Kendelse af 19-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

Der klages over, at SKAT har ændret anskaffelseskursen på en fordring på [virksomhed1] AS, som [virksomhed2] (”selskabet”) har erhvervet i en kontrolleret transaktion. Nedsættelsen af anskaffelsessummen har medført en nedsættelse af et selvangivet tab opgjort efter lagerprincippet. Konsekvenser for underskud til fremførsel.

Indkomståret 2010

SKAT har ansat anskaffelsessummen på en fordring på [virksomhed1] AS til 1.190.814 kr.

(nominelt 4.763.258 kr., svarende til kurs 25).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har ansat underskud til fremførsel til 3.177.310 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har ansat fremført underskud primo og ultimo til henholdsvis 3.177.310 kr. og 0 kr.

Den skattepligtige indkomst er ansat til 973.666 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2013

SKAT har ansat fremført underskud primo og ultimo til henholdsvis 0 kr. og 0 kr.

Den skattepligtige indkomst er ansat til 3.159.563 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 22. december 1975. Selskabet har kalenderårsregnskab. I 2010 – 2013 var selskabets væsentligste aktiviteter ifølge ledelsesberetningerne i årsrapporten at investere i værdipapirer. Anparterne i selskabet ejes af [person1], som er tegningsberettiget direktør i selskabet. Egenkapitalen i [virksomhed2] ApS udgjorde den 31. december 2010 – 31. december 2013 henholdsvis ca. 20 mio. kr., 13 mio. kr., 17 mio. kr. og 20. mio. kr. Faldet i egenkapitalen fra 2010 – 2011 skyldes primært nedskrivning af en fordring på [virksomhed1] AS, som selskabet i 2010 erhvervede fra [virksomhed3] ApS, som også er ejet af [person1].

[person1] var direktør i [virksomhed3] ApS indtil selskabets opløsning den 9. november 2010 ved erklæring, jf. selskabslovens § 216. [virksomhed3] ApS er stiftet den 18. april 2007, og selskabet havde kalenderårsregnskab. Ifølge årsrapporten for 2009 udgjorde egenkapitalen i [virksomhed3] ApS den 31. december 2009 -35.329 kr. [virksomhed3] ApS havde en fordring på [virksomhed1] AS. [virksomhed3] ApS ejede 16,24 % af kapitalen i [virksomhed1] AS. Den samlede kapital i [virksomhed1] AS udgjorde nominelt 100.000 n.kr. fordelt på nom. 10.000 aktier. [virksomhed1] AS ejede 12,07 % af kapitalen i [virksomhed4] AS. Værdien af disse aktier er i [virksomhed1] AS´s årsrapport for 2010 nedskrevet til 0 kr. [virksomhed1] AS har en fordring på [virksomhed4] AS på 15.231.432 NOK. Fordringen er i 2010 regnskabsmæssigt nedskrevet til 6.855.131 n.kr.

Aktiviteten i ”[virksomhed4]-koncernen” består fortrinsvis i grossist- og detailvirksomhed indenfor beklædning.

I 2008 havde koncernen et resultat på -30.862 t.n.kr. og en egenkapital på -57.630 t.n.kr. I 2009 udgjorde resultatet -32.172 t.n.kr. Som følge af en gældskonvertering blev egenkapitalen positiv med 38.390 t.n.kr. I 2010 udgjorde koncernresultatet -123.239 t.n.kr., og egenkapital udgjorde -103.917 t.n.kr.

Af årsberetningen for 2009 for [virksomhed4] AS fremgår, at regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje, selv om resultatet er et underskud på 48.732 n.kr. Begrundelsen herfor er:

”Styret legger i denne sammenheng vekt på regnskapsmessig egenkapital, konvertering av lån fra aksjeelere til egenkapital i morselskapet i 2009, lansiktige lån fra aksjeelerne, merverdier i faste eiendommer og forventet fremtidig kontantstrøm.”

