Kendelse af 29-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

SKAT har anset klageren for at være lønmodtager for indkomst ved døgnplejeaktiviteten. SKAT har derfor nedsat overskud af virksomhed med 926.508 kr. til 52.796 kr. som vedrørte klagerens udlejningsejendom og flyttet vederlag for døgnplejeaktivitet fra [by1] Kommune, [by2] Kommune og [by3] Kommune på i alt 1.093.912 kr. til A-indkomst. Da SKAT ikke har anset klageren for at drive selvstændig virksomhed ved døgnplejeaktiviteten, har SKAT nedsat renteudgifter i virksomheden med den del, der relaterer sig til døgnplejeaktiviteten og flyttet denne renteudgift på 21 kr. til kapitalindkomst. Da virksomhedsordningen ikke kan anvendes af lønmodtagere nedsættes rentekorrektion og kapitalafkast relateret til døgnplejeaktiviteten til 0 kr.

SKAT har samlet ændret klagerens indkomst med 167.404 kr. for indkomståret 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1995 haft indkomst ved døgnpleje af plejebørn på sin private bopæl, beliggende [adresse1], [by4], [by5]. Klagerens ægtefælle havde andet fuldtidsarbejde. Klageren havde ingen ansatte i døgnplejevirksomheden. Der er ikke registreret eget CVR-nummer på virksomheden. SKAT har oplyst, at klageren siden 2013 har drevet døgnplejeaktiviteten som selvstændig virksomhed. Det fremgår af årsregnskabet for 2013, at virksomhedens væsentligste aktivitet bestod i døgnpleje, men at der ligeledes var indkomst ved udleje af en lejlighed.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren og ægtefællen erhvervede huset i januar 1995. SKAT har oplyst, at der er tale om et parcelhus med beboelsesareal på 183 kvm. Ifølge CPR-registret var det klageren, dennes ægtefælle og parrets to biologiske børn, der flyttede i huset ved erhvervelsen. I oktober 1995 blev det første plejebarn tilmeldt adressen.

I det påklagede år, 2013, bestod husstanden af klageren, ægtefællen samt 3 børn i fuldtidspleje og 1 barn i aflastning

Plejevederlagene blev indberettet af kommunerne som A-indkomst. I det påklagede indkomstår har klageren modtaget 309.435 kr. i vederlag fra [by1] Kommune, 748.044 kr. i vederlag fra [by2] og 36.433 kr. i vederlag fra [by3] Kommune. Det fremgår af kontrakterne, at de genforhandles årligt. Dette er ikke sket. Klagerens repræsentant har oplyst, at de indsendte kontrakter fortsat var gældende i det påklagede indkomstår 2013.

Kontrakt med [by1] Kommune vedrørende plejebarn 1

Det er anført i kontrakten med [by1] Kommune, som er indgået den 6. august 2013, at plejeforholdet blev etableret i 1999. Klageren modtager 7 x normalvederlag, hvilket giver et månedligt plejevederlag på 27.041 kr. Herudover udbetales der 5.384 kr. pr. måned til at dække udgifter vedrørende kost og logi samt 1.703 kr. pr. måned til lommepenge og beklædning.

Af kontrakten fremgår følgende:

”(...)

13. Aftale om efteruddannelse

Det forventes, at i deltager i 2 dages kursus årligt i henhold til gældende lovgivning.

(...)

14. Aftale om supervision

Vi forventer, at du deltager i nødvendig supervision i forhold til opgaven.

Supervisionsomfanget aftales nærmere med tilsynsførende konsulent.

(...)

15. Aftaler i øvrigt

Vederlag og omfanget af erhvervsarbejde ved siden af plejeopgaven forhandles efter KL’s vejledning.

Der ydes kørselsgodtgørelse efter Statens lave takst for nødvendig kørsel i forbindelse med opgavens løsning, f.eks. kørsel til behandling, plejebarnets samvær med familie og ved særlig mødevirksomhed. Der ydes kun kørselsgodtgørelse i forhold til de konkrete opgaver med plejebarnet, der ligger markant ud over den kørselsaktivitet, en familie normalt har med sine børn. Kørselsregnskab fremsendes til [by1] Kommune med angivelse af formål, destination og antal kilometer, hvorefter pengene refunderes.

Døgnplejefamilier i et ansættelsesforhold betragtes som lønmodtager i ferielovens forstand og familien har derfor krav på 5 ugers ferie og feriepenge efter denne lovs regler. Det vil sige, der udbetales løn under ferieafholdelse med plejebarnet samt den optjente særlige feriegodtgørelse. Du er ikke berettiget til 6. ferieuge.

[by1] Kommune har som udgangspunkt fastlagt, at din hovedferie afholdes som 3 ugers sommerferie og at du endvidere afholder 1 uges efterårsferie og 1 uges vinterferie. Hvis du ikke indberetter ønsker om ændringer af ferietidspunktet vil lønningskontoret registrere, at din opsparede ferie afholdes i de ovenstående perioder. Ferievarslet for hovedferien er 3 måneder og for restferien 1 måned.

Hensynet til barnets/den unges tarv tilsiger, at barnet/den unge skal indgå fuldt og helt i familielivet. Derfor forventes det, at barnet/den unge tager aktiv del i plejefamiliens ferier på lige fod med resten af plejefamilien og biologiske børn. Der kan ansøges om merudgifter ved afholdelse af ferie, maks. to gange om året. Der bevilliges efter en konkret vurdering.

Det er gældende praksis, at [by1] Kommune ikke indgår aftale om pensionsordning med plejefamilien.

For skader forvoldt af barnet/den unge på plejefamiliens ejendom og indbo, som ikke er dækket af plejefamiliens forsikring, kan plejefamilien ansøge anbringende kommune om dækning af udgifterne, dog kun hvis skadebeløbet overstiger 500 kr. Der tages forbehold for evt. kunstgenstande, malerier og lignende.

[by1]. Kommune dækker udgifter i forbindelse med plejebarnets dagpasning efter aftale med rådgiver.

Omkostningsbeløbet, der omfatter kost, logi og daglige fornødenheder, udbetales til plejefamilien forud hver måned. Daglige fornødenheder dækkeralmindelige daglige forsørgelsesudgifter, såsom udgifter til en fritidsaktivitet, almindelig transport og udgifter til personlig pleje som frisør, almindeligt tandeftersyn og lignende. Omkostningsbeløbet er gradueret efter plejebarnets alder og takstfastsat af Kommunerne Landsforening.

Hvis barnet/den unge under opholdet har behov for særlige ydelser som f.eks. medicin, diætkost, briller, psykologbistand og lignende er dette ikke indeholdt i opholdsbetalingen. Hvis der opstår behov for særlige ydelser, skal der fremsendes skriftlig ansøgningherom til familieplejekonsulenten, som videregiver den til rådgiver, der efterfølgende træffer afgørelse om hvorvidt en ansøgning kan imødekommes eller ej.

