Kendelse af 18-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-07-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Straksfradrag

50.000 kr.

274.367 kr.

50.000 kr.

Indkomståret 2013

Straksfradrag

0 kr.

94.860 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klager driver landbrugsvirksomhed med planteavl og svineproduktion på ejendommene [adresse1] og [adresse2], [by1].

Ejendommen [adresse2], [by1] består af 15 bygninger.

Bygning 1 er et fritliggende stuehus opført i 1884 og til-/ombygget i 1980. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Det bebyggede areal udgør 239 m² og det samlede bygningsareal udgør 239 m². Det samlede tagetageareal udgør 148 m², hvoraf 80 m² er udnyttet. Det samlet boligareal er på 319 m².

Bygning 2 er et fritliggende enfamilieshus opført i 1957 og til-/ombygget i 1988. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens samlede boligareal er på 130 m².

Bygning 3 er et maskinhus opført i 1973. Ydervæggene er af andet materiale og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 260 m², det samlede bygningsareal er på 260 m² og det samlede erhvervsareal er på 260 m².

Bygning 4 er en ladebygning opført i 1884. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 476 m², det samlede bygningsareal er på 476 m² og det samlede erhvervsareal er på 476 m².

Bygning 6 er en svinestald opført i 1976. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 565 m², det samlede bygningsareal er på 565 m² og det samlede erhvervsareal er på 565 m².

Bygning 7 er en svinestald opført i 1884 og til-/ombygget i 1963. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 268 m², det samlede bygningsareal er på 268 m² og det samlede erhvervsareal er på 268 m².

Bygning 8 er et maskinhus opført i 1963. Ydervæggene er af træ og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 137 m², det samlede bygningsareal er på 137 m² og det samlede erhvervsareal er på 137 m².

Bygning 9 er en garage opført i 1900. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 53 m².

Bygning 10 er et fritliggende enfamiliehus opført i 1884. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 204 m², det samlede bygningsareal er på 204 m² og et samlet tagetageareal på 2163 m². Det samlede boligareal er 119 m² og det samlede erhvervsareal er på 85 m².

Bygning 11 er et hønsehus opført i 1900. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 137 m², det samlede bygningsareal er på 137 m² og det samlede erhvervsareal er på 137 m².

Bygning 12 er en garage opført i 1966. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 11 m².

Bygning 13 er en svinestald opført i 1997. Ydervæggene er af betonelementer og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 552 m², det samlede bygningsareal er på 552 m² og det samlede erhvervsareal er på 552 m².

Bygning 14 er en svinestald opført i 2004. Ydervæggene er af betonelementer og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 1.365 m², det samlede bygningsareal er på 1.365 m² og det samlede erhvervsareal er på 1.365 m².

Bygning 15 er en svinestald opført i 2014. Ydervæggene er af betonelementer og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 1.284 m², det samlede bygningsareal er på 1.284 m² og det samlede erhvervsareal er på 1.284 m².

Bygning 16 er en svinestald opført i 2014. Ydervæggene er af betonelementer og taget er belagt med metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 1.308 m², det samlede bygningsareal er på 1.308 m² og det samlede erhvervsareal er på 1.308 m².

Driften og bygningerne er fordelt på de to adresser [adresse1] og [adresse2], [by1]. Adresserne har separate indkørsler og er forbundet med en intern grusvej. Bygning 6, 8, 13, 14, 15 og 16 er sammenbygget i bygningskomplekset på [adresse2], [by1].

Klager har i 2012 og 2013 afholdt byggeudgifter i forbindelse med udvidelse af driftsbygningsmassen på ejendommen beliggende [adresse2], [by1]. I perioden er der opført to svinestalde og et udleveringsrum.

Investeringen i 2012 på 4.380.711 kr. vedrører opførelsen af staldene, der er sammenbygget med de eksisterende staldbygninger. Investeringen i 2013 på 94.860 kr. vedrører færdiggørelsen af udenomsarealet for de nye stalde, herunder udgifter til gravemaskine, ærtesten, køreplader m.v.

De tre gamle stalde ligger parallelt ved siden af hinanden. De to nye stalde, bygning 14 og 16, er bygget i forlængelse med de tre gamle.

Klagers repræsentant har oplyst følgende:

”Bygning 8 fungere som udleveringsrum for samtlige 5 stalde.

Til venstre for udleveringsrummet (bygning 8) ligger indgangspartiet, hvor der er intern gennemgang til staldene.

Mellem på den ene side bygning 6, 13 og 15 og den anden side de i 2012 opførte bygninger, og som fører grisene til udleveringsrummet.

Alle bygninger er opført i betonelementer.

Mellemgangen har et produktionsmæssigt formål, idet grisene føres via mellemgangen frem til bygning 8, hvor samtlige grise udsluses.”

Ifølge SKATs afgørelse er afskrivningsgrundlaget for bygninger opdelt på følgende bygningskomplekser i skatteregnskaberne:

31. december 2011

31. december 2012

31. december 2013

[adresse1]

5.198.728 kr.

5.198.729 kr.

5.198.729 kr.

[adresse3]

5.087.352 kr.

9.213.696 kr.

9.213.696 kr.

Maskinhus

355.600 kr.

355.600 kr.

355.600 kr.

Gyllebeholdere

400.000 kr.

400.000 kr.

400.000 kr.

[adresse4]

200.000 kr.

200.000 kr.

200.000 kr.

Stald

6.683.590 kr.

6.683.590 kr.

6.683.590 kr.

Foderlade

2.216.907 kr.

2.216.907 kr.

2.216.907 kr.

Biobrændselsanlæg

47.382 kr.

47.382 kr.

47.382 kr.

Bygninger i alt

20.189.559 kr.

24.315.904 kr.

24.315.904 kr.

Klager har selvangivet et straksfradrag på 254.367 kr. i indkomståret 2012 og et straksfradrag på 94.860 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har besigtiget ejendommen den 17. marts 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2012 nedsat straksfradraget fra 254.367 kr. til 50.000 kr. og for indkomståret 2013 nedsat straksfradraget fra 94.860 kr. til 0 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført følgende:

1. Opdeling i bygningskomplekser:

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge SKATs forslag af 4. maj 2015:

Ifølge afskrivningslovens §18 stk. 2 kan der foretages straksafskrivning på udgifter til ombygning eller forbedring med 5 % af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation,som udgifterne vedrører. Udgifter til vedligeholdelse skal modregnes i det beregnede beløb. Udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

Efter besigtigelse af dine bygninger den 17. marts 2015 er det SKATs opfattelse, at der skal ændres i sammensætningen af de i skatteregnskabet anførte bygningskomplekser [adresse1] og [adresse3] ud fra reglerne om straksfradrag.

SKAT foreslår straksfradragsgrundlagene for bygninger fordelt på følgende bygningskomplekser pr. 31.12.2011:

År

Afskrivningsgrundlag kr.

(...)

[adresse3]:

Bygningskompleks 14-1:

9150 00Svinestald 1999

2001

1.310.000

9150 03Afdæk efter storm

2005

20.785

9150 05Forsikringsskade

2006

4.873

1.335.658

Bygningskompleks 14-2:

9150 07Svinestald 1978

2001

988.000

988.000

Bygningskompleks 14-3:

9150 40Maskinhus

2001

355.600

355.600

Bygningskompleks 14-4:

9150 01Svinestald

2004

2.681.303

2.681.303

Bygningskompleks 14-5:

Bygningskompleks 14-6 gylletanke:

9150 60Gyllebeholder, gammel

2001

100.000

9150 61Gyllebeholder, ny

2001

300.000

400.000

Bygningskompleks 14-7 Accessoriske anlæg, der kan afskrives, men ikke foretages straksfradrag på:

9150 02Belægningssten

2005

53.708

9100 04Planering af jord

2005

28.683

82.391

Bygningskompleks 14-8:

9150 80Stald + gylletank [adresse4] (sammenlagt med [adresse3])

2006

200.000

200.000

Blandet benyttede aktiver:

9350 00Biobrændselsanlæg

2005

47.382

47.382

Afskrivningsgrundlag bygninger i alt

19.617.232

Udgåede bygningskomplekser:

Bygningskompleks [virksomhed1]:

9100 15 Stald lejet fra 1997 til 2008

1997

572.328

572.328

(...)

