Kendelse af 29-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Indkomstår:2013

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysninger i Det Centrale Person Register, at klageren, der er amerikansk statsborger, flyttede fra USA til Danmark den 23. august 2008.

Det fremgår også, at klageren i perioden fra den 23. august 2008 til den 14. juni 2009 var tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse1], [by1], at hun fra den 14. juni 2009 til den 12. november 2010 var tilmeldt på adressen [adresse2], [by1], at hun fra den 12. november 2010 til den 2. november 2013 var tilmeldt på adressen [adresse3] [by1], at hun fra den 2. november 2013 til den 9. december 2013 var tilmeldt på adressen [adresse4] [by1], og at hun fra den 9. december 2013 til den 25. april 2014 var tilmeldt på adressen [adresse5] [by1]. Klageren fraflyttede Danmark til USA den 26. april 2014.

Klageren blev i april 2012 ansat hos et amerikansk luftfartsselskab [virksomhed1] Inc., beliggende i [by2], [stat], USA. Klageren var ansat som portofolio manager.

I perioden fra den 2. november 2013 til den 26. april 2014 opholdte klageren sig i Danmark sammen med sin mand. Klageren var i perioden udstationeret fra [virksomhed1] Inc.

Klageren og hendes ægtefælle erhvervede den 4. november 2013 en andelslejlighed på adressen [adresse5] [by1] Det er oplyst, at parret valgte at købe en lejlighed, idet det var vanskeligt at finde en egnet lejelejlighed.

I den første tid i Danmark boede ægteparret i en møbleret leje-lejlighed i [by1]. Den senere erhvervede andelslejlighed var også møbleret. Klageren havde ikke personlige effekter eller andet indbo med fra USA.

Det fremgår af klagerens lønsedler, at hun i perioden fra den 4. november 2013 til den 30. april 2014 modtog et månedligt huslejetilskud fra [virksomhed1] Inc.

Klagerens ægtefælle arbejdede ikke i Danmark i perioden. Ægtefællen var tyrkisk statsborger og søgte i perioden om at blive amerikansk statsborger.

Klageren bibeholdte sin bolig i USA ved fraflytningen. Desuden er det oplyst, at klageren havde en søn på 11 år, der i perioden blev boede i USA hos sin far. Klagerens familie, herunder bl.a. forældre, bedsteforældre og søskende boede fortsat i USA.

Ved tilflytningen til Danmark bevarede klageren henholdsvis sine bankkonti, pensionsordning og kreditkort i USA. Der blev i Danmark alene åbnet en lønkonto.

[virksomhed1] Inc. lukkede deres kontor i [by1] pr. 1. maj 2014.

Ved fraflytningen fra Danmark til USA den 25. april 2014 valgte parret at leje andelslejligheden ud med virkning fra den 29. maj 2014. Da andelsboligforeningen ikke ville godkende lejeaftalen, blev lejligheden i stedet solgt den 13. november 2014 med overtagelse den 1. marts 2015.

Klageren har oplyst til SKAT, at hun ikke har boet i Danmark i flere år inden den 2. november 2013, men alene arbejdet i USA. Desuden har klageren oplyst, at ægteparret har været i Danmark i mindre end 173 dage.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i perioden fra den 1. november 2013 til den 26. april 2014 har haft ophold uden for Danmark.

Følgende liste er fremlagt:

”a. [person1] (forretningsrejser):

i. Nov - 3 endags rejser til [England]

ii. Dec - 2 endags rejser til [England]

iii. Dec - 3 dages ophold i Syd-England

iv. Jan - 1 dag i [England]

v. Feb - 1 dag i [Sverige], 1 dag i [Finland] og 1 dag i [England]

vi. Mar - 1 dag i [England], og 3 dage i Tyskland

vii. April - 1 dag i [England]

b. [person1] (ferie)

i. Dec/ Jan: 10 dages juleferie

ii. Jan/Feb: 5 dage i [England]

iii. April: 2 uger i USA

c. Samlet set opholdte [person1] sig således mindst 30 dage udenfor Danmark i den 51/2 månedsperiode, hun var tilmeldt her.”