Det fremgår af årsberetningen i årsrapporten for [virksomhed1] AS for 2010, at resultatet i 2010 var -22,1 mill n.kr., og at egenkapitalen pr. 31. december 2009 var negativ. I tilknytning hertil er det anført, at:

”Selskapet har imidlertid kapitalsterke eiere som har evnen til å tilføye ytterligere egenkapital til selskapet”.

I 2010 havde [virksomhed1] AS et underskud på hhv. -23.750 t.n.kr. og en egenkapital på -22.021. t.nr.

I note 4 til årsrapporten for [virksomhed1] AS for 2010 og 2011 er det oplyst, at de største aktionærer i selskabet den 31. december 2010 og den 31. december 2011 var:

I forbindelse med stiftelsen af [virksomhed1] AS i 2007 blev der indgået en aktionæroverenskomst mellem følgende aktionærer (”Parterne”) i [virksomhed1] AS. På tidspunktet for indgåelse af aktionæroverenskomsten udgjorde kapitalen nom. 100.000 n.kr. Det fremgår af overenskomsten, at parternes investering i [virksomhed1] AS har til formål at koordinere parternes investering i [virksomhed4] AS, hvis formål er at eje aktier i [virksomhed9] ASA. [virksomhed1] AS´s ejerandel i [virksomhed4] AS udgør 12,07 %.

Det fremgår af aktionæroverenskomsten, at ingen af parterne er pligtige til at indskyde yderligere kapital i [virksomhed1] AS.

Overdragelse af aktier i [virksomhed1] AS kræver samtykke. Ved overdragelse af aktier i [virksomhed1] AS til andre end visse ”nærtstående”, som er afgrænset til ægtefæller, livsarvinger eller selskaber domineret af den nævnte personkreds, skal aktierne tilbydes de andre aktionærer til en pris, der fastsættes med udgangspunkt i indre værdi i henhold til det sidst aflagte årsregnskab for [virksomhed1] AS. [virksomhed3] ApS har dog ret til at tilbyde at sælge sine aktier til bl.a. selskabet.

Af [virksomhed3] ApS´s årsrapport for 2009 fremgår følgende hovedtal:

Det omhandlede lån fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed1] AS blev etableret den 26. april 2007 og var på 4.649.770 kr. Lånet var afdragsfrit frem til den 20. april 2015, hvor det forfaldt til betaling. Der var aftalt rente på 5 % årligt, der forfaldt til betaling den 20. april og 20. oktober. Fordringen er usikret.

Det fremgår af låneaftalen under overskriften ”Misligehold”, at:

”I tilfelle Låntager skulle gå konkurs, innstille betalingerne, søke akkord, undergå arrest eller utleggsforretning eller vesentlig forringe sin formuestilling, kan Hovedstolen med tillegg av renter og omkostninger forlanges tilbagebetalt uten oppsigelse, selv om forfallsdag ikke er kommet.”

Ifølge en ikke underskrevet aftale mellem selskabet og [virksomhed3] ApS blev aktierne i [virksomhed1] AS og [virksomhed3] ApS´s fordring på [virksomhed1] AS overdraget til selskabet med virkning fra den 24. september 2010. Fordringen og aktierne blev overdraget til kurs 100.

Aftalen har følgende ordlyd:

”

[virksomhed3] ApS ønskes opløst ved betalingserklæring. I den forbindelse overdrages anparter i og lån til [virksomhed1] AS til [virksomhed2], CVR-nr. [...1].

Denne aftale indeholder parternes aftale i den anledning.

Såvel anparter som lån er ved aftalens indgåelse værdiansat til kurs 100.

[virksomhed3] ApS overdrager til [virksomhed2]

Overtagelse af mellemregning (gæld) med anpartshaver [person1] 4.780.037,55 kr.

Agdrup den 24. september 2010”.

Beløbet på 4.780.037,55 kr. udgjorde fordringens bogførte værdi pr. 31. december 2009 med tillæg af tilskrevne renter i 2010 på 113.488 kr.

Af årsrapporterne for [virksomhed3] ApS for 2007 – 2009 fremgår følgende balancetal:

Anden gæld på 4.815.367 kr. er gæld til [person1].