2. Straksfradrag/ordinær afskrivning på nye stalde

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge SKATs forslag af 4. maj 2015:

SKATs forslag til ændret opgørelse af bygningskomplekser (se ovenfor i afsnit 1) medfører ændret beregning af straksfradrag.

Indkomståret 2012:

Straksfradrag i skatteregnskabet er af revisor oplyst beregnet således:

Vedr. [adresse3]: 5 % af 5.087.352 kr. = 254.367 kr.

Investeringen i 2012 på 4.380.711 kr. vedrører opførelse af 2 nye stalde, der delvist er sammenbygget med de 3 eksisterende svinestalde.

SKAT anser de 3 eksisterende stalde pr. 31.12.2011 for at være selvstændige bygninger, da de udelukkende er sammenbygget med mellemgange.

Der skal så tages stilling til, om sammenbygningen med de gamle stalde medfører, at én eller flere af staldene kan anvendes som straksfradragsgrundlag for de nye stalde.

De 3 gamle stalde ligger parallelt ved siden af hinanden.

De 2 nye stalde er bygget i forlængelse af de 3 gamle, delvist forskudt.

SKAT anser de 2 nye stalde som selvstændige bygninger. Der kan således ikke beregnes straksfradrag på investeringen.

SKATs begrundelser for at anse de 2 nye stalde som selvstændige bygninger:

De 2 nye stalde er ikke direkte forbundet med de 3 gamle. På tværs mellem bygningerne er der en personalegang samt en drivgang, der er forbundet med staldene med døre.
Hver stald er indrettet som en produktionsenhed opdelt til hele produktionsprocessen. Der overføres ikke svin mellem de forskellige stalde.
Den ene af de 2 nye stalde er meget forskellig i bredde og højde i forhold til de 2 gamle stalde, som de ligger i forlængelse af og ligger forskudt.
De 2 nye stalde er store og selvstændige – ifølge BBR er den ene er på 1.284 m2 og den anden på 1.308 m2.

Mellem de 2 nye stalde er der i 2012 etableret en overdækket udleveringsplatform med adgang til drivgangen. Platformen, der er en del af anskaffelsessummen for de 2 nye stalde, betjener også de 3 gamle stalde. SKAT anderkender, at der kan foretages straksfradrag på udleveringsplatformen.

Anskaffelsessummen skønnes til at udgøre 50.000 kr. Hele beløbet kan straksafskrives.

SKAT godkender straksfradrag med

50.000

Selvangivet straksfradrag

254.367

Nedsættelse af straksfradrag

204.367

Ordinær afskrivning på nye stalde 2012:

Samlet investering for 2 stalde

4.380.711

Heraf skønnet udgift til udleveringsplatform (straksfradrages)

-50.000

Bilag 553 køb af spreder ZS 200 m3 overføres til driftsmidler

-13.300

I alt for 2 svinestalde

4.317.411

Årlig afskrivning kan maks. foretages med:

Stald 1: 50 % af 4.317.411 kr. = 2.158.705 kr. x 7 %

151.109

Stald 2: 50 % af 4.317.411 kr. = 2.158.706 kr. x 7 %

151.109

I alt for 2 nye stalde

302.218

Indkomståret 2013:

Straksfradrag i skatteregnskabet er af revisor oplyst beregnet således:

Vedr. [adresse3]: maks. 5 % af 9.213.696 kr. = 460.685 kr.

Hele investeringen på 94.860 kr. er fratrukket.

Investeringen i 2013 på 94.860 kr. vedrører færdiggørelse af opførelsen af de 2 nye svinestalde, der blev påbegyndt i 2012. Beløbet vedrører færdiggørelse af udenomsarealet.

Der er afholdt udgifter til:

Gravemaskine

12.958

Ærtesten

8.120

[virksomhed2] ApS, afleveringsforretning

2.100

Køreplader

71.682

I alt 2013

94.860

Der kan ikke foretages straksfradrag, da der er tale om en færdiggørelse af nye selvstændige stalde.

Straksfradrag kan kun foretages på ombygning og forbedringer. Tilbygning kan i visse tilfælde anses som ombygnings- og forbedringsudgift.

Der kan henvises til Østre Landsretsdom SKM2006.421.ØLR, hvor udgiften til sokkelpudsning og opførelse af en branddør var afholdt som led i opførelsen af en kyllingestald, og dermed ikke var medgået til ombygning og forbedring.

Årlig afskrivning kan maks. foretages med:

Stald 1: 50 % af 94.860 kr. = 47.430 kr. x 7 %

3.320

Stald 2: 50 % af 94.860 kr. = 47.430 kr. x 7 %

3.320

I alt for 2 nye stalde

6.640

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har i forbindelse med klagesagsbehandlingen bl.a. udtalt følgende:

”[virksomhed3] eller skatteyder har ikke tidligere kommenteret SKATs forslag til ændring af indkomstansættelserne for 2012 og 2013 bortset fra, at de ikke er enige i forslaget, og at det selvangivne resultat bør accepteres af SKAT. Derfor kommenteres [virksomhed3]´s indsigelser i klage til Skatteankestyrelsen ret omfangsrigt i denne udtalelse.

I [virksomhed3]´s klage til Skatteankestyrelsen ønskes det selvangivne straksfradrag for 2012 på 254.367 kr. forøget til 274.367 kr., mens det selvangivne straksfradrag for 2013 på 94.860 kr. ønskes fastholdt.

SKAT har nedsat straksfradraget for 2012 til 50.000 kr. og 2013 til 0 kr.

Subsidiært påstås fradrag opgjort til et mindre beløb end det selvangivne, men dog større end det af SKAT opgjorte.

[virksomhed3] ønsker det selvangivne straksfradrag for 2012 forøget med 20.000 kr., idet de ved beregningen i årsregnskabet ikke havde medtaget 2 gyllebeholdere for i alt 400.000 kr. på [adresse3].

Ved forbedring/mindre tilbygning til et bygningskompleks kan gyllebeholdere medregnes forholdsmæssigt til de bygningskomplekser, som de er rørforbundne med. Da gyllebeholderne i regnskabet er opført særskilt og ikke medregnet til straksfradragsgrundlaget, har SKAT ikke anset gyllebeholderne for at være rørforbundne.

SKAT fastholder den ændrede opdeling i bygningskomplekser (se begrundelse nedenfor), og evt. tillæg til straksfradragsgrundlaget med gyllebeholdere ændrer ikke på resultatet, da SKAT har godkendt fradrag for hele den skønnede investering på 50.000 kr. i en udleveringsplatform.

[virksomhed3] anfører i klagen til Skatteankestyelsen:

Praksis:

Nærværende sag omhandler, hvorvidt tilbyggede svinestalde skal anses om ”nye driftsbygninger” ikke omfattet af reglerne om straksfradrag eller ”tilbygninger” omfattet af reglerne om straksfradrag – AL §18, stk. 2, 3. pkt.
Endvidere omhandler sagen opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag – AL §18, stk. 2, 1. pkt.
Herefter henvises til retspraksis (6 domme/kendelser er beskrevet – nogle offentliggjorte og andre ikke).

