Kendelse af 21-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-09-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev startet den 1. juli 2006. Selskabets hovedaktivitet er at drive spillehal og spillemaskiner.

Selskabet driver spillehallen Friseren. Herudover er der opstillet spillemaskiner eksterne steder, hvor der sker afregning af en andel af indtjeningen til ejeren af stedet.

[person1] er reel ejer, direktør og daglig leder i selskabet [virksomhed1] ApS.

Resultater

I indkomståret 2011 har selskabet selvangivet et overskud på 102.956 kr.

Tab/svind

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2011 fratrukket udgifter til tab/svind på i alt 515.261 kr.

Selskabet har fremsendt følgende redegørelse for, hvordan det fratrukne tab/svind er konstateret:

”Medarbejder [person2] bliver ansat den 20.03.11

Et program der kan visse alle tællertal fra spilleautomaterne, indkøbes maj 2011 pga. der opstår stor svind i spillehallen. Dette lægges ikke i forbindelse med ny medarbejder da der også muligheder for spiller at svindle i åbningstiden. Alle medarbejder fik besked på at gå rundt i spillehallen, og lade som om de blot tømte affald, tørrede maskiner af, ja faktisk "stresse" en spiller, hvis der foregik noget usædvanligt.

Programmet giver anledning til at lave en rapport hver uge, se tidligere indsendte rapporter.

Brancheforeningen kontakter os altid, hvis der opdages en generel måde hvorpå en spilleautomat kan snydes og vi dermed reagere omgående og får enten programmer opdateret eller maskinen får ændringer/bygges om.

Den 24.01.12 (bilag 1 og 2) visser at der indkøbes nyt system der skal forbygge at der kan svindles med udbetalingsbokse, besked fra branceforeningen at denne mulighed kunne forekomme.

[person2] ombygger disse automater, hvor muligheden forelå, for at kunne udelukke denne mulighed.

Der er stadig svind, så der må forlægge en anden mulighed også.

Den 17.01.12 bliver der lavet kontrakt med alarmfirma med opsætning af videoovervågning, så personale kunne se næsten hele spillehallen fra pladsen hvor de sad, dermed var spiller overvåget hele tiden. Dog ikke bag stolpen, som vist ved vores sidste møde.

Stor frustration var der stadig da svind blev ved.

Den 26.02.13 var der automatmesse, og jeg blev forevist en, for mig ny mulighed, i at tjekke "springertal" som bevis, hvor der sker svind, Så jeg begynder at holde øje, da der er nødagtig dato og time overvågning på disse tal.

Det visser sig så at ser den 05.03.13 er der svind mellem kl. 23:00 Og 24:00, så går jeg på videoovervågningen, og her ser jeg at det kun er [person2] tilstede i spillehallen, her henviser jeg til den optagelse jeg viste ved sidste møde.

Den 06.03.13 går jeg til politiet for at være sikker på, hvornår jeg kan bortvise en medarbejder og være sikker på at der ikke bliver kørt en sag mod mig bagefter (her har jeg et udskrift med som brancheforeningen har været behjælpelig med at skrive ud, og ser man udsving, bilag 3). De mener at jeg behøvede lidt mere end blot den ene episode, og derved bliver der optaget over flere dage. Her ser jeg flere beviser for at det er [person2] der gør det efter lukketid.

Idet der er flere beviser på optagelser fra overvågningen beder jeg alarmselskabet om at komme og tage harddisken ud som bevismateriale til Politiet.

Her er det så at går tabt da backupbatteriet er defekt. Se bilag 4. og 4a

[person2] bliver bortvist den 11.03.13 da han møder på arbejde, gør ikke så meget postyr, tager sine private ting med og aflevere nøgler til spillehallen,

Her begynder så politisag mod [person2], bilag se bilag 5 fra advokat, bilag 6 og 6a fra politiet.

Der opsættes først ekstra kamera op, kort efter [person2] bliver bortvist.”

Direktøren har oplyst, at der altid kun var 1 medarbejder på arbejde. Det eneste tidspunkt, hvor der var 2 medarbejdere på arbejde, var ved vagtskifte, mens den der blev udskiftet skulle optælle kassen.

Selskabet har oplyst, at der er tale om et aflåst kassesystem, samt at medarbejderen går med nøglen rundt om halsen i en lang snor.

