Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klageren) var indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] (herefter virksomheden). Virksomheden ophørte den 30. marts 2007. Virksomheden var registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 55.30.10 – Restauranter.

Den 12. oktober 2006 foretog SKAT uanmeldt kontrolbesøg hos virksomheden.

Den 18. oktober 2006 sendte SKAT et brev til virksomhedens revisor angående det uanmeldte kontrolbesøg. I brevet pålægger SKAT virksomheden at føre logbog over de ansattes løn og arbejdstid.

Det fremgår blandt andet af brevet, at:

”Virksomheden har ikke indberettet moms, A-skat og bidrag for hele registreringsperioden. Det er aftalt mellem indehaver og undertegnede, at der tages kontakt til revisor for at bringe ovennævnte forhold i orden. Revisor er underrettet pr. telefon under kontrolbesøget.”

Klagerens repræsentant har fremlagt et brev dateret 6. februar 2007 adresseret til sagsbehandleren i [Skattecentret]. Brevet fremstår som et følgebrev til materiale indsendt af virksomhedens revisor. Materialet opremses som 4 stk. originale bilagsmapper, kopi af div. bilag i plastlomme og kopi af div. kontoudskrifter fra pengeinstitut i plastlomme.

SKAT har oplyst, at det ikke fremgår af deres systemer, at de i februar 2007 modtog bogføringsmateriale fra virksomheden. Sagsbehandleren fra 2006 og 2007 har oplyst, at hun kan huske, at hun har været på kontrolbesøg i virksomheden. Det omtalte kontrolbesøg var det første besøg i virksomheden. Hun har oplyst, at der ikke var blevet bedt om materiale på besøget. Hun kan ikke huske at have modtaget noget, og hun kan heller ikke se, at hun har registreret noget i det sagsbehandlingsprogram, SKAT anvendte i 2007.

Klagerens repræsentant har fremlagt en udvidet selvangivelse for 2006. Selvangivelsen er dateret 25. juni 2007. Vedhæftet denne selvangivelse er en momsangivelse for 2006. Det fremgår ikke om selvangivelsen er indgivet til SKAT og hvornår dette skulle være sket. Det fremgår blandt andet af selvangivelsen, at virksomheden havde et negativt resultat på 440.221 kr. Repræsentanten har oplyst, at hun har fået fat i selvangivelsen ved at søge om aktindsigt hos enten Erhvervsstyrelsen eller SKAT.

Den 12. oktober 2007 sendte SKAT et forslag til skønsmæssig skatteansættelse for indkomståret 2006, med den begrundelse at SKAT ikke havde modtaget en selvangivelse. Overskud af klagerens virksomhed blev fastsat til 300.000 kr. SKAT opfordrede i brevet klageren til at indsende en selvangivelse inden den 30. oktober 2007.

Klageren har oplyst, at han flere gange har overgivet materiale til SKAT, men at materialet herefter er forsvundet. Det materiale klageren havde overgivet til SKAT var originalt materiale, som det ikke var muligt at genskabe. Klageren mente at have haft kontakt med 7-8 sagsbehandlere hos SKAT, og at han hver gang fik nyt at vide og blev bedt om at indgive materiale igen. Et eksempel på dette er, at SKAT oplyste, at han ikke havde afmeldt virksomheden. Efter en aktindsigtsanmodning havde klagerens repræsentant dog fundet frem til en ophørsblanket stemplet af SKAT i 2007. Klageren havde altså meldt virksomhedens ophør til SKAT.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for indlevering af materiale til SKAT ud over, hvad der fremgår ovenfor. Klageren har ikke specificeret nærmere, hvornår han har indgivet materialet til SKAT.

Den 4. april 2015 modtog SKAT en anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006.

SKAT sendte den 12. maj 2015 et forslag til afgørelse vedrørende anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006.

SKATs afgørelse

SKAT har den 15. juni 2015 truffet afgørelse, hvorefter klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 ikke imødekommes.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Fristen for genoptagelse for indkomståret 2006 udløb 1. maj 2010. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 1, nr. 1 – 8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen begrundes med, at det er konstateret, at der ikke er truffet en afgørelse, der opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 20.

