Kendelse af 22-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren var i de omhandlede indkomstår hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] (moderselskabet) med CVR-nr. [...1]. Holdingselskabet er moderselskab til [virksomhed2] S.M.B.A (datterselskabet) med CVR-nr. [...2]. Klageren er i de omhandlede indkomstår registreret som direktør i begge selskaber.

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskaberne driver virksomhed ved som ekstern aktør til kommunale enheder, at forbedre livsbalancen hos borgere, for dermed at rette dem mod arbejdsmarkedet. Herunder kostvejledning og fysisk træning. Bilerne blev brugt til kundebesøg, tilsyn med projekter, afhentning og levering af borgere.

Den 26. marts 2012 blev klageren bevilliget førtidspension på grund af kronisk træthed.

Datterselskabet udbetalte i indkomstårene 2010-2013 henholdsvis 209.460 kr., 421.020 kr. 525.470 kr. og 801.744 kr. i løn til klageren.

I perioden 15. april 2010 til 1. juni 2011 ejer klageren en Volkswagen Golf med reg.nr. [reg.nr.1].

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren har en Opel Corsa stillet til rådighed, af hendes forældre, i de omhandlede indkomstår.

Datterselskabet køber i de omhandlede indkomstår en Ford C-Max med reg.nr. [reg.nr.2], en BMW 1 med reg.nr. [reg.nr.3] og en Opel Insignia med reg.nr. [reg.nr.4]. Bilernes tilgang til og afgang fra datterselskabet fremgår af følgende:

Fra den 27. december 2012 til den 28. februar 2013 ejede moderselskabet BMW 1’en.

Den 28. februar 2013 blev BMW 1’en overdraget til klageren.

Datterselskabet og klageren leasede sammen en BMW Z4M med reg.nr. [reg.nr.5] den 24. maj 2013. Klageren er registreret som sekundær bruger.

Samtlige biler er indregistrerede til privat personkørsel. Der er efter det oplyste ikke ført kørebog for bilerne og klageren har ikke fraskrevet sig rådigheden over bilerne ved skriftlig aftale.

Som bevis for, at klageren har betalt for retten til at bruge BMW Z4M’en privat, har klageren fremlagt et kontoudtog fra leasingfirmaet, [virksomhed3] A/S.

Det er ubestridt, at klageren ikke er observeret benytte firmabilerne til privat kørsel i den omhandlede periode.

I de omhandlede indkomstår har klageren bopæl på følgende adresser:

Indtil den 14. september 2010 havde moderselskabet adresse på [adresse4], [by4]. Herefter skiftede moderselskabet adresse til [adresse5], [by4].

Datterselskabet havde adresse i [by3] Centret indtil den 12. januar 2011. Herefter skiftede datterselskabet adresse til [adresse6], [by3].

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil, Opel Insignia, Ford C-Max, BMW 1 Serie med 65.463 kr. for 2010, 114.410 kr. for 2011, 63.270 kr. for 2012 og 85.617 kr. for 2013.

SKAT har begrundet ansættelsen således:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er af den opfattelse, at du skal beskattes af råderetten af ovenstående biler efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c, ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 4 samt at beløbet er at betragte som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Som begrundelse herfor skal anføres:

at alle biler er indregistreret på hvide plader til privat personkørsel

at der ikke er ført kørselsregnskab over bilernes drift der kan dokumentere, at bilerne er benyttet

100 % erhverv.

at der ikke er underskrevet en skrivelse om, at bilerne ikke må benyttes til privat brug.

Vedrørende leasingaftalen:

Ligningsrådet har i SKM 2001.255 taget stilling til, hvad der kræves for at undgå beskatning af fri

bil, jf. reglerne i ligningslovens§ 16 stk. 4, hvis den der leaser en bil til privat brug, som arbejdsgiveren også leaser til erhvervsmæssig brug.

Der kræves blandt andet, at der skal være vandtætte skotter mellem de to aftaler.

At der skal være en skarp adskillelse mellem arbejdsgivers betaling af leasingydelsen og medarbejderens lejebetaling til leasinggiver.

Leasingaftalen:

SKAT er af den opfattelse, at leasingaftalen ikke opfylder ovenstående betingelser på følgende områder:

Der er ikke indgået 2 separate aftaler mellem leasingselskabet og virksomhed og leasingselskab og den ansatte. Alene af den grund opfylder aftalen ikke de krav ligningsrådet har opstillet jf. SKM 2001.255.

