Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2019

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 11. august 2008 et selskab, [virksomhed1] ApS. Selskabets aktivitet var engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer. Selskabet blev drevet fra klagerens bopælsadresse, og klageren var direktør og ejer af selskabet, som var registreret for råstofafgifter, chokoladeafgift, moms og selskabsskat. Selskabet var ikke registreret for indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabet [virksomhed1] ApS havde oparbejdet en moms- og chokoladeafgiftsrestance på over 500.000 kr. til SKAT og blev på denne baggrund taget under konkurs ifølge dekret af 25. juni 2012.

Klageren har været gift siden den 15. maj 2005. Ægteparret har 2 børn (årgang 2007 og 2009) og er bosiddende i [by1]. Klageren har været bosiddende i Sverige i perioden 1. august 2006 – 13. februar 2008.

Nærværende sag vedrører klagerens manglende selvangivelse af yderligere løn fra selskabet [virksomhed2] ApS, som blev stiftet den 18. oktober 2012 af [person1]. Den 1. november 2012 indtrådte klagerens ægtefælle som direktør i selskabet, og selskabet blev efterfølgende erklæret konkurs ved konkursdekret afsagt den 19. november 2014 af Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling. Ændringerne i nærværende sag er afledt af SKATs ændringer foretaget i selskabets skatteansættelse.

SKAT har foretaget en kontrol af [virksomhed2] ApS’ angivelse af chokoladeafgift og momstilsvar, samt selvangivelse af selskabets skattepligtige indkomst, og har i den forbindelse konstateret, at selskabets ledelse alene har angivet chokoladeafgift og momstilsvar i et meget begrænset omfang. Derudover har selskabets ledelse ikke udarbejdet årsrapport og indsendt denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ligesom der ikke er selvangivet et skattepligtigt resultat. Kurator for konkursboet har ifølge SKAT konstateret, at der ikke foreligger noget regnskabsmateriale.

SKAT har observeret [virksomhed2] ApS’ varebil på klagerens private adresse, hvor den blev konstateret tom den 25. februar 2014 og blev observeret tungt lastet den 11. september 2013, 26. februar 2014 og 5. marts 2014. Den 11. september 2013 og den 5. marts 2014 blev køretøjet desuden kontrolvejet af politiet.

Kurator har indkaldt den tidligere direktør (klagerens ægtefælle) til at afgive forklaring i skifteretten den 4. marts 2015, hvor direktøren imidlertid udeblev, hvorfor kurator begærede den tidligere direktør politifremstillet den 25. marts 2015, hvor hun sammen med klageren blev fremstillet. Klageren oplyste i den forbindelse, at ”han var direktør i selskabet.”

Klageren har fået udbetalt løn fra [virksomhed3] ApS, [adresse1], [by2] således:

Derudover har klageren fået løn udbetalt fra [virksomhed2] ApS i perioden 01-02 – 30-06-2014 med 18.780 kr. for 160 timer.

SKAT har på baggrund af sin gennemgang forhøjet klagerens indkomst således:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst vedrørende manglende medregnet løn fra selskabet [virksomhed2] ApS for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 582.231 kr., 2.745.096 kr. og 538.831 kr.

Klagerens tidligere selskab, [virksomhed1] ApS, anskaffede den 10. marts 2009 en Mercedes-Benz Sprinter 213 CDI-35, årgang 2004, reg. nr.: [reg.nr.1].

Selskabets varebil blev afmeldt pr. 10. maj 2012, og blev derefter indregistreret pr. 11. maj 2012 med nyt registreringsnummer [reg.nr.2] (papegøjeplader) og ægtefællen som ejer.

Varebilen blev den 16. september 2013 omregistreret med nyt registreringsnummer: [reg.nr.3] (varebil godstransport erhverv) og med det nye selskab, [virksomhed2] ApS, som ejer.

SKAT og politiet foretog den 11. september 2013 en kontrol af lasten i varebilen, Mercedes-Benz Sprinter, reg. nr. [reg.nr.2], hvor der blev fundet en række fakturaer (27 stk. i alt) dateret den 10. og 11. september 2013. Fakturaerne er udarbejdet efter 2 forskellige skabeloner.

