Kendelse af 07-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020

Indkomståret 2010

Aktieindkomst

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 8.500.000 kr., idet salgssum for salg af aktier i [virksomhed1] A/S er anset for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16 B, jf. personskattelovens § 4 a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

Aktieindkomst

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 10.700.000 kr., idet salgssum for salg af aktier i [virksomhed1] A/S er anset for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16 B, jf. personskattelovens § 4 a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

Aktieindkomst

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 7.000.000 kr., idet salgssum for salg af aktier i [virksomhed1] A/S er anset for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16 B, jf. personskattelovens § 4 a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 1. november 1998 erhvervede nominelt 148.485 kr. aktier i selskabet [virksomhed1] A/S (tidligere [virksomhed2] A/S og herefter kaldet Selskabet). Aktierne var fordelt med nominelt 44.248 kr. A-aktier og nominelt 104.237 kr. B-aktier.

Det fremgår videre, at klageren erhvervede aktierne fra sin far, og at overdragelsen skete med succession efter den dagældende § 11 i aktieavancebeskatningsloven, hvorved klageren succederede i faderens anskaffelsessum og –tidspunkt. Efter det oplyste anskaffede faderen aktierne i 1996 til kurs 100.

Den 7. januar 2009 overdrog klageren nominelt 58.370 kr. aktier i Selskabet til sin far. Det drejede sig om nominelt 17.394 kr. A-aktier og nominelt 40.976 kr. B-aktier. Overdragelsen skete efter det oplyste med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 35.

Aktiesalg 2010

Ifølge overdragelsesaftale af 10. december 2010 overdrog klageren nominelt 8.500 kr. aktier i Selskabet til Selskabet. Ifølge aftalen drejede det sig om nominelt 2.533 kr. A-aktier og nominelt 5.967 kr. B-aktier, og salgssummen udgjorde ifølge aftalen 8.500.000 kr.

Det fremgår videre, at Selskabet den 13. december 2010 overførte 8.300.000 kr. til en konto i [finans1], og det er oplyst, at beløbet er overført til dækning af klagerens gæld til [finans2]. Beløbet er fremkommet på baggrund af indgået akkordaftale, idet den oprindelige gæld var på 10.894.179 kr. med tillæg af efterfølgende renter og omkostninger.

Det fremgår videre, at der den 29. december 2010 er overført 100.000 kr. fra Selskabet til en bankkonto tilhørende klageren, ligesom Selskabet den 7. januar 2011 har betalt et girokort på 98.125 kr. på vegne af klageren.

Af Selskabets årsregnskab for 2010 fremgår følgende af note 13:

”Selskabet har i 2010 erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets fri egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds. Selskabets køb har omfattet nom. 8.500 aktier fordelt på 2.533 A-aktier og 5.967 B-aktier. Købet svarer til 1,7 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 8.500.”

Aktiehandlen fremgår tillige af Selskabets ejerbog.

Af klagerens personlige regnskab for 2010 er aktier i Selskabet anført til samme værdi som ultimo 2009 (indre værdi pr. 31. december 2009). Det fremgår ikke af klagerens personlige regnskab, at der er sket salg af aktier i Selskabet i 2010. Posten ”latent skat ved evt. salg af aktier i [virksomhed2]” er angivet som den samme som i regnskabet for 2009.

Aktiesalg 2011

Ifølge overdragelsesaftale af 25. marts 2011 overdrog klageren nominelt 10.700 kr. aktier i Selskabet til Selskabet. Ifølge aftalen drejede det sig om nominelt 3.188 kr. A-aktier og nominelt 7.512 kr. B-aktier, og salgssummen udgjorde ifølge aftalen 10.700.000 kr.

Det fremgår, at Selskabet på vegne af klageren den 25. marts 2011 overførte 10.700.000 kr. til [finans3] til endelig indfrielse af bankens engagementer med klageren. Beløbet blev fremsendt på betingelse af, at banken transporterer de stillede sikkerheder og bankens fordringer til klagerens far.

