Kendelse af 24-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 09-06-2018

Sagen drejer sig om, hvorvidt tre renteswaps har tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.


Virksomhedsindkomst

SKAT har nedsat virksomhedens indkomst med 435.655 kr. vedrørende

nettogevinst på renteswaps.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Kapitalindkomst (privat)

SKAT ansat resultat af renteswapaftaler til 435.655 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Faktiske oplysninger

Klageren driver selvstændig virksomhed med landbrug. Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1]. Klageren driver endvidere virksomhed ved deltagelse i [virksomhed1] I/S samt virksomhed i Tyskland. Klageren anvender virksomhedsordningen.

Det skattepligtige resultat af virksomheden er opgjort til 2.980.073 kr., som er beskattet som hhv. kapitalafkast, virksomhedsindkomst og personlig indkomst med hhv. 146.192 kr., 2.000.258 kr. og 833.623 kr.

Af oplysninger i virksomhedsordningen fremgår, at indskudskontoen pr. 1. januar 2013 er -2.118.635 kr., og at der ikke i 2013 er foretaget indskud eller hævninger. Kapitalafkastgrundlaget er pr. 1. januar 2013 og pr. 31. december 2013 opgjort til hhv. 7.309.593 kr. og 9.198.836 kr.

Kapitalafkastgrundlaget pr. 1. januar 2013 og pr. 31. december 2013 er i bilag til selvangivelse specificeret således:

Ultimo 2013

Primo 2013

Aktiver i virksomhed

53.991.649 kr.

49.531.145 kr.

Gæld i virksomhed

-36.946.307 kr.

-34.118.457 kr.

Hensat til senere hævning

-3.575.936 kr.

-2.096.057 kr.

Mellemregning

-4.270.570 kr.

-6.007.038 kr.

9.198.836 kr.

7.309.593 kr.

Prioritetsgælden i virksomheden udgjorde pr. 31. december 2013 i alt 29.181.305 kr., heraf er ca. 97 % optaget i euro. Samtlige lån er optaget i [finans1]. Realkreditgælden pr. 31. december 2013 er specificeret således:

EUR

Kr.

Restgæld/kursværdi

Opr.

Opr.

Restløbetid

Lånetype

Afdrag

Ejendom

Omregnet d.kr.

1.050.000

20 år

F1

Ja

[adresse1],4960

788.515/788.972

1.344.700

24 år

Euribor 3 mdr.

Ja

[adresse2], 4970

9.016.323/9.007.307

1.116.600

18 år

F1

Ja

[adresse1]

5.793.838/5.793.839

1.015.800

24 år

F1

Nej

[adresse2],

7.578.173/7.582.341

805.000

25 år

F1

Nej

[adresse1], 4970

6.005.541/6.008.844

I alt

4.282.100

1.050.000

29.179.204/29.181.305

Der betales en kvartalsvis variabel rente på samtlige realkreditlån i virksomheden.

Følgende ejendomme er medtaget i virksomheden til skønnede handelsværdier:

Beliggenhed

Købsdato

Skønnet handelsværdi pr. 31.12.2013

[adresse1], (25,4 ha)

31.12.1991

7.780.040 kr.

[adresse3], (46,6 ha)

31.12.1990

12.089.850 kr.

Gl. [adresse2], (127,8 ha)

01.01.2001

28.961.500 kr.

[adresse4] c, 4960, (8,5 ha)

01.03.2004

1.910.000 kr.

[adresse5], (22,1 ha)

28.02.2010

4.972.500 kr.

[adresse6] (udlejning til beboelse)

15.10.2008

819.000 kr.

[adresse7], (21,53 ha)

31.12.2013

4.987.016 kr.

61.420.006 kr.

Den 31. juli 2007 indgik klageren en 20-årig fastrenteswap, nr. W015630, med [finans2]. Hovedstolen i begge ben var på 5.000.000 kr.

Den 8. april 2011 indgik klageren 2 stk. 5-årige fastrenteswaps, nr. W020176 og nr. W02177, men [finans2]. Hovedstolen i begge ben var på hhv. 670.000 euro og 670.000 euro.