Efter beskrivelsen af de 6 domme/kendelser anfører [virksomhed3] deres argumentation. SKAT gengiver ikke her den fulde argumentation, men beskriver SKATs holdning til de væsentligste punkter.

Vedrørende opdeling i bygningskomplekser, [adresse3]:

De 3 eksisterende svinestalde opført i henholdsvis 1978, 1999 og 2004 er beliggende parallelt ved siden af hinanden. De er i den ene ende forbundet med mellemgange (af [virksomhed3] benævnt mellembygninger) – de 2 ældste stalde af en mellembygning med fladt tag og en bredde på ca. 3 meter.

Mellemgangen mellem staldene fra 1999 og 2004 er oplyst til at være 7 meter bred og med tagkonstruktion med høj rejsning.

De 2 nye stalde fra 2012/13 er bygget til i forlængelse af de 3 eksisterende stalde, men delvist forskudt. Der er ikke direkte indre adgang fra de nye stalde til de gamle. På tværs mellem staldene er der etableret 2 gange – en drivgang til svinene og en personalegang. Fra disse gange er der døre ind til de enkelte stalde.

Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. behandles udgifter til tilbygning kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

Dette fremgår også af bemærkninger til afskrivningsloven (lov nr. 433 af 26/6-1998), idet der tilføjes følgende:

Heraf følger, at nybygninger og ”selvstændige” tilbygninger ikke giver adgang til straksfradrag men alene til ordinære afskrivninger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14. Tilbygninger er herefter arealudvidelser af en eksisterende bygning. At tilbygningen ”udgør en naturlig del af den eksisterende bygning” indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende. Forslaget indeholder på dette punkt en stramning i forhold til gældende praksis.

[virksomhed3] har i klage til Skatteankestyrelsen henvist til en række domme og kendelser (nogle offentliggjorte og andre ikke).

Det er SKATs opfattelse, at de alle lægger vægt på, at der udover en fysisk sammenbygning også er en indre naturlig adgang mellem bygningerne. Definitionen af en indre naturlig adgang er uklar.

Det er SKATs opfattelse, at der i klagers tilfælde ikke er tale om indre naturlige adgange, da adgangene kun består af døre fra staldene ud til tværgående drivgang og personalegang.

Spørgsmålet i denne sag er, om den tværgående personalegang og drivgang kan betragtes som ”mellemgang eller lignende” eller om det kan anses som en naturlig sammenbygning til ét bygningskompleks.

[virksomhed3] har i klage til Skatteankestyrelsen oplyst:

Produktionen af slagtesvin foregår i et system i de 3 parallelt byggede driftsbygninger.

Klager har klimastalde på en anden landbrugsejendom, hvor grise går fra de vejer 7 kg. til 30 kg. Herefter flyttes de til svinestaldene på [adresse3].

Det samlede system af svinestalde på [adresse3] er her opdelt i 8 sektioner. Hver anden uge tømmes én sektion, rengøres og fyldes med et nyt hold smågrise. Grisene opholder sig herved i 16 uger i svinestaldskomplekset på [adresse3] hvorefter de transporteres til slagt. Der er fælles fodringssystem og udleveringsrum/-rampe for det samlede system.

Det er uændret SKATs opfattelse, at de 5 stalde på [adresse3] er selvstændige bygninger:

staldene kan fungere selvstændigt, da hver enkelt stald fyldes op på skift, mens andre rengøres. Et fælles fodringssystem og udleveringsrum/-rampe ændrer ikke på dette forhold.
Staldene har ikke ”indre naturlig adgang”, da der ikke er en åben sammenbygning med funktionssammenhæng
Tilbygningerne i 2012/13 er væsentlige set i sammenhæng med de gamle staldbygninger

Beregningsgrundlag for straksfradrag:

[virksomhed3] anfører i klagen til Skatteankestyrelsen, at beregningsgrundlaget for straksfradrag skal opgøres samlet for svinestald fra 2004 med afskrivningsgrundlag 2.681.303 kr., svinestald fra 1999 med afskrivningsgrundlag på 1.335.658 kr. og svinestald fra 1978 med afskrivningsgrundlag 988.000 kr. Hertil skal lægges afskrivningsgrundlag for gyllebeholdere på ejendommen med røreforbindelse til svinestaldene med afskrivningsgrundlag 400.000 kr., samt accessoriske anlæg, belægningssten mm med afskrivningsgrundlag 82.391 kr., i alt 4.499.352 kr.

Såfremt SKAT får ret i, at der er tale om 5 selvstændige stalde bortfalder dette punkt, da der så kun kan tages straksfradrag på den samlede skønnede udgift på 50.000 kr. til udleveringsrampe, der også er forbundet med de gamle stalde.

Får klager medhold i, at der kan medregnes 1 til 3 af de gamle stalde i beregningsgrundlaget for straksfradrag, skal vi anføre følgende:

Afskrivningsgrundlag på gylletanke 400.000 kr. kan indgå forholdsmæssigt på de stalde, som de er rørforbundne med.
Accessoriske anlæg 82.391 kr. kan ikke medregnes til straksfradragsgrundlaget. Der er tale om 53.708 kr. for belægningssten samt 28.683 kr. for planering af jord.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning C.C.2.4.4.4 Afskrivningsmetoder, bygninger og installationer i afsnittet Straksfradrag:

AL § 18 stk. 2, indeholder ikke hjemmel til at straksfradrage udgifter til ombygning eller forbedring af accessoriske anlæg (dvs. ”udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende” som opregnet i AL §14 stk. 3). Dette fremgår af SKM2004.11.VLR.

Straksfradrag vedrørende indkomståret 2013:

Der henvises til SKATs afgørelse af 20. maj 2015. Der kan ikke tages straksfradrag, da der ifølge SKATs opfattelse er tale om færdiggørelse af nye stalde, og ikke ombygning-/forbedringsudgifter.

Subsidiært er der tale om accessoriske anlæg, der ikke kan straksfradrages.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen foreslår, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse følges. Skattestyrelsen har hertil anført følgende:

”Klager driver landbrugsvirksomhed og med planteavl og svineproduktion.

Klager har investeret 4.380.711 kr. vedrørende opførelse af 2 nye stalde i indkomståret 2012, der er sammenbygget med eksisterende staldbygninger. Investeringen i 2013 vedrører færdiggørelse af udenoms arealet til de nye stalde, der er tale om udgifter til gravemaskine, ærtesten og køreplader m.v.

SKAT anser de to opførte bygninger som selvstændige bygninger. De er derved omfattet af bestemmelsen om årlig afskrivning hjemlet i afskrivningslovens § 14.

SKAT besigtigede bygningerne den 17. marts 2015. Derefter har SKAT nedsat det selvangivne straksfradrag foretaget for indkomståret 2012 fra 254.367 kr. til 50.000 kr. jf. Afskrivningslovens § 18, stk. 2. Der er ikke er godkendt straksfradrag for indkomståret 2013.

Indkomståret 2012

De 50.000 kr. for indkomståret 2012 er skønsmæssigt ansat. Der er taget beløbsmæssigt udgangspunkt i en kontrakt for opførelsen af ny svinestald udstedt af [virksomhed4]. Kontrakter er indsendt af klager til brug for sagen. Skønnet er foretaget og beregnet fra SKAT således:

Fundamenter og bund (531.105 kr.)

heraf er andelen af udleveringsplatform sat til 3 % = 15.933 kr.

Tag (1.735.325 kr.)

heraf er andelen af udleveringsplatform sat til 2 % = 34.706 kr

I alt = 50.639 kr.

Beløbet på 50.639 kr. er nedrundet til et skønsmæssigt fradrag på 50.000 kr.