Som det fremgår ovenfor er det tilstrækkeligt at udsende en årsopgørelse, når skatteyderen ikke reagerer på SKATs forslag.

SKAT finder derfor ikke, at der foreligger en myndighedsfejl vedr. dette punkt.

Anmodningen begrundes endvidere med, at det af SKAT udøvede skøn er væsentligt fejlbehæftet.

Som det fremgår ovenfor, kan det, som udgangspunkt, ikke anses for en myndighedsfejl, hvis SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Kun hvis den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en myndighedsfejl.

SKAT finder ikke, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat. Der er ved vurderingen særlig lagt vægt på, at den skattepligtige indkomst er sat til et niveau, der svarer til den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004 og 2005.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2006 ikke genoptages.

5. SKATs endelige afgørelse

Din advokat mener, at der er tale om myndighedsfejl, da SKAT har haft alt bilagsmateriale vedrørende 2006 til gennemgang.

Det fremgår af det indsendte materiale, at den foretagne kontrol i 2006 vedr. løn til ansatte. Der er ifølge brevet fra revisor indsendt bilag, men ikke opgørelse af virksomhedens resultat.

SKAT finder ikke, at det forhold, at der har været indsendt bilag forpligter SKAT til at lave den skønsmæssige ansættelse herudfra. Det er således dit ansvar at udarbejde en korrekt selvangivelse. Der er endvidere ikke efter det oplyste indsendt opgørelse, som viser virksomhedens resultat.

Det er derfor stadig SKATs opfattelse, at der ikke er begået myndighedsfejl i sagen.

SKAT genoptager ikke skatteansættelsen for indkomståret 2006.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har i klagen af 16. september 2015 nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006. Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende (uddrag):

”Af bilag 2 fremgår, at overskud er skønnet ud fra oplysninger om momstilsvar, tidligere års selvangivelser og øvrig kendskab til virksomheden.

Som bilag 3 fremlægges kopi af brev fra SKAT af 18/10 2006 til klagers revisor vedrørende gennemført kontrol af klagers virksomhed.

Som bilag 4 fremlægges kopi af brev fra klagers revisor af 6/2 2007 til SKAT, hvormed til SKAT oversendtes samtlige virksomhedens bogføringsbilag, bankkontoudtog m.v.

Som bilag 5 fremlægges skatteregnskab for 2006, hvoraf fremgår, at der er et driftsmæssigt underskud på kr. 440.221 og et negativt momstilsvar på kr. 127.050.

Som det fremgår af bilag 2, har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomst ud fra SKATs - indgående - kendskab til virksomheden. Bilag 4 dokumenterer, at SKAT fysisk har været i besiddelse af samtlige virksomhedens bilag, herunder bankkontoudtog.

Det forekommer yderst betænkeligt, at SKAT kan komme frem til et overskud på kr. 300.000, når regnskabsmaterialet dokumenterer et driftsmæssigt underskud på kr. 440.221 og et negativt momstilsvar på kr. 127.050. Spændet mellem kr. 300.000 og kr. -440.221 er godt kr. 740.000.

Det må lægges til grund, at der fra SKATs side foreligger en væsentlig myndighedsfejl, der begrunder genoptagelse af indkomstår 2006.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT har opkræver for meget i skat/ afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Af Folketingets Ombudsmandsberetning for 1981 s. 73, og af er det udtalt, at hvis der ikke foreligger regnskabsmangler af betydning, og hvis privatforbruget ikke virker urealistisk, er der ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig indkomstansættelse.

SKAT har ikke gjort gældende, at privatforbruget har været urealistisk, og det er ikke godtgjort, at regnskabsmaterialet er behæftet med mangler af væsentlig betydning. Når dette ikke er modbevist af SKAT, er der ikke grundlag for at regulere klagers omsætning. Det gøres gældende, at det af SKAT udviste skøn er åbenbart urimeligt.

Det er et grundlæggende princip, at SKAT ikke må anvende taksation som et middel til at gennemføre en urealistisk høj ansættelse. Skal der ske taksation, skal det være ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der svarer til klagers virkelig skattepligtige indkomst hvilket også følger af SDCIR 1988-4 af 31/1 1988.

