Kendelse af 14-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 10. juni 2003 drevet stutterivirksomhed fra ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1]. Ejendommen er vurderet som landbrug, og udgør et samlet areal på ca. 9,3 ha. Virksomheden er registreret under branchekode 014300 ”Avl af heste og dyr af hestefamilien”.

Virksomheden bliver drevet med stutteri, rideskole, hestepension, undervisning og træning samt afholdelse af kurser. Det fremgår af CVR-registeret, at det er klageren der ejer virksomheden. Det er oplyst, at det er klagerens ægtefælle, der varetager og driver virksomheden. Klagerens ægtefælle er uddannet B-instruktør ([...]) under [Forening1], har taget den international hestetræneruddannelse ”[...]”, samt uddannelsen ”[...] Trainer”. På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler er det oplyst, at klagerens ægtefælle bruger 8-10 timer om dagen i virksomheden.

Klageren har oplyst, at der i 2015 er blevet startet et [...] som del af virksomheden, samt en kursusrække benævnt ”[...]”.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren selvangivet følgende resultater af selvstændig virksomhed:

Ifølge klagerens regnskaber for indkomstårene 2011-2017 kan virksomhedens resultater specificeres således, kr.:

Klageren har foretaget afskrivninger på driftsmidler på 27.348 kr. i indkomstårene 2015 og 2016 og på 27.347 kr. i indkomståret 2017.

Det fremgår af klagerens regnskab for indkomståret 2014, at der var følgende driftsbygninger og forbedringer på ejendommen:

SKAT har på baggrund af klagerens selvangivelser for indkomstårene 2011-2013 opgjort klagerens afskrivningsgrundlag til 2.700.873 kr. for driftsbygninger og 479.841 kr. for driftsmidler. Endvidere har SKAT opgjort de driftsmæssige afskrivninger til 2 % for driftsbygninger og 15 % for driftsmidler og på grundlag heraf opgjort de driftsmæssige afskrivninger til 54.017 kr. for bygninger og til 51.449 kr. for driftsmidler.

Ifølge klagerens oplysninger udgjorde besætningen i virksomheden pr. 31. december 2014 følgende:

Klageren har anvendt virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår.

SKAT har i afgørelsen anført, at SKAT ikke anser et medregnet beløb på 53.970 kr. for udført arbejde for [virksomhed3], som værende en del af klagerens virksomhed, men derimod som lønnet arbejde.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 188.376 kr. for indkomståret 2011, på 222.312 kr. for indkomståret 2012 og på 282.791 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Endvidere har SKAT ikke anerkendt, at klageren kan anvende virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Ud fra de foreliggende oplysninger har vi ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013.

Det er vores opfattelse, at driften ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at der har været udsigt til rentabel drift eller et resultat omkring 0 kr.

Ved vurderingen er der henset til følgende:

SKAT er dog ikke enige i de driftsøkonomiske afskrivninger som revisor har opgjort er dækkende.

SKAT bemærker, at der indtægtsført arbejde [virksomhed3], disse indtægter skal efter SKATs opfattelse ikke indgå i vurderingen af om virksomheden er rentabel.

Videre anses et enkelt år med overskud ikke, at være afgørende for om en virksomhed i gennemsnit har et resultat på omkring 0.

Ved vurderingen af stutteriets resultat tages der udgangspunkt i resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.

SKAT anslår de driftsøkonomisker afskrivninger til 2 % på bygninger og 15 % på driftsmidler og inventar som lineær afskrivning.

Indtægtsposten heste og salg af heste:

Efter SKATs opfattelse, er disse poster budgetteret for optimistisk. Dette bygges på, at indtægter herfra i 2011-2014 alene har været 65.600 kr. – hvorimod der i 2015-2017 budgetteres med 210.000 kr.

Indtægtsposten opstaldning:

Efter SKATs opfattelse, er også denne post budgetter for optimistisk. Dette bygges på, at indtægter herfra i 2011-2014 alene har været 89.334 kr. i gennemsnit – hvorimod der i 2015-2017 budgetteres med 148.667 kr. i gennemsnit.

I det hele taget ses indtægtssiden groft taget at være fordoblet, uden at der er fremlagt sandsynliggørelse af den fremtidige omsætning eller oplyst, hvad der ligger til grund for omsætningsfremgangen. SKAT finder således ikke, at omsætningen er så realistisk angivet at den kan lægges til grund ved en bedømmelse af virksomheden rentabilitet.

Endelig er det ikke fra virksomhedens side angivet, hvor store udgifterne i virksomheden er i budgetperioden, alt andet lige ville en eventuelt omsætningsfremgang være basseret på stigende omkostninger.

Der er budgetteret omsætning vedrørende hestesalg, trailer og kurser, hertil kommer at virksomheden jf. punkt 1.2 arbejder med tiltag som kan få indkomstvirkning i fremtidige år. Fælles for de nævnte yderligere tiltag, er at de indtil nu ikke rigtig har givet noget afkast. SKAT anerkender i den forbindelse, at der arbejdes på, at virksomheden skal blive overskudsgivende. Såfremt disse eller andre tiltag slår igennem, er der efter SKATs opfattelse tale om omlægning af driften. Det betyder, at virksomheden bedømmes ud fra den drift, der har været indtil nu – hvor virksomheden har dokumenteret gennem underskud fra 2004 til 2014 efter driftsøkonomiske afskrivninger, at den ikke har været rentabel.

Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 13. januar 2010 (SKM 2010.109.VLR).

SKAT vurderer ikke der er udsigt til at virksomheden vil blive overskudsgivende, heller ikke selvom virksomheden endnu måtte være i en opstartsfase.

Selvom virksomheden eventuelt er drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisklandbrugsfaglig bedømmelse, anses driften ikke tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været tilsigtet, at opnå et rimeligt driftsresultat.

SKAT finder derfor, at underskud ved en ikke erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fratrækkes i anden skattepligtig indkomst i 2011-2013, se opstillinger ovenfor.

...

SKAT anser ikke din virksomhed for at være erhvervsmæssig for indkomstårene 2011-2013.

Idet din virksomhed ikke anses at være erhvervsmæssig, opfylder du ikke betingelserne i virksomhedsskattelovens § 1. Derfor kan virksomhedsordningen ikke anvendes.”

SKAT har i en udtalelse til klagen fremsat følgende bemærkninger:

”SKAT har noteret sig, at det er ægtefællen [person1] der varetager og driver virksomheden.