Der er således godkendt skønsmæssigt straksfradrag på 50.000 kr.for udgiften til den overdækkede udleveringsplatform med adgang til drivgangen.

Indkomståret 2013

Vedrørende indkomståret 2013 er det selvangivne straksfradrag ikke godkendt. Der var tale om udgifter, der vedrørte færdiggørelse af de 2 nye svinestalde, som blev påbegyndt i 2012. Da der ikke var tale om ombygnings eller forbedringsudgifter, derfor er udgiften ikke anset for omfattet af afskrivningslovens § 18, stk. 2.(SKM 2006.421 ØLR)

Udgiften afholdt i 2013 på 94.860 kr. er afskrevet med 7 % pa. af SKAT, idet der ikke er godkendt straksfradrag herfor. Hjemlen til afskrivningen er afskrivningslovens §§ 14 og 17, idet levetiden for det afskrivningsberettigede aktiv, anslås for kortere end 25 år. Levetid for køreplader og ærtesten er anslået til 10 år, derfor er der godkendt 7 % modsat den normale afskrivningssats på 4 %. Reglen findes i afskrivningslovens § 17.

Skattestyrelsen indstiller at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse følges og henviser for sagens begrundelser til SKM 2010.524 VLR, SKM 2004.425 LSR, SKM 2017.296 LSR.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes straksafskrivning på 274.367 kr. i indkomståret 2012, og at der godkendes straksafskrivning på 94.860 kr. i indkomståret 2013. Subsidiært påstås fradrag opgjort som et mindre beløb end det selvangivne beløb.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden bl.a. anført følgende:

”Klager har i 2012 og 2013 afholdt byggeudgifter i forbindelse med udvidelse af driftsbygningsmassen på landbrugsejendommen beliggende [adresse5], [by1].

Af skatteregnskabet 2011 fremgår følgende om afskrivningsgrundlag på driftsbygningsmassen

[adresse5]:

Svinestald

9100 70

Svinestald 1978

01.03.01

988.000

7,0

48,0

69.160

Samlet anskaffelsessum

988.000

[adresse3]

9150 00

Svinestald 1999

01.03.01

1.310.000

7,0

43,0

91.700

9150 01

Svinestald 2004 [adresse3]

31.12.04

2.681.303

7,0

32,2

187.691

9150 02

Belægningssten [adresse3]

31.12.05

53.708

7,0

31,0

3.760

9150 03

Afdæk efter storm [adresse3]

31.12.05

20.785

7,0

31,0

1.455

9150 04

Planering jord [adresse3]

31.12.06

4.873.

7,0

31,0

2.008

9150 05

Forsikringsskade [adresse]

31.12.06

4.873

7,0

26,0

341

Samlet anskaffelsessum

4.099.352

Maskinhus

9150 40

Maskinhus

01.03.01

355.600

4,0

31,0

14.224

Samlet anskaffelsessum

355.600

Gyllebeholdere

9150 60

Gl. gyllebeholder

01.03.01

100.000

7,0

48,0

7.000

9150 61

Ny gyllebeholder

01.03.01

300.000

7,0

48,0

21.000

Samlet anskaffelsessum

400.000

Straksfradrag 2012 er selvangivet og beregnet som (988.000+4.099.352) kr. x 5 %, 254.367 kr.

Indledningsvis skal bemærkes, at værdien af gyllebeholdere på ejendomme, i alt 400.000 kr. ikke er medtaget ved beregningen i forbindelse med selvangivelsen af straksfradrag. Dette grundlag kunne være medtaget hvormed beregningsgrundlaget udgør 988.000+4.099.352 + 400.000 kr. 4.499.352 kr. Det maksimale straksfradrag, 5 % af beregningsgrundlaget udgør herefter 274.367 kr. dvs. 20.000 kr. mere end det selvangivne beløb.

Selvangivet straksfradrag 2013 er foretaget for hele udgiften til forbedring af areal mm beliggende ind til de tilbyggede svinestalde.

Lovgrundlag:

Reglerne om straksfradrag fremgår af afskrivningslovens § 18, stk. 2. Afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. og 3. punkt er formuleret således:

"Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15, stk. 2 eller 3 kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages"...

”Udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning”

Af bemærkningerne til lovforslag 102 (1997/98) fremgår det bl.a. til § 18, stk. 2:

"Der foreslås for det andet en vis stramning af beregningsgrundlaget.

Det følger af gældende praksis, at er der flere afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom, indgår afskrivningsgrundlagene for samtlige afskrivningsberettigede bygninger på ejendommen i beregningsgrundlaget. Det gælder, selvom en forbedring eller ombygning ikke foretages på alle afskrivningsberettigede bygninger, men eksempelvis kun på en af flere bygninger på ejendommen.

Det må anses for uhensigtsmæssigt, at beregningsgrundlaget i dag er alle afskrivningsberettigede bygninger på den ejendom, hvor den bygning, der ombygges eller forbedres, er beliggende. Den nuværende måde at opgøre beregningsgrundlaget på har som konsekvens, at adgangen til at foretage straksfradrag for en given ombygnings- eller forbedringsudgift bliver afhængig af, om der på den pågældende ejendom - tilfældigvis - findes andre afskrivningsberettigede bygninger. Jo flere afskrivningsberettigede bygninger, der findes på en ejendom, jo større mulighed vil der således være for at kunne straksfradrage en given udgift til ombygning eller forbedring af en enkelt bygning.

Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget for straksfradraget bliver afskrivningsgrundlaget for kun den bygning, som ombygges eller forbedres. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om udgiften til ombygning eller forbedring af en bygning kan straksfradrages eller skal aktiveres og afskrives på en normal måde, er det afgørende, om udgiften udgør 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den pågældende bygning selv. Hvis der på samme bygning i indkomståret tillige er afholdt udgifter til vedligeholdelse, indgår disse udgifter også ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. Af afskrivningsgrundlaget.

Når der er afholdt udgifter til vedligeholdelse af bygningen fragår disse udgifter forlods ved opgørelsen af, om 5 pct. grænsen overskrides, jf. nedenfor".

Af bemærkningerne til lovforslag L 102 fremgår desuden, at det af formuleringen i AL § 18, stk. 2, følger, at "nybygninger og selvstændige bygninger ikke giver adgang til straksfradrag".

Af ministerens svar (til L 102 af 16. juni 1998) til udvalget fremgår bl.a. at "ved at forbinde en egentlig nybygning med den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende eller såkaldte "afskrivningsbroer" kan man straksfradrage hele udgiften. Dette har ikke været meningen med straksfradraget".

Det følger af AL § 18, stk. 2, 3. pkt., at udgifter til tilbygninger kun kan behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ifølge lovens motiver indebærer denne formulering, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen skal fungere som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig bygning.

Afskrivning på bygninger. Afskrivningslovens§ 14.

Reglerne for afskrivning på bygninger findes i afskrivningslovens § 14, hvori det er anført, at erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

I bemærkningerne til lovforslag 102 (1997/98) til§ 14 er det anført:

"Der foreslås den samme afskrivningssats for alle bygninger, jf. bestemmelsen i § 17, hvilket er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af sondringen mellem litra a- og litra b-bygninger. Samtidig foreslås det, at bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning, hvilket følger af den gældende (nu tidligere) lovs§ 25.Den foreslåede bestemmelse i§ 14, stk. 1 indeholder samtidig en henvisning til kapitel 3 i sin helhed og dermed bl.a. til afskrivningssatsen, der forslaget er flyttet fra den gældende lovs § 22 til den foreslåede § 17.

