Kendelse af 06-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-09-2019

SKAT har afvist anmodning om omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30, vedrørende ændring af fordeling af gæld mellem virksomhedsordningen og privat regi.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og tillader omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. De talmæssige konsekvenser af omvalget overlades til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomhed fra landbrugsejendom med cvr nr. [...1]. Aktiviteten i virksomheden har i indkomstårene 2011 og 2012 været bortforpagtning af 8 HA landbrugsjord og 2 HA skov, samt indtægter ved pyntegran. Landbruget var inden klagerens ægtefælles død i 2006 på ca. 31 ha. Efter ægtefællens død frasolgte klageren ca. 20 ha jord, og resterende landbrugsjord og skov blev bortforpagtet.

Klageren har oplyst, at ejendommens driftsbygninger består af 2 bygninger – en gammel svinestald, som i en længere årrække har været anvendt som lageropbevaring m.v. og et maskinhus som er udlejet sammen med jorden.

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

For indkomståret 2011 har SKAT i afgørelse af 28. maj 2015, anset svinestalden og den hertil hørende forholdsmæssige andel af fyr, for overført fra virksomhedsordningen til privat regi. Den samlede værdi på 186.590 kr. medførte en ændring i hævningerne jf. virksomhedsskattelovens § 5, i indkomståret 2011. Hævningerne af aktiverne, fik påvirkning på hensættelse til senere hævning pr. 31. december 2011, som derved blev ændret fra 769.280 kr. til 579.106 kr.

Ændringen i hensættelsen til senere hævning, fik dermed betydning for overskudsdisponeringen i indkomståret 2012, hvilket medførte en yderligere hævning af opsparet overskud i det påklagede indkomstår.

Ud over ændring vedrørende hævning af ejendommen, var der reguleringer vedrørende udgifter til svinestalden m.v. for indkomstårene 2011 og 2012.

Klageren optog et nyt realkreditlån i indkomståret 2012 på 1.263.000 kr. som på selvangivelsestidspunktet blev fordelt med 75 % i virksomhedsordningen og 25 % i privat regi. Klageren ønsker som følge af SKATs ændring i indkomståret 2011, et omvalg i indkomståret 2012, således at 50 % af realkreditlånet placeres i virksomhedsordningen og 50 % placeres i privat regi.

Klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at svinestalden, hverken blev benyttet erhvervsmæssigt eller privat i indkomståret 2011. Den har tidligere været anvendt erhvervsmæssigt, og det var klagerens hensigt, at bygningen igen skulle bruges erhvervsmæssigt. Dette blev dog ikke til noget.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist anmodning om omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30, vedrørende ændring af fordeling af gæld mellem virksomhedsordningen og privat regi.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”SKAT kan ikke imødekomme anmodning om omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30 i forhold til ændring af fordeling af gæld i virksomhedsordningen mellem privat og erhverv.

SKAT finder ikke, at den optagne gæld vedrører de skattemæssige ændringer jf. ovenstående punkt 1. Den foretagne ændring af skatteansættelsen har således ikke betydning for det trufne valg i forhold til placering af gælden i virksomhedsordningen.

Det fremgår af den Juridiske Vejledning, at nyoptaget lån kan indgå i virksomhedsordningen, hvis det godtgøres, at lånet er anvendt til finansiering af den eksisterende virksomhed. Da fordelingen af lånet på virksomhedsrelateret del og privat del må være foretaget på baggrund af en vurdering heraf, er det tvivlsomt, om fordelingen kan anses for et valg i relation til skatteforvaltningslovens § 30.

SKAT har ikke foretaget en ændring af din skatteansættelse vedrørende gælden, men har derimod korrigeret selvangivet resultat af virksomhed. Der henvises til SKM2014.470.LSR.

Der kan derfor ikke gives tilladelse til omvalg.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske omvalg af placering og fordeling af en gældspost i indkomståret 2012, og at SKATs forhøjelse af virksomhedsindkomsten på 143.348 kr., dermed nedsættes til det der er selvangivet for indkomståret 2012.

Repræsentanten har oplyst følgende i klagen:

”Vores påstand og begrundelse

Skat påstår, at de skattemæssige ændringer ikke har betydning for det trufne valg i forhold til placering af gælden i virksomhedsordningen.

Det mener vi, at den har. Havde [person1] vist, at Skat vil flytte noget af ejendommens værdi fra virksomheden over til privatdelen, ville hun jo tilsvarende have placeret en større del af gælden i privatdelen.