Af aftalebekræftelser fra [finans2] fremgår følgende:

Renteswap W015630

Handelsdato31. juli 2007

Startdato30. juni 2008

Slutdato30. juni 2027

Betaler af fast rente[person1]

Start hovedstolDKK 5.000.000

Rentesats5,100000 %

Rente-tillæg/-fradragIngen

RenteberegningsmetodeACT/360

Renteperiodens længde6 måneder

Bankdage for rentebetalinger[by2]

Betaler af variabel rente[finans2]

Start hovedstolDKK 5.000.000

RenteindeksDKK-CIBOR-DKNA13

Rente-tillæg/-fradragIngen

RenteberegningsmetodeACT/360

Renteperiodens længde6 måneder

Bankdage for rentebetalinger[by2]

Rentefastsættelse5 bankdage før renteperiodens start

Renteswap W020176

Handelsdato8. april 2011

Startdato12. april 2011

Slutdato30. juni 2016

Betaler af fast rente[person1]

Start hovedstolEUR 670.000

Rentesats3,230000 %

Rente-tillæg/-fradragIngen

RenteberegningsmetodeACT/360

Renteperiodens længde3 måneder

Bankdage for rentebetalingerTARGET

Betaler af variabel rente[finans2]

Start hovedstolEUR 670.000

RenteindeksEUR-EURIBOR-EBF

Rente-tillæg/-fradragIngen

RenteberegningsmetodeACT/360

Renteperiodens længde3 måneder

Bankdage for rentebetalingerTARGET

Rentefastsættelse4 bankdage før renteperiodens start

Renteswap W020177

Handelsdato8. april 2011

Startdato12. april 2011

Slutdato30. juni 2021

Betaler af fast rente[person1]

Start hovedstolEUR 670.000

Rentesats3,760000 %

Rente-tillæg/-fradragIngen

RenteberegningsmetodeACT/360

Renteperiodens længde3 måneder

Bankdage for rentebetalingerTARGET

Betaler af variabel rente[finans2]

Start hovedstolEUR 670.000

RenteindeksEUR-EURIBOR-EBF

Rente-tillæg/-fradragIngen

RenteberegningsmetodeACT/360

Renteperiodens længde3 måneder

Bankdage for rentebetalingerTARGET

Rentefastsættelse4 bankdage før renteperiodens start

De urealiserede værdier af de 3 renteswapaftaler udgjorde ultimo 2012 og 2013 i danske kroner:

31. december 2012

31. december 2013

Ændring i året

Renteswap W020176

-510.710 kr.

-346.086 kr.

164.624 kr.

Renteswap W020177

-1.039.471 kr.

-780.295 kr.

259.176 kr.

Renteswap W015630

-2.021.605 kr.

-1.443.473 kr.

578.132 kr.

-3.571.786 kr.

-2.569.854 kr.

1.001.932 kr.

De urealiserede markedsværdier er i virksomhedsregnskabet medtaget som gæld til pengeinstitutter.

De kvartalsvise netto afregninger på de 3 renteswapaftaler udgjorde i 2013 -566.277 kr. i klagerens disfavør. Beløbet er specificeret således:

Renteswap W020176

-152.539 kr.

Renteswap W020177

-179.316 kr.

Renteswap W015630

-234.422 kr.

-566.277 kr.

Den urealiserede gevinst på i alt 1.001.932 kr. (3.571.786 kr. – 2.569.854 kr.) er i klagerens virksomhedsregnskab medtaget som en renteindtægt. Nettobetalingerne på i alt -566.277 kr. er i klagerens virksomhed medtaget som en renteudgift.

Klagerens repræsentant har til SKAT oplyst følgende:

”Samlet var der ved udgangen af 2013 etableret fastrenteswap med en hovedstol på knap 15.000.000 kr. Alle 3 fastrenteswapper er etableret med henblik på at sikre, at en andel af [person1]´s variable forrentede realkreditgæld blev fastforrentet. Ved at indgå disse forretninger er der sket en sikring mod en forventet rentestigning. Efter indgåelse af de 3 fastrenteswapper var ca. 50 % af [person1]´s realkreditgæld rentesikret ved udgangen af 2103.”

Den 19. marts 2015 bad klagerens repræsentant om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2013. Det fremgår, at anmodningen er begrundet med ”L200 vedr. 2013”. Der anmodes om, at der fra mellemregningskontoen indskydes 2.150.000 kr. på indskudskontoen ultimo 2013, således at indskudskontoen bliver positiv med 31.365 kr. SKAT kvitterede for modtagelsen af anmodningen den 26. marts 2015.