Klageren har betalt skat af sin lønindkomst både i Danmark og i USA. De amerikanske skattemyndigheder (Internal Revenue Service) har anset klageren for skattemæssig hjemmehørende i USA i indkomstårene 2013 og 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2013, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og således ikke imødekommet anmodningen om, at lønindtægten fra [virksomhed1] Inc. er skattefritaget, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, og artikel 15.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”Afgørelse

SKAT har gennemgået din ansøgning, og vi mener, at grundlaget for din skat ikke kan ændres, da du skal betale dansk skat af din løn.

Begrundelse:

Du havde i 2013 bopæl her i landet og var derfor fuldt skattepligtig til Danmark. Reglerne står i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fuld skattepligt indebærer som hovedregel, at al indkomst beskattes. Det er uden betydning, om indkomsten kommer fra Danmark eller fra et andet land, ligesom det er uden betydning, om indkomsten også beskattes i et andet land. Din løn fra den amerikanske arbejdsgiver er derfor skattepligtig i Danmark. Reglerne står i statsskattelovens § 4.

Danmark har beskatningsretten til din løn, da arbejdet er udført i Danmark. Reglerne står i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 15, stk. 1.

SKATs bemærkninger til dine oplysninger modtaget i mails den 10. marts 2015 og den 28. marts 2015.

Du mener, at du kun skal betale skat til USA, da det er der du har bopæl og er skattemæssigt hjemmehørende med henvisning til artikel 4, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Hvis du er fuldt skattepligtig og dermed hjemmehørende i både Danmark og USA, skal det efter artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, afgøres, hvor du er skattemæssigt hjemmehørende. Det fremgår af artikel 4, stk. 2, at såfremt en person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Du har arbejdet og boet i Danmark sammen med din ægtefælle og du har sammen med din ægtefælle købt en andelsbolig, som I har boet i under opholdet.

Ud fra de foreliggende oplysninger om personlige og økonomiske interesser, finder SKAT, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da det er her du har de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for sine livsinteresser). Danmark har derfor i henhold artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, beskatningsretten til din løn fra [virksomhed1]. SKAT mener derfor, at du skal betale skat af din løn i Danmark.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at klageren i indkomståret 2013 ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1., og at klageren er skattemæssig hjemmehørende i USA, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”1. Påstand

SKAT tilpligtes at anerkende, at Klager ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2013.

2. Sagsfremstilling

Klager er ansat hos [virksomhed1]. I perioden 2. november 2013 til 26. april 2014 ophold hun sig i Danmark sammen med sin mand, [person2], CPR-nr. [...]. Klager var udstationeret fra sit sædvanlige arbejdssted i [by2], [stat], USA, til Danmark på midlertidig basis og arbejdede i Danmark i perioden fra 4. november 2013 og ca. 5 måneder frem.

Ved købsaftale underskrevet den 4. november 2013 erhvervede Klager og hendes mand en andelsbolig på [adresse5] [by1] De valgte udelukkende at købe en andelslejlighed, da de havde vanskeligt ved at finde en egnet lejelejlighed.

I forbindelse med Klagers og hendes mands flytning fra Danmark blev andelsboligen lejet ud med virkning fra 29. maj 2014. Idet andelsboligforeningen ikke vil godkende lejeaftalen blev andelsboligen i stedet sat til salg og et salg heraf blev gennemført ved aftale underskrevet den 13. november 2014 med overtagelse pr. 1. marts 2015.

De amerikanske skattemyndigheder (IRS) har anset Klager for skattemæssigt hjemmehørende i USA både i 2013 og 2014. Jeg vedlægger kopi af bekræftelserne fra IRS vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 som bilag 2a og 2b.

Det kan oplyses, at Klager har hele sin familie, herunder et barn, i USA.

