Kendelse af 07-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden med vinimport blev startet i april 2004. Virksomheden anvender CVR-nr. er [...1].

Virksomheden importerer kvalitetsvine fra Norditalien. Klagerens foretrukne vin er [...].

Virksomheden drives fra egne og lejede lokaler.

Af nedenstående tabel fremgår de selvangivne skattemæssige resultater efter skattemæssige afskrivninger for virksomheden for 2006-2013. Derudover fremgår fratrukne kørselsfradrag vedrørende virksomheden fratrukket under anden personlig indkomst i 2011 og 2012. Endvidere fremgår virksomhedens omsætning for 2010-2014, som oplyst af SKAT i henhold til momsangivelserne:

Øvrige personlige indtægter i indkomstårene 2010-2013:

Lønnen for 2012 og 2013 er oplyst fra [virksomhed2], vedrørende ansættelsen som faglig konsulent.

Klageren har i indkomståret 2012 modtaget rejse- og befordringsgodtgørelse på i alt 45.743 kr. og for indkomståret 2013 har klageren modtaget rejse- og befordringsgodtgørelse på i alt 23.265 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår, at SKAT ikke har modtaget indkaldt regnskab for 2012. Der er modtaget et håndskrevet ikke afstemmeligt årsregnskab for 2013, som ikke indeholder specifikation af fratrukne udgifter, statusposter og egenkapital. Resultatet kan heller ikke afstemmes med det selvangivne resultat.

Af SKATs afgørelse fremgår endvidere, at der er indsendt ikke indkaldt bilagsmateriale for 2012 og 2013 som ikke er muligt, at følge til regnskabet, idet der ikke er modtaget specifikationer af de fratrukne udgifter, med henvisning til bilagene.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at klageren, som kommentarer til selvangivelserne for 2011 og 2012 har fremført, at kørslen i rubrik 29 er valgt til virksomhedens kørselsudgifter.

Klageren havde i de omhandlede indkomstår 2012 og 2013 en Honda CRV og en Honda Civic. Begge biler blev benyttet privat og det var primært Honda CRV, der blev benyttet i virksomheden.

Der foreligger kørselsregnskab for 2012 for 2 biler. Der foreligger opgørelse pr. måned, pr. bil. Af regnskabet fremgår dato for kørsel og en kilometertælleraflæsning for hver dato. Der fremgår et bestemmelsessted, som eksempelvis er Hj + vin, [by1], [by2], [by3], [Sverige] – [by4]. Der fremgår ikke fuldstændige adresser for kørslen, ingen årsagsbeskrivelse for kørslen og ingen antal kørte kilometer.

I 2013 er kørslen opgjort på et bilag til 121.692 kr.

Kørselsfradrag er fratrukket efter statens takster, ligningslovens § 9 B.

Klageren har ved klageskrivelsen redegjort for virksomhedens aktiviteter gennem årene 2001-2015 således:

”Virksomheden blev oprindelig startet 1. dec. 2001 som konsulentvirksomhed med lægefaglig ydelser og udvidet i 2004 til også at omfatte import og salg af kvalitetsvine fra Italien.

Ide-grundlaget var oprindelig formidling af køb og salg af vin ved at skabe kontakter til italienske vinproducenter og importere vinene efter ordre for at undgå lageromkostninger.

Derfor navnet [virksomhed1].

Vores motto er “Få råd til god vin” dvs. vi ønskede både at give gode råd og skaffe vin til gode priser.

Vi måtte dog hurtigt erkende, at vi var nød til at have et passende lager og sælge derfra.

Vi blev derfor nød til at bygge et passende vindepot hjemme.

Virksomheden fik ikke helt den omsætning, som vi havde ønsket.

I 2011 lod jeg mig pensionere som ledende overlæge i [by5] og [by6] for at få mere tid til vin-virksomheden.

Jeg beholdt dog mit job som konsulent på [ø1], da jeg så en synergieffekt ved, at jeg kunne udnytte kørslen til [ø1] til også at levere vin til vores kunder. Derfor betalte [virksomhed2] kun 2 kr.pr km og ikke statens fulde takst. Broafgift og færgeomkostninger blev betalt og er heller ikke fratrukket som udgift.

Øvrige kørselsudgifter er derimod fratrukket, men da turen skulle køres alligevel bliver kørselsfradraget en slags indtægt for firmaet.

Indtægterne fra [ø1] er konsulenthonorar og ikke løn dvs. jeg får ikke pension eller ferie. Hvis det var løn skulle der ikke betales kørselsgodtgørelse.

Konsulentarbejdet på [ø1] og aktiviteten i [virksomhed1] er et firma, hvor den fælles kørsel er en del af ide-grundlaget. Der er fælles CVR-nr. [...1], som Skat åbenbart har accepteret.

Firmaet blev omstruktureret i 2012 med ny professional hjemmeside og annoncering på [...], samt leje af en nedlagt svinestald, hvor temperaturen var egnet til opbevaring af vin mhp udvidelse af vores lagerkapacitet.