SKATs forslag om at ændre skatteansættelsen for 2013 er dateret den 18. juni 2015.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren er enig med SKAT i, at kapitalafkastgrundlaget ultimo opgøres til 15.219.098 kr., såfremt de 3 indgåede renteswaps ikke kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKATs afgørelse

Det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har tilknytning til en persons erhvervsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Hvis det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, anses kontrakten for privat, og tab kan ikke fratrækkes i virksomheden.

Af ligningsvejledningens afsnit A.D.2.18.4 for 2011 fremgår bl.a. følgende om praksis efter dagældende kursgevinstlovs § 6, stk. 1:

Ved vurderingen af kontrakternes erhvervsmæssige tilknytning kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende affattelse af KGL § 6, stk. 1, forud for den lovændring, der havde virkning fra 27. december 1990. Efter de gamle regler indgik personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning. Heraf følger også, at valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes således, at den ene af valutakontraktens to valutaer er den valuta, som valutalånet er optaget i, og at den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige valutalåns næste rentetermin og restgæld.

Ligningsvejledningens afsnit A.D.2.18.4 er nu omskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.8.4.2 for 2013. Heraf fremgår bl.a. følgende til vurderingen af, hvorvidt der foreligger en erhvervsmæssig tilknytning:

Hvis kontrakten lyder på et beløb svarende til virksomhedens leverancer eller de bagvedliggende låns restgæld, og løbetiden svarer til løbetiden på de bagvedliggende aftaler/lån, taler det for, at kontrakten er erhvervsmæssig...

Kontrakten kan kun anses for erhvervsmæssig, hvis kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med virksomhedens tilgodehavender eller betalingsforpligtelser. Hvis den valuta, den bagvedliggende kontrakt/lånet er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig...

Hvis kontrakten lyder på et større beløb end restgælden, eller hvis løbetiden er længere end løbetiden på det bagvedliggende lån, taler det imod, at kontrakten er erhvervsmæssig.

Landsskatteretten har i SKM2014.211.LSR og SKM2014.462.LSR (samme sag) ikke anset en selvstændig erhvervsdrivendes swapaftaler for at have en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden. Ved vurderingen har Landsskatteretten blandt andet lagt vægt på, om betalingerne og betalingsterminerne i swappen og det underliggende lån følges ad, og om der er sammenhæng i renteskalaerne, om end der ikke kan kræves fuldstændig sammenhæng. Landsskatteretten fastslog, at klagerens gæld i EUR ikke kunne indgå ved vurderingen af, om swapaftalens tekniske hovedstol oversteg den erhvervsmæssige gælds hovedstol, da swapaftalens valuta var i henholdsvis DKK og CHF.

I bindende svar SKM2010.110.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en valutaswap kunne indgå i virksomhedsordningen. Det var oplyst, at valutaswappen hverken havde tilknytning til virksomhedens drift eller til virksomhedens gæld. Efter en konkret vurdering blev det derfor lagt til grund, at der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt aktiv, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

På baggrund af ovenstående kan SKAT udlede, at hvis en finansiel kontrakt skal have en erhvervsmæssig tilknytning, skal kontrakten været indgået med henblik på at sikre eller afdække en reel risiko på valuta, pris eller rente på virksomhedens leverancer, fordringer eller gæld i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse.

Ved vurderingen af om en renteswapaftale har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed er det afgørende om renteswapaftalen afdækker en reel underliggende risiko i forbindelse med en faktisk betalingsforpligtelse i relation til lånet.

Det følger af praksis, at der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en erhvervsmæssig tilknytning, blandt andet henses til, om den finansielle kontrakts valuta er den samme som den valuta, det erhvervsmæssige lån er i.

Af Den juridiske vejlednings afsnit C.B.1.8.4.2 fremgår det, at det taler imod en erhvervsmæssig tilknytning, såfremt den valuta, det bagvedliggende lån er udstedt i, ikke indgår i den finansielle kontrakt. Ligeledes taler det imod en erhvervsmæssig tilknytning, hvis kontrakten lyder på et større beløb end restgælden.

Landsskatteretten har i SKM2014.211.LSR fastslået, at euroen i relation til kursgevinstloven er en fremmed valuta og i den forbindelse kunne en erhvervsmæssig gæld i euro ikke indgå ved vurderingen af, om en finansiel kontrakt havde erhvervsmæssig tilknytning, da dennes hovedstol var i danske kroner. Der er en kursrisiko mellem danske kroner og euro om end den historisk set er beskeden.

Ved vurderingen af den erhvervsmæssige tilknytning i SKM2014.211.LSR lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på, at der skulle være en sammenhæng i de erhvervsmæssige låns renteskalaer og swapaftalernes referencerente.

