Kendelse af 14-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden blev oprettet den 1. marts 1984 og ophørte den 15. maj 2015. Virksomheden var registret under branchekode 494100 Vejgodstransport.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med taxakørsel, og at klageren havde virksomheden som sit hovederhverv i samtlige af de år, virksomheden eksisterede. Endvidere har den tidligere repræsentant oplyst, at klageren ikke havde ansatte i virksomheden.

Klageren gik ifølge sin tidligere repræsentant på pension i 2005, men begyndte at arbejde hos en hjemmepleje i 2010.

SKAT har oplyst, at klageren var registreret som ejer af en Iveco 29L 2,3 van, der er indregistreret med anvendelse ”godstransport, privat/erhverv”.

Om virksomhedens aktivitet har klagerens tidligere repræsentant oplyst følgende:

”...

Virksomhedens aktivitet bestod af transport af varer. Herved skal forstås, at min klient hentede og leverede varer, herunder for eksempel byggematerialer.

Min klient bragte varer til alle typer af virksomheder, forskellige byggepladser og fabrikker.

En typisk arbejdsdag for min klient startede kl. 7 om morgenen, og ofte kørte hun til kl. 20 om aftenen.

Min klient var tilknyttet en taxacentral, som gav min klient arbejdsopgaver, herunder at hente og bringe varer. Af denne grund benævnes driften i min klients virksomhed også som ”taxakørsel”. For at få tildelt disse opgaver måtte min klient betale taxacentralerne en del penge.

Min klient har været tilknyttet flere centraler, herunder Transportservice, 4 x 44 osv. Dette fungerede meget godt.

Opgaverne blev tildelt de chauffører, som var tættest på kunden. Det var således ikke udelukkende op til den enkelte chauffør at bestemme, hvor mange opgaver den pågældende blev tildelt.

Min klient havde to store kunder, herunder [H] og [A]. Derudover var der en del bogtrykkerier, som gerne ville samarbejde med min klient.

...”

Resultater m.v.

Skatteankestyrelsen har forgæves forsøgt at indhente driftsregnskaber for indkomstårene 2012, 2013 og 2015, samt oplysninger om, hvor mange ugentlige arbejdstimer klageren anvendte i virksomheden i perioden 2008-2015.

Af resultatopgørelsen for 2014 fremgår følgende:

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at virksomhedens resultater og omsætning har udgjort følgende i perioden 2008-2014:

Den oplyste omsætning stemmer overens med virksomhedens momsangivelser for perioden 2008-2013. I 2014 har omsætningen ifølge momsangivelserne udgjort 20.644 kr.

De oplyste resultater for perioden 2009-2013 stemmer endvidere overens med de selvangivne resultater.

Klagerens tidligere repræsentant har om virksomhedens regnskaber for efterfølgende år henvist til et brev, klageren har skrevet til SKAT i 2015:

”...

Jeg har ikke lagt budget for 2016, for da jeg nu bliver 75 i juli har jeg sagt til mig selv at nu stopper jeg med kørslen har ellers lige fået mit kørekort fornyet 2 år. Da jeg ikke tør gå ind i et transportfirma med udenlandske ejere er der ikke udsigt til mere indtjening så jeg er nødsaget til at stoppe selvom jeg er glad for at være i gang selvom aktiviteterne er små ...”

Klageren har i de påklagede år anvendt kapitalafkastordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 48.015 kr. for indkomståret 2012 og på 70.584 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Derudover har SKAT slettet selvangivet kapitalafkast i kapitalafkastordningen på 1.047 kr. for 2012 og 1.583 kr. for 2013, da virksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssig.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Du har trods SKATs anmodning herom ikke indsendt dine regnskaber m.v. SKAT har således måt­ tet vurdere din virksomhed udelukkende ud fra de selvangivne beløb.

Når du ikke indsender regnskaber og -materiale har SKAT mulighed for at ansætte din indkomst skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 6 stk. 7 og § 5 stk. 3.

Du har selvangivet underskud af virksomheden i årene 2009-2013. SKAT har derfor ønsket at vur­ dere, hvorvidt din virksomhed rent skattemæssigt kan betragtes som en erhvervsmæssig virksom­ hed.

