Kendelse af 20-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i de påklagede indkomstår 2011 og 2012 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] v/[person1]. Ud fra det oplyste beskæftigede virksomheden sig med madudbringning. Ifølge klagerens repræsentant bragte virksomheden primært mad ud til virksomheder og institutioner m.v. i kommunerne [by1], [by2] og [by3].

Af klagerens kontroloplysning R75 fremgår, at virksomheden blev startet den 1. november 2006. Af kontospecifikationen for indkomståret 2011 fremgår, at virksomheden havde en omsætning fra kørsel på i alt 561.165 kr. og et resultat før renter på 325.543 kr. Af kontospecifikationen for indkomståret 2012 fremgår, at virksomheden havde en omsætning fra kørsel på i alt 832.356 kr. og et resultat før renter på 430.380 kr. Der foreligger resultatopgørelse og balance for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Af årsopgørelse nr. 1 af 12. juni 2012 for indkomståret 2011 fremgår en skattepligtig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på 166.100 kr. Det beregnede arbejdsmarkedsbidrag på årsopgørelsen udgør 26.043 kr.

Af årsopgørelse nr. 2 af 14. januar 2014 for indkomståret 2012 fremgår en skattepligtig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på 261.308 kr. Det beregnede arbejdsmarkedsbidrag på årsopgørelsen udgør 34.430 kr.

Af SKATs (nuværende Skattestyrelse) kontroloplysninger R75 for klageren fremgår betalinger inkl. arbejdsmarkedsbidrag med 180.870 kr. i 2011 og 197.730 kr. i 2012.

Klageren har pr. 1. juni 2007 erhvervet ejendommen, beliggende [adresse1], [by4] for kontant 1.875.000 kr. Hovedparten af købesummen blev finansieret ved optagelse af lån i [finans1] på 1.500.000 kr.

Jævnfør BBR er ejendommen opført i året 1959 og beboelsesarealet var på 77 m².

Ejendommen blev efterfølgende revet ned og der blev i året 2011 opført en ny ejendom i et plan på 232 m², heraf 31 m² carport og 14 m² udhus.

Den nye ejendom blev finansieret ved optagelse af nyt lån i [finans2] på 2.669.000 kr., hvor det gamle lån i [finans1] samtidig blev indfriet.

Den nye ejendom er opført af [virksomhed2] ApS, som har haft totalentreprisen med byggeriet for i alt 1.233.500 kr. inkl. moms.

Af entreprisekontrakten underskrevet af [person2] fremgår nedenstående kontraktsum. Kontraktsummen sammenholdes med tidligere afgivet tilbud af 19/8 2009 med angivne ændringer som følge af sparerunde.

Af entreprisekontrakten fremgår, at arbejdet udføres i perioden 1. oktober 2009 til 1. oktober 2010. Denne periode er dog senere ændret.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling hos Skatteankestyrelsen fremsendt udateret skrivelse underskrevet af [person2] hvoraf følgende fremgår:

”Til rette vedkommende

Totalentreprise: [adresse1], [by4]/Bygherre [person1] og entreprenøren [virksomhed2] ApS

På given foranledning skal jeg hermed bekræfte forløbet for ovenstående entreprise.

Der blev i september 2009 indgået Totalentreprise på ny opførelse af bygning. Entreprisen var inkl. alt, når bortses fra montering af klinker og fliser i bad, køkken og en række VVS-artikler, som allerede var indkøbt af bygherre.

I 2010 inden opstart af entreprisen blev der indgået tillæg til aftalen, idet der blev aftalt en reduktion i entreprisesummen, idet der blev aftalt nogle væsentlige besparelser i entreprisen:

Jordarbejder udgår grundet ændring i planlagt byggeri, malerentreprisen og gartnerarbejde udgår, idet disse skulle udføres af bygherre selv.

Herudover var der forskellige mindre ændringer af planerne, specielt:

I det oprindelige tilbud var tilbuddet på vinduer inkl. montering kr. 110.000 og tagkonstruktionen på kr. 205.000. I den endelige entreprisekontrakt blev de 2 poster samlet i en post på kr. 205.000, idet der blev givet rabat som følge af at der blev opnået ekstra god rabat på levering af vinduerne, bygherre havde en væsentlig del af tagpappet liggende fra gammel tid og det blev vurderet, at det kunne anvendes, herudover hjalp [person1] til med byggeriet som arbejdsmand i et nærmere aftalt tidsrum

Den oprindelige pris 1.763.750 inkl. moms blev herefter aftalt til 1.233.500 inkl. Moms”

Ifølge oplysninger fra klagerens revisor skulle betalingen af byggeriet betales i følgende rater, hvoraf rate 2 og slutafregningen efter det anførte aldrig blev betalt:

Der foreligger ingen dokumentation for de omtalte tvister om fejl og mangler.

Der foreligger fakturaer for rate 4 og rate 5 fra [virksomhed2] ApS på hver 300.000 kr. inkl. moms.

Ifølge klagerens revisor har klageren selv i væsentligt omfang medvirket til byggeriet. Byggeriet var 90 % færdigt ultimo år 2011, idet haven m.v. er færdiggjort i løbet af år 2012.

Der foreligger lønsedler for november 2005 og januar 2006 vedrørende klagerens ansættelse hos malerfirmaet [virksomhed3].

Der foreligger billeder af fundament og sokkel ved byggeriet af [adresse1]. Til dokumentation for hvornår billederne er taget foreligger en udskrift over det drev billederne ligger på med angivet dato og klokkeslæt for de enkelte billednumre.

Eksempelvis foreligger et billede nummer IMG0381, hvoraf ses husets sokkel og 2 mænd i færd med at lægge slanger til gulvvarme. Af udskriften fra drevet fremgår, at billede nummer IMG0381 er fra 1. november 2010 kl. 15:41.

Der foreligger et billede nummer IMG0486, hvoraf ses et støbt fundament og det nederste af indervæggene. Af udskriften fra drevet fremgår, at billede nummer IMG0486 er fra 20. november 2010 kl. 14:45.

Der foreligger billeder, hvor husets indervægge er opført billede nummer IMG1372 fra 27. marts 2011 kl. 16.11. Af billedet ses skurvogne på grunden.

Der foreligger billede, hvor ydermurene er muret op, og hvor der endnu ikke er sat vinduer i eller lagt tag på huset billede nummer IMG1435 fra 2. april 2011 kl. 19.31. Indervæggene fremstår på billedet uden puds. Der er skurvogne og byggematerialer på grunden.

Der foreligger billede, hvor der er sat vinduer og døre i og der er tag på huset billede IMG2587 fra 13. september 2011 kl. 16.06. Det fremgår ikke klart om taginddækningen er færdig. Der er skurvogne på grunden.

Af luftfoto fra 2010 ses det tidligere hus på grunden.

Af luftfoto fra 2011 ses det nye hus under opførelse. Der er skurvogne på grunden.

Af luftfoto fra 2012 ses det færdigbyggede hus med indhegning. Der er ikke anlagt have og der er ikke lagt fliser.

Af luftfoto fra 2013 ses huset med fliser omkring og græs.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt en mail dateret 11. oktober 2019, hvor [person3], [virksomhed4], bekræfter, at han har tegnet køkken for klageren i oktober 2010. Da de havde styr på detaljerne omkring køkkenet, sendte han klageren til [virksomhed5], [adresse2], [by5] til sin kontakt [person4], og klageren fik hans rabat. Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke kan dokumentere selve betalingen af køkkenet.

Fra hjemmesiden www.[virksomhed5].dk kan blandt andet henvises til følgende beskrivelser:

”Håndlavede snedkerkøkkener i kompromisløs kvalitet”

”Leverum og rum til at leve

I [virksomhed5] har vi klare holdninger til mange ting. Ikke mindst til kvalitet, rådgivning og tidløst design. Holdningerne har rødder i vores kærlighed til det unikke håndværk. Et kvalitetskøkken fremstilles på ægte snedker-manér og skaber rumoplevelser ud over det sædvanlige. Vi tror på, at livet leves bedst i perfekte rammer, hvor selv den mindste detalje passer ind i det større hele — for den enkelte. Vi leverer personlig hverdagsarkitektur.”

”Håndværk og holdninger

På snedkeriet i [by6] bygger erfarne møbelhåndværkere dit nye [virksomhed5] køkken fra bunden på ægte snedker-manér: Vi håndsorterer alt træ og finer. Vi håndlaver alle skuffer. Vi bruger stadig dyvler, tapper, svalehalezinkninger samt not og fer. Simpelthen fordi det holder længere.”

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt en mail dateret 15. oktober 2019, hvor [person5], [virksomhed6], bekræfter, at de har solgt fliser til adressen [adresse1], [by4] / [person1], men at hun på grund af nyt edb system ikke har mulighed for at frembringe en kopi af fakturaen. Hun anfører, at fliserne er købt i 2010 i 10. md. Det var ca. 200 m² 60x60 lap.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt 2 fakturaer fra [virksomhed7] dateret henholdsvis 12. april 2013 og 6. maj 2013 til klageren.

Den ene faktura udgør 205.000 kr. inkl. moms på 41.000 kr. Heraf fremgår ekskl. moms:

”Opsætning af heg og søjler sept. 2012 50.000 kr.

Fliser rund om hus og terrasse samt rullegræs i flg Tilbud inc materialer 114.000 kr.

Udført marts 2013”

Den anden faktura udgør 22.500 kr. inkl. moms på 4.500 kr. Heraf fremgår 1 stk. spabad 18.000 kr. ekskl. moms.

På fakturaerne er [virksomhed7]s cvr-nr. angivet til [...1]. Skattestyrelsen har bemærket, at dette selskab [virksomhed8] ApS først blev stiftet i januar 2015. Klagerens repræsentant har efterfølgende til Skatteankestyrelsen fremsendt følgende erklæring dateret 5. december 2019:

”Undertegnet [person6] / [person7] cpr nr. (...).

Vedr. genudskrivning på Faktura til [person1] om udført arbejde i 2012/2013 på [adresse1] i [by4].

Fakturen skulle have været udskrevet korrekt med det rette cvr nr. men der Kom desværre en samme blanding af mine selvskaber på Fakturaen.

Jeg beklager meget da jeg ikke har opdaget det før at i har gjort os opmærksom på problemet. Jeg vedstår at det er mig som har udført arbejdet for [person1] med mit selvskab [virksomhed7] ApS cvr nr. [...2].”

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt en plantegning over husets indretning m.v. Det fremgår, at der er 2 badeværelser og et bryggers med skabsmøbler og bordplader med vaske. Der er et køkken med skabe, bordplade og højskabe langs to vægge samt en køkkenø. Der er stue og 4 værelser. Fordelingsgang. Indgang med garderobe. Indbygget carport og skur.

På møde med Skatteankestyrelsen redegjorde klageren for, hvorfor der havde været tilknyttet en hovedentreprenør til byggeriet. Klageren anførte, at han gerne selv ville have stået for hele byggeriet, men banken ville ikke låne ham penge, hvis ikke der var en hovedentreprenør, som stod for byggeriet. Klageren havde haft kontakt til flere hus byggefirmaer, men hos dem kunne han ikke spare noget ved selv at stå for dele af byggeriet. De var ikke interesserede i at lade ham selv stå for dele af byggeriet. Han havde ikke råd til at få et byggefirma til at bygge huset. På en byggeplads havde en håndværker rådet ham til at tage kontakt til [person2] fra [virksomhed2]. Klageren havde således lavet en aftale med [person2] fra [virksomhed2], som gerne ville stå for hovedentreprise og samtidig lade klageren selv stå for dele af byggeriet. Af aftalen om entreprisen for [virksomhed2] fremgik således, hvilke dele klageren selv skulle stå for.

Eksempelvis havde han selv lagt og købt klinker og selv malet. Han brugte tid på at finde materialerne og fik gode rabatter.

Han startede allerede med forberedelserne til huset i 2009 og nedrivning begyndte i 2010. Han gik selv på byggeriet hele tiden i perioden 2009-2013, når han ikke var på arbejde. Han bragte mad ud 2 gange om dagen.

Klageren solgte ejendommen i 2018 for 7.500.000 kr. i almindeligt frit salg.

Klagerens repræsentant har fremsendt en oversigt over hvilke virksomhedsrelationer klageren har. Ud over den personligt drevne virksomhed [virksomhed1] er der ingen virksomhedsrelationer i de påklagede indkomstår. Fra november 2013 er klageren reel ejer af selskabet [virksomhed9] ApS. Fra juni 2017 er klageren reel ejer og administrerende direktør i selskaberne [virksomhed10] ApS og [virksomhed11] ApS og fra marts 2018 endvidere i [virksomhed12] ApS og [virksomhed13] ApS.

Husstanden [adresse1]

Klageren havde folkeregisteradresse på [adresse1], [by4] i perioderne:

31. august 2007 – 2. marts 2015,

13. april 2015 – 24. november 2015 og

16. august 2016 – 14. marts 2019.

Klageren har 2 børn født i henholdsvis 2006 og 2010. Børnenes mor og børnene havde folkeregisteradresse på [adresse1], [by4] i perioderne:

2. juni 2011 – 1. januar 2014 og

1. december 2015 – 13. juli 2016.

Derudover havde børnenes mors barn(født i 1998) folkeregisteradresse på [adresse1], [by4] i perioden 2. juni 2011 – 1. januar 2014.