Af Selskabets årsregnskab for 2011 fremgår følgende af note 13:

”Selskabet har i 2011 erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds.

Selskabets køb har omfattet nom. 10.700 aktier fordelt på 3.188 A-aktier og 7.512 B-aktier. Købet svarer til 2,14 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort TDKK 10.700.”

Aktiehandlen fremgår tillige af Selskabets ejerbog.

Aktiesalg 2012

Af overdragelsesaftale af 2. juli 2012 fremgår det, at klageren den 2. juli 2012 overdrog nominelt 14.000 kr. aktier i Selskabet til Selskabet. Det drejede sig om nominelt 4.172 kr. A-aktier og nominelt 9.828 kr. B-aktier. Ifølge aftalen udgjorde salgssummen 7.000.000 kr.

Det fremgår, at Selskabet den 2. juli 2012 overførte 6 mio. kr. til en bankkonto tilhørende klageren. Samme dag indbetalte Selskabet 1 mio. kr. til klagerens skattekonto med teksten ”frivillig indbetaling”. Sidstnævnte indbetaling blev registreret hos SKAT den 3. juli 2012, og på klagerens årsopgørelse for 2001 af 11. juli 2012 fremgår en frivillig indbetaling på 983.195 kr., hvortil kommer 16.805 kr. til dækning af skyldige renter. Dette resulterede i en overskydende skat på 954.072 kr., som blev udbetalt til klageren.

Af Selskabets årsregnskab for 2012 fremgår følgende af note 13:

”Selskabet har erhvervet egne kapitalandele. Årsagen hertil er ønsket fra en enkelt aktionær om at få udbetalt en større del af selskabets frie egenkapital end det udbytte, der udloddes til den samlede aktionærkreds.

Selskabets køb i 2011 har omfattet hvad der efter fondsemmission i 2011 svarer til nom. 21.400 aktier fordelt på 6.376 A-aktier og 15.024 B-aktier. Købet svarer til 2,14 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 10.700.

Selskabets køb i 2012 har omfattet nom. 14.000 aktier fordelt på 4.172 A-aktier og 9.828 B-aktier. Købet svarer til 1,40 % af den samlede aktiekapital. Købesummen har udgjort T.DKK 7.000.”

Aktiehandlen fremgår tillige af Selskabets ejerbog.

Sagens behandling hos SKAT

Det fremgår, at SKATs sag vedrørende klageren oprindeligt vedrørte flere forhold. Af hensyn til forældelsesreglerne valgte SKAT først at udsende forslag til afgørelse vedrørende aktiesalg. Dette skete den 26. februar 2015. Det andet forslag til afgørelse, som vedrørte de øvrige forslag til ændringer, blev udsendt den 30. marts 2015 og er ikke en del af nærværende sag.

Ifølge SKATs oplysninger blev SKAT bekendt med de omhandlede aktiesalg den 2. september 2014 ved en e-mail fra [Politiet]. Herudover afleverede [Politiet] den 30. oktober 2014 materiale vedrørende aktiesalgene.

Den 26. februar 2015 udsendte SKAT forslag til afgørelse i sagen. Efterfølgende blev fristen for bemærkninger og ansættelse forlænget til henholdsvis den 30. juli og den 28. august 2015.

Af det fremsendte forslag til afgørelse af 26. februar 2015 i sagen fremgår bl.a. følgende af indledningen:

”Indledningsvis skal det oplyses, at SKAT i nærværende forslag og sagsfremstilling henviser til bilagsnumre som er identisk med det bilagsmateriale som [klagerens] beskikkede forsvarer har fået udleveret fra [Politiet]. Idet disse bilag således er modtaget af [klageren]s forsvarer foretages der alene henvisning til bilagsnummeret, og dette medsendes således ikke fra SKATs side, da de pågældende bilag er modtaget.”