Tilsyn: Plejefamilien kan forvente tilsyn med barnets anbringelse fra en familieplejekonsulent ca. hver 2. måned eller efter behov.

Forventninger til samarbejdet: [by1] Kommune forudsætter et tæt samarbejde med plejefamilien for at nå målene med anbringelsen.

Plejefamilien skal være indstillet på at anerkende og respektere barnets forældre og/eller familie, som en del af barnets liv og støtte plejebarnets kontakt og samvær med sin familie.

Plejefamilien skal inden de modtager børn i pleje fra andre kommuner kontakte [by1] Kommune med henblik på at drøfte om opgaven er forenelig med opgaven fra [by1] Kommune.

(...)”

Kontrakt med [by2] Kommune vedrørende plejebarn 2

Det er anført i kontrakten med [by2] Kommune, som blev indgået den 20. december 2010, at plejeforholdet blev etableret i 2006. Klageren modtager 9 x normalvederlag af 1.098 kr. pr. døgn. Herudover udbetales der 160 kr. pr. døgn til udgifter til kost og logi. Samlet udbetales 1.258 kr. pr. døgn. Det fremgår af kontrakten at der afregnes månedligt. Der er i kontrakten ikke angivet et beløb til lomme- og tøjpenge, men det fremgår af klagerens kontospecifikationer for 2013, at der også udbetales et månedligt beløb til lomme- og tøjpenge hhv. 121,34 kr. og 563,34 kr.

Af kontrakten fremgår følgende:

”(...)

3. Oplysninger om (Netværks-)plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familiepleje

[person1] er fuldtids-plejemor

[person2] er fuldtids-udearbejdende

(...)

6. Aftaler i øvrigt

(...)

[by2] Kommune varetager tilsyn og administration under plejeforholdet. Det forventes at begge plejeforældre så vidt muligt deltager ved tilsynsbesøg.

Som udgangspunkt varetages supervision ved psykolog i denne sag.

Der yders kørselsgodtgørelse efter statens laveste takst til formålsbestemt kørsel med plejebarnet, f.eks. når plejebarnet hentes/bringes til samvær, ved møder med Forvaltningen samt efter aftale til behandling og fritidsaktiviteter.

Plejeforældre er selv ansvarlige for at indbetale til pension, hvis dette ønskes.

Plejeforældre har ret til ferie efter Ferielovens regler. Ferie med plejebarnet betragtes ifølge Ferieloven også som ferie. Såfremt plejefamilien ønsker at holde ferie uden plejebarnet, bedes dette meddelt [by2] Kommune i god tid for at sikre, at plejebarnet placeres bedst muligt den givne periode.

Plejefamilier til døgnanbragte børn efter Lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7 har ret til 6 ugers ferie om året, idet de er omfattet af de kommunale ferieaftaler. For at lette administrationen omkring indberetning af ferie, har [by2] Kommune valgt at lønkontoret altid indberetter ugerne 7, 28, 29, 30, 31 og 42 som ferie. Det har ingen praktisk betydning, om plejefamilien vælger at holde de 6 ugers ferie i de andre uge-numre.

Der kan efter konkret vurdering ydes maks. 5000 kr. årl. Til dækning af ekstra-udgifter i forbindelse med ferie med plejebarnet.

Vedr. forsikringsforhold henledes opmærksomheden på vedhæftede bilag. For øvrige forhold omkring kontrakten henledes opmærksomheden på side 4.

(...)”

Det fremgår endvidere af bilag til klagen, at klageren i 2015 har kontaktet kommunen med henblik på, at få dækket udgifter til cykel. Kommunen har i den forbindelse oplyst klageren, at den slags udgifter skal dækkes af kost- og logibeløbet.

Kontrakt med [by2] Kommune vedrørende plejebarn 3

Det er anført i kontrakten med [by2] Kommune, som blev indgået den 28. februar 2011, at plejeforholdet blev etableret i 2010. Klageren modtager 7 x normal vederlag af 854 kr. pr. døgn. Herudover udbetales der 148 kr. pr. døgn til udgifter til kost og logi. I alt udbetales der 1.002 kr. pr. døgn. Der er i kontrakten ikke angivet noget beløb til lomme- og tøjpenge, men det fremgår af klagerens kontospecifikationer for 2013, at der også udbetales et beløb til lomme- og tøjpenge. Det fremgår ligeledes af kontorspecifikationerne, at beløbene udbetales månedligt.

Af kontrakten fremgår følgende:

”(...)

3. Oplysninger om (Netværks-)plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familiepleje

[person1] er fuldtids plejemor

[person2] har fuldtidsjob ude.

(...)

6. Aftaler i øvrigt

(...)

[by2] Kommune varetager tilsyn og administration under plejeforholdet. Det forventes at begge plejeforældre så vidt muligt deltager ved tilsynsbesøg.

Som udgangspunkt varetages supervision ved psykolog i denne sag.

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens laveste takst til formålsbestemt kørsel med plejebarnet, f.eks. når plejebarnet hentes/bringes til samvær, ved møder med Forvaltningen samt efter aftale til behandling og fritidsaktiviteter.

Plejeforældre er selv ansvarlige for at indbetale til pension, hvis dette ønskes.

Plejeforældre har ret til ferie efter Ferielovens regler. Ferie med plejebarnet betragtes ifølge Ferieloven også som ferie. Såfremt plejefamilien ønsker at holde ferie uden plejebarnet, bedes dette meddelt [by2] Kommune i god tid for at sikre, at plejebarnet placeres bedst muligt den givne periode.

Plejefamilier til døgnanbragte børn efter Lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7 har ret til 6 ugers ferie om året, idet de er omfattet af de kommunale ferieaftaler. For at lette administrationen omkring indberetning af ferie, har [by2] Kommune valgt at lønkontoret altid indberetter ugerne 7, 28, 29, 30, 31 og 42 som ferie. Det har ingen praktisk betydning, om plejefamilien vælger at holde de 6 ugers ferie i de andre uge-numre.

Der kan efter konkret vurdering ydes maks. 5000 kr. årl. Til dækning af ekstra-udgifter i forbindelse med ferie med plejebarnet.

Vedr. forsikringsforhold henledes opmærksomheden på vedhæftede bilag.

For øvrige forhold omkring kontrakten henledes opmærksomheden på side 4.

(...)”

Det fremgår endvidere af bilag til klagen, at klageren i 2015 har kontaktet kommunen med henblik på, at få dækket udgifter til den transport plejebarnet har til teknisk skole i [by6]. Der er i alt tale om en månedlig udgift på 400 kr. Kommunen har oplyst klageren, at udgifter i den størrelsesorden skal dækkes via kost og logi beløbet.

Til kontrakterne med [by2] Kommune, vedrørende plejebarn 2 og 3, er der desuden vedhæftet et tillæg. Af tillægget fremgår følgende:

” Forsikringer vedr. børn der er døgnanbragt i plejefamilie i henhold til Lov om social service § 52 stk. 3 nr. 7.