I indkomståret 2011 bestod husstanden således ud fra folkeregisteradressen af klageren i perioden 1. januar til 1. juni og 5 personer i perioden 2. juni til 31. december.

I hele indkomståret 2012 bestod husstanden af 5 personer.

Klageren har ydet børnebidrag til barnet fra 2006 pr. følgende datoer i 2011 3. januar, 4. januar, 2. marts, 2. april, 4. maj, 26. maj og 4. juli.

Køretøjer

Klageren var i indkomstårene 2011 og 2012 ejer og bruger af følgende køretøjer:

Toyota Hiace 1. gang indregistreret 21. juni 2005. Anskaffet 22. januar 2009, afhændet 8. december 2011. Indregistreret under den personlige virksomhed [virksomhed1].

Toyota Hiace 1. gang indregistreret 31. oktober 2006. Anskaffet 27. maj 2011. Indregistreret under den personlige virksomhed [virksomhed1].

BMW X070 1. gang indregistreret 13. marts 2008. Ifølge det af klageren oplyste var klageren bruger. [virksomhed14] GMBH, [by7] var ejer. Klageren var bruger i perioden 15. april 2011 til 23. april 2013.

Klagerens revisor har oplyst, at de ikke er i besiddelse af leasingaftalen for BMW’en, men der er betalt ca. 60.000 kr. i forudbetaling og den månedlige leasingydelse har udgjort ca. 5.500 kr. pr. mdr.

For året 2011 vil betalingen således have udgjort: forudbetaling 60.000 kr. + 8 mdr. a´ 5.500 kr. = 104.000 kr. For året 2012 12 mdr. a´ 5.500 kr. = 66.000 kr.

Klageren har lejet en Harley Davidsen FLHTCU af virksomheden [virksomhed15] A/S i perioden 17. maj 2011 til 7. september 2011 for 20.000 kr.

Klageren har lejet en Harley Davidsen af virksomheden [virksomhed15] A/S i perioden 16. maj 2012 til 12. juni 2012 for 8.000 kr.

Sportstaske

Der foreligger en skrivelse fra [by8] Politi hittegodskontoret dateret 25. september 2014 til klageren, hvoraf følgende fremgår:

”Vi bekræfter hermed, at der er udbetalt Dkr, 97.057,60 i forbindelse med udlevering af bortkomne sportstaske fundet i [adresse3], [by8], d. 19 oktober 2010, og udleveret d. 4. januar 2011.”

Beløb på 97.047,60 kr. fremgår indsat på bankkonto fra [finans3] den 17. januar 2011 med posteringsteksten Faktura Hitteg [...].

Klagerens revisor har overfor SKAT anført følgende:

”Skatteyder har d 17.1.2011 modtaget udlevering af en i december 2010 stjålen taske indeholdende kontanter 97047,6 til brug for byggeriet.”

Mistede kufferter

Der foreligger et print af en mail fra [virksomhed16] Reception 9. februar 2011 med teksten:

”Kære [person1] og [person8],

Det er med stor beklagelse at meddele jer at jeres 3 kufferter

er sporløst forsvundet fra jeres hotel på Cuba.

Håber I har et godt forsikringsselskab

Med venlig hilsen

[person9]

[...]”

Der foreligger en opgørelsesliste til [virksomhed17] over primært tøj, men også parfume, kuffert og solbriller opgjort i alt 54.100 kr.

Beløb på 40.575 kr. fremgår indsat på bankkonto fra [finans3] den 20. april 2011 med posteringsteksten Udbetaling fra [virksomhed17].

Erstatning [virksomhed17] 2011

Der foreligger mail fra bygningstaksator fra [virksomhed17]15. december 2011 vedrørende erstatning med oplysning om, hvad klageren skal fremsende til taksatoren, for at erstatningen kan udbetales.

Klagerens revisor har anført følgende:

”Skatteyder har modtaget erstatning tkr. 228 for stjålne byggematerialer. Der er sket genkøb af disse materialer, dog til en væsentlig lavere pris.”

Beløb på 228.367 kr. fremgår indsat på bankkonto fra [finans3] den 27. december 2011 med posteringsteksten Udbetaling fra [virksomhed17].

Kapitalforklaring

Klagerens revisor har udarbejdet en kapitalforklaring for 2011 og 2012 samt ultimo formue 2010. Opgørelsen fremgår nedenfor under afsnittet SKATs afgørelse sammenholdt med SKATs opgørelse af klagerens formue primo og ultimo 2011 og 2012 samt SKATs opgørelse af klagerens privatforbrug.

Leveomkostninger

SKAT har ved opgørelsen af leveomkostninger taget udgangspunkt i leveomkostninger for en husstand med 2 voksne og børn. SKAT har til beregning af leveomkostningerne anvendt statistikbanken.dk fu5.

Ved beregning af leveomkostninger, svarende til de af SKAT medregnede jf. nedenfor, men for en enlig under 60 år udgør de samlede årlige leveomkostninger 110.609 kr. Beløbet er dog eksklusiv telefonudgifter, idet klagerens telefonudgifter er fratrukket i virksomhedens indkomst.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 1.912.345 kr. for indkomståret 2011 og 164.880 kr. for indkomståret 2012 vedrørende negativt privatforbrug.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

...

SKAT anser det ikke for sandsynligt, at udgifterne til opførelse af den nye ejendom alene udgør 1.233.500 kr. inkl. moms ekskl. køkken og hårde hvidevarer.

SKAT har modtaget billede materiale fra [by8] Politi vedrørende din ejendom (vedlagt).

Af billede materialet skønner SKAT, at husets udvendige og indvendige arkitektur og valg af byggeløsninger og materialer ikke anses for standardløsninger, hvorfor en kvadratmeterpris på 5.340 kr. anses for lavt (1.233.500 kr. / 231 m2 = 5.340 kr. pr. m2).

Af billede materialet fremgår det, at der udvendigt er anvendt zinkinddækninger ved tag og murværk, store panoramavinduer/små ovenlysvinduer (vinduesløsninger ikke i standardmål), dobbeltmuret carport/udhus, rækværk m/murstenspæle, udendørs jacuzzi og udendørs videoovervågning.

Indvendigt fremgår det, at der er installeret elementer i køkken og bad fra Svane og med corian bordplader, vinkølerskabe, dobbeltovne, amerikanerkøleskab, loftemfang, skydedøre, nedsænket badekar, dobbelt brusere, dobbelt vaske, væghængt toilet, indbyggede skabsvægge og klinkegulve i hele huset.

I brev af den 1. september 2014 har SKAT anmodet om at få specifikation af a´contobetalingerne, rate 3 – 5 samt øvrige rater for at få yderligere belyst, ud over oplysningerne i entreprisekontrakten, hvad a´contobetalingerne dækker.

Disse specifikationer er ikke modtaget fra din revisor [person10].

Af entreprisekontrakten ovenfor fremgår der ikke, at følgende arbejder/materialer er med i entreprisen:

SKAT skønner således, at entreprisesummen for opførelse af ejendommen ikke giver et retvisende billede af, hvad det faktisk har kostet at opføre ejendommen.

At du eventuelt har haft andre håndværkere til at udføre arbejder eller selv har stået for dele af opførelsen af ejendommen fremgår ikke af det modtaget materiale.

For at få et vejledende billede af, hvad kvadratmeterprisen er for opførelsen af en ejendom på 232 m2 inkl. 187 m2 beboelse, 31 m2 carport og 14 m2 udhus vil SKAT tage udgangspunkt i kvadratmeterprisen hos følgende kendte byggefirmaer:

Vedlagt udskrift fra internettet vedr. ovenstående byggefirmaer.

Som det fremgår af ovenstående, er SKAT kommet frem til en anskaffelsessum på mellem 2.510.993 kr. og 2.592.143 kr.

Ved at tage et gennemsnit af de 3 beregnede anskaffelsessummer, når SKAT frem til en anskaffelsessum på 2.554.409 kr., eller en kvadratmeterpris på beboelsesdelen på 12.220 kr. (2.285.140 kr.) og en kvadratmeterpris på carport/udhus på 6.110 kr. (274.950 kr.).

En anskaffelsessum på 2.554.409 kr. anser SKAT ikke for urealistisk, når der henses til ejendommens størrelse, arkitektur og materialevalg.

Endvidere er der i beregningerne ikke taget højde for anlæg af have (planering af have, flisearealer og opsætning af rækværk, udendørs jacuzzi mm.), som skønnes til en værdi af 400.000 kr. samt nedrivning af det gamle hus, som skønnes til en værdi af 100.000 kr.

Skønnet samlet anskaffelsessum for ejendom samt nedrivning af gammelt hus, udgift afholdt i året 2011 2.654.409 kr.

Skønnet samlet afholdt udgift til have, udgift afholdt i året 2012 400.000 kr.

Samlet skønnet anskaffelsessum 3.054.409 kr.

...

3. Samlet privatforbrug

...

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået den modtagne kapitalforklaring, og har følgende bemærkninger til årene (se noter).

Noter:

Året 2010

1) Indestående i virksomhed jf. regnskab og R75 162.142 kr.

2) Offentlig vurdering pr. 31/12 10 1.400.000 kr.([adresse1]).

3) Sportstaske indeholdende 97.058 kr. udleveret fra [by8] Politi Hittegodskontor den 4/1 2011. Øvrige 100.000 kr. er ikke dokumenteret.

4) Driftsmidler i virksomhed jf. regnskab 41.000 kr.

5) Andre aktiver (goodwill) i virksomhed jf. regnskab 40.359 kr.

6) Indberettet restgæld jf. SKATs oplysninger ([finans2] 2.669.000 kr. + [finans4] 7.329 kr.).

7) Anden gæld i virksomhed jf. regnskab 50.673 kr.

Året 2011

1) Indestående i virksomhed jf. regnskab og R75 61.323 kr.

2) Offentlig vurdering pr. 31/12 10 1.650.000 kr.([adresse1]).

3) Ingen dokumentation for det kontante beløb 75.000 kr.

4) Driftsmidler i virksomhed jf. regnskab 23.062 kr.

5) Andre aktiver (goodwill) i virksomhed jf. regnskab 23.217 kr.

6) Indberettet restgæld jf. SKAT oplysninger ([finans2] 2.669.000 kr. + [finans4] 800 kr.)

7) Anden gæld i virksomhed jf. regnskab 38.705 kr.

8) Skattepligtig indkomst jævnfør årsopgørelse 166.100 kr.

9) Kursregulering 188.512 kr. (nom. værdi primo 2.669.000 kr. – kursværdi primo 2.480.488 kr. + kursværdi ultimo 2.669.000 kr. – nom. værdi ultimo 2.669.000 kr.)

10) Stigning i ejendomsværdi 250.000 kr. (primo 1.400.000 kr. – ultimo 1.650.000 kr.

11) Beskæftigelsesfradrag 13.600 kr. (4,25 % af AM bidragspligtig indkomst på 325.543 kr., maks. 13.600 kr.)

Året 2012

1) Indestående i virksomhed jf. regnskab og R75 117.854 kr.

2) Offentlig vurdering pr. 31/12 12 1.650.000 kr. ([adresse1]).

3) Ingen dokumentation for de kontante beløb 75.000 kr.

4) Driftsmidler i virksomhed jf. regnskab 17.296 kr.

5) Andre aktiver (goodwill) i virksomhed jf. regnskab 14.646 kr.

6) Indberettet restgæld jf. SKATs oplysninger ([finans2] 2.706.000 kr. + [finans3] 800 kr. + SEB 854 kr.).

7) Anden gæld i virksomhed jf. regnskab 89.602

8) Skattepligtig indkomst jævnfør årsopgørelse nr. 2 261.308 kr.

9) Kursregulering 2.486 kr. (nom værdi primo2. 669.000 kr. – kursværdi primo 2.669.000 kr. + kursværdi ultimo 2.708.486 kr. – nom. værdi 2.706.000 kr.)

10) Beskæftigelsesfradrag 14.100 kr. (4,40 % af AM bidragspligtig indkomst på 430.380 kr., maks. 13.600 kr.)

Som det fremgår af SKATs beregning udgør dit privatbrug for årene 2011 og 2012 henholdsvis 1.040.872 kr. og 464.740 kr.

I disse beløb skal der således tages højde for følgende:

Skema 1

*Det er oplyst fra din revisor [person10], at du ikke er i besiddelse af leasingaftalen, men der er betalt ca. 60.000 kr. i forudbetaling og den månedlige leasingydelse har udgjort ca. 5.500 kr. pr. mdr. (år 2011 (60.000 kr. + 8 mdr. a´ 5.500 kr. = 104.000 kr.) (år 2012 (12 mdr. a´ 5.500 kr. = 66.000 kr.)

**Modtaget dokumentation for betaling af lån af motorcykler.

Leveomkostninger

***I det beregnede privatforbrug er der ikke indregnet private leveomkostninger.

Ifølge SKATs oplysninger består husstanden i indkomståret 2011 og 2012 af dig, din samlever [person8] og 3 børn.

I de skønnede leveomkostninger indgår udgifter til fødevarer, drikkevarer og tobak, beklædning og fodtøj, udgifter til ejendom, herunder vand, varme, elektricitet m.v., biludgifter, herunder forsikringer, brændstof, vægtafgift m.v., boligudstyr, medicin og læge/tandlæge, fritid, underholdning og rejser samt andre varer og tjenester som f.eks. personlig pleje, daginstitution, forsikringer m.v.