SKAT noterer videre, at det oplyses, at virksomheden omlægger driften. SKAT er ikke enig i at driften omlægges, men derimod ændres produktudbuddet så der fremover lægges mere vægt på undervisning og opstaldning. Virksomheden er i gang med at blive tilpasses, men efter SKATs opfattelse burde virksomheden allerede ved udgangen af 2010 havde indset, at virksomheden ikke havde udsigt til overskud, hvorfor der allerede på dette tidspunkt eller tidligere burde have været taget alvorlige konsekvenser af virksomhedens situation. Efter SKATs opfattelse bør dette ikke være udslagsgivende, at virksomheden nu begynder en tilpasning af, idet virksomheden har givet ikke ubetydelige underskud siden år 2004.

Såfremt virksomheden senere skulle vise, at bliver overskudsgivende ud fra gennemsnitsbetragtning over resultaterne før renter men efter driftsøkonomiske afskrivninger vil der være mulighed for, at virksomheden måske igen kan opnår status af erhvervsmæssig i skatteretlig betydning.

Deltidslandbrug (og deltidsskovbrug) – den særlige ligningspraksis

I sager vedrørende landbrug og lignende vil det ofte være af afgørende betydning, hvad den primære årsag til anskaffelsen og driften har været, dvs. om boligformålet eller andre private formål overskygger hensigten med at opnå et afkast af bedriften.

Der gælder en særlig og lempeligere praksis for deltidslandbrug vedrørende rentabilitetskravet til overskud. Denne praksis anvendes også for deltidsskovbrug og for hestestutterier.

Praksis kan tages som udtryk for, at en landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

Det tilføjes, at denne praksis er i overensstemmelse med højesteretspraksis og er beskrevet i styresignalet SKM2009.110.SKAT.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et ”rimeligt driftsresultat”, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Det er således SKATs opfattelse, at begge betingelser skal være opfyldt. SKAT må afvise at TfS 2004.788.V (SKM 2004.432.VLR) og TfS 2009.208.B (SKM 2009.45.BR) skal tages som udtryk for det modsatte. Det er ikke i indsigelsen nærmere anført, hvor i Den Juridiske Vejledning argumentet finder støtte.

SKAT noterer, at det [person1] altid har ønsket, at arbejde med heste, idet hendes stor passion netop forekommer at være indenfor hesteverden.

SKAT anfægter ikke, at [person1] har mangle kurser og uddannelse som knytter til hesteverdenen.

Der henvises til Landskatterettens dom gengivet i [...]. Dommens udfald synes, at være afgørende påvirket af ejendommen er købt i 2007 og fradrag for underskud er nægtet for indkomstårene 2008 og 2009, hvilket ikke overraskende var en for kort periode fra opstarten. Derfor blev der lagt vægt på skønsmandens bedømmelse, hvorefter der var udsigt til, at virksomheden kunne komme til at give et resultat på omkring 0 kr.

Der er henvist til TfS 1991.525.ØLD, afgørelsen er efter SKATs opfattelse speciel og kan ikke være vejledende i nærværende sag. ”Sagsøgerens virksomhed er efter det foreliggende speciel derved, at det beror på tilfældigheder, hvornår der opstår situationer, hvor der er behov for dykkerassistance særligt til bjærgningsopgaver af den art, sagsøgerens virksomhed sigter på. Der kan således vanskeligt opstilles retningslinjer for, hvad der må anses for sædvanligt og normal drift af sådan virksomhed. Sagsøgerens ansættelsesforhold gør det muligt for ham at påtage sig dykker- og bjærgningsopgaver, når sådanne forekommer. Driftsresultatet for 1987, som så vidt ses ikke forelå, da ligningen blev foretaget i februar 1987, viser, at sagsøgerens virksomhed ikke har været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud. Efter det for retten fremkomne, er der ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgerens materiel, som efter det oplyste er af professionel art, har været brugt til ikke erhvervsmæssige formål, ligesom der ikke kan herske tvivl om sagsøgerens faglige kvalifikationer. ”

I TfS 1991.506 fandt landsskatteretten ikke overraskende, at virksomheden i 1987 og 1988 var under opbygning, efter at virksomheden var startet i slutningen af 1987.

Det er ikke SKATs opfattelse, at nærværende virksomhed kan siges at være under opbygning. Videre findes henvisning til finanskrisen ikke, at kunne begrunde godkendelse af underskud i nærværende virksomhed.

De store investeringer findes ikke, at kunne forrentes af virksomheden, ligesom de driftsøkonomiske afskrivninger virker, som en uforholdsmæssig stor belastning for virksomheden.

Under henvisning til TfS.1994.364.H, 09-03632 og 11-0300064 gives der udtryk for, at der efter praksis accepteres fradrag for underskud i 7 år, 5-10 år og endda 22 år.

Hertil kan SKAT tilføje, fradrag for underskud vurderes ud fra en helhedsvurdering, hvor der tage hensyn til en lang række faktorer. Hertil kommer, at sagerne kan være specielle forhold som taler for en lidt længere periode, men modsat kan der også være faktorer, som gør, at man allerede i det første år må anse virksomheden for, at være ikke erhvervsmæssig. Der henvises til styresignalet SKM 2011.282.SKAT, hvori hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år er rentabel eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.

Der er henvist til UfR 1978.614.H, i sagen gives der fradrag for underskud selvom det halter med rentabiliteten. Afgørelsen er formentlig påvirket af omfanget af virksomheden. SKAT mener dog ikke denne sag giver en generel vejledning for, hvordan sager med underskud skal afgøres.

Praksis dannes især af TfS 1994.364.H, se ovenfor på side 2 herom.

I nærvende sag ses virksomheden ikke, at have godtgjort, at der er udsigt til overskud.

Indtægter ved undervisning og arbejde for eksempelvis [virksomhed3], kan ikke indgå i virksomheden, i det omfang indtægterne ikke er oppebåret på matriklen.

Budgettet er af SKAT anset for at være for optimistisk (se kommentarerne i afgørelsen).

På udgiftssiden har man for 2015 sagt, at udgifterne er lig udgifterne i 2014, på trods af at disse udgifter er usædvanlig lave.

For indkomstårene 2016 og 2017 er der ikke laves budget for udgifterne.

Endelig skal resultatet belastes af de driftsøkonomisker afskrivninger.