Af revisionsberetningen for [virksomhed4] AS for 2009 fremgår, at årsrapporten for 2009 viser et underskud på 48.732 n.kr. for moderselskabet, og et underskud på 32.171.495 n.kr. for koncernen. Egenkapitalen udgjorde i 2008 -57.630.703 n.kr. I 2009 blev kapitalen udvidet til overkurs, og egenkapitalen udgjorde ved årets udløb 38.390.075 n.kr.

Af revisionsberetningen for [virksomhed4] AS for 2010 fremgår, at årsrapporten for 2010 viser et underskud på 205.883.382 n.kr., og et underskud for koncernen på 123.238.377 n.kr. Egenkapitalen udgjorde ved årets udgang -90.543.585 n.kr.

Den 13. december 2011 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed1] AS med følgende dagsorden:

Det fremgår bl.a. af referatet, som er dateret den 13. december 2011, at [finans1] har stillet krav om yderligere kapitaltilførsel for at fortsætte eksisterende kreditrammer. Endvidere fremgår bl.a. under pkt. 4, at [virksomhed1] AS´s eksistens anses for truet, at aktiekapitalen nedskrives til 0 kr., og at selskabet er ude af stand til at betale på lån til aktionærerne i [virksomhed1] AS på 28.628.429 n.kr., hvilket aktionærerne erkendte rigtigheden af, hvorfor disse lån blev eftergivet af aktionærerne med i alt 28.628.429 n.kr. For aktionærerne i [virksomhed1] AS betød dette, at såvel aktieinvestering og udlån pr. 1. januar 2011 var tabt.

Under pkt. 6 fremgår følgende:

”[virksomhed6] ApS ønskede ikke at indskyde kapital i [virksomhed1] AS og udtrådte således af selskabets aktionærkreds.

De øvrige aktionærer ønskede at fortsætte selskabets aktivitet og var villige til nyinvestering i [virksomhed1] AS og dermed i [virksomhed4] AS.

Det besluttedes at nytegne aktiekapital i [virksomhed1] AS med NOK 100.000 og yde lån med NOK 1.710.347, tegnet således:

Og at indskyde det samlede indskud NOK 1.810.347 i [virksomhed4] AS.

Dirigenten bemyndigedes til at registrere kapitalændringerne i det norske selskabsregister.”

Efter overdragelsen af fordringen og aktierne i [virksomhed1] AS til selskabet blev [virksomhed3] ApS den 9. november 2010 opløst ved erklæring i medfør af selskabslovens § 216.

Selskabets årsrapport for 2011 er underskrevet af direktionen den 31. maj 2012. Samme dato er rapporten påtegnet af selskabets revisor med en supplerende bemærkning om, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet lån til en aktionær.

Af årsrapporterne for selskabet for 2010 og 2011 fremgår følgende hovedtal:

Af ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for 2011 fremgår under overskriften ”Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold”, at selskabet har tabt 4,8 mio. kr. på tilgodehavende og indskud i unoterede kapitalandele.

Af selvangivelsesbilaget for selskabet for indkomståret 2011 fremgår, at den skattepligtige indkomst er opgjort således:

Selskabet selvangav i indkomståret 2010 en skattepligtig indkomst på 1.697.041 kr. før fradrag af underskud fra tidligere år på 86.400 kr. Underskudssaldoen ultimo 2010 er opgjort til 0 kr.

Ved brev af 21. august 2014 anmodede [virksomhed15] på vegne af selskabet SKAT om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for 2013. Af anmodning om genoptagelse fremgår:

Grundlaget for anmodningen er manglende lagerbeskatning af en fordring som i 2013 udgør 264.002 kr.

Vi skal samtidigt anmode om en hurtig tilbagemelding, idet selskabet står foran en skattefri ophørsspaltning som forventes gennemført i efteråret 2014.”