Nedenstående er gengivelse af Familieafd. i [by2] Kommunes fortolkning af nugældende

Forsikringsregler. Man skal dog altid være opmærksom på, at vurderingerne oftest vil ligge hos forsikringsselskaberne.

Fritid- og ulykkesforsikring: [by2] Kommune har tegnet kollektiv børne-ulykkesforsikring på døgnanbragte børn. Forsikringen dækker også i plejebarnets fritid og altså ikke kun, når det opholder sig i skoler, institutioner og lign.

Man skal dog være opmærksom på, at når plejebarnet besøger sine biologiske forældre, dækker denne forsikring ikke under disse besøg.

Arbejdsskadeforsikring: [by2] Kommunes arbejdsskadeforsikring gælder for plejeforældre, da de udfører arbejde for kommunen - nytteværdi-effekten. Hvorvidt arbejdsskadeforsikringen dækker hele døgnet, kan være svært at sige. Det afhænger af den konkrete skade. Det gode råd er derfor, at plejeforældre altid skal anmelde den skade, de pådrager sig, når plejebarnet er involveret i skaden. I sidste ende er det Arbejdsskadestyrelsen, som afgør, om en hændelse er en arbejdsskade eller ikke. Det betyder praktisk, at plejefamilien først ved, om den aktuelle skadesag er en arbejdsskade eller ikke, når Arbejdsskadestyrelsen har vurderet sagen. Anmeldelse til forsikringsselskab gælder også, hvis plejebarnet har udøvet vold mod plejeforældrene, da det ligeledes er at betragte som en arbejdsskade.

Ansvarsforsikring: [by2] Kommune har tegnet ansvarsforsikring for plejeanbragte børn.

Forsikringen dækker det juridiske erstatningsansvar, som kan pålægges det plejeanbragte barn for de ting, som tilhører plejefamilien. Det er plejeforældrene der skal anmelde skaden til [by2]

Kommunes ansvarsforsikring - evt. via Familieplejekonsulenten.

Dog vil forsikringen ikke dække den skade, som plejebarnet evt. forøver på genstande, som plejebarnet har i egen varetægt – f.eks. genstande på plejebarnets eget værelse.

For god ordens skyld skal det oplyses, at skader forvoldt ved brug af motorkøretøjer og arbejdsmaskiner ikke dækkes af [by2] Kommunes ansvarsforsikring, hvilket også er tilfældet for skader på selve køretøjerne. Her er det således plejefamiliens egen ansvars - og evt. kaskoforsikring der skal dække.

Vedr. gæstebudsskader: hvis plejebarnet ødelægger andres ting, kan der ske anmeldelse til

[by2] Kommunes ansvarsforsikring. Det er vigtigt at huske, at plejebarnet skal være ansvarligt forskaden, for at det kan komme på tale, at skaden erstattes. Det plejeanbragte barn er selvstændig ansvarlig for de skader som evt. forvolder.

Dette betyder bl.a. at ved skader opstået ved hændelige uheld, dækker forsikringen ikke.

Plejefamilier opfordres derfor meget til, at særligt dyre eller betydningsfulde affekter ikke er placeret på en måde, hvor plejebarnet (eller andre for den sags skyld) kan komme til at snuble, skubbe eller ved lign. hændelige uheld at ødelægge disse ting. Såfremt der alligevel sker skade ved et hændeligt uheld, kan der for beløb over 500 kr. søges dækning via [by2] Kommune. Det skal dog understreges, at det kun vil være i meget sjældne tilfælde, at [by2] Kommune efter konkret vurdering vil kunne udbetale hel eller delvis erstatning for skaden.

Hvis plejebarnet forøver skade på andre, andres ting eller sig selv i tilfælde, hvor det vurderes, at plejeforældre har tilsidesat deres tilsynspligt vil det i sidste ende blive [by2] Kommunes problem, da det er [by2] Kommune, som har ansat plejefamilien. Plejefamilier opfordres derfor meget til at være opmærksomme på deres tilsynspligt – især i tilfælde hvor plejebarnet grundet handicap eller lign. Ikke kan betragtes som alderssvarende og derfor kræver særligt tilsyn.

Indboforsikring: Plejefamilien skal selv tjekke med indboforsikring, hvorvidt der er dækning, hvis der f.eks. er indbrud og dele af plejebarnets ting bliver stjålet. Såfremt det kræver præmieforhøjelse, at plejebarnet bliver omfattet af plejefamiliens indboforsikring, kan denne ekstra udgift søges dækket af [by2] Kommune. ”

Kontrakt med [by3] Kommune vedrørende plejebarn 4

Det er anført i kontrakten med [by3] Kommune, som blev indgået den 12. juni 2013, at der er tale om en aflastningsaftale på 7 dage pr. måned og at klageren modtager 5 x normal vederlag, hvilket giver et månedligt vederlag på 4.445 kr. Endvidere udbetales 1.162 kr. pr. måned til at dække udgifter vedrørende kost og logi. Det fremgår af kontospecifikationerne for 2013, at klageren modtog mellem 5.607 og 7.209 kr. samt en enkelt betaling på 24.355 kr. for juni – august 2013.

Af kontrakten fremgår følgende:

”(...)

4. Oplysninger om plejeforældrenes arbejdsforhold ved siden af familieplejen

Plejemor er fuldtidsplejemor

Plejefar har fuldtidsarbejde

(...)

6. Aftale om opsigelsesvarsel ved plejeforholdets ophør

Opsigelser vil altid ske efter gældende regler. Jf. generelle vilkår (side 5).

(...)

7. Aftale om befordring

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens lave takst, for aftalt kørsel med barnet til og fra samvær og til og fra besluttede behandlingsforløb. Kørsel registreres på godkendt blanket. Se www.centerforfamiliepleje.dk

(...)

8. Aftale om forsikringsforhold

[by3] Kommune påtager sig ikke at indgå i en fast aftale om erstatning ved skader forvoldt af aflastningsbarnet på aflastningsfamiliens ejendom og indbo, men forpligter sig til at tage eventuelle skader op til vurdering i de tilfælde, hvor aflastningsfamiliens eller forældremyndighedsindehaverens forsikring ikke dækker, og hvor skadebeløbet overstiger 1.000,-

Aflastningsfamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring, i forbindelse med udlandsrejser, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU. Se www.sundhed.dk

(...)

9. Aftaler i øvrigt

Her noteres aftaler om ekstra aflastningsdage og aflastning i ferier m.v.

M.h.t. sommerferien, er en uges sommerferie godkendt. Yderligere ferie samt ekstra aflastningsdage skal aftales med [...].

(...)

11. Plejeforældrenes underskrift

Jeg/vi er indforstået med at oplyse om ændringer i antal plejebørn – og omfanget af arbejde udenfor hjemmet.

(...)”