Flere nye agenture kom til, og vi kan nu se at der her i 2015 er sket en fordobling af salget og avancen er øget, så vi regner med at få balance i regnskabet også for vindelen.

Kørselsomkostningerne er der stadig, men som sagt opfatter vi det mere som en indtægt end en udgift. Vi udnytter blot de regler for fradrag, som nu er vedtaget.

Vi har et lager for ca. 1.5 mill kr.og har afgivet bindende ordre for 200.000 kr.

Vi har investeret 800.000 kr.i eget lagerbygning

Jeg er gået på pension for at hellige mig min fælles virksomhed dvs. hver 3. uge tager jeg til [ø1] og bruger 2 dage om ugen på [virksomhed1]. Jeg forventer at bruge mere når salget stiger yderligere.

Man opgiver ikke et godt lønnet job og laver så mange investeringer, hvis man ikke mener det seriøst.

Samlet set er det en erhvervsmæssig virksomhed.”

Klageren har under sagens behandling hos SKAT anført følgende om virksomheden:

Endeligt regnskab for 2014 må afvente selvangivelsen.

2015 har givet os en del nye kunder, og omsætningen i år er dobbelt så stor som den tilsvarende periode sidste år uden at omkostningerne er øget.

Jeg gik på pension for godt 3 år siden og har dermed bedre tid til firmaet. Vi ønsker ikke at bruge al vores tid på firmaet men synes det giver os en meningsfuld dagligdag, at have noget at give sig til og fastholde mange gode kontakter.

Klageren har under kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler udleveret resultatoversigt for årene 2012-2016 samt budget for 2017. Overskud i resultatoversigten kan ikke følges til de selvangivne resultater. Af resultatoversigten fremgår følgende:

Klageren oplyste på kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, om de omkostninger, som fremgår af den udleverede resultatoversigt, at disse vedrører forsikring og alarm på begge lagre, leje af lagerhal, bredbånd, telefon, webfirma, rejser m.v.

Der er ikke fratrukket kørselsudgifter i resultatoversigten. Indtægten kørselsgodtgør er en af klageren påstået sparet udgift til kørsel, idet klageren alligevel skulle køre turene i forbindelse med sit lønmodtagerjob på [ø1]. Klageren har beregnet ovennævnte indtægt kørselsgodtgørelse efter statens takster. Beløbet er ikke medregnet i de selvangivne resultater.

Klageren oplyste på kontormødet, at han importerer vin fra Italien, som han sælger til kunder i Danmark. Klageren og klagerens ægtefælle rejser til Italien for at udvælge vinene hos vinproducenterne. Klagerens foretrukne vin er [...], som ifølge klageren betegnes som vinens konge og kongernes vin. Klageren får hjælp til udvælgelsen af vinene fra lokale restauranter i vindistriktet i Italien. De lokale ved, hvilke vine, der er bedst og så kender de den rigtige pris på vinen.

Klageren oplyste, at han har to vinlagre. Han har bygget et lager for 800.000 kr. på privatadressen [adresse1] i [by7], som han afskrev med 5 % om året, svarende til 40.000 kr. Derudover lejer han en længe på en nærliggende nedlagt landbrugsejendom på [adresse2] i [by7]. Klageren betaler årligt 22.500 kr. i leje.

Klageren oplyste, at virksomhedens regnskab blev udarbejdet på baggrund af 3 hævekort, et Master card, et Diners kort og [finans1] konto [...04], som udelukkende blev brugt i virksomheden.

Master Card blev udelukkende brugt til rejser, hvor udgifterne var uden moms. Det var let for klageren, at styre momsen på den måde.

Diners kortet blev brugt på [ø1], men da klageren fik dækket udgifter til fly, bro og færge af sygehuset, var det begrænset, hvad der var af udgifter i virksomheden.

Virksomhedens salg gik ind på [finans1]kontoen og øvrige momsbelagte udgifter blev også betalt fra denne konto.

Klageren udleverede endvidere håndskrevne årsregnskaber for 2012-2016. Årsregnskaberne var udarbejdet efter kvartalsvise eller månedlige indtægter/udgifter på hævekortene og sammentalt ekskl. moms. Der er ingen specifikation på omkostningstyper. For indkomståret 2016 har klageren lavet en specifikation af nogle af omkostningstyperne og klageren oplyste, at såfremt det kan hjælpe hans sag, vil han lave tilsvarende specifikation for de øvrige indkomstår. Klageren oplyste, at der var tale om tilsvarende omkostninger for de øvrige indkomstår.

Selvangivelsen og specifikationerne for 2012 var blevet væk for klageren.

Klageren medbragte endvidere bilagsmaterialet for indkomstårene 2012-2016, hvor samtlige indtægter og udgifter ifølge klageren var dokumenteret. Klageren viste eksempler på månedlige kontooversigter for 2012 og 2013 fra hævekortene og sammenholdt det med salgsfakturaer og udgiftsbilag. Klageren tilbød en gennemgang af samtlige bilag i årene 2012-2016. Der blev ikke foretaget yderligere gennemgang af materialet på mødet.