...

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for årene 2012 - 2013. Det er SKATs vurdering, at den ikke vil blive overskudsgivende og dermed rentabel.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

SKATs konklusion er, at virksomheden, som den blev drevet i årene 2012-2013, ikke havde udsigt til at kunne give overskud. Der anses derfor ikke at være tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Det har den konsekvens, at underskud fra driften af virksomheden ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Dine skatteansættelser forhøjes derfor med følgende beløb:

201370.584 kr.

Du kan ikke fratrække underskud af virksomhed for 2014. Hvis du allerede har selvangivet et underskud for 2014, bedes du selv slette dette beløb via tast-selv.

Når der ikke længere er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, overgår aktiverne til privat anvendelse. Efter omstændighederne anses de for overgået til privat anvendelse til skattemæssige værdier.

Opmærksomheden henledes på, at hvis din ikke-erhvervsmæssige virksomhed i enkelte år fremover giver overskud, er dette overskud skattepligtigt.

...

SKAT anser ikke din virksomhed for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Virksomhedens underskud kan derfor ikke fratrækkes, og du kan ikke beskattes efter kapitalafkastordningen. De selvangivne kapitalafkast slettes.”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det oplyses i klagen, at der er tale om taxakørsel. Den anvendte bil er en Iveco 29L, 2,3 van. Bilen er således en varevogn, og den er indregistreret til godstransport. Det vides ikke, hvilken type "gods", der er kørt med.

Bilen, Iveco 29L, er indregistreret med anvendelse "godstransport, privat/erhverv". Skatteyder er ikke registreret som ejer eller bruger af andre biler. Privat kørsel foregår altså i denne bil. Udgifterne på bilen skal således fordeles efter anvendelsen. Det fremgår af regnskab for 2014, (modtaget hos SKAT 30/7 2015), at alle udgifter på bilen er fratrukket i 2014. Der er altså ikke sket fordeling af udgifterne.

Skatteyder har aldrig indsendt sine regnskaber for 2012-2013 på trods af SKATs anmodning herom. Regnskaberne er tilsyneladende heller ikke indsendt sammen med klagen. Hvis Skatteankestyrelsen fik indblik i disse regnskaber, ville man få større klarhed over virksomhedens indtægter og udgifter. Man ville også kunne se, hvilke udgifter der er grund til de relativt store underskud, og om der er fratrukket private udgifter. Det er sandsynligt, at alle bilens udgifter også er fratrukket i 2012-2013, når de er i 2014.

Skatteyder har i brev, modtaget hos SKAT den 17/3 2014, oplyst, at hun mistede sine "rigtig gode kunder" i 2009, og at der så kun var 2 kunder tilbage. Omsætningen har herefter været beskeden. Hun skriver, at hun "er glad for at være i gang, selv om aktiviteterne er små". Hun erkender, at der ikke er udsigt til mere indtjening. SKAT har derfor anset virksomheden for drevet med andet end indtægtserhvervelse som det primære formål. Virksomheden har givet underskud alle år fra og med 2009.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 48.015 kr. for indkomståret 2012 og på 70.584 kr. for indkomståret 2013.

Endvidere er der fremsat påstand om, at kapitalafkastordningen kan anvendes.

Der er som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Underskuddet skyldtes finanskrisen, der var på sit højeste i disse år. Virksomheden er efter sin art særlig sårbar overfor nedadgående konjunkturer, da taxabranchen i høj grad er kendetegnende ved at en afmatning i samfundet tydeligt afspejles i antallet af kunder der benytter taxakørsel.

Min klient mistede under finanskrisen flere af sine store kunder.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klients virksomhed er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2012 og 2013, hvorfor min klient kan fradrage sine driftsomkostninger i de pågældende indkomstår.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten i virksomheden, ligesom der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften.

Det fremgår af Den Juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.1.3., at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset at den for eksempel i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Min klient har tilstræbt at drive virksomheden så professionelt som muligt og med henblik på at give overskud.