Specielt hvis Skat har ret i deres påstand om, at som de skriver i deres begrundelse, at fordelingen af lånet på virksomhedsrelateret del og privat del skal være foretaget på baggrund af vurdering heraf.

Ved at Skat har ændret på virksomhedens andel af ejendomme og den private andel af ejendommen er der sket en ændring, som gør, at der skal en ny vurdering af lånets andel som virksomhedsrelateret del og privat del.

Det er så det, der er sket ved at placere 50 % af det nye lån i virksomheden og 50 % i privatdelen mod før 75 % i virksomhedsdelen og 25 % i privatdelen.

Der vedlægges Skat's afgørelse af 28. maj 2015.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.”

Bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 37 D. Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 4598) fremgår bl.a.:

”Der findes i skattelovgivningen en række bestemmelser, hvorefter skatteansættelsen er afhængig af, at den skattepligtige træffer et valg i forbindelse med selvangivelsen. Udgangspunktet i disse tilfælde er, at valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan ændres med virkning for skatteansættelsen.

Selvangivelsen er med andre ord som udgangspunkt dispositiv, idet der dog kan ske berigtigelse af egentlige fejl.

Såfremt skattemyndighederne tilsidesætter selvangivelsen, og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for den skattepligtige, kunne den skattepligtige imidlertid ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen forudse de skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en regel i skattestyrelsesloven, hvorefter skatteministeren kan tillade, at et valg i selvangivelsen kan ændres, såfremt skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige virkninger.”

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 4614) fremgår bl.a.:

”

(...)

Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse, såfremt skattemyndighederne i modsætning til den skattepligtige finder, at en bil placeret i virksomhedsskatteordningen udelukkende er anvendt privat. Den skattepligtige kan herefter på baggrund af myndighedernes ansættelse ændre sit oprindelige valg, således at bilen placeres uden for virksomhedsordningen.”

Vestre Landsret udtalte i SKM2019.316.VLR, at der henset til forarbejder og bestemmelsens ordlyd i skatteforvaltningslovens § 30 er tale om en undtagelse til det generelle udgangspunkt, og at bestemmelsen må forstås således, at der skal være en direkte sammenhæng mellem selve det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende foretager. Vestre Landsret fandt, at valget af placering af en gældspost i virksomhedsordningen ikke havde direkte sammenhæng til skattemyndighedernes ændring vedrørende aktieindkomst, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, ikke var opfyldt.

Klageren driver erhvervsmæssig virksomhed fra sin landbrugsejendom med blandt andet bortforpagtning af jord og skov, herunder udlejning af maskinhus. Ejendommen er vurderet og anvendt som blandet benyttet. Når der optages realkreditgæld i en blandet benyttet ejendom med vurderingsfordeling, kan gælden derfor både være privat, erhvervsmæssig eller blandet.

Det lægges til grund, som klageren har oplyst, at svinestalden tidligere har været anvendt erhvervsmæssigt som svinestald og efterfølgende lager. Klageren har oplyst, at bygningen i 2011 hverken har været anvendt erhvervsmæssigt eller privat. SKAT har anset svinestalden og en forholdsmæssig andel af fyr for overført fra virksomhedsordningen til privaten i 2011 via hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Hævning af aktivet har påvirket hensættelsen til senere hævning ultimo 2011 og primo 2012 og dermed påvirket overskudsdisponeringen i form af en højere personlig indkomst i indkomståret 2012. Klageren ønsker som følge af SKATs ændring et selvangivelsesomvalg vedrørende fordeling af et nyt optaget realkreditlån i 2012.

Reglerne om rentekorrektion i virksomhedsskattelovens § 11 og praksis vedrørende placering af gældsposter i eller uden for virksomhedsordningen, jf. f.eks. SKM2007.588.LSR, understøtter, at placering af en gældspost kan være et selvangivelsesvalg.

Henset til at SKAT har hævet et aktiv ud af virksomhedsordningen, der har en direkte sammenhæng og betydning for realkreditgæld i virksomhedsordningen, finder Landsskatteretten, at SKAT har foretaget en ændring, der har betydning for valget vedrørende fordeling og placering af gælden. SKATs ændring har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser i form af en højere personlig indkomst end selvangivet. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, er opfyldt. Anmodning om omvalg er sket samtidig med SKATs ændring af indkomståret 2011, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage de talmæssige reguleringer vedrørende flytning af gælden, herunder renteudgifter m.v.