Klageren bemærkede, den stigende omsætning for 2015 og frem, som ifølge klageren var et resultat af, at han i 2014 havde skiftet web-firma og fik udviklet en professionel hjemmeside. Dette havde skaffet dem mange nye kunder. Det nye web-firma tog endvidere kun det halve for arbejdet, hvorfor det også var en stor besparelse på omkostningssiden.

Om forretningsmodellen oplyste klageren, at han, siden 2011, hver 3. uge har rejst til [ø1] for at arbejde som konsulent på sygehuset. Som en del af ansættelsesforholdet er det aftalt, at sygehuset enten betaler klagerens flybillet eller betaler 2 kr. pr. kørt km i klagerens egen bil. Klageren oplyste, at det var aftalt med sygehuset, at de alene skulle betale 2 kr. pr. km, når han kørte i egen bil, idet kørslen også blev foretaget i virksomhedens tjeneste. Sygehuset betaler endvidere broafgift og færgebillet.

Klageren har en gulpladebil, hvor momsen er betalt, da han også kører privat i bilen.

Klageren oplyste, at hans kunder ved, at han leverer vin hver 3. uge i forbindelse med, at han kører til [ø1]. Noget tid inden klageren skal til [ø1], sendes en mail til virksomhedens kunder med eksempelvis tilbud på vine. Hvis der er bestillinger på vin, tager klageren bilen til [ø1] og kører på vejen ud og leverer vin til kunderne. Hvis der ingen bestillinger er på vin, tager klageren flyet til [ø1].

Klageren oplyste, at han blandt andet har mange kunder i Nordsjælland og at han ikke kører ud med varer på andre tidspunkter, end når han alligevel skal køre til [ø1]. Han oplyste, at hvis ikke han havde arbejdet på [ø1], havde han ikke haft virksomheden og når han stopper med at arbejde på [ø1], vil virksomheden lukke. Klageren har ingen planer om at stoppe med at arbejde på [ø1] foreløbig.

Klageren fortalte om omsætningsnedgangen i 2014, at [virksomhed3] gennem flere år havde købt vin gaver hos ham, men at de desværre havde ophævet samarbejdet, hvilket havde betydet en væsentlig nedgang i klagerens omsætning.

Klageren oplyste, at de selv laver regnskabet for virksomheden, da han mente, at det var for lille en virksomhed til at bruge en revisor og de så sparede den udgift.

SKAT har sendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 den 12. maj 2015. SKAT har sendt afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 den 16. juni 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 76.210 kr. og kørselsudgifter i virksomheden på 133.670 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 224.123 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har endvidere nægtet anvendelse af virksomhedsordningen for indkomståret 2012, jf. virksomhedsskattelovens § 1, da virksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

”Der henses særligt til virksomhedens omsætning og negative resultater og at virksomhedens drift har været afhængig af fremmedfinansiering.

Virksomheden anses derfor ikke at være en rentabelt drevet virksomhed ud fra den nuværende driftsform med underskud, herunder den begrænsede intensitet ud fra omsætningens størrelse.

...

”Ud fra ovenstående finder SKAT, at din virksomhed ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012 og 2013 og SKAT kan således ikke godkende fradrag for de fratrukne underskud.

Der henses særligt til virksomhedens omsætning og negative resultater og at virksomhedens drift har været afhængig af fremmedfinansiering.

Der er endvidere ikke udarbejdet budgetter.

Virksomheden anses ikke at være en rentabelt drevet virksomhed ud fra den nuværende driftsform med underskud, herunder den begrænsede intensitet ud fra omsætningens størrelse.

Der anses ikke at være fremkommet nye oplysninger som kan sandsynliggøre, at [virksomhed1] vil give overskud ud fra den nuværende driftsform.

Der anses heller ikke at være udsigt til, at virksomheden kan give et overskud, som kan dække en rimelig forrentning af det oparbejdede underskud.

Det bemærkes, at regnskabet for 2012 ikke er modtaget og regnskabsopgørelsen for 2013 ikke er afstemmeligt med det fratrukne resultat.

Det fratrukne underskud vedrører [virksomhed1].

Det modtagne konsulenthonorar er oplyst som løn fra [virksomhed2], som ikke anses at vedrører driften af [virksomhed1] og derfor kan nævnte løn ikke modregnes i [virksomhed1]s resultat/driftsgren.

De fratrukne underskud godkendes ikke fratrukket jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 a.”

I udtalelse til klagen har SKAT anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der er kommet flere agenturer til, der er sket en fordobling i salget og avancen er øget. Virksomheden regner med at få balance i rengskabet - også for vindelen. Der er stadig kørselsomkostninger, der er afgivet bindende ordre for 200.000 kr. og investeret 800.000 kr. i lagerbygning. Det anføres at det ikke kun er tid men også investering der indgår i intensiteten. Intentionerne er ægte og der er handlet i god tro og det er ment seriøst.