Det kritiseres i indsigelsen, at SKAT underkender 97.712,50 kr. inkl. moms og der er vedlagt faktura vedrørende opstaldning. Hertil bemærker SKAT, at det arbejde, der ikke skal anses for en del af virksomheden, er arbejde udført for [virksomhed3] jf. regnskabet for 2011 side 10 53.970 kr. ekskl. moms. Opstaldning er særskilt angivet i regnskabet til 131.468 kr. ekskl. moms, det må være en del af dette beløb rådgiver taler om.

SKAT har ikke påstået, at opførelse af ridehal og køb af teleskoplæsser er hobbyvirksomhed. Derimod er der tale om betydelige investeringer, som er med til at påvirke det samlede resultat med betydelige driftsøkonomiske afskrivninger, hvilket er et element i den helhedsvurdering SKAT har anlagt. SKAT anser normalt de driftsøkonomiske afskrivninger for at være dækket med 2 % vedrørende bygninger og 15 % vedrørende driftsmidler under henvisning til SKM 2007.59.HR.

I SKM 2013.880.BR vedrørende et stutteri kom skønsmanden frem til: Finanskrisen kan efter min bedste vurdering ikke betragtes som værende en grund til et atypisk drifts år. Efter SKATs opfattelse kan en henvisning til finanskrisen ikke i sig selv føre til andet resultat.

Der er henvist til U 1994.530.H, hvor et ægtepar fik godkendt underskuddet. Det var skønsmandens vurdering, at en landbrugsbedrift af samme størrelse og beskaffenhed, som sagsøgerens med en veletableret driftsform må forventes, at kunne give et driftsoverskud på omkring nul. Hertil kommer at ejendommen er drevet sammen med faderens ejendom på 22 ha og at klagen siden havde forpagtet dette areal. Afgørelsen kan efter SKATs opfattelse ikke bibringe forventning om godkendelse af underskuddet. SKAT har tidligere i forslaget og ovenfor redegjort for, at SKAT ikke forventer at virksomheden kan blive overskudsgivende.

SKAT bemærker, at omkostningerne i 2014 er under niveauet for tidligere år, dette sammenholdt med en øget omsætning og at man tager udgangspunkt i uændrede omkostninger med udgangspunkt i 2014 tal, gør at budgettet virker usandsynlig, også selvom man bortser fra, at indtægter virker overvurderet.

Ved bedømmelse af resultatet skal alle omkostninger medregnes, hertil bemærkes det, at virksomheden ikke har haft ansat personale. Herudover har der ikke været overskud til dækning af den store arbejdsindsats der er lagt i virksomheden.

SKAT er enig i, at EU tilskud skal medregnes i resultatet, når dette bedømmes for at afgøre om virksomheden er erhvervsmæssig.

SKAT er videre enig i, at virksomheden har den fornødne intensitet/seriøsitet til at virksomheden kunne være erhvervsmæssig.

SKAT finder ikke, at [person1] depression skal indgå i vurderingen af om virksomheden er erhvervsmæssig. Det fremgår af SKM 2007.107.HR at oplysninger om indehavers sygdom ikke kunne føre til andet resultat.

Derimod finder SKAT, at der skal henses til de stigende underskud der er selvangivet/ dokumenteret, hvilket skal sammenholdes med, at SKAT ikke finder det sandsynliggjort at virksomheden har udsigt til at blive overskudsgivende.

SKAT finder det ikke usandsynligt, at virksomheden er drevet af andre interesser end interessen i overskudsgivende drift.

Af forskudsopgørelsen for 2015 fremgår resultat af virksomheden til 0 kr.

Momsangivelse for første halvår 2015 er ikke pt. modtaget af SKAT.

SKAT gør opmærksom på at der ikke er reageret på forslaget om forhøjelse af indkomsten.

Under henvisning til SKATs forslag af den 13. april 2015 indstilles at sagen fastholdes.”

SKAT har i en udtalelse anført følgende:

”I forbindelse med modtagelse af det nye regnskab for 2016, fremgår regnskabstal for 2015 og 2016 nu.

Det kan først konstateres, at det tidligere indgivne budget for indkomstårene 2015-2017 ikke ses at være et retvisende billede af virksomhedens reelle fremtidige indtjening, idet budgettet har vist sig at være for optimistisk.

Regnskabet kan videre anvendes ved bedømmelse, af virksomhedens fremtidige rentabilitet.

Der er for 2015 og fremover skiftet regnskabsopstilling, hvilket umiddelbart gør det svært at sammenholde tallene. I den forbindelse ses der også at være ændret på, hvilke udgifter der fratrækkes i virksomheden.

Der er i 2015 og 2016 ikke fratrukket udgifter til ejendomsskatter og forsikringer, disse udgifter er i 2011-2014 fratrukket med 30.792 kr. i gennemsnit pr. år.

Ligeledes er der i 2015 og 2016 alene fratrukket udgifter til maskinstation og vedligeholdelse med 1.406 kr. i gennemsnit pr. år, hvorimod disse udgifter i 2011-2014 er fratrukket med 38.612 kr. i gennemsnit pr. år.

Der ses endelig ikke fratrukket udgifter til energi og diverse i 2015 og 2016, mens udgifterne hertil i 2011-2014 udgjorde 41.926 kr. i gennemsnit pr. år.

Endelig er der i 2011-2014 fratrukket afskrivninger og småanskaffelser med i gennemsnit pr. år 174.089 kr. I 2015 og 2016 er afskrivninger alene udgiftsført med 17.946 kr. i gennemsnit pr. år. Til sammenligning har vi beregnet en driftsøkonomisk afskrivning ud fra 2 % på bygninger og 15 % på driftsmidler. Denne beregning giver 105.466 kr. i gennemsnit pr. år.

I forbindelse med vores gennemgang af selvangivelserne for 2011-2013 konstaterede vi følgende afskrivningsgrundlag, for bygninger 2.700.873 kr. (inkl. nyere ride hus til 1.831.594 kr.) og for driftsmidler 479.841 kr.

Det skal bemærkes, at alle udgifter der vedrører virksomheden skal medregnes for at kunne bedømme om en virksomhed er rentabel. Der kan i den forbindelse henvises til Vestre Landsrets afgørelse af 7 /3 1996 offentliggjort TfS 1996, 301 (VLR).