Derudover er kontrakterne fra henholdsvis [by1] Kommune, [by2] Kommune og [by3] Kommune vedhæftet en vejledning til døgnplejefamilien. Vejledningerne er i ganske vidt omfang enslydende. Vejledningerne til kontrakterne med [by2] Kommune, indeholder imidlertid andre lovhenvisninger. Disse lovhenvisninger er derfor gengivet i parentes. Vejledningen vedhæftet aflastningsaftalen for plejebarn 4 indeholder ikke afsnittet om klageadgang ved flytning eller hjemtagelse af plejebarnet og har et yderligere afsnit om at alle ændringer i plejeforholdet forudsætter en ny kontrakt.

Af vejledningerne fremgår følgende:

” Vejledning

Denne kontrakt anvendes ved formidlet døgnophold for børn og unge jf. servicelovens § 142 (§ 49)

Kontrakten tjener to formål.

For detførste udgør den kontrakten mellem kommune og opholdssted/(netværks-)familiepleje ved formidlet døgnophold for et barn eller ung uden for eget hjem.

For det andet udgør den et indberetningsskema, der anvendes til statistiske formål.

Det skal derfor understreges, at der ved alle ændringer af plejeforholdet skal oprettes ny kontrakt. Ændringer i plejeforhold kan være ændringer af vederlagsfastsættelse eller af øvrige plejeforhold i familien.

Vederlag og omkostningsdækning til familiepleje

Vederlag til plejefamilier fastsættes af kommunen på baggrund af en forhandling med plejefamilien ud fra en konkret vurdering af barnets eller den unges plejebehov.

Beløb til kost, logi og andre fornødenheder tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v.

(...)

Regulering af vederlag, omkostninger m.v.

Medmindre andet er aftalt, reguleres plejevederlag m.v. en gang årligt i overensstemmelse med KL og Amtsrådsforeningens vejledning om opholdsbetaling m.v. ved formidlet døgnophold for børn og unge.

Vederlag og omkostningsgodtgørelse indsættes på opholdsstedets/(netværks-)plejefamiliens Nemkonto.

Opsigelsesregler

I de første 3 måneder kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel. Efter 3 måneders forløb kan kontrakten opsiges af begge parter med 1 måneds varsel. Hvis plejeforholdet faktisk afbrydes, ved at barnets ophold i plejefamilien ophører, har plejeforældrene pligt til straks at give kommunen/plejehjemsforeningen besked herom.

Vederlagsretten ophører henholdsvis 14 dage/1 måned efter den faktiske afbrydelse, medmindre kommunen/plejehjemsforeningen skriftligt indgår en anden aftale med plejeforældrene. Ved misligholdelse af kontrakten fra plejefamiliens side ophører retten til at modtage vederlag straks. Ret til udbetaling af omkostningsandel ophører fra det tidspunkt, barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere.

Beskatning

Vederlag af personlig indkomst for den person, som har indgået en aftale med kommunen/plejehjemsforeningen om anbringelse af plejebarnet.

Godtgørelse for udgifter til kost og logi, der ydes plejeforældre i forbindelse med døgnpleje omfattet af servicelovens § 142 (§§ 49 og 64), og som ikke overstiger de i lovens § 142, stk. 10 (§ 50) fastsatte satser for omkostningsgodtgørelse, er skattefri.

Plejeforældre, der udøver døgnpleje som selvstændig virksomhed, er ikke omfattet af skattefrihed. Det skyldes, at selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage udgifterne til kost og logi i den personlige indkomst, og at de kan benytte virksomhedsordningen.

Hvis opholdsstedet er organiseret som selvstændig juridisk person med arbejdsgiverregistrering (CVR-nr), er der ikke tale om et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold mellem kommunen/plejehjemsforeningen og de beskæftigede, og opholdsbetalingen udbetales til opholdsstedet uden skattetræk. De forpligtelser vedrørende skattetræk, feriegodtgørelse, sygedagpenge, ATP og AUD, der påhviler arbejdsgiveren, påhviler i disse tilfælde opholdsstedet.

For yderligere oplysninger om beskatningsvilkår henvises til kommunens skatteforvaltning.

Dagpenge ved sygdom eller fødsel

I det omfang vederlag m.v. er A-indkomst, anses den for dagpengegivende lønindtægt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder bestemmelsen om dagpengegivende indtægter.

ATP, AUD m.v.

Den, der har indgået aftalen, er omfattet af loven om arbejdsmarkedets tillægspension og lov om arbejdsmarkedets uddannelsesfond. Bidragene beregnes og indbetales efter de almindelige regler.

Ansvarsforsikring

Det forudsættes, at plejeforældrene har en kombineret ansvars-/ulykkesforsikring, der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom. Der henvises til vejledning om opholdsbetaling m.v.

Diverse bestemmelser

Plejeforældrene er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens bestemmelser herom, ligesom man er omfattet af reglerne om forbud mod korporlig afstraffelse m.v. Plejeforældrene har pligt til løbende skriftligt at oplyse kommunen/plejehjemsforeningen om personlige og økonomiske forhold (f.eks. arbejdsindtægt), samt om faktisk afbrydelse af plejeforholdet uden kommunen/plejehjemsforeningens medvirken. Plejeforældrene har ligeledes pligt til at oplyse om ændringer i antal plejebørn og om omfanget af arbejde uden for hjemmet.

Plejeforældrene kan klage over børn og ungeudvalgets afgørelse om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter servicelovens § 78, stk. 4, jf. § 168, stk. 2 (§ 64, stk. 4).

I øvrigt henvises til Socialministeriets vejledning nr. 57 af 8. aug. 2011 (vejledning nr. 10 af 3. februar 2006) om særlig støtte til børn og unge (Lov om social service). ”

Der er fremsendt årsregnskab for virksomheden. Af resultatopgørelsen for 2013 fremgår:

Virksomhedens indtægter og udgifter er udførligt oplistet i noterne til årsregnskabet for 2013. Visse af udgifterne er reguleret med en privat andel. Den private andel fremkommer ved at tage udgangspunkt i, at udgifterne vedrørende klageren og hendes ægtefælle henhører til den private andel, mens udgifterne vedrørende de fire plejebørn henhører til virksomheden. Plejebarn 1, 2 og 3 bor hos familien 365 døgn om året. Plejebarn 4, som er i aflastning hos familien, har kun været der 49 døgn i 2013, disse 49 døgn vægter med 50 % på grund af barnets alder og udgør derfor til sammenligning med de andre tal 24,5 døgn. Derudover er der oplyst, at ægtefællen alene indgår i husholdningen 344 døgn om året.

Dette giver følgende fordelingsnøgle:

Fordelingsnøgle døgnpleje: 1.119,5/1.829

Fordelingsnøgle privat: 709/1.829

De største poster fra regnskabet vedrørende indtægter og udgifter er gengivet nedenfor:

Note 1

Note 2

Note 3

Klagerens repræsentant har oplyst, at når der ses bort fra plejevederlaget så oversteg virksomhedens udgifter i 2013, hvad klageren modtog i refusioner fra kommunerne. Der var på ifølge repræsentanten tale om et merforbrug på 167.405 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klagerens indkomst ved døgnplejeaktivitet for lønmodtagerindkomst. Som konsekvens heraf har SKAT for indkomståret 2013 nedsat klagerens overskud af virksomhed med 926.508 kr. og fastsat klagerens A-indkomst til 1.093.912 kr. Da SKAT ikke har anset klageren for at drive selvstændig virksomhed ved døgnplejeaktiviteten, har SKAT nedsat renteudgifter i virksomheden med den del, der relaterer sig til døgnplejeaktiviteten og flyttet denne renteudgift på 21 kr. til kapitalindkomst. Da virksomhedsordningen ikke kan anvendes af lønmodtagere nedsættes rentekorrektion og kapitalafkast relateret til døgnplejeaktiviteten til 0 kr.