Direktøren har på mødet oplyst, at medarbejderne skulle foretage en optælling af kassebeholdningen morgen, middag og aften og kvittere for den konstaterede beholdning. Kassebeholdningen skulle altid være på 30.000 kr. i sammenlagt værdi af kontanter og poletter.

Til dokumentation for optællingen er der fremlagt to kontrolsedler. Den ene er dateret den 22. februar 2013. Den omfatter kolonnerne ”Kl.”, ”Dankort”, ”Polet”, ”Sedler”, ”Mønter”, ”Key ind”, ”DAB”, ”Bem”, ”I alt” og ”ATT”. Flere af tallene på dokumentet er ikke læsbare eller vanskeligt læsbare.

Det fremgår med håndskrift at:

”[person2] MØDER 8⁰⁰OVERTAGER

KASSEN FRA LUKKEVAGTEN 21/2 13 kl. 23⁰⁰

UNDERSKRIVER VED PÅBEGYNDT VAGT

[person3] MØDER KL. 16⁰⁰

KASSEN OPTÆLLES OG AFSTEMMES ^M/UNDERSKRIFT

AF NY MEDARBEJDER”

Den anden kontrolseddel er dateret den 23. februar 2013. I de angivne kolonner er anført:

Det fremgår med håndskrift at:

”[person2] MØDER DEN 23/2

OPTÆLLER OG UNDERSKRIVER

(DEN DAG HAR KIM FULD VAGT

OG OVERLADER KASSEN TIL DEN DER KOMMER DE 24/2 KL 8⁰⁰)

SÅDAN ER PROCEDUREN”

Selskabet har fremlagt kontrolsedler, der viser, at der ugentligt er foretaget en optælling af spillehallens kontantbeholdning i vekselautomaterne samt i kassen.

SKAT har konstateret, at kontrolsedlerne ikke viser den faktiske kassebeholdning, men giver udtryk for de kontanter spillehallen har modtaget, samt hvilke udgifter der er betalt af kassen i perioden. Herudover fremgår indsættelser i døgnboks.

Efter de foreliggende oplysninger er kassebeholdningen i spillestedet fast. En del af kassebeholdningerne her består af poletter. Ved optællingen kan der være ændring i henholdsvis polet- og kontantbeholdningen.

SKAT bemærker, at der i perioden 20. april 2011 til 28. december 2011, ifølge kasseopgørelserne, er foretaget key- ind af personalet med i alt 198.400 kr. i poletter. Det fremgår ikke af sagen, hvordan direktøren i forbindelse med kasseoptællingen har afregnet udlæg vedrørende key- ind (poletter) til spillestedets kasser.

Ifølge listerne over indtjeningen er der 67 maskiner og hver maskine indeholder for 4 - 6.000 kr. i poletter. Dette svarer til en poletbeholdning et sted mellem 268.000 - 402.000 kr. Herudover er der poletbeholdning i vekselautomaterne.

Selskabet har oplyst, at regnskabet over poletbeholdningen fremgår af de fremlagte kontrolsedler som ovenfor omtalt.

Selskabet har ud over en af de tidligere fremlagte kontrolsedler fremsendt et bilag med titlen ”Udskrift af balance for Klub navn” dateret den 19. juli 2012. Selskabet oplyser, at dette bilag viser regnskab over poletbeholdningen, og at disse tal indrapporteres til Spillemyndigheden hver nat.

Bilaget indeholder en liste over spillemaskiner, med angivelse af ”Indbetalt”, ”Udbetalt”, ”Indtjening”, ”Cashboks”, ”Hopper ændring”, ”Key opfyldning” og ”Kontrol”. Det fremgår ikke, hvorvidt disse tal registreres automatisk af maskinen, eller der foretages en egentlig fysisk optælling og afstemning.

Der ses ikke at foreligge et samlet regnskab, der afstemmer den faktisk optalte samlede poletbeholdning i spillehallen, med den forventede poletbeholdning, baseret på ind- og udbetalinger samt key-ind.

Der er, ved den løbende bogføring ikke foretaget afstemning af den bogførte kassebeholdning til den fysiske kassebeholdning.