En renteswapaftale er en særskilt aftale og ikke et tillæg til et eller flere lån. Ved indgåelse af renteswapaftalerne blev lånene ikke omlagt til fastforrentede lån. Afregningerne i swapaftalerne i civilretlig forstand er ikke vederlag for udlån henholdsvis lån af kapital. Det skyldes, at de tekniske hovedstole i swapaftalerne ikke indebærer udlån af lånebeløb, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999, 845 HR og Landsskatterettens kendelse, gengivet i TfS 1997, 127 LSR. Afregningerne er derfor ikke rentebetalinger, men indtægter og udgifter på en finansiel kontrakt.

En renteswap er ikke erhvervsmæssig, blot fordi der er en erhvervsmæssig gæld. Den omstændighed, at den erhvervsmæssige gæld med variabel rente samlet set er ca. dobbelt så stor som renteswapaftalernes tekniske hovedstole, er således ikke tilstrækkelig for at anse renteswapaftalerne for at have en erhvervsmæssig tilknytning.

Ved vurderingen af den erhvervsmæssige tilknytning af en renteswapaftale har det bevismæssig betydning, om betalingerne i renteswapaftalerne og i de underliggende lån følges ad. Heri indgår blandt andet, hvilken renteskala, der skal betales efter i de underliggende lån sammenholdt med referencerenterne for de betalinger, du modtager i renteswapaftalerne. Ligeledes har det betydning, om renteswapaftalens tekniske hovedstol overstiger den erhvervsmæssige gæld, ligesom det har betydning, om den tekniske hovedstol i renteswapaftalerne følger hovedstolen i de underliggende erhvervsmæssige lån.

Det fremgår af renteswapaftalerne W010276 og W010277, at de tekniske hovedstole beløber sig til 1.340.000 EUR, i alt. [person1] skal i henhold til swappen betale en fast kvartalsvis rente og skal modtage en EURIBOR 3 mdr. rente.

Tre af de fire EUR-lån er F1-lån, hvilket vil sige, at renten refinansieres én gang årligt. En EURIBOR 3 mdr. rente fastsættes 4 gange årligt og er dermed en væsentlig kortere rente end F1-renten. Der er således ingen sammenhæng mellem renteskalaerne, der betales efter i de underliggende lån og referencerenterne i renteswapaftalerne, hvorfor de to renteswapaftaler ikke anses at afdække rentebetalingerne på F1-lånene.

EURIBOR 3 mdr. lånet udgjorde ved udgangen af 2013 1.207.365 EUR. Lånet udgjorde oprindeligt 1.344.700 EUR og svarede dermed oprindeligt til renteswapaftalernes tekniske hovedstole på 1.340.000 EUR.

I 2013 oversteg renteswapaftalernes tekniske hovedstole det erhvervsmæssige låns hovedstol med 132.635 EUR svarende til knap 1 mio. kr. Renteswapaftalernes tekniske hovedstole følger ikke det erhvervsmæssige låns hovedstol. Renteswapaftalerne W010276 og W010277 afdækkede derfor ikke betalingerne på EURIBOR 3 mdr. lånet.

På baggrund af ovenstående er SKAT af den opfattelse, at renteswapaftalerne W010276 og W010277 ikke afdækker en reel underliggende risiko i forbindelse med de faktiske betalingsforpligtelser i relation til lånene.

Renteswapaftalen W015630 er i danske kroner. Renteswappen på 5.000.000 kr. skal derfor holdes op mod den erhvervsmæssige gæld i danske kroner.

Ved udgangen af 2013 var der et F1-lån på 788.972 kr. Hovedstolen i swappen oversteg derfor væsentligt den erhvervsmæssige gæld i danske kroner. Lånet refinansieres én gang årligt, mens referencerenten i renteswapaftalen er en CIBOR 6 mdr.´s rente, hvor renten således fastsættes to gange årligt og dermed er en betydelig kortere rente.

Henset til beløbsstørrelser og renteskalaer er SKAT af den opfattelse, at renteswapaftalen W015630 ikke afdækker en reel underliggende risiko i forbindelse med de faktiske betalingsforpligtelser i relation til lånet.