En rentabilitetsbetragtning der udelukkende fokuserer på de underskudsgivende år, kan således ikke tages til indtægt for, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte. Om virksomheden er blevet drevet professionelt og med henblik på rentabel drift. Og om virksomhedens underskud må anses for at være forbigående således, at der er udsigt til at virksomheden på sigt vil blive rentabel.

Min klients virksomhed adskiller sig i høj grad fra virksomheder, der typisk karakteriseres som hobby. Det primære formål med hobby er ikke at opnå en indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, typisk af beskedent omfang. Min klient driver virksomhed med taxavognskørsel udelukkende med et kommercielt sigte for øje.

Reglerne om hobbyvirksomhed er lavet for at sortere de mest hobbybetonede virksomheder fra, herunder typisk hobbylandbrug, hestehold, fritidsbåde etc., idet det ikke ud fra en samfundsmæssig økonomisk betragtning giver mening at give virksomheder, der ikke har økonomisk vinding som formål, fradrag for sine underskud.

Dette er der absolut ikke tale om i min klients tilfælde.

Det bør således klart lægges til grund, at min klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed i

Indkomstårene 2012 og 2013.”

Klagerens tidligere repræsentant er kommet med følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

” ...

SKAT har i sin afgørelse af 2. juni 2015 lagt til grund, at min klients virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

I sin vurdering har SKAT lagt vægt på,

På baggrund af ovenstående konkluderer SKAT, at min klients virksomhed, som den blev drevet i årene 2012 samt 2013, ikke havde udsigt til at give overskud samt, at virksomheden derfor ikke kunne betragtes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

SKAT er den 15. september 2015 kommet med en udtalelse i sagen, hvori det anføres, at SKAT efter at have modtaget brev fra min klient den 17. marts 2014 konstaterer,

------ ooo000ooo -------

Min klients virksomhed blev drevet i perioden 1984-2015.

...

Virksomhedens levetid

I mange år efter virksomhedens stiftelse i 1984, genererede virksomheden et overskud.

Finanskrisen ramte virksomheden i ca. 2008-2010, og den ramte især store og små vognmænd hårdt. Dette betød, at der blev færre opgaver, men stadig de samme faste udgifter.

Min klient har måttet bruge mange penge på forsikringer, som har været en af virksomhedens største udgiftsposter. Det var ikke alle, der havde forsikring, men min klient ønskede at være forsikret.

Virksomheden har haft en revisor igennem hele virksomhedens levetid.

Virksomheden ophørte i 2015.

Baggrunden for at min klient lukkede virksomheden var blandt andet, at min klient opfattede SKATs henvendelse af den 6. februar 2015 (Bilag 11) om ikke at godkende fradrag for underskuddet i virksomheden som, at hun var nødt til at lukke virksomheden.

Det var herefter endvidere min klients opfattelse, at hvis hun indsendte regnskaber for efterfølgende år

(fra 2015 og frem), ville det ikke blive godkendt af SKAT.

Dette udtrykte hun i brev af 13. marts 2015 til SKAT (Bilag 22), hvoraf det blandt andet fremgår, at

”Jeg har ikke lagt budget for 2016, for da jeg nu bliver 75 i juli har jeg sagt til mig selv at nu stopper jeg med kørslen har ellers lige fået mit kørekort fornyet 2 år. Da jeg ikke tør gå ind i et transportfirma med udenlandske ejere er der ikke udsigt til mere indtjening så jeg er nødsaget til at stoppe selvom jeg er glad for at være i gang selvom aktiviteterne er små. Det er jo egentlig ikke noget jeg selv kan bestemme det er jo jer der bestemmer så i må jo bare lukke mit lille gamle firma. Trist jeg mistede min mand sidste år i juli efter lang tids sygdom var glad jeg havde mine forskellige job til at fylde min tid ud men nu det også slut (...)

Jeg mener det ligemeget med at sende en hel masse da det nok i lang tid vil være småt med indtjening og det ikke må og kan være et firma så må I jo bare stoppe det som i vil og jeg får så at vide hvad jeg skal foretage mig.

I kan heldigvis ikke bestemme om jeg må arb som hjemmehjælper”(fremhævning tilføjet).