SKAT har begrundet sin afgørelse med følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Erhvervsmæssig virksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Lønindkomst, der efter Kildeskattelovens § 43 er A-indkomst, anses ikke for at være indkomst ved selvstændig virksomhed.

Hverken i Personskattelovens§ 3, stk. 2, m. 1, Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, Kildeskattelovens § 25A, Etablerings- iværksætterloven eller Arbejdsmarkedsloven indeholder en afgrænsning af selvstændig virksomhed over for lønindkomst.

Afgrænsningen skal dog foretages på samme måde, uanset hvilken relation inden for skattelovgivningens område, spørgsmålet et relevant. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til disse bestemmelser og af Skatteministeriets cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994.

Afgrænsning mellem lønmodtager og selvstændig virksomhed er beskrevet i cirkulærets punkt 3. Afgrænsningen kan foretages efter en samlet vurdering af de kriterier, der er nævnt i cirkulærets punkt 3.1.1.1 og 3. 1.1.2.

Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene tjenestemænd, arbejdere og funktionærer, men også alle andre personer, der modtager vederlag for arbejde udført i et tjenesteforhold.

Efter Kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse og lignende ydelser. Af Kildeskattelovens § 43, stk. 2, fremgår det, at der til A-indkomst endvidere kan henregnes andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.

Indkomst som døgnplejefamilie er i dit tilfælde anset for at være A-indkomst efter kildeskattelovens § 43 stk. 1 og ikke indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter en samlet konkret vurdering af kriterierne i cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994 punkt 3.1.1. 1 og 3.1.1.2 har vi foretaget ovenstående ændring.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på:

atder mellem dig og henholdsvis [by2] kommune, [by1] kommune og [by3] kommune er indgået aftale om løbende arbejdsydelse. Ved ansættelse som plejefamilie er der udfærdiget en kontrakt, hvoraf det fremgår, at du bliver aflønnet med et fast månedligt plejevederlag, som er skattepligtigt. Herudover får du skattefrit omkostningsdækning til kost og logi samt lommepenge og beklædning. Denne omkostningsdækning udbetales også med en fast månedlig ydelse. Du får også dækket individuelle merudgifter til børnene med skattefri godtgørelser,

at vederlaget ikke erlægges efter regning,

at du har ret til opsigelsesvarsel

at du er omfattet af ferielovens bestemmelser,

at kommunen har tilsyn og kontrol med opgaven hos dig iht. Servicelovens § 148, hvorfor de har tilsyns- og kontrolbeføjelser over for dig som ansat, samt at det af kontrakten mellem dig og de 3 kommuner ikke fremgår, at der påhviler dig andre udgifter end udgifter til almindelig underhold. Eventuelle andre udgifter søges i de enkelte tilfælde dækket hos betalingskommunen. Skader forvoldt af plejebørnene på din ejendom eller ejendele, som ikke er omfattet af din egen forsikring, kan du søge om erstatning for hos den pågældende kommune.

Du er således ikke økonomisk ansvarlig over for kommunen for arbejdets udførelse og du synes i øvrigt ikke at have påtaget dig en selvstændig økonomisk risiko.

Størrelsen af det aftalte plejevederlag (løn) er uafhængig af, hvilke udgifter du har afholdt i forbindelse med plejeforholdet.

Vi har alene taget stilling til, om du er lønmodtager eller driver selvstændig virksomhed.

På det foreliggende grundlag er det vores opfattelse, at du ikke har haft udgifter i forbindelse med plejeindtægten, ud over det du har fået refunderet skattefrit fra kommunen og ud over det som overstiger bundgrænsen for øvrige lønmodtagerudgifter efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Vi har ikke taget stilling til den selvangivne fordeling mellem private og erhvervsmæssige udgifter.

Da der med indsigelse af 1. juni 2015 ikke er tilført sagen nye/yderligere oplysninger afgøres sagen i overensstemmelse med forslag af 20. april 2015.

(...)”

SKAT har udtalt følgende i sit høringssvar til Skatteankestyrelsen d. 5. oktober 2015:

”(...)

Der er med klagen til Skatteankestyrelsen ikke tilført sagen væsentlige nye oplysninger, men det er blandt andet oplyst, at klager ikke afholder ferie uden alle børn. Det vil sige, at klager kun holder sin ferie med plejebørn, men der ses ikke beregnet privat andel af ferie.

(...)

Endvidere er med bilag 9 og 10 til klagen fremlagt mailkorrespondance med [by2] kommune vedrørende anmodning om bevilling af yderligere beløb til henholdsvis indkøb af cykel samt dækning af transportudgifter til Teknisk skole i [by6]. Begge henvendelser er fra kommunens side besvaret med, at sådanne udgifter skal dækkes af de den skattefrie godtgørelse for kost og logi. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren for døgnplejeaktiviteten skal anses for selvstændig erhvervsdrivende.

I mail af 17. september 2018 har klagerens præciseret sin påstand, og oplyst at der ikke er tale om en genoptagelsessag.

Klagerens repræsentant har begrundet sin påstand med følgende anbringender:

”(...)

Det gøres overordnet gældende, at Klager er selvstændig erhvervsdrivende med udøvelse af hendes erhverv som plejefamilie med plejebørn i eget hjem. Der er således ikke tale om lønindkomst men derimod om erhvervsmæssig virksomhed, der udøves for egen regning og risiko. Virksomheden er af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Klager opfylder flere af de nævnte punkter i skatteministeriets cirkulære om personskatteloven,

jf. pkt. 3.1.1.1 og 3.1.1.2 og en sammenligning af disse. Desuagtet at der ifølge de indgåede kontrakter, jf. bilag 2 - 4 er tale om et fast månedligt beløb, er dette i sig selv ikkeudslagsgivende.

Det gøres tværtimod gældende, at flere kriterier, som disse fremgår af cirkulærets pkt. 3.1.1.2. vedrørende selvstændig virksomhed er udslagsgivende i nærværende sag. Navnlig at Klager selv tilrettelægger, leder og fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren (dvs. kommunen) end den der evt. følger af den afgivende ordre. Det bemærkes i den forbindelse, at det tilsyn, der følger af den sociale lovgivning ikkemedfører, at der er et konkret tilsyn med selve udførelsen af arbejdet.

