Kendelse af 26-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

Faktiske oplysninger

Selskabsstiftelse og -ledelse

[virksomhed1] Ltd, Cypern, (herefter selskabet) er stiftet den 25. maj 2006 under navnet [virksomhed3] Ltd. Cypern. Den 19. juni 2006 ændrede selskabet navn til [virksomhed1] Ltd, Cypern. Selskabets ansvarlige kapital på 1.000 CYP£ er fordelt mellem aktionærerne med 42 % til [person2], 20 % til [person3], 17 % til [person4], 14 % til [person5] og 7 % til [person6].

Selskabet var søsterselskab til selskabet [virksomhed1] Ltd, England, idet den samme aktionærkreds havde stiftet dette selskab den 1. maj 2003 og med samme fordeling af aktiekapitalen. Dette selskab er ifølge den største aktionær, [person2], tvangsopløst i 2008, fordi selskabet ikke havde udarbejdet regnskab.

Selskabet har oplyst, at der ikke er udnævnt nogen administrerende direktør i selskabet.

[person2] har på møde med SKAT den 4. november 2010 oplyst, at han ikke umiddelbart kunne oplyse navnene på selskabets bestyrelsesmedlemmer, men bestyrelsesmedlemmerne kommer fra firmaet [virksomhed4] på Cypern, idet de fem aktionærer havde indgået en aftale med [virksomhed4] om, at [virksomhed4] skulle forestå det formelle og administrative vedrørende selskabet på Cypern. [person2] gjorde samtidig opmærksom på, at der ikke var egentlige driftsaktiviteter i selskabet, hvorfor der ikke var egentlige ledelsesmæssige beslutninger, der skulle træffes. Han oplyste videre, at han én gang om året rejste til Cypern for at holde møde med [virksomhed4] og et revisionsfirma for at drøfte selskabets forhold og selskabets udvikling, samt at det var ham personligt, der udskrev fakturer til [virksomhed5] A/S vedrørende royalties, og at han personligt godkendte alle udbetalinger fra selskabets bankkonti forinden [virksomhed4] ekspederede udbetalingen.

Selskabet har indsendt kopi af selskabets bestyrelsesprotokoller for perioden fra selskabets stiftelse den 25. maj 2006 til den 7. september 2011.

På bestyrelsesmøde den 1. juni 2006 er det besluttet at oprette en bankkonto i [finans1], [Cypern], hvortil [person2] er tegningsberettiget over for banken i relation til checks, hævninger, overtræk, diskontering af enhver regning godkendt af selskabet og enhver anden bankforretning. Som tillæg hertil er det på bestyrelsesmøde den 6. april 2008 besluttet, at [person2] er bemyndiget til at gøre brug af bankens elektroniske bankservice (home banking).

Selskabets indtægter bestod for årene 2006 til 2010 af renteindtægter af indlånskonti og af 3 betalinger af royalty fra [virksomhed5] A/S. Af de 3 fakturaer, som selskabet har udstedt til [virksomhed5] A/S, fremgår selskabets tlf. nr. som +45 [...1]. Telefonnummeret tilhører [person2]. Selskabets fax. nr. er anført som +45 [...2]. Det fremgår således, at der er tale om et dansk fax. nr. Fakturaerne er fremsendt som filer vedhæftet en mail fra [person2] til [virksomhed5] A/S. Det fremgår af de mails, fakturaerne er vedhæftet, at selskabet anvender [person2]s mailadresser [...@...dk] og [...@...com].

Af selskabets fakturaer fremgår det, at selskabets hjemmeside er [...com], og at [person2] er registrant og administrator af hjemmesiden.

Sammendrag af regnskaber

Ifølge regnskaberne for 2006 – 2011 kan indtægter og udgifter specificeres således (opgjort i euro):

Finansielle indtægter

Selskabet har i 2010 haft 13.349 euro i renteindtægt af indlånskonto samt betalt 27.194 euro i morarenter af for sent betalte skatter til Cypern. I 2011 har selskabet betalt 103 euro i morarenter.

SKAT har i afgørelse af 13. juli 2012 endvidere forhøjet finansielle indtægter i 2010 med 20.833 euro vedrørende udlån af 500.000 euro til [person2]s selskab, [virksomhed2] ApS. Denne del er ikke påklaget.

Konsulenthonorar

Selskabet har i 2010 udgiftsført konsulenthonorar med 75.000 euro. Ifølge faktura af 17. februar 2010 er der tale om ”Rådgivning og management service i Mellemøsten regionen”. Fakturaen er udstedt af [person1] i Dubai.

Rapporten omhandler omsætningspotentiale for salg af løsninger og IP-komponenter til overvågning, logning og opsamling af data i et ”legal intercept system” til anvendelse af politi og efterretningstjenester og dels løsninger og IP-komponenter til logning af data, netværksanalyser og overvågning hos andre end politi og efterretningstjenester (andre offentlige myndigheder og private virksomheder m.m.).

Selskabet har oplyst, at der er tale om betaling for markedsundersøgelser i Mellemøsten foretaget i 2009, at undersøgelsen er sket på opfordring af [person2], og at [person1] er henvist af [person2]. Bestyrelsen har på møde den 20. januar 2008 besluttet ”at overveje selskabets geografiske ekspansion til Nord- og Sydeuropa og Mellemøsten med henblik på at drage fordel af fremtidige muligheder identificeret i disse udenlandske markeder.” Det fremgår ikke af bestyrelsesprotokollerne, at bestyrelsen har truffet beslutning om markedsundersøgelsen. Bestyrelsen har på møde den 17. februar 2010 truffet beslutning om betaling af beløbet.

Stiftelsesomkostninger

Selskabet har i 2006 fratrukket 4.040 euro i stiftelsesomkostninger.

Der er fremlagt to fakturer af 2. juni 2006 fra [virksomhed6] Limited, Cypern. Af den første fremgår advokathonorar med 2.349 euro. Honoraret dækker:

”... services rendered to [virksomhed3] Limited in connection with various matters for the establishment of the company as well as advice on capital structure, secretariel advice and other related matters, including preparation of all statutory and other resolutions.”

Af fakturaen fremgår endvidere momspligtige udgifter til frimærker, papir m.m. med 344 euro samt ikke-momspligtige udgifter til stempler og afgifter på 850 euro.

Af den anden faktura fremgår advokathonorar med 598 euro samt gebyr for registrering af adresse med 205 euro.

Honoraret dækker:

”... services rendered to [virksomhed3] Limited in connection with the preparation of various documents required for the commencement of operations of the company including the opening of bank accounts, change of name to [virksomhed1] Limited and other related services to 4 June 2006.”

I alt 4.346 euro.

Rejseudgifter

Selskabet har fratrukket rejseudgifter med 6.800 euro i 2007, 1.392 euro i 2008, 19.564 euro i 2009 og 34.572 i 2010.

Selskabet har den 12. september 2007 overført et beløb på 6.800 euro fra selskabets konto til [person2]s konto i [finans2] i Danmark svarende til de fratrukne rejseudgifter. Selskabet har ikke trods anmodning indsendt specifikation eller dokumentation for rejseudgifterne.

Selskabet har for 2008 indsendt bilag for i alt 2.814 euro vedrørende dels søsterselskabet i England, hotelovernatninger i England og [Tjekkiet] samt flybillet [by2]-[Tjekkiet] tur/retur, i alt 1.519 euro. Det resterende beløb på 1.295 euro vedrører [person2]s ophold på Cypern i april 2008.

Udgiften på 19.564 euro i 2009 er udgiftsført på grundlag af nogle interne bilag, som [person2] har udarbejdet og dateret den 31. december 2009. Der er ikke nogen eksterne bilag. Selskabet har indsendt bilag for i alt 1.747 euro, som ikke er bogført i selskabets regnskab. Bilagene dækker 2 x flyudgifter fra [by2] til Dubai tur/retur, fra [by2] til [England] tur/retur og fra [by2] til [Tyskland] tur/retur. Endvidere er indsendt en flybillet med afrejse fra [by2] til Cypern via [Østrig] uden bilag for udgiften. Der foreligger ikke nogen dokumentation for, hvem der har betalt udgifterne.

I regnskabet for 2010 er rejseudgifter udgiftsført med 34.572 euro. Selskabet har under sagens behandling hos SKAT fremsendt et korrigeret regnskab, hvori rejseudgifterne er reduceret til 15.008 euro. Udgiften på 15.008 euro er ikke bogført på grundlag af eksterne bilag, men på grundlag af nogle interne bilag, som [person2] har udarbejdet og dateret 31. december 2010. Der er ingen underliggende eksterne bilag, der dokumenterer, at selskabet eller [person2] har afholdt disse udgifter. Selskabet har indsendt bilag i form af flybilletter for i alt 2.814 euro vedrørende [person2]s rejser til [Italien], [England], [Sverige], [USA] og Dubai. Der foreligger ikke dokumentation for, hvem der har betalt udgifterne på 2.814 euro.

Advokatudgifter

Selskabet har i 2008 fratrukket en udgift på 1.457 euro, jf. faktura af 20. december 2004 fra advokatfirmaet [virksomhed7]. Beløbet er overført til aktionær [person3].

Fradrag for tab på udlån

Selskabet erhvervede med skæringsdato den 11. januar 2010 ejerlejligheden beliggende [adresse1][by2], på tvangsauktion den 1. februar 2010, hvor [person2] på vegne af selskabet var højestbydende med et bud på 3.350.000 kr. Ved transportskøde af 26. oktober 2010 overdrog selskabet v/[person2] lejligheden til det af klageren helejede selskab [virksomhed2] ApS for 3.565.450 kr. med overtagelse tilbage fra den 11. januar 2010. Der er ikke udarbejdet nogen købsaftale. Den 3. november 2010 er der herefter udstedt auktionsskøde til [virksomhed2] ApS.

Af bestyrelsesreferat af 19. marts 2010 fremgår, at bestyrelsen bestående af Ms [person7] og Ms [person8] har besluttet at yde et lån på 500.000 euro til [virksomhed2] ApS i henhold til den låneaftale af 19. marts 2010, som er omdelt til bestyrelsens medlemmer.

Der er den 11. januar 2010 og den 19. marts 2010 overført henholdsvis 300.000 euro og 200.000 euro fra selskabet til selskabets klientkonto hos advokatselskabet [virksomhed7] i Danmark. Som baggrund for overførslen den 11. januar 2010 har selskabet henvist til gældsbrev af 4. januar 2010.

Der foreligger to gældsbreve, dels af 4. januar 2010 dels udateret, og med samme indhold. Af brevene fremgår, at selskabet har lånt [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3], 500.000 euro til 5 % i rente.

Af brevenes sidefod fremgår adressen på advokatselskabet [virksomhed7]. Advokatselskabet har i mail af 5. marts 2013 til SKAT oplyst, at det ikke har udfærdiget gældsbrevene, men at de synes at være oversættelser af advokatselskabets standardskabelon, som på [person2]s opfordring er sendt til [person2] den 7. april 2010.

Advokatselskabet har om [virksomhed2] ApS i samme mail oplyst, at det påbegyndte arbejdet med stiftelsesdokumenter og vedtægter den 15. marts 2010, daterede dokumenterne den 16. marts 2010 og anmeldte [virksomhed2] ApS til stiftelse den 25. marts 2010.

Af en trepartsaftale dateret den 1. januar 2011 mellem selskabet, [virksomhed2] ApS og [person2] fremgår, at [person2] overtager [virksomhed2] ApS’ gældsforpligtelse for så vidt angår 478.276 euro, svarende til 3.565.450 kr. til en rente på 2 %, mod at [virksomhed2] ApS overdrager ejerlejligheden beliggende [adresse1][by2], til [person2].

[person2] har ved udateret købsaftale pr. 1. januar 2011 købt ejerlejligheden af [virksomhed2] ApS for 3.565.450 kr.

Af selskabets regnskab for 2011 er fratrukket et tab på tilgodehavende lån på 40.474 euro, som er fremkommet som lån på 500.000 euro + 18.750 euro i manglende rentebetalinger fratrukket klagerens købspris for lejligheden på 478.276 euro.De 478.276 euro er opført som et lån til aktionærer.

Der foreligger ikke bestyrelsesbeslutninger i selskabet vedrørende køb eller salg af lejligheden. Ligesom køb og salg ikke har været bogført i regnskaberne for selskabet.

Formelle forhold vedrørende SKATs ændringer

SKAT udsendte varsel om ændring af den skattepligtige indkomst i 2006 - 2010 den 3. april 2012. I 2010 var indkomsten blandt andet forhøjet med 20.833 euro vedrørende udlån til [virksomhed2] ApS. Den 20. juni 2012 udsendte SKAT et nyt forslag til ændring af den skattepligtige indkomst, da SKAT havde fået nye oplysninger vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS. Af afgørelsen fremgår:

”På grund af de nye oplysninger udsendes der nyt forslag til afgørelse, hvor selskabets fulde skattepligt til Danmark og de varslede indkomstreguleringer fastholdes bortset fra, at renteindtægten på 20.833 EUR frafaldes.”

SKAT har indkaldt materiale ved brev af 17. august 2011, herunder regnskaber, oplysninger om selskabets bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesprotokoller, dokumentation for udgifter i 2006 – 2010, oplysninger om, hvilke ledelsesbeslutninger, der er truffet af bestyrelsen på Cypern, oplysninger om eventuel administrerende direktør samt oplysninger om udbetalinger til aktionærer i 2006 – 2010.

Selskabet indsendte det udbedte materiale ved brev af 16. september 2011.

SKAT indkaldte yderligere materiale den 16. november 2011, herunder yderligere oplysninger vedrørende rejseudgifter i 2007 og 2008, nærmere oplysninger om konsulentrapporten og dens indgåelse, låneaftalen med [virksomhed2] ApS samt udbetalinger til [person2] i 2007 og 2009 - 2011.

Selskabet indsendte det udbedte materiale/oplysninger den 15. december 2011.

SKAT indkaldte yderligere materiale den 20. januar 2012 i form af aktionæroverenskomst. Selskabet oplyste den 29. februar 2012, at der ikke forelå nogen aktionæroverenskomst, som det kendte til.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabet for fuldt skattepligtig til Danmark i 2006 – 2011.

SKAT har endvidere forhøjet den skattepligtige indkomst i 2006 med 4.040 euro til 251.446 euro, eller 1.873.272 kr., og i 2007 med 500 euro til 19.487 euro, eller 145.178 kr. SKAT har i 2008 nedsat den skattepligtige indkomst med 3.543 euro til 1.794.938 euro eller 13.372.288 kr. SKAT har i 2009 forhøjet den skattepligtige indkomst med 13.264 euro til 10.768 euro, eller 80.221 kr., i 2010 med 131.766 euro til – 10.157 euro, eller -75.669 kr. og i 2011 med 40.577 euro til -2.106 euro eller 15.656 kr.

SKAT har desuden i afgørelse af 6. juni 2014 forhøjet indkomsten i 2010 med manglende renteindtægter fra udlån til [virksomhed2] ApS med 18.750 euro, eller 139.687 kr., hvorefter den skattepligtige indkomst er 64.018 kr.

I 2006 – 2010 er omregningskursen 7,45 og i 2011 7,4335.

Som begrundelse er anført følgende:

”Det er SKATs opfattelse, at selskabet er fuld skattepligtig til Danmark efter reglerne i selskabsskattelovens § 1 stk. 6, idet det er aktionæren [person2], der fra Danmark udøver den virkelige daglige ledelse i selskabet.

Ved bedømmelsen af selskabets virkelige ledelse har SKAT i særlig grad lagt vægt på

Bestyrelsesprotokollerne viser, at bestyrelsen ikke træffer egne beslutninger herunder ingen beslutninger vedrørende den daglige ledelse af selskabet. SKAT har i den forbindelse i særlig grad lagt vægt på,

Som eksempler herpå kan nævnes

Der skal i øvrigt henvises til selskabets bestyrelsesprotokoller for perioden fra selskabets stiftelse til den 7/9 2011. Kopi af bestyrelsesprotokollerne er vedlagt sagen som bilag 8. SKATs bemærkninger til de enkelte bestyrelsesmøder er nærmere beskrevet i afsnit 1.1.6.2. Det fremgår heraf, at bestyrelsen ikke reelt træffer daglige ledelsesbeslutninger i selskabet.

Det er SKAT´s opfattelse, at de 5 aktionærers aftale med Nomineeselskabet Abacus og med de på Cypern formelt udpegede bestyrelsesmedlemmer alene er en formel organisering, der har det formål at skjule og gøre de reelle ejerforhold og den reelle selskabsledelse uigennemskuelig.

Der er i selskabet reelt samme ledelsesstruktur, som i de andre selskaber ([virksomhed8] A/S og [virksomhed1] Ltd, England), der var behersket af den samme aktionærkreds, men ejerkredsen og den reelle ledelsesstruktur er i [virksomhed1] Ltd, Cypern forsøgt kamufleret ved at indsætte [virksomhed4] som nominee og ved formelt at udpege 2 cypriotiske bestyrelsesmedlemmer, der dog ikke træffer daglige ledelsesbeslutninger, idet selskabets reelle ledelse udføres af [person2], ligesom det var tilfældet i [virksomhed8] A/S og i [virksomhed1] Ltd, England.

Af alle disse grunde er det SKAT´s opfattelse, at selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 stk. 6.”

Vedrørende ikke godkendt fradrag for stiftelsesomkostninger på 4.040 euro i 2006 har SKAT begrundet afgørelsen med, at der ikke er tale om fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6.

Vedrørende ikke godkendt fradrag for rejseudgifter i 2007 med 5.500 euro, i 2009 med 18.264 euro og i 2010 med 34.572 euro har SKAT begrundet afgørelsen med, at der er tale om udokumenterede rejseudgifter. SKAT har skønsmæssigt godkendt 1.300 euro af de fratrukne udgifter som fradragsberettigede udgifter til rejse til og ophold på Cypern i 2007 og 2009 for selskabets aktionær, [person2], da han anses for selskabets reelle daglige leder. Ved udøvelsen af skønnet er der henset til, at udgifterne i 2008 i forbindelse med [person2]s rejse til Cypern i 2008 udgjorde 1.295 euro, jf. bilag. SKAT har ikke korrigeret de udgiftsførte udgifter i 2008 på 1.392 euro grundet den lille difference. Der er ikke godkendt fradrag for rejseudgifter i 2010.

Vedrørende ikke godkendt fradrag på 1.457 euro i 2008 har SKAT begrundet afgørelsen med, at da der er tale om en udgift afholdt til et advokatfirma mere end 1 1/2 år før selskabets stiftelse, kan der næppe være tale om en driftsudgift for selskabet, jf. statsskattelovens § 6.

Vedrørende forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med 27.194 euro i 2010 og med 103 euro i 2011 har SKAT begrundet afgørelsen med, at der ikke er fradrag for morarenter af for sent betalte skatter, jf. ligningslovens § 17 A.

Vedrørende ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar udbetalt til [person1] i Dubai på 75.000 euro i 2010 har SKAT begrundet afgørelsen med, at da selskabets aktiver alene består af bankindestående og fordringer, og da indtægterne alene har bestået af renteindtægter og forud aftalte indtægter fra [virksomhed5] A/S, har udbetalingen ikke nogen forretningsmæssig relation til selskabet. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget som en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6. Udgiften er heller ikke fradragsberettiget efter de dagældende regler i ligningslovens § 8 I om markedsundersøgelser, idet selskabet aldrig har etableret en erhvervsvirksomhed med køb og salg af de i rapporten anførte produkter.

Da det er [person2], der udøver den virkelige ledelse i selskabet, har SKAT godkendt en andel af godskrivningerne og udbetalingerne til ham som vederlag for hans arbejds- og ledelsesvederlag i selskabet. Ved udøvelsen af skønnet har SKAT henset til det med opgaven forbundne arbejde og ansvar. Under hensyn til selskabets begrænsede aktivitet er det arbejds- og ledelsesvederlag, der kan fratrækkes som en driftsudgift jf. statsskattelovens § 6, fastsat til 5.000 EUR i 2007, 2008, 2009 og 2010. Denne del er ikke påklaget.

Vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på udlån på 42.683 euro i 2011 har SKAT begrundet afgørelsen med, at tabet er opstået og afholdt i aktionærens [person2]s personlige interesse, og at tabet ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, men anses for en maskeret udlodning.

Vedrørende adgangen til genoptagelse af skatteansættelsen udenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har SKAT i afgørelsen anført følgende:

” Da

er selskabet omfattet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 jf. skattekontrollovens § 3 B.

Selskabet er også omfattet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, idet selskabet har undladt at oplyse skattemyndighederne om dets skattepligtsforhold og om dets skattepligtige indkomster. Selskabets formelle organisering med et nomineeselskab og 2 cypriotiske bestyrelsesmedlemmer er alene en formel organisering, der har til formål at skjule og gøre de reelle ejerforhold og den reelle selskabsledelse uigennemskuelig for skattemyndighederne. Selskabet har ved at undlade at oplyse skattemyndighederne om dets eksistens, dets indtægtsforhold og dets virkelige ledelsesforhold bevirket, at skattemyndighederne ikke har kunnet foretage skatteansættelse af selskabet. Da disse forhold må tilregnes selskabet og den virkelige selskabsledelse som forsætlige eller groft uagtsomme, er selskabet omfattet af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

SKAT kan derfor uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 gennemføre ansættelsesændringer for selskabet også for årene 2006 og 2007.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at selskabet ikke er skattepligtigt til Danmark i 2006 - 2011.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at forhøjelserne af den skattepligtig indkomst i 2006 – 2008 er ugyldige.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2006 nedsættes med 4.040 euro eller 30.098 kr., i 2007 nedsættes med 500 euro eller 3.725 kr., i 2008 forhøjes med 3.543 euro eller 26.395 kr., i 2009 nedsættes med 13.264 euro eller 98.817 kr., i 2010 nedsættes med 131.766 euro (75.000 euro + 34.572 euro - 5.000 euro) eller 981.646 kr. og i 2011 nedsættes med 40.577 euro (40.474 euro + 103 euro) eller 301.629 kr.

Til støtte for de nedlagte påstande er anført følgende:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i første rækkegældende, at Selskabet ikke er skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, nr. 2, jf. § 1, stk. 6. Dette som følge af, at Selskabet ikke er registreret i Danmark og ledelsen ikke har hovedsæde i Danmark.

Såfremt Landsskatteretten måtte lægge til grund, at Selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 1, stk. 6, gøres det til støtte for den principale påstand i anden rækkegældende, at Selskabet er hjemmehørende på Cypern, jf. dobbeltbeskatnings­ overenskomsten mellem Cypern og Danmark.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, gøres det i første rækkegældende, at SKAT for så vidt angår indkomstårene 2006-2008 har varslet for sent efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det gøres gældende, at Selskabet ikke er omfattet skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorfor den forlængede ansættelsesfrist ikke er gældende for forhøjelser i Selskabet.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det i anden rækkegældende, at betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt. Det gøres i den forbindelse videre gældende, at reaktionsfristen på seks måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Såfremt Landsskatteretten måtte lægge til grund, at Selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark, og

også hjemmehørende i Danmark, gøres det til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand gældende, at Selskabet har afholdt de fradragsberettigede udgifter i Selskabets erhvervsmæssige interesse, hvorfor Selskabet er berettiget til at fradrage disse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

Selskabet er ikke skattepligtigt til Danmark

Det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Selskaber, der er hjemmehørende i Danmark ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses som indenlandske selskaber, og er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6.

For at et selskab kan anses for at være hjemmehørende her i landet, skal ledelsen således have sit sæde her. Formuleringen af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, bidrager imidlertid ikke til en afklaring af, hvornår et selskabs ledelse anses for at have sæde her i landet, idet det ikke eksplicit fremgår af bestemmelsen, hvad der nærmere ligger i begrebet "ledelsen har sæde".

Det følger derimod af forarbejderne til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at afgørelsen af om et selskabs ledelse har sæde her i landet, altid beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet.

Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering i nærværende sag fører til, at ledelsen i det i sagen omhandlede selskab, [virksomhed1] Ltd, Cypern, ikke kan anses for at have sit sæde her i landet

med den følge, at selskabet anses for at være hjemmehørende her i landet og dermed fuldt skattepligtigt til Danmark.

Dette støtte på, at der i selskabet har været indsat bestyrelsesmedlemmer, der har varetaget selskabets overordnende drift og daglige ledelse. Alle disse personer har været bosat, og er fuldt skattepligtige til Cypern, og har som de eneste forestået den daglige ledelse af selskabet.

Der er således ikke nogen ledelse i Danmark, idet denne reelt er forestået af de valgte bestyrelsesmedlemmer i selskabet. I en virksomhed af denne type er der i øvrigt heller ikke andre ledelsesmæssige beslutninger end dem, disse personer har varetaget.

Der skal tillige henvises til cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 2., hvoraf det fremgår præciserende om den konkrete vurdering, at hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold foregår i udlandet, vil udgangspunktet være, at selskabets ledelse ikke har sæde her i landet. Det bemærkes her, at samtlige generalforsamlinger i Selskabet er afholdt på Cypern.

Det fremgår tillige af forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, som udgangspunkt ikke er afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse er derfor som udgangspunkt ikke afgørende for vurderingen. Det forhold, at der således kan være danske aktionærer, gør ikke, at selskabet herefter må anses som udøvet fra Danmark og dermed være fuldt skattepligtig hertil.

Endvidere har der ikke været nogen ansatte i Danmark med beføjelse til at kunne tegne Selskabet. Denne kompetence er tillagt de valgte bestyrelsesmedlemmer som de eneste, hvorfor beslutninger forbundet med den daglige ledelse heller ikke har kunnet ske i Danmark.

Det følger herudover af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern, jf. Bekendtgørelse af overenskomst af 26. maj 1981 med Cypern til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, artikel 4, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, at i tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemhørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for hjemhørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

I overensstemmelse med det ovenfor anførte, vil Selskabet herefter også efter dobbeltbeskatnings­

overenskomstens artikel 4, stk. 1 og 3, været hjemhørende på Cypern.

Endelig skal det for en god ordens skyld gøres opmærksom på, at SKAT med afgørelsen af 13. juli

2012 for tredje gang opkræver skat af de samme beløb, idet SKAT allerede har opkrævet skat overfor

[virksomhed1] Ltd, UK, jf. bilag 25 samt opkrævet skat overfor de 5 aktionærer, jf. bilag 26.

Selskabets ansættelser for indkomstårene 2006-2008 er forældede

Såfremt Landsskatteretten mod forventning er af den opfattelse, at der ikke kan gives medhold i den principale påstand, gøres det til støtte for den subsidiære påstand i første række gældende, at forhøjelsen af skatteansættelsen for indkomstårene 2006-2008 er ugyldig. Dette som følge af, at varsling om forhøjelsen af afgiftstilsvaret er fremsendt og ansat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens 26. Det bestrides i den forbindelse, at forholdet er omfattet af den forlængede frist i skatteforvaltnings lovens § 26, stk. 5

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, kan Told- og Skatteforvaltningen ikke fremsende agterskrivelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette betyder, at fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 skulle være fremsendt den 1. maj 2010, den 1. maj 2011 og den 1. maj 2012. Fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008, skatteforvaltningslovens § 26, var således overskredet på det tidspunkt, hvor agterskrivelsen for den endelige afgørelse fremsendes den 20. juni 2012.

Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand i anden række gældende, at der ikke i sagen foreligger sådan forhold, at den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, kan suspenderes i med før af skatteforvaltningslovens §.27, stk. 1, nr. 5.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse ændres ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har forholdt SKAT oplysninger, hvilket har medført, at SKAT har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Det gøres i den forbindelse gældende, at Selskabet ikke forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at der foreligger en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant, som forsætligt eller groft uagtsomt. Skatteyderen skal enten fejlagtigt have fortiet oplysninger, eller direkte have meddelt urigtige oplysninger. Det skal derfor på kvalificeret vis kunne bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant for denne, at SKAT ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Den blotte, simple, eller almindelig uagtsomhed kan ikke medføre suspension af de almindelige frister efter skatteforvaltningslovens § 26.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Selskabet ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt og ikke har forholdt SKAT oplysninger. Det bemærkes, at der i nærværende sag er tale om, at [virksomhed1] Limited, Cypern er registreret som et cypriotisk selskab, ligesom ledelsen er bosiddende på Cypern. Der er løbende udarbejdet regnskaber til Cypern og disse regnskaber er anerkendt af de cypriotiske myndigheder. Endvidere har det cypriotiske selskab betalt skat på Cypern.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte lægge til grund, at der er handlet groft uagtsomt eller forsætlig, sådan at fristen for at forhøje skatteansættelsen er suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, så er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 ikke overholdt.

Det fremgår af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages, hvis den varsles i Told- og Skatteforvaltningen senest seks måneder efter, at Told- og Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fri terne i skatteforvaltningslovens § 26. Når Told- og Skatteforvaltningen efter en bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, på eget initiativ vil rejse en forhøjelsessag, så skal agterskrivelsen, efter kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således foreligge senest seks måneder efter forvaltningens kundskabstidspunkt. Det vil sige det tidspunkt, hvor man med rimelig sikkerhed anses at have tilegnet sig disse oplysninger.

I nærværende sag har [Skattecentret] lagt til grund, at Selskabet har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, idet Selskabet har undladt at oplyse skattemyndighederne om dets skattepligtsforhold og om dets skattepligtige indkomster.

Det gør sig imidlertid gældende, at SKAT allerede i september 2011 var bekendt med ledelsesstrukturen i det cypriotiske selskab. For så vidt angår de underliggende bilag til at foretage forhøjelsen vedrørende de omhandlede indkomstår, fremgår det af [virksomhed1] Ltd, Cyperns skrivelse af 16. september 2011, jf. bilag 27, at den samlede dokumentation vedrørende 2006 til 2010 fremsendes. Det gør således gældende, at [Skattecentret] har været i besiddelse af de relevante bilag til at foretage forhøjelsen allerede i september 2011. Det bestrides også, at Selskabet skulle have forholdt SKAT oplysningerne om, hvordan ledelsesstrukturen har været i det cypriotiske selskab. Selskabet har stedse været af den opfattelse, at det cypriotiske selskab var hjemmehørende og fuld skattepligtig til Cypern, ligesom ledelsen reelt befandt sig på Cypern.

Det gøres således gældende, at [Skattecentret] siden senest den 16. september 2011 har været i besiddelse af materiale, der dokumenterede det grundlag for at foretage forhøjelsen. Det må i den forbindelse anføres, at en ændret vurdering af ejerskabet til det cypriotiske selskab ikke kan være forårsaget af klageren. Det må derfor lægges til grund, at henvisningen til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, alene vedrører spørgsmålet om de fremlagte bilag. Det gøres således i anden række gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

De afholdte udgifter er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens §. 6, stk. 1, litra a.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er driftsomkostninger defineret som de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Sammenholdes stk. 1, litra a med stk. 2, kan det konstateres, at driftsomkostningerne ikke kan være privatudgifter, anlægsudgifter, eller udgifter til formueforøgelse.

For en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift, og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR 2004.1561, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er gyldig.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed, jf. Skatteretten 1, 5. udg., 2009, af Jan Pedersen m.fl., side 207-209.

Som det fremgår heraf, kan der ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevis­ førelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

Det fremgår videre, at statsskattelovens § 6, jf. fradrag for enhver driftsudgift, der har indkomstvirkning og at skatteyderen indenfor rimelighedernes grænse selv har bestemmelsesretten for, hvordan virksomheden skal drives.

På baggrund af det ovenfor anførte, kan det helt overordnet sammenfattende konkluderes vedrørende fradragsberettigede driftsomkostninger, at disse skal være afholdt at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at skatteyderen selv bestemmer - indenfor rimelighedens grønser - hvorledes driften af virksomheden tilrettelægges. Endeligt kan det udledes, at der alene stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Det vil med andre ord sige, at det forhold, at der afholdes udgifter til at genere en yderligere indkomst i et selskabet, som udgangspunkt er tilstrækkeligt til, at der skal anerkendes fradragsret for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 6, litra a.

De her afholdte omkostninger af selskabet er alle omkostninger, der falder ind under driftsomkostningsbegrebet og som har været relevante og nødvendige i forhold til Selskabets drift, ligesom der overfor SKAT har været fremlagt nærmere dokumentation for hvad de omhandlede omkostninger vedrører.

På baggrund af ovennævnte, kan det sammenfattende konstateres, at de omkostninger, der har været afholdt af selskabet, og som der tillige er fremsendt omfattende dokumentationsmateriale for til SKAT, kan fradrages, idet de har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten i Seskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Der er nedlagt en subsidiær påstand, om at ansættelsen for 2010 skal nedsættes med 18.750 euro svarende til 139.687 kr. Til støtte for påstanden er gjort gældende, at selskabet ikke er skattepligtigt af renteindtægterne. Der er endvidere nedlagt påstand om hjemvisning.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Selskabet er skattepligtigt til Danmark i det omfang, selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Af den dagældende selskabsskattelov § 1, stk. 6, fremgik, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gjaldt, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt var indregistreret. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 med virkning for 2013.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Dette følger af forarbejderne til bestemmelsen, der blev indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 (dengang som § 1, stk. 7).

På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger anser Landsskatteretten selskabet for at have ledelsens sæde i Danmark, hvor selskabets største aktionær, [person2], har bopæl. Der er ved vurderingen lagt særlig vægt på, at SKAT ved gennemgang af bestyrelsesreferater m.m. har dokumenteret, at de i selskabet indsatte bestyrelsesmedlemmer ikke har varetaget selskabets overordnende drift og daglige ledelse, samt at selskabet har oplyst, at der ikke er udnævnt nogen administrerende direktør. Der er desuden lagt vægt på, at [person2] er eneste tegningsberettigede over for banken i relation til hævninger m.m., at han personligt varetog faktureringen til [virksomhed5] A/S, og at han personligt godkender alle udbetalinger fra selskabets bankkonto.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Fradrag i den skattepligtige indkomst

Udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

Efter dagældende ligningslovs § 8J kan udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 med virkning for indkomståret 2010 og frem.

Renter af skatter kan ikke fradrages efter ligningslovens § 17A, stk. 1.

Det påhviler selskabet at dokumentere, at betingelserne for fradrag er til stede. Af de af SKAT anførte grunde finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret at være berettiget til højere fradrag end de af SKAT godkendte, herunder at tab på udlån på 40.474 euro i 2011 har karakter af en driftsudgift, da udlånet er uden tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, men alene ydet i aktionæren [person2]s interesse.

Landsskatteretten finder dog, at selskabet for 2010 er berettiget til et skønsmæssigt fradrag på 1.300 euro for rejseudgifter. Der er lagt vægt på, at SKAT har godkendt tilsvarende fradrag for 2007 og 2009, selv om det heller ikke i 2007 kan konstateres, om [person2] faktisk har været på Cypern, eller om selskabet har afholdt en udgift hertil.

Landsskatteretten finder desuden, at selskabet er berettiget til fradrag for etableringsudgifter efter den dagældende ligningslovs § 8J. Der er fremlagt dokumentation for en samlet udgift på 4.346 euro. Landsskatteretten godkender skønsmæssigt 4.040 euro som fradragsberettiget. Der er lagt vægt på, at den ene faktura tillige dækker over udgifter i forbindelse med selskabets ændring af navn, hvilket ikke er en etableringsudgift. Beløbet svarer til det beløb, som selskabet har fratrukket i etableringsudgifter for 2006.

Ugyldighed

Told- og skatteforvaltningen kan ikke udsende varsel om ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., at SKAT kan genoptage ansættelsen, hvis den skattepligtige mindst groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er foretaget på et forkert eller urigtigt grundlag, såfremt ansættelsesændringen varsles senest 6 måneder efter, at Told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, 1. pkt.

SKAT udsendte varsel for 2006, 2007 og 2008 ved agterskrivelse af 3. april 2012. Det forhold, at SKAT grundet oplysninger indkommet efter udsendelse af den første agterskrivelse har udsendt agterskrivelse af 20. juni 2012, hvor eneste ændring er frafald af forhøjelsen af renteindtægter af fordring på udlån til [virksomhed2] ApS i 2010, medfører ikke, at varslingsfristen skal beregnes fra den seneste agterskrivelse. Agterskrivelsen af 3. april 2012 er dermed rettidig for 2008, mens varsel for 2006 og 2007 er sket udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at betingelserne for at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er til stede af de af SKAT anførte grunde. Landsskatteretten finder desuden, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er iagttaget, idet SKAT modtog en større mængde materiale fra selskabet, herunder bestyrelsesreferater den 16. september 2011 samt yderligere oplysninger den 19. december 2011 vedrørende beslutningskompetencen i selskabet, hvilket var afgørende for vurderingen af skattepligten. Fristen findes derfor tidligst at skulle regnes fra den 19. december 2011.

Konklusion

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse for 2006 med 4.040 euro til resultatet ifølge regnskabet på 247.406 euro, svarende til en nedsættelse af det skattepligtige resultat fra 1.873.272 kr. til 1.843.175 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for 2007, 2008 og 2009.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse for 2010 med 1.300 euro, svarende til en nedsættelse af det skattepligtige resultat fra 64.018 kr. til 54.333 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for 2011.