Beskatning af fri bil kan herefter opgøres som følger:

[reg.nr.3] - BMW 1 serie som er indregistreret 1. gang den 6.7.2007.

Den har været til rådighed i følgende perioder:

Fra den 11. januar 2010 til den 27. december 2012 samt fra

Den 27. december 2012 til den 28. februar 2013

Nypris jf. [...dk] ligger et sted imellem 375.999 kr. og 392.701 kr.

Beregningsgrundlaget for beskatning er selskabets købspris kender SKAT ikke. Herfor skønner

sagsbehandler anskaffelsesprisen til at være 160.000 kr. svarende til mindste beløbet jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16.

Herefter fremkommer følgende beregning vedr. beskatning af denne bil:

[reg.nr.2]-FORD C-MAX, indregistreret 1. gang den 2.10.2009.

Den har været til rådighed fra den 30. september 2010 til den 23. april 2012.

Beregningsgrundlag for værdi af fri bil er i 2010 og 2011 nyvognsprisen og i 2012 75 % af nyvognsprisen.

Vi kender ikke selskabets købspris for bilen.

Iflg. [...dk] ligger nyvognsprisen et sted imellem 287.000 kr. og 360.808 kr.

Beregningsgrundlaget ansættes herefter skønsmæssigt til den mindste værdi på 287.000 kr. Dette

giver følgende beskatning:

[reg.nr.4]- Opel Insignia, - indregistreret 1. gang den 29. september 2009.

Den har været til rådighed fra den 21. december 2012 til den 29. maj 2013.

Beskatningsgrundlag er selskabets købspris som SKAT ikke kender.

Iflg. [...dk] har nyvognsprisen været et sted imellem 423.676 kr. og 467.850 kr.

Prisen i dag på sådan vogn handles til omkring 200.000 kr. if. biltorvet med lidt usikkerheder.

Sagsbehandler er af den opfattelse, at beregningsgrundlaget passende skønsmæssigt kan ansættes til 160.000 kr. som er mindstebeløbet jf. bestemmelserne i ligningsloven.

[reg.nr.6] - BMW Z4M ,- indregistreret 1. gang den 22. maj 2006.

Senere indregistreringsnummer [reg.nr.7].

Bilen, der er leaset for en 12 måneds periode fra den 11.6.2013 til den 10.6.2014 med 7 aktiver måneder og 5 passive måneder. Den har haft nummerplader på i perioden fra den 11.6.2013 til den 4. november 2013.

2 leasingperiode har været fra den 14. april 2014 til den 13. maj 2015 med 6 aktiver måneder og 6 passiver måneder. I denne periode har den haft nummerplader på i perioden fra den 14. april 2014 til den 12. september 2014.

3 leasingperiode har været fra den 12. september 2014 til den 11. april 2015 med 1 aktiv og 6 passiver måneder.

SKAT er af den opfattelse, at skatteyder skal beskattes af fri bil i perioderne, hvor bilen har haft nummerplader på.

At leasingaftalen ikke opfylder kravene til fritagelse for beskatning jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 4 - alene af den grund, at der kun er indgået en leasingaftale.

Herfor beskatning reduceret med egenbetaling. Skatteyder har ikke dokumenteret egenbetaling.

Herefter fremkommer følgende beregning af fri bil.

Du bedes selv skrive beskatning af fri bil, i alt 56.805 kr., for indkomståret 2014 på din selvangivelse da du endnu ikke har selvangivet for indkomståret 2014.

Samlet beskatning af fri bil de enkelte indkomstår:

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Se også afgørelse fra Højesteret SKM2012.92.HR.

[...]

I supplerende udtalelse til klagesagen har SKAT anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

1.

Skatteyder oplyser i klagen dateret den 4. april 2016, at hun i perioden 2010 til den 2013 har været sygemeldt med alvorlig stress. Derfor har hun ikke kunnet deltage i arbejdet som direktør for selskabet, [virksomhed1].

SKAT skal bemærke, at hun i denne periode har fået følgende løn fra selskabet:

Med disse årslønninger antager SKAT, at hun i disse år har arbejdet på fuld tid for selskabet som dennes direktør.

2.

