Kendelse af 01-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

SKAT har pålagt selskabet at indberette udbetalte skattefrie godtgørelser som skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (selskabet) er en sportsklub, som drives i selskabsform.

Selskabet har udbetalt skattefri godtgørelser til en række personer, som er tilknyttet klubben enten som spiller, træner eller leder/medhjælper. Selskabet har ikke indberettet godtgørelserne til SKAT.

SKAT har anset de omhandlede godtgørelser for ikke at opfylde betingelserne for at være skattefri.

For de involverede personer gør sig gældende, at de enten:

Om de enkelte personers individuelle forhold henvises til SKATs beskrivelse i afgørelsen.

For personer der ikke ejer egen bil gælder generelt, at der har kørt i en bil, som de har lånt af deres forældre.

Der er fremlagt eksempler på samarbejdsaftaler m.v. mellem selskabet og de pågældende personer, som ikke er aflønnet. Deres arbejdsfunktioner er beskrevet i aftalerne og det fremgår, at de får omkostningsgodtgørelse, men ingen løn. Arbejdsfunktionens fordeling på selskabet og moderklubben er i visse tilfælde beskrevet.

Det fremgår af samarbejdsaftalerne m.v., at der udbetales befordringsgodtgørelse. I nogen af aftalerne er der af talt et maksimum for godtgørelsen.

Eksempel på aftale(uddrag):

SKATs afgørelse

SKAT har anset udbetalte skattefri godtgørelser for skattepligtige og derfor pålagt selskabet at indberette det som indkomst for de omhandlede personer.

SKAT har som begrundelse anført:

”[virksomhed3] ApS drives som en professionel idrætsklub.

SKAT anser for året 2013 de udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelser for ovenstående personer som værende almindelig indkomst for selskabets ansatte jf. kildeskattelovens § 43 stk. 1, da SKAT har konstateret følgende og som kontrollen specifikt er gået på:

Udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse opfylder dermed ikke betingelserne for skattefri hed jf. bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012 i medfør af ligningslovens § 9 stk. 4.”

SKAT har derudover i afgørelsen beskrevet de enkelte personers forhold og henvist til relevant lovgivning og praksis i den forbindelse.

SKAT har til klagen udtalt:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det skal bemærkes, at SKATS afgørelse dateret 12. 2015 juni specifikt og detaljeret kommenterer [virksomhed1] A/S’ indsigelse dateret 18. maj 2015.

Det skal ligeledes bemærkes, at [virksomhed1] A/S’ brev dateret 10. juli 2015 bliver besvaret 28. juli 2015. Dette brev fra [virksomhed1] A/S’ er sendt til SKAT efter udsendt afgørelse OG betragtes af SKAT som klage over afgørelsen af 12. juni 2015.

SKAT har på intet tidspunkt nægtet at holde møde. Korrespondancen har været skriftlig og fulgt normal formel procedure for selskaber herunder fremsendelse af forslag / høringsbreve til fysiske personer der er omfattet af den udførte kontrol. Ved selskabets brev dateret 18. maj 2015 nævnes; ”Hvis der er spørgsmål til det fremsendte eller behov for yderligere oplysninger, vil vi gerne deltage i et møde til belysning af de enkelte forhold etc.”

SKAT ANSÅ sagen som fuldt oplyst jf. officialprincippet og vurderede, at alle oplysninger herunder indsigelser var fremsendt til SKAT.

Dette betyder, at SKAT kan / skal fremsende afgørelse med formel klageadgang til

Landsskatteretten.”

SKAT har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

Ligningslovens § 7 M

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at [virksomhed1] A/S ikke kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelser efter ligningslovens § 7 M. Da [virksomhed1] A/S er et selskab og regelsættet i ligningslovens § 7 M alene omhandler foreninger.

Beskatning

Selskabet har udbetalt skattefrie godtgørelser til personer, der ikke har modtaget løn fra selskabet og udbetalt befordringsgodtgørelse til personer, som ikke ejer egen bil.

SKAT er ligeledes enig med Skatteankestyrelsen i, at de godtgørelser [virksomhed1] A/S har udbetalt til ansatte, medhjælpere m.v. som udgangspunkt er A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43, da udbetalingen af godtgørelserne ikke opfylder betingelserne for skattefrihed efter ligningslovens §§ 9, stk. 4 og 9 B.

Vi er således enig i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at godtgørelserne ikke er skattepligtige.