Det er tillige afgørende, at kommunens forpligtelse overfor Klager er begrænset til det enkelte barn, jf. cirkulærets pkt. 3.1.1.2. pkt. B.

I øvrigt henvises til cirkulærets pkt. C, idet Klager ikke er begrænset i sin adgang til samtidig at modtage arbejde for andre og cirkulærets pkt. D, at indkomsten erhverves fra en ubestemt kreds af hvervgivere. Det er således ubestridt, at der er indgået kontrakter med 3 forskellige kommuner, og at ingen af kontrakterne indeholder vilkår om, at der ikke må indgås yderligere kontrakter, eller at Klager i øvrigt skulle være begrænset i sin adgang til at modtage andre børn. Idet der tillige henvises til pkt. H gøres det også gældende, at indkomsten netop afhænger af et evt. overskud, idet refusioner ikke fuldt ud dækker de udgifter, der afholdes.

Der kan i den forbindelse navnlig henvises til den udarbejdede oversigt fra Klagers revisor, der med al tydelighed viser, at der er et reelt og konkret merforbrug, der ikke dækkes af refusioner via Kommunen. Der er således et reelt "underskud" på 167.405 kr. Det er dette beløb, der understreger, at der er tale om udgifter, der i art og omfang overstiger, hvad der kan forventes af almindelige lønmodtagere, jf. bl.a. den tidligere nævnte kendelse fra Landsskatteretten af 13. november 2007 (bilag 11).

Der kan derudover tillige henvises fremlagte bilag 9 og 10, der er mailkorrespondancen mellem Klager og [by2] Kommunes familieplejekonsulent, der tydeligt dokumenterer, at ikke alle nødvendige udgifter dækkes pr. refusion fra Kommunen. Det er således også Kommunens forventning, at disse udgifter dækkes over kost og logi beløbet, idet dette dog ikke er muligt, og således vil der reelt være tale om, at merudgifterne dækkes via plejevederlaget.

Herudover skal det også fremhæves, at transportudgifter kun dækkes af kommunerne i det omfang, der er tale om transport enten til og fra skole eller til eventuelle biologiske forældre. Øvrig transport - som der I sagens natur vil være en del af - dækkes ikke pr. refusion af kommunerne.

Med henvisning til cirkulærets pkt. I, J og K er det også klart, at arbejdet udføres, i eget hjem, hvorfor det således også er Klager selv, der ejer samtlige genstande i hjemmet. Det være sig indbo, møbler, køkkenudstyr og senge m.v.

Med henvisning til pkt. L og M er det også afgørende, at Klager er godkendt efter den sociale lovgivning som plejefamilie og særlig godkendt til at tage vare på plejebørn i eget hjem, hvilket således også betyder, at adgangen til at indgå kontrakter med forskellige kommuner ikke dækker alle og enhver.

Navnlig vedrørende pkt. O, hvorefter ansvaret for en evt. ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren skal henvises til bilag 5 vedrørende den indgående aflastningsaftale med [by3] Kommune vedrørende [person4], hvoraf det tydeligt fremgår af pkt. 8, at der ikke er en fast aftale om erstatning for skader forvoldt af aflastningsbarnet.

Det er således også dokumenteret, at Klager indkøbte en bolig, der var alt for stor til blot at tilgodese egne behov og netop dokumenterer, at Klager sammen med sin ægtefælle lagde virksomheden an på, at den var i stand til at modtage et vist antal børn i døgn- og familiepleje. Der henvises navnlig til bilag 6, der er oversigten over indretning af huset samt til oplysninger om husets størrelse i øvrigt.

Klager har således påtaget sig en økonomisk risiko, der ligger ud over, hvad der vedrører almindeligt lønmodtagerforhold, idet Klager har en reel risiko enten ikkeat få anvist flere børn i takt med at børnene vokser op og flytter ud, eller simpelthen at få afbrudt eksisterende familieplejeforhold uden at nye børn bliver anvist. I en sådan situation vil Klager stå tilbage med en alt for stor bolig og en reel økonomisk risiko i form af betaling af den løbende drift på boligen.

Der skal i den forbindelse og tillige henvises tildommen refereret i SKM.2009.248.VL.

På tilsvarende vi som i den nævnte dom, er situationen den i nærværende sag, at Klager ikke er garanteret en løbende indtægt, og at opfyldelse af forpligtelserne med kommunerne i henhold til de indgåede kontrakter forudsætter, at Klager har et hus til rådighed, der er væsentligt større, end hvad der er nødvendigt blot til hende og ægtefællen. Derfor har Klager påtaget sig en reel økonomisk risiko, og hun afholder tillige omkostninger til den løbende drift, der i både art og omfang overstiger, hvad der ville være sædvanligt, såfremt hun ikkeanvendte sit hus som et driftsmiddel.

Samlet set gøres det således gældende, at der er flest kriterier, der peger i retning af selvstændig erhvervsvirksomhed for Klagers hverv.

Afsluttende skal det bemærkes, at det således fremgår som et element, der kan pege i retning af, at der er tale om et lønmodtagerforhold, at der er tale om en fast arbejdstid fastsat af hvervgiveren, jf. pkt. 3.1.1.1, pkt. D. Det står klart for alle, at det ikke er tilfældet i nærværende sag. Som det allerede er nævnt, tager Klager eksempelvis alle børn med på ferier.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således opsummerende gældende;

At Klager udøver selvstændig virksomhed som privat døgnplejefamilie for egen regning og risiko i eget hjem,

At Klager selv afholder omkostninger ud over hvad der anses for normalt i et lønmodtagerforhold, herunder udgifter til slid på eget hjem, indbo samt udgifter til vedligeholdelse,

At Klager selv afholder omkostninger til de nødvendige og forudsatte forsikringer,

At Klager selv afholder omkostninger til sædvanlige udgifter forbundet med virksomheden som plejefamilie, refusion af omkostninger kun sker efter anmodning om sagsbehandling hos kommunen, hvorfor der ikke ydes fuld refusion for faktisk afholdte omkostninger,

At Klagers økonomiske forhold angående bolig og hushold er lagt an på et antal anbragte børn, hvorfor der således er en reel økonomisk risiko, der ikke opvejes af et usædvanligt kort opsigelsesvarsel i henhold til de indgåede kontrakter, hvilket understøttes af,

At Klager ikke er garanteret nogen form for minimumsvederlag eller et minimumsantal af anbragte børn, og således udelukkende modtager vederlag for det antal børn, der på et givent tidspunkt er anbragt,

At anbringelsen af børnene kan ændres og kommunen således kan opsige de indgåede kontrakter med kun 1 måneds varsel, hvilket ikke er et sædvanligt opsigelsesvarsel i lønmodtagerforhold, hvilket tillige understøtter den økonomiske risiko,

At Klager kun er omfattet af ferieloven i kraft af, at de hidtil har været lønmodtagere - og de er således ikke omfattet af ferieloven I det omfang de udøver selvstændig erhvervsvirksomhed,

At Ferieloven i øvrigt ikke anerkender, at personer, har afgørende indflydelse på den virksomhed, som den pågældende arbejder i - som det er tilfældet med Klager - skal anses som en lønmodtager,

At det ikke er afgørende for den skatteretlige vurdering af sagen, hvorvidt en given kommune har anset det udbetalte vederlag for indkomst, hvoraf der skulle indeholdes A-skat, jf. bl.a. Ligningsrådets afgørelse refereret i TfS.1987.483.

