Kendelse af 04-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet skal beskattes af regnskabsmæssigt indtægtsførte renter på udlån til tilknyttede udenlandske selskaber.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten med 1.092.239 kr. vedrørende renter på udlån til [virksomhed1] Ltd.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet indkomsten med 1.050.624 kr. vedrørende

renter på udlån til udenlandske datterselskaber.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] A/S er moderselskab for datterselskaber [virksomhed1] Ltd., UK, [virksomhed3] AS, [virksomhed4] Ltd. og [virksomhed5], Chile.

[virksomhed2] A/S ejer endvidere 31 % af [virksomhed6] SE, Sverige (tidligere Norge).

[virksomhed5]. er ifølge årsrapporten for 2012 for [virksomhed5]. ejet af [virksomhed2] A/S med 90,41 %, 6,72 % er ejet af [person1], 1,78 % er ejet af [person2] (Jr.) og 1,09 % af [person2] (Sr.). Ifølge årsrapporten for [virksomhed2] A/S er [virksomhed5] 100 % ejet.

Uenighed mellem SKAT og [virksomhed2] A/S vedrører regnskabsmæssigt indtægtsførte renter på [virksomhed1] Ltd.

Aktiekapitalen i [virksomhed2] A/S er på nom. 51.600.000 kr., som er fordelt på nom. 5.000 A-aktier og 46.600 B-aktier. Egenkapitalen udgjorde den 31. december 2012 795.539.653 kr.

[virksomhed2] A/S driver virksomhed med at eje kapitalandele i associerede virksomheder, handel med værdipapirer samt drift af en vingård i Chile, som selskabet erhvervede i forbindelse med køb af datterselskabet [virksomhed5] SA. fra en interesseforbunden part i 2012.

[virksomhed5].

[virksomhed5] gav i 2011 og 2012 underskud ved driften af vingården. Underskuddet blev finansieret ved udlån og kapitalindskud fra [virksomhed2] A/S. Den 31. december 2011 udgjorde [virksomhed2] A/S´s udlån til [virksomhed5] 0 kr. Den 31. december 2012 udgjorde [virksomhed2] A/Ss udlån til [virksomhed5]. 29.672.546 kr. I 2013 nedskrev [virksomhed2] A/S værdien af kapitalbesiddelsen med 20 mio. kr. I 2014 har [virksomhed2] A/S konverteret sit tilgodehavende hos [virksomhed5]. til aktiekapital i selskabet.

Af årsrapporten for [virksomhed5]. for 2012 og 2011 fremgår følgende aktiver og passiver (her alene tal i USD):

Det fremgår af note 6 til årsrapporten for [virksomhed5]. for 2012, at selskabet er ejer af 49 % af kapitalen i [virksomhed7] 31 % af kapitalen i [virksomhed7] er ejet af [virksomhed8], og 20 % er ejet af [virksomhed9] (Bermuda). [virksomhed5]. er ejer af 99 % af kapitalen i [virksomhed10].

Af note 12 til årsrapporten for [virksomhed5] for 2012 fremgår følgende specifikation af lån fra ”associated companies”:

Det er i tilknytning til note 12 bl.a. oplyst:

”In year 2012, we borrowed from related USD 1,955,216 to finance cash flow requirements: from [virksomhed11] USD 632,592; from [virksomhed2] A/S. USD 500,000; and from A/S [virksomhed12] USD 850,000-.”

Af note 16 til årsrapporten for [virksomhed5] for 2012 fremgår, at selskabet i 2012 og i 2011 havde finansielle omkostninger på hhv. 153.961 USD og 83.130 USD, som er specificeret således:

Af specifikationer til årsrapporten for [virksomhed2] A/S for 2012 fremgår under note 5, at [virksomhed2] A/S i indkomståret 2012 regnskabsmæssigt har indtægtsført renter på sit udlån på 29.672.546 kr. til [virksomhed5]. på 245.226 kr. Renteindtægterne er tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i 2012.

Det er ingen forklaring på, hvorfor lånet i [virksomhed5] er medtaget med 500.000 USD svarende til ca. 2,8 mio. kr., mens det fremgår af [virksomhed2] A/Ss årsrapport for 2012, at [virksomhed2] A/Ss har et tilgodehavende på ca. 29,7 mio. kr.

[virksomhed1] Ltd.

[virksomhed1] Ltd., UK, driver virksomhed med udlejning af ét skib på et bareboat Certeparti til [virksomhed13]. [virksomhed13] standsede i 2012 sine betalinger for at træde i rekonstruktion. [virksomhed1] Ltd. valgte som konsekvens heraf, at tage sit skib midlertidigt ud af drift. Fra december 2013 – januar 2014 overgik skibet til Timecharter. I januar 2014 blev skibet solgt for 3,5 mio. USD med fradrag af en salgskommission på 1 %.