Selskabet har oplyst, at der er foretaget en sådan afstemning. Som dokumentation herfor har de fremlagt et dokument med overskrift ”Tab på omsætning 2011”, hvorunder er anført en række tal. Det fremgår at disse tal er en direkte gengivelse af den anførte sum på de enkelte ugentlige kontrolbilag, som tidligere er omtalt.

SKAT konstaterer yderligere, at de fratrukne kassedifferencer søges dokumenteret med kasseoptællinger, der ikke er korrekte, jf. hovedanpartshavers forklaring til SKAT den 16. maj 2013, hvor der ikke kunne redegøres for de opgjorte differencer. Selskabets daværende revisor har i revisionsprotokollat for 2010 og 2011 under særlige forhold oplyst:

"Manglende funktionsadskillelse

Selskabets begrænsede administrative personale vanskeliggør etableringen af interne kontroller ved funktionsadskillelse. Virksomhedens interne kontrol yder derfor ikke samme sikkerhed mod eventuelle fejl, som vil være tilfældet med beskrivelse af forretningsgangen og fordeling af arbejde og ansvar på flere personer. Dette gælder specielt manglende mulighed for funktionsadskillelse mellem kasse og bogholderi. "

Revisor har i revisionspåtegning forbehold for 2011 anført:

"Vi er uenig med ledelsen i værdiansættelsen af selskabets skyldig selskabsskat, som er værdiansat med kr. 188.457 i årsrapporten. Vi mener, at selskabsskatten burde have været værdiansat kr.

183.000 højere, eftersom vi er uenige med ledelsen omkostninger vedr. svind, som vi mener burde have været ført tilbage skattemæssigt."

Der foreligger ikke en fysisk kasseoptælling pr. 31. december 2011, der kan dokumentere den i regnskabet oplyste kassebeholdning på 271.248 kr. Der er således usikkerhed om den reelle kassebeholdnings størrelse.

SKAT oplyser, at man har påvist fejl på 175.223 kr. ved opgørelsen af debitorerne pr. 31. december 2011.

Selskabet har fremlagt et brev fra [politet] til direktøren. Det fremgår heraf at politiet vurderer, at der ikke er de nødvendige beviser i sagen til at en domstol vil finde den anklagede medarbejder skyldig. Politiet har derfor valgt at opgive sigtelsen mod medarbejderen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til tab/svind på 515.261 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Det er SKAT's opfattelse, at det fratrukne tab 515.261 kr. ikke kan anses for at være udslag af normal driftsrisiko, idet selskabet ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre tabet. Det fratrukket tab/svind, er en efterpostering foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet, og må derfor anses for uregistrerede kassedifferencer.

(...)

SKAT stiller sig undrende over:

At der først den 6. marts 2013 er foretaget anmeldelse til Politiet, når der allerede i 2011, efter hovedanpartshaver oplysninger og revisors bemærkninger til årsrapporten, er konstateret kassedifferencer i et ikke uvæsentligt omfang på 515.261 kr.

At selskabet, efter der er købt et HAL-program og begynder at anvende dette i marts måned, konstaterer tab på omsætning på 262.422 kr. i 2011. At der ikke straks sker opfølgning herpå, herunder udarbejdelse af korrekte kasseafstemningssedler. At tabet ifølge bogføringen opgøres til 515.261 kr.

At der, trods revisor anmærkninger i revisionsprotokollatet for 2010, ikke er indarbejdet rutiner eller kontrol mellem kasse og bogholderi således, at det løbene har været muligt at kontrollere og bogføre eventuelle kassedifferencer og derved mindske omfanget heraf.

SKAT anser ikke, at selskabet har dokumenteret tabet på 515.261 kr. Det fratrukne tab/svind er en efterpostering foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2011, der anses for at være uregistrerede kassedifferencer. Der godkendes ikke fradrag herfor, i henhold til statsskatteloven § 6 litra a.

Det er ikke tillagt afgørende betydning for skatteansættelsen, at der er foretaget anmeldelse til politiet i marts 2013, idet tabet er opstået allerede i 2011 i et ikke uvæsentligt omfang, og selskabet ikke har kunnet dokumentere/sandsynliggøre dette.