SKAT har ikke set ansættelseskontrakt på, at [person1] har været ansat som daglig leder af selskabet. Han har ikke haft titlen som direktør for selskabet.

3.

Der er ingen i selskabet, der er blevet beskattet af fri bil i ovenstående indkomstår. SKAT bemærker, at der ikke kan foretages fradrag for bedring imellem hjem og arbejde, såfremt man har stillet fri bil til rådighed at sin arbejdsgiver. Hvis man fradrager befordring imellem hjem og arbejde samtidig med at man har fri bil stillet til rådighed, så bliver man beskattet af befordringsfradraget som personlig indkomst.

4.

SKAT har ikke set lejekontrakter der dokumentere, at selskabet har haft afdelinger i henholdsvis [by3] og [by4] hvor de skriver, at bilerne star parkeret om natten.

Selskabet har haft officielt adresse i [by3] Centret 13, 1 - [by3] og fra den 12. januar 2012 på adressen [adresse6], [by3].

5.

At skatteyder eventuel har haft stillet fri bil til rådighed af faderen begrunder ikke en ændring af beskatningen af fri bil, idet det er råderetten der beskattes.

6.

Splitleasingaftalen med [virksomhed3] opfylder ikke kravene til fritagelse for beskatning af fri bil jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 4, alene af den grund, at der kun er indgået en leasingaftale.

Herefter vil skatteyder altid skulle beskattes af råderetten over leasingbilen.

Efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 4 reduceres beskatningen af fri bil med den skattepligtiges egenbetaling. Dog kan reduktionen ikke føre til negativ beskatning.

Ved splitleasingaftaler skal der føres en kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som det fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.F..3.4.1. Leasingselskabet skal kontrollere kørebogen ud fra bilens triptæller og kilometer stand if. værkstedsregninger m.m.. Leasingselskabet skal foretage en beregning ca. hver 3 måned. Har den ene af leasingtager kørt mere end den oprindelige aftalte fordeling og den anden mindre, påhviler det leasingselskabet at berigtige betalingen. Dette skal ske ved at regulere betalingerne via afregninger tilsendt direkte til de to leasingtagere. Ingen hæfter for mere end deres procentvise fordeling overfor leasingselskabet.

Skatteyder har ikke oplyst overfor SKAT hvorvidt der er ført kørselsregnskab på nævnte bil og om [virksomhed3] har kontrolleret dette.

SKAT er af den opfattelse, at skatteyder skal dokumentere overfor skatteankestyrelsen om det er skatteyder, der har betalt de 49.685 kr. eller om det reelt selskabet der har betalt. Dette fortæller

bilag 5, kontoudtoget fra [virksomhed3] nemlig intet om.”

SKAT har udtalt følgende til brug for retsmødet:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 5. september bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og kan tiltræde denne.

Beskatning af fri bil

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at klager skal beskattes af værdien af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedanpartshavere gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedanpartshaveren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Hvis hovedanpartshaverens og selskabets adresse ikke er sammenfaldende, og bilen ikke har været parkeret ved skatteyderens bopæl, har SKAT som udgangspunkt bevisbyrden for at selskabet har stillet bilen til rådighed for skatteyderens private benyttelse, jf. således Højesterets dom i SKM2014.504.

Uanset, at der ikke er sammenfald mellem hovedanpartshaverens hjem og selskabets adresse og bilen ikke holder ved selskabets adresse, påhviler det skatteyderen at sandsynliggøre, at den ikke er stillet til rådighed for privat kørsel og ej heller anvendt til privat kørsel, såfremt der er en stærk formodning for, at skatteyderen har bilen til rådighed. Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom i SKM.2005.138.H samt byrettens dom i SKM2017.204.BR.

Det er SKAT’s opfattelse, at det påhviler klager at løfte formodningen for, at bilen har været stillet til hendes private benyttelse uanset at der ikke er sammenfald mellem klagers hjem og selskabets adresse. Dette begrunder SKAT med:

SKAT mener fortsat ikke, at klager har afkræftet formodningen om privat benyttelse, da der ikke er fremlagt kørselsregnskab eller tilsvarende beviser, der kan dokumentere, at hun har været afskåret for at råde over de omhandlede biler privat.

Beskatning af fri bil for BMW Z4M

Det er SKAT’s opfattelse, at betingelserne for splitleasing ikke er opfyldt, da der ikke foreligger 2 separate aftaler med leasingselskabet. Endvidere ses klager stadig ikke at have fremlagt dokumentation for egenbetaling af leasingydelsen, der kan derfor ikke ske reduktion af den skattepligtige værdi efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt.