Til støtte for påstanden er fremført:

”Vi er ikke enige i ændringerne med henvisning til vore vedlagte skrivelser af 18.05.2015 (bilag A med tilhørende underbilag 1-3) og 10.07.2015 (bilag B med tilhørende underbilag 1-4). Vi har forsøgt at fa SKAT i tale og i begge skrivelser anmodet om et møde til belysning af vore synspunkter. Dette har SKAT tilsyneladende ikke ønsket, på trods af at [person1] på det indledende møde på vores kontor oplyste, at vi kunne få alle de møder vi ønskede, og at vi ville få lejlighed til at underbygge vores synspunkter forinden der blev truffet en afgørelse. Vi har ligeledes som også anført i skrivelserne af 18.05.2015 og 10.07.2015 stillet SKAT nogle afklarende spørgsmål, som SKAT heller ikke har ulejliget sig med at svare på.

SKAT har som det fremgår af ændringen af 12.06.2015 ikke taget højde for nogle af vores indsigelser på trods af at vi er af den opfattelse, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at en stor del af punkterne bør udgå af ændringerne.

Vi skal derfor påklage afgørelsen fra SKAT af 12.06.2015 med henvisning til de tidligere fremsendte skrivelser og dokumentationer. Vi ønsker ligeledes at der afholdes et møde med Skatteankestyrelsen.”

Af de med klagen fremsendte skrivelser fremgår:

”Vi har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til frivillige ulønnede ledere, trænere, medhjælpere og amatørspillere i henhold til reglerne i "Idrætscirkulæret" samt den af SKAT udarbejdede vejledning, idet vi har været af den opfattelse, at vi kunne anvende de anførte regler til at udbetale dokumenterede skattefri befordringsgodtgørelser til den omtalte personkreds jf. reglerne som nævnt i vejledningen og cirkulæret. I vejledningen er følgende anført:

"Rejse- og befordringsgodtgørelse ifølge Ligningsrådets satser er skattefri for foreningens ulønnede bestyrelsesmedlemmer og ulønnede ledere, trænere og medhjælpere"

Vi er en mindre fodboldklub som drives af en række frivillige ledere, medhjælpere og trænere og er helt afhængig af de omtalte personers arbejdsindsats for at vi økonomisk kan drive klubben. Vi har organiseret os i et selskab, idet eliteafdelingen er en overbygning (alliance) af klubberne B 1901 og B 1921 som i 2013 blev sammenlagt til [virksomhed3]. Vi har indgået meget beskedne kontrakter med nogle få spillere som dermed er på lønningslisten. Vi var af den opfattelse, at vi kunne anvende idrætscirkulæret og dermed udbetale skattefri befordringsgodtgørelse af de dokumenterede nødvendige omkostninger, som de enkelte personer har for at kunne bestride deres job som frivillige ledere og medhjælpere.

SKAT har nu meddelt os at vi ikke er omfattet af cirkulæret, idet vi er organiseret som selskab. Vi er helt uforståelige for dette synspunkt, idet det efter vores opfattelse må være arbejdets art og omfang, der er afgørende for om der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, og ikke om man tilfældig­ vis er organiseret som selskab.

Den nævnte personkreds udfører ulønnet arbejde ikke alene med spilleme i eliteafdelingen på senior­ siden, men i lige så høj grad med talent- og breddeudvikling i moderklubben (spillere fra u12-u19), samt naturligvis holder øje med talenter, der muligvis senere i deres udviklingsforløb kan indgå i 1. holdstruppen under [virksomhed3] ApS. Som tidligere omtalt er det ikke muligt økonomisk at aflønne alle disse ledere og medhjælpere og hvis vi ikke kan refundere dokumenterede befordringsudgifter er det selvfølgelig ikke muligt at få personerne til at hjælpe med projektet. Der er ikke mange der vil hjælpe med talentudvikling og udvikling af unge mennesker, hvis det direkte medfører udgifter for de pågældende. Som nævnt udfører de pågældende personer fuldstændig det samme arbejde som i alle andre idrætsklubber.

Vi kan konstatere, at der er anført, at der er tale om foreninger m.v. Vi har været som omtalt været i den tro at der var arbejdets art der var afgørende og henholdt os til "m.v."

Vores primære påstand er derfor, at vi har handlet i god tro og bestemt ikke haft til hensigt at bryde reglerne. Vi skal derfor bede SKAT om at frafalde den foreslåede ændring.

Hvis SKAT ikke kan imødekomme dette vil vi fremkomme med følgende redegørelse.

Vi har været i kontakt med de enkelte ledere og øvrige ulønnede hjælpere og kan anføre følgende:”

(de enkelte personer er herefter beskrevet – der henvises til klagen)

”Som det fremgår af jobbeskrivelserne udfører flere af personerne arbejde for både moderklubben [virksomhed3] og for [virksomhed3] ApS. I henhold til aftale med moderklubben var det aftalt, at det var [virksomhed3] ApS, der foretog den samlede udbetaling af skattefri godtgørelse til de omtalte personer. Til gengæld har moderklubben forestået afviklingen af [virksomhed3] ApS's hjemmekampe (pasning af boder, klargøring etc.) ligesom [virksomhed3] ApS har benyttet moderklubbens anlæg og faciliteter. Det er vores opfattelse at der bør ske en opdeling af godtgørelserne på moderklubben og [virksomhed3] ApS forinden SKAT foretager sig yderligere.