Ifølge [virksomhed2] A/S´s repræsentant udgjorde indtjening, aktiver og gæld i [virksomhed1] Ltd. i 2011 – 2014 følgende:

[virksomhed2] A/Ss tilgodehavende (udlån) til [virksomhed1] Ltd. udgjorde 1. januar 2011 5.270 USD svarende til 30.279 t.kr. (kurs 5,746). I 2011 nedskrev [virksomhed1] Ltd. sit tilgodehavende med 19.597 t.kr., heraf blev i 2013 og 2014 tilbageført hhv. 12.188 t.kr. og 888 t.kr., i alt 11.300 t.kr.

Ifølge specifikationshæftet for [virksomhed2] A/S for 2012 udgjorde [virksomhed2] A/Ss tilgodehavende hos [virksomhed1] Ltd. pr. 31. december 2011 og pr. 31. december 2012 efter nedskrivning hhv. 11.491.200 kr. og 7.249.876 kr.

Udlånet har i 2011 – 2014 ifølge en opgørelse fremlagt af selskabets repræsentant udviklet sig således:

Af note 3 i specifikationshæftet for [virksomhed2] A/S for 2012 fremgår under overskriften: ”Tab på kapitalandele i tilknyttede virksomheder:

Det er oplyst, at egenkapitalen i [virksomhed1] Ltd. pr. 31. december 2012 udgjorde -8.214.119 kr.

I 2011 har [virksomhed2] A/S regnskabsmæssigt indtægtsført renter af udlån til [virksomhed14] ApS Ltd. på 1.092.239 kr. Ved opgørelsen af [virksomhed2] A/Ss skattepligtige indkomst for 2011 er renterne tilbageført.

Det fremgår af årsrapporterne for [virksomhed2] A/S for 2012 og 2012, at [virksomhed2] A/S havde tilgodehavender i tilknyttede virksomheder (datterselskaber) på hhv. 65.350.936 kr. og 65.761.412 kr. Af note 3 til årsrapporten for 2013 fremgår, at [virksomhed2] A/S regnskabsmæssigt har indtægtsført renter på udlån til datterselskaber i 2012 og 2013 på hhv. 2.732.483 kr. og 2.678.109 kr.

I note 9 i årsrapporten for 2011 og i note 11 i årsrapporten for 2012 for [virksomhed2] A/S er det oplyst, at der i året har været finansielle transaktioner til nærtstående parter. Det er oplyst, at transaktionerne dog ikke har været usædvanlige og er foretaget på markedsmæssige vilkår.

[virksomhed2] A/S har ikke valgt international sambeskatning.

SKAT traf den 13. maj 2015 afgørelse om at forhøje [virksomhed2] A/S´s indkomst i 2011 og 2012 med hhv. 1.092.239 kr. og 1.050.624 kr. vedrørende skattemæssigt tilbageførte regnskabsmæssigt indtægtsførte renter på mellemregningskonti (udlån) til [virksomhed1] Ltd. og [virksomhed5].

[virksomhed2] A/S påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten. Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen, anmodede [virksomhed2] A/S SKAT om at genoptage selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT traf den 10. august 2017 afgørelse om ikke at genoptage [virksomhed2] A/Ss skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012.

Det er oplyst, at [virksomhed2] A/S har bedt SKAT om genoptagelse for efterfølgende indkomstår.

SKATs afgørelse

Selskabet har ydet lån til to datterselskaber – begge beliggende i udlandet og ikke en del af den danske sambeskatning. Lånet er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 4 om koncernfordringer.

Selskabet har medregnet renteindtægterne regnskabsmæssigt, men har tilbageført renteindtægterne skattemæssigt.

Renteindtægter skal som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.11.1.4. Tab på rentefordringer kan efterfølgende fradrages skattemæssigt jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 4.

Kursgevinstloven § 4, stk. 4, blev indsat ved lov 412 i 1995. Af bemærkninger til lovforslag 139 af 18. januar 1995 fremgår det, at ændringsforslaget vedrørende kursgevinstloven har til formål at indføre fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold. For så vidt angår renter, er hovedreglen, at renteindtægter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det vil sige, at renteindtægter skal indtægtsføres, selv om der ikke er sket faktisk betaling. Såfremt debitor ikke betaler renter og dette skyldes debitors insolvens, kan kreditor dog undlade at medregne de ikke betalte rentebeløb fra det tidspunkt, hvor insolvensen er konstateret.

[virksomhed2] A/S har erhvervet endelig ret til renteindtægterne, og renteindtægterne er ligeledes forfaldne. Det afgørende for retten til at tilbageføre renteindtægterne skattemæssigt må derfor være, om selskabet har lidt et tab på rentefordringen, jf. ovenstående bemærkninger til lovforslag 139 af 18. maj 1995. SKAT finder ikke at selskabet har godtgjort, at renteindtægterne er uerholdelige, hvorfor der ikke kan undgås en beskatning.

Revisor har foretaget en konkret vurdering af rentefordringerne, hvor der i den ene situation er lagt vægt på en negativ egenkapital, og i den anden situation på låntagers cash flow for den givne periode.

