han lagde stor vægt på, at styresignalet med den ændrede praksis skulle efterleves, og at der var stor opmærksomhed på, at dette skete.

På baggrund af den ovenfor anførte praksis på deltidslandbrugsområdet, der tillige gælder for stutterivirksomheder, gøres det gældende, at den af [person2] drevne stutterivirksomhed opfylder de anførte betingelser for at kunne anses for værende erhvervsmæssigt drevet, hvorfor der skal indrømmes fradrag for det realiserede underskud i indkomstårene 2011 og 2012

Sædvanlig og forsvarlig drift bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok

Ved vurderingen af, om det af [person2] drevne stutteri kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, er det for det første afgørende, om driften af ejendommen kan anses for værende sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.

Der synes at være enighed om, at dette er tilfældet, jf. Skatteankestyrelsens henvisning til, at: "På det foreliggende grundlag finder nævnet ikke anledning til at kritisere klagerens faglige forudsætninger for at drive landbrugsvirksomheden."

Antallet af heste muliggør en rationel drift

Det andet krav, der opstilles som betingelse for at anerkende en stutterivirksomhed som værende en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, er, at antallet af heste på ejendommen muliggør en rationel drift.

Det gøres gældende, at dette krav til fulde er opfyldt i nærværende sag, hvor der er tale om en væsentlig produktionsstørrelse. I den omhandlede periode var der ca. 12 heste fordelt på stutteri, salgsstald, opstaldning m.v.

Et stutteri af denne størrelse lever utvivlsomt op til kravet om, at antallet af heste skal muliggøre en rationel drift.

Rentabilitetsbetragtningen - "Rimeligt driftsresultat"

Den tredje betingelse, der opstilles ifølge den særlige ligningspraksis, er kravet om, at den pågældende stutterivirksomhed på sigt skal kunne generere et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter.

Betingelsen fremgår af Højesterets dom af den 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364.

Afgørelsen omhandlede et ægtepar, der begge var fuldtidsbeskæftigede uden for landbruget. I 1980 etablerede ægteparret en landbrugsvirksomhed med kornavl samt kvægavl fra en landejendom med 11 tønder land. Landbrugsvirksomheden udviste i alle de pågældende indkomstår massive underskud før afskrivninger. På trods heraf fandt Højesteret, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Højesterets afgørelse blev truffet på baggrund af en skøns­ rapport, hvoraf det fremgik, at driften af ejendommen var teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig og sædvanlig for et deltidslandbrug af den størrelse og beskaffenhed.

Fra Højesterets præmisser skal følgende uddrag fremhæves:

"I medfør af Statsskattelovens § 6, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen, bedømt ud fra en teknisk­ landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften, selv efter en længere årrække, ikke vil kunne blive overskudsgivende."

Højesterets dom er efterfølgende blevet fulgt op af en lang række afgørelser og domme, der alle viser, at der inden for landbrugssektoren er en mere lempelig fortolkning af rentabilitetsbegrebet sammenlignet med andre virksomhedsområder. Ved vurderingen af, hvorvidt et givent stutteris drift kan siges at opfylde rentabilitetsbetingelserne, vil der som udgangspunkt skulle ses på resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. Samtidig anses det for tilstrækkeligt, hvis resultatet på længere sigt anses for at kunne blive omkring kr. 0.

Til belysning af, hvad der nærmere ligger i betingelsen om, at det må godtgøres, at driften "tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat", skal der endvidere henvises til Skatteretten 1, 7. udgave, af professor dr.jur. Jan Pedersen m.fl., side 300 ff., hvor det blandt andet anføres, at det er uklart, hvad der nærmere ligger i ovennævnte betingelse. I umiddelbar forlængelse heraf anføres det videre:

"Det er dog formentlig givet, at en påstand om, at der er tilsigtet et rimeligt og positivt resultat, må kunne underbygges af objektive og konstaterbare kendsgerninger, f.eks. realistiske budget­ ter, for at betingelsen kan anses for opfyldt. Det er forholdene ved disponeringen af driften, der er afgørende, således at senere uforudselige begivenheder, såsom f.eks. tørke eller konjunkturnedgang, ikke hindrer, at betingelsen er opfyldt, selvom driftsresultat af f.eks. de nævnte grunde ikke kan anses for "rimeligt". Det er utvivlsomt, at der med betingelsen stilles krav til virksomhedens økonomiske resultat. Det, der er tvivlsomt, er, hvilke krav der efter praksis skal opfyldes, for at et resultat kan siges at være "rimeligt". Praksis synes ikke at give en entydig besvarelse af det nævnte tvivlsspørgsmål. Måske ligger der i betingelsen, at et afkast, der ikke vil kunne dække de direkte med driften forbundne omkostninger og som derfor vil give et negativt dækningsbidrag, ikke kan anses som et rimeligt drifts­ resultat. Måske ligger der i betingelsen et krav om, at virksom­ hedens omsætning skal være af en vis størrelse. Imidlertid må det under hensyn til betingelsens uklarhed og til, at den beror på ligningsmyndighedernes egen praksis, antages, at betingelsen i almindelighed ikke kan blokere for underskudsfradraget, hvis den første betingelse er opfyldt."

Som anført er det forholdene ved disponeringen af driften, der er afgørende således, at senere uforudselige begivenheder, såsom f.eks. konjunkturnedgang - i nærværende sag finanskrisens indtræden - ikke hindrer, at betingelsen er opfyldt, selvom driftsresultatet er negativt. Til illustration af problemstillingen skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. marts 2010, j.nr. 09-03301, hvor der var tale om et mindre deltidslandbrug, der i perioden fra 1998-2007 gav underskud i samtlige år efter driftsmæssige afskrivninger. Alligevel valgte Landsskatteretten at anerkende deltidslandbruget som værende erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, jf. følgende uddrag fra begrundelsen:

"Der er ved vurderingen blandt andet henset til den teknisk­ landbrugsfaglige forsvarlige drift, og at klageren har reageret på en generel nedgang i indtjeningen ved planteavl og derefter har valgt at afvikle driften."

Som det fremgår af ovenstående uddrag fra Landsskatterettens bemærkninger, kan en afvikling af driften være udtryk for en driftsmæssigt forsvarlig beslutning. Samme er tilfældet i nærværende sag, hvor [person2] netop har reageret på resultaterne i virksomheden og har valgt at afvikle virksomheden. En sådan afvikling kan derfor ikke tages til indtægt for, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Ved vurderingen af rentabiliteten i den enkelte virksomhed ses også ofte spørgsmålet om, hvilke indtægter og udgifter, der kan og skal inddrages ved vurderingen af landbrugets rentabilitet. Denne problemstilling har rødder mange år tilbage i tid og ses eksempelvis i SKDM 1983.280 V, ns 1990.417 LSR, ns 1997.789 LSR og SKM 2014.112 LSR.

I nærværende sag har Skatteankestyrelsen valgt at foretage en opdeling af driften under henvisning til, at "... aktiviteterne med stutteri og hestepension, salg samt udlejning af bolig ikke har nogen driftsmæssig sammenhæng med hinanden."

Det er vores opfattelse, at der er en klar sammenhæng mellem driften af hestedelen og den efterfølgende etablerede salgsdel, hvorfor de to aktiviteter begge bør anerkendes som en sammenhængende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Til støtte herfor skal der henvises til, at det er en forudsætning for at blive valgt som distributør, at man har erfaring med stutteridrift. Som bilag 1 fremlægges e­ mail fra Managing Director fra [virksomhed5], [person3], hvori han nærmere beskriver baggrunden for valget af [virksomhed1] som samarbejdspartner. Videre skal der henvises til, at ved stævnedeltagelse har virksomheden både været repræsenteret med salgsheste og på salgsstande. Som bilag 2 fremlægges billeder fra stande opstillet til stævner.

I de situationer, hvor der foretages en opdeling af aktiviteter på en landbrugsvirksomhed, henvises der typisk til, at de enkelte aktiviteter ikke har en driftsmæssig og naturlig sammenhæng. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor salgsdelen aldrig ville være blevet etableret, hvis det ikke havde været for stutteridelen.