I henhold til dokumentation for [person2] og [person3] og deres tilgang til biler, vedlægges dokumentation for dette.

De resterende spillere [person4], [person5], [person6] og [person7] besvarer på egen vis brevet fra SKAT, da de ikke længere arbejder for og i klubben.

Under forudsætning af at SKAT ikke kan imødekomme vores primære påstand må konsekvensen være at de pågældende personer som anført i skrivelsen til de enkelte personer, at "udbetalingerne bliver herefter skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 43 stk. 1". Der bør dog forinden dette sker foretages en opdeling af arbejdet for moderklubben og [virksomhed3] ApS som omtalt ovenfor.

I kildeskattelovens § 43 stk. 1 er anført:

Dette medfører, at de pågældende personer er berettiget til befordringsfradrag i henhold til gældende regler som ligningsmæssigt fradrag. En opgørelse af fradraget påhviler den enkelte. Vi skal bede SKAT om at bekræfte, at konsekvensen er at de anførte personer er berettiget til befordringsfradrag.”

Klageren har yderligere fremført:

”Ved skrivelse af 12.06.2015 har SKAT anmodet os om at ændre selskabets indberetning af skattefrie befordringsgodtgørelser.

Vi har ikke foretaget ændringerne, idet vi ikke er enige med SKAT om berettigelsen heraf, idet det fortsat er vores opfattelse at i hvert fald for en del af de anførte personer er oplysninger der medfører, at der ikke skal ske indberetning. Vi har den 18.05.2015 fremsendt skrivelse med vores synspunkter, hvor følgende hovedpunkter er anført:

Primære påstand

Vi har anvendt reglerne som beskrevet i "Idrætscirkulæret" om godtgørelse af rejse- og befordringsgodtgørelse for ulønnede bestyrelsesmedlemmer og ulønnede ledere, træner og medhjælpere. SKAT har afvist dette, idet SKAT fremfører, at disse regler ikke kan anvendes for selskaber. Vi har været af den opfattelse at reglerne også gjaldt for frivillige uanset selskabsform, idet det må være arbejdes art der er afgørende og ikke tilfældigvis selskabsformen. Vi er ikke fra nogen gjort opmærksom på at reglerne ikke er gældende for selskaber og vi er af den opfattelse at det ikke fremgår at cirkulæret ligesom vores revisor ikke har gjort gældende at vi ikke var omfattet af reglerne i "Idrætscirkulæret". Det skal her anføres, at vi fremadrettet har ændret på vores aftaler så de følger de nu kendte retningslinjer. Vi fastholder derfor at vi har været i god tro ved anvendelsen af reglerne i "Idrætscirkulæret"

Subsidiært

Idet SKAT ikke kan anderkende vores primære synspunkt har vi har i den førnævnte skrivelse behandlet de enkelte forhold og argumenteret for berettigelsen af udbetaling af befordringsgodtgørelse.

I forbindelse med det indledende møde med [person1] talte vi om at der kunne afholdes et møde når vi havde haft lejlighed til at finde de af SKAT ønskede oplysninger, hvilket vi har gentaget i skrivelsen af 18.05.2015. Der har ikke været kontakt fra SKAT efter fremsendelsen af vores skrivelse og vi mener dermed ikke at vi er blevet hørt tilstrækkeligt og at der for en del af de anførte personer er tale om berettiget befordringsgodtgørelse. Det eneste vi modtaget fra SKAT er ændringen af 12.06.2015.”

(Herefter beskrives de enkelte personer forhold m.v. jf. skrivelsen.)

Endelig er der fremsendt følgende supplerende indlæg fra klagerens repræsentant:

”SKAT har ændret selskabets indberetning af skattefrie befordringsgodtgørelser for 2013. [virksomhed1] A/S har ved klage af 09.09.2015 anket SKAT's ændring. SKAT's ændring jf. tidligere fremsendt bilag C omfatter de personer der er nævnt i skrivelsen side 5.

Vi kan konstatere af de enkelte personer har fået forhøjet deres indkomst på selvangivelsen rubrik 17 (felt 229) - Gruppelivsforsikring via fagforeningen, legater og bestemte personalegoder, hvilket med­ fører, at der ikke betales AM-bidrag af de foretagne forhøjelser.

Vi har gennemgået sagen og kan herved konstatere følgende omkring honorarmodtagere jf. SKAT's vejledning om honorarer C.A.3.1.2 (bilag I)

Jf. side 2:

På side 1 om begrebet honorar er anført:

På bagrund af ovenstående er det vores opfattelse at der i [virksomhed1]' s tilfælde bør ske opdeling af godtgørelserne i der personer der har bil, og derved får omkostningsdækning af deres befordring efter nettoindkomstprincippet og de personer, hvor SKAT ikke har godkendt de foreliggende erklæringer om lånebil fra forældre etc.