Praksis:

Nærværende sag omhandler, hvorvidt tilbyggede svinestalde skal anses om ”nye driftsbygninger” ikke omfattet af reglerne om straksfradrag eller ”tilbygninger” omfattet af reglerne om straksfradrag – AL § 18, stk. 2, 3. pkt.

Endvidere omhandler sagen opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag – AL § 18, stk. 2, 1. pkt.

Fra praksis og retspraksis kan henvise til følgende afgørelser:

1.Vestre Landsrets dom V.L.B-1954-05 af 1. juli 2010. SKATM-2010-04-01. Vedlagt som bilag 3.

Sagen vedrører opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, for et bygningskompleks, hvor to af bygningerne er forbundet med bygningskomplekset ved mellemgange. Vestre Landsret fandt ikke, at afskrivningsgrundlaget for de to bygninger, der var forbundet med bygningskomplekset ved mellemgange, kunne indgå i beregningsgrundlaget for straksfradrag ved ombygninger i 2001 i det øvrige bygningskompleks, som bestod af flere sammenhængende driftsbygninger.

Bygningssættet så således ud:

(...)

2. Landsskatterettens kendelse 2-7-1814-0170 af 6. juni 2006. SKATM-2007-04-01.

Straksfradrag. Tilbygning. Poltestald. Vedlagt som bilag 4

En ny poltestald blev bygget vinkelret på en eksisterende driftsbygning. Poltestalden blev anset for at udgøre en naturlig del af den eksisterende bygning, og der kunne foretages straksfradrag.

Landsskatteretten tilkendegav, at det fremgår af det foreliggende tegnings- og fotomateriale, at tilbygningen bestående af en poltestald er bygget vinkelret på en eksisterende driftsbygning. 3 andre polte- og sostalde er på samme måde bygget vinkelret på driftsbygningen. Der er intern passage fra den tilbyggede poltestald via en mellemgang til nabopoltestalden. Tilbygningen kan ikke fungere selvstændigt, idet spalte- og fodersystemet samt varmeanlægget er forbundet i hele bygningskomplekset. Landsskatteretten fandt, at den nyopførte poltestald måtte anses for en tilbygning til den eksisterende driftsbygning, idet der herved er henset til, at tilbygning og driftsbygning er sammenbygget således, at det fremtræder som én samlet bygningsmasse, at der er en indre gennemgang, at tilbygningen kun er mindre væsentlig i forhold til driftsbygningen, og at tilbygningen ikke kan fungere selvstændigt.

Bygningsfoto:

(...)

3.Landsskatterettens kendelse 2-7-1814-0186 af 21. november 2005.SKATM-2006-04-09. Vedlagt som bilag 5

Beregningsgrundlaget for straksfradraget ved tilbygning af en kostald kunne opgøres som afskrivningsgrundlaget for den samlede bygningsmasse, der var forbundet med hinanden via interne naturlige gennemgange.

Retten skal bemærke, at hensigten med ændringen af betingelserne for straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, var at ændre en ligningspraksis, hvorefter der i forbindelse med en tilbygning eller ombygning ved etablering af såkaldte "afskrivningsbroer" til en ældre sammenbygget bygningsmasse opnåedes et beregningsgrundlag omfattende afskrivningsgrundlaget for den tidligere etablerede samlede bygningsmasse.

Derimod var det efter rettens opfattelse ikke hensigten at beskære beregningsgrundlaget i et tilfælde som det foreliggende, hvor tilbygningen efter opførelsen indgår som én integreret del af den bygning, den tilbygges, og hvor denne bygning er forbundet med yderligere sammenbyggede bygninger med indre naturlige gennemgange, der ikke isoleret set kan karakteriseres som "afskrivningsbroer" mellem de enkelte bygninger.

Landsskatteretten bemærkede, at hensigten med ændringen af betingelserne for at foretage et straksfradrag (efter den nye afskrivningslov fra 1998), var at ændre en ligningsmæssig praksis, således at etablering af afskrivningsbroer ikke kunne bevirke, at beregningsgrundlaget for straksfradrag også kunne udvides til at omfatte den tidligere etablerede bygningsmasse.

Det var derimod Landsskatterettens opfattelse, at det ikke var hensigten (med den nye afskrivningslov 1998) at beskære beregningsgrundlaget i et tilfælde som det foreliggende, hvor tilbygningen efter opførelsen indgik som en integreret del af den (gamle) bygning, som den nye løsdriftsstald blev tilbygget, hvor den "gamle" bygning var forbundet med yderligere sammenbyggede driftsbygninger med indre naturlige gennemgange, der ikke isoleret set kunne karakteriseres som "afskrivningsbroer" mellem de enkelte bygninger.

Retten gav derfor skatteyder medhold.

(...)

4.SKM2004.448.LSR. SKATM 2005-04-0SLSR af 4. november 2004, j.nr. 2-7-1814-0172.

Straksfradrag - beregningsgrundlag - tilbygninger til eksisterende svinestalde.

Vedlagt som bilag 6

Væsentlige tilbygninger til eksisterende svinestalde anerkendtes som tilbygninger, der gav adgang til straksfradrag, idet tilbygningerne ikke kunne fungere som selvstændige nye bygninger. Beregningsgrundlagene for straksfradrag for 2002 udgjorde afskrivningsgrundlagene ultimo 2001 for de staldbygninger, der blev tilbygget.

Efter det forelagte tegnings- og fotomateriale var det rettens opfattelse, at ejendommens driftsbygninger ultimo 2001 bestod af 4 selvstændige staldbygninger, der var indbyrdes forbundne med "afskrivningsbroer". Beregningsgrundlagene for straksfradrag kunne derfor som udgangspunkt kun opgøres som omfattende afskrivningsgrundlaget for hver enkelt af de selvstændige bygninger, hvor der var sket tilbygninger.

Retten kunne i det foreliggende tilfælde tiltræde repræsentantens subsidiære synspunkt, hvorefter beregningsgrundlagene udgjorde afskrivningsgrundlagene ultimo 2001 for de staldbygninger, der tilbygges. Der blev derved lagt vægt på, at tilbygningerne sammen med de eksisterende bygninger i henhold til det fremlagte tegnings- og billedmateriale efter tilbygningernes færdiggørelse udgjorde samlede bygningsmasser, der hver for sig udvendig og indvendig fremtræder som selvstændige sammenhængende bygninger. Selvom tilbygningerne isoleret set arealmæssigt måtte anses for væsentlige tilbygninger, havde retten imidlertid i det foreliggende tilfælde lagt vægt på, at tilbygningerne ikke fungerede selvstændigt men som en udvidelse af de eksisterende tilbyggede bygninger.

5.Landsskatterettens kendelse 2-7-1814-0113 af 17. juli 2002 (SKATM-2003-04-03. Straksfradrag. Tilbygning. Klimastald. Vedlagt som bilag 7

Den tilbyggede 2-klimastald lå i forlængelse af farestalden, men tilbygningen var både bredere og højere end den bygning, hvortil den var sammenbygget.

En 2-klimastald opført i forlængelse af en farestald kunne anses for en tilbygning. Den tilbyggede 2-klimastald lå i forlængelse af farestalden, men tilbygningen var både bredere og højere end den bygning, hvortil den var sammenbygget. Landsskatteretten anerkendte opførelsen af 2-klimastalden som en tilbygning der var omfattet af reglerne for straksfradrag. Landsskatteretten lagde bl.a. også vægt på at 2-klimastalden var sammenbygget i gavlen med farestalden, og at en praksis der tillader straksfradrag ved tilbygning med gavlsammenhæng, kunne efter rettens opfattelse ikke anses at være i strid med, hvad der er tilsigtet med de nye regler.