I forbindelse med SKATs behandling af anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 konstaterede SKAT, at det selvangivne fremførte underskud fra 2011 ikke svarede til det beløb, som er fremført af selskabet. Dette førte til, at [virksomhed15] på vegne af selskabet den 14. januar 2015 anmodede SKAT om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2011. Af anmodningen fremgår:

"Indkomståret 2011

Der skal indledningsvis anmodes om genoptagelse af selvangivelsen for 2011.

Det kan konstateres, at der ved en fejl er selvangivet et forkert beløb i felt 85 underskuds saldo ultimo for selvangivelsen 2011. Det skulle rettelig være 6.749.754 kr.

Ændringen vedrører tab på udlån til [virksomhed1] AS. Tabet udgør 4.763.258 kr.

Ved udgangen af indkomståret 2011 var der fortsat ingen tegn på, at fordringen på det norske selskab skulle være mindre værd end kurs 100.

Den 20. maj 2012 modtager vi imidlertid nyt materiale fra Norge, der giver os anledning til at antage, at fordringen er tabt. Se bilag G, referat fra generalforsamlingen hvor der redegøres for den økonomiske situation i [virksomhed10] AS.

Det besluttes derfor i sidste øjeblik at ændre i selskabets årsrapport for 2011 ved at foretage nedskrivning på fordringen. Årsrapporten for 2011 indeholdende nedskrivning til kurs 0 på fordringen indgives 31. maj 2012."

Skatteankestyrelsen har opfordret selskabets repræsentant til at fremsende en erklæring fra selskabets anpartshaver om, at aktionærerne i det norske selskab ikke løbende blev informeret om den forværrede økonomiske situation i [virksomhed1] AS.

Repræsentanten har henvist til [virksomhed1] AS´s årsberetning for 2010, hvor der står, at totalkapitalen ved året udgang er 7,3 mio. sammenlignet med 31,3 mio. i 2009, og at selskabet har kapitalejere, som har evnen til at tilføre yderligere kapital.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev selskabets repræsentant opfordret til at fremlægge bogføringen af overdragelsen af fordring og aktier i [virksomhed1] AS samt berigtigelse heraf.

Selskabets repræsentant har oplyst, at han uden held har forsøgt at fremskaffe referater eller lignende fra 2010 fra de selskaber, hvor det omhandlede udlån er sket til. Repræsentanten har fremlagt en gengivelse af en e-mail af 8. februar 2011 vedrørende bl.a. brandet ”[virksomhed9]”.

”[virksomhed9]

”Salget af [virksomhed11] retter op på resultatet for 2010, der i øvrigt ikke er til at råbe hurra for økonomisk. Det positive er at omkostningsbesparelserne er slået igennem og vil fortsat blive yderligere gennemført. Således koordineres [virksomhed12] og [virksomhed13] i [by1] med massive besparelser til følge og ejendommen i [by2] søges delvist udlejet. Solid splittes op i separate selskaber for wholesale og retail, hvor direktørerne nu og efterfølgende opnår en mindre aktiepost. Salget i Solid wholesale forventes at stige 30 % i 2011 og med en forbedret avanceprocent. [person3], der forlod selskabet, har givet et godt input på design siden, nye gode agenter samt priset produkterne for lavt ind, hvilket der rettes op i forbindelse med de generelle prisstigninger p.t. Det nye [virksomhed13] butikskoncept er gået godt. Der er nedlagt en del [virksomhed14] butikker i 2010 og de sidste urentable vil blive nedlagt i 2011. Generelt forbedres butiksdriften betydeligt ved øget omsætning, mere multibrand og bedre solidkollektioner, og bortfald af leasingydelser og afskrivninger successivt over de næste par år. [...] er meget optimistisk fremadrettet.”

Repræsentanten har endvidere fremlagt en årsrapport for [virksomhed8] ApS, som også ejer aktier i [virksomhed1] AS. Det fremgår af årsrapporten, at egenkapitalen er negativ med -951.290 kr. og, at tilgodehavende i [virksomhed1] AS på 3.337.305 kr. og aktier på nom. 1.624 er optaget til kurs 100. Af revisionspåtegningen på årsrapporten for [virksomhed8] ApS for 2010 fremgår følgende supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet:

”Uden det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet har tabt over 50 % af selskabskapitalen. VI henviser til omtalen heraf i note 1, herunder ledelsens omtale af usikkerhed ved indregningen af udlån og aktieinvestering. Vi har ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering.”