De personer som har bedt [virksomhed1] A/S om at klage på deres vegne behandles nedenfor:

(Herefter beskrives de enkelte personer)

For ovenstående personer gælder at alle udbetalte godtgørelser er udbetalt efter statens takster for befordringsgodtgørelse eller derunder og derfor dækker den udgiftsgodtgørelse til transport som hvervet har udgjort.

Det er derfor vores opfattelse at forhøjelsen af indkomsten for ovenstående personer af SKAT er foretaget på et fejlagtigt grundlag og at de pågældende personer har ret til at blive beskattet efter nettoprincippet. Vi skal derfor bede om at der foretages korrektion af indkomsten for de ovennævnte personer.

(Herefter beskrives yderligere personer)

Det er fortsat opfattelsen, at der for alle der ikke er ejer af egen bil er fremlagt underskrevne erklæringer fra de forældre der har stillet bil til rådighed for deres børn - et fænomen som er helt bekendt jf. i øvrigt skrivelsen fra [virksomhed1] A/S af 10.07.2015 (bilag B).”

På retsmødet gentog klagerens repræsentant argumenterne fra de skriftlige indlæg og anførte særligt, at [person8] var udpeget af bestyrelsen som repræsentant for denne og udførte de opgaver bestyrelsen udpegede og derfor må kunne sidestilles med et bestyrelsesmedlem.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelser omfattet af bl.a. ligningslovens §§ 9A og 9B. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og lign., der udfører bestyrelsesarbejde, er berettiget til at få udbetalt skattefri godtgørelse jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 5. pkt.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 4, at der er tale om et indtægtsgivende arbejdssted, jf. herved Østre Landsretsdom i SKM2001.141 og Skatterådets afgørelse i SKM2006.181. Der kan videre henvises til Vestre Landsretsdom i TfS1996.591, hvor undladelse af, at få sin provision udbetalt betød, at der ikke bestod et indtægtsgivende arbejdssted.

Det er desuden en forudsætning for at få udbetalt skattefri godtgørelser, at den ansatte kører i egen bil. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Ved egen bil forstås en bil, hvor man selv afholder alle bilens driftsudgifter herunder afskrivning og forrentning. Det kan også være en samlevers bil, hvis de samlevende har fælles økonomi. Egen bil kan også være en leaset bil, hvor leasingudgiften anses at svare til samme udgift som ved eje af en bil.

Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Det fremgår af ligningslovens § 7M.

Godtgørelser der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v. er som udgangspunkt A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43.

Der er pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v. jf. skattekontrollovens §§ 7 og 7A.

Selskabet har udbetalt skattefrie godtgørelser til personer, der ikke har modtaget løn fra selskabet og desuden udbetalt befordringsgodtgørelse til personer, som ikke ejer egen bil eller som ikke har dokumenteret lejeudgifter til bil.

Selskabet er et aktieselskab og kan ikke udbetale omkostningsgodtgørelser efter bestemmelsen i ligningslovens § 7M, da den alene omhandler foreninger.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i egen bil. Kørsel i en bil, som er lånt af forældrene eller andre, kan ikke sidestilles med egen bil. De befordringsgodtgørelser, som selskabet har udbetalt til personer, som ikke har kørt i egen bil, kan således ikke udbetales skattefrit. Det er herved ikke dokumenteret, at der er tilfælde, hvor kørsel er sket i sket i en bil, der kan sidestilles med egen bil.

For de personer, der ikke har modtaget løn, har selskabet ligeledes ikke været berettiget til at udbetale skattefri godtgørelse, da det forudsætter, at de pågældende personer har modtaget løn fra selskabet. Det er heller ikke godtgjort, at nogen af de ansatte har været bestyrelsesmedlemmer og udført egentligt bestyrelsesarbejde.

Det forhold, at det i en del samarbejdsaftaler er beskrevet, at arbejdet fordeler sig mellem moderklubben og selskabet ændrer ikke herved, idet godtgørelserne alene er udbetalt af selskabet. Der er således ikke grundlag for at anse en del af godtgørelserne for omfattet af ligningslovens § 7M.

De udbetalte godtgørelser er i øvrigt kompensation for udgifter og det forhold, at de bliver skattepligtige indebærer ikke, at godtgørelserne konverteres til hverken løn eller honorar. Der er således ikke tilstrækkeligt belæg for at anse de skattefri godtgørelser for honorar.

SKAT har således med rette pålagt selskabet at indberette godtgørelserne som skattepligtige.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke ved nærværende klage kan tage stilling til påstanden om befordringsfradrag for modtagerne af godtgørelserne, da retten alene kan forholde sig til den påklagede afgørelse vedrørende selskabet.