I kraft af, at [person1] er direktør og har den daglige ledelse i selskabet anses beløbet 515.261 kr. som maskeret udlodning til hovedanpartshaver, jf. Ligningsloven§ 16 A stk. 2.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Som aftalt med selskabets revisor og skatterådgiver [person4] fastholder SKAT den foretagne skatteansættelse, dog frafaldes udlodningsbeskatningen i henhold til ligningsloven § 16 A stk. 2.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for tab/svind på 515.261 kr. i indkomståret 2011.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Tab opstået ved ansattes berigelseskriminalitet kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a eller principperne heri i det omfang, tabet er et udslag af en normal driftsrisiko. I afgørelse refereret i SKM2001.472.LSR anså Landsskatteretten tab ved en medarbejders underslæb for fradragsberettiget. Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for de omhandlede beløb vedrørende tab som følge af underslæb, idet de ikke anså forholdet for at vedrøre en for virksomheden normal driftsrisiko. Skatteankenævnet havde ved deres afgørelse henset til:

Uanset ovenstående anførte punkter ændrede Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse, da Landsskatteretten var betænkelig ved at antage, at der ikke var udøvet fornøden kontrol med den pågældende medarbejder. Landsskatteretten mente derfor, at der var udøvet nødvendig kontrol med den pågældende medarbejder. Tabet blev derfor anset for at være udslag af en naturlig driftsrisiko for virksomheden.

Som det fremgår af sagens akter er der i sagen med [virksomhed1] ApS tale om en ulykkelig sag om bedrageri, hvor der selvfølgelig går meget lang tid før man får mistanke til, at det er medarbejderen der har udført svindel, da svindlen sker via tekniske hjælpemidler der snyder selve spillemaskinen, så registreringen spillemaskinen ikke viser nogle uregelmæssigheder. Det er først efter at der har været opstillet videoovervågning, at det endelig kan konstateres, at det er den pågældende medarbejder der står bag bedrageriet.

Herefter anmelder selskabet bedrageriet til politiet og medarbejderen bliver bortvist.

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse refereret i SKM2001.472.LSR, skal der blot være udøvet en naturlig kontrol af en medarbejder og ikke fuldstændig overdreven kontrol for at tab konstateret som følge af medarbejderes bedrageri anses for fradragsberettigede som udslag af en naturlig driftsrisiko.

Det er derfor vores opfattelse, at tabet vedrørende medarbejderens bedrageri i [virksomhed1] ApS' tilfælde må anses for at være et udslag af en for virksomheden naturlig driftsrisiko, når henses til den meget gennemtænke og yderst tekniske måde, medarbejderen har udført svindlen på.”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...) Skatteankestyrelsen foreslår i deres forslag til afgørelse, at SKATs afgørelse for indkomståret 2011 stadfæstes. Der er efter vores opfattelse ved Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse lagt vægt på væsentlige forhold, som i sagsfremstillingen ikke er korrekte. Mange af disse forhold er der tidligere redegjort for med fremsendelse af dokumentation og redegørelse til SKAT. Vi finder det derfor meget beklageligt, at mange af de faktuelle forhold og beskrivelser ikke er korrekte, da de danner grundlag for Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Vi har derfor nedenfor anført de forhold, vi ikke mener, er korrekt anført i sagsfremstillingen:

Dette er ikke korrekt og er tidligere dokumenteret og beskrevet over for SKAT.

Der vedlægges to eksempler herpå som bilag 1 og 1A. Som det kan ses af bilagene, var og er proceduren den, at medarbejderen, der møder ind om morgenen, optæller kassen fra lukkevagten dagen før og underskriver ved påbegyndelse af vagten. Når den næste medarbejder møder ind til afløsning af medarbejderen, der har haft morgenvagten, optæller denne medarbejder kassen og afstemmer denne og underskriver herefter på modtagelsen af kassen.

Så når Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelse på side 7, 7. afsnit anfører, at direktørens oplysning om, at en medarbejder skulle optælle kassebeholdningen morgen, middag og aften, samt kvitterer for den konstaterede beholdning ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, er dette ikke korrekt.

Dette er ikke korrekt og er tidligere dokumenteret og beskrevet over for SKAT.

Der vedlægges et eksempel herpå som bilag 2 og 3. Som det kan ses af bilag 2, viser det opgørelse af indtjening i kontanter og key ind (poletter) samt opgørelse af kassedifference. Bilag 3 viser regnskab over poletbeholdning, og disse tal indrapporteres hver nat til Spillemyndigheden

Så når Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelse på side 7, 7. afsnit anfører, at der ikke har været opført opsyn med den enkelte medarbejders håndtering af kontanter og poletter eller ført regnskab over poletbeholdningen i spillehallen, er det ikke korrekt.