Det fremgår bl.a. videre, at SKAT under beskrivelsen af sagens faktiske forhold har henvist til og beskrevet politiets bilag nr. 67-1, 67-2, 67-3, 68-1, 69-1, 69-2, 69-4, 65-5 og 12-2. Det drejer sig bl.a. om aktieoverdragelsesaftaler af 10. december 2010, 26. marts 2011 og 13. juli 2012, Akkordaftale m.v., specifikation af udbyttebetaling fra Selskabet, overførselsbilag fra Selskabets pengeinstitut, kontoudtog fra klagerens bank, udskrift af Selskabets aktiebog og klagerens samlede regnskab for 2010.

Den 11. maj 2015 fremsendte klagerens daværende repræsentant bemærkninger til forslaget til SKAT. I den forbindelse anmodede repræsentanten om fuld aktindsigt i sagen. Af bemærkningerne fremgår det bl.a., at man bestred salgene til Selskabet og adgangen til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ved brev af 26. maj 2015 videresendte SKAT den daværende repræsentants anmodning om aktindsigt i sagerne vedrørende klageren til [Politiet]. SKAT oplyste i brevet bl.a., at alt materialet i SKATs besiddelse er en del af en straffesag, og at det derfor var politiet, der skulle tage stilling til anmodningen om aktindsigt, jf. retsplejelovens § 41 d. SKAT sendte derfor anmodningen til [Politiet] til videre foranstaltning.

Ved brev af 29. maj 2015 til klagerens daværende repræsentant besvarede [Politiet] anmodningerne om aktindsigt. Det fremgår heraf bl.a., at politiet som udgangspunkt ikke imødekom anmodningerne i henhold til retsplejelovens § 41 d. Af brevet fremgår bl.a. videre:

”SKAT har adspurgt oplyst, at der i skattesagen ikke forefindes rent skattemæssige bilag, der ikke er en del af straffesagen. Alle de bilag, som SKAT har henvist til i deres ovennævnte afgørelser er bilag hidrørende fra straffesagen.

De har derfor ikke krav på aktindsigt efter retsplejelovens § 41 d.

Jeg har dog fundet, at der i et vist omfang er grundlag for at meddele Dem aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, jf. retsplejelovens § 41 h ...

...

SKAT har overfor undertegnede oplyst, at SKAT i afgørelserne har henvist til følgende bilag fra straffesagen:

Bilag 12-2 ... 65-5, 67-1-67-3, 68-1, 69-1-69-2, 69-4

De med kursiv angivne bilag ... undtages ... fra meraktindsigt i kopiform ...

Der meddeles således meraktindsigt i form af de øvrige ikke kursiverede bilag, der snarest vil blive fremsendt.

...”

Ved brev af 18. juni 2015 til SKAT oplyste klagerens daværende repræsentant bl.a., at man den 11. juni 2015 havde modtaget aktindsigt bl.a. i følgende dokumenter: 12-2, 65-5, 67-3, 68-1, 69-1 og 69-3. Da man imidlertid ikke havde modtaget aktindsigt i diverse afhøringsrapporter, som bl.a. dannede grundlag for det andet forslag til afgørelse af 30. marts 2015 vedrørende klageren anmodede repræsentanten om i medfør af forvaltningslovens § 9 at modtage fuld aktindsigt i de akter, man ikke havde modtaget aktindsigt i, under henvisning til, at disse akter dannede grundlag for klagerens verserende skattesager.

Ved brev af 1. juli 2015 fremsendte SKAT afgørelse om aktindsigt, hvori man nægtede aktindsigt. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”I har ... bedt om aktindsigt i følgende:

Fuld aktindsigt efter forvaltningslovens § 9 i samtlige dokumenter der indgår i skattesagen mod [klageren] – uagtet om dele heraf ligeledes indgår i den verserende straffesag hos [Politiet].