Det følger heraf, at det var min klients opfattelse, at hun efter SKATs henvendelse af 5. februar 2015 var nødt til at lukke virksomheden, og derfor mente hun ikke, at det var nødvendigt at indsende materiale.

Der forekommer på denne baggrund klart, at min klient havde misforstået SKATs henvendelse af den 5. februar 2015 vedrørende indhentelse af oplysninger til brug for af en vurdering af virksomhedens erhvervsmæssige karakter.

...

Regnskabet for 2014 er vedlagt som Bilag 33. Regnskab for 2009-2013 vil forsøges indhentet gennem min klients tidligere revisor og eftersendes snarest.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klients virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2012 og 2013 med den deraf følgende konsekvens,

at min klient bør kunne fradrage underskuddet i indkomstårene 2012 og 2013 samt,

atvirksomheden bør kunne anvende virksomhedsskattelovens regler om kapitalafkastordning jf. virksomhedsskattelovens § 22a.

------ ooo000ooo -------

Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C.C.1.3.1 oplister en række kriterier for, hvornår en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Spørgsmålet om hvorvidt en skatteyders virksomhed har erhvervsmæssig karakter afhænger overordnet af, om rentabilitetskriteriet samt intensitetskriteriet er opfyldt.

Der vil i det nedenstående redegøres for og kommenteres på de af SKAT fremlagte argumenter for ikke at anse min klients virksomhed som erhvervsmæssig herunder,

Ad 1) Vedrørende rentabiliteten

Rentabilitetskriteriet stiller krav om; overskud på den primære drift, en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder eventuel fremmedkapital og en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden.

Det fremgår endvidere, at disse krav ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. Det følger heraf, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig hvis underskuddet i virksomhed kan karakteres som forbigående.

SKAT anses i sin afgørelse af 2. juni 2015 for at tillægge det afgørende betydning for rentabilitetsvurderingen, at virksomheden har givet underskud 5 år i træk.

Dette opfattes som, at SKAT udelukkende lægger vægt på antallet af år, som virksomheden giver underskud, i vurderingen af, hvorvidt den er rentabel.

Heroverfor gøres det gældende, at det er ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for det driftmæssige underskud, at der i driftsperioden har været driftsunderskud. Især henset til, at virksomheden i de første, mange år genererede et overskud og har omsat for ikke-ubetydelige beløb.

Rentabilitetsvurdering bør i stedet bero på en konkret vurdering af alle relevante faktorer.

Dette kan bl.a. udledes af Landskatterettens afgørelse af 3. juni 2014 (Journalnr.: 13-6727239) om, hvorvidt en landbrugsvirksomhed skulle anses som erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden blev etableret i 1997 og var drevet med underskud til og med 2012, med undtagelse af fire indkomstår, hvor der var et gennemsnitligt overskud på kr. 4.068.

Virksomheden var således drevet med underskud i 12 år.

Virksomhedens samlede underskud udgjorde ca. kr. 901.227.

SKAT nægtede fradrag for underskud i 2010, 2011 samt 2012.

Hertil anførte SKAT som begrundelse, at virksomheden ikke kunne anses som erhvervsmæssigt drevet fordi,

at klageren sideløbende med driften af landbrugsvirksomheden havde arbejdet som lønmodtager,

at virksomheden havde givet underskud i næsten alle år siden dens start i 1997 samt,

at der ikke var fremlagt budgetter for kommende år.

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed for indkomstårene 2010, 2011 samt 2012 kunne anses som erhvervsmæssigt drevet med udsigt til at opnå overskud.

Retten lagde blandt andet vægt på, at virksomheden havde et mindre overskud i 2013.

Tilsvarende kan fremhæves Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2015 (Journalnr. 13-0191852).

I denne sag havde klageren drevet stutterivirksomhed siden 1991. Virksomheden havde siden opstart givet følgende resultater:

Den pågældende virksomhed havde således givet underskud på i alt kr. 1.075.502 i 18 ud af 21 indkomstår siden virksomhedens opstart.

Med henvisning til dette nægtede SKAT fradrag for underskuddet i indkomstårene 2009, 2010 samt 2011.