I praksis ses det ofte, at bortforpagtning af jord skilles ud fra den øvrige land­ brugsdrift, jf. eksempelvis fra den nyeste administrative praksis; Landsskatteret­ tens afgørelse af den 15. oktober 2018, j.nr. 16-0152576, Landsskatterettens afgørelse af den 24. marts 2020, j.nr. 19-0071365, og Landsskatterettens afgørelse af den 10. juli 2020, j.nr. 14-3663266.

Baggrunden for, at bortforpagtning ofte udskilles fra den øvrige drift, er, at denne aktivitet ikke har nogen driftsmæssig sammenhæng med de øvrige landbrugsaktiviteter, ligesom den kan udøves uafhængigt af andre aktiviteter. Henset hertil må aktiviteten vurderes for sig selv.

Er der omvendt en sammenhæng mellem de enkelte aktiviteter på landbrugsejendommen, skal der foretages en samlet bedømmelse af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Til illustration kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2010, j.nr. 09-00018, hvor der var tale om en virksomhed baseret på forskellige aktiviteter, herunder bortforpagtning af jord, eget hestehold samt udlejning af hestebokse.

Landsskatteretten fastslog, at der var tale om en samlet virksomhed, jf. nedenstående uddrag fra Landsskatterettens begrundelse i sagen:

"Landsskatteretten finder, at landbruget med bortforpagtning, hestehold og udlejning af hestebokse kan anses som en virksomhed. Der er ved vurderingen lagt vægt på syns- og skøns­ erklæringens udtalelser om, at alle driftsgrene er tæt integreret, samt at det ikke er det samme areal der bortforpagtes hvert år og at klageren kan udnytte det bortforpagtede areal til vinterfolde."

Videre kan der fra praksis på området henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. maj 2012, j.nr. 09-03632, hvor SKAT ligeledes var af den opfattelse, at der skulle ske en opdeling af driften i tre driftsgrene, men hvor Landsskatteretten fastslog, at der var tale om en samlet virksomhed med drift af opstaldning af heste, salg af heste og bortforpagtning af jord. Samme var tilfældet i Landsskatterettens afgørelse af 19. oktober 2011, j. nr. 10-02837, hvor der ikke fandtes grundlag for at ud­ skille forpagtningen fra den øvrige landbrugsvirksomhed med kvægavl.

I Landsskatterettens afgørelse af den 22. juni 2011, j.nr. 11-00174, blev drift af landbrug med grisehold og gårdbutik anset som en driftsgren, mens bortforpagtning af jorden blev anset som en selvstændig driftsgren.

I nærværende sag er der tale om så tæt integrerede driftsgrene, at der ikke bør foretages en opdeling i flere aktiviteter, for så vidt angår stutteri- og hestepensionen samt salget af hesterelaterede produkter. Salgsdelen ville således aldrig være blevet etableret uden stutteridelen og ville heller ikke kunne fungere uden erfaring fra stutteridelen.

(...)"

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten nedlagde klageren påstand og anførte argumenter i overensstemmelse med de tidligere indlæg. Klageren fremlagde yderligere materiale til understøttelse heraf i form af bl.a. en forretningsplan for årene 2002-2008 samt en annonce for udlejning af bolig.

Såfremt Landsskatteretten måtte stadfæste SKATs afgørelse, anmodede klageren subsidiært om, at retten kunne imødekomme nedenstående:

"

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

På det foreliggende grundlag lægger Landsskatteretten til grund, at klageren og hans ægtefælle har de faglige forudsætninger for at drive landbrugsvirksomheden.

Klagerens samlede virksomhed havde underskud på i alt 318.366 kr. i 2011 og 340.385 kr. i 2012.

Aktiviteterne i klagerens virksomhed var i de påklagede indkomstår stutteri og hestepension, salgsvirksomhed og udlejning af bolig. Ifølge klageren udgik salg af heste af virksomheden den 1. januar 2015.

I henhold til praksis kan der foretages en opdeling af et landbrugs drift i flere virksomheder. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR.

Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhedsaktiviteter ikke kan anses for én virksomhed, idet aktiviteterne med stutteri og hestepension, salg samt udlejning af bolig ikke har nogen driftsmæssig sammenhæng med hinanden. De forskellige aktiviteter kan således fungere selvstændigt og uændret uanset, om klageren stoppede med en af aktiviteterne. Derfor skal aktiviteterne vurderes hver for sig, når det skal bedømmes, om der er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

SKAT har i den påklagede afgørelse godkendt, at klageren drev erhvervsmæssig virksomhed med salg samt udlejning af bolig.