SKAT skal anmode om at blive underrettet om alle kommunikationer vedrørende sagen frem til retsmødet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser, vedrørende bilerne BMW1, Opel Insignia og Ford C-Max. Endvidere er der nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse vedrørende bilen BMWZ4M, skal nedsættes med 49.685 kr.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”Hun har i perioden 2010 til 2013 været sygemeldt med alvorlig stress og har derfor ikke kunnet deltage i arbejdet i virksomheden [virksomhed1], hvor hun var direktør. Hun lå oftest i sengen. Hun er tilkendt førtidspension fra 1. april 2012, jævnfør bilag 1. Der henvises også til bilag 2, hvor der er en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri.

[virksomhed1] er en konsulent- og rådgivningsvirksomhed, der som ekstern aktør samarbejder med kommunale enheder, om at forbedre livsbalancen hos borgere, og derigennem rette dem mod arbejdsmarkedet.

I perioden 2010 til 2013 deltog hun ikke i driften. Fra 2013 er hun startet op som mentor, hvor hun et par gange om ugen mødes i et motionscenter med en borger.

Der var ansat en leder, [person1], der forestod den daglige ledelse fra hvilken, der er vedlagt en erklæring vedr. bilernes benyttelse i virksomheden, se bilag 3.

Da der bliver kørt med borgere til aktiviteter og nogle borgere bliver afhentet i hjemmet, er det forretningsmæssigt nødvendigt, at der køres i hvideplade biler, da der ofte skal være plads til mere end 2 personer i bilen.

[reg.nr.3] (BMW 1), [reg.nr.2] (Ford C-MaX) og [reg.nr.4] (Opel Insignia) har været tilknyttet virksomhedens afdelinger i henholdsvis [by3] og [by4], og var parkeret ved firmaet også om natten.

Skatteyderen har haft en Opel Corsa ([reg.nr.8]) til rådighed fra januar 2009 til februar 2015, jævnfør bilag 4. Den blev stillet til rådighed, da hun fik en privatbil totalskadet på det tidspunkt.

Den står stadig registeret i hendes fars navn. Det anslås, at den har kørt ca. 10.000 km. pr. år i den periode, den har været stillet til rådighed for skatteyderen.

Endvidere har der været ejet en Golf personbil fra 15. april 2010 til 1. juni 2011, og BMW 1 fra 28. februar 2013 til 9. december 2015 samt BMW Z4M til rådighed i 6. mdr. i 2013.

BMW 1, blev anskaffet den 28. februar 2013 og solgt den 9.december 2015, havde på salgstidspunktet kørt i alt 157.000 km.

Nedenfor er omtalt afgørelser, der ligner skatteyderens forhold.

SKM.2014.789.LSR omhandler en sag, hvor en skatteyder af SKAT var blevet anset for at skulle beskattes af 3 personbiler. LSR kom til den konklusion, at der kun skulle ske beskatning af en personbil.

I denne afgørelse står, der under henvisning til SKM.2014.504.HR: "Klageren er hovedaktionær såvel som direktør i selskabet. Klagerens og selskabets adresse var ikke sammenfaldne i de perioder, selskabet ejede omhandlede biler. Det påhvilede derfor som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilerne til rådighed for klagerens private brug. "

I TFS 2006.12 er offentliggjort en Østre Landsrets dom, hvor Landsskatteretten fandt at skatteyderen havde afkræftet, at der var to biler, der ikke var stillet til rådighed for hendes private benyttelse.

Der er tale om en institution for adfærdsvanskelige voksne, hvorfor det ligesom i [virksomhed1] tilfælde er nødvendigt at have biler, der kan køre med mere end to personer.

Det skal her fremhæves, at der ikke er ført kørebog, og der ikke er underskrevet en erklæring om, at bilerne ikke måtte bruges privat i TFS 2006.12. Vi gør opmærksom på, at institutionen drives fra samme adresse som bopælen.

Sammenfatning BMW 1, Ford C-Max og Opel lnsignia:

Der anmodes om at den skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for de ovenfornævnte forhold.