Af praksis følger, at nok kan et regnskab muligt blive tilsidesat som uegnet for indkomstansættelsen, hvorved der kan ske et skøn, men det er IKKE ensbetydende med, at skønnet skal munde ud i en forhøjelse i forhold til den selvangivne indkomst.

Resultatet - evt. som følge af et muligt skøn - kan meget vel være, at den selvangivne indkomst er rigtig og passende jf. f.eks. TfS 1986.408, hvor Landsskatteretten trods mangel fuldt regnskab ud fra en konkret vurdering fra skatteyderens nøjsomme levevis ikke fandt grundlag for at antage, at skatteyderens skattepligtige indkomst oversteg det selvangivne. Tilsvarende godkendte Landsskatteretten i TfS 1968.81, den selvangive indkomst, da privatforbruget ikke var kritisabelt. I TfS 1989.439V fandtes selve skønnet ganske urimeligt, ligesom skønnet i TfS 1999.724Ø fandtes åbenbart urimeligt.

Klager anmoder som følge heraf - såfremt at klagers påstand ikke imødekommes fuldt ud - at sagen med ifølge praksis og med omkostningsgodtgørelse hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

Det fremgår af SKAT s inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H.7.3.3.1.3, at den nuværende SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, der blev indsat i den daværende skattestyrelses lov ved lov nr. 410 af 2/6 2003. Af bemærkninger til den daværende skattestyrelseslov § 35C, stk. 1, nr. 4, der henviser til bemærkningerne til den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, fremgår følgende:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (min udhævning). Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne (min udhævning). Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen (min ud­ hævning).

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, ...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes (min udhævning).

...

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.3, at en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse først og fremmest er betinget af, at der er en rimelig udsigt til, at genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af ansættelsen, fastsættelsen eller godtgørelsen (min udhævning). ...

Hvis der er begået myndighedsfejl i forbindelse med foretagelse af den skønsmæssige ansættelse eller foreløbige fastsættelse, vil der kunne tillades ekstraordinær genoptagelse (min udhævning).

Af SKAT s inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H.7.3.3.1.4, fremgår tilsvarende:

”Efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2, kan en ekstraordinær an- eller fastsættelse kun foretages, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 eller § 31.

Der er indsat en mulighed for dispensation fra 6 måneders fristed. Det fremgår således af § 27, stk. 2, 2. pkt. og § 32, stk. 2, 2. pkt. at SKAT, efter anmodning fra den skattepligtige, kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelserne er videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 2 og § 35C, stk. 2, som blev indsat i skattestyrelsesloven ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Bemærkningerne til § 35C, stk. 2 henviser til bemærkningerne til § 35, hvor følgende fremgår:

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse (min udhævning)..

I Redegørelse om frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet af januar 2003, side 144, er i relation til den tidlige bagatelgrænse i den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 2, anført at:

”På denne baggrund og under hensyn til den administrative byrde ved administrationen af en sådan bagatelgrænse, finder udvalget, at en ophævelse af bagatelgrænsen vil være mest hensigtsmæssigt. Udvalget anbefaler dog, i relation til den af udvalget foreslåede sikkerhedsventil, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, jf. kap. 8, at indkomstændringen kan indgå i vurderingen af, om der kan gives tilladelse til genoptagelse som følge af særlige omstændigheder. Hvis indkomstændringen således er mindre end 5.000 kr., vil dette som udgangspunkt tale for, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at anmodningen imødekommes. Hvis det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, vedrører flere indkomstår, bør vurderingen dog foretages samlet for alle indkomstår, der er berørt, således at en indkomstændring på mindst 5.000 kr. i alt for samtlige indkomstår må anses for væsentlig.”

Ovenstående udhævninger kan i Thomsen Reuters direkte udledes af note 74 til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Som følge heraf er de anførte fortsat gældende ved vurdering af, hvornår der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse af SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Af SKM2015.201.ØLR kan udledes, at (objektive) fejl fra myndighedens side begrunder genoptagelse, og yderligere hjemviste retten i SKM2015.175.BR en sag til fornyet prøvelse hos SKAT.

Yderligere forbeholdes.