Ved opgørelse af de skønnede leveomkostninger har SKAT hentet de vejledende satser på www.statistikbanken.dk, hvoraf det fremgår, at en familie bestående af 2 voksne med børn som minimum bør have et privatforbrug på 311.973 kr. pr. år for at dække de fornødne omkostninger i husstanden.

SKAT har til brug for skønnet anvendt følgende satser fra www.statistikbanken.dk/fu5.

Faste priser 2 voksne med børn

I alt 311.973 kr.

Leveomkostningerne som er indarbejdet i privatforbrugsopgørelsen omfatter den samlede husstand, hvorfor du alene reguleres skønsmæssig med halvdelen, dvs. 155.987 kr.

Det skal bemærkes, at der i den beregnede formue- og privatforbrugsopgørelse ikke er indarbejdet din samlevers formue- og indkomstforhold grundet reglerne om SKATs tavshedspligt.

Oplysningerne kan indarbejdes, såfremt SKAT modtager samtykkeerklæring i underskrevet stand fra din samlever.

Da privatforbruget efter ovenstående reguleringer, skema 1, udviser et negativt privatforbrug på henholdsvis -1.912.345 kr. for indkomståret 2011 og -164.880 kr. for indkomståret 2012, forhøjes din indkomst, da det negative privatforbrug anses som udtryk for, at du må have haft indkomst fra anden side, som SKAT ikke er bekendt med.

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 20111.912.345 kr.

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 164.880 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med 1.912.345 kr. for indkomståret 2011 og 164.880 kr. for indkomståret 2012.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012, idet SKATs opgørelse af [person1]s privatforbrug for de omtvistede indkomstår er behæftet med en række fejl.

Det gøres navnlig gældende, at SKATs skønsmæssige opgørelse over værdien af ejendommen beliggende [adresse1], [by4], der efter det oplyste alene er baseret på billeder, i det hele skal tilsidesættes.

Da vi endnu ikke har haft lejlighed til at gennemse SKATs aktindsigtsmateriale, vil ovennævnte anbringender blive uddybet i et fremtidigt supplerende indlæg.”

Klagerens repræsentant har anført følgende i supplerende indlæg (revideret udgave):

”...

Det er [person1]s overordnede opfattelse, at det af SKAT beregnede privatforbrug er behæftet med en række afgørende fejl og mangler. Privatforbrugsopgørelsen er baseret på forkerte og ufuldstændige forudsætninger, herunder navnlig faktiske omstændigheder vedrørende opførelse af ejendommen beliggende [adresse1], [by4]. Yderligere har SKAT i privatforbrugsopgørelsen medtaget leveomkostninger, som [person1] reelt ikke har afholdt i de pågældende indkomstår.

SKAT har derfor ikke haft grundlag for at foretage et skøn i nærværende sag, ligesom det af SKAT udøvede skøn beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, idet skønnet ligeledes er baseret på SKATs privatforbrugsopgørelse.

...

1 Nærmere om SKATs afgørelse af den 25. august 2015

SKAT har ved afgørelsen af den 25. august 2015 forhøjet [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 1.914.845 for indkomståret 2011 og med kr. 186.301 for indkomståret 2012 på baggrund af et af SKAT udøvet skøn.

I afgørelsen finder SKAT, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af [person1]s skattepligtige indkomst, idet SKAT skønner, at hans privatforbrug for indkomstårene 2011 og 2012 er negativt. Denne beregning tager udgangspunkt i SKATs skøn af, at [person1] i disse år har opført ejendommen beliggende på [adresse1], [by4], (herefter [adresse1]) til en højere værdi end oplyst af [person1]. Beregningen tager yderligere udgangspunkt i [person1]s skønsmæssige leveomkostninger for årene 2011 og 2012, der baseres på gennemsnitstal indhentet fra Danmarks Statistik.

På baggrund heraf har SKAT foretaget et skøn over [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012.

Både i forhold til SKATs grundlag for at foretage et skøn over [person1]s skattepligtige indkomst samt ved selve skønsudøvelsen heraf er det centrale spørgsmål, hvilket beløb [person1] har betalt i forbindelse med opførelsen af ejendommen [adresse1].

Af SKATs afgørelse vedrørende opførelse af ejendommen fremgår bl.a. følgende:

”SKAT anser det ikke for sandsynligt, at udgifterne til opførelse af den nye ejendom alene udgør 1.233.500 kr. inkl. moms ekskl. Køkken og hårde hvidevarer.”

(...)

”Af billede materialet skønner SKAT, at husets udvendige og indvendige arkitektur og valg af byggeløsninger og materialer ikke anses for standardløsninger, hvorfor en kvadratmeterpris på 5.340 kr. anses for lavt (1.233.500 kr. / 231 m2 = 5.340 kr. pr. m2).”

SKAT skønner således, at entreprisesummen for opførelse af ejendommen ikke giver et retvisende billede af, hvad det faktisk har kostet at opføre ejendommen. SKAT har i stedet foretaget et skøn over opførelsessummen af ejendommen, hvilket bygger på udskrifter over priser på opførelse af huse fra tre byggefirmaers hjemmesider samt et skøn over nedrivning af gammelt hus og anlægning af have.

De vejledende prislister fra byggefirmaerne [virksomhed18], [virksomhed19] samt [virksomhed20] fremlægges som bilag 2a-2c.

For indkomståret 2011 har SKAT på baggrund af de ovenfor nævnte gennemsnitspriser skønnet, at anskaffelsessummen af ejendommen har været kr. 2.654.409. I gennemsnitsprisen har SKAT tillagt kr. 100.000, som er den pris, SKAT mener, at nedrivningen af det gamle hus har kostet.

For indkomståret 2012 har SKAT skønnet en pris på kr. 400.000 for afholdte udgifter til have, hvor der i prisen indgår planering, flisearealer og opsætning af rækværk og udendørs jacuzzi m.

Det centrale spørgsmål for så vidt angår SKATs skønsmæssige fastsættelse af leveomkostninger for [person1] er, hvilke faktiske udgifter husstanden reelt har afholdt i årene 2011 og 2012.

Af SKATs afgørelse vedrørende leveomkostningerne fremgår bl.a. følgende:

”I de skønnede leveomkostninger indgår udgifter til fødevarer, drikkevarer og tobak, beklædning og fodtøj, udgifter til ejendom, herunder vand, varme, elektricitet m.v., biludgifter, herunder forsikringer, brændstof, vægtafgift m.v., boligudstyr, medicin og læge/tandlæge, fritid, underholdning og rejser samt andre varer og tjenester som f.eks. personlig pleje, daginstitution, forsikringer m.v.”

SKAT har herefter indhentet gennemsnitstal fra Danmarks Statistik for en familie bestående af to voksne og børn, og har derefter skønnet, at [person1]s leveomkostninger har været kr. 155.987.

2 Nærmere om [person1]

[person1] købte den 1. juni 2007 en mindre ejendom beliggende på adressen [adresse1], [by4], hvor han flyttede ind sammen med sin samlever, [person8], og deres tre børn, hvoraf to var parrets fælles børn. [person1] flyttede ind på ejendommen med det formål at renovere denne.

Personrapport fra www.dingeo.dk.

3.2 Finansieringen af opførelsen af den nye ejendom

3.2.1 Selve betalingen af entreprisesummen

[person1] finansierede entreprisesummen ved optagelse af et realkreditlån hos [finans2] A/S på kr. 2.669.000. Ved optagelsen af dette realkreditlån blev et tidligere optaget realkreditlån hos [finans1] A/S samtidig indfriet.

I forbindelse med opstarten af nærværende sag har [person1]s revisor, [person10] fra [virksomhed21] ApS, udarbejdet en kapitalforklaring.

Kopi af kapitalforklaring udarbejdet af revisor [person10] samt følgebrev fremlægges som bilag 20.

I følgebrevet har [person10] forklaret, at købesummen skulle betales i fem rater, men at ikke alle rater blev betalt, idet byggeriet bl.a. var behæftet med betydelige mangler, som aldrig blev afhjulpet.

Det fremgår endvidere af følgebrevet, at [person1] ikke ønskede at yde merbetaling for diverse tillægsarbejder på huset.

Den første rate på kr. 13.500 blev betalt kontant i 2010. Den anden rate på kr. 185.000 blev tilbageholdt, idet byggeriet ikke blev afleveret rettidigt i overensstemmelse med entreprisekontrakten, og da byggeriet fremstod med mangler, som ikke blev udbedret. Tredje, fjerde og femte rate på hver kr. 300.000, i alt kr. 900.000, blev betalt henholdsvis den 29. juli 2011, den 7. oktober 2011 og den 14. december 2011. Den sidste slutbetaling på kr. 135.000 blev aldrig betalt, idet manglerne på ejendommen som beskrevet aldrig blev udbedret.

Fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS for rate 4 og 5 fremlægges som bilag 21. Heraf fremgår, at [virksomhed2] ApS har været ejer af kontonummer [...1-][...08]. Det fremgår yderligere, at faktura med fakturanummer 221 blev udstedt den 26. september 2011 for rate 4, imens faktura med fakturanummer 252 blev udstedt den 28. november 2011 for rate 5.

For så vidt angår betalingerne af tredje, fjerde og femte rate blev disse overført fra kontonummer [...35] til kontonummer 7931-[...08], hvilket fremgår af tre kopier af indbetalingsspecifikationer på kr. 300.000 (i alt kr. 900.000).

Kopier af indbetalingsspecifikationer fremlægges som bilag 22.

Heraf fremgår, at der fra kontonummer [...35] er blevet overført i alt kr. 900.000 til kontonummer 7931-[...08], idet kr. 300.000 blev betalt den 29. juli 2011 med posteringsteksten ”Rate 3, fakt. nr. 170”, kr. 300.000 blev betalt den 7. oktober 2011 med posteringsteksten ”Rate 4 faktura nr. 221”, og kr. 300.000 blev betalt den 14. december 2011 med posteringsteksten ”Rate 5 faktura nr. 252”.

Som dokumentation på, at [person1] var ejer af kontonummer [...35] fremlægges kontrol- og udsøgningsblanket for 2010 som bilag 23. På side 2 af dokumentet fremgår, at [person1] var ejer af bankkonto med kontonummer [...35] i perioden 2010.

3.2.2 Beløb til finansieringen af entreprisesummen

[person1] modtog i 2011 en række forskellige beløb i form af bl.a. erstatningsbeløb, som han anvendte til at finansiere byggeriet af [adresse1]. Dette fremgår af kapitalforklaringen, jf. bilag 20.

Af kapitalforklaringen fremgår for det første, at [person1] i 2011 modtog et erstatningsbeløb på kr. 40.000 for mistede kufferter. [person1] foretog ikke genkøb af de mistede effekter.

Som dokumentation for at [person1] mistede kufferterne, fremlægges som bilag 24 en e-mail fra [virksomhed16] Reception med teksten ”3 mistede kufferter på Cuba” i emnefeltet. Af e-mailen fremgår følgende:

”Kære [person1] og [person8],

Det er med stor beklagelse at meddele jer at jeres 3 kufferter

er sporløst forsvundet fra jeres hotel på Cuba.

Håber I har et godt forsikringsselskab

Med venlig hilsen

[person9]

[...]”

Som følge af at [person1] havde mistet kufferterne, blev der udbetalt en erstatningssum på kr. 40.575 til [person1]s private bankkonto med kontonummer [...96] den 20. april 2011, jf. bilag 6, med posteringsteksten ”UDBETALING FRA [virksomhed17]”.

Af kapitalforklaringen samt [person1]s private kontobevægelser fremgår for det andet, at [person1] i 2011 modtog et erstatningsbeløb på kr. 228.000 for stjålne byggematerialer, jf. bilag 6. Disse materialer blev genkøbt, men til en væsentligt lavere pris.

Som dokumentation for at [person1] fik stjålet byggematerialer, fremlægges som bilag 25 en e-mail af den 15. december 2011 fra [virksomhed17] A/S. Heraf fremgår, at bygningstaksator [person11] har besigtiget ejendommen i forbindelse med fastsættelse af erstatningssummen for de stjålne byggematerialer. Af brevet fremgår følgende:

”Hej [person1]

Jeg har besigtiget dit hus d- 14-12 og følgende er aftalt, for aterstatningen kan udbetales.

Med venlig hilsen

[person11]

Bygningstaksator”

Erstatningssummen på kr. 228.367 blev indsat på [person1]s private bankkonto, jf. bilag 6, den 27. december 2011 med posteringsteksten ”UDBETALING FRA [virksomhed17]”.

Af kapitalforklaringen fremgår for det tredje, at [person1] den 17. januar 2011 fik udleveret en i 2010 fra ham stjålet taske, som indeholdt kr. 97.047,60.

Disse blev tillige brugt på byggeriet.

Af skrivelse af den 25. september 2014 fra [by8] Politi Hittegodskontoret, der fremlægges som bilag 26, fremgår, at det bekræftes, at der er udbetalt kr. 97.057,60 i forbindelse med udlevering af en bortkommen sportstaske. Af skrivelsen fremgår følgende:

”Vi bekræfter hermed, at der er udbetalt Dkr, 97.057,60 i forbindelse med udlevering af bortkomne sportstaske fundet i [adresse3], [by8], d. 19. oktober 2010, og udleveret d. 4. januar 2011.”