Det fremførte medfører ikke en ændret skattemæssig opfattelse, der henvises til sagsfremstillingens punkt 1.4 og 1.6, idet SKAT ikke anser virksomheden for at være en rentabelt drevet virksomhed m.v. i skattemæssig henseende, ud fra de opnåede negative resultater.

Det oplyste om øget omsætning og avance, anses ikke at medfører en ændret opfattelse, ud fra at [virksomhed1] kørselsudgifter skal fragå i resultatet og at udgifterne if. tidligere modtagne regnskaber udgør et langt større beløb, end hvad der indgår i budgettet for 2015.

Det fremførte om SKATs behandling af landmænd og andre selvstændige, medfører ikke en ændret opfattelse, idet det er klagers forhold som vurderes og behandles af SKAT.

SKAT har heller ikke ændret praksis og der anses ikke at være givet skattemæssige tilkendegivelser, hvorfra der kan opnås en forventning om, at SKAT ikke senere vil vurdere de skattemæssige underskud herunder fradragsretten.

SKAT har ikke accepteret, at de lønmæssige forhold kan indgå i [virksomhed1] resultat og derved behandles de to forskellige aktiviteter skattemæssigt hver for sig.

Henvisninger til afgørelserne anses at være relevante, med henblik på hvad der indgår i vurderingen af om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet eller ej.

Det bemærkes, at konsulenthonoraret er oplyst som løn fra [virksomhed2], og udbetalt skattefrie godtgørelser anses at dække de medgåede udgifter/fradrag.

Det bemærkes, at lønmodtagere, der har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, ikke kan fratrække befordringsdrag i den skattepligtige indkomst jf. Ligningslovens § 9 C og 9 B, stk. 3.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 76.210 kr. og kørselsudgifter i virksomheden på 133.670 kr. for indkomståret 2012 samt fradrag for virksomhedsunderskud på 224.123 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at SKAT ikke har været berettiget til at ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013 med tilbagevirkende kraft.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”2. Ændring af skattegrundlaget med tilbagevirkende kraft.

Når man ikke har fået nogle indsigelser fra Skat over virksomhedens resultat i mere end 10 år, og når man indenfor de sidste 3 år har omstruktureret st firma med investering i ny hjemmeside, lager og ekstra lagerfaciliteter mhp en øget omsætning og dermed et bedre driftresultat, er det ikke rimeligt eller fair at ændre skattegrundlaget med tilbagevirkende kraft dvs. en en efterskat på 108.066 kr.for 2012 og 118.797 kr.for 2013 og noget tilsvarende må forventes i 2014. 2015 skulle gerne være bedre.

Hvis vi skal realisere lageret vil det blive med store tab, så det vil være at føje spot til skade, og vi vil stå tilbage med en stor ubetalt kassekredit og depotbygning, som ikke kan bruges til andet.

Jeg er 69 år og vil i givet fald være tvunget til at fortsætte som konsulent i mange år.

Jeg spekulere på om det også er den måde Skat behandler landmænd og andre selvstændige erhvervsdrivende, som må give op eller gå konkurs fordi der har været underskud i et par år. Vil Skat sige, at det burde de have forudset for flere år siden, at det ikke var rentabelt og derfor vil man nægte dem fradrag for eksempelvis de sidste 3 år og dermed skal de tilbagebetale skat.

Konklussion.

Jeg er forundret over at min redegørelse til og møde med Skat ikke har ændret et komma i afgørelsen.

Jeg har forsøgt at sandsynliggøre, at jeg har en virksomhed, som samlet set giver overskud, og selvom man ønsker at dele gynger og karruseller er det en sund virksomhed med et fornuftigt ide-grundlag.

Det er ikke bare tid men også investering, som indgår i intensiteten.

Selvom man adskiller aktiviteten, så er vin-delen også rentabel, når kørselstilskuddet bliver medregnet.

Under alle omstændigheder er det ikke rimeligt at ændre skattegrundlaget med tilbagevirkende kraft. Det er ok undersøge om der er udsigt til rentabilitet, så der er mulighed for at undgå eventuelle fremtidige udgifter. Det er umuligt at gøre det med tilbagevirkende kraft.

En efterregning af denne størrelsesorden får en til at føle sig som en forbryder, der vil snyde samfundet.

Intentionerne er ægte, og der er handlet i god tro.

Det er vel ikke kriminelt at være en dårlig handelsmand eller bogholder.

Havde man stoppet mig efter 3 år ville jeg have sparet flere års underskud og store investeringer, men stoppe en efter 11 år med tilbagevirkende kraft er ikke ok.

Det faktum at firmaet er rekonstrueret indenfor de sidste 3 år burde give anledning til at give det en ekstra chance.

Jeg vil selvfølgelig gerne udnytte min muligheder for at møde med Skatteankestyrelsen og også søge om at få Skat til at betale en rådgiver.

Jeg har svært ved at identificere mig med de skattesager, som der refereres til. Derfor tror jeg, at der er flere principielle ting, som adskiller min sag fra de refererede.