Det er oplyst, at renteswapaftalerne er indgået i forbindelse med prioritetsgælden, hvorfor kassekreditten ikke er medtaget ved vurderingen af renteswapaftalens erhvervsmæssige tilknytning. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor ofte renten på kassekreditten fastsættes, men alene af den grund at kassekreditten beløbsmæssigt er mindre (3.628.864 kr.) end swapaftalens tekniske hovedstol (5.000.000 kr.) bevirker, at SKAT ikke anser renteswapaftalen for at afdække en reel underliggende risiko i forbindelse med de faktiske betalingsforpligtelser i relation til kassekreditten.

På baggrund af ovenstående er SKAT af den opfattelse, at de tre renteswapaftaler ikke har en erhvervsmæssig tilknytning.

Da renteswapaftalerne ikke anses for at have en erhvervsmæssig tilknytning, kan renteswapaftalerne ikke indgå i virksomhedsordningen. Dette kan udledes af SKM2010.110.SR, hvor Skatterådet kom frem til den konklusion, at en finansiel kontrakt ikke kan være i virksomhedsordningen, hvis ikke den finansielle kontrakter har en erhvervsmæssig tilknytning. Det betyder, at resultatet af renteswapaftalerne skal medregnes til den private kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Det bevirker, 1) at virksomhedens resultat skal korrigeres med resultatet af renteswapaftalerne, og at 2) afregningerne anses for hævninger i virksomheden.

Således skal virksomhedens renteudgifter forhøjes med renteswapaftalernes afregninger på 566.277 kr., og virksomhedens renteindtægter nedsættes med renteswapaftalernes lagerregulering på 1.001.932 kr., hvorefter nettoresultatet på 435.655 kr. medregnes til kapitalindkomsten.

SKAT har efterfølgende udtalt, at det koster ikke noget at indgå en renteswapaftale. Indskudskontoen har til formål at vise, hvad der er indskudt i virksomheden fra den private økonomi til virksomhedens økonomi. SKATs afgørelse om, at de tre renteswaps ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, påvirker ikke indskudskontoen. SKAT har derfor ikke ændret på indskudskontoen.

En finansiel kontrakt er hverken et finansielt aktiv eller et finansielt passiv. Der er nærmere tale om en væddemålskontrakt, hvor det er bestemt, at lagerprincippet skal anvendes til opgørelse af gevinst/tab.

Praksis efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, viser, at finansielle kontrakter kan indgå i virksomhedsordningen, såfremt skatteyderen har løftet en relativ streng bevisbyrde for, at den finansielle kontrakt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 3. maj 2017 i sag nr. 14-533978. Her var der tilsvarende tale om swapaftaler, der ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1. SKAT havde i den omhandlede afgørelse anset de løbede afregninger for at være hævninger og indskud. Det gælder også i det første indkomstår, der kunne genoptages. SKAT havde ikke udtaget swapaftalerne af virksomhedsordningen ultimo indkomståret. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

SKAT har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens indstilling udtalt, renteswappen på 5.000.000 (danske) kr. beløbsmæssigt overstiger klagerens variabelt forrentede realkreditgæld i danske kroner med ca. 4,2 mio. kr., hvorfor kontrakten ikke anses for at opfylde betingelserne for at have erhvervsmæssig tilknytning. SKAT tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende swappen i danske kroner.

SKAT er ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at de 2 swaps på hver 670.000 euro kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning. Ifølge aftalen i swappen skal klageren betale en fast rente og skal modtage en 3-måneders Eurobor rente.

Renten på det underliggende realkreditlån fastsættes derimod én gang årligt. Renten i swappen og renten på det underliggende lån følger derfor ikke samme renteterminer. Der henvises til SKM2014.211 LSR. Restgælden på det underliggende Eurobor 3-måneders realkreditlån udgjorde ved udgangen af 2013 1.207.365 euro mod oprindeligt 1.344.700 euro, hvilket svarede til renteswapaftalernes tekniske hovedstole på 1.340.000 euro.

Der er således erlagt et afdrag på 132.635 euro eller ca. 1 mio. kr. Derved følger renteswapaftalernes tekniske hovedstole ikke det erhvervsmæssige låns hovedstol.

Samlet afdækker de 2 renteswapaftaler ikke en reel underliggende risiko i forbindelse med de faktiske betalingsforpligtelser i relation til lånene. SKAT finder derfor fortsat, at de 2 renteswaps i euro ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den selvangivne indkomst godkendes. De tre renteswaps har alle tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed.

De tre renteswaps er indgået med henblik på at minimere en rentestigning på de variable forrentede lån og dermed for at sikre virksomhedens gæld.

Overførsel af finansielle aktiver skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at indskudskontoen er opgjort forkert.

Efter praksis kan finansielle kontrakter anerkendes som erhvervsmæssige, hvis de er indgået for at stille den erhvervsdrivende, som om virksomhedens lån er omlagt til andre rentevilkår.

F.eks. kan en kontrakt have erhvervsmæssig tilknytning, hvis den indgås for at bytte en fast rente på et erhvervsmæssigt lån til en variabel rente eller for at bytte en rente i DKK til en lavere rente i CHF. En valutaterminskontrakt, der sælges for at opnå en gevinst som følge af renteforskellen mellem valutaen på virksomhedens lån og en lavere forrentet valuta, har erhvervsmæssig tilknytning.

Ved vurderingen af om en kontrakt, der skal reducere virksomhedens finansieringsomkostninger, har den fornødne erhvervsmæssige tilknytning, er det i henhold til SKATs vejledning relevant at se på, om den indgåede kontrakt beløbs- og tidsmæssigt svarer til det erhvervsmæssige lån.

Hvis kontrakten lyder på et større beløb end gælden, eller hvis løbetiden er længere end løbetiden på lånet, taler det imod erhvervsmæssig tilknytning. Derimod tale det ikke imod erhvervsmæssig tilknytning, at kontrakten kun afdækker en del af virksomhedens låneportefølje, eller løbetiden på kontrakten er kortere end på de underliggende lån.

Der henvises til SKM2007.411 SR, hvor Skatterådet godkendte, at en swapaftale havde erhvervsmæssig tilknytning. Skatteyderen skulle betale en variabel rente i schweizerfranc og modtage en fast rente i danske kroner. Swapaftalens hovedstol ville være den samme som obligationslånets hovedstol. Tilsvarende i SKM2007.753 SR og i SKM2009.152 SR. I SKM2010.841 SR godkendte Skatterådet, at en fastrenteswap have erhvervsmæssig tilknytning. Renteswapaftalen var på 16.000.000 kr. Hovedstolen på lånet var på 16.040.000 kr.

I SKM2015.198 SR har Skatterådet godkendt, at en finansiel kontrakt om en rentekorridor har erhvervsmæssig tilknytning. Der var ingen direkte tilknytning til de underliggende lån.

SKAT har henvist til, at der ikke er sammenhæng mellem renteskalaerne, der betales i de underliggende lån og referencerenterne i swapaftalerne, hvorfor de ikke kan anses for at afdække rentebetalingerne på F1 lånene. Til dette kan der henvises til SKM2007.753 SR (3 mdr.´s rente) og SKM2015.189 SR (rentekorridor), hvor der heller ingen direkte tilknytning var mellem renteskalerne.

Det er derfor klagerens opfattelse, at renteswapaftalerne har direkte tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige gæld, idet kontrakterne alene er etableret med henblik på at sikre, at en del af den variabelt forrentede realkreditgæld blev fastforrentet. Kontrakterne kan derfor indgå i virksomhedsordningen.

Såfremt Landsskatteretten finder, at kontrakterne ikke kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, skal overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter virksomhedsskattelovens § 5, bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5.

Dette betyder, at renteudgifterne skal medtages i virksomhedsordningen i indkomståret 2013.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.35 LSR vil ikke kunne anvendes analogt, idet swappens hovedstol beløbsmæssigt oversteg det underliggende lån i danske kroner. SKM2016.478 LSR omhandler rentesatserne til beregning af dag-til-dag-rente for 2016. Landsskatterettens afgørelse i sag nr. 14-5333978 kan heller ikke anvendes analogt i omhandlede sag, idet der var tale om en samlet gældsplejeaftale, som gik langt ud over en rentesikringsaftale tilknyttet erhvervsmæssig virksomhed, hvilket stemmer overens med SKM2016.687 HR, hvor Højesteret kom frem til, at der skulle ske en vurdering af, om aftalerne var indgået i spekulationsøjemed eller for at sikre den erhvervsmæssige virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.316 LSR, hvor Landsskatteretten godkendte, at en renteswap havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed kan derimod anvendes analogt i denne sag.

Det må klart afvises, at det kan tillægges betydning, at én af de tre renteswap, som klageren indgik, er optaget i danske kroner, og at hovedparten af klagerens gæld er i euro. Med henvisning til SKM2016.687 HR, SKM2007.411 SR og SKM.2007.573 SR, må en sådan holdning klart afvises, såfremt det kan påvises, at renteswappen er indgået for at sikre mod en rentestigning og ikke med en valutagevinst for øje.