Landsskatteretten fandt i sin afgørelse, at der skulle godkendes fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2009-2011 og udtalte herom, at

”Det er Landsskatterettens opfattelse ud fra en konkret vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at antage, at der i de klagebehandlede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive overskudsgivende. Der er herved især lagt vægt på skønsmændenes svar af spørgsmål 5 i syns- og skønserklæringen.”

Det følger heraf, at underskud i den overvejende del af virksomhedens levetid ikke er lig med, at der ikke er udsigt til, at virksomheden vil blive overskudsgivende.

Min klients virksomhed har i løbet af indkomstårene 2008-2014 resulteret i mindre underskud.

Det bør tillægges betydning, at det var i løbet af denne periode, at virksomhedens omsætning faldt betragteligt grundet finanskrisen.

Dette var årsagen til, at mange af min klients kunders virksomheder måtte lukke, hvorfor der var færre opgaver til min klient.

Underskuddene i disse år skyldtes således en udefrakommende omstændighed, som min klient ikke kunne forudse.

I Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013 (Journalnr. 12-0191291) fandt retten, at finanskrisen havde haft en indvirkning på virksomhedens indtjeningsgrundlag.

Retten fandt, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004 og i en årrække herefter havde været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kunne tillægges afgørende betydning.

Retten henviste til, at virksomheden havde formået at vise et overskud en del af årene, herunder 2011 og 2012.

Det følger heraf, at en virksomheds underskud som følge af finanskrisen kan og bør indgå som et moment af betydning i henhold til rentabilitetsvurderingen.

Derudover bemærkes, at den branche min klient arbejder i er en meget konkurrencepræget branche, da man ikke altid får de fleste og bedste opgaver.

Derudover anføres, at en rentabilitetsbetragtning bør ikke stå alene, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte jf. SKM2008.641.BR.

Målsætningen for virksomheden har altid været, at virksomheden skulle drives professionelt og med økonomisk gevinst for øje.

Virksomhedens drift som består transport af varer må med rimelighed anses for at have kommerciel karakter idet driften ikke kan anses for af være betonet af en hobby jf. modsætningsvist SKM.2006.527.ØLR.

I denne sag blev skatteyderens frimærkehandel anset for en hobbyvirksomhed. Frimærkehandelen var drevet fra skatteyderens bopæl og filateli var i øvrigt skatteyderens hobby. Derudover er filateli anerkendt og udbredt som en almindelig hobby blandt mange. Der er oprettet adskillige frimærkeklubber, forbund og højskoler, som beskæftiger sig med filateli.

Sammenholdt med det ovenstående kan min klients virksomhed ikke antages at udgøre en hobby, som det skal forstås i begrebets traditionelle forstand.

Virksomheden har i øvrigt haft en revisor, som har udarbejdet årsregnskab for virksomheden siden 1984 og frem til 2014.

Der har således igennem hele virksomhedens levetid været det fornødne overblik over virksomhedens udgifter med henblik på ansvarlig virksomhedsførelse.

Dette understøttes af, at det lykkedes at skabe omsætning i virksomheden allerede i virksomhedens opstartsfase.

Virksomheden havde et solidt kundegrundlag mange af årene, da min klient havde skaffet og fastholdt store kunder som [H] og [A]. Derudover var der en del bogtrykkerier, som gerne ville samarbejde med min klient.

Endvidere bør det tillægges afgørende betydning, at min klient har drevet virksomheden siden 1984, hvor der i øvrigt har været overskud de fleste år siden opstart. Virksomhedens lange levetid på 30 år taler for, at virksomheden har været rentabel.

Ad 2) Vedrørende intensiteten

Ifølge retspraksis indebærer intensitetskravet, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C.C.1.3.1.

Det følger af retspraksis, at vurderingen af, hvorvidt en virksomhed er drevet med den fornødne seriøsitet, beror på en konkret vurdering.

Det skal ikke bestrides, at der ved vurderingen af en virksomheds erhvervsmæssige karakter skal henses til intensiteten i virksomheden. Det gøres dog gældende, at intensitetskravet må siges at have en meget lav nedre grænse.

Til illustration heraf kan fremhæves Landsskatterettens afgørelse af den 2. februar 2016 (Journalnr. 13- 6629367).