Varebilens fører henviste SKAT til klageren, og SKAT kontaktede klageren via et oplyst mobilnummer. Klageren ankom kort efter til standsningsstedet. Han forklarede, at hans ægtefælle var direktør i selskabet, og at selskabet importerede chokoladevarer fra udlandet med henblik på salg i Danmark. Han bekræftede, at der ikke var angivet afgift, og at der i øvrigt ikke var lavet regnskab, herunder moms- og afgiftsregnskab. Han forklarede videre, at ægtefællen var bekendt med selskabets forretningsgange m.v., men at det var ham selv, der var ”daglig leder”, og at varerne blev hentet i Sverige i Mercedes varebilen.

SKAT meddelte klageren, at varerne i varebilen kunne udleveres til ham, såfremt han betalte 50.000 kr., og klageren betalte efterfølgende 50.000 kr. kontant på stedet.

SKAT har herefter haft korrespondance med klageren og dennes revisor, [virksomhed4], vedrørende indsendelse af regnskabsmateriale.

Den 5. marts 2014 foretog SKAT og politiet en ny kontrol, denne gang af Mercedes Benz varebil, reg. nr. [reg.nr.3] tilhørende selskabet [virksomhed2] ApS, hvor myndighederne fulgte efter bilen ved levering af varer. Hos den første kunde rettede uniformeret politi henvendelse til de to personer, som bar varer ind fra varebilen til forretningen. I bilen fandt myndighederne en række varer, fakturaer og to følgesedler.

Chaufføren bekræftede, at han var ansat i [virksomhed2] ApS, hvilket navn også stod anført på bilen. Han havde af klageren fået udleveret dokumenterne, som befandt sig i bilen. Ved den efterfølgende korrespondance med selskabet, var det klageren, som både politiet og SKAT korresponderede med.

SKAT beslaglagde både varebilen og indholdet, og oplyste til klageren, at han kunne få beslaglæggelsen indbragt for domstolene, hvilket han under ingen omstændigheder ønskede. SKAT oplyste klageren, at han ved indbetaling af 150.000 kr. kunne få udleveret bilen og varerne. Klageren foretog herefter en bankoverførsel på beløbet, uden at øremærke beløbet til varebilen og varerne. Overførslen blev herefter straks trukket tilbage, da klageren erfarede, at de 150.000 kr. først skulle dække gæld i selskabet, som havde en gæld på over 200.000 kr. til SKAT.

Klageren har i forbindelse med mødet i Skifteretten den 25. marts 2015, hvor hans ægtefælle blev politifremstillet, forklarede følgende:

”Formålet med selskabet var at importere slik og chokoladevarer fra Sverige og sælge det til kiosker og købmænd i [...]. Selskabet havde en varebil af mækret Mercedes Benz, som blev beslaglagt af SKAT. SKAT beslaglagde endvidere det varelager, der var i varebilen. Det er ca. 1 år siden. Der var varer for ca. 100,000 kr., i bilen. De drev selskabet i 1-1 1/2 år.

Det var [person2], der stod for bogføringen. Han har afleveret alle bilag til revisor, som hed [person3] og var fra [virksomhed4] på [adresse2]. De havde ikke rigtig styr på bogholderiet, men revisor har lavet et eller andet, for han har fået betaling. Revisor burde have alle bilag. De har ingenting.

Anpartskapitalen blev brugt til køb af varer og til at vedligeholde udgifter m.v.

De søgte om at få en konto i bl.a. [finans1], men det lykkedes ikke. De forsøgte også forgæves at få en konto i andre banker, men selskabet fik aldrig en konto. Derfor foregik alt kontant. De gav kunderne kredit. Selskabet havde kontor hos [virksomhed5] i [by3], men de blev opsagt, fordi de ikke kunne betale huslejen. På et tidspunkt havde de en chauffør ansat. Han fik løn og feriepenge. De kan ikke huske, hvad chaufføren hed. [person2] fik også selv løn.

Der er ingen aktiver i selskabet. Der var kun varevognen og det varelager, der var i den, da den blev beslaglagt af SKAT. Der er ikke noget kontorinventar. Varevognen burde være hos SKAT.

Selskabet havde ikke særligt mange kunder. [person2] kan ikke huske, om selskabet have penge til gode, hos hvem eller hvor meget. De havde ikke noteret de kunder, der ikke havde betalt. Han har ikke noget på skrift om, hvad de skylder.