På den baggrund findes resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, at kunne opgives således:

Det er herefter vores opfattelse, at der ikke ved udgangen af indkomståret 2013 og heller ikke efter modtagelse af regnskabet for 2016 var udsigt til at virksomheden ville kunne give et resultat på omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der ved bedømmelsen af rentabiliteten i virksomheden skal medtages alle de udgifter der har været forbunden med virksomhedens drift.”

Skattestyrelsen har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2011-2013.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud.

Bedømmelsen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for at have været drevet erhvervsmæssigt, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages.

Virksomheden er for de omhandlede år ikke rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig. Virksomheden har haft underskud i perioden 2004-2017.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse med henvisning til Østrelandsretsdom SKM2013.745. I afgørelsen blev der ikke godkendt fradrag for underskud, idet det måtte lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Med hensyn til de øvrige forhold kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens virksomhed i skattemæssig henseende anses som værende erhvervsmæssig virksomhed, og at virksomhedsordningen kan anvendes i indkomstårene 2011-2013.

Klageren har til støtte for påstanden bl.a. anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed ud fra en helhedsvurdering begrundet med,

at[virksomhed2] i skatteretlig henseende udgør en erhvervsmæssig virksomhed,

at[person2] driver [virksomhed2] for egen regning og risiko,

at[virksomhed2] drives erhvervsmæssigt,

at[virksomhed2] drives professionelt, idet de fornødne faglige forudsætninger ses at være til stede,

at[person2]s formål med [virksomhed2] er at generere overskud,

at[virksomhed2] intensivt markedsfører sig med henblik på at skabe meromsætning,

at[virksomhed2] har den fornødne intensitet og seriøsitet,

at at der særligt skal lægges særligt vægt på omfanget af de foretagne investeringer,

at[virksomhed2]s negative driftsresultat er fradragsberettiget i [person2]s skattepligtige indkomst,

at omfanget af [virksomhed2], herunder antallet af heste er af sådan en karakter, at det ikke kan betegnes som hobbyvirksomhed,

at[virksomhed2] har foretaget en omlægning af sin drift, hvorved de underskudsgivende år må forventes at være forbigående indtil omlægningen er kørt ind,

at[virksomhed2]s størrelse, beskaffenhed og beliggenhed er en sædvanlig og veletableret driftsform inden for avl af heste m.v.,

at[virksomhed2] ikke er ophørt,

at der fremlægges budgetter for [virksomhed2] for de kommende år, der udviser overskud,

at der skal tages hensyn til de særlig forhold, som gør sig gældende, idet de vil påvirke enhver erhvervsmæssig virksomhed, der er personafhængig, og

at det ikke fratager [virksomhed2] sin erhvervsmæssig status, at den i nogle år har kørt med mindre underskud når der samtidig henses til afskrivningerne, der selvsagt påvirker regnskabet negativt.

På baggrunden heraf mener vi ikke, at der er grundlag for at forhøje [person2]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013.

...

[person1] har altid ønsket at arbejde med heste, idet hendes store passion netop forekommer at være inden for hesteverdenen. Som følge heraf har hun forfulgt sin drøm ved at uddanne sig til B-instruktør ([...]) under [Forening1], hvilket kan oplyses er en rideinstruktør uddannelse. [person1] fremgår ligeledes registreret på [Forening1]s hjemmeside, der kan tilgås via følgende link

http://www.[...dk]/foreningen/[...]

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at [person1] ligeledes har gennemført en international hestetræner-uddannelse i England benævnt ”[...]”. Det bør dog pointeres, at denne uddannelse ikke blot er en ”hvilken som helst” uddannelse, idet uddannelsen foregår under den særdeles berømte [person3]s kyndige ledelse. Inden for hesteverdenen er denne uddannelse svarende til at erhverve en universitetsgrad hos [universitet]. Uddannelsen foregår i [by3] i England.

Uddannelsen er særdeles kostbar – ikke blot når der henses til omkostningerne, der vedrører uddannelsen, men rejseomkostningerne skal ligeledes indregnes i det samlede regnskab.

Blot én anden person fra Danmark har tidligere gennemført uddannelsen, hvilket vidner om dens særdeles intense og krævende forløb. Som en naturlig konsekvens heraf er frafaldsprocenten ganske høj. Denne uddannelse har i [person1]s tilfælde helt konkret udmøntet sig i etableringen af konceptet ”Logic Loading” hos [virksomhed2], naturligvis krydret med [person1]s erfaring og store ekspertise.

[person1] gennemførte sin seneste uddannelse som ”[...] Trainer” i sommeren 2015. Det kan i denne forbindelse oplyses, at [person1] allerede har haft sine første jobs, hvor hun har benyttet sig af sine opnåede færdigheder.

På [person4]s hjemmeside www.[...dk] er der en beskrivelse af, hvad [person1] tilbyder som [...] Trainer. På www.[...dk] er der desuden linket til [virksomhed2]s hjemmeside www.[...].dk. Det kan oplyses, at [person4] er uddannelseslederen for [...] uddannelsen. I relation hertil medvirker [person1] i [person4]s reklamevideo for [...] uddannelsen, hvilket også kan ses via hjemmesiden www.[...dk].

[person1] har gennem hele foråret haft en træningsseance for fire ryttere i [by4], hun har deltaget på [...] træf, hvor hun viste trailerlæsning i en demostration samt fremviste den udrydningstruede hesterace [...].

Skattemyndigheden skal være opmærksom på, at der er åbent hus hos [virksomhed2] i august 2015 vedrørende uddannelsen som [...]. [person1] har ligeledes assisteret [person4] med at klargøre og træne [...] [...]s heste til [...] i forbindelse med [...].

Det skal i relation hertil fremhæves det ganske unikke i, at [person1] – som civilperson – har fået lov til at træne [...]s heste, hvilket bestyrker og understøtter hendes professionelle færdigheder.

Driften af [person2] og [person1]s landbrugsejendom skal anses for at være drevet teknisk- /landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt for et landbrug af tilsvarende størrelse, jf. Landsskatterettens dom gengivet med journalnr.: [...]. Landsskatteretsafgørelsen omhandler et tilsvarende landbrug som i nærværende sag, men var af mindre størrelse og tilsvarende art.

Landsskatteretten fastslog, at det pågældende stutteri var professionelt og forsvarligt drevet.

Endvidere skal henvises til dommen TfS.1991.525.ØLD, hvor en dykkervirksomhed blev anset for at være erhvervsmæssigt drevet med den begrundelse, at virksomheden ikke havde været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud, og skatteyderen havde været fagligt velkvalificeret.