At Klager er følelsesmæssigt involveret i deres virksomhed, hvorfor der ikke er tale om, at anbringelsesforholdet uden videre kan bringes til ophør,

At Klager selv tilrettelægger og udfører arbejdet uden instruktion fra kommunen, udover hvad der følger af sædvanlige regler om kommunalt ansvar for anbragte børn,

At Klager ikke har nogen fast arbejdstid, men derimod i eget hjem og i døgndrift udøver selvstændig virksomhed og er til rådighed,

At Klager de facto har udgifter til de anbragte børn udover hvad der kan refunderes af kommunen,

At Klager anvender sit hus som et driftsmiddel, idet huset er indkøbt med henblik på, at fungere som døgnpleje, og idet huset er langt større end nødvendigt, hvis det blot var Klager og hendes ægtefælle, der skulle bo der,

At Klager således både i art og omfang har udgifter, der overstiger hvad en lønmodtager må forventes at afholde, jf. bl.a. SKM.2009.248VL,

At Klager er godkendte som familieplejere, hvilket kun sker efter en grundig undersøgelse og sagsbehandling foretaget af kommunen, hvorfor Klager således er autoriseret til at udøve netop den i sagen omhandlede virksomhed,

At Klager ikkeved de indgåede kontrakter med kommunen er afskåret fra at indgå kontrakter om anbringelse af yderligere børn,

At Klager efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder på baggrund af de kriterier, der er opstillet i cirkulære nr. 129 til personskatteloven, må anses som selvstændigt erhvervsdrivende, hvorfor der skal ske en genoptagelse af Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2013.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 6. november 2015 kommet med sine bemærkninger til SKATs høringssvar. Af bemærkningerne fremgår følgende:

”(...)

SKAT har bemærket, at Klager ikke afholder ferie uden alle børn, men at der ikke ses beregnet privat andel af ferie. Hertil bemærkes, at det følger af langvarig praksis, at ferie afholdes sammen med plejebørn. Dette understøtter efter Klagers opfattelse, at SKATbør foretage en skattemæssig gennemgang af det nu foreliggende regnskabsmateriale med henblik på validitetskontrol og verifikation af de fremsendte oplysninger.

Den eneste reelle måde, hvorpå der kan komme vished for, at revisors oplysninger er korrekte og at SKAT anerkender dette, er ved at SKAT selv foretager en ligningsmæssig gennemgang af materialet.

Dette ville også tage hånd om det forhold, som SKAT fremhæver, nemlig at der ikke er taget stilling til den selvangivne fordeling mellem private og erhvervsmæssige udgifter.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlaget for sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

For indkomstmodtagere, der ikke er i et egentligt tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt ligeledes ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 1999, gengivet i TfS 1999,391 LSR, og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.3.1.2.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Østre Landsret har ved dom af 15. december 2017, offentliggjort som SKM2017.739.ØLR, fastlagt praksis for sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende for døgnplejere. Af dommen kan det udledes, at landsretten udover tjenesteforholdet til kommunen, herunder den nødvendige godkendelse for at kunne udøve erhvervet, og det faktum at alene kommunen kunne agere som hvervgiver, lagde særlig vægt på kriteriet egen regning og risiko. Det var landsrettens vurdering, at skatteyderen ikke i væsentlig grad afholdt nødvendige eller sædvanlige udgifter, der oversteg den fastsatte godtgørelse. Det var ligeledes landsrettens vurdering, at det udbetalte takstmæssige månedlige godtgørelse fra kommunen ud fra en gennemsnitsbetragtning tilsigtede at dække de almindelige udgifter ved plejeaktiviteten, hertil kom supplerende beløb til lomme- og tøjpenge udbetalt direkte til plejebørnene. Der blev ikke lagt vægt på, om de reelle afholdte udgifter oversteg de modtagne godtgørelser.

Retlig regulering af døgnplejeaktiviteter

Døgnplejeaktiviteter er underlagt lov om social service, serviceloven. Indholdet af loven er uddybet i syv vejledninger fra socialministeriet. For døgnplejere er fortrinsvis ”Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier” relevant. I det påklagede indkomstår var den gældende vejledning nr. 3 til lov om social service, offentliggjort som vejledning nr. 11 af 15. februar 2011, med efterfølgende ændringer af den 27. juni 2013 og fra 1. oktober 2013 var det vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 (Loven og vejledningen både gældende og historisk kan findes på www.retsinformation.dk)

I servicelovens § 52 er det fastlagt, at der skal foretages en individuel undersøgelse af den enkelte barns behov ”børnefaglig undersøgelse” før støtte efter stk. 3 kan iværksættes – herunder er døgnophold inkluderet jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4. Det fremgår af endvidere af servicelovens § 66 a, stk. 1 og 4, at kommunen fører tilsyn med døgnplejere, og at godkendelse fra kommunen er en forudsætning for at udføre dette hverv. I 2013 var indholdet af § 66 a gengivet i den nu ophævede § 142.

Af vejledning nr. 3 til lov om social service pkt. 54 (pkt. 48 indtil oktober 2013), fremgår det, at kommunen endeligt afholder udgifterne vedrørende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, § 52 a, § 54, og § 76, stk. 2-5 og 7. Af vejledningens pkt. 552 (pkt. 514 indtil oktober 2013) ses endvidere, at beløbet til kost og logi tilsigter at dække de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i et anbringelsessted, dvs. især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser. Hertil kommer udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v. Det anføres, at der er tale om et beløb, der er fastsat ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger, der ikke skal aflægges regnskab for. I vejledningens pkt. 553 (pkt. 515 indtil oktober 2013) fastslås det vedrørende forsørgelse af plejebarnet, at kommunen overtager den fulde forsørgelse af barnet eller den unge ved en anbringelse uden for hjemmet. Dette indebærer, at nogle af de ydelser, som forældre normalt vil give deres børn, må afholdes af kommunen under anbringelsen. Det gælder f.eks. lommepenge til barnet eller den unge. Kommunen må ligeledes sørge for, at barnet eller den unge kan blive forsynet med en passende beklædning under opholdet.