6.SKM2003.530.LSR. SKATM-2003-04-18. SLandsskatterettens kendelse 2-7-1814-0149 af 16. oktober 2003. Vedlagt som bilag 8

Straksfradraget kunne beregnes af samtlige sammenbyggede bygninger samt gylletank, da bygningerne var forbundet med hinanden med indre naturlige gennemgange. Straksfradraget kunne beregnes af samtlige sammenbyggede bygninger samt gylletank, da bygningerne var forbundet med hinanden med indre naturlige gennemgange.

Ved tilbygning af en løsdriftsstald til en stald fandt Landsskatteretten, at beregningsgrundlaget for straksfradrag kunne opgøres som afskrivningsgrundlaget for samtlige sammenbyggede driftsbygninger inkl. gylletank. Det var Landsskatterettens opfattelse, at det ikke var hensigten at beskære beregningsgrundlaget i et tilfælde som det foreliggende, hvor tilbygningen efter opførelsen indgik som en integreret del af den bygning, den var tilbygget, og hvor den bygning var forbundet med yderligere sammenbyggede bygninger med indre naturlige gennemgange, der ikke isoleret set kunne karakteriseres som "afskrivningsbroer" mellem de enkelte bygninger.

Argumentation

Antal bygningskomplekser på [adresse3] - beregningsgrundlag for straksfradrag

Der er med den nye afskrivningslov sket en skærpelse af, hvad der kan betragtes som en tilbygning og som kan omfattes af reglerne om straksfradrag i § 18. Dette ses af bl.a. af Vestre Landsrets dom V.L.B-1954-05 af 1. juli 2010 hvorefter mellemgange – eller såkaldte afskrivningsbroer” ikke (længere) medfører, at driftsbygninger udgør et samlet kompleks i forhold til beregning af straksfradragsgrundlag. Af afgørelsen ses dog også, at den øvrige driftsbygningsmasse inkl. vinkeltilbygninger og gavltilbygninger af forskellige bygningsbredder udgør en samlet bygningskompleks.

Det påstås derfor, at beregningsgrundlaget for straksfradrag skal opgøres samlet for svinestand fra 2004 med afskrivningsgrundlag 2.681.303 kr., svinestald fra 1999, med afskrivningsgrundlag 1.335.658 kr., og svinestald fra 1978 med afskrivningsgrundlag 988.000. Hertil skal lægges afskrivningsgrundlag for gyllebeholdere på ejendommen med rørforbindelse til svinestaldene med afskrivningsgrundlag 400.000 kr., samt accessoriske anlæg, belægningssten mm med afskrivningsgrundlag 82.391, i alt 4.499.352.

Måtte landsskatteretten ikke finde, at de tre parallelt beliggende svinestalde udgør et bygningskompleks ved beregning af beregningsgrundlag for straksfradrag gøres gældende, at i hvert fald svinestalden fra 2004 samt svinestalden fra 1999 udgør et samlet kompleks.

Uddybende skal fremføres:

Efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 2 opgøres straksfradraget, således at det ikke overstiger 5 % af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation som udgiften vedrører for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages.

I nærværende sag er der uoverensstemmelse mellem Skat afgræsning af bygningsbegrebet på ejendommen og klagers.

Skat finder, at klager skal opgøre 7 bygningskomplekser og et kompleks "Blandet benyttede aktiver" på ejendommen [adresse3] jf. Skats sagsfremstilling side 5 af 12. Herved bortses fra bygningskompleks 14-8 [adresse4], blandende benyttede aktiver og udgående bygningskomplekser.

Klager finder, at de tre parallelt beliggende driftsbygninger (svinestald for 1999, svinestald fra 1978 og svinestald fra 2004) forbundet via mellembygninger skal anses om en bygning i forbindelse med opgørelse af beregningsgrundlag for straksfradrag.

Endvidere skal accessoriske anlæg (belægningssten og planering af jord, 82.391 kr. samt gyllebeholdere 400.000 kr. i tilknytning til driftsbygningsmassen) medregnes ved opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag vedrørende udgift til tilbygning. Skat har ikke medtaget værdien af accessoriske anlæg.

Landsskatteretten har i flere afgørelser taget stilling til afgræsningsproblematikken for bygningskomplekser. Der henvises til ovenfor refererede afgørelser med bygningsskitser.

Skat benævner bygningerne som forbinder de tre parallelt beliggende svinestalde som mellemgange. Der er efter vores opfattelse ikke tale om mellemgange men derimod tale om mellembygninger. I nærværende sag er der således ikke tale om, at "afskrivningsbroer" binder svinestaldene sammen, men derimod bygninger, der forbinder den samledes bygningsmasse som herved udgør en samlet bygningsmasse i forbindelse med beregning af grundlag for straksfradrag efter afskrivningslovens§ 18, stk. 2.

Produktionen af slagtesvin foregår i et system i de tre parallelt byggede driftsbygninger.

Klager har klimastalde på en anden landbrugsejendom, hvor grise går fra de vejer 7 kg til 30 kg.

Herefter flyttes de til svinestaldene på [adresse3].

Det samlede system af svinestalde på [adresse3] er her opdelt i 8 sektioner. Hver anden uge tømmes en sektion, rengøres og fyldes med et nyt hold smågrise. Grisene opholder sig herved i 16 uger i svinestaldskomplekset på [adresse3] hvorefter de transporteres til slagt. Der er fælles fodringssystem og udleveringsrum/-rampe for det samlede system.

Mellembygningen mellem svinestalden fra 1999 og svinestalden fra 2004 (med samlede afskrivningsgrundlag forud for tilbygning på 1.335.658 + 2.681.303, af Skat benævnt bygnings kompleks 14-1 og 14-4) består af en ca. 7 meter bred mellembygning med tagkonstruktion høj rejsning. Tagkonstruktionen går således ” ind i” tagkonstruktionen på såvel svinestaldsbygningen fra 2009 som fra 2004.

Mellembygningen fra svinestalden fra 1999 til den tredje parallelt beliggende svinestald, svinestald fra 1978 (afskrivningsgrundlag forud for tilbygning på 988.000 kr., af Skat benævnt bygningskompleks 14-2) er af en anden konstruktion end føromtalte mellembygning. Denne mellembygning har en bredde af ca. 3 meter.

Tilbygning

Det påstås, at de to tilbygninger til svinestaldene begge er tilbygninger, der efter reglerne i afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Til støtte herfor kan der henvises til LSR 2-7-1814-0170 af 6. juni 2006 (ovenfor medtaget som afgørelse nr. 2) hvor der blev tilladt straksfradrag på en tilbygning, der blev bygget vinkelret på en eksisterende driftsbygning. Tilbygningen var betydelig i størrelse og langt bredere end den eksisterende bygning.

Der skal også henvises til SKM2004.448.LSR (ovenfor medtaget som afgørelse nr. 4) hvor der kunne foretages straksfradrag på en tilbygning uanset at tilbygningen arealmæssigt måtte anses for væsentlige tilbygninger.

Endelig kan henvises til LSR 2-7-1814-0113 af 17. juli 2002 (ovenfor medtaget som afgørelse nr. 5) hvor en klimastald opført i forlængelse af en farestald kunne anses for en tilbygning. Den tilbyggede stald lå i forlængelse af farestalden, men tilbygningen var både bredere og højere end den bygning, hvortil den var sammenbygget.

Subsidiært påstås, at i hvert fald udgiften til tilbygningen til svinestalden bygget i 2004 er omfattet af reglerne for straksfradrag.

Vedrørende indkomståret 2013

I indkomståret 2013 har klager afholdt en udgift på 94.860 kr. Der er tale om udgift til færdiggørelse af uden omsarealet og dermed ikke færdiggørelse af selve tilbygningerne. Dette fremføres også af Skat jf. side 7 af 12 i Skats afgørelse.