Af note 1 fremgår under overskriften ”usikkerhed ved indregning om måling”:

”Selskabets investering i form af direkte aktieinvestering og udlån til selskaber indenfor tøjbranchen er negativt påvirket af den dårlige konjunktur indenfor denne branche.

Investeringen er indregnet til kostpris, hvor den aktuelle indre værdi skønnes at være lavere.

Det er ledelsens vurdering, at indtjeningen i de investerede selskaber vil udvikle sig positivt i de kommende år, og det er ledelsens klare opfattelse, at investeringen på sigt kan realiseres med fortjeneste. Med disse fremtidsvurderinger er investeringen opretholdt til kostpris i årsopgørelsen.”

SKATs afgørelse

”SKAT har gennemgået den indkomst, I har selvangivet for indkomståret 2010-2013.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret jf. nedenfor.

Selv om vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

[virksomhed3] ApS har den 26. april 2007 foretaget et udlån til [virksomhed1] AS på oprindeligt 4.649.770 kr. Den 24. september 2010 blev fordringen overdraget fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed2]. Fordringen udgjorde på dette tidspunkt 4.763.258 kr. som følge af påløbne renter. Fordringen er ifølge overdragelsesaftalen overdraget til kurs 100. Overdragelsen er berigtiget ved overtagelse af gæld til anpartshaver.

[virksomhed3] ApS og [virksomhed2] var på overdragelsestidspunktet begge 100 % ejet af [person1]. Overdragelsen er således omfattet af ligningslovens § 2, og overdragelsen skal derfor ske til priser og vilkår, som ville kunne være opnået ved overdragelse til tredjemand.

Fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor transaktionen er gennemført, udløb i det sjette år efter indkomstårets udløb jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Da der er tale om overdragelse af en unoteret fordring, må værdiansættelsen ske efter et skøn. Ved udøvelsen af skønnet indgår alle de forhold, der må anses for at have betydning for værdiansættelsen, herunder forrentning og afviklingsvilkår, sikkerhed og debitors betalingsevne.

Det fremgår af låneaftalen, at gælden forrentes med 5 % p.a. Lånet er afdragsfrit og forfalder til betaling i sin helhed den 20. april 2015. Debitor kan dog indfri lånet når som helst. Der er ikke stillet sikkerhed for lånet.

Lånet er ydet til [virksomhed1] AS. Dette selskabs aktivitet består i at eje aktier i [virksomhed4] AS.

Selskabet havde i 2009 et overskud på t. N.kr. 4.044 og en egenkapital på 54 n.kr. Ifølge selskabets årsberetning skyldes det positive resultat hovedsageligt valutakursregulering på gæld til aktionærerne.

I 2010 havde selskabet et underskud på -22.075 n.kr., og en negativ egenkapital på -22.021 n.kr. Aktierne er erhvervet i 2007 for 15.569.036 n.kr. Værdien af disse aktier er i 2010 nedskrevet til 0 kr. Videre har [virksomhed1] AS en fordring på [virksomhed4] Holdning AS på 15.231.432 n.kr. Denne fordring er i 2010 nedskrevet til 6.855.131 n.kr.

Aktiviteten i [virksomhed4]-koncernen består fortrinsvist i grossist- og detailsalg indenfor beklædning. I 2008 -2010 havde koncernen et negativt resultat. I 2010 udgjorde resultatet -123.239 t.n.kr. og en egenkapital på -103.917 n.kr.

Ved skøn over værdien af fordringen på [virksomhed1] AS pr. 24. september 2010 skal der tages hensyn til, at fordringen er usikret, og at fordringen er afdragsfri frem til 2015.