Anbringender:

Det gøres gældende, at da SKAT har været i besiddelse af klagers bogføringsmateriale vedrørende indkomstår 2006, er den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse for indkomstår 2006 behæftet med flere hver for sig værende konkret væsentlige myndighedsfejl, der begrunder til en genoptagelse af indkomståret 2006.

Det gøres gældende, at SKAT yderligere alene som følge af de beløbsmæssige intervaller ex officio burde have genoptaget og dermed realitetsbehandlet indkomståret 2006.

Som følge af flere væsentlige objektive myndighedsfejl, vil det være urimeligt ikke at genoptage indkomståret 2006.

Yderligere forbeholdes”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har repræsentanten ved brev af 21. august 2016 yderligere anført følgende (uddrag):

”Klager har til SKAT flere gange indleveret alt relevant materiale for at kunne få en korrekt skatteansættelse for indkomstår 2006 og efterfølgende indkomstår, men materialet vedbliver at bortkomme mens værende i SKATs varetægt.

Konsekvensen for klager ved, at materialet bortkommer mens værende i SKATs varetægt, er at SKAT bliver ved med at foretage uberettigede skønsmæssige forhøjelse.

Som bilag 6 fremlægges kopi af indgivet selvangivelse for 2006 bilagt opgørelse/efterangivelse for moms.

Som bilag 8 fremlægges brev fra SKAT af 27/6 2011, ændring af indkomst for 2007-2009, der er en korrektion af den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse for 2007 jf. brev af 16/10 2008; skønsmæssig forhøjelse for 2008 jf. brev af 3/3 2010 og skønsmæssig forhøjelse for 2009 jf. brev af 4/10 2010.

Som det fremgår af brev af 27/6 2011, nulstilles de af SKAT foretagne forhøjelser for indkomstår 2007-2009 som følge af, at klager har dokumenteret, at forhøjelserne for 2007-2009 har været uberettiget.

SKAT har oplyst, at de skønsmæssige forhøjelser blev foretaget som følge af, at klager drev personlig virksomhed. Klager og klagers rådgiver har oplyst, at virksomhed blev afmeldt pr. 30/7 2007, hvilket SKAT dog har benægtet.

Som det fremgår af vedlagte bilag 7, har SKAT den 25/7 2007 kvitteret for modtagelse af indgiven blanket vedrørende ophør af virksomhed pr. 30/3 2007. Klager har samtidig med indgiven blanket om ophør af virksomhed indleveret selvangivelse for virksomhedsperioden 1/1-30/3 2007 vedhæftet opgørelse over moms, der viser negativ moms i klagers favør med kr. 29.584.

Det fastholdes således, at SKAT har været i besiddelse af materiale, der skulle have været inddraget ifm. skatteansættelsen af klager for mange år siden vedrørende både indkomst og moms for 2006.

Det fastholdes således, at SKAT skal pålægges at genoptage indkomstår 2006 vedrørende indkomst, subsidiært at indkomst vedrørende 2006 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT jf. hertil SKM2015.310.BR, hvor retten hjemvise indkomstår 2008 til fornyet behandling hos SKAT, idet SKAT havde tilsidesat sine pligter efter officialmaximen til at inddrage alt det materiale, som SKAT har været i besiddelse af faktisk og retlig karakter således, at SKAT har kunnet træffe en lovlig afgørelse jf. hertil Folketingets Ombudsmandens Ombudsmandsafgørelse i sagen 2014-6 af 19/5 2014 (vedhæftet).”

På et møde med sagsbehandleren den 8. december 2017 oplyste klageren, at forløbet med SKAT har været langt og opslidende. Klageren oplyste, at han flere gange havde leveret materiale til SKAT, som herefter var forsvundet. Det materiale klageren havde overgivet til SKAT var originalt materiale, som det ikke var muligt at genskabe. Klageren mente at have haft kontakt med 7-8 sagsbehandlere hos SKAT, og at han hver gang fik nyt at vide og blev bedt om at indgive materiale igen. Et eksempel på dette er, at SKAT oplyste, at han ikke havde afmeldt virksomheden. Efter en aktindsigtsanmodning havde klagerens repræsentant dog fundet frem til en ophørsblanket stemplet af SKAT i 2007. Klageren havde altså meldt virksomhedens ophør til SKAT. På baggrund af dette mente repræsentanten, at bevisbyrden for, at klageren ikke havde indgivet materiale, nu måtte ligge hos SKAT. Forløbet hos SKAT har været psykisk hårdt for klageren, der har været nødt til at søge behandling. Derudover har klageren i perioden 2007-2016 været nødt til at arbejde hårdt for at betalte gælden fra virksomheden. Klageren arbejdede 3 jobs i 16-17 timer om dagen, hvilket har ført til, at klageren har smadret sin ryg. Klageren og repræsentanten mener, at det vil være en urimeligt hård straf, hvis klagerens skat og moms ikke ændres, så det modsvarer virksomhedens reelle drift. Der er et kæmpe spænd mellem SKATs opgørelse og de reelle tal fra virksomheden.