Skatteyderen var uddannet dykker og havde startet egen dykkervirksomhed, men havde af økonomiske grunde været nødt til at tage andet fuldtidsarbejde. Hans ansættelsesforhold gjorde det muligt for ham at påtage sig dyknings- og bjærgningsopgaver, når de var der. Skatteyderens materiel var professionelt og havde kun været brugt til erhvervsmæssige formål. På grund af en særlig opgave gav virksomheden overskud i et efterfølgende år, og det viste, at virksomheden ikke havde været udsigtsløs med hensyn til på længere sigt at opnå reelt overskud.

I en anden sag TfS.1991.506.LSR var en skatteyder, der tidligere havde været fuldtidsbeskæftiget ved fiskeri, begyndt at drive erhvervsfiskeri som bierhvervsfisker.

Landsskatteretten fandt, at han havde tilrettelagt fiskeriet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, og at virksomhedens underskud vedrørte en periode, hvor virksomheden havde været under opbygning. Landsskatteretten godkendte derfor, at underskuddene kunne trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Der kan i nærværende sag drages paralleller til begge sager, idet [virksomhed2] har været igennem en hård opstartsperiode med store anlægsinvesteringer op igennem finanskrisen (mere herom senere).

Ovenstående dokumenterer således til fulde, at [person1] besidder de fornødne kompetencer og færdigheder til at drive hestestutteriet [virksomhed2] professionelt og forsvarligt. Således drives virksomheden med en betydelig erfaring. Dokumentation for gennemførelsen af ovenfornævnte uddannelser vedlægges som (bilag E).

Vores klients virksomhed opfylder hermed første forudsætning som værende erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden drives sædvanligt og forsvarligt set ud fra en teknisk-/landbrugsfaglig målestok, og hvad der er normalt inden for den branche.

...

Skatteregnskaberne for 2011-2014 vedlægges som (bilag F-I). I nedenstående tabel gives et sammendrag af de forelagte skatteregnskaber, hvilket de seneste år har været følgende:

Som det fremgår foreligger der et positivt resultat før afskrivninger i tre ud af de seneste fire skatteregnskaber – dvs. i indkomstårene 2010, 2011 og 2014.

For så vidt angår indkomståret 2010 skal Skatteankestyrelsen særligt bemærke, at SKAT har underkendt tre fakturaer med henvisning til, at det af [person1] udførte arbejde havde karakter af lønnet arbejde, hvorfor fakturaerne som følge heraf ikke kunne godkendes i regnskabet for [virksomhed2]. Disse fakturaer udgør samlet kr. 97.712,50,- hvilket reelt medfører, at resultatet før renter i skatteregnet for 2010 går fra et positivt til et negativt resultat.

Det forekommer at være fuldstændig uacceptabelt, at SKAT underkender disse fakturaer, idet fakturaerne er udstedt for udført konsulentydelse (bilag J-L). [virksomhed2] havde opstaldet en del hopper fra en anden hingstestation. Bevæggrunden herfor var, at den pågældende hingstestation havde behov for assistance til opstaldning af de pågældende hopper, idet hingstestationen havde fået verdens højeste kårede hingst [x5] fra [virksomhed4]. At valget netop faldt på [virksomhed2] var ikke tilfældigt, idet det ene og alene skyldes [person1]s særlige kompetencer, hvorfor hun netop også forestod scanningen af hopperne efter de var blevet insemineret.

I relation til skatteregnskaberne er det ganske essentielt, at Skatteankestyrelsen bemærker, at virksomheden i 2008 investerede i anlæggelsen af en ridehal. Denne ridehal androg samlet kr. 1.831.594,-. Ydermere investerede virksomheden i 2011 i en teleskoplæsser til en værdi af kr. 208.300,-. Som en naturlig konsekvens heraf, påvirker disse investeringer selvsagt de efterfølgende regnskaber kraftigt, hvilket Skatteankestyrelsen ud fra en helhedsvurdering skal hense til.

Samlet påvirker ovenstående investeringer således regnskaberne negativt med følgende, grundet afskrivninger:

Det fremgår således klart af virksomhedens resultater, at stutteriets økonomi især har været påvirket af de store anlægsaktiver – i form af etablering af ridehal og teleskoplæsser – i henholdsvis 2008 og 2011. Alle disse investeringer blev foretaget på baggrund af en langsigtet strategi. Efter opførelsen af ridehallen i 2008 blev der etableret en rideskole. De heste, som anvendes i rideskolen var bl.a. stutteriets egne avlede heste.

At [person2] og [person1] har investeret i etablereingen af såvel en ridehal som erhvervelsen af en teleskoplæsser har på ingen måder et islæt af hobbyvirksomhed, hvorfor SKATs synspunkt herom ikke kan tiltrædes.

I denne forbindelse forekommer det utænkeligt, at en investering til ca. kr. 1,8 mio. i form af en ridehal skulle ses at dække [person2] og [person1]s private- eller fritidsinteresser, hvilket er udgangspunktet for en hobbyvirksomhed. Ridehallen fremstår således meget flot og tidssvarende.

2.2 Finanskrisen – udefrakommende omstændigheder

[virksomhed2]s resultater afspejler den gennerelle tendens i dansk erhvervsliv, der udspringer af den finansielle krise og det økonomiske globale kollaps i 2008, hvor adskillige virksomheder som bekendt gik konkurs i såvel 2008 som i de efterfølgende år.

Stutteriets økonomi og drift skal således ikke blot vurderes isoleret ud fra virksomhedens nettoresultat. Der må også tages hensyn til den globale krise og de meget store investeringer, der er sket til etableringen af bl.a. en ridehal.

Den økonomiske krise i Danmark berørte i særdeleshed driften af stutteriet, idet markedet for heste forsvandt fra den ene dag til den anden. På daværende tidspunkt – før finanskrisen – kunne man forvente at have en nettofortjeneste på en tilredet hest på minimum kr. 20.000,- idet en standard ridehest blev solgt for mellem kr. 50-100.000,-.

Det bør af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at priserne d.d. på rideheste ligger mellem kr. 10- 25.000,-. Denne værdiændring påvirker ganske naturligt regnskaberne for [virksomhed2], hvilket Skattemyndigheden skal hense til i sin vurdering, idet værdien af hestebesætningen indgår i regnskaberne.