Vedr. BMW Z4 M på hvilken der var splitleasing har der været problemer med registrering af fordeling af kilometerne imellem privat og erhvervsmæssigt, hvorfor det accepteres, at der er tale om fri bil for dennes vedkommende, men i beskatningsbeløbet fratrækkes de 30 % af udgifterne, der er betalt privat.

Beskatning af BMW Z4 M:

"

I supplerende udtalelse har klageren anført følgende:

”Punkt 1:

Vedr. SKATs antagelse henviser til bilag 1 og 2 i vores brev af 4. april 2016.

Endvidere henvises til mail, hvor der er udtalelse fra [person2]s revisor af 4/7 2016, der er brugt i anden anledning. Heraf fremgår

det, at det er [person1], der har drevet virksomheden og ikke hende selv.

Da det er hende, der har ejet virksomheden har hun valgt at få løn udbetalt selvom hun har været sygemeldt.

Punkt 2:

Der henvises til vedhæftede mail fra revisoren.

Da selskabet er gået konkurs er [person2] ikke i besiddelse af kontrakten.

Punkt 3:

Forstår ikke relevansen af kommentaren.

Punkt 4:

Lejekontrakterne er vedhæftet.

Punkt 5:

Råderetten har ikke været tilstede, og der kan argumenteres for, at der har været en anden bil til rådighed.

Punkt 6:

Det er accepteret, at splitleasingaftalen ikke er gældende.

Vi har ikke umiddelbart kunne skaffe dokumentation på, hvor de betalte beløb kommer fra.

Vi mener heller ikke det er relevant.

Det vigtigste må være, at det er dokumenteret, at de er betalt.

Vi mener ikke, at SKAT bare kan antage, at de er betalt af selskabet.”

Klagerens repræsentant har udtalt følgende til brug for retsmødet:

”Bemærkninger til sagsfremstilling og forslag til afgørelse

[virksomhed4] revisionsaktieselskab

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse - inkl. sagsfremstilling - i klagesagen for [person2] vedrørende beskatning af rådigheden over fri bil.

Vi er uenige i forslaget til afgørelse, og vi fremsender hermed indsigelse mod forslaget og bemærkninger til sagsfremstillingen.

Vi skal samtidigt meddele, at vi ønsker sagen behandlet af Landsskatteretten, og at vi ønsker mulighed for at deltage på retsmøde i sagen for Landsskatteretten.

Indsigelsen

Vi er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen.

Der skal kun ske beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat brug. Er firmabilen kun til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, sker der ingen beskatning.

Dette fremgår også af SKAT's juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.11 "Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel", hvor det indledningsvist netop anføres at:

"Regel

Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat brug.

En firmabil, som kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, beskattes ikke." (vores markering).

Der gælder en række formodningsregler for, hvornår en personbil eller en varebil på gule plader står til rådighed for privat kørsel.

Konkret er de omhandlede biler alle personbiler på hvide nummerplader, og bilerne er derfor omfattet af formodningsreglerne. Det skal dog indledningsvist understreges, at [person2] har forklaret, at hun ikke har anvendt bilerne til privat kørsel, og at der ligeledes ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for, at hun skulle have anvendt bilerne til privat kørsel.

[person2] har herudover forklaret, at bilerne ikke har været parkeret ved hendes bopæl ved arbejdstids ophør, men at bilerne i stedet har holdt parkeret på andre adresser, hvorfra selskabet drev virksomhed i de omhandlede indkomstår.

Endeligt har [person2] redegjort for, at der i de omhandlede indkomstår var rådighed over flere biler til dækning af hendes private kørselsbehov.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at [person2] samlet set har godtgjort, at selskabets hvidpladebiler ikke har været til rådighed for privat kørsel for hende.

Det skal hertil særligt bemærkes, at det er ubestridt i sagen, at der ikke er observeret privat kørsel af [person2] i selskabets biler, ligesom der ikke af SKAT er fremlagt anden dokumentation, der understøtter, at [person2] skulle have anvendt selskabets biler til privat kørsel.

Sammenfattende kommentarer øvrige oplysninger sagen

[person2]s sygdom og arbejdsevne

Som det tidligere er oplyst i sagen, så har [person2] i perioden været ramt af alvorlig sygdom, i det hun har været sygemeldt med stress. Vi skal understrege, at stress i dag anses som en alvorlig sygdom, der potentielt kan være livstruende.