Vi er enige med Skat i, at udgiften ikke er en del af ombygningsudgiften/forbedringsudgiften på driftsbygningerne. Udgiften vedrører planering mm af arealer stødende ind til driftsbygningerne.

Vi er af den opfattelse, at der er tale om en bygningsbestanddel, der på samme måde som gyllebeholdere og ensilagepladser er straks fradragsberettiget som selvangivet.

Skat har tilladt beløbet afskrevet med 7 % pro anno.

Måtte Landsskatteretten mene, at beløbet ikke er straks fradragsberettiget påstår vi subsidiært, at beløbet kan afskrives over 10 år, det vil sige med 13 % pro anno.”

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I sagsfremstilling på side 2 er anført bygninger, som angivet i BBR-meddelelse hentet på www.ois.dk. Der er medtaget bygninger, som ikke er på ejendommen, og som heller ikke er med på oplysninger indhettet hos Skattestyrelsen på www.ois.dk.

Bygning 8, som anvendt af repræsentanten, refererer til udleveringsrummet, hvortil der er adgang fra drivgangene, og ikke som anført opremsning af bygninger i sagsfremstillingen, et maskinhus opført i 1963.

På side 2 i sagsfremstillingen er anført bygning 2, bygning 3, bygning 4, bygning 8 og bygning 9, som jeg ikke kan genfinde på det oversigtsbillede Registerforvaltning, BBR Erhvervsservice, Udviklings og Forenklingsstyrelsen har med på https://kort.bbr.dk/.

Jeg vedhæfter luftfoto af ejendommen [adresse2], ejendomsnummer 766-0018886, der er hentet på https:/kort.bbr.dk/, således at der er enighed om, hvilke bygninger, der henvises til i sagsfremstillingen.

I forslag til afgørelse anfører Skatteankestyrelsen, at en produktionsmæssig sammenhæng ikke i sig selv kan føre til, at bygninger anses for en samlet bygning. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 1. juli 2010, gengivet i SKM 2010.524.VLR, hvor der var tale om mellemgange, der alene havde til formål at begrænse smitte- og brandfare foruden adgangsmæssige formål.

Afgørelsen er derfor efter vores opfattelse slet ikke sammenlignelig med nærværende sag, hvilket klart fremgår at bygningstegningerne i sagen, der var til prøvelse i Vestre Landsrets dom af 1. juli 2010, som vist nedenfor.

Der var i sagen ingen produktionsmæssige formål med mellemgangene.

Før indkomståret 1999 var praksis for straksfradrag, at der var tale om en ombygning eller en forbedring, når der var en fysisk forbindelse. Den fysiske forbindelse med vedtagelse af ny afskrivningslov.

Den nye afskrivningslov ændrede desuden på beregningsgrundlaget for straksfradrag. Fra at beregningsgrundlaget blev opgjort på baggrund af samtlige bygninger på ejendommen i den tidligere gældende afskrivningslov, så bliver beregningsgrundlaget i henhold til den gældende afskrivningslov nu opgjort for hver bygning for sig.

Vestre Landsret fastlagde dommen i juli 2010, at definitionen af, hvad der skal forstås som én bygning er den samme i forhold til, om der kan beregnes straksfradrag, og til opgørelsen af beregningsgrundlaget.

I forhold til den produktionsmæssige sammenhæng fandt Landsretten, at det ville have været muligt at etablere fælles forsyninger (varme-, el og foderforsyning) med det øvrige bygningskompleks, som om bygningerne ikke var sammenbyggede, og at de pågældende bygninger derved kunne fungere selvstændigt.

Vestre Landsret henså også til den fysiske fremtoning, idet Landsretten bemærkede, at der var tale om mellembygninger med fladt tag.

Der er således ikke tale om sammenlignelige forhold til nærværende sag,

Der er i praksis lagt vægt på den fysiske fremtoning, bl.a. taghældning, materialevalg m.m., dog med hensyntagen til udviklingen, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse 2-7-1814-0170 af 6. juni 2006, hvor Landsskatteretten henså til, at tilbygningen var sammenbygget således, at tilbygningen og driftsbygningen fremstod som én samlet bygningsmasse med indre gennemgang.

I nærværende sag er der taler om, at bygning 16 fremstår som en samlet bygning med bygning 14, og ligeledes fremstår bygning 15 som en samlet bygning med bygning 13.

Desuden er der en produktionsmæssig sammenhæng i slagtesvineproduktionen med drivgangene, således at bygningerne ikke kan fungere uafhængig af hinanden, jf. Vestre Landsrets dom af 1. juli 2010, gengivet i SKM2010.524.VLR modsætningsvis.

Endelig skal der henvises til Landsskatterettens kendelse 2-7-1814-0172 af 4. november 2004, hvor der kunne tages straksfradrag på en bygning, hvor en bygning på 880 m² blev udvidet med 1.184 m² til et samlet areal på 2.064 m².

I nærværende sag udvides bygning 14 på 1.365 m² med bygning 16 på 1.308 m², altså en væsentlig mindre udvidelse end, hvad Landsskatteretten tidligere har accepteret. Landsskatteretten henså her til bygningens fremtræden, hvor bygningen også efter udvidelsen fremstod som en samlet bygning.

Med den nye afskrivningslov er der gjort op med det, der blev kaldt ”afskrivningsbroer”.

I nærværende sag er der ikke tale om ”afskrivningsbroer”. Der er derimod tale om en tilbygning til eksisterende driftsbygninger, hvor der både visuelt og produktionsmæssigt er en sammenhæng, der bevirker, at der er tale om et samlet bygningskompleks.

Vedrørende opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag er der i praksis ikke ændret på den tidligere praksis vedrørende landbrugets bygningsbestanddele. Disse indgår således i beregningsgrundlaget for straksfradrag, når der er en fysisk tilknytning.

Gyllebeholdernes afskrivningsgrundlag skal derfor indgå i beregningsgrundlaget for straksfradrag.”

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I relation til det af Skattestyrelsens anførte vedrørende indkomståret 2012 skal vi blot henvise til det allerede anførte i vores brev af 6. september 2019.

Skattestyrelsen anfører i deres udtalelse i 2. sidste afsnit på side 2 følgende:

”Vedrørende indkomståret er det selvangivne straksfradrag ikke godkendt. Der er tale om udgifter, der vedrørte færdiggørelse af de to nye svinestalde, som blev påbegyndt i 2012. Da der ikke var tale om ombygnings eller forbedringsudgifter, derfor er udgiften ikke anset for omfattet af afskrivningslovens § 18, stk. 2. (SKM2006.421.ØLR)”

SKM2006.421.ØLR omhandler, på hvilket tidspunkt en bygning er færdig i afskrivningslovens forstand. I den pågældende sag, fandt Østre Landsret ligesom Landsskatteretten, at bygningen ikke havde været færdig ved udgangen af det indkomstår, der lå forud for det indkomstår, der var til prøvelse i sagen, hvorved der ikke var et beregningsgrundlag for straksfradrag for det indkomstår, der var til prøvelse.

I SKM2006.421.ØLR var der tale om udgifter til færdiggørelse af byggeriet, men da der ikke var et beregningsgrundlag for straksfradrag primo indkomståret, kunne der ikke beregnes straksfradrag.

Det forhold gør sig ikke gældende i nærværende sag.

I nærværende sag er der i indkomståret 2013 netop tale om udgifter til færdiggørelse af tilbygningen påbegyndt i indkomståret 2012. Der er således et afskrivningsgrundlag at beregne straksfradrag på baggrund af.

Der er for os at se ikke grundlag for at nægte skatteyderen straksfradrag for udgifterne afholdt i indkomståret 2013.