Sagen vedrørte fradrag for underskud i en landbrugsvirksomhed. Virksomhedens resultater var følgende:

SKAT nægtede fradrag for underskud i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henvisning til, at virksomheden siden opstart i 1998 havde givet underskud i alle år.

Endvidere var det SKATs vurdering, at virksomheden ikke var drevet med en sådan intensitet, det kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten fandt dog efter en konkret vurdering, at klagerens landbrugsvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår (2010-2012).

Det følger heraf, at Landsskatteretten tillagde det mindre betydning, at virksomheden i 10 ud af 16 år ikke havde haft nogen omsætning.

Det gøres på baggrund heraf gældende, at selv en begrænset omsætning vil kunne føre til, at en virksomhed overholder intensitetskravet.

Til illustration af hvilke momenter, der tillægges betydning i vurderingen af, om en virksomhed overholder intensitetskravet kan fremhæves Landskatteretten afgørelse af den 14. oktober 2015 (Journalnr.: 14-3630944).

I denne sag havde SKAT nægtet fradrag for underskud i virksomheden for indkomstårene 2010, 2011 samt 2012 med henvisning til, at SKAT ikke anså virksomheden som erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden var drevet med underskud fra og med 2007 til og med 2012.

Landsskatteretten gav klageren fuldt medhold og godkendte fradrag for 2010, 2011 samt 2012.

Landsskatteretten lagde vægt på, at

at omsætningen steg markant fra 2012 til 2013,

at omsætningen i 2013 udgjorde et betydeligt beløb samt,

at virksomheden gav et overskud i 2013 og 2014.

Det kan således med en vis rimelighed antages, at en nærmere analyse af virksomhedens positive omsætning kan tillægges betydning ved vurderingen af intensiteten samt herunder i vurderingen af, hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Omsætningen i min klients virksomhed har været følgende:

Det følger af ovenstående, at min klients virksomhed har omsat for ikke-ubetydelige beløb selv i de indkomstår, hvor virksomheden var ramt af finanskrisen.

I virksomhedens opstartsfase var der ligeledes betydelig omsætning i virksomheden, hvilket resulterede i overskud en del år.

Endvidere bør det i en analysen af virksomhedens intensitet/omsætning tillægges betydning, at min klient har drevet virksomheden alene og har således ikke har haft andre ansatte til at generere indtægter.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at omsætningen i min klients virksomhed i overvejende grad har været positiv samt, at omsætningens størrelse i alle indkomstårene taler for, at virksomheden drives med den fornødne intensitet henset til den lave grænse, der må gælde for intensitetskravet.

Ad 3) Vedrørende bibeskæftigelse

Min klient har siden virksomhedens opstart i 1984 udelukkende beskæftiget sig med driften i virksomheden. Først i 2005 modtog min hun pension og i 2010 påbegyndte hun arbejde hos en hjemmepleje.

Det gøres gældende, at den omstændighed, at min klient har haft beskæftigelse ved siden af virksomhedens drift, næppe kan tillægges afgørende betydning i relation til vurderingen af, hvorvidt virksomheden er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssigt henseende.

Der henvises til Højesterets dom af 15. april offentliggjort i TfS 1994, 364, hvor de i sagen omhandlende stutteriejere begge var fuldtidsbeskæftigede uden for landbruget som henholdsvis bibliotekar og lærer.

I den ovennævnte sag havde virksomheden givet underskud i perioden 1980-1986.

På trods heraf valgte Højesteret at give skatteyderne medhold i, at der var tale om et erhvervsmæssigt drevet landbrug.

Højesteret henviser i sine præmisser blandt andet til de af Landsretten anførte grunde som begrundelse for at imødekomme skatteyders ønsker om fradrag for de realiserede underskud.

I den forbindelse skal følgende uddrag fra Landsrettens præmisser fremhæves:

”Sagsøgerens og hustruens brug af ejendommen som bolig og deres fortsættelse af hidtidig fuldtidsbeskæftigelse findes ikke at have indflydelse på vurderingen af, om landbruget kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt.”