Det forhold, at hun i perioden har modtaget løn fra selskabet, er efter vores opfattelse ikke ensbetydende med, at hun faktiske har udført arbejde for selskabet, således som dette fremhæves af SKAT.

Vi finder det ganske urimeligt, at SKAT på denne måde sidestiller lønudbetaling til [person2] som at hun har udført arbejde for selskabet, når der henses til de oplysninger, der er i sagen er tilvejebragt af hendes sygdomsforløb.

Vi er enige i, at selskabet principielt ikke burde udbetale løn til [person2], når hun var sygemeldt, men den korrekte konsekvens heraf burde være, at lønnen omkvalificeres til udbytte. Det er efter vores opfattelse forkert, når det - trods de tilvejebragte oplysninger i sagen - ligges til grund, at lønudbetaling er dokumentation for ydet arbejde.

Vi skal i øvrigt bemærke, at der overordnet set ikke er forskel på skatteprovenuet på udbetalt løn eller udbytte, når der henses til skatteprocenterne for løn henholdsvis udbytte samt selskabets manglende fradragsret for udbyttebetalinger. [person2] har med andre ord ikke opnået nogen skattemæssige fordele ved at få løn frem for udbytte.

Vi skal endeligt bemærke, at der er fremlagt erklæringer fra tredjemænd i sagen, der understøtter [person2]s egne oplysninger om, at hun på grund af sygdomsforløbet har været uarbejdsdygtig, og at andre ansatte i virksomheden i det væsentligste har forestået daglig drift og gøremål i virksomheden.

Lejemålene

[person2] har over for os oplyst, at selskabet har drevet virksomhed fra lejede lokaler i dels [by4] og dels [by3]. Der er fremlagt dokumentation herfor i form af lejekontrakter.

Der er i øvrigt ingen holdepunkter i sagen for, at selskabet ikke skulle have haft de pågældende lokaler til rådighed, hvorfor vi står undrende over for, at SKAT ikke anerkender disse firmaadresser.

Der ses i sagen enighed om, at der gælder en formodning for, at biler - der ikke holder ved bopælen ved arbejdstids ophør - ikke er til rådighed for privat kørsel.

Vi kan ikke anerkende, at denne formodningsregel ikke skulle være gældende, når der som i den konkrete situation er mindst 500 meter fra bopæl til det arbejdssted, hvor bilen holder parkeret.

Vi ønsker derfor at gøre gældende, at allerede fordi bilerne ikke har holdt ved bopælen, så skal der ikke ske beskatning.

Fraskrivelseserklæring

Det fremgår i det tidligere omtalte afsnit i juridiske vejledning om fraskrivelseserklæringer og rådighedsformodninger, at:

"Hvis en ansat med firmabil, der har indgået en aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, i alle tilfælde afleverer firmabilen i virksomheden uden for arbejdstiden, kan den ansatte normalt være sikker på ikke at blive beskattet af fri firmabil.

Hvis en ansat har firmabil til rådighed uden for normal arbejdstid, er der en formodning for, at den også er til rådighed for privat kørsel, medmindre arbejdsgiveren har stillet begrænsninger for brugen af bilen. Den ansatte må derfor godtgøre, at en firmabil ikke må bruges privat, hvis beskatning heraf skal undgås. Det må som minimum kræves, at der er en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde.

Ved vurderingen af om en ansat har en firmabil til rådighed for privat brug, kan følgende bl.a. have betydning:

• Den ansattes bopæl i forhold til f.eks. dagligvareforretninger

• Hvordan den pågældende klarer sin transport til og fra arbejde

• Familiens størrelse

• Om familien har egen bil.

Der skal således ses på familiens samlede levevis/kørselsbehov ved bedømmelsen af, om firmabilen bruges privat. Der kan normalt ikke stilles krav om, at den ansatte fører en egentlig kørebog, der viser, at der kun køres erhvervsmæssigt i bilen. Den ansatte kan beskrive sin daglige erhvervsmæssige kørsel og eventuelt fremvise sine arbejdssedler for at understøtte, at der ikke er kørt privat. "

Konkret har der ikke været udarbejdet en fraskrivelseserklæring, hvor [person2] overfor selskabet har fraskrevet sig retten til at kunne anvende bilen til privat kørsel. Men ifølge praksis på området, så er den manglende fraskrivelseserklæring ikke i sig selv ensbetydende med, at der skal ske beskatning af fri bil.

Vi gør gælden, at der fortsat skal ske en konkret afvejning af de oplistede momenter, hvor det bør tillægges særlig vægt, at [person2] har forklaret, at:

• bilerne ikke har været anvendt privat

• bilerne har ikke holdt ved hendes bopæl

• hun har haft adgang til anden til dækning af hendes private kørselsbehov

BMWZ4M

Som allerede tidligere anført, kan vi anerkende, at der skal ske beskatning af denne bil, da forholdene konkret ikke har opfyldt betingelserne til spilt-leasingaftaler.

Vi finder dog fortsat, at den skattepligtige værdi skal reduceres med den stedfundne egenbetaling.

Praksis - sammenlignelige sager

Vi ønsker afsluttende på ny at henvise til Østre Landsrets dom i TfS 2006.12, hvor der i en sag, hvor forholdene i stor udstrækning var sammenlignelige med forholdende i denne sag – ikke skete beskatning af en hovedaktionær for bil nr. 2 og 3, som selskabet havde erhvervet til erhvervsmæssig kørsel for selskabet.

Østre Landsret anfører i præmisserne til dommen følgende:

"Af de forklaringer, der er afgivet af A og C fremgår, at A ikke benyttede bilerne til privat kørsel, idet hun altid kørte i den Volvo 940, årgang 1998, hun havde til rådighed som firmabil.

BMW'en, årgang 1992, og Seat Toledoen, årgang 2001, blev begge anskaffet og anvendt til kørsel med institutionens klienter, herunder til forskellige steder i landet.

Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. "

Vi ønsker at præcisere, at der i sagen ikke skete beskatning fordi:

• der var afgivet troværdige forklaringer om, at bilerne ikke var anvendt til privat kørsel

• der var redegjort for, at selskabets anskaffelse af bilerne tjente selskabets behov for at kunne drive virksomheden.

Der var i sagen ikke ført kørebog, eller udarbejdet fraskrivelseserklæringer, for de to biler, som der således ikke skulle ske beskatning af.

Det er vores opfattelse, at der på tilsvarende vis ikke bør ske beskatning af [person2].

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af alt ovenstående, er det vores opfattelse, at der ikke er grundlag for, at [person2] skal beskattes af værdien af fri bil.

På baggrund af de tilvejebragte oplysninger om:

• [person2]s sygdomsforløb,

• selskabets behov for bilerne til erhvervsmæssig kørsel for selskabet

• bilernes parkering på arbejdsstedet frem for på bopælen

• ingen observationer af privat kørsel

bør der ikke ske beskatning.

Som anført anerkender vi dog beskatningen af den omtalte MBW. [...]”

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af værdien af fri bil alene ud fra en rådighedsformodning.

Vi har ved tidligere lejlighed fremsendt redegørelse for, at [person2] i alle de omhandlede indkomstår havde egen bil til rådighed for det private kørselsbehov.

Vi skal således gengive det allerede forklarede herom:

[...]

Herudover skal vi bemærke, at det efter vores opfattelse er uden betydning for sagen, at der har været tale om biler indregistreret til privat personkørsel (hvide plader).

De omhandlede biler er anskaffet af selskabet til dækning af selskabets behov for at kunne transportere medarbejder og kunder.

[virksomhed1] er en konsulent- og rådgivningsvirksomhed, der som ekstern aktør samarbejder med kommunale enheder, om at forbedre livsbalancen hos borgere, og derigennem rette dem mod arbejdsmarkedet.

Da der bliver kørt med borgere til aktiviteter og nogle borgere bliver afhentet i hjemmet, er det forretningsmæssigt nødvendigt, at der køres i hvideplade biler, da der ofte skal være plads til mere end 2 personer i bilen.

I øvrigt skal vi på ny anføre, at [person2] ikke deltog i driften i 2010 - 2013. Fra 2013 er hun startet op som mentor, hvor hun i en periode - et par gange om ugen - mødes i et motionscenter med en borger.

Der var ansat en leder, [person1], der forestod den daglige ledelse: Vi ar tidligere fremsendt erklæring fra [person1] vedr. bilernes benyttelse i virksomheden.