Selskabet havde gæld til [virksomhed5] og vedrørende bilen. Han ved ikke, om selskabet har gæld hos SKAT. Før SKAT beslaglagde bil og varelager, skyldte selskabet bl.a. punktafgifter.

Selskabet havde ingen forsikringer ud over forsikringen vedrørende bilen.

De købte selskabet af [person1]. [person2] kan ikke huske, hvad de gav for det.”

SKAT har ved forhøjelse af indkomsten vedrørende løn fra selskabet [virksomhed2] ApS, lagt vægt på følgende forhold:

”(...)

[person2] vurderes at have den afgørende rolle vedrørende selskabets drift, og at han i overvejende grad har udført arbejdsopgaverne i selskabet, idet:

-Han er direktør i selskabet

-Han stod for bogføringen

-Selskabet ikke havde kunnet få nogen konto, hvorfor alt foregik kontant

-Selskabet havde på et tidspunkt en chauffør ansat.

Det er derfor SKATs opfattelse at de midler, som er tilgået selskabet i form af indtægter efter betaling af:

har [person2] taget råderet over, hvorfor disse anses at være løn, som selskabet har fradragsret for, jf. statsskattelovens § 6 i forbindelse med opgørelses af selskabets skattepligtige resultat.

(...)”

Det fremgår ved en sammentælling af alle almindelige fakturaer, at der i gennemsnit er knap 101 kg chokoladevarer pr. tur – svingende fra 13 – 377 kg/tur. Den omsætning, som fremgår af de almindelige fakturaer, udgør i gennemsnit: 4.380 kr./tur – svingende fra 1.220 – 36.022 kr./tur.

Det er konstateret ved en optælling af alle fakturaer på kontroldagene, at der var henholdsvis:

- 11. september 2013: 1.701 kg chokoladevarer, last i alt inklusiv chauffør og benzin m.v.: 2.310 kg.

- 5. marts 2014: 2.015 kg chokoladevarer, last i alt inklusiv chauffør og benzin m.v.: 2.950 kg.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at selskabets ledelse gennemsnitligt udsteder 3 almindelige fakturaer + en række enkle fakturaer hver uge.

Med henvisning til de 2 dage med konstateret vægt på henholdsvis 1.701 kg og 2.015 kg. sættes det gennemsnitlig ugentlige køb og efterfølgende salg af chokoladevarer til 1.500 kg.

Ved en skønnet gennemsnitlig vægt på 1.500 kg pr. uge skal der henses til, at der i perioder også har været kørt varer ud om fredagen, efter at de er hentet i Sverige om torsdagen, men der foreligger ikke bilagsmateriale for nogen af disse transporter, hvorfor der er tale om et samlet ugentligt skøn på 1.500 kg/uge.

De fakturaer, der foreligger fra de 2 kontroldage er en sammenblanding af almindelige fakturaer og forenklede fakturaer, hvor salgsprisen på de forenklede fakturaer er væsentlig lavere pr. enhed end på de almindelige fakturaer. Da det må antages, at der på alle øvrige salgsdage også er en sådan kombination af almindelige og forenklede fakturaer, beregnes den gennemsnitlige salgspris pr. kg på grundlag af alle dages fakturaer.

Den gennemsnitlige salgspris inklusiv salgsmoms er beregnet til 77,28 kr./kg nedrundet til 75 kr./kg.

Dette bevirker, at der gennemsnitlig for hver tur, som er skønnet til 1 tur pr. uge, er solgt 1.500 kg til 75 kr./kg: 112.500 kr. inklusiv moms.

Salgsprisen den 11. september 2013 udgør ifølge fakturaerne 133.204 kr. inklusiv moms. Salgsprisen den 5. marts 2014 udgør ifølge fakturaerne 60.934,49 kr. + 2 følgesedler.

Der foreligger en række købsfakturaer fra 2 svenske leverandører. Disse fremstår umiddelbart som fabrikeret til brug for SKATs kontrol, idet ingen af de 2 virksomheder eksisterer i Sverige.

Det er SKATs opfattelse, at de priser, der er anført på disse fakturaer, har sin baggrund i priserne på de faktiske købsfakturaer, som selskabets ledelse ikke har ønsket at fremlægge for SKAT – formentlig fordi der af disse købsfakturaer fremgår et væsentligt større indkøb pr. dag, end der fremgår af de konstruerede købsfakturaer.