Dette er ikke korrekt og er tidligere dokumenteret og beskrevet over for SKAT.

Der vedlægges eksempler herpå som bilag 4 der viser opgørelse og afstemning af poletter, mønter og sedler, samt opgørelse af kassedifferencer.

Dette er ikke korrekt og er tidligere beskrevet overfor SKAT.

Der er et aflåst kassesystem, og medarbejderen går med nøglen om halsen (lang snor), hvor også overfaldsalarm kunne aktiveres.

Så når Skatteankestyrelsens anfører, at direktøren i [virksomhed1] ApS ikke har ført den fornødne kontrol m.v., er dette på ingen måde korrekt. Det er derfor vores vurdering, at det kan påstås, at arbejdsgiverens kontrol m.v. med medarbejderne har været tilstrækkelig og ikke mangelfuld som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Vi er derfor ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skatteankestyrelsens begrundelse herfor.

Det er derfor fortsat vores påstand, at der i overensstemmelse med det selvangive skal godkendes fradrag for tab/svind på 515.261 kr. (...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Efter fast praksis er der adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Det er en forudsætning for fradrag for driftstab, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, samt at det udspringer af en sædvanlig driftsrisiko.

Konstateret tab

Betingelsen om, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op fremgår bl.a. af Landsskatterettens kendelse af 14. april 1999 (TfS 1999,494), hvor en fond fik godkendt fradrag for tab som følge af en forretningsførers besvigelser. Forretningsføreren blev ved dom kendt skyldig i besvigelsen og pålagt at erstatte fonden dens tab. Landsskatteretten bemærkede, at tab på fordringer kunne fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet var konstateret og kunne gøres endeligt op. Retten bemærkede endvidere, at fonden i forbindelse med den tidligere forretningsførers besvigelser ved dom havde fået en fordring mod forretningsføreren. Efterfølgende i 1995 var det ved forgæves udlæg mod forretningsføreren konstateret, at fordringen mod forretningsføreren var uerholdelig. Retten fandt herefter, at fradrag for tab på fordringen kunne ske i indkomståret 1995.

Selskabet har henvist til sag SKM2001.472LSR. Retten bemærker, at tabet også i denne sag var konstateret ved dom.

I nærværende sag er det oplyst, at der er opstået et svind i 2011. Forholdet bliver politianmeldt i 2013 og sagen henlægges på grund af manglende beviser i 2015. Retten konstaterer således, at man ikke i nærværende sag har opnået eller vil opnå en fordring mod den pågældende medarbejder ved dom.

Herefter lægger retten vægt på, at der er tale om en virksomhed med mange daglige kontante transaktioner, ved veksling af kontanter til poletter og omvendt, samt ved ”key ind” af poletter og udbetaling af gevinster fra maskinerne. På denne baggrund, finder retten, at der må stilles skærpede krav til kontrollen med kontant- og poletbeholdningen.

Selskabet har fremlagt dokumentation for, at man har kontrolleret kassebeholdning samt poletbeholdningen i vekselautomaterne ugentligt.

Retten bemærker, at medarbejderne var alene under deres vagter i spillehallen. Retten lægger herved vægt på selskabets oplysning om, at medarbejderne fik besked på at gå rundt i spillehallen og lade som om de tømte affald, tørrede maskiner af og lignende for at "stresse" eventuelle spillere, der kunne mistænkes for at snyde spillemaskinerne. Retten bemærker, at dette vil have efterladt kasseområdet ubemandet i perioder, ligesom der ikke har været ført opsyn med den enkelte medarbejders håndtering af kontanter og poletter, eller ført et samlet regnskab med eller afstemning af poletbeholdningen i spillehallen. Selskabets oplysning om at kassesystemet var aflåst og at medarbejderen gik med nøglen om halsen, ændrer ikke ved at området har været efterladt ubemandet.