Da der bliver kørt med borgere til aktiviteter og nogle borgere bliver afhentet i hjemmet, er det forretningsmæssigt nødvendigt, at der køres i hvideplade biler, da der ofte skal være plads til mere end 2 personer i bilen.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at det er godtgjort, at selskabet havde et erhvervsmæssigt behov for bilerne som led i driften af virksomheden. Dette ses i øvrigt heller ikke at være modsagt af SKAT.

Vi finder samtidigt anledning til på ny at omtale afgørelser i sammenlignelige sager, der efter vores opfattelse understøtter, at [person2] ikke skal beskattes af værdien af fri bil.

SKM.2014.789.LSR omhandler en sag, hvor en skatteyder af SKAT var blevet anset for at skulle beskattes af 3 personbiler. LSR kom til den konklusion, at der kun skulle ske beskatning af en personbil.

I denne afgørelse står, der under henvisning til SKM.2014.504.HR: "Klageren er hovedaktionær såvel som direktør i selskabet. Klagerens og selskabets adresse var ikke sammenfaldne i de perioder, selskabet ejede omhandlede biler. Det påhvilede derfor som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilerne til rådighed for klagerens private brug. "

I TFS 2006.12 er offentliggjort en Østre Landsrets dom, hvor Landsskatteretten fandt at skatteyderen havde afkræftet, at der var to biler, der ikke var stillet til rådighed for hendes private benyttelse.

Der er tale om en institution for adfærdsvanskelige voksne, hvorfor det ligesom i [virksomhed1] tilfælde er nødvendigt at have biler, der kan køre med mere end to personer.

Det skal her fremhæves, at der ikke er ført kørebog, og der ikke er underskrevet en erklæring om, at bilerne ikke måtte bruges privat i TFS 2006.12. Vi gør opmærksom på, at institutionen drives fra samme adresse som bopælen.

Vi finder [person2]s sag særligt sammenlignelig med sagen TfS 2006.12, hvor der var tale om en sammenlignelig virksomhedstype med sammenligneligt erhvervsmæssigt kørselsbehov.

Endeligt skal vi bemærke, at det forekommer åbenbart urimeligt at anse [person2] for skattepligtig af værdien af fri bil, alene fordi hendes bopæl i en del af de omhandlede perioder er tættere på arbejdsstedet end i andre perioder.

Vi skal fastholde, at vi er inde i en vurderingsregel/formodningsregel, hvor der naturligvis ikke gælder et objektivt fastsat afstandskrav, for at komme ud af formodningsreglen.

Vi skal samtidigt påpege, at vi i forhold til formodningsreglen har forklaret, dels at [person2] privat rådede over en bil til privat kørsel, dels at selskabets biler ikke har holdt parkeret ved hendes private bopæl. Dette må i øvrigt anses som ubestridt i sagen.

På denne samlede baggrund skal vi fastholde, at [person2] ikke skal beskattes af værdien af fri bil, idet vi som tidligere medgiver vedrørende BMW Z4 M (på hvilken der var splitleasing), at der har der været problemer med registrering af fordeling af kilometerne imellem privat og erhvervsmæssigt, hvorfor det accepteres, at der er tale om fri bil for denne bil.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er ikke den faktiske benyttelse af bilen, som begrunder beskatning af fri bil, men derimod den blotte råderet over bilen. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke er sammenfaldende, og firmabilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold begrunder, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Der henvises også til SKM2017.204.BR hvori byretten i [by5] fandt, at hovedaktionæren skulle beskattes af værdi af fri bil, uanset at SKAT ikke havde bevist, at firmabilen var parkeret på hovedaktionærens private adresse, og uanset at klageren ejede en bil som var egnet til at opfylde hans kørselsbehov.

Landsskatteretten kan tiltræde, at der skal ske beskatning af BMW Z4M, efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16A, hvilket klagerens repræsentant har tiltrådt. For så vidt angår spørgsmålet om fradrag til egenbetaling, anmodes SKAT, om at foretage den beløbsmæssige opgørelse af egenbetalingen, herunder stillingtagen til materiale uddelt på retsmødet.

For så vidt angår de øvrige biler, har bilerne ikke været placeret på bopælsadressen, ligesom der ikke er tale om luksusbiler, der er uegnede til det erhvervsmæssige formål. Da der heller ikke er betalt privatbenyttelsesafgift, påhviler bevisbyrden efter praksis SKAT, for at bilerne har stået til privat rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Da denne bevisbyrde ikke er løftet kan der ikke ske beskatning af de øvrige biler.