SKAT har derfor anvendt den gennemsnitlige købspris pr. kg, som fremgår ved en sammentælling af alle købsfakturaernes anførte kg og priser.

Den gennemsnitlige købspris pr. kg. udgør 34,24 kr. afrundet til 34 kr./kg

SKAT har på denne baggrund foretaget en skønsmæssig opgørelse af selskabets omsætning, salgsmoms, varekøb, chokoladeafgift, erhvervelsesmoms, og købsmoms for perioden 18. oktober 2012 - 5. marts 2014.

Beløbsmæssigt er ændringerne i [virksomhed2] ApS opgjort således:

Kalenderåret 2012:

Det blev i skifteretten oplyst at selskabet ikke har nogen midler, hvorfor det skønnes at klageren har tilegnet sig disse midler.

Kalenderåret 2013 (bilag 15):

Det blev i skifteretten oplyst, at selskabet ikke har nogen midler, hvorfor det skønnes, at klageren løbende har tilegnet sig disse midler.

Kalenderåret 2014:

Det blev i skifteretten oplyst, at selskabet ikke har nogen midler, hvorfor det skønnes, at klageren løbende har tilegnet sig disse midler.

Der foreligger ingen kontoudtog fra pengeinstitutter.

Der er tale om ren kontant økonomi, som det er SKATs opfattelse, udelukkende har været håndteret af klageren i forbindelse med varetagelsen af driften af selskabets aktiviteter.

Der er ved opgørelsen taget det udgangspunkt, at der er tale om løbende modtagelse af indtægter ved salg af chokoladevarerne til kiosker m.v. og løbende betaling ved indkøb af chokoladevarerne i Sverige.

Selskabets ledelse har for indkomståret 2013 og frem heller ikke betalt den af dem angivne chokoladeafgift og momstilsvar.

Det betyder, at disse midler, som selskabets ledelse skulle have brugt til at betale selskabets pålagte chokoladeafgift og momstilsvar har været til rådighed i selskabet som en likvid beholdning. Der er ikke nogen likvid beholdning i selskabet, hvilket er oplyst i skifteretten i forbindelse med konkursbehandlingen. Dette betyder, at denne er fjernet fra selskabet.

Det er SKATs opfattelse, at alene klageren har haft den fulde adgang til selskabets likvide beholdning, og at han i den forbindelse løbende har tilegnet sig midlerne og dermed taget den fulde råderet over disse midler, således at selskabets omkostninger løbende betales af klageren, idet han har sammenblandet selskabets og sin private økonomi til én fælles økonomi.

Således har klageren blandt andet den 7. marts 2014 haft rådighed over 150.000 kr., som han først indbetalte til SKAT, som sikkerhed for chokoladeafgiftskrav og bøde m.v. for at kunne få udleveret selskabets varebil med indhold.

Klageren foranledigede straks beløbet tilbageført, da han konstaterede at indbetalingen på grund af manglende oplysninger ved indbetalingen vil blive brugt til dækning af selskabets restance til SKAT og ikke som sikkerhed – og at han derfor ikke kunne få udleveret bilen.

En sådan ageren indikerer, at han anser pengene for at være sine egne og ikke selskabets – i og med at han ikke ønsker, at pengene skal bruges til at indfri selskabets gæld.

Under hensyn til at der er tale om kontantøkonomi, vil der næppe være tale om periodisering af særligt omfang henover årsskiftet 2012/2013 og 2013/2014, idet det ikke er benyttelsen af midlerne til private formål, men derimod det tidspunkt hvor klageren har tilegnet sig midlerne, og dermed har råderet over midlerne, der afgør beskatningstidspunktet.

Derfor er opgørelsen af den yderligere løn, som klageren løbende har hævet, opgjort på grundlag af den skattemæssige periodisering af indtægter og udgifter, som er retserhvervelsestidspunktet = fakturadatoerne.

Klageren har i de sidste mange år haft deltidsbeskæftigelse ved [virksomhed3] ApS, som leverer ydelser indenfor rengøring, håndværkerservice, privat ejendomsservice og hotel og restauration.

Der var ikke registreret nogen ansatte i hans daværende selskab, [virksomhed1] ApS, hvorfor det må skønnes, at han i kraft af sit ejerskab af selskabet også er den, som har forestået den daglige drift af selskabet. I forbindelse med stiftelse af det nye selskab, [virksomhed2] ApS, har der alene i kortere perioder været indsendt oplysninger om udbetalt løn til ansatte.