Jeg har et firma med flere aktiviteter og fælles kørsel og skattevæsenet har tilsyneladende accepteret de to forskellige aktiviteter. Desuden ændres skattegrundlaget efter 11 års drift med tilbagevirkende kraft, og her bør virksomheden sidestilles med landmænd og andre selvstændige erhvervsdrivende, som må ophøre pga underskud. De må jo have kørt med underskud i flere år, og spørgsmålet er da, om de også bliver nægtet fradrag for underskud med tilbagevirkende kraft.

Hvis min anke bliver imødekommet regner jeg med at virksomhedsordningen fortsætter.

Skulle jeg mod forventning ikke få medhold bør mit kørselsfradrag til og fra [ø1] efterreguleres, idet jeg kun har fået refunderet en mindre del af de faktiske udgifter.”

Klageren har under sagens behandling hos SKAT fremsendt følgende indsigelse af 7. juni 2015 til SKATs forslag til afgørelse:

”434.000 kr.er mange penge, og det er kun for indkomstårene 2012 og 2013. Udsigten til ikke at kunne fratrække "underskud" fra for 2014 og 2015 hører med til det samlede regnskab.

Muligheden for at tilbagebetale et så stort beløb forekommer mig uoverskueligt.

Den anden mulighed er at realiserer det nuværende lager med store tab, og vi vil stå tilbage med en ubetalt kassekredit af anseelig størrelse.

En tryg og meningsfuld pensionisttilværelse vil blive revet væk.

Jeg har nu gennemlæst din gennemgang og konklusion flere gang og mener, at du på flere afgørende områder tager fejl. Eksempelvis finder jeg ikke sammenligningsgrundlag mellem de refererede sager med blandede virksomhedsaktiviteter og fælles kørsel

Min ægtefælles yngste søn er direktør i [virksomhed4] og har anvist os en advokat med speciale indenfor virksomheder og skattesager. Hun har haft lejlighed til at se din sagsfremlæggelse og er blevet orienteret om virksomheden og dens baggrund. Hun vil

meget gerne hjælpe os, så nu er vi mere fortrøstningsfulde. Vi tror, at vi har en god sag, så det ikke bliver nødvendigt, at skulle ofre en masse på ankenævn og retssager.

REDEGØRELSE

I 2004 startede jeg selvstændig virksomhed med [virksomhed1], hvis primære formål var at yde speciallægebistand (se bilag) og sekundært import og salg af italienske vine.

Speciallægekonsulent arbejdet har været honorarlønnet dvs. ingen pension eller feriepenge.

[virksomhed2] har betalt fly, færge og broafgift, hvilket heller ikke er fratrukket på selvangivelsen, men kun en del af kørsel i egen bil dvs. 2 kr/km.

Bilen har været anvendt når der samtidig skulle afleveres vin på ruten.

Ikørselsregnskabet er kun noteret firmakørsel og ikke privatkørsel. Der er i øvrigt kun trukket 90 % fra. Kørselsfradraget dækker således både konsulent job og vin leverancer, som også fungerer som kundepleje.

Kørselsfradraget er ikke anført under lønmodtagerfradrag. Konsulentvirksomheden og vinsalget er fra starten tænkt ind i hinanden og kørselsomkostningerne er en fælles del af den samlede virksomhed.

På en måde bliver kørslen en indtægt og selvom man adskiller vin fra konsulent jobbet giver det overskud. Sammen med konsulent jobbet giver det et pænt overskud og det har det gjort fra starten.

Jeg gik på pension 2011, og der var mulighed for at øge indsatsen.

Omsætningen levede ikke helt op til vores forventninger og i 2012 blev firmaet omstruktureret med ny professionel hjemmeside og senere reklamering via [...], hvilket da også har øget vores omsætning, og vi har i år set mere end en fordobling af vores salg.

Der er udarbejdet budget for 2015 (se bilag).

Af regnskabet for førstehalvår og forventningerne til sidste halvår er der balance i selve vindelen. Kørslen kan opfattes som en indtægt eller udgift afhængig af fra hvilken side man ser det fra. Samlet set hører punkt og vin afgifter samt moms med i statens fortjeneste.

På spørgsmålet om det er en hobbyvirksomhed, kan jeg kun sige, at det i givet fald er en meget dyr hobby, som jeg som pensionist ikke har råd til. Man bygger ikke depotfaciliteter og senere lejer yderligere depotplads og fylder depoterne op med dyr vin, uden at man mener det alvorligt.

Vi har 4 paller vin på vej hjem og har kontraktlig bundet os til 9 paller mere. Alt i alt har vi et lager på mere end 1.5 mio. kr.

De første år satsede vi mest på vin i mellemklassen men vi ser nu en klar tendens til interesse for dyrere vine.

Vi tager hvert år til [virksomhed5] i [Italien], som er en kæmpe messe, hvor de fleste af vores leverandører er tilstede.