Klageren er enig med SKAT i, at det beror på en konkret vurdering, om en swap har erhvervsmæssig tilknytning. Klageren er også enig med SKAT i, at kapitalafkastgrundlaget ultimo udgør 15.219.098 kr., såfremt de tre indgåede renteswaps ikke kan anses for at have tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed.

Klageren er ikke enig ikke enig med SKAT i, at udtagelsen af de tre renteswaps ikke skal påvirke indskudskontoen. De tre renteswaps er værdiansat til 2.569.854 kr. De skal derfor udtages, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, udtages ultimo 2013.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant bl.a. anført, at SKM2015.764 VLR ikke kan begrunde, at swap nr. W015630, som er i danske kroner, ikke har erhvervsmæssig tilknytning, selv om det underliggende lån er i euro. Synspunktet om valutasymmetri kan ikke længere opretholdes, når der henses til, at Skatteministeriet den 17. august 2017 har taget bekræftende til genmæle i en tilsvarende sag (B-1458-15) vedrørende en rentecap. I sag nr. B-1458-15 havde landmanden i 2007 indgået en rentecap på 20 mio. kr. med en beskyttet rente på 5 % (strike). Fixingside på rentecappen var DKK-CIBOR-DKNA. Renteperiodens længde var 12 måneder. Ca. 7,7 mio. kr. af landmandens gæld var i danske kroner. Resten var i euro.

Under sagen gjorde landmanden gældende, at kontrakten havde sammenhæng med den underliggende gæld, at der er en klar sammenhæng mellem rentedannelserne i DKK og EUR, og at det ikke er et krav i kursgevinstlovens § 32 eller i bemærkningerne til bestemmelsen om, at kontrakten og gælden skal være i samme valuta.

Under sagen blev der afholdt syn og skøn.

Skatteministeriet har ved at tage bekræftende til genmæle erkendt, at det ikke er et krav i kursgevinstlovens § 32 eller i bemærkningerne til loven, at den underliggende gæld og kontrakten skal være i samme valuta.

SKM2015.764 VLR kan derfor ikke længere begrunde, at klageren ikke skal have medhold i, at swappen i danske kroner ikke har erhvervsmæssig tilknytning, selv om gælden er i euro.

Syn og skønnet i B-1458-15 påberåbes til støtte herfor.

En renteswap, som overgår fra virksomhedsordningen til privat, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, er et indskud, som skal påvirke indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 6.

Det er således ikke korrekt, at en renteswap ikke er et finansielt passiv omfattet af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, idet der ved udtagning af swappen af virksomhedsordningen, skal ske en værdiansættelse af swappens markedsværdi, herunder at denne også skal påvirke indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 6, i form af et indskud.

Forklaringer på retsmødet

På retsmødet gjorde klagerens repræsentant bl.a. gældende, at der ikke var nogen forskel mellem en rentecap og en renteswap, og at der med rentecapsagen, hvor ministeriet havde taget bekræftende til genmæle, var skabt en ny praksis. Det kan ikke længere tillægges nogen betydning, om kontrakten er i euro, selv om den underliggende gæld er i danske kroner. Hvis Landsskatteretten finder, at de tre swaps ikke har erhvervsmæssig tilknytning, skal virksomhedsskattelovens § 2, stk., 5, anvendes. Det betyder, at nettobetalingerne i 2013 skal ligge i virksomheden.

SKAT bemærkede, at det er skatteyderen, der skal godtgøre, at der er en tæt sammenhæng mellem den underliggende gæld. F.s.v.a. wappen i danske kroner er der en beløbsmæssig forskel på 5.000.000 kr. overfor ca. 900.000 kr. For så vidt angår de to swaps i euro, er hovedstolen i swappen fast, selv om der afdrages på den underliggende gæld. I 2013 var forskellen ca. 1 mio. kr. Gælden følger en rentekurve, og swappen følger en anden rentekurve. Af de anførte grunde, er der ikke er en tæt sammenhæng mellem den underliggende gæld og de finansielle kontrakter. Vedrørende opgørelsen af indskudskontoen henviste SKAT til pkt. 8 i SKATs styresignal i SKM2017.622, om udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, fremgår, at overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at skattepligtige personer kan fradrage tab på finansielle kontrakter, i det omfang det er angivet i stk. 2 og 3.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Af kursgevinstlovens § 33 fremgår, at gevinst og tab på en finansiel kontrakt skal lagerbeskattes.

Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 32 fremgår, at terminskontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis de indgås for at sikre driftsrelaterede risici f.eks. tilgodehavender eller leverancer.

I henhold til efterfølgende administrativ praksis kan kravet om erhvervsmæssig tilknytning ud over sikringssituationen endvidere være opfyldt, såfremt formålet med at indgå den finansielle kontrakt er at opnå et økonomisk resultat svarende til en omlægning af et bagvedliggende lån. Det forudsætter, jf. Højesterets dom gengivet i SKM2016.587, at der er en tæt sammenhæng mellem den finansielle kontrakt og det underliggende lån, som omlægges med kontrakten.

Af TSS-cirkulære 2000-32 fremgår, at valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes, at den ene af kontraktens to valutaer er den valuta, som lånet er optaget i, og den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld.

Cirkulæret er ophævet, men indskrevet i SKATs Juridiske Vejledning.

En renteswap er i princippet en serie af terminskontrakter. Swapaftalerne er ikke låneaftaler, og hovedstolen i swapaftalens ben er ikke udtryk for gæld og tilgodehavender, ligesom de løbende betalinger ikke er renter. Parternes rettigheder i henhold til renteswapaftalerne kan, jf. TfS 1999,845 HR ikke anses som pengefordringer eller pengegæld, ligesom aftalerne ikke kan anses som formuegenstande eller ejendele. Landsskatteretten finder allerede derfor, at der ikke er tale om finansielle aktiver og passiver, som nævnt i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5.

Det beror på en konkret vurdering, om en swap har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det påhviler klageren at godtgøre, at de 3 swaps har erhvervsmæssig tilknytning.

Efter praksis er det en bl.a. en betingelse, at den tekniske hovedstol i swappen ikke beløbsmæssigt overstiger restgælden på det lån, som swappen er knyttet op på, at løbetiden på swappen ikke overstiger løbetiden på det underliggende lån, at en af valutaerne i swappen svarer til valutaen i det underliggende lån, og at der er en sammenhæng mellem betalingsterminerne i swappen og betalingsterminerne på det underliggende lån. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, taler det imod, at en swap har erhvervsmæssig tilknytning.

Klagerens realkreditlån er alle variabelt forrentede. Formålet med swapaftalerne var at omlægge den variabelt forrentede realkreditgæld til en fast rente.

Renteswapaftale nr. W15630, der er etableret med en hovedstol på 5.000.000 kr., overstiger beløbsmæssigt klagerens variabelt forrentede realkreditgæld i danske kroner med ca. 4,2 mio. kr. Når der samtidigt henses til, at hovedstolen i swappen ligger fast i 20 år, og der afdrages løbende på det underliggende realkreditlån i danske kroner, finder retten, at det ikke er godtgjort, at der er en tæt forbindelse mellem swappen og realkreditlånet i danske kroner. Gevinst/tab på swappen kan derfor ikke medtages i virksomheden. Det forhold, at klageren havde variabelt forrentede realkreditlån i euro, er, jf. SKM2015.764 VLR, uden betydning.

SKAT har ikke ændret indskudskontoen. Det påvirker ikke indskudskontoen, at gevinst/tab på swappen ikke kan medtages i virksomheden, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende swappen i danske kroner.

2 retsmedlemmer, herunder retsformanden bemærker at det for så vidt angår de 2 swaps i euro heller ikke er godtgjort, at der er en tæt sammenhæng mellem det underliggende lån og swappen. Hovedstolen i swappen ligger fast, hvorimod der afdrages på det underliggende lån. Hertil kommer, at swappen og de underliggende lån, som anført af SKAT følger hver i rentekurve. De 2 retsmedlemmer, herunder retsformanden finder derfor, at de 2 swaps i euro ikke har erhvervsmæssig tilknytning, og betalingerne på swappen kan derfor i lighed med betalinger på swappen i danske kroner ikke medtages i virksomheden.

Et retsmedlem finder på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, at det godtgjort, at renteswap nr. W020176 og W020177, der begge er indgået med en hovedstol på 670.000 euro, har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Retten træffer afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæster derfor SKATs afgørelse.

SKAT har ikke ændret indskudskontoen. Da det ikke påvirker indskudskontoen, at gevinst/tab på swap nr. W15630 ikke kan medtages i virksomheden, giver Landsskatteretten ikke klageren medhold i, at indskudskontoen skal ændres.