Direktørens oplysning om, at en medarbejder skulle optælle kassebeholdningen morgen, middag og aften, samt kvittere for den konstaterede beholdning, er efter sagens oplysninger ikke dokumenteret. Den fremlagte dokumentation illustrerer, at den anførte optælling blev foretaget 2 gange på en dag, afhængig af længden på den enkelte medarbejders vagt. Retten hæfter sig særligt ved, at den bortviste medarbejder havde vagt hele dagen d. 23. februar 2012, og at optælling er foretaget, da han møder på arbejde kl. 08:00 og igen kl. 23:00. Retten hæfter sig yderligere ved, at der ved optællingen er sket en nedrunding af det faktiske konstaterede optalte beløb.

Retten finder yderligere, at såfremt ovenstående forhold blev fundet dokumenteret eller sandsynliggjort, må optælling af kassebeholdningen alene, anses for en utilstrækkelig grad af kontrol, når der henses til omfanget af kontante transaktioner i spillehallen, den manglende regnskabsførelse med poletbeholdningen, samt omfanget af det af selskabet fratrukne tab. Det er i denne forbindelse rettens opfattelse, at når en virksomhed har et stort antal kontante transaktioner medfører dette en øget risiko for svind og dermed et øget kontrolbehov.

Henset til virksomhedens art finder retten den udførte grad af kontrol utilstrækkelig. Særligt henset til omfanget af det konstaterede svind hæfter retten sig ved, at kontrolprocedurerne ikke er skærpede som en følge heraf. Der er ikke indført en mere omfattende afstemning af polet- og kontantbeholdningen, en øget frekvens på afstemningen eller et øget antal medarbejdere på vagt samtidig.

Når der yderligere henses til de uoverensstemmelser som SKAT har konstateret i de fremlagte regnskaber, finder retten, at det fratrukne tab ikke er konstateret eller kan gøres endeligt op.

Allerede af denne grund kan retten ikke godkende fradrag for det fratrukne beløb.

Sædvanlig driftsrisiko

Efter fast praksis er der adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Efter praksis kan tab trækkes fra, hvis tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden.

Fradrag for driftstab som følge af besvigelser m.v. forudsætter derfor, at tabet kan anses som udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed. Heri ligger bl.a., at virksomheden ved sin organisation, forretningsgange og kontrolsystemer er tilrettelagt på en sådan måde, at risikoen for besvigelser minimeres.

Dette fremgår bl.a. af Østre Landsrets dom af 15. april 2011 (SKM 2011.264), der drejede sig om et fradrag for et tab opstået i forbindelse med dokumentfalsk begået af en revisor, der var tilknyttet sagsøgerens virksomhed som konsulent og fungerende regnskabschef. Ved vurderingen af om tabet var fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, blev der af både byretten og landsretten lagt vægt på om virksomhedens organisation, forretningsgang og kontrolsystemer var forsvarlige.

Ved bedømmelsen af om selskabets organisation, forretningsgang og kontrolsystemer er forsvarlige, hæfter retten sig ved følgende forhold:

Vedrørende selskabets henvisning til SKM2001.472.LSR bemærker retten, at i den pågældende sag var der tale om en revisor, der som led i sit arbejde skulle forestå betalinger og flytninger af beløb imellem konti. Den pågældende revisor havde løbende bortskaffet inkriminerende kontoudtog, samt sendt løbende, falske, rapporteringer til klageren.

Retten bemærker, at selskabet i nærværende sag selv har udarbejdet grundlaget for kontrollen med kontant- og poletbeholdningen i spillehallen, samt har haft adgang til og grundlag for at øge antallet af medarbejdere på de enkelte vagter.

Efter en samlet vurdering finder retten, at selskabets ledelse ikke har ført en effektiv og ordentlig kontrol med selskabets økonomi og økonomiske transaktioner. Således finder retten, at ledelsen har udvist uforsigtighed med sin organisation, forretningsgang og kontrolsystemer, hvilket har gjort det muligt for medarbejderen at svindle med de opstillede spillemaskiner.

Ligeledes kan det på baggrund af det fremlagte materiale ikke afvises, at tabet er udtryk for uregistrerede kassedifferencer, opstået som følge af en utilstrækkelig og mangelfuld kontrol med selskabets økonomiske midler.

Retten finder på denne baggrund, at betingelsen om, at tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ikke kan anses for at være opfyldt.

Retten finder derfor, at betingelserne for fradrag ikke er tilstede, hvorfor tabet ikke kan godkendes fratrukket.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.