Vi har opbygget et godt forhold til flere lokale restauranter, som har anbefalet os gode vine til prisen. De kender folks smag og selvfølgelig også prisen, og de har også været behjælpelig med at skabe kontakt.

Jeg bruger ca. to dage om ugen på konsulentarbejde og to dage på vin, men brugte gerne en dag mere, hvad der også kan blive nødvendig med den stigende omsætning.

AFSLUTNING OG KONKLUSION

Når man får et efterkrav af denne størrelse føler min sig nærmest som kriminel, men at være en dårlig forretningsmand eller regnskabsfører er vel ingen forbrydelse.

En ting er at Skat eller du ikke tror på vores fremtid, men at gøre det med tilbagevirkende kraft, er at føje spot til skade. Det er hverken ordentlig eller rimeligt.

Skat har accepteret vores virksomhed indtil nu, og det har givet os tillid til at øge vores aktivitet. Hvis man spiller sammen, betyder det, at hvis vi vinder, deler vi gevinsten og hvis vi taber, deler vi tabet. Man kan ikke efterfølgende komme og sige, at fordi det ikke gik så godt, så ville man ikke have været med de sidste fire år.

Rent faktisk går det godt, og det går bedre end nogensinde. Der er gynger og karruseller, men kan man skabe en synergieffekt ved at slå to aktiviteter sammen, kan det ende med at det kun er karruseller, der bare kører rundt. Jeg tænker her på kørslen. Det er jo ikke mig, der har bestemt størrelsen af fradrag.

Det er ikke nogen hobbyvirksomhed og Skat har fra starten accepteret [virksomhed1] som et firma der også yder lægefaglig konsulentbistand (se bilag).

Der er balance mellem udgifter og indtægter for vin delen og kørslen både praktisk og økonomisk binder de to aktiviteter sammen, hvilket for mig giver særdeles god mening.

Jeg håber at disse supplrende oplysninger kan skabe forståelse for regnskabet og selvangivelsen, så jeg kan spare revisor og advokat og eventuel efterfølgende ankesag mm og Skat må jo også undgå at bruge unødige ressourcer og specielt, hvis de taber.”

Under kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren vedrørende kørselsudgifter oplyst, at han ikke har fratrukket kørselsudgifter vedrørende virksomheden i den udleverede resultatoversigt. Dette begrundede klageren med, at han skulle køre turene alligevel privat i forbindelse med arbejdet på [ø1], så der var ingen udgift for virksomheden. Det er klagerens påstand, at det er en indtægt/gevinst for virksomheden, at klageren alligevel skal køre turene til [ø1], og virksomheden dermed sparer leveringsudgiften, hvorfor klageren har beregnet den efter klagerens opfattelse opnåede gevinst i virksomheden ved, at klageren alligevel kører til [ø1]. Klageren ansætter gevinsten, som den kørselsudgift virksomheden ville have haft, opgjort efter statens kilometertakst og medregner indtægten, kørselsgodtgør, ved opgørelse af virksomhedens resultat i den udleverede resultatoversigt.

Under kontormødet anførte klageren, at SKAT ud fra en rimelighedsbetragtning ikke har været berettiget til i 2014, at ændre hans skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 med tilbagevirkende kraft. Det er klagerens opfattelse, at SKAT burde have adviseret ham om, at han ikke kunne forvente, at få fradrag for underskud fremover og således først nægte fradrag for underskud fra 2015, så klageren havde en mulighed for at indrette sig efter det og vise at han kunne skabe et overskud. Klageren anførte, at han havde dokumenteret, at de havde reduceret omkostningerne væsentligt fra 2016. Klageren understregede, at han ikke havde lavet noget ulovligt, hvorfor det ikke var rimeligt, at SKAT kunne gå tilbage i tiden.

Klageren har fremsendt følgende indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:

”I 2001 startede jeg egen virksomhed som speciallægekonsulent på [virksomhed2].

I 2004 søgte jeg om tilladelse til også at importere og sælge vin under samme CVR.nr., hvilket jeg ikke har fået nogen indsigelser over.

Idegrundlaget var at kunne udnytte kørslen til og fra [ø1] til også at levere vin på turen. Det meste af turen skulle jo køres alligevel.

[virksomhed2] afholdt nogle af udgifterne eksempelvis til broer og færge eller fly. Disse udgifter er ikke blevet fradraget.

Jeg mener at være berettiget til kørselsfradrag, hvilket reelt giver et øget dækningsbidrag af firmaets omkostninger. Fradraget udgør ca. 100.000 kr.

I 2005 byggede vi lagerbygning på 120 kvadratmeter. Byggeomkostningerne er finansiere. Pris 800.000 kr. Den efterfølgende afskrivning med 5 % bliver så en del af firmaets dækningsbidrag dvs. 40.000 kr.

I 2011 opsiger jeg min stilling som ledende overlæge i [by6] og [by5] for bl.a. at kunne bruge mere tid på vort firma.

