|
|
Kendelse af 25-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020
Klagen vedrører opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier samt skattemæssige afskrivninger for distributions- og produktionsanlæg for indkomstårene 2010-2015.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2010
SKAT har nedsat den selvangivne skattemæssige saldo for distributionsanlæg pr. 1. januar 2010 fra 90.458.116 kr. til 2.715.807 kr.
Endvidere har SKAT nedsat den selvangivne skattemæssige saldo for produktionsanlæg pr. 1. januar 2010 fra 6.436.223 kr. til 193.234 kr.
Herefter har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 3.738.928 kr. (inkl. tilgang for 2010) svarende til 261.725 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 21 % af 362.459 kr. (inkl. tilgang for 2010) svarende til 76.116 kr.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at de skattemæssige indgangsværdier af distributions- og produktionsanlæg skal fastsættes i overensstemmelse med POLKA-værdierne.
Den talmæssige opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier af distributions- og produktionsanlæg overlades til Skattestyrelsen.
Som konsekvens af de ændrede indgangsværdier for de pågældende aktiver overlader Landsskatteretten tillige opgørelsen af afskrivninger til Skattestyrelsen.
Indkomståret 2011
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 4.433.005 kr. (inkl. tilgang for 2011) svarende til 310.310 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 21 % af 383.628 kr. (inkl. tilgang for 2011) svarende til 80.562 kr.
Som konsekvens af de ændrede indgangsværdier for de pågældende aktiver overlader Landsskatteretten opgørelsen af afskrivninger til Skattestyrelsen.
Indkomståret 2012
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 5.121.456 kr. (inkl. tilgang for 2012) svarende til 358.502 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 19 % af 403.998 kr. (inkl. tilgang for 2012) svarende til 76.760 kr.
Som konsekvens af de ændrede indgangsværdier for de pågældende aktiver overlader Landsskatteretten opgørelsen af afskrivninger til Skattestyrelsen.
Indkomståret 2013
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 5.823.527 kr. (inkl. tilgang for 2013) svarende til 407.647 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 19 % af 3.256.015 kr. (inkl. tilgang for 2013) svarende til 618.643 kr.
Som konsekvens af de ændrede indgangsværdier for de pågældende aktiver overlader Landsskatteretten opgørelsen af afskrivninger til Skattestyrelsen.
Indkomståret 2014
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 6.577.667 kr. (inkl. tilgang for 2014) svarende til 460.437 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 17 % af 3.489.636 kr. (inkl. tilgang for 2014) svarende til 593.238 kr.
Som konsekvens af de ændrede indgangsværdier for de pågældende aktiver overlader Landsskatteretten opgørelsen af afskrivninger til Skattestyrelsen.
Indkomståret 2015
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 8.524.473 kr. (inkl. tilgang for 2015) svarende til 596.713 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 17 % af 3.274.666 kr. (inkl. tilgang for 2015) svarende til 556.693 kr.
Som konsekvens af de ændrede indgangsværdier for de pågældende aktiver overlader Landsskatteretten opgørelsen af afskrivninger til Skattestyrelsen.
Faktiske oplysninger
Selskabet blev stiftet den 3. juli 1967 og var indtil den 1. januar 2010 fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Pr. 1. januar 2010 indtrådte selskabet i skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h.
Af selskabets årsrapport fremgår bl.a. følgende:
”Aktiviteten består i drift af vandværk. [virksomhed1] forsyner i dag 2700 forbrugere med rent drikkevand. Vandet bliver hentet fra vandværket på [adresse1] og [adresse2], fra vandværkets 4 boringer. Fra boringerne udpumpes årligt 370.000 kubikmeter vand til værkets forbrugere.”
De skattemæssige indgangsværdier af distributions- og produktionsanlæg, som selskabet havde i behold ved overgangen til skattepligt, er selvangivet med udgangspunkt i Naturstyrelsens pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier).
SKATs afgørelse
Indkomståret 2010
SKAT har nedsat den selvangivne skattemæssige saldo for distributionsanlæg pr. 1. januar 2010 fra 90.458.116 kr. til 2.715.807 kr.