Hestebesætningen udgør pr. 31. december 2014 12 heste til en samlet værdi på kr. 285.000,- (bilag M).

2.3 Omlægning af driften

Som beskrevet investerede [person2] og [person1] i 2008 i etableringen af en ridehal, idet man ønskede at omlægge driften af sin virksomhed med fokus på oprettelsen af en rideskole. Derfor er der i nærværende sag tale om omlægning af driften, hvorfor de underskudsgivende år herefter – når der samtidig henses til finanskrisens enorme påvirkning – må forventes, at være forbigåede indtil indkørings- og omstillingsperioden er kørt ind, jf. U1994.530.H.

Det bør af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at der i nærværende sag skal lægges betydeligt vægt på Højesteretsdommen, som vedrører et ægtepar, der begge har fuldtidsarbejde ved siden af deres deltidslandbrug, som de driver på deres landbrugsejendom på ca. 6 ha. Jord. Ægteparret valgte ved erhvervelsen af landbrugsejendommen, at drive en ejendom ekstensivt og som deltidslandbrug.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fastslog, at årene 1985 og 1986 ikke kan karakteriseres som typiske, og at negative driftsresultater i indkørings- og omstillingsperioden ikke udelukker, at driften kan anses som forsvarlig. Landbruget blev derfor anset for, at være drevet erhvervsmæssigt i de omtvistede indkomstår 1985 og 1986.

Det gøres derfor gældende, at [person2] og [person1] naturligvis har en berettiget og objektiv forventning om, at virksomheden vil blive rentabel. Det understøttes af, at virksomheden har udarbejdet et budget for 2015-2017, hvor virksomheden forventer at genere et overskud (bilag N).

2.4 EU-tilskud

[virksomhed2] modtager årlige udbetalinger fra EU's enkeltbetalingsordning, som er betinget af landbrugsmæssig drift, herunder landbrugsstøtte.

Som udgangspunkt, skal landbrugsstøtten henregnes til landbrugs ordinære driftsresultat og dermed indgå i bedømmelsen af, om der er tale om en erhvervsmæssig drift, jf. SKM2006.794.LSR. I sagen fastslår Landsskatteretten i sin begrundelse følgende:

”Udbetalinger fra enkeltbetalingsordningen er hermed begrundet i den landbrugsmæssige drift, selvom landbrugsstøtten er blevet delvis uafhængig af, hvad den enkelte landbruger producerer. Dermed er tilskuddene betinget af landbrugsdrift, hvorfor Retten finder, at indtægterne herfra skal henregnes til landbrugets ordinære driftsresultat og indgå i bedømmelsen af, om der foreligger erhvervsmæssigt drift”.

Videre fastslår Landsskatteretten:

”Landbruget kan anses som erhvervsmæssigt drevet under de givne forudsætninger, og hvor tilskuddene medregnes i landbrugets ordinære driftsresultat”.

Idet [person2] og [person1] årligt modtager EU's enkeltbetalingsordning, landbrugsstøtte og har modtaget støtte i de omtvistede indkomstår (på nær i 2013) skal beløbene indgå ved vurderingen af, hvorvidt [person2] driver et deltidslandbrug.

Baggrunden for at der i 2013 ikke blev udbetalt EU-tilskud skyldes, at [person2] indleverede ansøgningen herom for sent, hvorved ansøgningen blev afvist. Den for sene indlevering skyldes, at [person1] blev sygdom (nærmere herom senere).

EU-tilskuddet er derfor en sikker indtægt i virksomheden.

[virksomhed2] opfylder derfor anden forudsætning for, at virksomheden skal anses som værende erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden tilsigtes at opnå et resultat på omkring kr. 0 eller til at blive overskudsgivende. Endvidere ses det ud fra praksis, at op til 10 år med underskud ikke de facto medfører, at virksomheden skal karakteriseres som hobbyvirksomhed.

3. Ad intensitetskravet

Der er tillige et krav om en vis intensitet for at anderkende et deltidslandbrug som værende drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-01 afsnit

C.C.1.3.2.1.

For det første udøver virksomheden den fornødne intensitet allerede af den grund, at der skal henses til [person1]s uddannelsesmæssige baggrund, der er gennemført i relation til at kunne drive [virksomhed2] professionelt og forsvarligt.

I relation til intensitetskravet skal Skatteankestyrelsen endvidere hense til, at det er [person2] og [person1]s idé, at oprette det første [...] på Sjælland i løbet af 2015. En nærmere redegørelse over virksomhedens projekter er nøje forklaret i SKATs forslag til afgørelse (bilag C), men det findes hensigtsmæssigt, at præcisere princippet bag [...], idet konceptet dels indebærer, at der benyttes træningsmetoder, hvor der tages særlig hensyn til hesten og dels at mennesker lærer at forstå hesten og dens adfærd. [person1] benytter bl.a. disse metoder når hun hjælper med at læsse heste. Ydermere skal det bemærkes, at [person1] opretter en kursusrække til efteråret benævnt ”[...]”. ”[...]” er en stor konkurrencegren i Tyskland.

Det er forventningen, at [virksomhed2] via [...] og rideskolen fremadrettet vil generere et overskud på omkring en halv million kroner årligt.

SKAT synes helt at ignorere den kendsgerning, at der i nærværende sag er investeret i særdeles økonomiske ressourcer. [person2] og [person1] promoverer sin virksomhed så omfangsrigt som muligt.

Det bemærkes, at [person2] og [person1] konstant forsøger at skabe nye kunderelationer og er således meget opmærksomme på at markedsføre sin virksomhed. Som følge heraf har [virksomhed2] fået produceret visitkort, fået lavet trøjer med virksomhedens logo påført, hvilket anvendes ved fremvisninger og shows. Videre skal det bemærkes, at virksomheden har sin egen hjemmeside, der kan tilgås via www.[...].dk. I løbet af august 2015 vil hjemmesiden få nyt layout i forhold til det nuværende. Der vedhæftes udkastet herpå (bilag O og P).

Ydermere bliver [virksomhed2] markedsført hos [person4], hvilket kan tilgås via hjemmesiden www.[...dk].