Beløbet på kr. 97.047,60 blev indsat på [person1]s private bankkonto den 17. januar 2011, jf. bilag 6, med posteringsteksten ”FAKTURA HITTEG [...]”.

4 Nærmere om SKATs privatforbrugsberegning

SKAT har i afgørelsen af den 25. august 2015 foretaget en skønsmæssig beregning af [person1]s privatforbrug for den i sagen omhandlede periode, jf. skema 1 på afgørelsens side 16.

Af skema 1 fremgår, at SKAT skønsmæssigt har fastsat en anskaffelsessum for den nyopførte ejendom på [adresse1] på kr. 2.654.409 for indkomståret 2011. Dette tal har SKAT fastsat på baggrund af en gennemsnitsberegning foretaget ud fra tre forskellige prisoversigter indhentet via internettet hos henholdsvis byggefirmaerne Lind og [virksomhed18], [virksomhed19] samt [virksomhed20], jf. bilag 2. SKAT har lagt kr. 100.000 oveni gennemsnitsprisen, som er den pris, SKAT mener, at nedrivningen af det gamle hus kostede.

For indkomståret 2012 har SKAT skønnet en pris på kr. 400.000 for afholdte udgifter til have.

I SKATs privatforbrugsopgørelse har SKAT endvidere medtaget udgiftsposten ”leveomkostninger ifølge Danmark statistik”, som udgør et beløb på kr. 155.987 for indkomståret 2011 og et tilsvarende beløb på kr. 155.987 for indkomståret 2012.

Beløbene har SKAT indhentet fra Danmarks Statistik på www.finansdanmark.dk. Diagrammet viser den realiserede handelspris på parcel/rækkehuse i hovedstadsområdet, hvoraf der af Y-aksen fremgår kvadratmeterpris, imens der af X-aksen fremgår årstal.

Det kan ud fra statistikken udledes, at priserne på ejendomme har været støt stigende gennem årene fra 2009-2018, hvor kvadratmeterprisen på ejendomme er steget fra ca. kr. 18.000 i 2009 til ca. kr. 22.000 i 2015. Af den grund vil de vejledende prislister være påvirket af den prismæssige udvikling på boligmarkedet, hvilket vil medføre, at en gennemsnitsberegning på baggrund af de vejledende prislister ikke vil give et virkelighedsnært billede af anskaffelsessummen for en lignende ejendom i 2009/2010.

De ovennævnte usikkerhedsmomenter ved en sammenligning af de vejledende prislister med entreprisesummen aftalt mellem [virksomhed2] ApS og [person1] bevirker, at SKATs skønsmæssige fastsættelse af entreprisesummen ikke giver et retvisende billede af, hvor meget det faktisk har kostet at opføre ejendommen. Hertil bemærkes, at SKAT ikke har ydet noget nedslag ift. de vejledende prislister.

2.1.5 Sammenfatning

På baggrund af ovenstående kan det for det første konstateres, at SKAT ikke har taget højde for omfanget af [person1] eget bidrag til opførelsen af ejendommen og de periodemæssige forskydninger af udgifterne heraf. Det gøres sammenfattende gældende, at [person1] navnlig har forestået malerarbejdet, hvorfor en manglende hensyntagen hertil vidner om et skøn behæftet med fejl og mangler.

Herudover kan det konstateres, at SKAT ikke har taget højde for, at [person1] selv har indkøbt/anskaffet materialer til brug for opførelsen, samt at en del af opførelsen af ejendommen og anlæg af have er foregået i andre år end 2011 og 2012. Der har således været periodemæssige forskydninger af de afholdte udgifter, hvilket placerer de pågældende udgifter uden for de omtvistede indkomstår.

Det kan yderligere konkluderes, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at den aftalte entreprisesum mellem [person1] og [virksomhed2] ApS har været tilsidesættelig som åbenbart forkert eller urealistisk, henset til [person1]s eget bidrag, indkøb af materialer samt de periodemæssige forskydninger af udgifterne.

Endelig kan det konstateres, at der er en række usikkerhedsmomenter ved sammenligningen af de vejledende prislister med opførelsesomkostninger for ejendommen, herunder entreprisesummen aftalt mellem [virksomhed2] ApS og [person1]. Disse usikkerhedsmomenter består bl.a. i, at entreprisekontrakten er en skræddersyet løsning tilpasset til [person1]s behov, hvorimod prislisterne er komplette entrepriseløsning med en lang række ekstra elementer.

På baggrund af det ovenstående kan det sammenfattende konkluderes, at SKAT ikke har taget højde for en lang række forhold vedrørende opførelsen af ejendommen, hvorfor skønnet er behæftet med fejl og mangler, der dermed bevirker, at skønnet er udøvet på et forkert og ufuldstændigt grundlag.

2.2 Leveomkostninger

Som nævnt i sagsfremstillingen har SKAT ved fastsættelsen af den skønsmæssige ansættelse af husstandens privatforbrug taget udgangspunkt i de vejledende satser fra Danmarks Statistik. SKAT har ved skønsudøvelsen lagt vægt på de gennemsnitlige årlige leveomkostninger for en familie bestående af to voksne med børn. I de skønnede leveomkostninger indgår bl.a. udgifter til boligudstyr og ejendom, herunder vand, varme, elektricitet osv.

I det følgende vil der foretages en nærmere konkretisering af, hvilke udgifter i de vejledende satser fra Danmark Statistik, der ikke udgør en aktuel udgiftspost for [person1]s husstand i indkomstårene 2011 og 2012, og dermed hvordan husstanden adskiller sig fra gennemsnitstallene.

Det gøres overordnet gældende, at SKATs skønsmæssige ansættelse af privatforbruget på baggrund de vejledende satser indhentet fra Danmarks Statistik ikke udviser et retvisende billede af [person1]s husstand i indkomstårene 2011 og 2012.

Helt konkret følger dette af, at der ikke er taget højde for, at [person1] og familien i de omtvistede indkomstår boede i en skurvogn, imens byggeriet stod på, hvilket generelt medførte reducerede leveomkostninger for husstanden i den pågældende periode. Til understøttelse heraf fremgår det af billedmaterialet fra perioden 27. marts 2011 – 13. september 2011, at [person1] og hans familie boede i en skurvogn, der var placeret på byggepladsen, jf. bilag 11.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse, side 17:

”SKAT har til brug for skønnet anvendt følgende satser fra

www.statistikbanken.dk/fu5 .

Faste priser 2 voksne med børn

Som det fremgår, har SKAT skønnet på baggrund af de ovenstående gennemsnitsudgifter for en familie bestående af to voksne og (uspecificeret antal) børn.

Det kan på baggrund af det ovenstående konstateres, at SKAT ikke har taget højde for de faktiske omstændigheder i sagen, men har blot foretaget et skøn på grundlag af gennemsnitstallene i Danmarks Statistik, der dækker over en bred variation af indkomster.

Til illustration heraf, henvises til byrettens dom offentliggjort i SKM2018.59.BR.

Tvistepunktet i dommen var bl.a., hvorvidt der var grundlag for en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2009, som følge af en privatforbrugsopgørelse der tog udgangspunkt i gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik.

SKAT havde foretaget skønnet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik, hvorefter en gennemsnitsfamilie med børn (antal ikke specificeret) i 2009 havde et privatforbrug på kr. 447.813.

Retten udtalte, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer.

Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed i privatforbrug i det/de foregående år.

Retten hjemviste herefter afgørelsen til fornyet behandling hos SKAT.

Som det fremgår af ovenstående dom, skal skønsudøvelsen ikke udelukkende foretages på baggrund af gennemsnitstal fra Danmarks Statistik, men skal også inddrage de faktiske omstændigheder i sagen, der kan danne et mere retvisende grundlag for skønsudøvelsen.

Denne tendens blev også kritiseret i artiklen FDR2017.3.19, hvor forfatterne Rønfeldt m.fl. gav udtryk for følgende:

”Det er efter vores opfattelse, som udgangspunkt, udmærket at SKAT forholder sig til statistikker i forbindelse med vurderingen af et acceptabelt og rimeligt privatforbrug, men dette fordrer, at de konkrete faktuelle forhold inddrages i vurderingen, og at statistikkerne anvendes på en retvisende måde, så grundlaget for SKATs forhøjelse bliver retvisende, og at der dermed er lavet et lovligt skøn på et korrekt grundlag.”

SKAT har i nærværende sag foretaget skønsudøvelsen udelukkende på baggrund af gennemsnitstal indhentet fra Danmarks Statistik og har således ikke inddraget de faktiske omstændigheder af sagen, som f.eks. familiens boligsituation.

Som også beskrevet ovenfor har [person1] og familien som følge af opførelsen og den midlertidige beboelse i skurvognene haft reducerede leveomkostninger navnlig i 2011. Husstandens faktiske afholdte udgifter har således væsentlig adskilt sig fra gennemsnitsudgifterne, der fremgår af Danmarks Statistik, idet udgifter som f.eks. boligudstyr, husholdningstjenester og lign. har været reduceret væsentligt på grund af den midlertidige boligsituation med skurvognene, ligesom udgifter til materialer til reparation m.v. af bolig samt renovation har været ikke eksisterende under opførelsen af ejendommen.

Derudover må det ligeledes antages, at husstanden har haft reduceret forbrug af opvarmning og elektricitet, eftersom skurvogne ofte kræver mindre forsyning af varme og elektricitet.

Det gøres på den baggrund gældende, at de faktiske udgifter afholdt af husstanden, adskiller sig væsentligt fra gennemsnitstallene indhentet fra Danmarks Statistik, hvorfor statistikken ikke er egnet til at danne grundlag for skønnet i nærværende sag, jf. SKM2018.59.BR samt FDR2017.3.19.

Det gøres herudover gældende, at SKAT skulle have inddraget de faktiske omstændigheder i sagen, herunder familiens boligsituation og beboelse i skurvognene og de reducerede leveomkostninger som følge heraf.

Skønsudøvelsen er derfor fejlbehæftet og mangelfuld og er ikke foretaget på et korrekt grundlag.

2.3 Samlet sammenfatning

På baggrund af det ovenstående kan det konstateres, at SKAT ikke har haft grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, ligesom det udøvede skøn beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt.

Dette følger for det første af omstændigheder vedrørende ejendommen, hvoraf SKAT ikke har taget stilling til [person1]s egen indsats, ligesom SKAT ikke har taget stilling til de forskudte udgifter, der blev afholdt henholdsvis før og efter de omtvistede indkomstår i 2011 og 2012.

Henset til de ovennævnte besparelser og forskydninger har SKAT ikke løftet bevisbyrden for, at entreprisekontrakten kan tilsidesættes som ”åbenbart forkert”.

Endelig har SKAT baseret gennemsnitsberegningerne på tre vejledende prislister, der ikke er sammenlignelige med opførelsesomkostningerne for [person1]s ejendom, idet der en række usikkerhedsmomenter. Usikkerhedsmomenterne er bl.a., at de vejledende prislister er udtryk for komplette entrepriseløsninger med en lang række ekstra elementer, samt at der er en tidsmæssig forskel i priserne repræsenteret i prislisterne og den opførte ejendom.

For det andet har SKAT udelukkende lagt de vejledende satser fra Danmarks Statistik til grund for den skønsmæssige ansættelse af husstandens privatforbrug og har undladt at tage højde for de faktiske omstændigheder i sagen, herunder familiens boligsituation samt de reducerede leveomkostninger som følge heraf.

På baggrund af det ovenstående kan det sammenfattende konkluderes, at SKAT ikke har taget højde for en lang række forhold vedrørende opførelsen af ejendommen samt leveomkostningerne, hvorfor skønnet er behæftet med en række fejl og mangler, der dermed bevirker, at skønnet er udøvet på forkert og ufuldstændigt grundlag.”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse anført følgende:

”2.1 Vedrørende ejendommen, beliggende [adresse1], [by4]

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i afgørelse af den 25. august 2015 skønnet udgifterne til nedrivning af gammel ejendom, beliggende [adresse1], [by4] til 100.000 kr. og byggeudgifterne ved opførsel af ny ejendom til 2.554.409 kr. for året 2011 og skønnet udgifterne til anlæg af have (planering af have, flisearealer og opsætning af rækværk, udendørs jacuzzi mm) for året 2012 til en værdi af 400.000 kr.

I de modtagne bemærkninger, af den 27. oktober 2019 fremgår det, at de afholdte udgifter i forbindelse med byggeriet af ejendommen er afholdt løbende i årene 2010 - 2013. Endvidere fremgår det videre, at [person1] selv har udført noget arbejde i forbindelse med byggeriet.

Vi har følgende kommentar til de nye supplerende oplysninger:

2.1.1 [person1]s eget bidrag

Det oplyses- (uddrag):

"Det gøres således gældende, at [person1] selv har stået for malerarbejdet, herunder spartling, slibning, pudsning og maling, hvorfor den skønsmæssige anskaffelsessum for ejendom­ men i 2011 og dermed i den endelige privatforbrugsopgørelse skal nedsættes med de opnåede besparelser på i alt 47.000 kr."

