Kendelse af 14-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2011-2013 selvstændighed erhvervsvirksomhed med [virksomhed1]. Virksomheden havde CVR-nr. [...1] med branchekode 494100 Vejgodstransport. Virksomheden startede den 15. maj 2000 og ophørte den 2. december 2014.

Virksomheden havde ifølge CVR-registeret mellem 1-4 ansatte i 2011, 2-4 ansatte i 2012 og 2-9 ansatte i 2013.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2011 og 2012, at virksomheden havde en omsætning på henholdsvis 2.505.647 kr. og 3.088.616 kr. Den indberettede omsætning udgjorde 3.079.369 kr. for 2013. Klageren havde i årene selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 311.427 kr. for 2011, 459.085 kr. for 2012 samt 103.716 kr. for 2013.

Der foreligger indberettede regnskabsoplysninger for indkomståret 2013, men ikke noget regnskab.

SKAT har modtaget 3 anmeldelser på virksomheden vedrørende sorte lønninger samt manglende aftalebilag og fakturaer.

SKAT har modtaget følgende materiale fra klageren:

- finanskontokort 2011-2013,

- kontoplan,

- råbalance for 2012,

- saldobalancer 2010 – 30. september 2013 og

- skattemæssige opgørelser 2011-2012.

Klageren reagerede ikke på SKATs anmodning om regnskabsoplysninger fremsendt henholdsvis den 26. oktober 2014 og den 6. januar 2015.

SKAT har konstateret, at der manglede følgende:

På grundlag af det foreliggende materiale konstaterede SKAT, at der var flere fakturaer med samme nummer, samt flere fakturanumre der manglede. Flere fakturaer for 2012 fremgik af bankkonti, men kunne ikke via bogføringen følges til omsætningen. Flere beløb var bogført samlet og uden specifikation, ligesom der var indsætninger, som ikke kunne ses indtægtsført. Derudover var der indsætninger på klagerens private konti, som efter kontoudtogene vurderedes at være indtægter, der vedrørte virksomheden. SKAT fandt desuden, at der ikke var sammenhæng mellem de lønninger, der var indberettet til SKAT og bemandingsbehovet til 4 flyttebiler, besigtigelser samt de administrative opgaver på kontoret.

SKAT konkluderede herefter, at klageren ikke har opfyldt sin dokumentationspligt, tilsidesatte regnskabsgrundlaget og ansatte klagerens indkomst skønsmæssigt for årene 2011-2013.

SKAT har oplyst, at der af virksomhedens hjemmeside blandt andet fremgik følgende priser:

Der var i årene 2011 og 2012 registreret følgende vare- og lastbiler i virksomheden:

Der er i regnskaberne for årene 2011 og 2012 fratrukket udgifter til kørsel i privatbiler, som var ejet af klagerens ægtefælle. Af kørselsregnskaberne fremgik ikke registreringer vedrørende privat kørsel eller oplysninger om, hvem der havde kørt i privatbilerne og med hvilket formål. For 2011 var der registreret 60.780 km for 319 dage, hvor der var besøgt 471 adresser. For 2012 var der registreret 68.691 km for alle dage på nær 3 i december, og der var besøgt 423 adresser.

SKAT har opgjort forhøjelsen af klagerens indkomst for indkomståret 2011 således:

Forhøjelse vedrørende ”bankindsætninger”38.567 kr.

Forhøjelse vedrørende ”yderligere skønnet omsætning” 2.499.353 kr.

Nedsættelse vedrørende ”yderligere anslået løn”-1.179.024 kr.

Forhøjelse vedrørende erhvervsmæssig anvendelse af personbiler 77.488 kr.

Samlet forhøjelse 1.436.384 kr.

SKAT har opgjort forhøjelsen af klagerens indkomst for indkomståret 2012 således:

Forhøjelse vedrørende ”bankindsætninger”26.506 kr.

Forhøjelse vedrørende ”yderligere skønnet omsætning” 1.426.383 kr.

Nedsættelse vedrørende ”yderligere anslået løn”-770.000 kr.

Forhøjelse vedrørende erhvervsmæssig anvendelse af personbiler 89.125 kr.

Samlet forhøjelse772.014 kr.