SKAT har i forbindelse med udsendelse af sit ændringsforslag til [klageren] vedlagt de dokumenter, der er udfærdiget af SKAT selv. Derudover har I af to tidligere omgange anmodet om fuld aktindsigt. SKAT har i disse tilfælde videresendt jeres anmodning herom til [Politiet], idet disse har kompetencen til at give aktindsigt, da der er tale om en verserende straffesag.

I har i den forbindelse modtaget aktindsigt fra [Politiet]. Det modtagne materiale i den forbindelse fremgår af jeres skrivelse til SKAT af 18. juni 2015.

I ønsker således efterfølgende hos SKAT aktindsigt i det materiale som [Politiet] har undtaget fra aktindsigten.

Vi kan ikke give jer aktindsigt, fordi der er tale om en verserende straffesag, hvor retsplejelovens regler er gældende, herunder særligt § 41 d..

Reglerne om, at vi ikke kan give aktindsigt i de nævnte materiale, står i forvaltningslovens § 11, stk. 1.

...”

Det fremgår, at klagerens daværende repræsentant klagede over afslaget til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen traf den 21. december 2017 afgørelse i sagen. Skatteankestyrelsen bemærkede herved, at SKATs afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelser ikke angik strafferetlig forfølgning, hvorfor aktindsigt i akter, som SKAT havde modtaget fra politiet, ikke kunne nægtes udleveret med hjemmel i forvaltningslovens § 11, stk. 1. Klagerens adgang til aktindsigt var således omfattet af forvaltningslovens § 9, stk. 1 og 2, § 10 og §§ 12-15 b.

Skatteankestyrelsen pålagde herefter SKAT at behandle anmodningen om aktindsigt på ny. I umiddelbar forlængelse heraf behandlede SKAT anmodningen igen, og i den forbindelse oplyste klagerens nuværende repræsentant, at man ønskede aktindsigt i alt SKATs materiale i sagerne. Den 31. januar 2018 afleverede SKAT 11 sorte ringbind med fuld kopi af SKATs materiale i anonymiseret form. Cpr-nr., mobilnumre og adresser m.v. var slettet, på nær klagerens.

Østre Landsrets dom af 16. august 2017

Det fremgår, at Retten i [by1] den 17. januar 2017 afsagde dom i en straffesag mod klageren, som ankede dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Ved byretten var klageren anklaget for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, idet anklagemyndigheden påstod, at han havde selvangivet sin skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 for lavt vedrørende de omhandlede aktiesalg. I byretten blev klageren dømt efter straffelovens § 289. Landsretten stadfæstede byrettens dom med en delvis ændring af straffen. Af dommens præmisser fremgår bl.a. følgende:

”Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at tiltalte vidste, at aktieoverdragelserne skete til [Selskabet], og at afståelsessummerne skulle selvangives som skattepligtig indkomst. Det er ubestridt, at tiltalte ikke selvangav salgssummerne for aktieoverdragelserne, og landsretten tiltræder derfor, at tiltalte havde forsæt til skatteunddragelse i den hensigt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Efter det anførte er der ikke grundlag for at frifinde tiltalte ud fra en uegentlig retsvildfarelsesbetragtning eller ud fra en betragtning om faktisk vildfarelse.

...”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 8.500.000 kr., 10.700.000 kr. og 7.000.000 kr., idet salgssum for salg af aktier i [virksomhed1] A/S er anset for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16 B, jf. personskattelovens § 4 a.

SKAT har herved bl.a. henvist til følgende:

”[Klageren] har i årene 2010, 2011 og 2012 foretaget salg af aktier i [Selskabet] til [Selskabet] (salg til det udstedende selskab)

Jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1 skal afståelsessummen ved salg af aktier tilbage til det udstedende selskab medregnes i sælgerens skattepligtige indkomst uden fradrag af anskaffelsessum.

Ligningslovens § 16 B, stk. 2 indeholder en række undtagelser til stk. 1, men [klageren] er ikke omfattet af nogle af disse undtagelser.

Jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 er skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B aktieindkomst.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at det købende selskab skal indeholde udbytteskat i afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

[Selskabet] burde således have indeholdt udbytteskat i salgssummerne med 28 % i 2010 og 2011, samt, jf. § 4, stk.1, nr. 3 og § 9, stk. 5 i lov nr. 459 af 12.6.2009, med 27 % i 2012 og så udbetalt nettoudbyttet til [klageren].

[Selskabet] har imidlertid ikke indeholdt udbytteskat og [klageren] har fået udbetalt de fulde salgssummer.

Da [Selskabet] ikke har indeholdt udbytteskat vil der ikke være noget til godskrivning ved skatteberegningen.

Det er SKATs opfattelse, at aktieoverdragelsesaftalerne er fuldt ud gyldige. Dette begrundes med, at aftalerne er underskrevet af såvel [klageren] som selskabets direktør.

Det er korrekt, at for så vidt angår salget i 2010, forelå der forud for den endelige overdragelsesaftale et udkast til aftale om overdragelse til [klagerens far] med succession, men denne aftale er aldrig blevet effektueret.

I og med [klageren] underskriver aftalerne, må han alt andet lige også formodes at kende indholdet af det, han skriver under på.

Påstanden om, at provenuet fra salgene aldrig er tilgået [klageren] må efter SKATs opfattelse tages med en vis modifikation. Det er rigtigt, at i 2010 og 2011 er pengene ikke overført til [klageren], men overført til henholdsvis [finans1] og [finans3]. Overførslerne har dækket [klageren]s gæld til bankerne i henhold til indgåede akkordaftaler og derved afværget en konkursbegæring mod [klageren].

Efter SKATs opfattelse er det at sidestille med, at provenuet af aktieoverdragelserne er tilgået [klageren].

Af hvilken grund [Selskabet] ikke har indeholdt udbytteskat vides ikke, men det ændrer efter SKATs opfattelse ikke ved, at der er tale om gyldige overdragelser, hvor købssummen er betalt, aktiebogen ændret og købene indarbejdet i selskabets årsregnskab med tilhørende noter.

Endelig finder SKAT fortsat, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

SKAT finder således fortsat, at [klageren] er skattepligtig af afståelsessummerne i 2010, 2011 og 2012 ved salg af aktier til det udstedende selskab.

...

Den ikke indeholdte udbytteskat opkræves ved [Selskabet], hvorfor [klageren] godskrives denne på årsopgørelserne med følgende beløb:

2010:2.380.000 kr.

2011:2.996.000 kr.

2012:1.890.000 kr.

... Ansættelsesfrister

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal varsel om ændring af skatteansættelsen sendes senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

SKAT kan derfor som udgangspunkt ikke sende forslag om vedrørende ændring af indkomståret 2010 på nuværende tidspunkt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ansættelsen, uanset fristerne i § 26 ændres såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne ved fortsæt eller grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse i disse tilfælde kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26.

SKAT er af den opfattelse, at [klageren] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive aktiesalgene, således at ændring af ansættelsen for 2010 kan gennemføres med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Forholdet er kommet til SKATs kundskab ved mail af 2. september 2014 fra [Politiet], hvorfor SKATs forslag til ændring af ansættelse for 2010, skal være varslet senest 6 måneder efter denne dato, hvilket vil sige senest 2. marts 2015. SKATs forslag er sendt 26. februar 2015.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 8.500.000 kr., 10.700.000 kr. og 7.000.000 kr., idet aktieoverdragelsesaftalerne er ugyldige. Endvidere er der nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig som følge af manglende aktindsigt. For indkomståret 2010 er det tillige gjort gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet.

Til støtte for påstanden er der vedrørende spørgsmålet om aktieoverdragelsesaftalernes gyldighed bl.a. anført følgende:

”Til støtte herfor kan det oplyses, at det oprindeligt var [klageren]s hensigt, at aktiesalgene skulle ske med succession til [klageren]s far... Dette idet et salg med succession var uden skattemæssige konsekvenser, da [klageren] på daværende tidspunkt var tæt på at gå konkurs, hvorfor han ikke havde økonomisk mulighed for at betale en større aktieavance.

Det fremgår af korrespondance mellem [klageren] og revisor [PL], at der frem til den 9. december 2010 forelå udkast til aktieoverdragelsesaftale med succession til [klagerens far].

Af den endelige aktieoverdragelsesaftale af den 10. december 2010 fremgår det imidlertid, at aktierne i stedet sælges til [Selskabet]. Hverken [klageren] eller revisor [PL] var bekendt med ændringen af aktieoverdragelsesaftalen.

Herudover er provenuet for salget af aktierne aldrig tilgået [klageren].

Endelig kan det oplyses, at [Selskabet] ikke efter det oplyste har indeholdt udbytteskat i forbindelse med aktiesalgene, hvorfor det er tvivlsomt, om [Selskabet] har betragtet aktiesalget som en transaktion.”

Til støtte for anbringendet om forældelse så vidt angår indkomståret 2010 er der bl.a. anført følgende:

”For så vidt angår indkomståret 2010 gøres det gældende, at SKAT ikke kan foretage ændringer af skatteansættelsen, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt. Det gøres derfor gældende, at [klageren] hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med aktiesalget, har [klageren] til stadighed haft den opfattelse, at aktierne blev overdraget med succession til [klagerens far]. [Klageren] har derfor ikke haft til hensigt at sælge aktier til [Selskabet].

[Klageren]s revisor, [PL], og [klageren] blev først langt senere opmærksomme på, at aktierne var solgt til [Selskabet].

...”

Under klagesagsbehandlingen har klagerens nuværende repræsentant bl.a. supplerende anført følgende til støtte for påstanden om ugyldighed som følge af manglende aktindsigt m.v.:

”Det klare forvaltningsretlige udgangspunkt er, at vor klient hele tiden har været berettiget til aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sagens realitet. Skattestyrelsen henviser heroverfor som undtagelseshjemmel generelt til forvaltningslovens § 11, da bl.a. afhøringsrapporter m.v. indgår/ indgik i straffesagen.

Skattestyrelsen mangler dog fuldstændigt at foretage de fornødne konkrete overvejelser i forhold til pligtmæssige fravigelser af den nævnte generelle undtagelsesregel. Udgangspunktet, hvorefter vor klient skal have adgang til at gøre sig bekendt med materiale af betydning for skattesagen, fastholdes således i det omfang, væsentlige undtagelseshensyn ikke konkret gør sig gældende i forhold til sagens enkelte dokumenter.

For det første skal i den forbindelse anføres, at akter, der af Skattestyrelsen ikke måtte have været fremsendt til politiet, ikke er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens 11, stk. 1. Det samme gælder, hvis politiet forud for anmeldelsen til Skattestyrelsen har haft adgang til gennemsyn af sagsakter, der ikke af Skattestyrelsen er oversendt til politiet i forbindelse med anmeldelsen til politiet, eller som politiet ikke har udbedt sig.

For det andet skal anføres, at undtagelsesbestemmelsen i § 11, stk. 1, kun finder anvendelse i det omfang, sagsakter er indgået og udelukkende benyttes i en straffesag. Det materiale, som politiet har udlånt til Skattestyrelsen i forbindelse med afgørelse af den materielle skattesag, er ikke undtaget. Det samme gælder, hvis Skattestyrelsen efter at have sendt en sag til politiet selv har anvendt nogle af de pågældende – eller alle – dokumenter i forbindelse med skattesagen. Dog vil adgangen til aktindsigt i bestemte dokumenter eller med hensyn til bestemte oplysninger i sådanne tilfælde efter omstændighederne konkret kunne begrænses i medfør af bestemmelsen i forvaltningslovens § 15 b, nr. 1. Men der skal foretages en konkret vurdering i relation til undtagelsesbestemmelsen, ellers fastholdes udgangspunktet.

Endelig burde Skattestyrelsen efter meroffentlighedsprincippet, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2, have overvejet, om hensynet til efterforskningen har gjort sig gældende i forhold til alle de undtagne dokumenter i sagen, herunder naturligvis først og fremmest afhøringsrapporterne. Meroffentlighedsprincippet gælder også i forbindelse med behandling af anmodning om partsaktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 11, dvs. sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser. Hvis ikke tungtvejende hensyn til efterforskningen har gjort sig gældende i forhold til alle dokumenter, burde de dokumenter have været udleveret, hvor dette ikke var/er tilfældet. Et afslag på meraktindsigt kræver således, at Skattestyrelsen udøver et konkret skøn og afvejer de hensyn, som taler for at imødekomme anmodningen, over for de hensyn, som taler imod. De hovedhensyn, som er bestemmende for skønsudøvelsen under en sådan afvejning, skal også indgå i et skriftligt afslag, jf. forvaltningslovens § 24, se f.eks. FOB 2009, 5-3.

Skattestyrelsen ses ikke i det hele taget at have overvejet meroffentlighedsprincippet, og en begrundelse for et eventuelt afslag på grundlag af en sådan vurdering er følgelig heller ikke meddelt vor klient. Dette er i sig selv en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Samlet set er der tale om en grov tilsidesættelse af vor klients ret til aktindsigt. Skatteankestyrelsen bør drage de fornødne retlige konsekvenser af denne væsentlige tilsidesættelse af garantiforskrifter i sagsbehandlingen.

Ovenstående blev gjort gældende ved klage over manglende aktindsigt, som blev behandlet af Skatteankestyrelsen sag nr. 15-2424900, og hvor Skatteankestyrelsen kom frem til følgende:

”Da SKATs afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelser ikke angår strafferetlig forfølgning, vil klagerens anmodning om aktindsigt i akter, som SKAT har modtaget fra politiet, ikke kunne nægtes udleveret med hjemmel i § 11, stk. 1.”

...

Persondataloven:

Udlevering af oplysninger fra politiet til Skattestyrelsen er omfattet af persondataloven, hvorfor denne udveksling af materiale er beskyttet af persondataloven.

Det er politiet, som kontakter Skattestyrelsen med det materiale, som politiet har beslaglagt i forbindelse med en anden undersøgelse om ulovlige ansættelsesforhold i [Selskabet]. Skattestyrelsen starter sagen på dette materiale 3. november 2014 og har siden denne dato været bekendt med det beslaglagte materiale.

...”

Til støtte for klagen har klagerens repræsentant på et møde i Skatteankestyrelsen bl.a. yderligere anført, at der foreligger en stærkt kritisabel sagsbehandling, som både ud fra en generel og en konkret væsentlighedsvurdering betyder, at afgørelsen er ugyldig. Der er bl.a. henvist til U 1996.1462 H og til, at det heraf fremgår, at der alene er grundlag for at anse en afgørelse for gyldig, hvis man kan udelukke, at det materielle resultat kunne blive anderledes, hvilket man ikke kan i nærværende sag. Endvidere er der henvist til ”Forvaltningsret og sagsbehandling” af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde.

Der er bl.a. videre henvist til afgørelse af 17. maj 2018 fra Datatilsynet omhandlende ulovligt indsamlede oplysninger og til, at sagsbehandlingen også lider af persondataretlige mangler. Hertil kommer, at klageren ikke blev adviseret om risikoen for selvinkriminering af SKAT. Der er i den forbindelse henvist til SKM 2018.38 VLD.

Retsmøde den 1. juli 2020

Repræsentantens bemærkninger

På retsmødet anførte klagerens repræsentant bl.a. yderligere, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Skattestyrelsens bemærkninger

På retsmødet anførte Skattestyrelsen bl.a. yderligere, at der var indgået en aftale om fristforlængelse mellem SKAT og klagerens tidligere repræsentant under SKATs sagsbehandling.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens materielle forhold

Afstår en aktionær aktier til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Ved Østre Landsrets dom af 16. august 2017 lagde landsretten ifølge dommens præmisser til grund, at klageren vidste, at de i sagen omhandlede aktieoverdragelser skete til Selskabet.

Herefter, og idet der i øvrigt henvises til SKATs begrundelse i den påklagede afgørelse, finder retten, at det er med rette, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er forhøjet med henholdsvis 8.500.000 kr., 10.700.000 kr. og 7.000.000 kr.

Sagens formelle forhold

Det fremgår af forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Af § 9 b, stk. 1, fremgår det, at hvis en part under sagens behandling fremsætter anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Af § 19, stk. 1, fremgår det, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at komme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår, at klagerens daværende repræsentant den 11. maj 2015 anmodede om aktindsigt i sagen, og at SKAT ikke imødekom anmodningen forud for afgørelsestidspunktet den 13. august 2015. SKAT fremsendte imidlertid anmodningen til politiet, og den daværende repræsentant fik den 11. juni 2015 aktindsigt hos politiet i de bilag, som lå til grund for den påklagede afgørelse af 13. august 2015.

Hvad angår repræsentantens henvisning til UfR 1996.1462 H, bemærker retten, at det beror på en konkret væsentlighedsvurdering, om der foreligger sådanne sagsbehandlingsfejl, der kan føre til afgørelsens ugyldighed. Der kan fra praksis henvises til UfR 2007.537 H.

Den omstændighed, at SKAT ikke forud for afgørelsen behandlede den daværende repræsentants anmodning om aktindsigt i henhold til forvaltningslovens § 9, stk. 1 og 2, § 10 og §§ 12-15 b, findes at udgøre en sagsbehandlingsfejl.

Retten finder imidlertid efter en konkret vurdering, at SKATs sagsbehandlingsfejl ikke udgør en så væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at den påklagede afgørelse må anses for ugyldig.

Retten henser herved bl.a. til, at klagerens daværende repræsentant knap en måned forud for afgørelsestidspunktet fra politiet fik tilsendt de bilag, der lå til grund for den påklagede afgørelse. Det må antages, at klagerens daværende repræsentant forud for afgørelsestidspunktet havde mulighed for at forholde sig til rigtigheden af bilagene og oplysningerne heri. Det må endvidere antages, at afgørelsen ikke ville have fået et andet udfald, hvis SKAT havde imødekommet repræsentantens anmodning om aktindsigt i henhold til forvaltningslovens § 9, stk. 1 og 2, § 10 og §§ 12-15 b.

Repræsentantens henvisning til persondatalovens regler, til Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018, som vedrørte ulovligt fremskaffede oplysninger, og til SKM 2018.38.VLR, som vedrørte et spørgsmål om selvangivelse af midler, som stammede fra et strafbart forhold, indebærer endvidere ikke, at den påklagede afgørelse skal anses for ugyldig.

Repræsentanten har bl.a. videre henvist til, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

Indledningsvis bemærker retten hertil, at det omhandlede aktiesalg i 2010 må anses for en kontrolleret transaktion omfattet af den dagældende § 26, stk. 5, i skatteforvaltningsloven, for så vidt som klageren i medfør af den dagældende § 3 B, stk. 1 og 2, i skattekontrolloven må anses for at have bestemmende indflydelse. Hvis det er tilfældet, udløber fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Retten bemærker bl.a. videre, at det som følge af Østre Landsrets dom af 16. august 2017 må lægges til grund, at klageren eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelsen for indkomståret 2010 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Henset til aftalen om fristforlængelse er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tillige overholdt. Der er allerede derfor ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig som følge af fristoverskridelse.

Der er herefter ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.