Skattestyrelsens kommentar:

Vi finder, ud fra de modtagne oplysninger, at bygherren [person1] ikke har anvendt entreprenør [virksomhed2] ApS i forbindelse med malerarbejdet, men har selv eller fået 3. mand til at udføre dette arbejde.

De afholdte udgifter til køb af materialer eller betaling til 3. mand for udførelsen af arbejdet skal dokumenteres før der kan ske en eventuel reducering af den skønnede opførelsessum på 2.554.409 kr.

2.1.2 Udgifter til opførelsen af ejendommen afholdt i andre indkomstår

Det oplyses- (uddrag):

"SKAT har ved afgørelsen af den 25. august 2015 endvidere ikke taget højde for, at store dele af udgifterne forbundet med opførelsen af ejendommen er afholdt i andre indkomstår end 2011 og 2012"

"I det følgende vil der foretages en nærmere redegørelse for materialeindkøbet samt den tidsmæssige placering af udgifterne"

2.1.2.1 Gartnerarbejde (anlæg af have) Det oplyses- (uddrag):

"Det gøres gældende, at den af SKAT skønnede udgift ikke er retvisende, idet størstedelen af gartnerarbejdet blev udført i 2013 af [person1] og [virksomhed7]".

"Havearbejdet blev indledt i slutningen af 2012 ved opsætning af hegn og søjler efter færdiggørelsen af hovedentreprisen. Dette understøttes af faktura fra [virksomhed7], hvoraf det bl.a. fremgår, at arbejdet blev udført i september 2012 og kostede 50.000 kr."

"Det fremgår også af samme faktura, at anlæg af fliser rundt omkring huset og terrasse samt rullegræs blev udført i marts 2013 og kostede 114.000 kr. Det er væsentlig at bemærke, at fliserne til brug for anlæg af have blev indkøbt allerede i 2010, men afventede hovedentreprisens afslutning, eftersom fliser almindeligvis anlægges efter opførelsen af byggeriet som følge af mulige uforudsete komplikationer med jordarbejdet, planering og kloak m.v."

"Herudover fremgår af en anden faktura fra [virksomhed7] udstedt den 6. maj 2013, at spabadet Gacuzzien) blev indkøbt i 2013, jf. bilag 18, hvilket understreger det faktum, at installationen af jacuzzien ligeledes blev foretaget i 2013 eller senere".

Skattestyrelsens kommentar:

Vi finder, ud fra de modtagne oplysninger, at de afholdte udgifter skal periodiseres til rette udgiftsår.

Det er dog konstateret ved gennemgang af modtagne fakturaer, udstedt af [virksomhed7] (bilag 17 og 18), at der på fakturaerne er angivet CVR-nr. [...1], som tilhører selskabet [virksomhed8] ApS, der er stiftet den 29. januar 2015. Selskabets formål er at drive detailforretning med dyr og dyretilbehør (bilag 1).

Da fakturaerne er dateret henholdsvis den 12. april og 6. maj 2013 og betaling ifølge fakturaerne sker kontant må det konstateres at fakturaerne ikke er udstedt på dateringstidspunktet, men den 29. januar 2015 eller senere, og derfor ifølge vores opfattelse ikke kan anerkendes som dokumentation i denne sag.

2.1.2.2 Nedrivning og jordarbejde Det oplyses - (uddrag):

"Det gøres gældende, at SKATs skønsmæssige fastsættelse af udgift til nedrivning i indkomståret 2011 ikke er retvisende, idet nedrivningen blev udført af [person1] og hans venner i 2010 før opførelsen af den nye ejendom.

Ovenstående understøttes også af entreprisekontraktens pkt. 2, hvor det udførligt fremgår, at jordarbejdet udgår, som følge af at jord fra rendefundament allerede er fordelt jævnt på grunden, jf. Bilag 12. Derfor bruges 10.600 kr. af besparelserne fra jordarbejdet i pkt. 4, der anvendes til terrændækning".

"På den baggrund gøres det gældende, at SKATs skønsmæssige udgiftsansættelse for nedrivning med 100.000 kr. skal holdes uden for privatforbrugsopgørelsen for indkomstårene 2011 og 2012. Derudover gøres det gældende, at SKAT skal holde jordarbejdet uden for opførelsesomkostningerne i 2011, eftersom det blev udført forud for det pågældende indkomstår".

Skattestyrelsens kommentar:

Vi finder, ud fra de modtagne oplysninger, at de afholdte udgifter skal periodiseres til rette udgiftsår.

De afholdte udgifter til bortskaffelse af byggeaffald, leje af maskiner, autoriseret brug af folk ved nedtagning af el/kloak ved nedrivning og jordarbejde skal dokumenteres før der kan ske en eventuel reducering af den skønnede opførelsessum på 2.654.409 kr.

Det oplyses:

"For så vidt angår køkkenmaterialet fremgår det bl.a. af skrivelsen fra [virksomhed4] ApS, jf. bilag 15, at [person1] har indkøbt køkkenmaterialet hos [virksomhed5] i oktober 2010 med [person3]s personlige rabatbeføjelser.

Dette understøttes endvidere af den skriftlige erklæring fra [virksomhed2] ApS tidligere direktør, [person2], hvoraf det fremgår, at køkkenmaterialet allerede var indkøbt før entreprisens påbegyndelse, jf. bilag 14.

Ovenstående belyser det forhold, at udgifterne forbundet med indkøb af køkkenmaterialer blev afholdt i 2010, hvorfor udgifterne falder uden for de omtvistede indkomstår i nærværende sag. Det gøres derfor gældende, at disse udgifter skal holdes uden for privatforbrugsopgørelsen for indkomstårene 2011 og 2012".

Skattestyrelsens kommentar:

Vi finder, ud fra de modtagne oplysninger, at de afholdte udgifter skal periodiseres til rette udgiftsår.

De afholdte udgifter til køb af [virksomhed5] køkken, corian bordplader, vinkølerskabe, dobbeltovne, amerikanerkøleskab, loftemfang mm. skal dokumenteres før der kan ske en eventuel reducering af den skønnede opførelsessum på 2.554.409 kr.

Det oplyses:

"[person1] sørgede endvidere for selv at fremskaffe tagpap til brug for tagkonstruktionen ved opførelsen.

Til belysning herfor fremgår følgende af den skriftlige erklæring fra [virksomhed2] ApS, bilag 14:

" ... bygherre havde en væsentlig del af tappappet liggende fra gammel tid og det blev vurderet, at det kunne anvendes, herudover hjalp [person1] til med byggeriet som arbejdsmand i et nærmere aftalt tidsrum.

Ovenstående understøtter således det forhold, at der blev givet nedslag i entreprisesummen som følge af [person1]s fremskaffelse af tagpapmaterialet, hvorfor der delvist blev opnået en besparelse i forhold til entreprisekontraktens pkt. 7.

Der blev ligeledes opnået en besparelse i forhold til entreprisekontraktens pkt. 7 som følge af en ikke uvæsentlig rabat, som [virksomhed2] ApS fik på købet/leveringen af vinduer til brug for ejendommen, hvilket kan udledes af samme skriftlige erklæring fra entreprenøren:

I det oprindelige tilbud var tilbuddet på vinduer inkl. montering 110.000 kr. og tagkonstruktionen på 205.000 kr. I den endelige entreprisekontrakt blev de 2 poster samlet i en post på 205.000 kr., idet de blev givet rabat som følge af at der blev opnået ekstra god rabat på levering af vinduerne ... "

Dette er således forklaringen på den yderligere besparelse i entreprisekontraktens pkt. 7, hvilken udgjorde 110.000 kr.

Det kan således konkluderes, at SKAT ikke har taget højde for ovennævnte besparelser i den skønsmæssige fastsættelse af anskaffelsessummen for ejendommen i 2011, hvorfor de ovenfor anførte besparelser, skal fratrækkes i opførelsesomkostningerne for 2011 og dermed den samlede privatforbrugsopgørelse".

Skattestyrelsens kommentar:

Vi finder, at såfremt der skal tages højde for ovenstående oplysninger i forbindelse med værdiansættelsen af opførelsesudgifterne, skal det dokumenteres, at [person1] har haft tagpappet liggende og dokumentation for, hvornår køb/betaling er sket.

Det kan overraske Skattestyrelsen, at [person1] har haft tagpap liggende, af en størrelse til dækning af tagareal på 232 m2.

Med hensyn til besparelsen på køb af vinduer, finder vi, at de store byggevirksomheder, såsom Lind og [virksomhed18] m.fl. får tilsvarende rabatter eller større ved køb af vinduer hos producenten, som kommer til udtryk i deres vejledende priser på deres ejendomme.

2.1.2.5 Klinker, fliser til badeværelse og VVS-artikler

Det oplyses - (uddrag):

"Udover de ovenfornævnte materialer stod [person1] også for indkøbet af en lang række andre materialer, herunder klinker, fliser til badeværelse samt VVS-artikler, som allerede blev købt ind inden entreprisearbejdets igangsættelse".

"Dette understøttes først og fremmest af skrivelse modtaget den 11. oktober 2019 fra en salgsassistent fra [virksomhed6] A/S, der bekræfter købet på ca. 200 m2 fliser i 2010, jf. bilag 16, samt entreprisekontraktens pkt. 8, hvoraf følgende fremgår":

"indv montering af klinker, klinker, lim og fuge leveres af bygherre"

"På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at udgifterne i forbindelse med klinker, fliser til bad samt VVS-artikler skal holdes uden for privatforbrugsopgørelsen i 2011 og 2012, idet udgifterne blev afholdt i 2009 og 2010".

Skattestyrelsens kommentar:

Vi finder, ud fra de modtagne oplysninger, at de afholdte udgifter skal periodiseres til rette udgiftsår.

De afholdte udgifter til køb af klinker, fliser til badeværelse samt VVS-artikler mm. skal dokumenteres før der kan ske en eventuel reducering af den skønnede opførelsessum på 2.554.409 kr.

2.1.3 Tilsidesættelse af entreprisekontrakten

Det oplyses - (uddrag):

"SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af anskaffelsessummen for ejendommen i 2011 tilsidesat den foreliggende entreprisekontrakat mellem [person1] og [virksomhed2] ApS. SKATs begrundelse for tilsidesættelsen er, at SKAT ikke har anset entreprisesummen som værende realistisk for den opførte ejendom".

"Som nærmere beskrevet i de ovenstående afsnit er anskaffelsessummen for ejendommen begrundet i de besparelser, der blev opnået som følge af [person1]s indkøb af materialer inden entreprisens begyndelse, hans egen indsat ved entreprisearbejdets udførelse og periodemæssige forskydninger af udgifterne forbundet til dele af opførelsen, som f.eks. gartnerarbejdet".

"Henset til alle de ovenstående forhold samt boligmarkedets daværende prismæssige position i 2009-2011 kan entreprisesummen næppe anses for at være urealistisk".

Skattestyrelsens kommentar:

Vi finder ikke, at entreprisekontrakten giver et retvisende billede af, hvad de faktiske opførelsesudgifter har været ved opførsel af ejendommen.

Selv om der tages højde for, at bygherre [person1] selv har stået for indkøb af køkken­ og badeinventar, hårde hvidevarer, fliser, klinker, VVS-artikler, tagpap m.v. og eventuelt selv har stået for malerarbejde mm. anses en samlet entreprisepris på 1.233.500 inkl. moms for værende usandsynligt lavt, når der tages hensyn til byggeriet udvendige og indvendige materialevalg og arkitektur.

Ud fra de modtagne oplysninger skulle der også kun være betalt rate 1,3,4 og 5 med i alt 913.500 kr., da rate 2 på 185.000 kr. ikke er betalt på grund af, at byggeriet ikke blev afleveret rettidigt i overensstemmelse med entreprisekontrakten og da byggeriet fremstod med mangler, som ikke blev udbedret.

Den sidste slutbetaling på 135.000 kr. blev aldrig betalt, idet manglerne på ejendommen som beskrevet aldrig blev udbedret.

Skattestyrelsen kan undre sig over, at der reelt kun er dokumenteret en betaling på 913.500 kr., heraf 13.500 kr. kontant, til entreprenørvirksomheden [virksomhed2] ApS og der efterfølgende ikke, efter vores oplysninger, har været et juridisk efterspil mellem de uafhængige parter, om den manglende betaling på 320.000 kr.

Det fremgår endvidere ikke af det modtagne materiale, hvor meget det har kostet bygherre at udbedre de påståede fejl og mangler.

[virksomhed2] ApS har således kun modtaget 913.500 kr. for udført entreprenørarbejde. Beløbet skal dække udgifter til lønninger, materialer, køb af fremmed arbejde vedrørende udførsel af el- og VVS arbejde mm. Hertil skal der beregnes en avance til [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen finder entreprisesum urealistisk lav, uanset om der henses til bygherrens egne indkøb og eget bidrag til byggeriet.

Det kan endvidere oplyses, at ejendommen er solgt pr. den 15. marts 2019 for 7.500.000 kr. jævnfør system SV-Salg(bilag 2).

Dvs. at der skulle være en prisstigning på ca. 100 % mellem opførelsesudgifterne* og salgssummen for årene fra 2011 til 2019.

Henset til boligmarkedets positive udvikling i de seneste år, finder Skattestyrelsen en prisstigning på 100 % for urealistisk

*(anskaffelsessum på grund 1.875.000 kr. samt betalt opførselsudgifter, jævnfør entreprisekontrakten på 913.500 kr.+ egen køb, som ikke er oplyst).

2.1.4 De vejledende prislister

Det oplyses - (uddrag):

"SKAT har ved fastlæggelsen af opførelsesomkostningerne for ejendommen taget udgangspunkt i tre byggefirmaers vejledende prisoversigter. Prisoversigterne er indhentet fra byggefirmaernes hjemmesider. Som nævnt i sagsfremstillingen har SKAT ved den skønsmæssig fastsættelse af opførelsesomkostningerne foretaget en gennemsnitsberegning af de tre vejledende prislister og har oveni tillagt et skønsmæssigt beløb svarende til nedrivningsomkostningerne, som er behandlet i punkt 2.1.2.2".

"Der blev indhentet en vejledende prisoversigt fra byggefirmaerne [virksomhed18] A/S, [virksomhed19] samt [virksomhed20]".

"Hos [virksomhed18] A/S blev der indhentet en vejledende prisliste gældende til den 31. marts 2015, hvoraf det fremgår, at der ved valgt af [virksomhed18] A/Saltid vil være inkluderet bl.a. jordbundsundersøgelse, miljøteknisk screening, stabilgrus og en lang række andre løsninger. Det nævnes også, at der ved valg af en standardløsning ikke vil være yderligere omkostninger ved tilvalg af køkkenudstyr, sanitet, ventilation m.v., hvilket vil sige, at den vejledende pris inkluderer alle de førnævnte tilvalg, jf. bilag 2a".

"Hos [virksomhed19] blev der indhentet en vejledende prisliste gældende til den 31. august 2014, hvraf det fremgår, at prislisten kun er gældende for Sjælland. Det fremgår derudover, at der ved valg af en standardløsning bl.a. vil være inkluderet jordbundsundersøgelse, stabilgrus, gulvvarme med trådløs styring, køkkenudstyr og hårde hvidevarer m.v., jf. bilag 2b".

"Hos [virksomhed20] blev der indhentet en vejledende prisliste uden dato, hvoraf der heller ikke fremgår, hvad en standardløsning nærmere indebærer, jf. bilag 2c".

"Det gøres gældende, at de indhentede prislister for opførelsen af ejendomme ikke er repræsentative for opførselsomkostningerne for den af [person1] opførte ejendom".

"For det første følger dette af, at de vejledende prislister er udtryk for en komplet entrepriseløsning og ikke for en skræddersyet entrepriseløsning, som det har været tilfældet med entrepriseaftalen mellem [person1] og [virksomhed2] ApS".

"Dette understøttes af, at der i entreprisekontrakten mellem [virksomhed2] ApS og [person1] har været udtrykkelige afvigelser fra det oprindelige tilbud, herunder jordarbejdet, malerarbejdet og gartnerarbejdet m.v. Entreprisekontrakten blev således tilpasset [person1]s personlig behov og formål med byggeriet".

"De vejledende prislister inkluderer flere arbejder og elementer såsom køkkenmaterialer, sanitet, jordbundsundersøgelse, stabilgrus, hårde hvidevarer og danske håndværkere m.v., der eksempelvis ikke indgår i entreprisesummen aftalt mellem [virksomhed2] ApS pg [person1]. De vejledende prislister kan derfor ikke anses for at være sammenlignelige med opførelsesomkostningerne afholdt af [person1], herunder entreprisesummen, eftersom de to priser repræsenterer to vidt forskellig løsninger på opførelse af en ejendom".

Skattestyrelsens kommentar:

SKAT (nu Skattestyrelsen) har i sin afgørelse af den 25. august 2015 tilsidesat entreprisekontrakten på 1.233.500 kr. incl moms, da vi ikke finder at entreprisesummen for opførelse af ejendommen giver et retvisende billede af, hvad det faktisk har kostet at opføre ejendommen.

For at få et vejledende billede af, hvad kvadratmeterprisen er for opførelsen af en ejendom på 232 m23 inkl. 187 m2 beboelse, 31 m2 carport og 14 m2 udhus har vi taget gennemsnitprisen pr. m2 hos 3 kendte byggefirmaer - [virksomhed18], [virksomhed19] og [virksomhed20].

Vi har beregnet anskaffelsessummen til samlet 2.554.409 kr., som vi ikke anser for urealistisk, når der henses til ejendommens størrelse, arkitektur og materialevalg.

Det er korrekt, at kvadratmeterprisen hos ovenstående byggefirmaer er inklusiv flere arbejder og elementer, såsom køkkenmaterialer, sanitet, jordbundsundersøgelse, stabilgrus, hårde hvidevarer, men såfremt den beregnede anskaffelsessum på 2.554.409 kr. skal reducereres med eventuelt eget bidrag til byggeriet og indkøb af materialer, bør der tages hensyn til, at anskaffelsessummerne på eget indkøb som [virksomhed5] køkken, corian bordplader, vinkølerskabe, dobbeltovne, amerikanerkøleskab, loftemfang, sanitet. VVS-artikler er af en dyrere prisklasse end standard køkken/bad og lign. er hos ovenstående byggefirmaer.

2.2 Leveomkostninger

Det oplyses- (uddrag):

"Som nævnt i sagsfremstillingen har SKAT ved fastsættelsen af den skønsmæssige ansættelse af husstandens privatforbrug taget udgangspunkt i de vejledende satser fra Danmarks Statistik. SKAT har ved skønsudøvelsen lagt vægt på de gennemsnitlige årlige leveomkostninger for en familie bestående af to voksne med børn. I de skønnede leveomkostninger indgår bl.a. udgifter til boligudstyr og ejendom, herunder vand, varme, elektricitet osv".

"Helt konkret følger dette af, at der ikke er taget højde for, at [person1] og familien i de omtvistede indkomstår boede i en skurvogn, imens byggeriet stod på, hvilket generelt medførte reducerede leveomkostninger for husstanden i den pågældende periode. Til understøttelse heraf fremgår det af billedmaterialet fra perioden 27. marts 2011 - 13. september 2011, at [person1] og hans familie boede i en skurvogn, der var placeret på byggepladsen, jf. bilag 11".

"Som også beskrevet ovenfor har [person1] og familien som følge af opførelsen og den midlertidige beboelse i skurvognene haft reducerede leveomkostninger navnlig i 2011. Husstandens faktiske afholdte udgifter har således væsentlig adskilt sig fra gennemsnitsudgifterne, der fremgår af Danmarks Statistik, idet udgifter som f.eks. boligudstyr, husholdningstjenester og lign. har været reduceret væsentligt på grund af den midlertidige boligsituation med skurvognene, ligesom udgifter til materialer til reparation m.v. af bolig samt renovation har været ikke eksisterende under opførelsen af ejendommen".

"Derudover må det ligeledes antages, at husstanden har haft reduceret forbrug af opvarmning og elektricitet, eftersom skurvogne ofte kræver mindre forsyning af varme og elektricitet".

Skattestyrelsens kommentar:

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved sagsbehandlingen ikke modtaget oplysninger fra skatteyder [person1] omkring de faktiske leveomkostninger for årene 2011 og 2012, hvorfor SKAT har taget udgangspunkt i de vejledende satser på www.statistikbanken.dk.

Såfremt [person1] og familie har boet i skurvogn på adressen [adresse4], [by4] i perioden 27. marts 2011 - 13. september 2011 skal der ske reduktion af blandt andet udgifterne til elektricitet og opvarmning i forhold til de vejledende satser på www.statistikbanken.dk, da der må være en formodning om, at forbruget er mindre.

Dog skal det bemærkes, at vi vurdere omtalte skurvogn(e), som har været placeret på grunden, for værende mandskabsvogn(e), når der henses til billede materialet, bilag 11. Umiddelbart anses skurvognen(e) ikke ud fra størrelse for værende beregnet til beboelse af en familie på 4-5 personer.

Endvidere oplyses det i de supplerende bemærkninger fra repræsentanten, at husstandens faktiske afholdte udgifter har været væsentlig anderledes i forhold til gennemsnitsudgifterne, der fremgår af Danmarks Statistik, idet udgifter som f.eks. boligudstyr, husholdningstjenester og lign. har været reduceret væsentlig på grund af den midlertidige boligsituation med skurvognene.

Som det er omtalt ovenfor er der tale om vejledende satser, jævnfør www.statistikbanken.dk. Men det må formodes, at familien har haft ekstraudgifter i forbindelse med opmagasinering af møbler og andet indbo i perioden, hvor familien har beboet skurvognene, lejeudgifter til skurvognene samt indkøb af gardiner og andet boligtilbehør ved indflytning i ejendommen.

Udgifter som muligvis overstiger standardsatserne på www.statistikbanken.dk.

Konklusion

Skattestyrelsen finder, at repræsentant [person12] v/[virksomhed22]/skatteyder [person1] kommer med flere påstande for, hvorfor opførselsudgifterne på ejendommen, beliggende [adresse1], [by4], skal nedsættes og privatforbrugsopgørelsen skal korrigeres med hensyn til leveomkostninger og periodisering af afholdte udgifter i byggeperioden.

Der er fremlagt flere erklæringer, billede materiale, kontrakter mm. til at understøtte disse påstande, dog mangler der hele dokumentationen for, hvornår udgifterne er afholdt, fakturaer på indkøb af byggematerialer, køkken, hårde hvidevarer, VVS-artikler, havefliser, m.v. samt den faktiske betaling af ovenstående via pengestrømme/banktransaktioner.

Endvidere er familiens udgifter til de faktiske leveomkostninger ikke belyst fuldt ud, jævnfør punkt 2.2.

Ovenstående forhold gør, at Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag vil fastholde skatteansættelsen i sin helhed.”

Klagerens supplerende bemærkninger

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Det fastholdes overordnet, at Skattestyrelsens skøn i det hele er foretaget på et urigtigt grundlag, og at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at [person1] har afholdt omkostninger, i den størrelsesorden som fremgår af afgørelsen.

Skattestyrelsens udtalelse giver anledning til følgende konkrete bemærkninger:

Afsnit 2.1. Der er tilsyneladende enighed om, at [virksomhed2] ApS ikke har udført malerarbejdet. På den baggrund fastholdes det, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at medtage den skønnede omkostning i forhøjelsen, uanset om [person1] ikke – adskillige år efter – kan dokumentere indkøbet af maling.

2.1.2.1. Gartnerarbejde.

Det fastholdes, at de pågældende fakturaer skal lægges til grund. Vedhæftet fremlægges som bilag 32 erklæring fra gartneren med forklaring på det fejlagtige CVR-nr.

2.2.2.3. Det fastholdes, at der er fremlagt behørig dokumentation for, at udgifterne til køkken m.v. er afholdt forud for de relevante indkomstår i sagen, og at forhøjelsen derfor også skal nedsættes i overensstemmelse hermed.

2.2.2.4. Det fastholdes ligeledes, at [person1] har dokumenteret, at han var i besiddelse af tagpap. Henset til den passerede tid kan der ikke stilles krav om, at [person1] er i besiddelse af dokumentation for købet.

2.1.2.5. Det fastholdes, at [person1] har dokumenteret indkøbene, og at der skal ske nedsættelse af forhøjelsen.

2.1.3. Skattestyrelsen anfægter i udtalelsen gyldigheden af entreprisekontrakten. Hertil bemærkes, at der er tale om en kontrakt mellem to uafhængige parter, hvorfor Skattestyrelsen må bære bevisbyrden for, at kontrakten ikke er gyldig, eller at betingelserne i kontrakten ikke kan anerkendes. Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet alene ved at anføre, at entreprisesummen er ”urealistisk lav”. Henvisningen til den senere afståelsessum i 2019 er ligeledes irrelevant, da der i mellemtiden er gået otte år. Skattestyrelsen har beviseligt ikke nogen særlig sagkundskab vedrørende vurdering af fast ejendom, hvilket bl.a. er slået fast af Statsrevisorerne i forbindelse med fastfrysningen af 2011-ejendomsvurderingerne. Skattestyrelsen må således – som alle andre parter – føre et objektivt bevis for sine påstande, hvilket styrelsen ikke har gjort – og ikke kan, da styrelsens påstande ikke er korrekte. Det er således ikke tilstrækkeligt at anføre, at det er ”urealistisk”, ligesom koblingen mellem udgifterne til anskaffelse og opførelse jo ikke har nogen direkte sammenhæng med priserne på ejendomsmarkedet.

Endvidere bemærkes, at [person1] selv er kommet med klinkerne til det indvendige, mens fliserne til det udvendige/haven er leveret af et gartnerfirma og er med i faktura fra samme.”

Klagerens supplerende bemærkninger

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling:

”Forslaget til afgørelse indeholder en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s indkomst på 1.522.416 kr. for så vidt angår indkomståret 2011, mens den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2012 opgives.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indebærer således en skønsmæssig ansættelse af [person1]s skattepligtige indkomst på baggrund af en negativ privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2011. Som følge heraf foreslår Skatteankestyrelsen at forhøje [person1]s indkomst med en række udgifter, herunder kr. 1.220.000 til betaling af entreprise samt en skønnet samlet betaling på kr. 900.000 for udgifter til bl.a. klinker, køkken, montering af køkken og hårde hvidevarer.