Af øvrige afgørelser hvor skatteyderen er blevet indrømmet fradrag for underskud i sin virksomhed, selvom denne sideløbende har oppebåret lønindtægter kan nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 3. juni 2014 (Journalnr.: 13-6727239), Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013 (Journalnr.: 12-0191291), Landskatteretten afgørelse af 14. oktober 2015 (Journalnr.: 14-3630944) samt SKM2008.641.BR.

På baggrund af ovennævnte principielle Højesteretsdom samt de øvrige, adskillige afgørelser gøres det gældende, at den omstændighed, at min klient har haft en beskæftigelse ved siden af driften af sin virksomhed ikke skal have indflydelse på vurderingen af,

hvorvidt virksomheden kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt samt, hvorvidt min klient kan få fradrag for underskuddene i virksomheden.

------ ooo000ooo -------

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende,

at min klients virksomhed var rentabel i 2012 samt 2013,

at min klients virksomhed overholdte intensitetskravet i 2012 og 2013 samt,

at det forhold, at min klient var lønmodtager og modtog folkepension i 2012 samt 2013 ikke har betydning for rentabilitetsvurderingen.

Som en følge heraf bør min klients virksomhed anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2012 samt 2013 med den deraf følgende konsekvens,

at der kan opnås fradrag for underskuddene i de pågældende indkomstår samt,

at virksomheden bør kunne anvende virksomhedsskattelovens regler om kapitalafkastordning jf. virksomhedsskattelovens § 22a i de pågældende indkomstår.

Øvrige bemærkninger

SKAT anfører i sin udtalelse om sagen fra den 15. september 2015, at det fremgår af regnskab for 2014, at alle udgifter på bilen er fratrukket i 2014.

På denne baggrund konkluderer SKAT, at der ikke er sket fordeling af udgifterne. Dette bestrides.

Det skal oplyses, at der i 2014 er fratrukket en forholdsmæssig andel af udgifterne på varevognen for den del, der vedrører virksomheden jf. bilag 3, s. 1.

Udgifterne for den private anvendelse holdes ud af regnskabet.

Dette har i øvrigt været tilfældet i alle indkomstårene.

Der er således altid sket en fordeling af de private- henholdsvis erhvervsmæssige udgifter vedrørende varevognen.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges i praksis også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

I indkomstårene 2012 og 2013 har der været underskud i virksomheden på henholdsvis 48.015 kr. i 2012 og 70.584 kr. i 2013.

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden efter det oplyste har været underskudsgivende de seneste 6 år forud for, at virksomheden ophørte i indkomståret 2015 som følge af, at klageren ikke havde forventning om, at indtjeningen ville stige.

I indkomstårene 2009-2014 udgjorde virksomhedsunderskuddene mellem 25.945 kr. og 70.584 kr. Landsskatteretten finder således ikke, at virksomhedens underskud har været forbigående.

Der er også lagt vægt på, at klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at en typisk arbejdsdag for klageren startede kl. 7 om morgenen og sluttede kl. 20. Det må derfor lægges til grund, at klageren har anvendt et ikke ubetydeligt antal arbejdstimer i virksomheden i de påklagede indkomstår.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn for de arbejdstimer, som klageren efter det oplyste har anvendt i virksomheden.

Virksomhedens omsætning har efter det oplyste udgjort 42.272 kr. i 2012 og 25.740 kr. i 2013. Med henvisning hertil må virksomheden siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet i de påklagede indkomstår.

Virksomheden kan dermed ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår 2012 og 2013. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskud på 48.015 kr. i 2012 og 70.584 kr. i 2013.

Det forhold, at virksomhedens resultater måtte have været påvirket negativt af finanskrisen, kan ikke føre til et andet resultat, ligesom Landsskatteretten ikke finder, at omstændighederne i Landsskatterettens kendelse af 21. november 2013 med journalnummer 12-0191291, Landsskatterettens kendelse af 5. august 2015 med journalnummer 13-0191852 og Landsskatterettens kendelse af 3. juni 2015 med journalnummer 13-6727239 er sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag.

Det forhold, at virksomheden har haft en revisor til at udarbejde virksomhedens årsregnskaber, er i sig selv ikke et forhold, der har betydning for vurderingen af, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Da klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, kan klageren ikke anvende kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22a, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.