Endvidere har SKAT nedsat den selvangivne skattemæssige saldo for produktionsanlæg pr. 1. januar 2010 fra 6.436.223 kr. til 193.234 kr.
Herefter har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 3.738.928 kr. (inkl. tilgang for 2010) svarende til 261.725 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 21 % af 362.459 kr. (inkl. tilgang for 2010) svarende til 76.116 kr.
Indkomståret 2011
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 4.433.005 kr. (inkl. tilgang for 2011) svarende til 310.310 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 21 % af 383.628 kr. (inkl. tilgang for 2011) svarende til 80.562 kr.
Indkomståret 2012
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 5.121.456 kr. (inkl. tilgang for 2012) svarende til 358.502 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 19 % af 403.998 kr. (inkl. tilgang for 2012) svarende til 76.760 kr.
Indkomståret 2013
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 5.823.527 kr. (inkl. tilgang for 2013) svarende til 407.647 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 19 % af 3.256.015 kr. (inkl. tilgang for 2013) svarende til 618.643 kr.
Indkomståret 2014
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 6.577.667 kr. (inkl. tilgang for 2014) svarende til 460.437 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 17 % af 3.489.636 kr. (inkl. tilgang for 2014) svarende til 593.238 kr.
Indkomståret 2015
SKAT har godkendt fradrag for afskrivninger på distributionsanlæg med 7 % af 8.524.473 kr. (inkl. tilgang for 2015) svarende til 596.713 kr.
Endvidere har SKAT godkendt fradrag for afskrivninger på produktionsanlæg med 17 % af 3.274.666 kr. (inkl. tilgang for 2015) svarende til 556.693 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:
”1.6. SKATs endelige afgørelse
SKAT har gennemgået [virksomhed2]`s indsigelse. Indsigelsen giver ikke anledning til en ændret stillingtagen, hvorfor SKAT fastholder dets forslag til ændring af indkomsten af 21. februar 2014. Kendelsen afsiges således i overensstemmelse med tidligere fremsendte forslag.
Det kan i øvrigt oplyses, at der den 26. juni 2014 kom afgørelser fra Landsskatteretten i en række prøvesager vedrørende vand- og spildevandsselskaber. Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelser og dermed også anvendelsen af en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode.
Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1]’s selvangivne skattemæssige afskrivningsgrundlag for henholdsvis distributionsanlæg og produktionsanlæg ikke er opgjort til handelsværdier ved skattepligtens indtræden pr. 1. januar 2010, og dermed ikke i overensstemmelse med det lovmæssige grundlag i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2. Selvangivne afskrivninger på 6.403.687 kr. for distributionsanlæg er derfor tilbageført.
SKAT har, som følge heraf, selvstændigt foretaget en skønsudøvelse for fastlæggelse af handelsværdierne af selskabets distributionsanlæg og produktionsanlæg. Den samlede skønnede indgangsværdi for distributionsanlæg og produktionsanlæg er således 2.909.041 kr., som fordeles med 2.715.807 kr. på distributionsanlæg og 193.234 kr. på produktionsanlæg. Denne fordeling er sket forholdsmæssigt ud fra de selvangivne indgangsværdier.
Der er, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 4 beregnet afskrivninger med i alt 261.725 kr. på distributionsanlæg og 0 kr. for produktionsanlæg.
Selskabet har anmodet om maksimale efterfølgende af- og nedskrivninger i henhold til bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005. Anmodningen er imødekommet og behandlet nedenfor under punkt 4.”
Selskabets opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at de skattemæssige afskrivningsgrundlag og skattemæssige afskrivninger for distributions- og produktionsanlæg for indkomstårene 2010-2015 skal ansættes som selvangivet.
Til støtte for påstanden er anført:
”[virksomhed1] er pr. 1. januar 2010 blevet skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h. I forbindelse med indtræden af skattepligt skal vandværkets aktiver værdiansættes skattemæssigt efter bestemmelsen i selskabsskattelovens§ 5 D. Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 skal vandværkets produktionsanlæg, distributionsanlæg og driftsmidler indgå i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdier.