Skattestyrelsen henviser ligeledes til SKM2010.524.VLR.

Vestre Landsrets afgørelse omhandler fortolkningen af, hvordan beregningsgrundlaget skal opgøres i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2. Landsretten fandt, at definitionen af, hvad der skal forstås ved en bygning i relation til opgørelse af beregningsgrundlaget, er den samme som ved afgørelse af, hvorvidt der kan tages straksfradrag.

Landsretten nåede derved frem til, at bygninger forbundet med ”afskrivningsbroer” ikke kan indgår i opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksfradrag.

Nedenfor er medtaget bygningsskitsen for den ejendom, som sagen i SKM2010.524.VLR vedrørte.

(...)

Landsretten fandt, at bygning 8 og 9 ikke kunne indgå i beregningsgrundlaget for straksfradrag, derimod indgik bygningerne, som angivet med rødt på skitsen ovenfor.

Det er vores opfattelse, at SKM2010.524.VLR ikke finder anvendelse i nærværende sag, da der ikke er tale om afskrivningsbroer”.

I SKM2004.425.LSR, som Skattestyrelsen ligeledes henviser til, tog Landsskatteretten stilling til, hvorvidt der kunne beregnes straksfradrag ved nybyggeri, der alene var forbundet med ”afskrivningsbroer”. Landsskatteretten fandt, at alene tilbygninger, der var sammenbygget med eksisterende bygninger, var omfattet af reglerne om straksfradrag.

SKM2004.425.LSR er således helt i tråd med vores opfattelse om, at der i nærværende sag kan beregnes straksfradrag, da der ikke er tale om nybyggeri forbundet med ”afskrivningsbroer”. Derimod er der i nærværende sag tale om tilbygning til eksisterende bygning.

Endelig henviser Skatteankestyrelsen til SKM2017.296.LSR som omhandler en kvægejendom, hvor ejeren havde opført en løsdriftsstald i 2010, hvortil der var en udendørs drivgang fra den tidligere bygningsmasse til løsdriftsstalden. Landsskatteretten fandt, at løsdriftsstalden skulle anses for en selvstændig bygning.

Det er vores opfattelse, at afgørelsen SKM.2017.296.LSR ikke er relevant i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt., er der straksfradrag for udgifter til ombygning eller forbedringer af bygninger, der er afskrivningsberettigede efter § 14. Beregningsgrundlaget er afskrivningsgrundlaget for den bygning, som udgifterne vedrører.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 102-2 1997/98 til afskrivningsloven fremgår bl.a.:

”Endvidere foreslås en ændring af beregningsgrundlaget for straksfradraget således, at beregningsgrundlaget fremover kun bliver afskrivningsgrundlaget for den bygning, som de pågældende udgifter vedrører.”

Landsskatteretten finder, at det med vedtagelse af den ændrede afskrivningslov, lov nr. 433 af 26. juni 1998, var lovgivers hensigt at ændre på den hidtidige lov, hvor afskrivningsgrundlaget for samtlige afskrivningsberettigede driftsbygninger indgik i beregningsgrundlaget for straksafskrivning, til at beregningsgrundlaget for straksfradrag kun skulle omfatte den driftsbygning, hvorpå der er foretaget ombygning.

Af afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. punktum, fremgår, at udgifter til tilbygning behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 102-2 1997/98 om afskrivningsloven fremgår følgende herom:

”At tilbygningen ”udgør en naturlig del af den eksisterende bygning” indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en stramning i forhold til gældende praksis.”

Nærværende sag vedrører straksafskrivning på to nyetablerede stalde samt udenomsarealer. Den ene nye bygning ligger i direkte forlængelse med en eksisterende staldbygning, den anden nyopførte staldbygning ligger lettere forskudt af den eksisterende bygningsmasse. På tværs af staldene er der etableret en drivgang til svinene og en personalegang. Fra disse gange er der døre ind til de enkelte stalde. Det oplyses endvidere, at der ikke er direkte gennemgang mellem staldbygningerne.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at svinestaldene er opdelt i 8 sektioner. Hver anden uge tømmes én sektion, rengøres og fyldes med et nyt hold smågrise. Der er fælles fordringssystem og udleveringsrum/-rampe for det samlede system.

Landsskatteretten henviser til Vestre Landsrets af dom af 1. juli 2010, gengivet i SKM2010.524.VLR. Landsretten lagde til grund, at den bygningsmæssige konstruktion var begrundet i driftsmæssige hensyn og de særlige krav, der blev stillet efter SPF-reglerne. Under hensyn til ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, og bemærkningerne til lovforslaget, sammenholdt med de bygningsmæssige forholds fysiske fremtræden, fandt Landsretten – uanset at bygningerne var indrettet med en hensigtsmæssig drift for øje – at de omhandlende bygninger var selvstændige bygninger, der ikke udgjorde en så naturlig del af det eksisterende bygningskompleks, at de kunne medregnes i grundlaget for straksafskrivninger.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse af 29. september 2004, gengivet i SKM2004.425.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at mellem- eller løbegange, der tjener et driftsmæssigt formål, ikke er tilstrækkeligt til at begrunde, at der foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand samt til Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2017, gengivet i SKM2017.296.LSR, hvor to stalde forbundet med en drivgang blev anset for to selvstændige bygninger.

At bygningerne indgår i en samlet produktion kan ikke i sig selv føre til, at de anses for én samlet bygning i afskrivningslovens forstand.

I nærværende sag er den ene af de nybyggede staldbygninger bygget forskudt i forhold til to mindre eksisterende staldbygninger. Fysisk fremtræder denne bygning ikke som en tilbygning til en eksisterende bygning. Bygningen anses for en selvstændig bygning, der ikke berettiger til straksfradrag efter § 18.

Den anden nybyggede staldbygning er bygget i direkte forlængelse af staldbygningen opført i 2004 med samme tagryg og gavl. Den nye staldbygning har omtrent samme størrelse som den staldbygning, den er bygget i forlængelse af. Selv om bygningerne fysisk fremtræder som én bygning, findes tilbygningen at være meget væsentligt. Som følge heraf må også denne nye bygning anses som en selvstændig bygning, jf. lovforslagets bemærkninger herom samt SKM2010.524.VLR (refereret ovenfor).

Landsskatteretten finder endvidere, at staldbygningerne kunne fungere selvstændigt, hvilket underbygges af de nyopførte staldes væsentlige størrelse, og at staldene er inddelt i staldafsnit og derved rent faktisk fungerer selvstændigt. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er direkte gennemgang mellem de nyopførte og de ældre staldbygninger.

Den af SKAT foretagne fordeling af bygningsmassen i afskrivningsberettigede bygninger findes derfor korrekt fastsat.

I forhold til udgifterne i indkomståret 2013 på 94.860 kr. bemærkes, at der er tale om udgifter til færdiggørelse af udenomsarealer, herunder køreplader, sten og gravearbejder. Parterne er enige om, at denne udgift ikke vedrører færdiggørelsen af selve bygningerne.

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i kapitel 3 i afskrivningsloven

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1. kontor,
2. virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, reguleret marked, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
3. drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,
4. beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
5. hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6. hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, kan heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

Veje, gårdspladser og lignende, som er omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 3, er ikke bygninger, hvorfor der allerede af denne grund ikke kan foretages straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 for nogen del af de pågældende udgifter.

Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 4 % årligt af anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4 % af anskaffelsessummen. Afskrivningssatsen forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 % og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid. Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1-2.

Retten finder, at den af SKAT ansatte afskrivningsprocent på 7 % er passende. Der er ved denne vurdering henset til, at den forventede levetid for køreplader og ærtesten er mere end 10 år.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.