3. Skattemæssig vurdering

SKAT lægger i sin afgørelse afgørende vægt på, at Klager i 2013 havde bopæl i Danmark og derfor er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Betingelsen om bopæl er i praksis alene opfyldt, hvis en person ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det gøres i den anledning gældende, at Klagers ophold i Danmark har været kortvarigt og Klagers ophold har været af midlertidig karakter uden en subjektiv hensigt fra Klager om at have hjemsted i Danmark, hvorfor Klager ikke opfylder betingelserne for at have bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

SKAT lægger ved afgørelsen af den mulige dobbeltdomicileringsproblemstilling vægt på, at Klagers midtpunkt for sine livsinteresser er i Danmark. Klagers eneste tilknytning til Danmark i 2013 var det midlertidige job i Danmark og det forhold, at hendes mand også boede i Danmark i samme periode. Resten af Klagers familie, herunder hendes søn boede og bor fortsat i USA, hvor Klager altid har boet og fortsat bor i dag. Eneste egentlige undtagelse hertil har været det kortvarige ophold i Danmark. Det gøres på den baggrund gældende, at centrum for Klagers livsinteresser i 2013 fortsat var i USA og at Danmark derfor i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA er forpligtet til at anse Klager for skattemæssigt hjemmehørende i USA.”

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

”Skattepligt og midtpunkt for livsinteresser

Vi er klar over, at [person1] rådede over en helårsbolig i Danmark i den meget korte periode på kun 51/2 måned, som [person1] var tilmeldt i Danmark.

Efter vores opfattelse er dette ikke nok til, at [person1] etablerede den form for bopæl, som kræves i kildeskattelovens forstand, og som derfor medfører, at [person1] bliver fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Særligt når der henses til den række af nye oplysninger, som vi har oplistet nedenfor angående såvel erhvervsmæssige som private ophold udenfor Danmark på tilsammen mindst 30 dage i løbet af de 51/2 måned, [person1] var tilmeldt i Danmark.

Reelt efterlader dette kun mulighed for 41/2 måned med tilstedeværelse i Danmark, hvilket efter min opfattelse ikke er tilstrækkeligt til at kunne flytte det skattemæssige domicil fra USA til Danmark efter kriteriet om midtpunkt for livsinteresser, som SKAT afgør sagen efter.

I relation til at fastlægge det skattemæssige domicil efter artikel 4 i skatteaftalen mellem Danmark og USA viser både OECD-kommentarer og praksis, at et ophold på kun 41/2 måneder meget sjældent er nok til at flytte det skattemæssige domicil fra et land til et andet, da centrum for livsinteresser kun vanskeligt kan konstateres etableret i det nye land (her Danmark) i løbet af 41/2 måned.

I relation til forholdet mellem USA og Danmark indeholder skatteaftalen mellem de to lande i artikel 4, stk. 4, en helt særlig regel, som gør det meget nemt at fastlægge det skattemæssige domicil for amerikanske statsborgere, da det foretages efter helt andre kriterier, der ikke omfatter fastlæggelsen af midtpunkt for livsinteresser.

Skatteaftalens artikel 4, stk. 4 - skal anvendes

Til støtte for påstanden om at [person1] skal anses for hjemmehørende i USA, fastholder vi, at udgangspunktet er skatteaftalens artikel 4, stk. 4, der er formuleret således:

Artikel 4, stk. 4:

En statsborger i De Forenede Stater eller en udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De Forenede Stater.

Dette stykke er uddybet i et teknisk notat fra Department of the Treasury1, hvoraf det fremgår, at:

"If, however, such an individual is a resident both of the United States and Denmark under the general rule of paragraph 1 (paragraph 1 = artikel 4, stk. 1), whether he is to be treated as a resident of the United States or of Denmark for purposes of the Convention is determined by the tie-breaker rules of paragraph 4 of the Article (paragraph 4 = artikel 4, stk. 4), regardless of how close his nexus to the United States may be.