Videre må henses til, at debitoren [virksomhed1] AS var nødlidende på overdragelsestidspunktet. Det anførte om aktionærernes fortsatte støtte i 2011, ændrer ikke på, at [virksomhed4]-koncernen har haft vigende indtjening og underskud gennem flere år. På tidspunktet for overdragelse af aktierne ville det have stået klart for en uafhængig tredjemand, at der ville opstå problemer med værdien af [virksomhed1] AS´s investering i aktier og udlån til [virksomhed4]-koncernen. Fordringens værdi har som følge heraf været begrænset i 2010, specielt når der henses til den manglende sikkerhed for lånet og afdragsfriheden frem til 2015, som indebar, at der var begrænsede muligheder for at opnå indfrielse af lånet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at fordringen ved en eventuel overdragelse mellem uafhængige parter maksimalt vil kunne værdiansættes til kurs 25, svarende til 1.190.814 kr.

Ændringen af de fremførte underskud, den skattepligtige indkomst og fremførselsberettigede underskud ultimo hvert af årene 2011 og 2012 er en umiddelbar følge af ændring af anskaffelsessummen for den erhvervede fordring i 2010, som er godkendt nedskrevet til 0 kr. i 2011.

Ændringen af underskud til fremførsel i 2012 er en konsekvens af ændringen af anskaffelsessummen for den fordring, der er erhvervet i 2010. Videre godkendes nedskrivning af fordring på [virksomhed1] AS, som er erhvervet i 2011 for 294.000 kr. i overensstemmelse med anmodning fra selskabets rådgiver.

Skattestyrelsen har efterfølgende bl.a. udtalt, at henset til, at debitor er et udenlandsk selskab uden synderlig egenkapital, at fordringen ikke skal afdrages, og der ikke er stillet sikkerhed for lånet, har Skattestyrelsen fastholdt en skønsmæssig ansættelse af kursen på 25.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at den omhandlede fordring på [virksomhed1] AS på overdragelsestidspunktet skal ansættes til kurs 100, og at selskabets skatteansættelser for 2011 – 2013 skal nedsættes i overensstemmelse hermed. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at værdien af fordringen skal fastsættes efter et nærmere skøn til en kurs værdi over 25.

Selskabets repræsentant har til støtte for kursansættelsen bl.a. anført:

”Overdragelsen fandt sted, fordi [person1] ønskede at likvidere [virksomhed3] ApS. Efter overdragelsen i september 2010 blev [virksomhed3] ApS opløst ved en betalingserklæring.

[person1] havde tidligere ejet [virksomhed3] ApS 50/50 sammen med sin daværende ægtefælle. Men efter hendes død, hvorved [person1] blev eneejer af selskabet, var der ikke længere brug for to selskaber. [person1] besluttede derfor at likvidere [virksomhed3] ApS, således at alle aktiviteter i stedet lå i [virksomhed2].

Som det fremgår, så blev fordringen ved overdragelsen værdiansat til kurs 100, fordi det på daværende tidspunkt var opfattelsen, at fordringen var kurs pari værd. Der var med andre ord ikke på overdragelsestidspunktet nogen faste holdepunkter for, at værdien skulle have været en anden.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at [virksomhed3] ApS ville have haft fradrag for sit tab på fordringen, såfremt fordringens værdi var blevet ansat til en lavere kursværdi end kurs 100. Selskaberne opnåede derfor ingen skattemæssige fordele ved at sætte kursen til kurs 100 %.

Lånet på nominelt DKK 4.649.770 fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] lnvest AS blev etableret den 26. april 2007. Lånet var aftalt afdragsfrit frem til 20. april 2015, hvor det forfalder i sin hel­ hed. Det var videre aftalt, at renten var 5 % om året. Der var på overdragelsestidspunktet tilskrevet DKK 113.488 i rente på fordringen, således at fordringens pålydende på overdragelsestidspunktet var DKK 4.763.258. Ved erhvervelsen af fordringen er [virksomhed2] indtrådt i [virksomhed3] ApS's rettigheder i lånet.

Spørgsmålet i sagen er altså, hvilken værdi fordringen havde i september 2010, da fordringen blev overdraget til [virksomhed2].

Det er vores opfattelse, at udgangspunktet for værdiansættelsen af fordringen må være årsregnskabet for [virksomhed1] AS for 2009. Ifølge dette årsregnskab udgjorde den bogførte egenkapital ultimo 2009 (og altså primo 2010 NOK 54.723. Den bogførte egenkapital i det underliggende selskab [virksomhed4] AS, som [virksomhed1] AS havde en ejerandel på 16,24 % i, var ultimo 2009 på NOK 115.339.797.

Det må på denne baggrund vurderes, at værdien af fordringen på [virksomhed1] AS ved indgangen til 2010 var kurs 2010, da selskabet ifølge årsrapporten sås i stand til at indfri alle sine kreditorer.

Heroverfor står årsrapporterne for 2010. Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] AS, at den bogførte egenkapital pr. 31/12 2010 udgjorde NOK -22 mio. Faldet i den bogførte egenkapital kan i det væsentligste tilskrives, at man med virkning for ultimobalancen 12010 har foretaget en nedskrivning dels af værdien af kapitalandelen i [virksomhed4] AS og dels af en fordring på samme selskab.

Det kan oplyses, at koncernregnskabet for [virksomhed4] AS for 2010 er påvirket af nedskrivninger på koncerngoodwill vedrørende interne transaktioner i koncernen med i alt 96.140.359 NOK. En nedskrivning der påvirker såvel resultat som egenkapital negativt.

Vi skal understrege, at denne nedskrivning beror på en såkaldt regnskabsmæssig nedskrivningstest, der er udført i foråret 2011 i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2010. Testen foretages ud fra alle kendte faktorer på dette tidspunkt – altså i foråret 2011.

Nedskrivningen opstår således som en vurdering ud fra et forsigtighedsprincip af værdien af koncerngoodwillen med virkning på ultimobalancen pr. 31/12 2010.

Nedskrivningen – og resultatpåvirkningen heraf – har derfor ikke været kendt forhold pr. 24. september 2010, da fordringen blev overdraget fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed2].

Der kan allerede af den grund ikke tages hensyn hertil i forbindelse med værdiansættelsen af fordringen pr. september 2010.”

Selskabets repræsentant har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens udtalelse bemærket, at Skatteankestyrelsens bemærkninger i indstillingen om, at ”Det er i øvrigt sandsynligt, at en uafhængig tredjemand alene på baggrund af [virksomhed1] AS´s og [virksomhed4] A/S´s årsrapporter for 2009 den 24. september 2010 uden nærmere undersøgelser af selskabernes økonomiske udvikling i 2010 ville betale kurs 100 for en usikret fordring på [virksomhed1] AS.”

(...)

”Vi har i forbindelse med SKAT´s henvendelse omkring værdiansættelsen været i kontakt med ledelsen i [virksomhed4] AS. Vi har herfra fåret oplyst, at selskabets kreditgiver, [finans1], undlod at kræve nedsættelse af selskabets kredit med provenuet fra salget af et datterselskab. Dette skete på trods af, at dette selskab var stillet som sikkerhed for mellemværende med [finans1], hvilket reelt er udtryk for ekstra usikret belåning.

Det fremgår af regnskabet for [virksomhed4] AS for 2010, at der er trækningsmuligheder for koncernen i selskabets pengeinstitut for NOK 220.000.000, hvilket i øvrigt er uændret i forhold til 2009.

Aktionærernes fortsatte støtte i 2011 til [virksomhed4] AS er ligeledes udtryk for samme tiltro til at nye indskud er kurs 100 værd.

Sammenfattende er det fortsat vores vurdering, at parternes værdiansættelse af fordringen i aftalen fra 24/9 2010 må anses som udtryk for fordringens handelsværdi.

Vi skal samtidigt gøre gældende, at den værdiansættelse af fordringen som SKAT i den påklagede afgørelse er nået frem til, forekommer at være både tilfældig og ubegrundet.

SKAT oplister i afgørelsen en række forhold, der anses at kunne have indvirkning på værdiansættelsen, altså hvilke hovedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen. Med SKAT giver ingen forklaring på, hvordan man så på baggrund af de anførte hovedhensyn når frem til den skønnede værdi på kurs 25.

Den påklagede afgørelse bør derfor være ugyldig, da den ikke giver mulighed for reet at forstå skønsudøvelsen og dermed gøre egentlig indsigelse mod skønsudøvelsen.

Det skal i samme forbindelse understreges, at de anførte hovedhensyn i nogen udstrækning kan anfægtes. Eksempelvis skriver SKAT midt på side 6 i afgørelsen, at ”det på tidspunktet for overdragelsen af fordringen ville have stået klart for en uafhængig tredjemand, at der ville kunne opstå problemer med værdien af [virksomhed1] AS´s investering i aktier og udlån til [virksomhed4] koncernen”.

Vi gør gældende, at forhold som ”der ville kunne opstå problemer” er varm luft eller fugle på taget. Sådanne forventninger om eventuelle fremtidige begivenheder ses normalt ikke inddraget i værdiansættelsesmæssige spørgsmål. Således vil eksempelvis en forventning om en fremtidig værdistigning på et hus ikke kunne tillægges værdi i forbindelse med værdiansættelse af huset i en overdragelse fra en hovedaktionær til et selskab. Overdragelsen skal selvsagt ske til værdien på overdragelsestidspunktet.”

Selskabets repræsentanten har efterfølgende bl.a. anført, at selskabets opfattelse af værdien af aktier og tilgodehavende er understøttet af årsrapporten for medinvestor [virksomhed8] ApS. Den historiske baggrund for overdragelse af investeringen fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed2] var udelukkende en oprydning i selskabsstrukturen efter [person1]s hustrus død. [person1] overtog hustruens investeringer som udlæg. Det var unødvendigt at have to holdingselskaber. Der lå intet skattemæssigt aspekt bag overdragelsen. Det handlede udelukkende om ”købmandsskab”.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 2, at selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 4 a og 7.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, 1. pkt., at skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, med mindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at skattepligtige, hvorover fysiske personer udøver en bestemmende indflydelse, eller som er koncernforbundet med en juridisk person, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Overdragelsen af fordringen på [virksomhed1] AS er sket mellem [virksomhed3] ApS og selskabet, som begge er direkte ejet af [person1]. Overdragelsen af fordringen er derfor en kontrolleret transaktion, jf. ligningslovens § 2.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen, her selskabet. Da overdragelsen af fordringen er en kontrolleret transaktion, påhviler det endvidere selskabet at bevise, at fordringen på overdragelsestidspunktet var kurs 100 værd.

Det er ikke sandsynliggjort, at [person1] og dermed selskabet ikke løbende i 2010 blev informeret om den økonomiske udvikling i [virksomhed4]-koncernen, der hen over året bevirkede et fald i egenkapitalen på over 100.000 t.n.kr., og at [virksomhed1] AS´s fortsatte eksistens bl.a. forudsatte yderligere lån eller kapitalindskud fra aktionærerne. Det er ikke sandsynligt, at [person1] ville acceptere en overdragelse af fordringen og anparterne til tredjemand. Det er i øvrigt usandsynligt, at en uafhængig tredjemand alene på baggrund af [virksomhed1] AS´s og [virksomhed4] AS´s årsrapporter for 2009 - uden nærmere undersøgelser af selskabernes økonomiske udvikling – i september 2010 ville betale kurs 100 for en usikret fordring på [virksomhed1] AS. Det forhold, at en medinvestor, der havde lidt kapitaltab, i sit regnskab valgte ikke at nedskrive værdien af udlån til og aktier i [virksomhed1] AS, godtgør ikke, at fordringen havde en værdi på kurs 100 på overdragelsestidspunktet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende ansættelsen af markedskursen, ligesom Landsskatteretten stadfæster SKATs opgørelse af selskabets skattepligtig indkomst og underskud til fremførsel.