Klageren oplyste i skifteretten, at han var direktør for selskabet og at han havde forestået den daglige drift, samt at der i en periode har været ansat en chauffør.

Dette må betyde, at det er klageren, som overordnet set har stået for den daglige drift i form af modtagelse af bestillinger fra kunderne, indkøb af chokoladevarer, udarbejdelse af faktura, levering chokoladevarer til kunderne – når den ansatte chauffør ikke kunne - indkrævning af betaling m.v.

Det må på det foreliggende grundlag antages, at ansættelsen ved [virksomhed3] er med nogle arbejdstider, som gør det muligt, at indkøbe slik i Sverige og køre ud med slikket på de dage, hvor den ansatte chauffør ikke har kunnet arbejde.

Der er derfor ikke noget, der indikerer, at klageren ikke både har kunnet bestride arbejdet vedrørende sin deltids beskæftigelse ved [virksomhed3] ApS og de arbejdsopgaver, der har skulle håndteres ved driften af [virksomhed2] ApS.

SKAT finder derfor, at det må være klageren, som har forestået den daglige drift af selskabet. Hans ægtefælle, som er registreret som direktør, har ikke nogen opgaver af betydning vedrørende selskabets daglige drift. Hun har derfor alene har været registreret som direktør, idet klageren har gæld til SKAT i forbindelse med hans selskab [virksomhed1] ApS´ konkurs. Hvis han blev registreret som direktør, ville dette bevirke, at SKAT ville kræve sikkerhedsstillelse for, at selskabet kunne være registreret for momspligt, varemodtager af chokoladevarer og indeholdelsespligt.

De beløbsmæssige ændringer for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 varierer i størrelse fordi klageren for indkomstårene 2012 og 2014 kun har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS i ca. et kvartal, mens han i hele indkomståret 2013 har modtaget løn. Der er derfor foretaget ændringer i indkomstårene 2012 og 2014 svarende til ca. 25 pct. af ændringerne i indkomståret 2013.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst nedsættes til 0.

Forhøjelsen fremkommer på baggrund af et ikke underbygget skøn over hvilke muligheder klageren havde for at tilregne sig likvid beholdning i selskabet [virksomhed2] ApS.

Den skattemæssige aktivitet er drevet i selskabsform i et ApS tilhørende klagerens hustru. SKATs forhøjelser angår selskabets drift og bygger på to kontrolvejninger af selskabets varebil, som i det ene tilfælde vurderes meget tungt lastet og efterfølgende vurderedes den tom.

SKAT har uagtet, at der er fundet fakturaer i bilen og uagtet, at bilen blev ført af en 3. person ikke ulejliget sig med at afhøre chaufføren omkring hvilke kunder selskabet havde og hvilke leverancer selskabet har foretaget. Således at skønnet kunne underbygges af faktiske oplysninger.

Dertil kommer at selskabets omsætning skønnes at udgøre 990.000 kr. ekskl. moms i 2012 med en negativ skattepligtig indkomst på 12.661 kr.

I indkomståret 2013 skønnedes omsætningen at udgøre 4.606.563 kr. ekskl. moms med en negativ skattepligtig indkomst på 170.156 kr.

Ifølge sagsfremstillingen, hvilket er eneste materiale repræsentanten har modtaget, foreligger der ingen logisk eller dokumenteret forklaring på, at omsætningen i 2013 skønnes at være ca. fire gange større end i 2012 for efterfølgende at udgøre en omsætning der er ca. fire gange mindre i 2014.

Dertil kommer, at SKAT ikke har underbygget sit skøn med en privatforbrugsopgørelse eller på anden måde blot sandsynliggjort, at klageren overhovedet har haft rådighed over 2.745.096 kr. i 2013.

I forhold til selskabets indkomst er skønnet ikke tilstrækkeligt underbygget. Dertil kommer, at SKAT ikke på nogen måde har sandsynliggjort, at klageren har udtaget kontante midler fra selskabet.

I det omfang klageren, som påstået af SKAT, har tilegnet sig en række beløb svarende til påstået moms og chokoladeafgift, som tilhørte selskabet, kan disse beløb ikke uden videre og uden dokumentation anses som en skattepligtig indtægt hos klageren, idet selskabet/konkursboet i givet fald har et tilsvarende erstatningskrav over for klageren.