I 2012 bliver firmaet omstruktureret med ny professionel hjemmeside, leje af ekstra lagerkapacitet, udvidelse af vinsortimentet med henblik på øget salg og bedre rentabilitet. Vi har vin stående nu for ca. 1.700.000 kr. Ikke al vin har været lige nemt at sælge, men der er ikke foretaget afskrivning på det.

I 2013 mistede vi desværre en stor kunde men siden 2014 har vi oplevet en stor stigning.

I 2015 meddelte skat at man med tilbagevirkende kraft fra 2012 ikke længere vil anse os som firma og dermed ikke anerkende vores fradrag.

I 2016 havde vi en omsætning på 544.000 kr.og en fortjeneste på 109.000 kr. Omkostningerne udgjorde 90.000 kr. Hertil kommer dækningsbidraget fra kørslen og for så vidt også afskrivning på bygning på samlet ca. 140.000 kr.sv.t. omkring det halve dvs. ekstra 70.000 kr. Set med firmaets øjne et overskud på 89.000 kr.

I 2017 regner vi med en stigning i omsætning og fortjeneste med 25 % uden stigende omkostninger.

Konsulentvirksomheden og vin-firmaet er gennem den fælles kørsel så tæt knyttet sammen, at de to aktiviteter bør betragtes som et. Det er netop idegrundlaget.

Det er blevet drevet under samme CVR-nr. uden indsigelse fra skat.

Isoleret set mener jeg dog at selve vin-delen er en sund forretning bl.a. fordi kørselsfradraget bliver en slags indtægt og kun en begrænset udgift, da de fleste km. skal køres alligevel.

Det er kun fordi jeg har jobbet som speciallægekonsulent på [ø1] at vin-firmaet er interessant ellers bliver kørslen en udgift. Omvendt er konsulentarbejdet ikke helt så interessant uden vin-aktiviteten. Derfor hænger de to aktiviteter uløseligt sammen omkring den fælles transport og bør derfor betragtes under et.

Den anden væsentlige anke er, at Skat med tilbagevirkende kraft ikke accepterer fradrag fra en lovlig drevet virksomhed. Det er hverken ordentlig eller anstændigt. Jeg kan forstå hvis Skat fremadrettet ikke havde tiltro til virksomhedens lønsomhed. Som driftherre er det lønsomt, men det forudsætter selvfølgelig at firmaet fortsat betragtes som virksomhed og dermed accepterer diverse fradrag. I givet fald, hvor meget mere skal vi tjene for at være en virksomhed?

Der er foretaget meget store dispositioner, som ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft. Jeg stoppede som ledende overlæge for at bruge mere tid på vin, og firmaet blev efterfølgende omstruktureret og udvidet. Der er investeret i lagerbygning og lager på sammenlagt 2.500.000 kr.

Vi har drevet virksomhed i god tro og det vil have voldsomme økonomiske konsekvenser, hvis vi over kort periode skal realisere en skattegæld ved at være tvunget til at afhænde lageret.

Vi har en tiltro til, at det ikke har været de politiske intentioner at lukke lovlige virksomheder med tilbagevirkende kraft.

Vi havde også en tiltro til at den fælles virksomhed var accepteret, når Skat ikke tidligere var kommet med indsigelser.”

Landsskatterettens afgørelse

SKAT kan ikke afsende et varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For indkomståret 2012 vil det sige, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af ansættelserne efter den 1. maj 2016.

Da SKAT har afsendt varsel/forslag til ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013 den 12. maj 2015 og ændringerne er gennemført ved afgørelse af 16. juni 2015 anses SKAT at have overholdt de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ifølge retspraksis er der en række betingelser, der skal være opfyldte, for at en skattepligtig kan få medhold efter forventningsprincippet, i tilfælde, hvor SKAT ved en tilkendegivelse har givet den skattepligtige en forventning om godkendelse af et givet forhold.

Det er blandt andet et krav, at tilkendegivelsen har haft indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, sådan at den skattepligtige vil lide et tab, hvis ikke tilkendegivelsen kan lægges til grund.

Der skal endvidere være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, der er klar og uden forbehold. SKAT skal desuden inden deres tilkendegivelse have været bekendt med alle forhold i sagen.

Når der er tale om en tilkendegivelse fra SKAT er udgangspunktet, at disse normalt ikke er retsbeskyttede, således at den skattepligtige kan støtte ret på tilkendegivelsen. Dette skyldes, at de administrative klageinstanser kan ændre SKATs afgørelser.

Da SKAT ikke har givet en direkte og positiv tilkendegivelse om, at der vil blive godkendt fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013, har klageren ikke haft en retsbeskyttet forventning om, at fradrag ville blive godkendt.