(indsat af BDO)

Efter vores opfattelse efterlader denne tekniske udlægning ikke rum for fortolkning, og da slet ikke den fortolkning, som SKAT har givet udtryk for i sagsbehandlingen og afgørelsen af 22. maj 2015.

Stk. 4 er en særregel for både amerikanske statsborgere og greencard holdere, og derfor en regel som gælder i særlige tilfælde (nemlig for amerikanske statsborgere og for greencard holdere) i stedet for de øvrige momenter i artikel 4, om midtpunkt for livsinteresser, sædvanligt ophold og statsborgerskab.

Dette understøttes af, at når særreglen i stk. 4 finder anvendelse, så indeholder særreglen en formulering af, hvem der omfattes, hvilket problem reglen løser, og hvorledes løsning af domicilspørgsmålet skal udfindes.

Dette kan læses ud af den amerikanske tekst ved, at den amerikanske tekst angiver betingelsen om at være resident efter begge landes regler:

"resident both of the United States and Denmark under the general rule of paragraph 1"

samt opstiller domicilproblemet:

"whether he is to be treated as a resident of the United States or of Denmark for purposes of the Convention"

og angiver løsningen med formuleringen:

"is determined by the tie-breaker rules of paragraph 4 of the Article, regardless of how close his nexus to the United States may be.

Vi tillader os at henlede opmærksomheden på, at der står, at tie-breaker konflikten skal løse efter og med de redskaber der findes i "paragraph 4" (altså i stk. 4), og det tilføjes, at det skal ske uden hensyn til kriteriet om centrum for livsinteresser.

Såfremt de to lande havde ment, at domicilspørgsmålet også for denne gruppe af personer, skal løses efter stk. 2, så havde særreglen været overflødig. Af samme årsag har de to lande skrevet, at "tie breaker'eren" skal løses efter kriterierne i artikel 4, stk. 4.

Jeg har nu fremlagt et teknisk papir udarbejdet af Department of the Treasury, som ikke efterlader rum for nogen som helst anden fortolkning, hvilket tillige støttes af kommentarerne i Karnov, hvor det er anført, at:

"Endelig er der i stk. 4 medtaget en bestemmelse om, at en person, der har fået opholdsarbejdstilladelse (såkaldt "green card holder") i USA, anses for hjemmehørende der, men kun såfremt han har en særlig kvalificeret tilknytning."

Det samme gør sig gældende i Juridisk Vejledning, hvor der ved gennemgangen af den danskamerikanske overenskomst alene er anført:

"En person, der har fået opholdsarbejdstilladelse (såkaldt "green card holder") i USA, anses for hjemmehørende dér, men kun hvis han har en særlig kvalificeret tilknytning til USA."

Alene af disse årsager er det min opfattelse, at [person1] er hjemmehørende i USA, da [person1] er amerikansk statsborger og via den faste bolig i USA har den særlige kvalificerede tilknytning, som stk. 4 foreskriver i form af betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligt ophold.

SKATs henvisning til "subject to tax clause" vedrører artikel 1 og ikke artikel 4. SKATs henvisning er derfor ikke relevant i forhold til artikel 4.

Hvis det på trods af ovenstående detaljerede gennemgang af artikel 4, stk. 4, fortsat skulle være Skatteankenævnets opfattelse, at stk. 4 ikke giver rum for denne fortolkning, imødeser vi, at der fremlægges dokumentation for, hvorledes de to lande så mener, stk. 4 skal anvendes.

Såfremt dette kan lade sig, har vi i det følgende nærmere redegjort for, at de danske skattemyndigheder skal løse domicilspørgsmålet efter artikel 4, stk. 2, på tilsvarende vis, som de amerikanske skattemyndigheder har gjort. Nemlig til fordel for USA efter artikel 4, stk. 2.