Særligt skal det fremhæves, at [person1] via [...] i august 2015 udbyder et kursus benævnt ”[...]” (bilag Q). Kursuset vil blive gennemført, da der allerede på nuværende tidspunkt er tilmeldinger er nok til dens gennemførelse. I relation hertil skal det bemærkes, at tilmeldingen prismæssigt ligger mellem kr. 2.400-2.200,- pr. deltager. Undtagelsesvis er der en introduktionsrabat på kr. 1.860,-. Da [...]-kursuset tilbydes til deltagere med eller uden hest, er nogle af [virksomhed2]s heste trænet til at kunne lejes af deltagere uden egen hest.

Yderligere, kan det oplyses, at der er etableret en Facebook-gruppe specielt for dette kursus. [person1] vil fremadrettet intensivere sit samarbejde med [...], hvilket medfører, at hun agter at benytte annoncering hos [...] i forhold til andre af [virksomhed2] kommende kursuser. [virksomhed2] er også at finde i [...]’s kursus tilbud på Fyn med [...] kursuset til september.

I forbindelse med et historisk arrangement ”[...]” hos [virksomhed2], hvor den norske udrydningstruede [...] deltog, kan det oplyses, at såvel [tv] som [...] Avis kom for at dække begivenheden. Det medførte naturligvis megen markedsføring med sig, hvilket ikke skal undervurderes i relation til fremtidig omsætning i virksomheden. [...] Avis havde endvidere trykt en invitation dagen før i avisen, hvilket betød, at der kom utrolig mange mennesker til arrangementet. Det kan oplyses, at hestemagasinet ”[...]” har bragt en flere siders artikel om [person1] og trailerlæsning – det var bladet selv, der henvendte sig om at få lov til at skrive artiklen.

[virksomhed2] havde ligeledes en stand på seneste [...] træf på Sjælland.

Ligeledes er [person1] blevet hyret til at speake til [...], hvilket er en [...] demonstration, hvilket tillige vil udgøre reklame for det område [person1] lige er blevet uddannet indenfor. For yderligere information herom http://www.[...].dk/

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at i indkomståret 2013 indtraf særlige omstændigheder, idet [person1] gik ned med stress, hvilket medførte, at hun fik en depression. For at bekæmpe depressionen gik [person1] i denne periode til psykolog.

Denne sygdomsperiode var således – som også tidligere anført – årssagen til, at ansøgningen om EU-støtte i 2013 ikke blev indleveret rettidigt, hvorfor den blev afvist. Denne afvisning påvirker naturligvis også skatteregnskabet for 2013. Trods det faktum, at [person1] har været udsat for depression, har det ikke påvirket [person2] og [person1]s klare målsætning om, at drive en indtægtsgivende virksomhed, der drives med økonomisk vinding for øje.

At virksomheden opfylder intensitetskravet bestyrkes tillige ved, at [virksomhed2] er miljøgodkendt af [by1] Kommune, hvilket skal godkendes hvert 5. år.

Ud fra det ovenfor anførte, mener vi, at det samlet kan konkluderes, at [virksomhed2] drives som en erhvervsmæssig virksomhed, der udøves med økonomisk og driftsmæssig intensitet.”

Klageren har i en udtalelse fremsat følgende bemærkninger:

”Skatteankestyrelsen skal i den forbindelse særligt bemærke, at virksomheden igen i år har genereret et overskud. Herved kan udledes at virksomheden er inde i en positiv udvikling, hvilket ydermere underbygges ved at overskuddet i 2016 er større end overskuddet i 2015.

Henset til retspraksis på området skal der hermed særligt gøres opmærksom på, at efterfølgende regnskabsperioder end de i skattesagen omhandlede, skal tillægges vægt i relation til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende virksomhed i skatteretlig henseende skal vurderes som en erhvervsmæssig virksomhed. I forlængelse heraf kan der som eksempel henvises til Landsskatterettens kendelse af den 25. oktober 2013, journalnr. 13-0224424 samt Landsskatterettens kendelse af den 7. november 2013, journalnr. 11-0300064.

Betydningen herfor er, at rentabilitetskravet i nærværende sag skal anses for opfyldt.”

Der er afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klageren og klagerens ægtefælle. På mødet henviste klageren til den indgivne klage. Klageren anførte endvidere, at det var det forkerte tidspunkt, at stutteriet var startet op, når der henses til finanskrisens indtræden, samt at islandske heste i de pågældende indkomstår blev solgt billigt. Klageren oplyste, at der de seneste år havde været en vækst i de ydelser, der udbydes i stutteriet, samt i de indtægter, der stammer fra bl.a. [...], der blev startet i 2016. Klageren oplyste derudover, at der fra ca. 2015 er satset mere på uddannelse og træning i stedet for avl af heste.

Klageren har derudover fremsat følgende bemærkninger:

”Som nævnt på mødet er jeg uforstående overfor, hvorfor SKAT har startet sagen, da jeg er blevet informeret om, at en virksomhed har en periode til at skabe en lønsom forretning, og som jeg mener fremgår af det som SKAT skriver, og de domme der er at finde i lignende sager.

At SKAT underkender en del af vores indkomst, med påstanden om, at det er lønarbejde, således at der ikke fremkommer overskud i perioden, mener jeg er en useriøs måde fra SKAT’s side at forsøge at føre bevis på, ligeledes at underkende at Finanskrisen fjerner grundlaget for den oprindelige forretning, således at fokus må ændres og ikke acceptere det som bevæggrund for at forretningen må omlægges, finder jeg ligeledes meget useriøst.

SKAT nævner i deres skriv 2 betingelser for, at en landbrugsejendom må anses som drevet erhvervsmæssigt korrekt:

Jeg mener, at opfylde begge punkter, da SKAT ikke anfægter den faglige kompetence som [person1] besidder. Jeg mener også, at der har været et rimeligt driftsresultat, udfra de forhold der har hersket på markedet for hesteavl, og jeg mener det er rettidigt omhu, at omlægge driften når markedet forsvinder.

At SKAT helt og aldeles ignorerer de faktiske forhold, synes jeg som tidligere nævnt er useriøst. Det er faktum, at hesteavlere i Danmark slog heste ned i perioden 2009 – 2011, da forretningen forsvandt fuldstændigt ultimo 2009, hvilket også skete på mange andre forretningsområder. Ligeledes underkender SKAT behændigt en faktura gældende netop [person1] spidskompetence håndtering af heste, således at overskuddet forsvinder.

Det er min påstand, at såfremt finanskrisen ikke havde indtruffet havde [virksomhed2] været overskudsgivende fra 2010 og frem til i dag. Selskabet har haft overskud siden 2016.