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten bl.a. oplyst, at praksis på området umiddelbart ikke er særlig omfattende. Repræsentanten har henvist til SKM2016.348 og SKM2013.312 for nærmere beskrivelse af praksis.

Repræsentanten anførte desuden, at klageren ikke har hørt noget fra SKAT om, hvorvidt han vil blive sigtet for overtrædelse af skattelovgivningen. Han har forsøgt at få SKAT til at udtale sig herom, men det har SKAT nægtet at forholde sig til. Af forsigtighedsårsager ønsker klageren derfor ikke at sige for meget om situationen. Han mener dog, at forhøjelsen fra SKAT er grotesk stor.

Repræsentanten anførte endvidere, at han kunne se af materialet, at SKAT havde beregnet chokoladeafgift af hele forhøjelsen, men det er ikke kun chokolade, der er solgt. Det fremgår således af fotos i sagen, at der også er solgt andre produkter.

Endelig er der heller ikke beregnet privatforbrug for klageren.

Derfor bør skønnet tilsidesættes i sin helhed og nedsættes til 0.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 med senere ændringer, om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3.

Samtlige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 skal herefter være opfyldt, såfremt SKAT påtænker at ændre ansættelsen. Det fremgår af Østre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2017.623.ØLR.

Landsskatteretten finder, at fristerne i bekendtgørelsens § 1 ikke finder anvendelse for klageren, idet han anses for at have undladt at selvangive lønindkomst, hvilket kan tilregnes ham som værende mindst groft uagtsomt, og ansættelsen kan derfor foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan desuden kun foretages i de i § 27, stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1.-3. pkt.

Ved mødet afholdt i Skifteretten den 25. marts 2015, som er stemplet modtaget hos SKAT den 27. marts 2015, bekræftede klageren, at det var ham, som reelt drev selskabet [virksomhed2] ApS, og SKATs kundskabstidspunkt løber derfor fra den 27. marts 2015. SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 23. juni 2015, og afgørelsen er truffet den 11. august 2015, hvorefter de formelle regler er overholdt, og afgørelsen af 11. august 2015 er derfor ikke ugyldig.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1 og 6.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det er klagerens ægtefælle, som formelt har stået som direktør og ejer af selskabet [virksomhed2] ApS, hvis aktivitet er den samme som klagerens tidligere konkursramte selskab, [virksomhed1] ApS.

SKAT har ved skønsudøvelsen lagt vægt på konkrete oplysninger i form af fakturaer, overvægt på varebilerne samt oplysninger fra chaufføren. Det er klageren, som har tegnet selskabet både over for SKAT, politiet og skifteretten, ligesom selskabets aktivitet er en fortsættelse af aktiviteterne i klagerens tidligere konkursramte selskab. Det er herefter med rette, at det er klageren, som er beskattet af løn fra selskabet.

Der henvises til praksis, jf. SKM2012.12.ØLR, hvor det i en lignende situation blev lagt til grund, at den ene sagsøger helt eller delvist ejede selskaberne, mens den anden sagsøger stod for den daglige drift.

SKAT har således været berettiget til at forhøje klagerens indkomst med yderligere løn fra selskabet [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at en del af den udeholdte omsætning i [virksomhed2] ApS har været anvendt til løn til klageren, idet han anses for at have udført arbejde for selskabet, og det har formodningen for sig, at han har modtaget løn for dette arbejde. Det er ikke godtgjort, at beløbene fra det ikke indtægtsførte salg i [virksomhed2] ApS er tilgået selskabet. Det er heller ikke godtgjort, at pengene er anvendt i selskabet til driftsmæssige formål.

Der er ikke foretaget egentlig bogføring eller udarbejdet regnskab for [virksomhed2] ApS i årene 2012-2014, og på den baggrund finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT foretagne skøn over de beløb, som klageren er blevet beskattet af som løn i de pågældende indkomstår.

SKAT har ikke foretaget nogen privatforbrugsberegning for klagerens husstand for de omhandlede indkomstår. SKAT har dog foretaget ændringerne på et andet konkret grundlag efter beregning af avancer på solgte varer, jf. bl.a. SKM2018.405.BR og SKM2013.125.VLR, hvor en virksomhedsejer ligeledes blev skønsmæssigt ansat i indkomst, selv om der ikke var foretaget privatforbrugsberegninger.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.