Artikel 4, stk. 2 - kan anvendes

I forhold til den række af faktiske oplysninger, som fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 23. marts 2018, skal vi oplyse følgende om [person1]s tilknytning til USA:

a.[person1] blev ansat i [virksomhed1] i april 2012

b.[virksomhed1] udsendte [person1] til [by1] den 1. november 2013

c.[virksomhed1] besluttede at lukke kontoret i [by1] med virkning fra maj 2014

d.[person1] forlod [virksomhed1] og fortsatte sin karriere hos Intel i USA

a.Sønnen, [person3], var i 2013 11 år gammel

b.I perioden 1. november 2013 til udgangen af april 2014 boede [person3] hos sin far i USA

c.[person1] var i 2013/2014 gift med [person2]

d.[person2] er tyrkisk statsborger og havde dengang green card til USA, og var samtidig i gang med ansøgning om US statsborgerskab, hvilket efterfølgende er gået igennem. [person2] tilbragte i den anledning 3 dage i februar 2014 i USA.

e.[person1]s forældre, bedsteforældre, søskende, onkler og tanter samt fætre og kusiner boede fortsat i USA

a.[person1] bevarede alle tidligere bankkonti i USA, omfattende forskellige kontant konti og opsparingskonti i Danmark åbnedes kun en lønkonto

b.[person1] bevarede sin pensionsordning (K401) i USA

c.[person1] bevarede sine kreditkort i USA

d.Hverken banker, kreditkortudbydere eller pensionsinstitut forlangte, at [person1] skulle skifte sin adresse til Danmark

a.[person1] (forretningsrejser):

i.Nov - 3 endags rejser til [England]

ii.Dec - 2 endags rejser til [England]

iii.Dec - 3 dages ophold i Syd-England

iv.Jan - 1 dag i [England]

v.Feb - 1 dag i [Sverige], 1 dag i [Finland] og 1 dag i [England]

vi.Mar - 1 dag i [England], og 3 dage i Tyskland

vii.April - 1 dag i [England]

b.[person1] (ferie)

i.Dec/ Jan: 10 dages juleferie

ii.Jan/Feb: 5 dage i [England]

iii.April: 2 uger i USA

c.Samlet set opholdte [person1] sig således mindst 30 dage udenfor Danmark i den 51/2 månedsperiode, hun var tilmeldt her.

Om boligforholdene i Danmark kan det supplerende oplyses, at [person1] i den første tid i Danmark var indlogeret i en møbleret lejlighed via sin amerikanske arbejdsgiver. Andelslejligheden, som [person1] senere have til rådighed, var møbleret med spisebord og klædeskab, som blev overtaget fra sælger samt en sovesofa købt i [...]. Disse ting blev efterladt til køber ved det senere salg.

[person1] havde naturligvis noget af sit tøj i Danmark, men fik ellers ikke transporteret personlige effekter eller andet indbo fra USA til Danmark.

Alle disse forhold skal læses sammen med pkt. 15 i kommentarerne til artikel 4 i OECDs modeloverenskomsten:

"Pkt. 15: Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Den omfattende økonomiske tilknytning til USA opfylder til fulde det krav, som fremgår af pkt. 10 til modeloverenskomsten om, at ...

" ... der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle sådan en tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat".

Vi skal endvidere inddrage pkt. 12 i kommentarerne, hvoraf det fremgår, at det ...

" ... betyder derfor, at ved overenskomstens anvendelse (dvs. hvor der er en konflikt mellem lovene i de to stater) anses bopælen for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed."

Det er derfor vores opfattelse, at [person1] naturligt skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i USA- også i den meget korte periode fra 2/11-2013 til 26/4-2014, da boligen i Danmark, straks [person1] forlod Danmark, blev udlejet og senere solgt, hvorfor [person1] ikke efter hun forlod Danmark disponerede over boligen i Danmark.

Praksis om artikel 4, stk. 2

Der foreligger en lang række afgørelser og domme på dette område.

Alle disse er præget af konkrete omstændigheder, som har været udslagsgivende. Det er derfor særdeles vanskeligt at finde andre afgørelser, der kan sammenlignes med nærværende sag.