Vandværket har opgjort de skattemæssige afskrivningsgrundlag for vandforsyningsvirksomhedens afskrivningsberettigede anlægsaktiver med udgangspunkt i de myndighedsgodkendte regulatoriske åbningsbalancer (POLKA værdier).
SKAT har i afgørelserne ændret vandværkets skatteansættelser for 2010-2015, da man ikke finder, at vandværket kan anvende de såkaldte POLKA-værdier ved fastsættelsen af de skattemæssige indgangsværdier. Det er SKATs opfattelse, at værdiansættelse af de afskrivningsberettigede anlægsaktiver skal måles i en indkomstbaseret model (DCF-modellen).
Højesteret har i to domme af 8. november 2018 - sag 27/2018 og 28/2018 - givet to vandselskaber medhold i, at den skattemæssige indgangsværdi af vandselskabers aktiver skal fastsættes efter den beregningsmetode, hvorved den såkaldte "POLKA-værdi" opgøres, og at den af SKAT (nu Skattestyrelsen) anvendte beregningsmetode (DCF-modellen) ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver
Sagerne ved Højesteret angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som to kommuner havde overdraget til vandselskaber, som kommunerne havde stiftet i forbindelse med udskillelse af de kommunale vandforsynings- og spildevandsaktiviteter. Indgangsværdien skulle danne grundlag for vandselskabernes skattemæssige afskrivninger på de overdragne aktiver.
Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.
Højesteret fandt, at den beregningsmetode (DCF-modellen), som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.
Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv "-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskaberne.
Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens§ 2 bør fastsættes.
Højesteret havde dog ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunernes overdragelse af aktiver i de konkrete sager. Sagerne blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Det er derfor vores vurdering, at ovenstående domme fra Højesteret er sammenlignelige med situationen i [virksomhed1]s skattesager.
Det er derfor fortsat vores primære påstand, at de skattemæssige afskrivningsgrundlag og foretagne skattemæssige afskrivninger på distributionsanlæg, produktionsanlæg og bygninger for indkomstårene 2010- 2015 skal ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.”
Landsskatterettens afgørelse og begrundelse
Selskabet blev stiftet den 3. juli 1967 og blev den 1. januar 2010 skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h.
Idet selskabet er overgået fra at være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, til at blive skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, skal selskabets aktiver værdiansættes skattemæssigt i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 5 D.
Af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 1 og 2, fremgår følgende:
”§ 5D. Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1-18 og 21, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
Stk. 2. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.”
Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, skal aktivernes skattemæssige værdi således fastsættes til handelsværdien.
Der er som følge af regulatoriske krav på området, herunder ”hvile i sig selv”-princippet, ikke et marked for handel med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder eller sådanne virksomheders aktiver, og der findes ikke tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien.
Forarbejderne til selskabsskattelovens § 5 D indeholder ikke anvisning på, hvordan handelsværdien af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheders aktiver skal fastsættes.
SKAT har ved udøvelsen af skønnet over de skattemæssige indgangsværdier af selskabets distributions- og produktionsanlæg anvendt en tillempet DCF-model, som er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel.
Højesteret har ved to domme af 8. november 2018, offentliggjort i SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, fundet, at DCF-modellen ikke udgør et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af det ledningsnet og produktionsanlæg, som er overdraget til selskabet. I stedet fandt Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi – den såkaldte POLKA-værdi – er et rimeligt udtryk for, hvorledes ledningsnettets og produktionsanlæggets værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes.
Uanset at Højesterets domme vedrører overdragelser omfattet af ligningslovens § 2, finder Landsskatteretten, at principperne i dommene tilsvarende kan anvendes ved fastsættelsen af handelsværdien efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, når der som følge af regulatoriske krav på området ikke er et marked for handel med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder eller sådanne virksomheders aktiver.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at de skattemæssige indgangsværdier af selskabets distributions- og produktionsanlæg skal fastsættes i overensstemmelse med POLKA-værdierne.
Den talmæssige opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier af distributions- og produktionsanlæg overlades til Skattestyrelsen, jf. forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.
Som konsekvens af de ændrede indgangsværdier for de pågældende aktiver overlader Landsskatteretten tillige opgørelsen af afskrivninger til Skattestyrelsen.