Det fastholdes, at Skattestyrelsen (det daværende ’SKAT’) ikke har haft grundlag for at foretage et skøn i nærværende sag, ligesom det udøvede skøn beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, idet skønnet ligeledes er baseret på en fejlbehæftet privatforbrugsopgørelse. Dette er navnlig tilfældet, idet der indgår en række fejlagtige oplysninger omkring opførelsen af ejendommen beliggende [adresse1], [by4]. Derudover er der medtaget leveomkostninger, som [person1] reelt ikke har afholdt i det pågældende indkomstår, eksempelvis genkøb af materialer for erstatningspenge fra [virksomhed17].

... ...

For så vidt angår grundlaget for at foretage skønnet bemærkes, at det er [person1]s opfattelse, at det af Skatteankestyrelsen beregnede privatforbrug er behæftet med en række afgørende fejl og mangler, ligesom Skattestyrelsens privatforbrugsopgørelse beror på en række forkerte forudsætninger.

At privatforbrugsopgørelsen er mangelfuld betyder, at den udviser et forkert billede af [person1]s privatforbrug samt at grundlaget for skønnet bortfalder.

Det fastholdes på den baggrund overordnet, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomståret 2011.

Dette understøttes for det første af, at ejendommen beliggende på [adresse1], [by4] i opgørelsen af privatforbruget er medtaget til en langt højere pris end den reelle pris for opførelsen.

Dette understøttes for det andet af, at der er medtaget udgifter til leveomkostninger, som [person1], reelt ikke har haft i det pågældende indkomstår.

... ...

At ejendommen beliggende på [adresse1], [by4] er medregnet til en forkert pris skyldes bl.a., at skønnet ikke i tilstrækkelig tager højde for omfanget af [person1]s eget bidrag til opførelse af ejendommen og de herved opnåede besparelser i forhold til det oprindelige tilbud.

Det er ubestridt, at [person1] ved egen arbejdsindsats stod for en del af arbejdet i forbindelse med opførslen af huset. Dette er navnlig i relation til malerarbejdet, herunder spartling, slibning, pudsning og maling, hvor [person1] kunne trække på sin erhvervserfaring, jf. bilag 4.

Det bemærkes, at der som dokumentation for dette arbejde tidligere er fremsendt materiale til både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, jf. entreprisekontraktens pkt. 5 og 9.

Imidlertid forsømmer Skatteankestyrelsen - ved et samlet skøn på kr. 900.000 for udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers - i tilstrækkelig grad at give et nedslag i skønnet svarende til besparelsen opnået ved klagers egen arbejdsindsats.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse bl.a. skrevet, at der er tale om et kvalitetskøkken. Derudover er det uklart for [person1], hvorledes Skatteankestyrelsen begrunder størrelsen af beløbet på kr. 900.000. Beløbets størrelse kan illustreres med, at selve entreprisekontrakten kostede kr. 1.220.000. Altså antager Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse, at udgifterne til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers skal svare til ca. 74 % af entreprisekontraktens værdi (kr. 900.000 / kr. 1.220.000*100). Der fremlægges således ingen dokumentation for den beregnede forhøjelse samt forudsætningerne herfor. Følgelig må Skatteankestyrelsen antages at tilslutte sig Skattestyrelsens tidligere fremsatte argumentation.

Det bemærkes hertil for det første, at Skattestyrelsens henvisningen til et gennemsnit af tre beregnede anskaffelsessummer fra byggefirmaer ikke er sammenlignende. Dette skyldes dels, at det netop ikke afspejler, at [person1] ved egen arbejdsindsats stod for en del af arbejdet i forbindelse med opførslen af huset, dels at prisoversigterne vedrører en standard totalentrepriseløsning for årene indtil 2014-2015 og ikke en skræddersyet entrepriseløsning, som det har været tilfældet med entreprisekontrakten indgået mellem [person1] og [virksomhed2] ApS.

For det andet kan Skattestyrelsens henvisning til den senere afståelsessum i 2018 ikke tillægges betydning, idet den høje afståelsessum alene afspejler, at der er forløbet otte år, hvor ejendomsmarkedet har udviklet sig.

For det tredje må det understreges, at Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af en særlig sagkundskab i relation til vurdering af prisen på fast ejendom. Dette gælder særligt henset til, at Statsrevisorerne så sig nødsaget til at fastfryse 2011- ejendomsvurderingerne.

Følgelig bør Skattestyrelsen – som alle andre parter – føre et objektivt bevis for sine påstande. Dette har Skattestyrelsen forsømt, hvorfor det er forkert, når Skatteankestyrelsen stort set uden yderligere begrundelse end, at der er tale om et kvalitetskøkken tilslutter sig Skattestyrelsens skøn på kr. 900.000 til ombygning.

På baggrund af ovenstående fastholdes det således, at ejendommen beliggende på [adresse1], [by4] i opgørelsen af privatforbruget er medtaget til en langt højere pris end den reelle pris for opførelsen, idet skattemyndighederne ikke har godtgjort, at der har været afholdt udgifter i størrelsesordenen 900.000 til ombygning. Skønnet over ombygningsprisen kan således ikke tillægges betydning, idet det er forsømt at tage behørigt hensyn til [person1]s eget bidrag til opførelse af ejendommen og de herved opnåede besparelser.

... ...

At der ikke er taget højde for, at en del af udgifterne blev afholdt før og efter de omtvistede indkomstår ses bl.a. ved, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse medregner udgifter til (i) køkken, (ii) klinker og (iii) erstatning fra [virksomhed17] i år 2011.

For så vidt angår (i) køkkenet finder Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse lagt afgørende vægt på, at køkkenet må være opført i 2011 og følgelig må være betalt i 2011. Det bemærkes imidlertid, at det er dokumenteret, at køkkenet er tegnet i 2010, hvor bestilling og betaling ligeledes fandt sted. At køkkenet ikke blev leveret på dette tidspunkt, er ikke det samme som, at betaling ikke fandt sted. Dette er tilstrækkelig sandsynliggjort ved fremlæggelsen af bilag 14 og 15.

For så vidt angår (ii) klinker finder Skatteankestyrelsen tilsvarende, at de skal anses som betalt i 2011 til trods for, at der tidligere er fremsendt dokumentation for, at klinkerne er købt i 2010 i form af bekræftelse fra [person5], [virksomhed6] A/S, jf. bilag 16.

Skatteankestyrelsen anser i sit forslag til afgørelse ikke dette som objektiv konstaterbare forhold, idet der ikke foreligger en faktura. Det bemærkes, at baggrunden herfor ligeledes fremgår af bilag 16, hvoraf følgende fremgår:

”Vi har solgt fliser til denne adresse men pga ny edb system har vi ikke mulighed for at frembringe en kopi af Fakturaen Fliserne er købt i 2010 i 10 mdr.

Der var ca. 200 m2 ... 60x60 lap

Med venlig hilsen / Best regards

[person5] Salgsassistent / Representative” (min fremhævning)

Følgelig må det anses som tilstrækkelig sandsynliggjort, at købet af fliser fandtsted i 2010.

For så vidt angår (iii) erstatning for stjålne materialer fra [virksomhed17] finder Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse, at genkøb af materialer for kr. 100.000 for midler fra erstatningen fra [virksomhed17] skal medregnes som forbrugt i 2011. Det bemærkes, at [person1] ikke har tilkendegivet at have forbrugt disse penge i 2011, idet det slet ikke var muligt at nå at genkøbe effekterne i 2011 som følge af, at erstatningen først blev indsat på [person1]s private bankkonto den 27. december 2011. Dette fremgår således direkte af kontoudtog af kontonummer [...96] i [finans3], jf. bilag 6, at erstatningssummen blev indsat 27. december 2011 med posteringsteksten ”UDBETALING FRA [virksomhed17]”.

Som følge af det sene indsætningstidspunkt har det formodningen imod sig, at [person1] skulle kunne nå at forbruge beløbet i år 2011. Dette understøttes da også af, at erstatningssummen hverken ses at være hverken forbrugt eller hævet i løbet af de sidste fire kalenderdage i 2011, jf. bilag 6, side 4. Følgelig er pengene fra erstatningen i behold fire dage senere, hvor indkomståret 2012 begynder. Udgiften på kr. 100.000 blev altså først afholdt i 2012 og skal derfor rettelig medregnes i privatforbruget for indkomståret 2012.

... ...

På baggrund af ovenstående fastholdes det overordnet, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomståret 2011, idet den udarbejdede privatforbrugsopgørelse hviler på en række forkerte forudsætninger. Dette er navnlig tilfældet som følge af, at ejendommen beliggende på [adresse1], [by4] i opgørelsen af privatforbruget er medtaget til en langt højere pris end den reelle pris for opførelsen samt inklusionen af udgifter til leveomkostninger, som [person1], reelt ikke har haft i det pågældende indkomstår. Det fastholdes derfor, at der ikke er grundlag for at beregne et negativt privatforbrug for indkomståret 2011.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse

Skattestyrelsens har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:

”SKAT har i afgørelse af 25. august 2015 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 vedrørende negativt privatforbrug.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse ændres, således at forhøjelsen nedsættes med 389.929 kr. for indkomståret 2011 og 164.880 kr. for indkomståret 2012. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Såfremt klagers privatforbrug er ekstraordinært lavt eller negativt, kan der efter praksis i bl.a. SKM2002.70.HR foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattestyrelsen kan ved en fornyet gennemgang af sagen konstatere, at der ved opgørelse af formuen ultimo 2010/primo 2011 er medregnet et kontantbeløb på 97.058 kr., som først er sat ind på klagers konto i 2011. Desuden kan det konstateres, at der ved beregning af beløb til forbrug 2012 er anvendt en formue, der rettelig skulle have udgjort -942.991 kr., samt at den skattepligtige indkomst er anvendt efter am-bidrag. Skattestyrelsen kan således tiltræde Skatteankestyrelsen indstilling vedrørende disse punkter.

Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen vedrørende det skønnede beløb til opførelse af huset på [adresse1], [by4]. Dette er henset til, at denne opgørelse tager udgangspunkt i den fremlagte entreprisekontrakt og sagens øvrige oplysninger, herunder valg af køkken, samt at klager ikke har dokumentation for betaling eller beløbets størrelse. Desuden tiltrædes indstillingen vedrørende beløbet for indkomståret 2012, henset til at der er taget udgangspunkt i oplysningerne om, at boligen var 90 % færdig i 2011.

Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at udgifterne til bl.a. køkken og fliser henhører til indkomståret 2010. Dette er henset til, at der ikke er fremlagt fakturaer eller dokumentation for betaling.

Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen vedrørende det skønnede beløb til leveomkostninger, henset til, at der tages højde for, at husstanden i fem måneder alene har bestået af klager, mens husstanden i de resterende måneder har bestået af klager, hans samlever og børn.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 1.522.416 kr. for indkomståret 2011 og 0 kr. for indkomståret 2012.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger:

”Det fastholdes, at SKAT ikke har haft grundlag for at foretage et skøn i nærværende sag, ligesom det udøvede skøn beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, idet skønnet ligeledes er baseret på en fejlbehæftet privatforbrugsopgørelse. Baggrunden for den fejlagtige privatforbrugsopgørelse er navnlig, at der indgår en række forkerte oplysninger omkring opførelsen af ejendommen beliggende [adresse1], [by4], ligesom der er medtaget leveomkostninger, som [person1] reelt ikke har afholdt i det pågældende indkomstår, eksempelvis genkøb af materialer for erstatningspenge fra [virksomhed17]”

Klagerens supplerende oplysninger på retsmøde

Klagerens repræsentant udleverede supplerende materiale i form af:

Af de reviderede privatforbrugsopgørelser for 2011 fremgår:

Entreprenør [person2] oplyste, at klageren alene havde betalt 900.000 kr. af den aftalte entreprisesum.

Repræsentanten anførte, at der ikke i perioden fra den 27. december 2011 til 31. december 2011 var foretaget genkøb af stjålne materialer.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Formue ultimo 2010/primo 2011

Klagerens revisor og SKAT har ved opgørelsen af klagerens formue ultimo 2010 anvendt følgende beløb:

Det af SKAT anvendte virksomhedsindestående, værdi af driftsmidler og andre aktiver i virksomheden samt anden gæld i virksomheden er hentet fra klagerens regnskabsoplysninger.

Den af SKAT anvendte ejendomsværdi vedrørende [adresse1] udgør den offentlige ejendomsværdi, hvor den af revisor anvendte værdi er en skønnet værdi. Ved beregningen af privatforbruget reguleres for ejendomsværdien og eventuelle ændringer i værdien primo og ultimo, hvorved ejendomsværdien ikke påvirker privatforbruget.

SKAT medregner kontanter med 97.058 kr., som vedrører indholdet af sportstaske udleveret fra [by8] Politi Hittegodskontor. Da beløbet først er udbetalt i 2011 og indsat på klagerens bankkonto 17. januar 2011 med 97.048 kr. anses beløbet ikke at skulle medregnes ultimo 2010.

Revisoren har medregnet kontanter ud over ovennævnte på 100.000 kr. Dette beløb er ikke dokumenteret eller nærmere specificeret, hvorfor beløbet ikke medregnes ved opgørelsen af ultimo formuen.

På baggrund af virksomhedsoplysningerne, den offentlige ejendomsværdi, likvider og gæld opgøres formuen ultimo 2010 til -23.037 kr.

Formue ultimo 2011/primo 2012

SKAT har ultimo 2011 anvendt de oplysninger vedrørende virksomheden, som fremgår af klagerens regnskab.