Vi skal imidlertid pege på en kendelse fra Landsskatteretten fra den 23. september 1992 under j.nr. 640-8932-120 (TfS 1993.12), hvor Landsskatteretten kommer frem fra til, at vedkommende bevarede sit domicil i Danmark under et ophold i New Zealand på ca. 71/2 måned. Kendelsen vedlægges.

Sagen drejede sig om en skatteyder, som af sin danske arbejdsgiver var udstationeret til New Zealand for en længere periode. Skatteyderen havde sin kæreste med fra starten af udstationeringen.

Skatteyderen og kæresten nåede kun at opholde sig i New Zealand i ca. 71/2 måned, da opholdet måtte afbrydes på grund af udefrakommende årsager (kærestens sygdom), hvorfor parret forlod New Zealand efter blot 71/2 måned.

I nærværende sag besluttede [virksomhed1] at lukke deres tilstedeværelse i Danmark ned med udgangen af første kvartal 2014, hvorefter [virksomhed1] ikke længere havde nogen ansatte i Danmark.² Altså er det for [person1] også udefrakommende årsager, som afbryder opholdet i Danmark.

I ovennævnte sag fra 1992 kom Landsskatteretten frem til, at vedkommende havde domicil i hjemlandet Danmark, da Landsskatteretten ikke fandt det ...

" ... dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren skulle have haft en sådan personlig eller økonomisk tilknytning til New Zealand, at han efter de i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a) eller b) nævnte kriterier kunne anses for at have været hjemmehørende i New Zealand i perioden fra den 7. juli 1989 til den 23. februar 1990. Retten fandt herefter, i overensstemmelse med en af Told- og Skattestyrelsen afgiven udtalelse, at klageren under det nævnte ophold fortsat havde været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 og fortsat havde haft skattemæssigt hjemsted i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med New Zealand."

Som det ses, tilsidesætter Landsskatteretten at skatteyderen kunne nå at etablere centrum for livsinteresser i New Zealand på blot 71/2 måned.

Landsskatteretten henholdte sig til en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen om, at vedkommende fortsat var både fuldt skattepligtig til Danmark og fortsat havde haft skattemæssigt hjemsted i Danmark jf. skatteaftalens artikel 4, stk. 2.

I forhold til nærværende sag "vender" afgørelsen så at sige omvendt, forstået på den måde, at Landsskatteretten mener, at det skattemæssige domicil forbliver i hjemlandet - Danmark - under det korte ophold på 71/2 måned i New Zealand.

Det er samme resultat, som både vi og de amerikanske skattemyndigheder mener er tilfældet i nærværende sag, nemlig at [person1]s skattemæssige domicil forbliver i hjemlandet USA i den korte periode på 51/2 måned, hun var tilmeldt i Danmark - og som vi ovenfor har oplyst omfattede langt færre dage med konkret ophold i Danmark.

Det samme resultat nåede Højesteret til i 2 afgørelser, som SKAT omtaler i Den Juridiske Vejledning afsnit "C.F.8.2.2.4.1.2 Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil" og som er offentliggjort som TfS 1996.51 HRD og SKM2007.501.HR.

Vi er bekendt med, at der findes andre sager, som minder om nærværende sag. Fælles for disse andre sager er imidlertid, at den periode, som medgår til etablering af midtpunkt for livsinteresser i det andet land er meget længere end de 51/2 måned der er tilfældet i nærværende sag. I andre sager medgår der mindst 18 måneder og i andre tilfælde både 22 og 36 måneder, hvorfor disse andre afgørelser klart adskiller sig fra nærværende sag, og derfor ikke kan være retningsgivende for afgørelse af denne sag.

Nærværende sag skal afgøres på tilsvarende måde som ovenfor nævnte sag vedrørende ophold i New Zealand på 71/2 måned.