SKAT har opgjort forhøjelsen af klagerens indkomst for indkomståret 2013 således:

Forhøjelse vedrørende ”yderligere skønnet omsætning” 500.000 kr.

Nedsættelse vedrørende ”yderligere anslået løn”-238.804 kr.

Forhøjelse vedrørende ikke-erhvervsmæssig anvendelse af personbiler 90.000 kr.

Samlet forhøjelse 351.196 kr.

Klageren afleverede den 20. januar 2014 materiale til SKAT. SKAT anmodede klageren om yderligere materiale den 19. marts 2014.

Den 12. juni 2014 returnerede SKAT, efter anmodning, bilagsmateriale for perioden januar – september 2013 til klagerens revisor.

Den 28. oktober 2014 anmodede SKAT om yderligere oplysninger – herunder materialet for indkomståret 2013, som tidligere var returneret. SKAT rykkede for materialet den 6. januar 2015. Klageren indsendte ikke materialet.

SKAT modtog efter anmodning af 22. januar 2015 til klagerens bank oplysninger om klagerens bankkonti.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 26. juni 2015 og modtog indsigelse samt anmodning om aktindsigt den 6. juli 2015. SKAT gav fuld aktindsigt den 10. august 2015 og udsendte den påklagede afgørelse den 18. august 2015.

Klageren har ikke fremlagt yderligere materiale i forbindelse med klagesagen.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med overskud af virksomhed med henholdsvis 1.436.384 kr., 772.014 kr. og 351.196 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.2 SKATs bemærkninger og begrundelse

Indsætninger på bankkonti

Vi har gennemgået dine bankkonti, som vi har modtaget fra [finans1]. På konto [...92] [...] (én af dine private bankkonti) har vi konstateret, at der indgår flere beløb, som vi har vurderet – ud fra teksten på kontoudtog – er indsætninger, som er skattepligtig indkomst.

På bankkonto [...29] [...] (virksomhedskonto) har vi konstateret, at der er indsætninger, som ikke er indtægtsført.

Skønnet yderligere omsætning

Det er vores opfattelse, at ”Div flytninger” (som er udokumenteret og hvor indtægterne alene foreligger som ”lyserøde indtægtsbilag), primært vedrører flytninger for private.

Det er vores opfattelse, at der er udeholdt omsætning – og overvejende ved flytninger for private.

Omsætninger contra erhvervskørsel

Det er vores opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem de antal km., som flyttebilerne har kørt, og omsætningerne for de enkelte år. Ud fra værkstedregningerne for de enkelte vogne har vi opgjort kørslen således:

Antal kørte km ud fra værkstedsregninger for 2011:

Omregning til årsbasis for 2011:

Antal kørte km ud fra værkstedsregninger for 2012:

Omregning til årsbasis for 2012:

Udgifter til brændstof er i 2011 fratrukket med 314.919 kr., og i 2012 er brændstof fratrukket med 352.569 kr. Det er således en stigning på ca. 12 %, men hvor prisen på diesel har været stort set det samme for 2011 og 2012 (kilde:[...dk]privat/priser/prisudvikling).

Da vi ikke har identifikation på de enkelte vogne (13, 153, 213 og 353) og oplysning om de enkeltes kørsel på literen, er det ikke muligt at opgøre brændstofforbruget for den enkelte vogn.

Omsætninger contra lønninger

Det er vores opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem omsætningerne for de enkelte år, og de lønninger som der er indberettet til SKAT.

Det er vores opfattelse, at det er dig, som står for besigtigelsesopgaverne, og det således er dig, der har anvendt personbilerne til disse opgaver. Det understøttes også af de kundeanmeldelser, som ligger på trustpilot.dk., hvor du er nævnt ved navn eller som ”chefen”.

Det er vores opfattelse – når vi lægger til grund, at du har opgaverne omkring besigtigelse, og når vi samtidigt henser til den meget omfattende kørsel der har været i personbilerne – at du som udgangspunkt ikke har haft mulighed for også at køre med på flyttebilerne – dog ansat 750 timer

Det er vores opfattelse, at LL (...) (ægtefælle) og TL (...) (datter) har stået for det administrative (arbejde på kontoret m.v.) og ikke er med som chauffører / eller medhjælpere på flyttebilerne.