SKATs udtalelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været til høring hos SKAT. SKAT har blandt andet udtalt følgende (uddrag):

”SKAT mener, at klager ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse for 2006, fordi betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder regler for ekstraordinær genoptagelse, hvis nogle objektive kriterier er opfyldt. Klager opfylder ingen af disse kriterier.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke foreligger myndighedsfejl eller lignende særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 8, vedrørende indkomståret 2006.

En ekstraordinær genoptagelse er desuden betinget af, at fristen i skatteforvaltningslovens §27, stk. 2, er overholdt. Det er SKATs opfattelse, at klager senest ved modtagelsen af SKAT taksations forslag dateret den 12. oktober 2007 har været klar over, at klagers regnskabsmateriale for indkomståret 2006 ikke er anvendt i skatteansættelsen. Klager har ikke inden 6 måneder anmodet om genoptagelse af forhøjelserne. SKAT anser ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-måneders fristen.

Vi er således enige i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er ubestridt, at den seneste frist for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 var den 1. maj 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen for ordinær genoptagelse er således sprunget, idet SKAT modtog anmodningen om ændring af skatteansættelsen den 4. april 2015.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til en ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told og Skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen på 6 måneder, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26, stk. 2, er ifølge repræsentanten, at klageren flere gange har indleveret materiale til SKAT, som SKAT ikke har anvendt ved den skønsmæssige skatteansættelse for indkomståret 2006. Klageren har videre oplyst om et langt og opslidende forløb hos SKAT, der har medført, at klageren har været psykisk nede, samtidig med at han har arbejdet 16-17 timer om dagen for at betale sin gæld fra virksomheden af. Klageren mener, at det vil være en urimeligt hård straf, hvis skatteansættelsen ikke genoptages.

For så vidt angår klagerens psykiske tilstand og krævende hverdag i perioden 2007-2016 finder Retten ikke, at det er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren som følge heraf, var ude af stand til at anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister. Dette kan derfor ikke betragtes som særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises herved til SKM2013.739.ØLR.

For så vidt angår indgivelsen af materiale til SKAT, har repræsentanten blandt andet oplyst, at klagerens revisor indsendte bogføringsmateriale til SKAT i februar 2007. Repræsentanten har desuden fremlagt en selvangivelse for indkomståret 2006 bilagt en efterangivelse af moms for 2006. Det fremgår ikke, hvornår dette skulle være indgivet til SKAT. Selvangivelsen er dateret 25. juni 2007. Klageren og repræsentanten har herudover ikke dokumenteret eller konkretiseret, at der efterfølgende er indleveret materiale til SKAT, som SKAT ikke har anvendt i skatteansættelsen.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ved modtagelsen af SKATs forslag til skønsmæssig skatteansættelse for indkomståret 2006 af 12. oktober 2007 må have indset, at SKAT ikke havde anvendt det materiale, som klageren mener, blev indgivet til SKAT i februar 2007 og antageligvis i juni 2007. Det må herefter lægges til grund, at klageren allerede på dette tidspunkt kom til kundskab om det forhold, der, ifølge repræsentanten, begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Idet anmodningen om genoptagelse først blev indgivet til SKAT den 4. april 2015, finder Landsskatteretten ikke, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt, for så vidt angår oplysningen om materiale indgivet til SKAT.

Sådan som sagen foreligger oplyst finder Landsskatteretten endvidere, at der ikke er grundlag for dispensation af 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.