Vurdering af om klageren er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i døgnplejeaktiviteten

Klageren indgik aftaler med [by1] Kommune og [by2] Kommune i henholdsvis 1999, 2006 og 2010. Der er således tale om længerevarende plejeforhold med en løbende arbejdsydelse til de to samme hvervgivere. Derudover blev der i 2013 indgået kontrakt med [by3] Kommune om et aflastningsplejeforhold vedrørende plejebarn 4. I alle kontrakterne er der aftalt et fast månedligt vederlag og et gensidigt opsigelsesvarsel på en måned, idet der henvises til den medfølgende vejledning. Det fremgår ligeledes af ”Diverse bestemmelser” i vejledningen til kontrakterne, at der for klageren er adgang til at klage over en opsigelse af privat familiepleje. Dette gælder dog ikke for aflastningsaftalen vedrørende plejebarn 4. Det fremgår endvidere af kontrakterne vedrørende døgnpleje, at klageren har ret til 5 ugers ferie og for kontrakterne med [by2] Kommune fremgår endvidere, at der er mulighed for ferie uden plejebarnet og at klageren er omfattet af kommunens arbejdsskadeforsikring.

Det er Landsskatterettens vurdering, at dette er aftalevilkår, der taler for, at klageren skal anses for lønmodtager. At klageren har tre hvervgivere kan ikke i sig selv tillægges afgørende vægt ved vurderingen.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren har afholdt udgifter som overstiger godtgørelserne og således har handlet for egen regning og risiko. Ifølge årsregnskabet for 2013, relaterer udgifterne forbundet med døgnplejeaktiviteten sig hovedsageligt til forplejning, fritidsaktiviteter, beklædning, husholdning samt el, vand og varme. Disse udgifter er imidlertid dækket af de takstmæssige modtagne beløb fra kommunerne, jf. de konkrete vejledninger til kontrakterne og vejledning nr. 3 til lov om social service. Godtgørelsen for kost og logi forudsættes at dække de fulde udgifter forbundet med plejeaktiviteten, jf. Østre Landsrets dom af 15. december 2017 og de af klageren fremsendte bilag fra 2015 om anmodning om udgiftsdækning, hvoraf det fremgår, at [by2] Kommune har vurderet, at udgifter til almindelig transport til uddannelse og udgifter til cykel dækkes af kost- og logibeløbet. Ligeledes fremgår af kontrakten med [by1] Kommune, at almindelig familiær kørselsaktivitet omfattes af den månedlige omkostningsdækning. Kørsel udover almindelig familiemæssig kørsel af plejebørnene dækkes i henhold til kontrakterne efter statens laveste takst for alle plejebørn og aflastningsbarnet. Ligeledes giver kontrakterne for alle tre børn i døgnpleje mulighed for at søge om dækning af ferieudgifter. At klageren primo 1995 flytter ind i et stort hus kan ikke i sig selv være et argument for, at der er påtaget en risiko i relation til døgnplejeaktiviteten. Retten bemærker i relation hertil, at det fremgår af sagens fakta, at første plejebarn tilmeldes adressen 10 måneder efter erhvervelsen af huset, som klageren flyttede ind i med ægtefællen samt egne biologiske børn.

På baggrund af sagens oplysninger er det derfor ikke godtgjort af klageren, at hun i væsentlig grad har afholdt nødvendige udgifter, der har oversteget, hvad de fastsatte godtgørelser for plejeforholdene var forudsat at dække. Det er således ikke godtgjort, at klagerens arbejde indebar en nødvendig økonomisk risiko vedrørende ovennævnte udgiftsposter. At klageren selv har valgt at afholde andre udgifter end dem indeholdt i kontrakten med hvervgiver medfører ikke, at klageren har påtaget sig en økonomisk risiko i aftaleforholdet, der kan ændre på risikovurderingen.

Retten vurderer derfor, at ovenstående forhold taler for, at klageren ikke kan anses at have handlet for egen regning og risiko.

Klagerens repræsentant har endvidere anført, at klageren selv tilrettelægger, leder og fordeler uden anden instruktion fra kommunen. Det fremgår imidlertid generelt af serviceloven, at kommunen godkender og fører tilsyn med døgnplejere. Herudover er det anført i kontrakterne med [by2] Kommune, at kommunen varetager tilsyn og administration under plejeforholdet, og det fremgår af kontrakten med [by1] Kommune, at der føres tilsyn med plejeforholdet ved [by1] Kommunes familieplejekonsulent, samt at der er forventning om, at klageren deltager i efteruddannelse. Kommunerne har således haft pligt til at føre tilsyn og kontrol med klagerens arbejde. Ligeledes fremgår det af vejledningen til kontrakterne, at klageren er pligtig til at oplyse om arbejde uden for hjemmet. For aftalen vedrørende aflastningsbarnet gør det sig endvidere gældende, at ferie skal aftales med hvervgiveren – kommunen. Det er derfor rettens vurdering, at klageren er omfattet af tilsyn fra kommunen, og at der derfor må antages at være et forhold, som er sammenligneligt med det, der eksisterer mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. At klageren kan tilrettelægge den daglige udførelse af arbejdsopgaven kan ikke føre til et andet resultat. Det er ikke usædvanligt i lønmodtagerforhold, at arbejdstageren overlades en grad af planlægning i forhold til arbejdets udførelse – dette ses eksempelvis hos skolelærere og læger.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der er overvejende kriterier som taler for at anse klageren som lønmodtager. Retten har lagt vægt på, at plejeforholdene er af længerevarende karakter, at klageren erlægger en løbende arbejdsydelse med månedlig vederlagsbetaling, at der mellem parterne er aftalt gensidigt opsigelsesvarsel, at klageren er omfattet af ferieloven, samt at vederlaget er udbetalt som A-indkomst. Endvidere kan det anføres, at det fremgår af kontrakterne med [by2] kommune, at kommunens arbejdsskadeforsikring dækker klageren, da hun udfører arbejde for kommunen. Dette taler for, at klageren må anses for lønmodtager. Endeligt taler det for at anse klageren som lønmodtager, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn og kontrol med klagerens arbejde, samt at klageren ikke på baggrund af ovenstående har påtaget sig en økonomisk risiko i aftaleforholdet.

Det fremgår af kontrakterne med [by1] Kommune og [by2] Kommune, for [by2] Kommune dog kun gæstebudsskader, at skader forvoldt af plejebarnet, som overstiger 500 kr., kan søges dækket, hvis familiens egen forsikring ikke dækker. Særligt fremgår det af kontrakterne med [by2] Kommune, at det kun vil være i sjældne tilfælde, at kommunen efter en konkret vurdering vil kunne udbetale hel eller delvis erstatning for skaden. Det fremgår endvidere af kontrakten med [by3] Kommune, at kommunen ikke vil påtage sig at indgå en fast aftale om erstatning ved skader forvoldt af aflastningsbarnet på aflastningsfamiliens ejendom eller indbo, men at de vil tage eventuelle skader op til vurdering, såfremt de ikke er dækket af familiens forsikring og hvis skadebeløbet overstiger 1.000 kr. Klageren har derfor haft en beskeden økonomisk risiko i disse situationer, hvilket kan støtte argumentet om selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette kan dog ikke i sig selv tillægges så betydende vægt, at klageren skal anes for selvstændig erhvervsdrivende.

På baggrund af en konkret afvejning af de samlede forhold, er det følgelig rettens vurdering, at klageren skatteretligt skal anses for lønmodtager for døgnplejeaktiviteten.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.