SKATs passivitet – dvs. at underskud af virksomhed ikke har været anfægtet af skattemyndigheden – kan ikke føre til en berettiget forventning om, at klageren har ret til fradrag. Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort i SKM2001.123.ØLR.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by8] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke, som påstået af klageren, ved bedømmelsen af virksomhedens rentabilitet skal medregnes en værdi af den af virksomheden sparede udgift til levering af vin til virksomhedens kunder, som foretages i forbindelse med kørsel til klagerens lønmodtagerbeskæftigelse på [ø1]. Lønindtægter kan undtagelsesvis medregnes ved bedømmelsen af en virksomheds rentabilitet, hvis virksomheden er en forudsætning for stillingen som lønmodtager. Det følger af Højesterets dom af 15. juli 2013, som er offentliggjort i SKM2013.534.HR. Uanset, at klageren har anset det som en del af forretningsgrundlaget, at kunne levere varer i forbindelse med en kørsel, som alligevel skulle foretages, ses virksomheden ikke at have været en forudsætning for stillingen som lønmodtager eller omvendt. Klageren har afholdt de faktiske kørselsudgifter. Klageren har fået dækket dele af udgifterne gennem kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren på [ø1]. Uanset, at klageren alligevel skulle køre turen, ses klagerens virksomhed højst at have sparet en udgift eller en del af en udgift og ikke at have opnået en yderligere gevinst ved ordningen.

Konkret finder Landsskatteretten, at der ved bedømmelsen af virksomhedens rentabilitet skal indregnes en udgift til kørsel, idet klageren ifølge det oplyste ikke har fået dækket virksomhedens fulde kørselsudgifter. Ved bedømmelsen af en virksomheds rentabilitet skal medregnes samtlige virksomhedens indtægter og udgifter.

Klageren har ifølge det oplyste fået udbetalt kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, som lønmodtager og arbejdsgiveren har afholdt udgifter til broafgift og færge. Retten har ikke taget stilling til, om godtgørelsen opfylder betingelserne for at kunne udbetales skattefrit. Som lønmodtager kan fradrag for befordring mellem hjem og arbejde foretages efter ligningslovens § 9C mod at en eventuelt udbetalt kørselsgodtgørelse medregnes til den skattepligtige indkomst. Som lønmodtager kan der ikke foretages fradrag for de faktiske kørselsudgifter mellem hjem og arbejde.

Med udgangspunkt i de selvangivne skattemæssige underskud for indkomstårene 2006-2013 ses der efter en reduktion af underskuddene for skattemæssig afskrivning på bygning med 40.000 kr. om året og kørselsfradrag beregnet efter statens takster, at have været regnskabsmæssige underskud i alle årene før fradrag af kørselsudgifter, driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Virksomheden blev startet op i indkomståret 2004 og ses ikke i indkomstårene 2012 og 2013, at være i en opstartsfase. Det forhold, at klageren fra 2011 har brugt mere tid i virksomheden og senere har øget intensiteten i virksomheden og reduceret udgiftssiden ses ikke at medføre, at der er tale om en ny opstart af virksomheden, idet der fortsat er tale om salg af vine, som importeres fra Norditalien.

Omsætningen i virksomheden er steget væsentligt i indkomstårene 2015 og 2016 og klageren forventer, at omsætningen stiger yderligere i indkomståret 2017. Virksomhedens omkostninger er, som følge af reducerede udgifter til blandt andet rejser og webfirma faldet væsentligt i indkomståret 2016 til et niveau, som klageren også forventer, vil være gældende for efterfølgende indkomstår.

Med udgangspunkt i den af klageren udarbejdede resultatoversigt var der i indkomstårene 2014 og 2015 underskud før fradrag af kørselsudgifter, driftsøkonomiske afskrivninger og renter på henholdsvis 96.064 kr. og 82.138 kr.

For indkomståret 2016 var der et overskud før fradrag af kørselsudgifter, driftsøkonomiske afskrivninger og renter på 18.584 kr.

For indkomståret 2017 forventes et overskud før fradrag af kørselsudgifter, driftsøkonomiske afskrivninger og renter på 40.467 kr.

Ved et forsigtigt skøn over den driftsøkonomiske afskrivning på bygningen på 2 %, svarende til en levetid på 50 år, vil den årlige driftsøkonomiske afskrivning udgøre 16.000 kr.

Efter fradrag af driftsøkonomiske afskrivninger og renter vil der således også i indkomståret 2016 være underskud af virksomheden.

Det er usikkert om virksomheden for indkomståret 2017 vil kunne opnå et mindre overskud efter fradrag af kørselsudgifter, driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Det er dog rettens opfattelse, at der ud fra det foreliggende budget ikke er udsigt til et overskud for 2017, som vil levne plads til en rimelig driftsherreløn, henset til den arbejdsindsats der lægges i virksomheden.

Det er rettens opfattelse, at klageren på trods af virksomhedens positive udvikling ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden fremadrettet vil kunne opnå et overskud med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

På det foreliggende grundlag er det rettens opfattelse, at der i de påklagede indkomstår 2012 og 2013 ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012-2013.

Da klageren anses for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan virksomhedsordningen ikke anvendes jævnfør virksomhedsskattelovens § 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ved afgørelsen ikke har taget stilling til om klagerens virksomhed i efterfølgende indkomstår kan anses for erhvervsmæssig.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til klagerens momsafregning, som ikke er omfattet af klagen.