Det undrer endvidere, at de Højesterets domme der er afsagt i lignende sager, underkendes af SKAT som ikke sammenlignelige med min sag.

En anden ting som undrer mig i denne sag er, at man fra SKAT’s side underkender virksomheden, men at man fra anden offentlig side samarbejder med virksomheden.

[person1] har siden 2010 haft praktikanter fra såvel udland som indland, som aktivt har valgt [virksomhed2] som praktiksted grundet [person1]s uddannelse, og tilgang til hesteadfærd. En af praktikanterne kom fra Østrig, og var 2. års studerende på Veterinærhøjskolen i [Østrig], og var her 2 somre i træk, netop grundet den opgave [person1] havde fået fra en lokal dyrlæge, og som netop omhandler den faktura som man fra SKAT’s side har underkendt.

Siden har [person1] haft flere personer i virksomhedspraktik fra både [by1] og [by5] kommuner, igen da man finder virksomheden [virksomhed2] meget velegnet til virksomhedspraktik for danskere med adfærdsvanskeligheder/tunge diagnoser, samt indvandrere med integrations udfordringer, sprogligt som kulturelt.

Begge kommuner har godkendt [virksomhed2] som praktikplads, gennem samtaler og besøg på virksomheden, hvor man fra kommunernes side med egne øjne kan vurdere virksomhedens seriøsitet og drift.

Ligeledes modtager [virksomhed2] løbende et utal af ansøgninger ang. praktik og elevpladser fra Hestemanager og dyrepasser linjen på [skole].

Den seneste virksomhedspraktikant har lige afsluttet sit forløb hos [virksomhed2], og den feed back vi har modtaget fra [by5] kommune er, at forløbet har været utroligt positivt, lærerigt og udviklende for praktikanten, og at man fra [by5] kommune anser [virksomhed2] for at have et højt kompetence niveau på dette område, og vi er nu i dialog med [by1] kommune om endnu en specifik praktikant, som skal i arbejdspraktik, og hvor man mener at [person1]s arbejdsmetodik og virksomhedens opgaver er perfekte til dette. Man mener altså fra [by1] kommune, at vores virksomhed er kapabel til at uddanne en person som kræver ekstra store hensyn, hvilket må afspejle den erfaring og uddannelse som [person1] har, og herigennem virksomhedens seriøsitet.

Det kan undre os, at kommunerne i aller højeste grad anser [virksomhed2] for en reel virksomhed, mens SKAT ikke mener dette, og det uden, at man på noget tidspunkt har besøgt virksomheden, og haft samtale med undertegnede og [person1].

Siden SKAT anlagde denne sag, har det haft en ganske stor betydelig indflydelse på den videre drift, da vi ikke har turde investere yderligere i virksomheden, hvilket har haft stor betydning for omsætningen. Det bør bestemt også nævnes, at selvom SKAT ikke finder det relevant, har sagen også betydet en voldsom psykisk belastning af os begge, et faktum som jeg heller ikke mener man kan se bort fra.

Jeg anmoder om, at ovennævnte betragtninger og fakta tages til efterretning i sagen, og det undrer mig såre, at de juridiske henvisninger som Skatterevisorerne kom med, alle er afvist af SKAT, som ikke relevante for denne sag. Med min sparsomme juridiske indsigt til trods, mener jeg at der er adskillige lighedspunkter mellem de sager nævnt af Skatterevisorerne og at der må være præcedens på området, men det forventer jeg naturligvis, at Skatteankestyrelsen vil inddrage.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af nettoindkomstprincippet, at der i virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by6] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden ikke blev omlagt i 2008. Der er henset til, at anlæggelsen af ridehallen ikke udgør en omlægning af driften. Endvidere er der henset til klagerens forklaring om, at stutteriets fokus ændres i 2015, hvor der satses på undervisning og træning i stedet for opdræt af heste.

I overensstemmelse med SKATs oplysninger lægges det til grund, at klageren i indkomstårene 2004-2013 har selvangivet betydelige underskud for selvstændig virksomhed. Ifølge klagerens regnskaber har stutteriet udvist underskud allerede inden driftsmæssige afskrivninger på 58.323 kr. i 2012 og på 105.010 kr. i 2013, mens stutteriet har udvist overskud på 25.428 kr. i 2011, på 32.147 kr. i 2014, på 35.382 kr. i 2015, på 99.777 kr. i 2016 og på 78.184 kr. i 2017 før driftsmæssige afskrivninger og renter.

Det bemærkes, at en række nødvendige udgifter, herunder udgifter til forsikring, energi og ejendomsskat, ikke er medregnet ved opgørelsen af virksomhedens resultat i indkomstårene 2015-2017. Endvidere er der ikke er medregnet driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger, ligesom der ikke i fuldt omfang er afskrevet på driftsmidler. Det er Landsskatterettens opfattelse, at stutteriet ville udvise underskud i alle indkomstårene 2011-2017, hvis alle udgifter og driftsmæssige afskrivninger medregnes i resultatet.

Der er lagt vægt på, at stutteriet har været underskudsgivende i alle indkomstårene 2004-2017, når der medregnes samtlige udgifter samt driftsøkonomiske afskrivninger. På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Indtræden af finanskrisen i 2008 anses ikke for en omstændighed, der kan begrunde et andet resultat. Der henvises til Retten i [by7] dom af 6. november 2013, offentliggjort i SKM2013.880.BR. Endvidere anser Landsskatteretten det ikke for en omstændighed, der kan begrunde et andet resultat, at Island ifølge det oplyste valgte at sælge Islandske heste billigt i forbindelse med finanskrisen. Det oplyste om [person1]s sygdom kan heller ikke føre til et andet resultat.

Det er derudover uden betydning, at klageren har foretaget større investeringer i 2008 på ridehal og i 2011 på en teleskoplæsser, idet disse investeringer ikke har kunnet modsvares af virksomhedens indtjeningsgrundlag.

Endvidere kan det ikke begrunde et andet resultat, at [by1] kommune og [by5] kommune sender personer i virksomhedspraktik i stutteriet.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Idet klageren ikke driver erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede år, kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klageren eller klagerens ægtefælle er rette adkomsthaver til at foretage fradrag for virksomhedens underskud efter kildeskattelovens § 25 a.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at der ikke er taget stilling til, hvorvidt beløbet på 53.970 kr. kan henregnes til klagerens virksomhed.