Afslutning

På baggrund af ovenstående uddybende og nye oplysninger om de faktiske forhold er det vores opfattelse, at nærværende sag skal afgøres således, at [person1] ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark eller anses for at have bevaret midtpunkt for livsinteresser i USA på tilsvarende måde, som det var tilfældet i Landsskatterettens afgørelse fra 1992 om ophold i New Zealand i 71/2 måned.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

I en tilflytningssituation er bopælserhvervelsen en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at statuere fuld skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, bestemmer, at skattepligt i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, for en person, der erhverver bopæl i Danmark uden samtidig at tage ophold her, først indtræder, når den pågældende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Ophold her i landet i en uafbrudt periode på 3 måneder eller på mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder anses ikke for kortvarigt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Efter omstændighederne kan den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, dog indtræde straks efter begyndelsen af det første ophold efter bopælserhvervelsen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der foreligger personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet, jf. Landsskatterettens kendelse af 29. maj 1997, offentliggjort i TfS 1997, 590, og Ligningsrådets afgørelse af 25. april 2002, offentliggjort i SKM2002.252.LR.

Det lægges til grund, at klageren og hendes ægtefælle den 4. november 2013 købte andelslejligheden på adressen [adresse5] [by1], og at klageren i perioden fra 2. november 2013 til 25. april 2014 opholdte sig i Danmark for at udføre arbejde her i landet for det amerikanske luftfartsselskab [virksomhed1] Inc.

Det må derfor anses tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens ophold i Danmark i perioden fra den 2. november 2013 til den 25. april 2014 ikke har haft karakter af kortvarigt ophold på grund af ferie, men at opholdet må anses for foretaget i forbindelse med personlige varetagelse af løbende regelmæssigt indtægtsgivende erhverv i Danmark, uden at dette kan kategoriseres som enkeltstående.

Det forhold, at klageren i perioden har været på forretningsrejse i sammenlagt 17 dage og på ferie i 29 dage ændrer ikke herved. Det lægges til grund, at arbejdets omfang væsentligt overstiger det antal dage, der efter ovenstående anførte praksis kan accepteres, og at forretningsrejserne udføres som en del af klagerens løbende ansættelse.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren må anses for fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 2. november 2013 til den 25. april 2014, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Der foreligger herefter en dobbeltdomicilsituation, idet klageren tillige efter interne U.S. amerikanske regler er fuldt skattepligtig til USA. Beskatningsretten skal herefter fordeles mellem Danmark og USA efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA af 19. august 1999, som er offentliggjort i lovbekendtgørelse nr. 167 af 15. marts 2000.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at spørgsmålet om dobbeltdomicil vedrører en fortolkning af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Retten finder imidlertid, at vurderingen skal foretages efter overenskomstens artikel 4, stk. 2, og ikke efter artikel 4, stk. 4, idet stk. 4 alene er en bestemmelse, der fastlægger, om en person kan anses for hjemmehørende i USA og således er omfattet af overenskomsten.

Efter den prioriterede orden i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a – d, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, herunder centrum for livsinteresser.

Det lægges til grund, at både klageren og hendes mand har været bosiddende i Danmark i den omhandlede periode, at ægteparret har haft en helårsbolig til rådighed i Danmark, at klageren arbejdede i Danmark, hvor hun også havde en lønkonto, at klageren bibeholdte sin bolig i USA, at klagerens familie fortsat var bosat i USA, herunder hendes søn på 11 år, og at klageren bevarede sine tidligere bankkonti i USA.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren har arbejdsmæssige interesser i Danmark, men både personlige og økonomiske interesser i USA, og at klagerens engagement således samlet set er størst i USA, hvorfor det er rettens vurdering, at klagerens midtpunkt for livsinteresser er i USA. Retten finder derfor, at klageren må anses for skattemæssig hjemmehørende i USA i perioden fra 2. november 2013 til den 25. april 2014, jf. overenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. USA har herefter i henhold til artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten beskatningsretten til lønindkomsten udbetalt af [virksomhed1] Inc.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse.