|
|
Kendelse af 02-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2022
Journalnr. 15-2387474
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Ugyldighed | - | Ja | Nej |
Hjemvisning | - | Ja | Nej |
Yderligere overskud af virksomhed 2011 | 1.407.320 kr. | Lavere | 1.323.230 kr. |
Yderligere overskud af virksomhed 2012 | 1.556.951 kr. | Lavere | 1.500.010 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren drev i indkomstårene 2011 og 2012 virksomhed med [virksomhed1] v/[person1], som blev stiftet den 15. februar 2010. Virksomheden var registreret med CVR nr. [...1] og med branchekode 467200 Engroshandel med metaller og metalmalme.
Klageren oplyste til SKAT, at formålet med driften var opkøb af guld og andre metaller, der blev solgt til omsmeltning. Køb blev foretaget hos private kunder i Danmark, og salg skete til virksomheder i EU-lande.
I forbindelse med projekt pengeoverførsler modtog SKAT underretning om klagerens vekslinger af valuta hos vekselbureauet [finans1]. Klageren blev anmodet om at indsende regnskaber, bogføringsmateriale og bilag til SKAT.
Klageren fremsendte ikke virksomhedens bogføring for indkomstårene 2011 og 2012 eller bankkontoudtog for 2011.
SKAT indhentede kontroloplysninger i form af kosterbøger fra politiet, samt bankkontoudtog for konto [...71] for perioden 1.1 – 31.12-2011.
Klageren oplyste overfor SKAT, at han ikke havde foretaget bogføring af indtægter eller udgifter eller ført kasserapport, ligesom han ikke havde udfærdiget regnskaber. Han havde beregnet omsætningen på grundlag af den omsætning, som fremgik af købs- /salgsbog, idet han købte guldet til 8 % under listeprisen, og solgte det til 3,5 % under listeprisen. De resterende 4,5 % vedrørte forsendelses- og transportudgifter, vekselomkostninger, husleje, web-, annoncerings- og advokatudgifter.
Klageren selvangav resultat af virksomhed således:
2010: -265.548 kr.
2011: +544.852 kr.
2012: -35.000 kr.
I forbindelse med indberetning af selvangivelserne, har klageren oplyst følgende regnskabstal:
2010 | 2011 | 2012 | |
Nettoomsætning | 5.584.617 kr. | 18.919.951 kr. | 721.000 kr. |
Vareforbrug | 5.080.563 kr. | 20.000 kr. | 5.000 kr. |
Salgsudgifter | 238.506 kr. | 147.784 kr. | 15.000 kr. |
Vedligeholdelse | 6.000 kr. | 2.500 kr. | |
Bruttoresultat | 504.054 kr. | 19.921.845 kr. | 35.000 kr. |
Afskrivninger | 82.000 kr. | 10.000 kr. | |
Nettoresultat | 265.548 kr. | 19.732.588 kr. | 25.000 kr. |
Varebeholdning | 300.000 kr. | 1.000 kr. | |
Anlægs aktiver | 10.000 kr. | 35.000 kr. | 4.000 kr. |
Egenkapital | 1.000 kr. | 700.000 kr. | 50.000 kr. |
Balancesum | 20.000 kr. | 400.000 kr. | 50.000 kr. |
Tilgang køb | 1.500 kr. | ||
Afskrivninger | 5.000 kr. |
Det er oplyst, at klageren er blevet vejledt af SKAT om bogføringskrav, herunder bogføringskrav, hvis brugtmomsordningen skulle anvendes. Han fik desuden vejledning om, at der skulle udstedes en kvittering/afregningsbilag ved køb hos private, og at han skulle sørge for at få sælgers underskrift på denne. Desuden blev han vejledt i delvis refusion for moms på omkostninger, hvis virksomheden drev delvis momsfritaget salg.
Klageren har overfor SKAT forklaret, at han mindst 5 gange var i kontakt med SKAT, men ikke fik oplysninger om, at han skulle have kontaktdetaljer, sørge for eksporten af guldet, foretage elektronisk betaling for guldet eller blev orienteret om bestemmelserne i hvidvaskloven. Der er overfor Skatteankestyrelsen anført navn og telefonnr. på medarbejder i Skattestyrelsen.
SKAT har ingen oplysninger om disse henvendelser.
Klageren oplyste til SKAT, at politiet havde forbudt ham at handle med guld efter februar 2012, men da han havde beholdt lokalerne, havde der stadig været udgifter hertil, og derfor havde virksomheden givet underskud i 2012.
Klageren fremlagde følgende regnskabsmateriale ifølge afgørelse fra SKAT:
| • | Kontoudtog for bankkonto [...19] for perioden 25.3-2010 – 28.12-2012 |
| • | Kontoudtog for bankkonto [...71] for perioden 31.12–2011 - 28.12-2012 |
| • | Kontoudtog for bankkonto [...14] (Nationwide) for perioden 7.12-2011 – 3.12-2012 |
| • | En række ”Transfer Confirmation” ([finans2]) for veksling af pund og overført til DK |
| • | Kopi af mails vedrørende salg af skrotmetal til [virksomhed2]. Mails indeholder tillige en fakturanr. 61835 |
| • | Diverse mails vedrørende annoncering på nettet |
| • | Diverse mails vedrørende udgifter til advokat |
| • | Diverse materiale, herunder afregningsbilag fra engelske købere af skrotmetal m.v., salg i Danmark og udgiftsbilag. |
| • | I forbindelse med en udbetalingskontrol af momsangivelsen for perioden 1.1 – 31.3-2011 indsendte klageren kopier af køb og salg af guldbarrer og skrotmetal til Tyskland |
| • | 6 notesbøger, som indeholder varierende grad af oplysninger om køb i perioden 2. kvartal 2010 – 1. kvartal 2012 |
Vedrørende varesalg har klageren oplyst, at han indtil 2011 vekslede penge i Storbritannien hos [finans2] og overførte pengene via bankkonto til Danmark. I starten handlede han kontant, men da omsætningen steg, foregik det hovedsageligt via bankkonto. Efter september 2011 nægtede banken at modtage overførslerne, hvorefter kontanterne blev fysisk transporteret til Danmark, og omkostningerne steg. Kontanterne blev vekslet hos [finans1], som bad om dokumentation for, at pengene var deklarerede. Dette skete herefter altid hos SKAT.
Det er oplyst i sagen, at klageren havde salg til 5 virksomheder i Storbritannien.
Klageren fremlagde dokumentation for valutasalg til [finans1] efter 1. juli 2012, som udgjorde 739.992 kr. Afregningsbilagene er udstedt af [finans1] og indeholder ingen oplysninger om moms eller omvendt betalingspligt på moms.
Klageren fremlagde enkelte kopier af salgsbilag i form af en regningsblok med nummererede sider. Disse vedrører primært handler med virksomheden [virksomhed3] GmbH. Der er 2 regningsblade, som ifølge SKAT måske handler om salg i Danmark. Faktura 24713, hvor der er noteret ”kr. 11500, betalt”, men ingen andre oplysninger. På det andet, bilag 24714, er noteret "[person2] Høj, plejehjemscenteret, dato 6.2.2011 og beløb kr. 10.200". SKAT bemærker, at disse muligvis kan være varekøb, men at de 2 fakturaer er noteret umiddelbart før og i samme blok, som vedrører varesalg i Tyskland.
Klageren har oplyst, at han i 2011 solgte både skrotmetal og guldbarrer til [virksomhed3] GmbH i Tyskland, hvor han overfor SKAT fremlagde følgende fakturaer:
Dato | Fakturanr. | Skrot salg | Salg af guldbarer | Salg eller køb? | Art |
07-02-11 | 24715 | 230.957,00 | Div. sølv og guld | ||
24-02-11 | 24716 | 189.516,00 | Guldbarre | ||
07-03-11 | 24717 | 291.744,00 | Guldbarre | ||
08-03-11 | 24718 | 60.000,00 | 22 kt guld | ||
17-03-11 | 24719 | 436.627,00 | Skrot guld | ||
21-03-11 | 24720 | 312.838,81 | Guldbarre | ||
24-03-11 | 24721 | 220.774,00 | Guld / sølv barre | ||
28-03-11 | 24722 | 100.000,00 | Skrot guld | ||
28-03-11 | 24723 | 394.283,00 | Guldbarre | ||
28-03-11 | 24724 | 326.105,00 | Guldbarre | ||
I alt | 827.584,00 | 1.340.977,81 | 394.283,00 |
Regningsblokken vedrører perioden 7. februar – 28. marts 2011 og er ikke brugt til andre handler end ovenstående.
[virksomhed3] GmbH i [Tyskland] havde virksomhedsnummer [...2] og blev opløst den 12. december 2012.
Klageren købte guldbarrerne hos [virksomhed4] v/[person3].
Klagerens køb af guldbarrer fremgår af fakturaer således:
Dato | Fakturanr. | Beløb | Moms | I alt | Betalingsdato |
24-02-11 | 25 | 159.728,00 | 39.932,00 | 199.660,00 | 24-02-11 |
07-03-11 | 28 | 280.137,60 | 70.034,40 | 350.172,00 | 07-03-11 |
10-03-11 | 29 | 325.848,00 | 81.462,00 | 407.310,00 | |
11-03-11 | 30 | 230.603,20 | 57.650,80 | 288.254,00 | |
21-03-11 | 32 | 303.727,20 | 75.931,80 | 379.659,00 | |
23-03-11 | 33 | 215.539,20 | 53.884,80 | 269.424,00 | Kontant |
28-03-11 | 34 | 315.425,60 | 78.856,40 | 394.282,00 | 28-03-11 |
I alt | 1.831.008,80 | 457.752,20 | 2.288.760,00 |
Som følge af dette varekøb angav klageren negativ moms for januar kvartal 2011 med 457.752 kr. SKAT foretog udbetalingskontrol, frigav angivelsen og foretog udbetaling af den negative moms i juli 2011. Klageren indsendte i den forbindelse dokumentation og beskrivelser af de foretagne handler.
Klageren fremlagde 5 salgsfakturaer for salg af guldbarrer. Der er ikke fremlagt dokumentation for salg vedrørende købsfaktura nr. 29 og 30. I forbindelse med køb af guldbarrer forklarede klageren for SKAT, at det var sælger, der kontaktede klageren. Handlerne foregik på en kaffebar lige overfor banken. Både guld og kontanter blev opbevaret i en bankboks.
I forbindelse med salg af guldbarrer blev klageren kontaktet og forespurgt, om han var interesseret i at sælge til en tysk virksomhed. Der blev afholdt et møde på et advokatkontor i [adresse1] i [by1] med en agent, som agerede tolk, en tysker ved navn [person4] og klageren. Handlerne blev foretaget i Danmark i danske kroner, betaling skete kontant og afhentning af guld skete med kurer. Klageren havde ingen kontakt til den tyske opkøber.
SKAT har ikke anset handel med guldbarrer for at være skattepligtig indkomst, da de ikke har anset klageren for at være reel ejer af disse på noget tidspunkt.
Klageren fremlagde 53 e-mails fra [virksomhed2] indeholdende salgsafregninger for perioden 12. januar 2011 – 18. januar 2012, samt fakturaer vedrørende salg til andre britiske virksomheder. Varesalget ifølge disse dokumenter udgjorde samlet:
2011 – 1.509.165 £ 12.592.000 kr.
2012 – 470.114 £ 4.209.000 kr.
SKAT har ved omregningen anvendt en gennemsnitskurs på 834,4 for 2011 og 895,3 for 2012.
Klagerens køb af skrotmetal fremgår alene af kosterbøgerne. Erhvervsdrivende, der driver handel med køb af brugte genstande hos private, skal have en bevilling hos politiet og føre en kosterbog. Den erhvervsdrivende skal ved sådanne køb se legitimation. I kosterbogen skal noteres oplysninger om sælgerens navn, adresse, hvad der er købt, prisen herfor samt dato for handel. Klageren har ikke fremlagt kvitteringer med sælgers underskrift for disse varekøb.
SKAT modtog 2 kosterbøger med angivelse af købsoplysninger fra politiet. I den ene er der oplistet køb for perioden 12. august 2010 – 25. august 2011. Varekøb for perioden 1. januar – 31. december 2010 udgjorde 2.850.263 kr., og for perioden 1. januar – 25. august 2011 5.004.141 kr.
Desuden har SKAT anført, at den anden ikke indeholder notater om dato eller periodeangivelse. Der er tale om en almindelig notesbog, hvor der ikke er overskrifter eller kolonneopdeling, men er noteret oplysninger om vægt, renhed, købspris, kundenavn og personnummer. SKAT har bemærket, at oplysningerne er noteret meget tæt, usystematisk samt, at bogen er vanskelig at tyde. SKAT har sammentalt købspriserne til 4.034.508 kr.
Klageren vekslede i perioden 1. januar – 14. september 2011 pund fra salg i England hos et vekselbureau i [UK]. Vekselbureauet overførte beløbene til klagerens bankkonto [...71] i Danmark. Der blev i alt indsat 6.348.328 kr. med teksten ”[finans2]”.
SKAT konstaterede desuden, at der var indsat yderligere 1.001.000 kr. på klageren konto i perioden 25. februar – 30. august 2011 med teksten ”Indsat”.
I perioden 14. september 2011 til 1. oktober 2012 blev der foretaget vekslinger af pund hos [finans1]. Der blev vekslet følgende beløb:
Indkomståret 2011 1.128.050£ - 9.635.696 kr.
Indkomståret 2012 815.360£ - 7.299.918 kr.
I alt 1.943.410£ - 16.935.614 kr.
Der foreligger deklarationer af pengetransporter ved indrejse fra Storbritannien på:
Indkomståret 2011 911.595£ - 7.606.348 kr.
Indkomståret 2012 663.954£ - 5.944.380 kr.
I alt 1.575.549£ - 13.550.728 kr.
Vedrørende advokatudgifter blev der i 2011 ført en retssag mod [virksomhed5] ApS om rettigheden til domænenavnet ”[x1]”, hvor udgiften udgjorde 17.000 kr. + 4.000 kr. i moms i indkomståret 2011, samt 59.000 kr. + moms 11.000 kr. i indkomståret 2012.
Der blev desuden ført en sag mod [...] i 2011, som indbetalte 28.891 kr., og sagsomkostningerne udgjorde 3.000 kr. + moms 750 kr. Det fremgår ikke, hvad sagen drejede sig om.
I 2012 blev der ført en sag mod [by1] Politi vedrørende fratagelse af bevillig til at handle med guld. Udgifterne udgjorde 12.000 kr. + moms 2.500 kr. I samme sag udstedte advokaten i 2013 en faktura på 10.000 kr. + moms på 2.500 kr. til [virksomhed6].
Der var desuden udgifter til stiftelse af [virksomhed6] ApS på 5.670 kr. + moms 1.250 kr. Selskabet blev stiftet den 17. august 2012.
I forbindelse med overvejelser om køb af andelsbolig i 2012 afholdt klageren advokatudgifter på 5.000 kr. + moms på 1.250 kr. til en juridisk gennemgang af ejendommen [adresse1], [by1]
SKAT har modtaget dokumentation for huslejeudgifter. Huslejeopkrævning, udstedt til [virksomhed1] på 9.439,32 kr. + moms for september 2011, indeholder ingen angivelse af lejemål.
3 huslejeopkrævninger er udstedt til [virksomhed1] for [adresse2] for januar, april og juli kvartal 2012 alle på 21.026,25 kr., samt betaling for el vedrørende [adresse2] i marts 2012 på 370,23 kr. Derudover modtog SKAT 2 opkrævninger for henholdsvis oktober kvartal 2012 på 21.026,25 kr. + moms på 5.256,56 kr. og april 2013 på 21.540 kr. + moms på 5.385 kr.
Vedrørende annoncering modtog SKAT fakturaer for internetannoncering for 2011 på 46.340 kr. og for 2012 på 26.220 kr.
SKAT modtog et regneark over flybilletter, hvor udgifterne var opgjort til:
2011: 4.230,40 £ - omregnet 35.400 kr.
2012: 1.042,20 £ - omregnet 9.300 kr.
SKAT modtog ligeledes et regneark over udgifter til annoncering via Google (Google Adword Cost in GBP):
2011: 12.001,92 £
2012: 1.230,79 £
Derudover modtog SKAT dokumentation for diverse udgifter:
Leje af postboks i 2011 – 1.560 kr.
[virksomhed7] i 2011 – 2.600 kr., som vedrørte en hasteundersøgelse af guldbarre.
Køb af værdiskab i 2012 – 15.800 kr.
SKAT opgjorde virksomhedens resultat skønsmæssigt i henhold til skattekontrollens § 5, stk. 3, i henhold til foreliggende materiale og oplysninger fra klageren.
SKAT opgjorde delresultater baseret på fakturaer og afregningsbilag således:
Indkomståret 2011:
Opgjort delresultat baseret på fakturaer og afregningsbilag | |
Varesalg | 14.140.584 kr. |
Diverse omkostninger | - 193.451 kr. |
Del af resultat, hvor der er bilagsdokumentation | 13.947.133 kr. |
Opgjort delresultat baseret på notesbøger og meddelte oplysninger | |
Varekøb ifølge kosterbøger m.v. | 16.183.158 kr. |
Rejseudgifter | 41.252 kr. |
Del af resultat baseret på oplysninger og notater | 16.224.410 kr. |
Opgjort delresultat baseret på kontroloplysninger fra [finans1] | |
Vekslet valuta anses som varesalg | 4.229.449 kr. |
Del af resultat baseret på kontroloplysninger | 4.229.449 kr. |
Opgjort resultat | 1.952.172 kr. |
Selvangivet overskud | -544.852 kr. |
Forhøjelse | 1.407.320 kr. |
Indkomståret 2012:
Opgjort delresultat baseret på fakturaer og afregningsbilag | |
Vareslag | 4.948.992 kr. |
Diverse omkostninger | - 175.758 kr. |
Del af resultat, hvor der er bilagsdokumentation | 4.773.234 kr. |
Opgjort delresultat baseret på notesbøger og meddelte oplysninger | |
Varekøb ifølge kosterbøger m.v. | 6.368.733 kr. |
Rejseudgifter | - 9.300 kr. |
Del af resultat baseret på oplysninger og notater | - 6.344.687 kr. |
Opgjort delresultat baseret på kontroloplysninger fra [finans1] | |
Vekslet valuta anses som varesalg | 3.093.404 kr. |
Del af resultat baseret på kontroloplysninger | 3.093.404 kr. |
Opgjort resultat | 1.521.951 kr. |
Selvangivet underskud | 35.000 kr. |
Forhøjelse | 1.556.951 kr. |
SKAT udsendte forslag til afgørelse den 13. april 2015 og afgørelse den 31. juli 2015.
I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt:
Duplikatbog nr. 7172
Notesbog med diverse optegnelser
Duplikatbog nr. 10011.
Oversigt over ”Profit margin / loss perioden januar 2011 – januar 2012.
Udskrifter fra hjemmeside for perioden 3. januar 2010 – 4. januar 2012.
Mailkorrespondance med potentielle kunder.
Oversigt over guldpriser på baggrund af mailkorrespondance.
Opgørelse over fakturaer fra [virksomhed2].
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 med henholdsvis 1.407.320 kr. og 1.556.951 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Du har oplyst, at din bruttoavance var ca. 14 % i 2010 faldende til 0 % i 2012 i forbindelse med handel med guld og sølv, samt at du tilbød den højeste pris til sælgere af guld med henvisning til virksomhedens hjemmeside og avisartiklen fra [avis1].
Du har ikke fremlagt beregninger for de oplyste bruttoavancer.
SKAT har beregnet dit overskud af virksomhed på grundlag af oplysninger om salg og køb af genstande ifølge fremsendte / indhentet oplysninger og dine fremlagte dokumenter.
Beløb markeret med () i dette afsnit er fra tidligere forslag til afgørelse.
2.4.1 Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag
Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring igennem indkomståret og et ført / afstemt kasseregnskab efter virksomhedens art og omfang. Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).
SKAT har konstateret, at der er følgende mangler i virksomhedens bogførings- og regnskabsmateriale:
-Der er ikke foretaget en løbende bogføring igennem indkomståret, jf. bogføringslovens § 7.
-Der foreligger ikke et ført og afstemt kasseregnskabet (kasserapporter), jf. bogføringslovens § 7.
-Der foreligger ikke dokumentation for kasseoptællinger.
-Der foreligger ikke en årsrapport og et skattemæssigt regnskab.
-Manglende salgsfaktura med en fortløbende nummerrække, jf. bogføringslovens § 9.
-Mangler i grundbilag til dokumentation af varekøb, herunder beskrivelse af leverancens art og omfang, i perioder manglende fakturanummer eller tilsvarende identifikation af transaktioner, jf. bogføringslovens § 9.
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.
SKAT anser omfanget af mangleren i bogførings- og regnskabsmateriale for omfattende, hvorfor SKAT har tilsidesat dit regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig fastsættelse af indkomsten for 2011 og 2012.
SKAT foretager derfor en indkomstopgørelse på grundlag af modtaget bilagsdokumentation m.v. sammenholdt med modtagne kontroloplysninger fra vekselbureauet [finans1].
De modtagne oplysninger fremgår nedenfor.
2.4.2 Opgørelse af varesalg
2.4.2.1. Salg til Storbritannien (Virksomhederne [virksomhed2], [virksomhed8], [virksomhed9])
SKAT har modtaget dokumentation i form af afregningsbilag og fakturaer for følgende salg til Storbritannien:
Periode | Salg i £, jf. bilag 1 og 2 Kolonne 7 | Salg i kr., jf. bilag 1 og 2 Kolonne 8 |
Marts kvartal 2011 | 43.271 £ | 361.000 kr. |
Juni kvartal 2011 | (230.792 £) 255.037 £ | (1.926.000 kr.) 2.128.000 kr. |
September kvartal 2011 | (826.393 £) 843.511 £ | (6.895.000 kr.) 7.038.000 kr. |
December kvartal 2011 | (408.708 £) 453.708 £ | (3.410.000 kr.) 3.786.000 kr. |
2011 i alt | (12.592.000 kr.) 13.313.000 kr. | |
Marts kvartal 2012 | 454.040 £ | 4.065.000 kr. |
Juni kvartal 2012 | 16.074 £ | 144.000 kr. |
2012 i alt | 4.209.000 kr. | |
Salg til Storbritannien i alt | (16.801.000 kr.) 17.522.000 kr. |
Ved omregning af pund til danske kroner er der foretaget en afrunding til hele 1.000 kr.
Du har fremsendt yderligere 4 fakturaer/e-mails vedrørende salg af guld m.v. i England i alt 720.608 kr. Beløbene er medtaget i bilag 1 og markeret med fed.
Du er skattepligtig af dette salg i henhold til statsskattelovens § 4.
2.4.2.2. Salg til Tyskland (Virksomheden [virksomhed3])
Skat har modtaget dokumentation for EU-salg til Tyskland i form af fakturaer.
Salget er foretaget i februar og marts i 2011.
Skrotsalg til Tyskland er dokumenteret med | 827.584 | |
Salg af guldbarer er dokumenteret med | 1.340.978 |
Beløbene er specificeret i afsnit 3.1.2. og vedlagt i bilag 6.
Der mangler dokumentation for 2 leverancer af guldbarer til virksomheden [virksomhed3] GmbH. De varer, der mangler salgsfakturaer på, er købt for i alt 556.451 kr. Der har været en gennemsnitlig avance på de kendte salg på 2-4 %. var avancen eks 2 %, kunne de resterence salg opgøres til [virksomhed3] GmbH. Opgøres til | 267.580 | 1.908.558 |
Salg til Tyskland | 2.736.142 |
Du er skattepligtig af dette salg i henhold til statsskattelovens § 4. jf. dog senere bemærkninger under afsnit 2.3.5.
Salget til Tyskland er ikke indarbejdet i bilag 1 og 2.
3.3.2.3. Indtægter, som ikke er dokumenterede
Efter den 14. september 2011 har det ikke været muligt for dig at overføre penge fra Storbritannien til bankkontoen i [finans3] eller indbetale kontanter i form af pund eller kroner. Derfor er provenuet fra salget i England hjemtaget i kontanter (pund/£) og vekslet til danske kroner hos [finans1].
Perioden 1. januar til 13. september 2011
SKAT har sammenholdt varesalget ifølge de fremlagte fakturaer / e-mails fra Storbritannien med indsatte beløb på bankkonto i [finans3] i perioden 1. januar - 13. september 2011.
SKAT har opgjort varesalget ifølge modtaget dokumentation / fakturaer til 950.651 £ (926.007 £) eller 7.932.231 kr. (7.726.602 kr.) ifølge bilag 1, kolonne 6. (Yderligere fakturer er markeret med fed.)
I perioden er der indsat ca. 7.349.328 kr. på bankkontoen i [finans3] (indsætninger med teksten ”[finans2]” og ”Indsat”). Evt. indsætninger på den engelske bankkonto er ikke medregnet.
SKAT har ikke foretaget yderligere for perioden.
Perioden 14. september 2011 til 1. oktober 2012
SKAT har sammenholdt fremlagte fakturaer / e-mails fra Storbritannien med de vekslet pund (£) hos [finans1] i perioden efter 14. september 2011 - 1. oktober 2012.
I perioden har du fremlagt dokumentation for salg til Storbritannien (afregningsbilag og fakturaer) med 1.114.990 £ / 9.606.762 kr. (1.053.272 £ / 9.075.000 kr.) Salget er sammentalt fra og med beløbet 35.771 £ den 14. september 2011 i kolonne 6 i bilag 1+2.
Tallene kan fordeles på indkomstår sådan:
Indkomstår | Salg | |
2011 | (583.158 £) 644.876 £ | (4.866.000 kr.) 5.398.000 kr. |
2012 | 470.114 £ | 4.209.000 kr. |
I alt | (1.053.272 £) 1.114.990 £ | (9.075.000 kr.) 9.607.000 kr. |
2011
I perioden 14. september til 31. december 2011 har SKAT modtaget dokumentation for varesalg med (583.158 £ eller 4.866.000 kr.) 644.876£ / 5.398.000 kr.
I perioden 14. september til 31. december 2011 er der vekslet 1.128.050 £ eller 9.635.696 kr. hos [finans1]. (Se kolonne 10 i bilag 1).
SKAT har altså kun modtaget dokumentation for en del af de pund, der er vekslet hos [finans1]. Det vurderes, at disse yderligere vekslinger af pund (£) er varesalg. Det vurderes derfor, at der har været et varesalg udover det dokumenterede i 2011 med
Vekslede pund | 1.128.050 £ | |
Dokumenteret salg i pund | (583.158 £) | 644.876 £ |
Indtægter, der ikke er dokumenterede | (544.892 £) | 483.174 £ |
Eller (4.769.696 kr.) 4.229.449 kr. Det vurderes, at de yderligere indtægter er skattepligtigt salg i henhold til statsskattelovens § 4.
2012
I perioden 1. januar til 31. oktober 2012 har SKAT modtaget dokumentation for varesalg med 470.114 £ eller 4.209.000 kr., jf. kolonne 6 i bilag 2.
I samme periode er der vekslet 822.360 £ eller 7.364.682 kr., jf. kolonne 10 i bilag 1.
SKAT mangler derfor dokumentation for, hvorfra en del af disse vekslede pund (£) kommer. Det vurderes, at disse yderligere vekslede pund (£) er varesalg.
Vekslede pund | 815.360 £ |
Dokumenteret salg i pund | 470.114 £ |
Indtægter, der ikke er dokumenterede | 345.246 £ |
Eller kr. 3.093.404 kr. Det vurderes, at de yderligere indtægter er skattepligtigt salg i henhold til statsskattelovens § 4.
2.3.2.4 Salg i Danmark ([finans1])
Du har fremlagt dokumentation for varesalg til [finans1]. Se ovenfor under punkt 2.1.2.2.
Varesalget vedrører alene 2012 og udgør 739.992 kr. for perioden 2. juli – 6. november 2012. jf. kolonne 9 i bilag 1 og 2.
Du er skattepligtig af dette salg i henhold til statsskattelovens § 4.
2.3.2.5 Varesalg i alt
Forslag af 13. april 2015:
År | 2011 | 2012 | I alt |
Storbritannien | 12.592.000 | 4.209.000 | 16.801.000 |
Yderligere salg ifølge vekslinger | 4.769.696 | 3.093.404 | 7.863.100 |
Tyskland, skrotsalg ([virksomhed3]) | 827.584 | 827.584 | |
Danmark ([finans1]) | 739.992 | 739.992 | |
Salg eks. guldbarer | 18.189.280 | 8.042.403 | 26.231.676 |
Tyskland, guldbarer | 1.908.558 | 1.908.558 | |
I alt | 20.097.838 | 8.042.403 | 28.140.234 |
Afgørelse:
År | 2011 | 2012 | I alt |
Storbritannien | 13.313.000 | 4.209.000 | 17.522.000 |
Yderligere salg ifølge vekslinger | 4.229.449 | 3.093.404 | 7.322.853 |
Tyskland, skrotsalg ([virksomhed3]) | 827.584 | 827.584 | |
Danmark ([finans1]) | 739.992 | 739.992 | |
Salg eks. guldbarer | 18.370.033 | 8.042.403 | 26.412.436 |
Tyskland, guldbarer | 1.908.558 | 1.908.558 | |
I alt | 20.278.591 | 8.042.403 | 28.320.994 |
2.4.3 Opgørelse af varekøb (Forslag af 13. april 2015)
En stor del af varekøbet er foretaget hos private. Der er ikke fremlagt grundbilag eller afregningsbilag med underskrift af sælger for disse varekøb. Varekøb er alene noteret i kosterbøgerne. På grund af den manglende bogføring har det ikke været muligt at verificere notaterne.
SKAT vælger at lægge disse oplysninger ifølge kosterbøgerne til grund for opgørelsen af varekøbet. Vi har derfor lavet en sammentælling af de noterede beløb. Da notater foretaget efter 25. august 2011 ikke er daterede, er det ikke muligt at opgøre varekøb på de enkelte indkøbs år.
Varekøbet er ifølge kosterbøgerne fra den 1. januar 2011 til 25. august 2011 opgjort til 5.004.141 kr. Hertil kommer notater i kosterbog nr. to, der ikke er dateret 4.034.508 kr., varekøb i alt 9.038.649 kr., jf. bilag 3.
Da det ikke er muligt at opdele varekøbet på indkomstår, skønnes varekøb for 2012 at udgøre 2.000.000 kr.
Varekøbet for 2011 udgør derfor 7.038.649 kr.
2.4.4 Opgørelse af varekøb til afgørelsen
Du har i forbindelse med bemærkninger til forslaget af 13. april 2015 indsendt yderligere oplysninger om køb af genstande / varekøb, herunder 4 notesbøger med notering af køb af genstande fra privat m.v., en faktura fra [virksomhed10] (86.038,65 kr.) og en regning fra antik atelier (20.000 kr.).
Du har endvidere fremsendt regneark for 3. kvartal 2011 og 1. kvartal 2012 med noteringer af varekøb.
Beskrivelse af notesbøgernes indhold:
Bog nr. 1
Bogen er en notesbog med blanke linjer. Du oplyste, at det var din første bog til notering af køb af genstande (guld m.v.). Bogen indeholder oplysninger om mængde, karat, beregninger, totalbeløb (markeret med firkant om beløbet), navn og ID-nr. Bogen indeholder enkelte datoer. Omfanget af oplysninger om de enkelte noteringer af køb er meget varierende i bogen. Det er SKATS vurdering at bogen indeholder køb af genstande fra 2009 til ca. 30. september 2011. Enkelte af varekøbene kan afstemmes til hævninger på bankkontoen i [finans3], jf. bilag 3.
Bog nr. 2 (modtaget i 2014)
Bogen er en købs- og salgsbog i forbindelse med justitsministeriets regulativ for handel med brugte genstande. Bogen indeholder følgende oplysninger, løbenr., købsdato, navn, fødselsdato og købssum. Bogen indeholder oplysninger om køb for 2010 og 1. januar til 25. august 2011. SKAT har foretaget en sammenholdelse af oplysninger i bog nr. 2 og med bog nr. 1 og konstateret en stor sammenfald af indeholdet i bøgerne. Det er SKATs opfattelse, at bog nr. 2 er en renskrivning af bog nr. 1. SKAT har medtaget beløb fra bog nr. 1 i det omfang, de ikke fremgår af bog nr. 2 i bilag 3. Enkelte af varekøbene kan afstemmes til hævninger på bankkontoen i [finans3], jf. bilag 3.
Bog nr. 3
Bogen er en notesbog med blanke linjer. Bogen indeholder få noteringer af mængde, karat, beregninger og et totalbeløb. Der er kun noteret få oplysninger om navne og ID-nr. Bogen indeholder ikke oplysninger om datoer. Bogen indeholder notering af beløb med i alt 991.734 kr. SKAT kan ikke henføre beløbene til et bestemt år. Beløbene er medtaget i 2011 på grund af omfanget af omsætningen i 2011.
Bog nr. 4
Bogen er en notesbog med blanke linjer. Bogen indeholder oplysninger om mængde, karat, beregninger, totalbeløb (markeret med firkant om beløbet), navn og ID-nr. Bogen indeholder enkelte datoer fra 2010 og 2011. En række af beløbene fremgår af [person1]s regneark (Q3) (kolonne nr. 7 i bilag 3). Enkelte af varekøbene kan afstemmes til hævninger på bankkontoen i [finans3], jf. bilag 3.
Bog nr. 5
Bogen er en notesbog med blanke linjer. Bogen indeholder oplysninger om mængde, karat, beregninger, totalbeløb (markeret med firkant om beløbet), navn og ID-nr. Bogen indeholder ikke datoer på første side står der 10/10 2. SKAT har vurderet, at noteringe er udtryk for dato 10. oktober 2011 sammenholdt med, at der foreligger en ”Kvittering for indbetaling” med dato den 13/10 2011 for beløbet 4.514 kr. Det er SKATs vurdering, at noteringer i bogen vedrører 4. kvartal 2011. SKAT har ikke mulighed for at vurdere, om nogle af noteringer i bogen kan vedrøre indkøb af genstande i 2012 på det foreliggende grundlag.
Bog nr. 6 (modtaget i 2014)
Bogen er en notesbog med blanke linjer. Bogen indeholder oplysninger om mængde, karat, beregninger, totalbeløb (markeret med firkant om beløbet), navn og ID-nr. Bogen indeholder ikke oplysninger om datoer. Beløbene fremgår af modtaget regneark fra [person1] Q1 2012. SKAT har modtaget et dokument med overskriften ”Sale og goldt” med dato 9. februar 2012. dokumentet er vedhæftet en kopi af en side fra bog nr. 6. SKAT antager, at noteringerne i bogen vedrører køb af genstande i 2012 indtil virksomheden fratagets tilladelse til handel med guld.
Generelt om bøgerne.
Noteringerne i bøgerne indeholder ikke en beskrivelse af den købte genstand eller materiale.
Noteringerne i bøgerne indeholder ikke adresse på sælgerne.
SKAT har anset beløb markeret med firkant, sumtotaler eller enkeltstående beløb som udtryk for købssummen mellem parterne.
Omfanget af oplysninger om de enkelte noteringer af køb i bøgerne er meget varierende fra en beregning og et totalbeløb til oplysninger om navn, ID-nr., dato, beregning og et totalbeløb.
SKAT har vurderet, at de modtaget 6 bøger med notering af varekøb dækker over følgende perioder:
Nr. | Beskrivelse / år | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | |||||||||
1 | Sort bog, første bog | |||||||||||||
2 | Kosterbog nr. 1 fra Politiet | |||||||||||||
3 | Sort bog | ? | ||||||||||||
4 | Sort bog, hårdt omslag | |||||||||||||
5 | Sort bog, blødt omslag | ? | ||||||||||||
6 | Kosterbog nr. 2 fra Politiet | |||||||||||||
7 | [person1]´s sheet (Q3 2011) | |||||||||||||
8 | [person1]´s sheet (Q1 2012) |
SKAT har noteret alle oplysninger om køb af genstande fra ovenstående bøger og regneark i bilag 3.
SKAT har den 28. maj sendt opgørelse af købte genstande i bilag 3 og en kopi af bøgerne nr. 1 til nr. 6 til dig med anmodning om at afklare manglende oplysninger til noterede beløb i bilag 3. Du har ikke kommet med de manglende oplysninger markeret med (?) i bilag 3.
SKAT anser ikke fremsendte oplysninger om køb af genstande for et korrekt grundbilag til dokumentation af udgifter til varekøb. SKAT har dog valgt at lægge disse oplysninger ifølge kosterbøgerne, regneark og fakturaer til grund for opgørelsen af varekøbet.
Opgørelsen af varekøbet er foretaget med udgangspunkt i ovenstående opgørelse fra forslag til afgørelse. Varekøbet er suppleret med yderligere oplysninger i bog nr. 1, 3, 4, 5 og regneark nr. 7.
Varekøbet er opdelt i kategorier efter omfanget af oplysninger om det enkelte varekøb:
Kategori / 2011 | Bog nr. 1 | Bog nr. 2 | Bog nr. 3 | Bog nr. 4 | Bog nr. 5 | Regneark | Total |
Navn og ID-nr. | 726.076 | 5.029.315 | 91.746 | 3.893.914 | 5.880.345 | 15.621.396 | |
Navn uden ID-nr. | 7.492 | 33.215 | 73.226 | 141.790 | 255.723 | ||
Fakturaer | 106.039 | 106.039 | |||||
Ingen oplysninger | 40.747 | 31.611 | 899.988 | 176.172 | 546.462 | 772.065 | 2.467.045 |
Hovedtotal | 774.315 | 5.200.180 | 991.734 | 4.143.312 | 6.568.597 | 772.065 | 18.450.203 |
Kategori / 2012 | Bog nr. 6 |
Navn og ID-nr. | 3.771.004 |
Navn uden ID-nr. | 247.729 |
Ingen oplysninger | 50.609 |
Hovedtotal | 4.069.342 |
Mange af noteringer af beløb i bøger og regneark er uden oplysninger om dato for købet. SKAT har fordelt noteringerne om køb på perioder ud fra datoer i bøgerne, datoer fra kvitteringsmeddelelser om overført betaling og betalinger på bankkontoen i [finans3].
I modtaget bøger fremgår en række tal uden yderligere oplysninger om købers navn eller anden identifikation af køber. Det har derfor ikke været muligt at afgøre, hvorvidt noteringen af beløb er udtryk for et køb eller et tilbud.
SKAT har opgjort en andel af varekøbet på grundlag af notering af beløb ifølge bøger uden identifikation af køber (1.694.980 kr. i 2011) / (50.609 kr. i 2012) og noteringer i regneark, hvor beløbene ikke har fremgået af bøger (772.065 kr.) i alt 2.517.654 kr.
SKAT har hermed givet fradrag for alle noteringer af beløb uanset omfanget af oplysninger om købet af genstanden.
SKAT har fordelt varekøber uden oplysninger om køber og datoer som følgende: 500.000 kr. for 2011 og 2.017.654 kr. for 2012.
Du har oplyst følgende varelager i forbindelse med indberetning af regnskabstal til SKAT, jf. afsnit 2.1.1 Regnskabsgrundlag:
2010 | 2011 | 2012 | |
Varebeholdning | 300.000 | 1.000 |
SKAT har herefter opgjort virksomhedens varekøb, som følgende:
Art | 2011 | 2012 |
Varekøb ifølge kosterbøger- navn og ID-nr. | 15.621.396 | 3.771.004 |
Varekøb ifølge kosterbøger- navn uden ID-nr. | 255.723 | 247.729 |
Faktura/kvitteringer fra virksomheder | 106.039 | 0 |
Varekøb - intet navn, ID-nr. og dato | 500.000 | 2.017.654 |
Varelager primo | 0 | 300.000 |
Varelager ultimo | -300.000 | -1.000 |
Vareforbrug i alt | 16.183.158 | 6.335.387 |
SKAT anser dette varekøb for fradragsberettiget i henhold til statsskatteloven § 6 a.
Hertil kommer udgifter til køb af guldbarrer, 1.831.008 kr., der henvises til afsnit 2.3.5 Handel med guldbarer i 2011.
2.4.5 Omkostninger
Du har i forbindelse med bemærkninger til SKATS forslag til afgørelse indsendt yderligere dokumentation for udgifter i 2011 og 2012. Fakturaerne er vedlagt i bilag 10.
2.3.4.1 Advokatudgifter
Udgifter til retssagen mod [virksomhed5] ApS om rettigheden til domænenavnet ”[virksomhed1]” anses for en almindeligt forekommende udgift i forbindelse med virksomhedens drift. Advokatudgifterne til retssagen udgjorde i 2011 17.000 kr. Udgifterne udgjorde i 2012 59.000 kr.
Der er ikke fremlagt noget, der tyder på, at retssagen mod [...] (...) er af erhvervsmæssig karakter. Resultat af sagen anses derfor for privat. Udgiften er ikke en fradragsberettigede driftsomkostninger, dvs. en udgift, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
I 2012 føres en sag mod [by1] Politi/[politiet] omkring fratagelse af bevilling. Udgifterne til denne sag har været 12.000 kr. I samme sag har advokaten i 2013 udstedt en faktura på kr. 10.000 til [virksomhed6]. Udgifterne anses ikke for fradragsberettigede i, da de ikke kan anses for et udslag af en almindelig driftsrisiko. Der henvises til afsnit C.C.2.2.2.15 i juridisk vejledning.
Udgifter i forbindelse med evt. køb af andelsbolig anses for at være private. Stiftelsesudgifter til [virksomhed6] ApS, 5.670 kr. + moms 1.250 kr. anses ikke for at vedrøre virksomheden.
Udgifterne er ikke en fradragsberettigede driftsomkostninger, dvs. en udgift, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Fradrag for advokatudgifter godkendes med 17.000 kr. for 2011 og 59.000 kr. for 2012 i henhold til statsskattelovens § 6 a.
2.3.4.2 Annoncering (google optimering)
Der er dokumenteret udgifter til annoncering med i alt:
2011 46.340 kr.
2012 26.220 kr.
der anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6 a.
2.3.4.3 Huslejeudgifter
Der godkendes fradrag for betalt husleje i det omfang, huslejen er faktureret til din virksomhed, i henhold til statsskattelovens § 6 a.
Den husleje og den moms, der er faktureret til [virksomhed6] ApS kan ikke fratrækkes, da denne udgift ikke vedrører din virksomhed.
Fradraget udgør:
2011 18.878 kr.
2012 63.078 kr.
Du har tidligere fremsendt en faktura for leje af lokale.
Dokumentret el udgift, [adresse2], 370,23 kr. anses for fradragsberettiget i 2012 i henhold til statsskattelovens § 6 a.
2.3.4.4 Rejseudgifter
Du har sendt et regneark over sine rejseudgifter. Udgifterne er opgjort til:
2011: 4.230,40£ /35.400 kr.
2012: 1.042,20£/9.300 kr.
Ud fra en konkret vurdering gives der fradrag for udgifterne, selvom der ikke er fremlagt dokumentation i henhold til Statsskattelovens § 6 a. Betalinger for flyrejser fremgår dog af den engelske bankkonto i et vist omfang og vedhæfte flybilletter til declaration i forbindelse med indrejse ved valuta til Danmark.
2.3.4.5 Google Adword Cost in GBP
Du har fremsendt et regneark med udgifter til annoncering via Google:
2011 12.001,92£ / 104.416 kr.
2012 1.230,79£ / 10.701 kr.
Du har fremsendt enkelte udskrifter af credit cart statment, hvoraf det fremgår følgende betalinger til Google:
Dato | Tekst | £ |
04-02-2011 | Google adws[...39] | 517,96 |
21-02-2011 | Google adws[...39] | 518,27 |
10-03-2011 | Google adws[...39] | 520,35 |
29-03-2011 | Goggle goog [...39] | 513,9 |
Ud fra en konkret vurdering gives der fradrag for udgifterne, selvom der ikke er fremlagt dokumentation i henhold til Statsskattelovens § 6 a. Betalinger for reklameudgifter hos Google fremgår dog af den engelske bankkonto i et vist omfang.
2.3.4.6 Øvrige udgifter
Der er dokumenteret følgende udgifter, der anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6 a.
Leje af postboks, 2011, 1.560 kr.
[virksomhed7], den 15. april 2011, 2.600 kr., hasteundersøgelse af guldbarre indleveret 12. april 2011.
Køb af værdiskab, den 9. januar 2012, 15.800 kr.
2.4.6 Handel med guldbarer i 2011
Der foreligger ikke bogføring eller kassekladde af indtægter og udgifter i forbindelse med af handel med guldbarrer.
Det drejer sig samtidig om fakturaer med store beløb, hvor der er foretaget kontante betalinger. Betalinger som er i strid med hvidvaskloven. Bestemmelserne i hvidvaskloven er indarbejdet efter et EU direktiv, hvorfor en britisk statsborger også må være orienteret om disse.
På grund af den manglende bogføring er det ikke muligt at undersøge, om du har været i stand til at præstere disse høje kontante udbetalinger. Det må anses for umuligt efterfølgende at opstille en bogføring på grund af de manglende transaktionsspor i virksomhed, hvor en stor del af handlerne er foretaget kontant.
Det fremgår af dateringen af dine købs- og salgsfakturaer for guldbarer, at køb og salg er foretaget enten samme dag eller med en dags mellemrum. Da såvel køb som salg hævdes at være foretaget ved fysisk overgivelse i [by1] med involvering af mindst tre uafhængige parter, har dette krævet nogen koordinering. Også henset til, at du kun har kunnet kontakte den tyske virksomhed gennem en uafhængig agent.
Du har ikke afholdt nogen form for udgifter i forbindelse med hverken køb eller salg. Det findes end ikke dokumenteret, at der har været afholdt udgifter på kaffebaren den dag, transaktionerne er oplyst at have fundet sted.
SKAT har konstateret, at du ikke har ført et kasseregnskab, der indeholder oplysninger om betalinger til [virksomhed4], ligesom virksomhedens bankkontoudtog ikke indeholder hævninger, der beløbsmæssigt svarer til beløbene vedrørende betaling af de pågældende fakturaer.
Ifølge lovgivningen skal alle ædle metaller, dvs. guld, sølv, platin og palladium, der erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg, indeholde to stempler - et navnestempel og et holdighedsstempel. Stemplerne er købernes sikkerhed for, at ‘varen lever op til det, den lover’, jf. Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. LOV nr. 308 af 17/05/1995.
Påtrykte nummer på guldbarrerne fremgår ikke af nogen af de refererede fakturaer.
Det fremgår af beskrivelsen under faktiske forhold, hvor forløbet af guldhandler er opstillet, at der ikke er fremlagt fakturaer for to handler. Nemlig handlerne den 9. marts 2011 og 10. marts 2011. Det må vurderes som usandsynligt, at der er udfærdiget fakturaer for disse handler, da der ikke er ”plads” til dette i fakturablokken. Se oplistning af fortløbende nummererede fakturaer, hvor der ikke er ubrugte blade omkring den 9-11. marts 2011.
Det er SKAT’s vurdering, at faktura 24723, der er beskrevet under faktiske forhold, er skrevet ved en fejl, idet den er en afskrift af en købsfaktura. Fakturaerne bærer præg af, at du ikke er helt bekendt med dansk eller med fremstilling af salgsfakturaer. Da handlerne angiveligt er foretaget med en tysk kunde, hvor kontakten er foretaget på engelsk, kan det undre, at du, der har engelsk som modersmål, vælger at forsøge at udstede fakturaer på dansk, når du ikke taler dansk, og at du udsteder en faktura på dansk til en tysk køber, som ikke taler dansk.
De fremlagte fakturakopier overholder ikke de krav til fakturaer, der fremgår af bogføringsvejledningen. Salgsfakturaerne er samlet set så mangelfulde, at de ikke synes at være udfærdigede for at tilgodese en sælger, der skulle bruge disse i deres regnskabsdokumentation.
Forklaringerne omkring hvordan kontakterne mellem parterne er opstået og aftalerne er kommet i stand, synes at være noget utraditionel, sammenholdt med, at du allerede har faste aftagere til guld i England. Det virker endvidere påfaldende, at [virksomhed4] skulle have accepteret udgifter til unødvendige led i salgskæden, når virksomheden lige så nemt selv kunne have fundet frem til den tyske køber via internettet.
Det er SKATS vurdering af forløbet omkring handlerne med guldbarrer og øvrige oplysninger, at du ikke har fremlagt dokumentation for guldbarrernes tilstedeværelse, opbevaring og videresalg og udførsel fra Danmark til Tyskland, ligesom der ikke foreligger dokumentation for betaling af fakturabeløbene mellem sælger/dig/køber.
Der er SKAT’s opfattelse, at du ved handlerne ifølge købsfakturaerne ikke reelt blev ejer af guldbarer. Det er ikke dokumenteret, at der er tale om fakturaer, der er udtryk for reelle handeler, idet der ikke i nogen led kan påvises, at der er sket udveksling af varer eller betalinger for varer. SKAT finder derfor, at handel med guldbarrer ikke skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst ifølge Statsskattelovens § 4 og § 6.
Varesalg i alt inkl. salg af guldbarer til [virksomhed3] GmbH. er i afsnit 2.3.2.5 opgjort til:
År | 2011 | 2012 |
Eksportsalg | 20.097.838 | 7.364.682 |
Salg i Danmark | 739.999 | |
I alt | 20.097.838 | 8.104.681 |
SKAT anser ikke fakturering af guldbarer til [virksomhed3] GmbH. i Tyskland som udtryk for en reel handel og finder derfor, at handlerne ikke skal indgå i varesalget:
År | 2011 | 2012 |
Varesalg i alt | 20.097.838 | 8.042.403 |
Salg af fuldbarrer til [virksomhed3] GmbH. | - 1.908.558 | |
I alt | 18.189.280 | 8.042.403 |
2.4.7 Indkomsten ansættes herefter således (forslag/afgørelse):
Forslag 2011 | Afgørelse 2011 | Henvisning til afsnit | |
Varesalg til Storbritannien, ifølge bilag | 12.592.000 | 13.313.000 | 2.3.2.1. |
Varesalg til Tyskland ifølge bilag | 827.584 | 827.584 | 2.3.2.2. |
Varesalg til [finans1] ifølge bilag | 2.3.2.4. | ||
Varesalg beregnet på baggrund af vekslede beløb | 4.769.696 | 4.229.449 | 2.3.2.3. |
Varesalg i alt | 18.189.280 | 18.370.033 | |
Varekøb ifølge kosterbøger | 7.038.649 | 2.3.3. | |
Varekøb ifølge kosterbøger- navn og ID-nr. | 15.621.396 | ||
Varekøb ifølge kosterbøger- navn uden ID-nr. | 255.723 | ||
Faktura/kvittering fra virksomheder | 106.039 | ||
Varekøb - intet navn og ID-nr. (Skøn). | 500.000 | ||
Varelager primo | 0 | 2.1.1 | |
Varelager ultimo | -300.000 | 2.1.1 | |
Varekøb/vareforbrug i alt | 7.038.649 | 16.183.158 | |
Bruttoavance | 11.350.631 | 2.186.875 | |
Driftsudgifter, dokumenterede: | |||
Annoncering (optimering) | 46.340 | 46.340 | 2.3.4.2. |
Google Adword Cost | 0 | 104.416 | |
Advokatudgifter | 17.000 | 17.000 | 2.3.4.1. |
Husleje | 9.439 | 18.878 | 2.3.4.3. |
El-udgifter | 370 | 370 | 2.3.4.3. |
Postboks | 1.560 | 1.560 | 2.3.4.5. |
[virksomhed7] | 2600 | 2600 | 2.3.4.5. |
Taxi | 0 | 939 | |
Køb af kontorartikler | 0 | 1348 | |
77.309 | 193.451 | ||
Driftsudgifter, oplyste: | |||
Rejseudgifter | 35.400 | 41.252 | 2.3.4.4. |
Driftsudgifter i alt | 112.709 | 234.703 | |
Nettoresultat | 11.237.922 | 1.952.172 | |
Forslag 2012 | Afgørelse 2012 | Henvisning til afsnit | |
Varesalg til Storbritannien, ifølge bilag | 4.209.000 | 4.209.000 | 2.3.2.1. |
Varesalg til Tyskland ifølge bilag | 2.3.2.2. | ||
Varesalg til [finans1] ifølge bilag | 739.992 | 739.992 | 2.3.2.4. |
Varesalg beregnet på baggrund af vekslede beløb | 3.093.404 | 3.093.404 | 2.3.2.3. |
Varesalg i alt | 8.042.403 | 8.042.396 | |
Varekøb ifølge kosterbøger | 2.000.000 | 2.3.3. | |
Varekøb ifølge kosterbøger- navn og ID-nr. | 3.771.004 | ||
Varekøb ifølge kosterbøger- navn uden ID-nr. | 247.729 | ||
Faktura/kvitteringer fra virksomheder | 0 | ||
Varekøb - intet navn og ID-nr. (Skøn). | 2.017.654 | ||
Varelager primo | 300.000 | 2.1.1 | |
Varelager ultimo | -1.000 | 2.1.1 | |
Varekøb/vareforbrug i alt | 2.000.000 | 6.335.387 | |
Bruttoavance | 6.042.396 | 1.707.009 | |
Driftsudgifter, dokumenterede: | |||
Annoncering (optimering) | 26.220 | 26.220 | 2.3.4.2. |
Google Adword Cost | 0 | 10.701 | |
Advokatudgifter | 59.000 | 59.000 | 2.3.4.1. |
Husleje | 63.078 | 63.078 | 2.3.4.3. |
Værdiskab | 15.800 | 15.800 | |
Køb af kontorartikler | 0 | 959 | |
164.098 | 175.758 | ||
Driftsudgifter, oplyste: | |||
Rejseudgifter | 9.300 | 9.300 | 2.3.4.4. |
Driftsudgifter i alt | 173.398 | 185.058 | |
Nettoresultat | 5.868.998 | 1.521.951 |
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende yderligere udtalelse:
”...
Ad. Bilag nr. 1: Kosterbog (købsdokumentation) fremlagt i kopi.
Virksomheden har handlet med guldmønter, spoon, ringe, medaljon, watch i marts måned 2012 for i alt 56.941 kr. ifølge notaerne nr. 22151 og 22152.
Sælger/købers navn, adresse, cpr-nr./cvr-nr., oplysninger om virksomheden har solgt eller købt genstande fremgår ikke af notaerne.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens salg og køb af guld/genstande ikke indeholder de 2 pågældende notaer.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der kan godkendes et yderligere fradrag for køb af genstande i 2012 ifølge de fremlagte notaer i alt 56.941 kr.
Ad. Bilag nr. 2: Kosterbog (købsdokumentation) fremlagt i kopi.
Kosterbogen indeholder notering af mængde, beløb, cpr-nr. og navne. Noteringen af køb er ikke påført et årstal, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan fastslå, hvilket indkomstår købene vedrører på grundlag af oplysningerne i kosterbogen.
Skattestyrelsen har sammenholdt oplysninger i kosterbogen med Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens varekøb i 2011 og konstateret, at noteringerne af beløb m.v. i kosterbogen er medtaget i Skattestyrelsen opgørelse ifølge afsnit 2.4.4 Opgørelse af varekøb til afgørelsen. Beløbene i kosterbogen fremgår af kolonne nr. 7 ”[person1]’s sheet” i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande 2011.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at noteringerne i bilag nr. 2: Kosterbog (købsdokumentation) er medtaget i virksomhedens opgjort fradrag i indkomståret 2011.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes yderligere fradrag for køb af genstanden ifølge bilag nr. 2: Kosterbog (købsdokumentation).
Ad. Bilag nr. 3: Kosterbog (købsdokumentation) fremlagt i kopi.
Kosterbogen indeholder diverse noteringer af beløb og en kort beskrivelse af varen i perioden fra 5. august 2010 (nota nr. 24701) til 3. februar 2012 (nota nr. 24800)
Mange af notaterne i kosterbogen indeholder ikke oplysninger om sælgers navn, adresse, ID-nr. eller mængden og arten af de handlende varer.
Nota nr. 24715 (239.957 kr.), nr. 24716 (189.516 kr.), nr. 24717 (291.744 kr.), nr. 24721 (222.074 kr.), nr. 24722 (100.000 kr.), nr. 24724 (326.105 kr.)
Notaerne og beløbende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse side 6 og 7, hvor beløbene er salgsfakturaer udstedt til [virksomhed3] GmbH.
Skattestyrelsen antager, at ovenstående notaer er udtryk for et salg / omsætning i virksomheden, hvorved kosterbogen indeholder salgs- og købsnotaer, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om nogle af noteringerne i bogen er udtryk for et salg eller køb af guld/genstande, i de tilfælde modtager eller købs-/salgsoplysninger ikke fremgår af notaen.
Skattestyrelsen har stikprøvevis sammenholdt noteringer i bilag nr. 3: Kosterbog (købsdokumentation) med tidligere fremsendte kosterbøger med følgende bemærkninger.
Nota nr. 24701, 5.664,00, køb guld, den 5/8/10
Beløbet 5.664 fremgår af kosterbogen nr.1, 53.4x14, TB (...), ID-nr. [...]-XXXX (...) og medtaget i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande 2011.
Nota nr. 24702, 5.784, guld, [...] den 5/8/10
Bel’bet 5.784 fremgår af kosterbogen nr.1, 6.5x09x0,91x217, 40.6x14, 5.5x8, [...], ID-nr. [...]-XXXX (...) og medtaget i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande 2011.
Nota nr. 24712, 28.803, køb af skrot guld + sølv, den 24/1/2011.
Beløbet 28.803 fremgår af kosterbogen nr. 1, 101 14, 17.9 8, 176 18, 13.5 21.
Beløbet 28.803 kr. fremgår af kosterbogen nr. 2, løbenr. 248, dato 24/1. [...] (...), [by2], ID [...]XXXX (...), kørekort.
Skattestyrelsen har medregnet beløbet i kolonne nr. 2, den 27/1/2011, [...] (...), id-nr. [...]XXXX (...) i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande 2011.
Nota nr. 24749, 2.744, [person5], Den 19/8/11.
Beløbet fremgår af kosterbog nr. 4 og medtaget i kolonnen ”nr. 4” og kolonne nr. 7 ”[person1]’s sheet” i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande i 2011.
Nota nr. 24751, 12507, [person6], den 22/8/11.
Beløbet fremgår af kosterbog nr. 4 (12.508 kr.), [...] (...), ID-nr. [...]XXXX og medtaget i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af genstande i 2011.
Nota nr. 24753, 54.200, [person7], den 25/8/11.
Beløbet fremgår af kosterbog nr. 4 (54.200 kr.), [...] (...), ID-nr. [...]XXXX og medtaget i Skattestyrelsen bilag 3 kolonne ”nr. 4”, Notering af køb af genstande 2011.
Kopi af notaerne i bilag nr. 3: Kosterbog (købsdokumentation) er sammenholdt med noteringen i øvrige bøger og vedlagt i bilag 11 Eksempler vedr. Bilag 3 Kosterbog (købsdokumentation).
Notaerne fra nr. 24760 til nr. 24780
Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at beløbene ifølge notaerne fra nr. 24760 til 24780 i kosterbogen fremgår af kolonne ”Nr. 4” i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande 2011.
Nota nr. 24792, 32.291 kr., skrot sølv, den 21/12/11
Beløbet fremgår af kolonne ”Nr. 5” i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande 2011.
Nota nr. 24798, 10.309 kr., skrot gulv, den 20/1/12
Beløbet fremgår af kolonne ”Nr. 6” og ”[person1]’s Sheet, Nr.8” i Skattestyrelsens bilag 3, Notering af køb af genstande i 2012.
Notaer fra nr. 24798 til 24800
Beløbene ifølge notaerne fremgår af kolonnerne ”Nr. 6” og ”[person1]’s Sheet, Nr. 8” i Skattestyrelsen bilag 3, Notering af køb af genstande 2012.
Skattestyrelsen har ikke foretaget en fuldstændig afstemning af notaerne i bilag 3: Kosterbog med tidligere fremsendte kosterbøger på grund af omfanget af notaer.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at det fremlagte bilag nr. 3: Kosterbog (købsdokumentation) må være udtryk for en renskrivning af noteringer af køb i tidligere fremlagte kosterbøger.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at noteringer i bilag nr. 3: Kosterbog (købsdokumentation) er medtaget i Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens fradrag for køb af guld/genstande i bilag 3, Notering af køb af genstande 2011 og 2012.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes yderligere fradrag for køb af genstande på grund af ovenstående forhold.
Virksomheden har ikke fremlagt kasserapport, daglige kasseoptællinger, bogføring eller anden opgørelse af købet ifølge bøgerne, som kan underbygge et yderligere fradrag ifølge bilag nr. 2: Kosterbog (købsdokumentation) og bilag nr. 3: Kosterbog (købsdokumentation).
Ad. Bilag nr. 5: Klagerens opgørelse over avancer og tab i indkomståret 2011 og i indkomståret 2012.
Virksomheden har ikke fremlagt grundlaget for opgørelsen, herunder udregninger, forudsætninger eller kildeangivelse, hvorfor Skattestyrelsen ikke har mulighed for at kommentere på opgørelsen.
Ad. Mistet kosterbog.
Skattestyrelsen har ikke noteret oplysninger om, at Politiet har mistet en kosterbog.
...”
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til yderligere materiale:
”...
Ad. smelteomkostninger:
Skattestyrelsen har vedlagt en afregning dateret 12/1/2011 fra [virksomhed2] i alt 27506.28 £ (bilag 14). [virksomhed2] har udbetalt beløbet til [person1] ifølge afregningen.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet ifølge afregningen er udtryk for en nettoafregning efter fradrag for smelteomkostning og reduktion i den indleverede mængde smykke m.v., når beløbet er udbetalt.
Skattestyrelsen har derfor antaget, at købere af guld har fratrukket omkostninger i deres afregning (nettoafregning) til [person1].
Skattestyrelsen har opgjort omsætningen på grundlag af afregninger / indsætninger på bankkontoen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse har taget hensyn til smelteomkostninger og er baseret på købers omsmeltet guld, idet Skattestyrelsens ansættelser tager udgangspunkt i beløbene ifølge afregningerne.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at svaret fra [virksomhed2] ikke er relevant for Skattestyrelsens ansættelse, fordi oplysningerne må være fradraget i afregningerne fra køberne.
Det er endvidere Skattestyrelsen opfattelse, at svaret fra [virksomhed2] ikke dokumentere et svind på 1 % i alle smeltninger, men kun ”9ct melts” ifølge bilag 6. [virksomhed2] skiver direkte, at ”This isn´t a ”rule” that can be applied across all Melts”. Bilaget er ikke dokumenteret med historiske statistikker.
Partsrepræsentantens bemærkninger bør ikke have indflydelse på Skatteankestyrelsens afgørelse.
Ad. vekselomkostninger
Skattestyrelsen har opgjort omsætningen fra Storbritannien på grundlag af afregningsbilag og fakturaer (afsnit 2.4.2.1 Salg til Storbritannien (Virksomhederne [virksomhed2], [virksomhed8], [virksomhed9]) og en gennemsnitlig vekselkurs (2011: 834,4 og 2012: 895,3), hvorved Skattestyrelsens ansættelse har taget hensyn til vekselkursen.
Skattestyrelsen har anvendt en gennemsnitlig vekselkurs på grund af manglende sammenhæng mellem afregninger fra købere ([virksomhed2] mf.) og indsætninger på virksomhedens bankkonto.
Vekselkursen er udregnet på grundlag af et gennemsnit af kurser over året på grundlag af den officielle vekselkurs sidste dag i måneden. Kurserne fremgår af vedlagte bilag 15. Den gennemsnitlige kurs er igen reduceret med 2,5 % (kurs/100*0,975). Den anvendte vekselkurs er lavere end eller lig med den gennemsnitlige valutakurs fra [finans1], som også fremgår af bilag 15.
Skattestyrelsen skal beklage, at oplysningen ikke fremgår tydeligere af afgørelsen udover ”en gennemsnits kurs”.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse har taget hensyn til vekselomkostninger og en generel usikkerhed om vekselkurser, idet Skattestyrelsen har anvendt en gennemsnitlig vekselkurs reduceret med 2,5 %.
Partsrepræsentantens bemærkninger bør ikke have indflydelse på Skatteankestyrelsens afgørelse.
Ad. likviditet
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er en sammenhæng mellem en virksomheds likviditetsbehov og overskud. Brugen af lån kan være udtryk for et kortvarigt likviditetsbehov i en virksomhed uden sammenhæng med det endelige overskud af virksomheden. Små overskud på køb/salg af guldet/sølvet i virksomheden kan alene dokumenteres med et korrekt udarbejdet regnskab.
Klager har ikke dokumenteret en sammenhæng mellem beløbene og størrelsen af overskud på køb/salg af guldet/sølvet eller, at beløbene er anvendt i virksomheden i form af en kasserapport.
Det fremgår ikke af mailene fra [person8] og [person9] ifølge bilag 7 og 8, at overførslen af 10.000 pund er udtryk for et lån. [person1] har endvidere ikke dokumenteret låneforholdt.
Partsrepræsentantens bemærkninger bør ikke have indflydelse på Skatteankestyrelsens afgørelse.
Ad. dokumentation for yderligere handler
Ad. Bilag 9
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omkostninger til køb af guld i afgørelsen af 31. juli 2015.
Repræsentanten har fremlagt yderligere dokumentation for køb i supplerende klageskrivelse af 15. januar 2016.
Skattestyrelsen har taget stilling til oplysningerne i repræsentantens bilag 9 og afvist den yderligere dokumentation i brev af 28. august 2019 (sags-id [sag1]).
Der henvises til følgende afsnit i Skattestyrelsens brev af 28. august 2019:
Ad. Bilag nr. 1: Kosterbog (købsdokumentation) fremlagt i kopi.
Ad. Bilag nr. 2: Kosterbog (købsdokumentation) fremlagt i kopi.
Ad. Bilag nr. 3: Kosterbog (købsdokumentation) fremlagt i kopi.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes yderligere fradrag for køb af genstande på grund af forhold ifølge ovenstående afsnit i Skattestyrelsens brev af 28. august 2019 til Skatteankestyrelsen.
Ad. Bilag 10 og 11
Skattestyrelsen har konstateret, at bilag 11 indeholder oplysninger om køb af genstande uden årstal, hvorfor det ikke med sikkerhed kan fastslås, om beløbene vedrører indkomståret 2012.
Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at beløbene i bilag 10 og 11 fremgår af Skattestyrelsen kolonne [person1]’s shet (nr. 7) ifølge Bilag 3, Notering af køb af genstande 2011 (fra side 35 til side 37). Beløbene indgår i Varekøb - ingen navn og ID-nr. (Skøn). 2.500.000 kr. i 2011.
Skattestyrelsen har i svar på anmodning til Skatteankestyrelsen den 28. august 2019 vedhæftet Bilag nr. 2, som er Koster bog med følgende skrift på forsiden ”Black n’ Red”. Oplysninger i repræsentantens bilag 10 fremgår af bogen.
Skattestyrelsen har haft vanskeligt ved at afgøre, hvorvidt oplysningerne skal medtaget i indkomståret 2011 eller 2012. Skattestyrelsen er dog blevet opmærksom på følgende notering i bilag 10 i forbindelse med besvarelse af de supplerende oplysninger:
(...)
Det er Skattestyrelsen vurdering, at noteret køb fra [person10] indeholder datoen 11/9/19 (engelsk dato format) eller 19. september 2011. Klager har medtaget beløbet (8.617,00 kr.) med navnet [person11] i bilag 10.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at noteringer i Kosterbogen vedrører indkomståret 2011 på grundlag af ovenstående oplysning om datoen i 2011. Skattestyrelsen har medtaget beløbene og givet fradrag i indkomståret 2011.
Skattestyrelsen har dog konstateret 2 differencer vedrørende nedenstående noteringer i Koster bogen (bilag 10):
(...)
Skattestyrelsen har overset noteringen vedrørende [person10] i alt 8.617 kr.
Skattestyrelsen har medtaget beløbene markeret med forkant 22.860 kr. og 8.390 kr. vedrørende [person11]. Repræsentanten har medtaget beløbet 106.723 kr.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der kan godkendes et yderligere fradrag for køb af genstande med 8.617 kr. og 75.473 kr. i alt 84.090 kr. i indkomståret 2011.
...”
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse forud for retsmøde:
”...
Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Klager drev i indkomstårene 2011 og 2012 virksomheden [virksomhed1] v/[person1], som blev stiftet den 15. februar 2010.
Klager har til SKAT oplyst, at formålet med driften var opkøb af guld og andre metaller, der blev solgt til omsmeltning. Køb blev foretaget hos private kunder i Danmark og salg skete til virksomheder i EU-lande.
Sagen er opstået ved, at SKAT, i forbindelse med projekt pengeoverførsler, modtog underretning om klagers vekslinger af valuta hos vekselbureauet [finans1]. Klager blev i denne forbindelse anmodet om at indsende regnskaber, bogføringsmateriale og bilag.
Formelt
Ugyldighed
Skattestyrelsen fastholder, at SKATs afgørelse dateret den 31. juli 2015 ikke er ugyldig.
Det afgørende ved vurderingen af, om en mangel skal medføre afgørelsens ugyldighed er, om manglen konkret er væsentlig og dermed kan anses for at have haft betydning for afgørelsens indhold eller klagers mulighed for at anfægte afgørelsen, hvilket fremgår af SKM2012.168.ØLR.
Klager anfører, at afgørelsen af 31. juli 2015 skal anses for værende ugyldig, da Skattestyrelsen, i afgørelsen, har undladt at nævne skatteforvaltningslovens § 26, hvoraf fremgår, at SKAT kan genoptage ansættelsen ordinært inden 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Den manglende henvisning ses ikke at have påvirket klagers mulighed for at varetage sine interesser i forhold til skattesagen, herunder at påklage afgørelsen. SKATs afgørelse er blev påklaget uanset den manglende oplysning. Den manglende præcisering af hjemlen i skatteforvaltningslovens § 26 kan ikke antages at have haft betydning for afgørelsens indhold eller klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.
Derudover finder Skattestyrelsen heller ikke, at SKAT har tilsidesat vejledningsforpligtelsen. Det fremgår af SKATs afgørelse, at klager er blevet vejledt om bogføringskrav ved anvendelse af brugtmomsordningen, at der skal udstedes kvittering med sælgers kvittering ved køb hos private samt regler om delvis momsrefusion. Derudover er der ikke anmodet om eller modtaget afgørelse og/eller bindende svar inden for området ”guld”, som klager på baggrund af sin tvivl kunne have anmodet om.
På baggrund af ovenstående ses SKATs afgørelse ikke at lide af sagsbehandlingsmangler, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.
Hjemvisning
Skattestyrelsen finder derudover ikke, at der er fremlagt dokumentation for, at SKATs afgørelse beror på fejlagtige oplysninger, eller at der i øvrigt er begået fejl, der kan begrunde, at SKAT skal foretage en fornyet behandling af sagen.
Materielt
Skattestyrelsen finder, at SKAT har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, da klager ikke har udarbejdet behørigt regnskab i overensstemmelse med mindstekravsbekendtgørelsen samt bogføringsloven. Regnskabsgrundlaget anses ikke for at være opfyldt, hvorfor regnskabsmaterialet ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Det er ikke muligt at efterprøve klagers opgjorte virksomhedsresultater for indkomstårene 2011 og 2012, da der ikke foreligger kasserapporter, kontokort eller lignende, hvor pengestrømmene kan følges, og som kan underbygges af de opgjorte resultater.
SKAT har gennemgået virksomhedens bilags- og bogføringsmateriale samt indhentet kontrolmateriale. På denne baggrund har SKAT foretaget et faktisk skøn over nettoomsætningen og yderligere overskud, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Skønnet er foretaget med udgangspunkt i kosterbøger, registreringer på bankkonti, diverse udgiftsbilag, oplysninger om veksling af valuta samt klagers notesbøger vedrørende køb. SKAT har ansat yderligere overskud til henholdsvis 1.407.320 kr. og 1.556.951 kr. for indkomstårene 2011 og 2012.
Skattestyrelsen finder, at der skal indrømmes yderligere fradrag for varekøb i indkomståret 2012 på 56.941 kr., da klager har fremsendt yderligere oplysninger i forbindelse med klagesagens behandling. Notaerne 22151 og 22152 anses ikke for at være med i den opgørelse Skattestyrelsen har udarbejdet vedrørende fradrag for køb i 2012.
Skattestyrelsen er enige i, at der er noterede køb i bilag 10 på henholdsvis 8.617 kr.,
41.437 kr. og 34.036 kr. der ikke er medregnet i indkomståret 2011. Der godkendes derfor et yderligere fradrag for køb af genstande på i alt 84.090 kr. i indkomståret 2011.
Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at det fastsatte skønsmæssige overskud af virksomhed for indkomståret 2011 skal nedsættes med 84.090 kr. Vedrørende indkomståret 2012 nedsættes det skønsmæssige overskud med 56.941 kr.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 er ugyldig og skal annulleres. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne, mere subsidiært, at skatteansættelserne skal nedsættes til det selvangivne og mest subsidiært, at skatteansættelserne skal nedsættes til et lavere beløb end det af SKAT ansatte.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”...
Ad. Skatteansættelsen
Årsagen til den forhøjede skatteansættelse skyldes, at SKAT ikke har medtaget de korrekte købs- og salgssummer.
Det bemærkes i den forbindelse, at vekslet valuta skal indtægtsføres som varesalg. Det bemærkes i den forbindelse, at der skal være foretaget et varekøb for at kunne genere et salg. Dette har SKAT ikke taget højde for i den trufne afgørelse.
Klager ønsker at fremkomme med en nærmere redegørelse for de foretagne køb og salg.
...”
Klageren er efterfølgende fremkommet med en supplerende klageskrivelse:
”...
3. Anbringender
Formalitet
Til støtte for den principale og subsidiære påstand gøres det gældende, at der under den nugældende retstilstand skal være lovhjemmel til beskatning både formelt, jf. skatteforvaltningsloven og forældelsesloven, og materielt, jf. Grundlovens § 43, 1. led.
3.1. Ugyldig og annullation af SKATs afgørelse som følge af mangelfuld begrundelse
Det følger af begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, at det i SKATs afgørelse skal anføres, 1) hvilken lovhjemmel der er til genoptagelse (formel lovhjemmel), og 2) hvilken lovhjemmel der er til den foretagne materielle regulering af skattebyrden.
SKAT har for så vidt angår den skatteretlige del af sagen ikke henvist til skatteforvaltningslovens § 26 eller forældelsesloven, hvilket er en tilsidesættelse af begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.
SKAT har for så vidt angår den momsretlige del af sagen ikke henvist til forældelsesloven, hvilken lov har et juridisk samvirke med skatteforvaltningsloven, herunder særligt reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Der henvises til de tidligere gældende forældelsesregler hos Bostrup m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2006, 1. udgave, p. 263ø og 307ff., og om de nugældende forældelsesregler hos Bonde Eriksen m.fl., Skatte- og Afgiftsproces, 2010, 3. udgave, DJØFs Forlag, p. 379 – 383, 507ff. og 516ff.
Derfor er der begrundelsesmangler i SKATs afgørelse.
Det fremgår af Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, Karnov Group, p. 132f, og Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 551 – 552, at hensynene bag begrundelseskravet bl.a. er 1) oplysning af en ikke-professionel part med henblik på dennes mulighed for at overveje eventuel klage (egenkontrol), 2) oplysning af mulige prøvelsesinstanser med henblik på disses kontrol af den trufne afgørelse (prøvelseskontrol) og 3) sikring af afgørelsens lovlighed og rigtighed via begrundelseskravets indvirkning på og påvirkning af førsteinstansens sagsbehandling (intern og ekstern kontrol, herunder fra ikke-skattespecialister hos eksempelvis Ombudsmanden).
Hensynene bag begrundelseskravet tilsiger således en relativt strikt retsfølge ved fejl og/eller mangler ved SKATs afgørelser. Derfor er begrundelseskravet også kvalificeret under de såkaldte forvaltningsretlige garantiforskrifter, hvilke garantiforskrifter dog som udgangspunkt under retspraksis har lidt forskellig behandling, jf. også bl.a. Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, Karnov Group, p. 127ff. En begrundelsesmangel som andre garantiforskrifter er således som udgangspunkt generelt væsentlig, jf. FOB 1994.340 og Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, Karnov Group, p. 127ff., hvilket betyder, at de uden videre medfører afgørelsens ugyldighed og sædvanligvis annullation.
Dette udgangspunkt om generel væsentlighed understøttes også af SKATs mulighed for inden for fristerne i bl.a. skatteforvaltningslovens §§ 26, 27, 31 og 32 at genoptage en sag, selv om den er annulleret administrativt eller ved domstolene. Beskyttelseshensynet over for SKAT (den kollektive retssikkerhed) er således allerede tilgodeset af lovgivningsmagten på skatte-, moms- og afgiftsområdet, hvilket er i modsætning til på andre områder, hvor denne mulighed ikke umiddelbart foreligger, jf. eksempelvis Højesterets dom af 10. september 2015 i sag [sag2] (underkendelse af Ankestyrelsen). Også derfor skal der – inden for retspraksis - udvises tilbageholdenhed med fravigelse af den generelle væsentlighed i skatte-, moms- og afgiftssager.
De omhandlede begrundelsesmangler må anses for grovere, idet der ikke som i U.2008.2538H eller SKM2012.168.ØLR foreligger fejlhenvisninger, men hele udeladelser af centrale lovbestemmelser (skatteforvaltningslovens § 26 og efter omstændighederne forældelsesloven (skat), jf. om de tidligere gældende regler hos Bostrup m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2006, 1. udgave, p. 262 samt 265 - 266 og de nugældende regler hos Bonde Eriksen m.fl., Skatte- og Afgiftsproces, 2010, 3. udgave, DJØFs Forlag, kap. 6 m.v. samt forældelsesloven (moms)).
Fejlene har således haft betydning for både et ikke-professionelt skattesubjekt (hvilket er dén standard der skal anvendes), men også for en god, sædvanlig repræsentants mulighed for at anfægte afgørelsen. Det kunne ej heller uden grundig efterprøvelse udelukkes, jf. også vedrørende de tidligere forældelsesregler hos Bostrup m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2006, 1. udgave, p. 263ø og 307ff., samt Poul Erik Hjerrild-Nielsen i SR 1990.142, og om de nugældende forældelsesregler hos Bonde Eriksen m.fl., Skatte- og Afgiftsproces, 2010, 3. udgave, DJØFs Forlag, p. 379 – 383, 507ff. og 516ff., at fejlene vedrørende forældelsesloven for så vidt angår momsforholdet kunne have haft indflydelse på afgørelsens indhold, jf. princippet i U.1996.1462 H og princippet i U.1999.1337H (dog vedrørende partshøring men også en garantiforskrift) og princippet i U.1999.2125Ø.
Der kan ikke foreligge såkaldt forvaltningsretlig helbredelse ved Landsskatteretten, allerede fordi der er nedlagt påstand om ugyldighed over for Landsskatteretten, inden retten har truffet afgørelse, hvilket efter omstændighederne ville være anderledes, hvis påstanden efterfølgende var nedlagt over for den stedlige byret eller ved eksempelvis landsretten.
Der er ikke hjemmel i retspraksis til at sondre mellem 1) den skatteretlige og 2) den momsretlige del af sagen, hvorfor det er hele afgørelsen, der påvirkes af fejlene på et enkelt område. I modsat fald skal SKAT dele sagerne op i en selvstændig skattesag og i en selvstændig momssag. Det vil i øvrigt være et ulovligt hensyn at inddrage virkningen af fejlen på den samlede afgørelse, og det vil være en skinbegrundelse at udelade et sådant eventuelt ulovligt hensyn om virkning for den samlede afgørelse fra begrundelsen, jf. forvaltningslovens § 24 og praksis samt retspraksis hertil.
SKATs afgørelse er derfor ugyldig allerede som følge af begrundelsesmangler, og 2) retsvirkningen heraf skal være afgørelsens annullation.
3.2 Ugyldighed og annullation af SKATs afgørelse for så vidt angår hele eller dele af momsansættelsen.
Klageren har ikke handlet groft uagtsomt i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 (den nyere retstilstand).
Begrebet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er nu kongruent med det tilsvarende begreb inden for skattestrafferetten, herunder i skattekontrolloven, hvilket er en nydannelse i forhold til de tidligere gældende regler i skattestyrelsesloven, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatte- og Afgiftsproces, 2010, 3. udgave, DJØFs Forlag, p. 440ff.
Lovændringen må således tilsige en skærpelse af begrebsdannelsen, således at kravene til den grove uagtsomhed må være stærkere end f.eks. inden for erstatningsretten (graden af culpa). Dette uanset at selve beviskravene er væsensforskellige, jf. in dubio pro reo i straffesager, jf. også SKM2009.164.ØLR og SKM2009.172.VLD.
Klageren har bevæget sig i et forretningsmiljø, hvor der handles kontant og via kontakter i ind- og udland, bl.a. hvilket er en af årsagerne til, at han har henvendt sig til SKAT vedrørende skat og moms. SKAT har efter de foreliggende oplysninger ikke vejledt klageren tilstrækkeligt vedrørende de 1) momsretlige regler, jf. denne klages pkt. 3.3, og når der tillige henses til klagerens internationale baggrund, klagers uddannelsesmæssige baggrund, det ovenfor nævnte forretningsmiljø, der kan være svært at ændre for en enkeltperson, og tidspunktet for SKATs vejledning skal der udvises forsigtighed med at anvende den strikte standard for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, jf. også SKM2006.190 HR , e.c.
I den forbindelse skal der også henvises til den 1) delvise rekonstruktion af klagerens regnskabsmateriale vedrørende avance, herunder momsmaterialets indhold, for indkomstårene 2011 og 2012 samt momsperioden 1. januar 2011 – 31. december 2012 og 2) udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse samt 3) formueopgørelse for indkomstårene 2011 og 2012, der er foretaget under sagens realitet, hvoraf det fremgår, at klageren rent faktisk har haft de omhandlede momsfradrag i overensstemmelse med det selvangivne.
Desuden har SKAT i en lang række andre tilfælde for lignende fakturaer godkendt momsfradrag, hvorfor dette forhold i sig selv må medføre, at klageren har handlet agtsomt under hans viden, jf. også pkt. 3.3.
Klagerens simple uagtsomhed er tillige understøttet af vurderingerne i SKM2006.149.VLR, SKM2006.616.VLR og SKM2014.413.VLR.
Bl.a. på grundlag heraf må SKATs afgørelse vedrørende hele eller dele af momsansættelsen være 1) ugyldig allerede som følge af den manglende formelle beskatningshjemmel (ingen grov uagtsomhed), og 2) retsvirkningen heraf skal være afgørelsens annullation (hjemmelsmangel).
3.3. Ugyldighed og annullation af SKATs afgørelse som følge af at SKATs vejledningsforpligtelse er tilsidesat
Klageren har i 5 tilfælde rettet henvendelse til SKAT, hvilket tillige fremgår SKATs egen sagsfremstilling/afgørelse, side 12, hvorfor det lægges til grund som ubestridt faktum.
Klageren blev i henhold til det foreliggende faktum ikke oplyst om flere af de forhold, som nu ligger til grund for hans forhøjede skatteansættelse, hvilket derfor må anses for en tilsidesættelse af SKATs vejledningsforpligtelse, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det samme gælder for så vidt angår SKATs vejledning vedrørende momsansættelsen, hvor klageren også henvendte sig flere gange for vejledning, jf. SKATs afgørelse side 29-30.
Det bemærkes, at der ikke af det fremsendte materiale fra SKAT i forbindelse med anmodningen om aktindsigt, jf. SKATs brev af 21. august 2015, fremgår nogen notater herom vedrørende vejledning. Dette er sket forud for skatte- og momssagens opståen, jf. notatpligten i offentlighedslovens § 13, stk. 1 og 2 (de nugældende regler) eller i henhold til en almindelig retsgrundsætning herom, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, Karnov Group, p. 319ff. Bl.a. fordi der foreligger en afgørelsessag (klagerens skatte- og momsansættelse og efter omstændighederne ikke alene faktisk forvaltningsvirksomhed), er dette en tilsidesættelse af notatpligten. Denne tilsidesættelse må således under de foran givne omstændigheder tillægges SKAT processuel skadevirkning, hvorfor klagerens udsagn herom må tillægges afgørende vægt ved bevisskønnet herom.
Vejledningen fra SKAT skal være juridisk korrekt og så omfattende samt detaljeret, at det konkrete informationsbehov imødekommes på en rimelig måde, jf. bl.a. FOB 2002.194 og Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, Karnov Group, p. 274, ligesom der i klagerens tilfælde, hvor der er tale om en udlænding uden kendskab til det dansk sprog, det danske skattesystem og uden professionel rådgiver, må være tale om en udvidet vejledningsforpligtelse, jf. FOB 2002.238, e.c., FOB 1990.80, FOB 1986.99 og FOB 1987.138 samt Rønsholdt, Forvaltningsret, 4. udgave, Karnov Group, p. 279 - 280.
SKATs tilsidesatte vejledningspligt har således været konkret væsentlig for klagerens dispositioner, idet hans skatte- og momsansættelse er blevet forhøjet bl.a. på grund af flere af de forhold, som han har spurgt SKAT om, hvorfor den tilsidesatte vejledningspligt skal medføre afgørelsens ugyldighed. Denne retsfølge må som alternativ til erstatning, jf. FOB 1987.102, U.1985.1061 H og U.1991.903 H, konkret skulle anvendes.
Realitet
Såfremt Landskatteretten måtte nå frem til, at afgørelsen ikke er ugyldig og som ugyldig skal annulleres eller hjemvises til fornyet behandling som følge af formelle fejl og mangler, gøres følgende gældende:
3.4. Skatteansættelsen
Lovhjemmel til beskatning
SKAT har lovhjemmel, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, til at foretage en skønsmæssig indkomst-ansættelse, hvilket er sket i afgørelsen.
De to hovedkriterier/hensyn, der skal godtgøres af SKAT vedrørende skønsudøvelsen under skatte-kontrollovens § 5, stk. 3 er, 1) omsætningens størrelse og 2) den konkrete avance eller det konkrete tab.
Bevisbyrde, processuel skadevirkning og anvendelse af civilretlig lovgivning m.v.
Det er SKAT, som har bevisbyrden ved foretagelsen af en skønsmæssig indkomstansættelse.
Klager har forinden denne skattesag udleveret samtlige kosterbøger til politiet som led i politiets undersøgelse af, om klagers virksomhed overholdt reglerne handel med guld og sølv. Samtlige disse bøger er udleveret til SKAT med undtagelse af en bog, som efter det oplyste er gået tabt i politiets varetægt. Kosterbøgerne er tillagt væsentlig betydning i forbindelse med SKATs skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst.
Ved vurdering af nærværende sag skal det ikke komme klager til skade, at en anden offentlig myndighed har mistet væsentlig dokumentation, hvorfor klagers selvangivelser skal lægges til grund for denne periode.
En mulig overtrædelse af civilretlig lovgivning (hvidvasklov, lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v.) har ingen betydning for den skatteretlige bedømmelse, jf. U.1984.534H, hvorfor der helt skal bortses herfra ved den skatteretlige vurdering, jf. henvisningen til disse regler i SKATs afgørelse.
SKAT skal således alene ud fra de foreliggende beviskriterier (objektive og subjektive) godtgøre (bevise), at klagerens indkomst er større end selvangivet, og at det udøvede skøn ikke er fejlagtigt, herunder åbenbart fejlagtigt.
Den prøvelse af SKATs skønsudøvelse, som skal foretages af Landsskatteretten, skal være intensiv, jf. bl.a. TfS 2014, 776, og domstolenes prøvelsesstandard i hvert fald for visse værdi- og bevisskøn kan ikke adopteres, bl.a. fordi der så reelt alene vil være en 1-instans-afgørelse (SKATs), der ikke reelt prøves.
Hvorvidt de af klageren udstedte fakturaer opfylder kravene i eksempelvis bogføringsvejledningen, jf. SKATs afgørelse, side 27m, har ingen betydning ved bevisskønnet/bevisvurderingen heraf, jf. også princippet i retsplejelovens § 334, da det eventuelle forhold alene skal henføres til selve den ubestridte mulighed for at foretage en skønsmæssig indkomstansættelse.
SKATs konkrete skøn med forhøjelse af klagerens indkomst under sagen
SKAT har meget betydeligt nedsat sit skøn i forhold til det fremsendte forslag til afgørelse, jf. sagsfremstillingen under punkt 2, hvilket understøtter, at SKATs skønsudøvelse er forbundet med meget store usikkerhedsmomenter.
Skønsudøvelsen i forhold til klagerens indtægter har allerede derfor præg af beskatning for udeholdt indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. § 6, stk. 1, litra a, hvilket også er understøttet af, at SKAT ikke har foretaget en privatforbrugsberegning eller en formueopgørelse for klageren og dennes husstand, men alene har baseret sig på et skøn ud fra fremlagte indkøb af ædelmetaller og omkostninger.
Klageren vil nedenfor redegøre for og dokumentere, at den selvangivne indkomst var i overensstemmelse med de faktiske indtægter.
Ad 1) Klagerens omsætning i indkomstårene 2011 og 2012
Klagerens salg (omsætning) er i hvert fald foreløbigt ikke bestridt i de omhandlende indkomstår.
Ad 2) Klagerens konkrete avance på sin omsætning i indkomstårene 2011 og 2012
De af SKAT opgjorte bruttoavancer er ikke korrekte.
Som sagens bilag nr. 5fremlægges en opgørelse over klagers bruttoavancer på handler med guld og sølv, hvoraf det fremgår, at klageren alene har haft meget beskedne avancer på samlet ca. 3 % i indkomståret 2011, mens der i indkomståret 2012 var et samlet tab som selvangivet. Denne opgørelse kan understøttes med få undtagelser af bilag. Det bemærkes, at der ved flere guldhandler har været vekselomkostninger på ca. 1 % og omsmeltningsomkostninger på ca. 1 %.
Uanset at klager havde en høj omsætning, var avancen yderste begrænset, og i flere tilfælde var salgene tabsgivende.
SKAT har ansat en bruttoavance, der er for høj. Klager havde en meget lav bruttoavance, hvilket skyldes, at klager gerne ville ind på markedet for køb/salg af guld og sølv. For at kunne konkurrere med de etablerede virksomheder på området, var det derfor nødvendigt med høje købspriser, når klageren skulle erhverve guldet og sølvet.
Som det fremgår af den fremlagte dokumentation har SKAT ikke godtgjort, at klageren konkret havde en bruttoavance, der lå ud over den, som er selvangivet i de omhandlede indkomstår, eller klagerens bruttoavance lå væsentligt lavere end den af SKAT ansatte.
Klagerens privatforbrug i indkomstårene 2011 og 2012
Til dokumentation for, at klager ikke har haft indkomst ud over det selvangivne kan det oplyses, at klageren ikke har haft et omfattende privatforbrug.
Klagerens husstand (ham, hans ægtefælle og børn) havde følgende privatudgifter i ca. tal i danske kroner pr. måned i indkomstårene 2011 og 2012:
| 10.000 kr. |
| 2.300 kr. |
| 6.000 kr. |
| 3.500 kr. |
| 1.000 kr. |
| 500 kr. |
I alt | 23.300 kr. |
Klagerens ægtefælle havde indtægter på ca. kr. 23.000 i begge indkomstår, og klageren selv havde indtægter i indkomståret 2011 på ca. kr. 23.000 og ingen indtægter i indkomståret 2012.
Klagerens ægtefælle sparede store dele af sine indtægter op i indkomståret 2011, således at familien kunne erhverve en ejerlejlighed via den mindre, opsparede udbetaling, opsparing fra hendes tidligere hussalg og lån fra familie, mens klageren betalte de fleste af udgifterne i indkomståret 2011.
Oplysningerne ovenfor om indtægtsforhold og privatudgifter kan efterprøves af SKAT m.v.
Indtil de er dokumenteret bestridt, må de lægges til grund som faktum.
Klageren har således haft privatudgifter svarende til hans selvangivne indtægter i indkomstårene 2011 og 2012.
Klagerens formueforhold i bl.a. indkomstårene 2011 og 2012
SKAT har ikke fremlagt oplysninger om, at klageren og/eller hans ægtefælle skulle have eller skulle have haft nogen formue eller aktiver i Danmark, der kan hidrøre fra de påståede, udeholdte indtægter i indkomstårene 2011 og 2012. Det samme gælder for så vidt angår udlandet, herunder EU, inden for hvilket fællesskab der er en udvekslingsaftale vedrørende bl.a. formueoplysninger.
Klageren og hans ægtefælle er villige til at underskrive en global samtykkeerklæring vedrørende indhentelse af formue- og/eller indkomstoplysninger, hvis det bliver skønnet nødvendigt.
Klageren og/eller hans ægtefælle har alene de af SKAT bekendte aktiver i Danmark, hvilke allerede på grundlag af deres størrelse og muligheden for at redegøre for deres opståen svarer til det af klageren selvangivne i indkomstårene 2011 og 2012.
Dette faktum må lægges til grund allerede under bl.a. SKATs m.v.s ovennævnte muligheder for at indhente og fremlægge anderledes oplysninger.
Klageren har således og har haft formueforhold (aktiver) svarende til hans selvangivne indtægter i indkomstårene 2011 og 2012.
De af SKAT anvendte kriterier (opgørelsesmetode)
SKAT har anvendt kriterier, der henset til de foreliggende praksis og retspraksis for skønsmæssig indkomstansættelse, normalt ikke anvendes som retningsgivende kriterier.
Det er ikke i alle tilfælde muligt under en skønshjemmel at gøre avancen op således, at forskellen mellem dokumenteret varesalg og varekøb er 100 % fortjeneste. Der kan undertiden beskattes for en fortjeneste af en omsætning ud fra en opgjort avance.
Desuden er SKATs opgørelse af varekøbet forkert, da politiet har mistet en varekøbsbog (koster-bog), jf. ovenfor, ligesom klageren kan fremlægge tre supplerende varekøbssbøger (kosterbøger), jf. bilag nr. 1 - 3og kan fremlægge yderligere udgiftsbilag.
Hvis Skatteankestyrelsen og/eller Landsskatteretten skulle finde frem til, at den anvendte opgørelsesmetode konkret skal anvendes, så medfører den supplerende fremlagte dokumentation i sig selv, at skatteansættelsen skal nedsættes, herunder til det selvangivne i de omhandlede indkomstår, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, eller statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Den anvendte opgørelsesmetode – uanset den mulige retlige vurdering af den - må således ud et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger være en opgørelsesmetode, klageren kan støtte ret på. Klageren må således kunne vælge at blive beskattet enten under en mere sædvanlig skønsmæssig opgørelsesmetode eller under mulig udeholdt indkomst.
Konklusion
Samtlige de ovenfor nævnte kriterier, herunder inklusive SKATs opgørelsesmetode, medfører således, at klageren har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske forretningsmæssige forhold, hvorfor hans skatteansættelse skal nedsættes til det selvangivne.
Det udøvede skøn skal være konkret retvisende ud fra lovlige kriterier.
SKAT har derfor ikke godtgjort, at klageren skal have forhøjet sin selvangivne indkomst i indkomstårene 2011 og 2012.
...”
Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
”...
Det som klager tidligere har gjort gældende fastholdes.
Der anmodes om, at Skatteankestyrelsen foretager en fornyet behandling af sagen inden fremsendelse til Landsskatteretten, idet Klager har fremskaffet yderligere dokumentation for, at klagers avance på omsætningen for indkomstårene 2011 og 2012 var langt lavere end den ansættelse, Skatteankestyrelsen har lagt til grund.
Ad. Avancesalgene
Klager drev hans forretning, således at han kun havde åbent maksimalt 2 dage om ugen i form af åbent hus. Grundet rejseaktivitet betød det, at han kun havde åbent cirka 90 dage om året. Klager afholdte åbent hus på adressen, [adresse3], [by1]
Klager reklamerede via hans hjemmeside: [...dk].
Til dokumentation for klagers købspriser fremlægges historiske udskrifter fra hjemmesiden dækkende perioden fra 3. januar 2010 – 4. januar 2012, jf. bilag 13.
Heraf kan det konstateres, at Klagers guldpriser var høje, hvilket understøtter at klager havde meget lille avance ved de foretagne køb og efterfølgende salg.
Til yderligere dokumentation fremlægges e-mailkorrespondance med klagers kunder, som udgør 70 e-mails. E-mailkorrespondancen fremlægges som sagen bilag 14. Klager har på baggrund af denne korrespondance udarbejdet en oversigt over, hvad guldprisen er fastsat til. Oversigten fremlægges som sagens bilag 15. Heraf kan man udlede, at klager på ingen måde har kunne opnå den avance, som Skattestyrelsen er nået frem til i forslaget til afgørelsen.
Som sagen bilag 16 fremlægges en oversigt over, hvad klager har haft af profit/tab fra januar 2011 – januar 2012.
De af Skatteankestyrelsen opgjorte bruttoavancer er derfor ikke korrekte.
Der henvises fortsat til opgørelse over klagers bruttoavancer på handler med guld og sølv, hvoraf det fremgår, at klageren alene har haft meget beskedne avancer på samlet cirka 3 % i indkomståret 2011, mens der i indkomståret 2012 var et samlet tab som selvangivet.
Det bemærkes, at der ved flere guldhandler har været vekselomkostninger på cirka 1 % og omsmeltningsomkostninger på cirka 1 %.
Uanset at klager havde en høj omsætning, var avancen yderst begrænset, og i flere tilfælde var salgene tabsgivende, og det er den avance, der skal lægges til grund.
Klager var på det tidspunkt virksomheden blev drevet i 2011 og 2012 den, der tilbød de højeste købspriser. Efter køb af guldet/sølvet blev det videresolgt i [UK] til blandt andet [virksomhed2], som forestod omsmeltningen af guldet/sølvet. Ved en omsmeltningsproces tabte klager cirka 1 % af vægten og dermed fortjenesten. Som sagens bilag 17 fremlægges en opgørelse over fakturaerne fra [virksomhed2].
Ad. Vejledning af SKAT
Det anføres i forslag til afgørelsen, at SKAT ikke har nogen informationer om Klagers henvendelse.
Det kan oplyses, at Klager havde kontakt med VO (...) fra Indsats [by1].
...”
Klageren har pr. telefon oplyst, at han ikke længere har en repræsentant, men fastholdt ønsket om retsmøde. Han fastholdt desuden, at hans avance var langt mindre end det, forslaget viser.
Retsmøde:
Klageren nedlagde påstand om, at indkomstansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 skal nedsættes.
Klageren erkendte, at han ikke havde bogført som han skulle, og han var klar over, at det var en fejl.
Han forklarede, at han havde kørt sin virksomhed gennem websiden, hvor han hver dag opdaterede sin guldpris. Han kiggede på de største markeder og satte derefter prisen. Selve forretningen var kun åbent et par dage om ugen, hvor han købte guld, men han solgte ikke guld fra forretningen. Dette blev solgt i England.
Han havde landets mest konkurrencedygtige pris og hans avance ved handel med guld lå kun på 3.5 – 4 %, og dermed ikke i nærheden af den avance på 36 % som SKAT har ansat hans indkomst efter. Andre guldopkøbere gav kun 50 % af guldprisen, men han har flere gange påvist via prisen på hjemmesiden, diverse oversigter m.v., at hans avance var væsentlig lavere.
Vedrørende salg af guldbarrer anmeldte han forholdet til SKAT forud for hans indtræden i handlerne. Han havde der fået at vide, at begge selskaber var rigtige igangværende selskaber. Hans rolle var at være mellemmand mellem de 2.
Efterfølgende var det konstateret, at der var tale om momssvindel og både repræsentanten fra det danske selskab og den tyske virksomhed havde erklæret sig skyldige.
Klageren fastholdt, at hans avance var ansat alt for højt.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til Skattestyrelsen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323. af 11. april 2011).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.
Realitet:
Det er konstateret, at klageren ikke har ført et afstemt kasseregnskab på trods af, at der har været kontant omsætning i klagerens virksomhed. Klageren har heller ikke foretaget bogføring eller udarbejdet regnskab.
Klageren finder, at SKATs ansættelser af overskud er forkerte, da der ikke er taget hensyn til hans oplysninger om bruttoavance, samt hans lave privatforbrug.
Det fremgår af retspraksis, at i tilfælde hvor SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget, er SKAT berettiget til at opgøre indkomsten skønsmæssigt på baggrund af et skøn over privatforbruget.
Det forhold, at SKAT ikke har foretaget en selvstændig opgørelse af klagerens privatforbrug, er uden betydning for opgørelsen af skønnet, som er foretaget på baggrund af konkrete oplysninger, se bl.a. SKM2011.459ØLR.
Det er ikke muligt at efterprøve klagerens opgjorte virksomhedsresultater for indkomstårene 2011 og 2012, da der ikke foreligger kasserapporter, kontokort eller lignende, hvor pengestrømmene kan følges, og som kan underbygge de opgjorte resultater.
Klageren har ikke foretaget effektive daglige kasseafstemninger. Derudover kan regnskabstallene ikke følges tilbage til deres oprindelse i et grundbilag, hvorved transaktionssporet ikke kan følges. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan regnskabsmaterialet ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.
SKAT har gennemgået virksomhedens bilags- og bogføringsmateriale samt indhentet kontrolmateriale. SKAT har på denne baggrund foretaget et skøn over nettoomsætningen og yderligere overskud, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Dette er sket med udgangspunkt i kosterbøger, registreringer på bankkonti, diverse udgiftsbilag, oplysninger om veksling af valuta samt klagerens notesbøger vedrørende køb. SKAT har ansat yderligere overskud til henholdsvis 1.407.320 kr. og 1.556.951 kr. for indkomstårene 2011 og 2012. SKAT har ved opgørelsen godkendt fradrag for diverse udgifter efter en konkret vurdering, herunder blandt andet en række varekøb, hvor sælgerne ikke er korrekt identificeret.
På baggrund af klagerens fremsendte yderligere oplysninger har Skattestyrelsen i forbindelse med klagesagens behandling nu indstillet, at der indrømmes yderligere fradrag for varekøb i indkomståret 2011 med 84.090 kr. og i indkomståret 2012 med 56.941 kr. Det øvrige materiale anses for at være udgifter, som klageren allerede har fået fradrag for. Retten er enig med Skattestyrelsen i, at noterede køb i bilag 10 på henholdsvis 8.617 kr., 41.437 kr. og 34.036 kr. ikke er medregnet i indkomståret 2011, samt notaerne 22151 og 22152 ikke anses for at være med i den opgørelse Skattestyrelsen har udarbejdet vedrørende fradrag for køb i 2012.
Klageren har ikke dokumenteret fejl i SKATs beregninger eller opgørelsen af overskud, som ligger til grund for de foretagne ansættelser. Klageren har heller ikke fremlagt dokumentation for, at bruttoavancen kan opgøres til 4 %. Uanset de fremlagte oversigter over fortjeneste/tab, guldpriser og salg til en aftager i England, anses klageren ikke at have dokumenteret bruttoavancen, da beregningerne ikke er underbygget ved underliggende dokumentation.
Som udgangspunkt skal klageren fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, ligesom klageren for at opnå fradrag, skal kunne redegøre for, at udgiften er afholdt i det pågældende indkomstår. Klageren har ikke fremlagt regnskab eller andet skriftligt bilagsmateriale til at dokumentere køb udover det allerede medregnede.
Retten finder for så vidt angår salget af guldbarrer, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har betalt fakturaerne fra [virksomhed4]. Retten kan derved tilslutte sig det af SKAT anførte, herunder at der ikke foreligger et transaktionsspor for betaling af fakturaerne for de beløb, der er betalt kontant. Det tillægges desuden vægt, at der er tale om ikke ubetydelige beløb, hvor der ikke er fremlagt dokumentation for hverken betaling eller modtagelse af betaling.
Det er tillige tillagt betydning, at klageren ikke har ført et kasseregnskab, der har indeholdt oplysninger om de omhandlede betalinger til [virksomhed4], ligesom bankkontoudtog ikke indeholder hævninger, der beløbsmæssigt svarer til beløbene vedrørende betaling af de pågældende fakturaer.
Retten finder, at de fremlagte oplysninger fra [virksomhed4] ikke dokumenterer, at de pågældende fakturaer er betalt af selskabet.
Retten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er godtgjort, at klageren har ejet guldbarrerne og derved været i stand til at videresælge disse.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, hvis førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, hvis sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes tilbage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen.
Retten finder, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at SKATs afgørelse beror på fejlagtige oplysninger eller, at der i øvrigt er begået fejl, som kan begrunde, at SKAT skal foretage en fornyet behandling af sagen.
Landsskatteretten tager derfor ikke hjemvisningspåstanden til følge.
Formalitet
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Ligeledes skal begrundelsen indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1.
Klageren anfører, at der ikke er henvist til skatteforvaltningslovens § 26, hvoraf fremgår, at SKAT kan genoptage ansættelsen ordinært inden 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.
Det afgørende ved vurderingen af, om en mangel skal medføre afgørelsens ugyldighed er, om manglen konkret er væsentlig og dermed kan anses for at have haft betydning for afgørelsens indhold eller klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen. Det kan udledes af SKM2012.168.ØLR.
Landsskatteretten finder, at SKAT i deres afgørelse har foretaget en konkret begrundelse for deres afgørelse. Der henses til, at SKAT både opsummerer klagerens synspunkter, relevant retspraksis samt konkret begrunder, hvorfor SKAT ikke finder, at klageren har dokumenteret sine selvangivne indkomster.
Forhøjelserne er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Fristen for at udsende forslag til afgørelse er her den 1. maj i det 4. år efter udløbet af indkomståret, ligesom afgørelsen skal sendes senest 1. august samme år. Da SKATs forslag til afgørelse er udsendt den 13. april 2015, og afgørelsen er sendt den 31. juli 2015, er forhøjelserne foretaget rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Det forhold, at skatteforvaltningslovens § 26 ikke er omtalt i SKATs afgørelse, kan ikke medføre, at afgørelsen er ugyldig, da den manglende henvisning til denne bestemmelse ikke ses at have påvirket klageren mulighed for at varetage sine forhold i forhold til skattesagen, herunder at påklage afgørelsen. Retten har lagt vægt på, at SKATs afgørelse blev påklaget uanset den manglende oplysning.
SKAT har desuden anført, at ansættelsesændringen er foretaget i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, under henvisning til regnskabsmaterialets karakter. Retten finder, at SKAT har begrundet, hvorfor indkomstansættelserne er genoptaget. Den manglende præcisering af hjemlen i skatteforvaltningslovens § 26, kan efter de foreliggende oplysninger ikke antages at have haft betydning for afgørelsens indhold eller klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen.
Klageren finder, at SKAT har tilsidesat deres vejledningsforpligtelse. Det fremhæves, at klageren har henvendt sig gentagne gang for at få vejledning hos SKAT om netop de forhold, der ligger til grund for forhøjelsen. SKAT er ikke i besiddelse af notater vedrørende denne konkrete vejledning, men det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren er blevet vejledt om bogføringskrav ved anvendelse af brugtmomsordningen, at der skal udstedes kvittering med sælgers kvittering ved køb hos private, samt regler som delvis momsrefusion.
Klageren har ikke anmodet om eller modtaget nogen afgørelse og /eller bindende svar indenfor området ”guld”. Klageren kunne på baggrund af sin tvivl have anmodet herom. Retten finder ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger, at SKAT har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse.
Det oplyste om klagerens personlige og uddannelsesmæssige baggrund kan ikke føre til et andet resultat.
På baggrund af ovenstående anses SKATs afgørelse ikke for at lide af sagsbehandlingsmangler, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.
Landsskatteretten nedsætter det fastsatte skønsmæssige overskud for indkomståret 2011 med 84.090 kr. og med 56.941 kr. for indkomståret 2012.