Det fremgår af klagerens selvangivet opdeling af resultatet på de forskellige aktiviteter, at aktiviteten med stutteri og hestepension havde underskud på i alt 411.828 kr. i 2010, 346.061 kr. i 2011 og 411.828 kr. i 2012.

I de efterfølgende indkomstår 2013 og 2014 har klageren selvangivet et samlet underskud for virksomheden på henholdsvis 296.758 kr. og 240.694 kr. Klageren har ikke for disse indkomstår selvangivet en opdeling af resultatet på de forskellige aktiviteter. Endvidere har klageren oplyst, at salg af heste (stutteri) ophørte den 1. januar 2015.

Det fremgår af klagerens regnskaber for indkomstårene 2011-2015, at der har været 0 kr. i indtægter fra salg af heste i 2011, 2012 og 2014. I 2013 var der en indtægt på 191.750 kr. og i første halvdel af 2015 en indtægt på 40.000 kr. I samme periode har klageren haft indtægter fra hestepension på henholdsvis 120.796 kr., 127.337 kr., 115.202 kr., 0 kr. og 25.000 kr. Af regnskabet fremgår det endvidere, at der i perioden 2011-2014 har været udgifter på 60.463 kr., 58.769 kr., 43.476 kr. og 13.852 kr., som direkte knytter sig til heste, samt udgifter til maskinstation på henholdsvis 21.155 kr., 33.233 kr., 41.400 kr., 26.085 kr. og 9.000 kr. i perioden 2011-2015. Derudover skal der ske en fordeling af virksomhedens øvrige udgifter såsom biludgifter. På baggrund af ovenstående kan det lægges til grund, at klagerens indtægter vedrørende stutteri og hestepension ikke kan dække de tilhørende udgifter. Hertil kommer, at der ikke indgår driftsmæssige afskrivninger på bygninger eller driftsmidler i resultatet, hvilket efter fast praksis skal indgå i resultatopgørelsen.

Endvidere lægges der vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at udviklingen i klagerens virksomhed vil gå som forventet i de fremlagte budgetter. Klageren har endvidere oplyst, at virksomheden er under afvikling.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår 2011 og 2012 ikke udsigt til, at hestevirksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Hestevirksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011 og 2012, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 346.061 kr. i indkomståret 2011 og 401.994 kr. i indkomståret 2012, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Virksomhedsordning

Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 1, at skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen.

Det er yderligere en betingelse, at den skattepligtige har udarbejdet et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2. Der skal tillige være sket en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Den skattepligtige skal desuden oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparede overskud, jf. §§ 3 og §10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8, jf. virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.

I de påklagede indkomstår 2011 og 2012 har klageren ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed med stutteri og hestepension. I SKATs afgørelse godkendes det, at aktiviteterne, der vedrører salg og udlejning af bolig, er drevet erhvervsmæssigt.

Klageren kan således ikke anvende virksomhedsordningen for 2011 og 2012 for virksomheden vedrørende stutteri og hestepension, jf. lovens § 1.

Aktiviteten vedrørende stutteri og hestepension indgår i et fælles regnskab i de påklagede indkomstår. Det foreliggende regnskab opfylder således ikke kravet i virksomhedsskattelovens § 2 om opdeling af klagerens økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Klagerens subsidiære påstand, som blev fremsat på retsmødet som punkt 1 og 6, kan således ikke tiltrædes.

Ejendomsskat

Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 6. september 2016, offentliggjort i SKM2016.460.LSR.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Klagerens øvrige subsidiære påstande

Landsskatteretten kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kun behandle klager, der er omfattet af en afgørelse truffet af skatteforvaltningen.

Klagerens subsidiære påstande fremsat på retsmødet under punkterne 2 - 5 og 7 anses ikke for omfattet af den påklagede afgørelse. Anmodning om ændring vedrørende disse punkter kan fremsættes overfor Skattestyrelsen som rette myndighed.