Dette understøttes også af de mange kundeanmeldelser, som ligger på trustpilot.dk, hvor følgende blandt andet fremgår:

”damen/telefondamen” og ”Deres telefondame”

”Hun på kontoret nævnte...”

”Kontaktede [person1] telefonisk...”

”Kommunikation med [person1]/[person2] på kontoret”

Disse restlønninger til flytteopgaverne på henholdsvis 26.829 kr. (2011) og 306.498 kr. (2012) forekommer at være urealistiske lave, og det er vores opfattelse, at der anvendt mere arbejdskraft til opgaverne. Det er vores opfattelse, at der har der været afholdt udgifter til løn, som ikke er indberettet. Flere personer står med indberettet timer, men 0 kr. i løn. Se vedlagte specifikation Bilag C.

I de første 8 måneder af 2011 er der således slet ikke indberettet løn, som vedrører flyttefolk, bortset fra 2.464 kr. (din søn [person3] for januar til marts).

Ifølge websitet www.løn.info/[...dk] er en gennemsnitlig månedsløn for en flyttemand 22.708 kr. pr. måned / og en gennemsnitlig timeløn 154 kr. (min. er 117 kr. / maks. er 185 kr. - dette efter alder og erfaring). En udskrift af dette er vedlagt som Bilag A.

Således vil der beregningsmæssig have været 174 timer (26.829 kr.: 154) til flytteopgaverne i 2011, og for 2012 ville der beregningsmæssigt have været 1.990 timer (306.498 kr.: 154) til flytteopgaverne.

Det anses ikke for muligt at have 4 flyttebiler i drift med en bemanding på 2-3 mand til foranstående opgaver – ud fra de indberettede lønninger.

Dækningsbidrag / Dækningsgrad

2011: Dækningsbidrag er ifølge regnskabet på 1.947.040 kr. = Dækningsgrad på 77,7 %.

2012: Dækningsbidrag er ifølge regnskabet på 2.048.852 kr. = Dækningsgrad på 66,37 %.

SKAT har haft kontaktet [virksomhed11] ([virksomhed11]). De har ikke nøgletal for branchen. De henviste til Danmarks statistik ”transportbranchen”.

Danmarks statistik har oplysninger om bruttoavance transportbranchen (generelt), og som udviser:

2010 = 72,3 %, 2011 = 70,1 %, 2012 = 78,8 % og 2013 = 76,9 %.
En udskrift af dette er vedlagt som Bilag B.

Vores forudsætninger og beregninger for yderligere omsætning og opgørelse af bemandingsbehov

Virksomhedens dækningsbidrag og dækningsgrad efter reguleringer af omsætning og yderligere løn

...

Årene 2011 og 2012: Erhvervsmæssig kørsel i personbiler

...

Det er ikke oplyst, hvem der har kørt i disse biler, og vi har antaget, at det er dig, som har benyttet bilerne til besigtigelse.

Kørselsregnskaberne opfylder ikke de krav, som stilles til kørselsregnskaber, idet der ikke er registreret nogen privatkørsel og fordeling mellem privat og erhverv. Vi har derfor ansat denne kørsel efter et skøn, svarende til 50 % af det som er fratrukket.

Krav til kørselsregnskaber. Skal være ført dagligt med angivelse af:

...

Forældelsesfrister og undtagelser:

Af skatteforvaltningslovens § 26 fremgår de ordinære frister for ændring af indkomst. Af skatteforvaltningslovens § 27 fremgår de ekstraordinære frister for ændring af indkomst.

Af skatteforvaltningslovens § 31 fremgår de ordinære frister for fastsættelse af afgiftstilsvar. Af skatteforvaltningslovens § 32 fremgår de ekstraordinære frister for fastsættelse af afgiftstilsvar.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske skønsmæssige forhøjelser af overskud af virksomhed for indkomstårene 2011-2013 med henholdsvis 1.436.384 kr., 772.014 kr. og 351.196 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af [person4]s indkomst og momstilsvar i indkomstårene 2011-2013. Det gøres ligeledes gældende, at [person4] ikke er indeholdelsespligtig af manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i det omfang, som er skønnet af SKAT.

Herudover gøres det gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen vedrørende erhvervsmæssig anvendelse af personbiler ud fra en betragtning om, at kørselsregnskaberne ikke lever op til de krav, som stilles til kørselsregnskaber.

Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens dagældende § 5, jf. § 3, stk. 4 (Lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264 om skattekontrol).

Til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for selvangivelsen skal der gives supplerende oplysninger i selvangivelsen, jf. skattekontrolloven § 1, stk. 2. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 4.

Dokumentationspligten for selvstændigt erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1 (dagældende), og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Klageren har ikke indsendt fyldestgørende dokumentationsmateriale til SKAT. På den baggrund har SKAT været berettiget til at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt.

SKAT har konstateret, at der manglede underliggende dokumentation for ”Div flytninger”, at der var flere fakturaer med samme nummer, samt flere fakturanumre der manglede. Derudover var der indsætninger på flere bankkonti, som ikke kunne følges til omsætningen. Der foreligger ikke oplysninger om, hvem der stod for den daglige bogføring.

Klageren har anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og dermed foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Det fremgår af SKATs afgørelse, at det på baggrund af det foreliggende materiale ikke har været muligt at opgøre klagerens husstands privatforbrug i indkomstårene 2011-2013.

SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat med udgangspunkt i indsætninger på klagerens bankkonti samt det foreliggende regnskabsmateriale. SKAT har blandt andet lagt vægt på virksomhedens dækningsbidrag sammenlignet med oplysninger fra Danmarks Statistik, antallet af biler og antallet af flytninger m.v.

Klageren har ikke dokumenteret fejl i SKATs beregninger, som ligger til grund for de foretagne skønsmæssige ansættelser. SKATs beregninger kan lægges til grund for ændringerne, idet der kan henvises til dommen i SKM2013.125.VLR, hvor et skøn blev foretaget med udgangspunkt i skatteyderens kørsel, og der var konkrete omstændigheder, som støttede en antagelse om, at der i et vist omfang var udeholdt omsætning.

Klageren har ikke nærmere begrundet, hvor der skulle være fejl i SKATs opgørelse af indkomsten, ligesom han ikke har redegjort for sammenhæng mellem kørsel, lønudgifter og omsætning. Ud fra SKATs begrundelser for ændringerne anses det for tilstrækkeligt godtgjort af SKAT, at der er tale om udeholdt omsætning, ikke angivne lønudgifter samt ikke erhvervsmæssig kørsel i personbiler.

Klageren har ikke godtgjort, at indsætningerne på hans konti ikke er skattepligtige eller allerede er beskattet. Klageren har desuden ikke godtgjort, at personbilerne udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Derudover har klageren ikke godtgjort, at SKATs skøn er urimeligt eller beror på fejlagtige oplysninger.

Formalitet

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. maj 2015 for indkomståret 2011, den 1. maj 2016 for indkomståret 2012 og den 1. maj 2017 for indkomståret 2013.

SKAT sendte forslag til ændring af skatteansættelsen den 26. juni 2015, og varslingen ligger således udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for så vidt angår indkomståret 2011.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter SKATs bestemmelse, blandt andet hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det forhold, at klageren har udeholdt skattepligtig omsætning i betydeligt omfang, må anses for mindst groft uagtsomt med den konsekvens, at SKAT med rette har foretaget ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse af indkomståret 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet undladelsen af at selvangive den udeholdte omsætning har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.”

Det følger af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at SKAT modtog kontoudskrifter fra klagerens bank på baggrund af en anmodning herom af 22. januar 2015. SKAT har derfor tidligst den 22. januar 2015 haft kundskab til kontoudskrifterne fra klagerens bank og dermed tidligst fra dette tidspunkt været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT varslede ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 den 26. juni 2015, hvormed 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Den påklagede afgørelse er truffet den 18. august 2015, hvormed også 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse altid skal ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Af forvaltningslovens § 24 fremgår det, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Landsskatteretten finder, at begrundelsen i den påklagede afgørelse for at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011 er mangelfuld, idet der alene er henvist generelt til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Under de foreliggende omstændigheder er det rettens opfattelse, at den manglende begrundelse har været af uvæsentlig betydning, og at dette forhold derfor ikke medfører ugyldighed af skatteansættelsen for indkomståret 2011, jf. herved også Østre Landsrets dom af 22. december 2011, offentliggjort som SKM2012.12.ØLR.

SKAT har således været berettiget til at genoptage ansættelsen ekstraordinært og foretage ændringerne af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013.