Klagerens repræsentant har anført kontanter ultimo 2011 til 75.000 kr. Dette beløb er ikke dokumenteret eller nærmere specificeret, hvorfor beløbet ikke medregnes ved opgørelsen af ultimo formuen.

Den af SKAT beregnede formue ultimo 2011 på -581.745 kr. lægges til grund.

Formue ultimo 2012

SKAT har ligeledes ultimo 2012 anvendt de oplysninger vedrørende virksomheden, som fremgår af klagerens regnskab.

Klagerens repræsentant har anført kontanter ultimo 2011 til 75.000 kr. Dette beløb er ikke dokumenteret eller nærmere specificeret, hvorfor beløbet ikke medregnes ved opgørelsen af ultimo formuen.

Den af SKAT beregnede formue ultimo 2012 på -942.991 kr. lægges til grund.

Beløb til rådighed for brug i 2011 og 2012

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klageren i 2011 havde 1.040.872 kr. til forbrug og i 2012 havde 464.740 kr. til forbrug.

Ved beregningen af det beløb klageren havde til rådighed for brug i 2011 og 2012 på baggrund af de foreliggende oplysninger har SKAT taget højde for skattepligtig indkomst i henhold til årsopgørelserne for 2011 og 2012, betalte skatter i 2011 og 2012, overskydende skatter i 2011 og 2012, gebyrer/låneomkostninger, erstatning byggematerialer [virksomhed17], erstatning kuffert [virksomhed17], kursregulering prioritetsgæld, stigning i offentlig ejendomsværdi og beskæftigelsesfradrag.

SKAT har fejlagtigt ved beregning af beløb til forbrug i 2012 anvendt en formue ultimo på -885.331 kr. Beløbet skulle rettelig være -942.991 kr.

SKAT har anvendt skattepligtige indkomster fra årsopgørelserne efter beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag skal indgå i beregningen med det faktisk betalte bidrag i året og indgår allerede i beløbet betalte skatter. Ved beregningen anvendes derfor skattepligtige indkomster før arbejdsmarkedsbidrag.

Det beløb klageren havde til rådighed for brug i 2011 og 2012 opgøres på det foreliggende grundlag således:

Da SKATs forhøjelse vedrørende multimediebeskatning, som ikke er påklaget, ikke er indeholdt i ovenstående skattepligtige indkomst foretages der ingen regulering herfor.

Indkomståret 2011

Udgifter afholdt af klageren i indkomståret 2011 i henhold til klagerens revisor:

Derudover foreligger der oplysninger om følgende udgifter i indkomståret 2011:

På det foreliggende grundlag har klagerens privatforbrug således allerede med de af revisoren oplyste udgifter været negativt. SKAT ses at have været berettiget til af foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Da klageren fra juni 2011 ud fra de foreliggende folkeregisteroplysninger har haft en samlever, skal der ved skønnet tages højde herfor. Samleverens økonomiske forhold er dog ikke kendte og klageren har ikke specificeret husstandens privatforbrug.

Husstanden var på 5 personer, 2 voksne og 3 børn fra juni 2011.

Opførelse af ejendom i 2011

Der foreligger en entreprisekontrakt med efterfølgende justeringer. Entreprisen efter reguleringer udgør i alt 1.233.500 kr.

Betalingen er oplyst at skulle erlægges således:

Klageren har ikke dokumenteret, at dele af entreprisesummen skulle være eftergivet af entreprenøren eller at klageren skulle have modsat sig at betale på grund af mangler. Der er således ingen dokumentation for tvister om fejl eller mangler mellem klageren og entreprenøren eller at nogen af parterne har gjort retskrav gældende mod den anden part.

Entreprenøren [person2] har ved udateret skrivelse fremsendt af klagerens repræsentant under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen på ny bekræftet entreprisekontraktens indhold og kontraktsummen, uden at kommentere betalingen heraf.

På det foreliggende grundlag anses klageren i indkomståret 2011 at have afholdt udgift på 1.220.000 kr. til betaling af entreprisen.

Klageren har udover entreprisen selv afholdt udgifter til klinker og fliser i bad, køkken, montering af køkken, en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tagpap, pudsning af indvendige vægge, klinker og gartnerarbejdet.

Det var ved den justerede entreprisesum indregnet, at klageren skulle deltage ved byggeriet som arbejdsmand i et aftalt tidsrum.

Køkken

Af bekræftelse fra [person3] fra [virksomhed4] fremgår, at han i oktober 2010 har tegnet køkken for klageren, og efter de havde styr på detaljerne, henviste han klageren til sin kontakt i [virksomhed5]. Klageren har ikke dokumenteret udgiften til køkkenet og har ikke dokumenteret levering og betaling af køkkenet ved en faktura eller bankoverførsel. At køkkenet er tegnet og eventuelt bestilt i slutningen af indkomståret 2010 dokumenterer ikke, at klageren har betalt køkkenet i 2010.

På det foreliggende grundlag anses køkkenet for betalt i indkomståret 2011. Der er herved henset til, at huset blev opført i 2011. Ved udgangen af indkomståret 2011 manglede primært udearealerne. Af det foreliggende billedmateriale er der den 2. april 2011 endnu ikke tag på huset og først ved billedet den 13. september 2011 er der vinduer, døre og tag på huset. Det er hverken dokumenteret, at køkkenet er leveret eller betalt i indkomståret 2010. Det er sædvanligt, at der er leveringstid fra bestillingen af et køkken.

Klinker

Af bekræftelse fra [person5], [virksomhed6] A/S fremgår, at de har solgt fliser 200 m² ... 60x60 lap til adressen [adresse1][person1]. Der er tale om klinker. Det fremgår, at klinkerne er købt i 2010 i 10. md. Klageren har ikke dokumenteret købet ved en faktura eller bankoverførsel. Klageren har ikke ved objektiv konstaterbare forhold dokumenteret, at klinkerne er leveret i indkomståret 2010. Det er ikke dokumenteret, at klinkerne er betalt i 2010.

På det foreliggende grundlag anses klinkerne for betalt i indkomståret 2011. Der er herved henset til, at huset blev opført i 2011. Af det foreliggende billedmateriale er der den 2. april 2011 endnu ikke tag på huset og først ved billedet den 13. september 2011 er der vinduer, døre og tag på huset. Det er hverken dokumenteret, at klinkerne er leveret eller betalt i indkomståret 2010.

Det oprindelige tilbud, som ikke indeholdt udgifter til køkken, opsætning af køkken, klinker, bryggers, badeværelsesmøbler og hvidevarer udgjorde 1.763.750 kr. inkl. moms. Heraf udgjorde 125.000 kr. gartnerarbejde.

Klageren har ikke dokumenteret køb af materialer og eventuel arbejdskraft i forbindelse med de arbejder, som er udeladt fra entreprisen efter justering af aftalen i form af en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tag-pap, pudsning af indvendige vægge.

Gartnerarbejdet er ved faktura fra [virksomhed7] dokumenteret afholdt i 2012 og 2013.

På det foreliggende grundlag skønnes klagerens udgift i indkomståret 2011 til opførelse af huset eksklusiv gartnerarbejde at udgøre 2.200.000 kr.

Der er ved skønnet henset til entreprisekontrakten på 1.220.000 kr., eksklusiv betaling i 2010 på 13.500 kr.

Hertil lægges et skøn over udokumenterede udgifter til en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tag-pap og pudsning af indvendige vægge. Udgifterne skønnes som minimum at udgøre 100.000 kr. inkl. moms særligt henset til de opnåede besparelser i forhold til det oprindelige tilbud. Der er herved taget højde for klagerens egen arbejdsindsats.

Der tillægges skøn over udokumenterede udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers med et samlet skøn på 900.000 kr. inkl. moms. Der er ved skønnet henset til plantegningen, hvoraf fremgår, at der er 2 badeværelser og et bryggers med skabsmøbler og bordplader med vaske. Der er et køkken med skabe, bordplade og højskabe langs to vægge samt en køkkenø. Et [virksomhed5] køkken er et kvalitetskøkken, produceret af kvalitetsmaterialer og høj håndværksmæssig standard. På det foreliggende grundlag anses et samlet skøn på 900.000 kr. for udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers for rimeligt. Der er ved skønnet taget højde for klagerens egen arbejdsindsats.

Leveomkostninger

Ved opgørelse af de skønnede leveomkostninger har SKAT anvendt beløb hentet fra vejledende satser på www.statistikbanken.dk/fu5. SKAT har beregnet, at en familie bestående af 2 voksne med børn som minimum bør have et privatforbrug på 311.973 kr. pr. år for at dække de fornødne omkostninger i husstanden.

Klageren har ikke specificeret sine og husstandens leveomkostninger.

De første 5 måneder af 2011 bestod husstanden ifølge adresseoplysningerne af klageren. De resterende 7 måneder bestod husstanden af 5 personer.

Uanset om husstanden måtte have boet i skurvogne, anses de at have haft udgifter til mad, drikke, el, vand, varme(el), kloak, tøj, sko, renovation, materialer til reparation/indretning af skurvogne, diverse vedligeholdelse af skurvogne, medicin, lægeudgifter, cykler, brændstof, smøremidler, vægtafgift, ejerafgift, samleverens og børns telefon og abonnementer, fritidsudstyr, underholdning og rejser. Andre varer og tjenester, som eksempelvis institutionsplads, fritidsaktiviteter, forsikringer, frisør, restaurant, kosmetik, personlig pleje, vaskemiddel m.v.

Klagerens telefonudgifter er fratrukket i virksomhedens resultat og er således allerede fratrukket i den skattepligtige indkomst, hvorfor de ikke skal indgå i leveomkostningerne.

Udgifter til boligudstyr kan være begrænsede i byggeperioden, men da beboelsen er færdigbygget i 2011, lægges det til grund, at der er afholdt udgifter til boligudstyr forbundet med indretning af det nye hjem.

Det lægges til grund, at der er afholdt udgifter til leje af skurvogne.

Derudover lægges det til grund, at der i byggeprocessen har været udgifter til byggestrøm og vand.

SKAT har ikke i skønnet over leveomkostninger indregnet udgifter til køb/afdrag på bil og motorcykel, idet den faktiske udgift hertil er oplyst af klagerens revisor.

Det fremgår af sagen, at klageren og samleveren har været i Cuba.

For månederne januar – maj 2011 skønnes klagerens leveomkostninger ud fra statistikbanken.dk for ovenstående udgifter for en enlig uden børn til 5/12 – dele af de årlige omkostninger på 110.609 kr. = 46.087 kr.

For månederne juni – december skønnes husstandens leveomkostninger ud fra statistikbanken.dk for ovenstående udgifter for 2 voksne med børn til 7/12 – dele af de årlige omkostninger på 311.973 kr., svarende til 181.984 kr. Da samleverens økonomiske forhold ikke er kendt anses klagerens andel at udgøre 50 % af leveomkostningerne, svarende til 90.992 kr.

Klagerens andel af husstandens samlede leveomkostninger i 2011 skønnes på baggrund heraf at udgøre 137.000 kr.

Privatforbrug

Klagerens privatforbrug kan herefter opgøres således:

Erstatning fra [virksomhed17] på 228.367 kr. vedrørende stjålne materialer er medregnet i beløbet til forbrug i 2011. Som sagen foreligger oplyst, er det klageren, som har modtaget erstatning og genkøbt materialerne. Genkøb af materialer indregnes derfor som en udgift i klagerens privatforbrug. Udgiften er af klagerens revisor skønnet til 100.000 kr., hvilket i det konkrete tilfælde lægges til grund. At forsikringssummen først er udbetalt den 27. december 2011, betyder ikke, at klageren ikke kan have afholdt udgifter til genanskaffelser på et tidligere tidspunkt. Der er herved henset til, at byggeriet stort set står færdigt ved udgangen af 2011.

På baggrund af ovenstående forhøjes klageren indkomst med 1.522.416 kr. vedrørende for lavt privatforbrug. Der henvises til statsskattelovens § 4.

SKATs afgørelse, hvor klagerens indkomst er forhøjet med 1.912.345 kr. ændres og klagerens indkomst nedsættes med 389.929 kr.

Indkomståret 2012

Udgifter afholdt af klageren i indkomståret 2012 i henhold til klagerens revisor:

Derudover foreligger der oplysninger om følgende udgifter i indkomståret 2012:

I beløbet på 200.000 kr. anses udgiften til opsætning af hegn og søjler i september 2012 på 50.000 kr. at indgå.

På det foreliggende grundlag, hvor 90 % af byggeriet er færdiggjort i 2011 ifølge revisoren, og hvor det tilbageværende arbejde til 2012 og efterfølgende år primært har været gartnerarbejde inklusiv opsætning af hegn og søjler, anses det af SKAT foretagne skøn over udgifter til ejendommen på 400.000 kr. at være højt.

Med udgangspunkt i ovennævnte udgifter for indkomståret 2012 vil klageren have 262.331 kr. til øvrigt privatforbrug. I det konkrete tilfælde og når der henses til, at klagerens samlevers økonomiske forhold ikke er indregnet, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst i indkomståret 2012.

SKATs afgørelse, hvor klagerens indkomst er forhøjet skønsmæssigt med 164.880 kr. ændres, og klagerens indkomst nedsættes med 164.880 kr.