SKAT derimod mener, at der skal være lidt et tab (realiseret) før der kan ydes fradrag for en rentefordring.

Lånet til [virksomhed5]. er opstået i indkomståret 2011, da selskabet købte majoriteten i det chilenske selskab. Lånet var ultimo 2012 på 29.672.546 kr. Det er korrekt, at [virksomhed5]. i 2011 havde et dårligt resultat, men samtidig var egenkapitalen meget solid (2012 på 37.102.968 kr.). Et negativt resultat er efter SKATs opfattelse ikke tilstrækkeligt til at vurdere, at låntager ikke er i stand til at betale de tilskrevne renter. Samlet set burde [virksomhed5]. være i stand til at betale gælden tilbage.

[virksomhed1] Ltd. har en negativ egenkapital, men har i 2012 et yderst tilfredsstillende resultat. Lånet er afdraget med ca. 4,2 mio. kr. fra 2011 til 2012. Der er således ikke noget der tyder på, at selskabet ikke er i stand til at betale lånet tilbage i takt med det forfalder til betaling. Endvidere må en del af afdraget i 2012 også udgøre renteindtægterne, således at der reelt ikke er en rentefordring.

SKAT har også ved vurderingen lagt vægt på, at det kun er renteindtægterne, som selskabet har anset for uerholdelige. Der er ikke sket nedskrivning af lånene i øvrigt.

SKAT har med henvisning til kursgevinstlovens § 4 ikke anset rentefordringen for tabt hverken i 2011 eller 2012. SKAT har derfor forhøjet selskabets indkomst i 2011 og 2012 med de skattemæssigt tilbageførte renter.

SKAT har efterfølgende udtalt, at det er SKATs opfattelse, at selskaber skal anvende lagerprincippet på rentefordringer. Det fremgår af den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.3.2, kursgevinstlovens § 25, stk. 4 og af SKM2012.219 SR.

Skattestyrelsen har bl.a. efterfølgende udtalt, at det afgørende for retten til at tilbageføre renteindtægterne skattemæssigt er, om selskabet har lidt et tab på rentefordringen. Det er ikke godtgjort, at renteindtægterne er uerholdelige, og at der skal være lidt et (realiseret) tab, før der kan ydes fradrag for en rentefordring.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser af selskabets indkomst i 2011 og 2012 med hhv. 1.092.239 kr. og 1.050.624 kr. skal nedsættes til 0 kr.

SKATs afgørelse er truffet på et forkert faktuelt grundlag. Det er særligt rentetilskrivningen på mellemregningen med datterselskabet [virksomhed1] Ltd. og den økonomiske stilling i [virksomhed1] Ltd., som er fejlfortolket af SKAT.

[virksomhed1] Ltd. har ikke, som anført af SKAT i 2012, et positivt resultat. Selskabet har samlet set over 2011 – 2014 givet et negativt resultat, bl.a. som følge af nedskrivningen af selskabets eneste aktiv, et fragtskib.

Når resultatet i 2013 ikke udviser et overskud, skyldes det, at der skal ses bort fra indtægtsføringen af tidligere nedskrivning. Datterselskabet har derfor været insolvent i alle årene 2011 – 2014.

SKAT har også lagt vægt på, at selskabet kun har anset renteindtægterne for uerholdelige, og at der ikke er sket nedskrivninger af lånene i øvrigt.

[virksomhed2] A/S har i regnskabsåret nedskrevet kapitalandelen i [virksomhed1] Ltd. med 3,5 mio. kr. til 0 kr.

[virksomhed2] A/S har foretaget følgende nedskrivninger på mellemregningskontoen i 2011 – 2014:

Samlet er det [virksomhed2] A/S´s opfattelse, at [virksomhed1] Ltd. har været insolvent i hele perioden 2011 – 2014, og at selskabet ikke har været i stand til at betale sin gæld i den takt, gælden er forfalden. Renteberegningen af udlånet er derfor ikke skattepligtig indkomst for [virksomhed2] A/S.

[virksomhed5] har heller ikke været i stand til at servicere sine forpligtelser. Det skyldes primært dårlige driftsresultater. Selskabet har således ikke været i stand til betale renter og afdrag af den tilførte kapital, idet selskabets indtjening har været for ringe.

Den eneste grund til, at [virksomhed5]. har positiv egenkapital og likviditet er tilførsel af egenkapital og lån fra aktionærerne. Der skal ikke beregnes renter på lån, som alene er ydet for at sikre den fortsatte drift af datterselskabet, og som er klart uerholdelige ved regnskabsårets afslutning. Aktierne i [virksomhed5] er nedskrevet med 20 mio. kr. i 2013 og yderligere med 10 mio. kr. i 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Af ligningslovens § 5, stk. 4, fremgår, nr. 1, fremgår, at selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v., skal fordele renteudgifter og renteindtægter over den periode, de vedrører.

Af § 4, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at tab på fordringer på koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Af § 4, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, fremgår, at stk. 1, ikke finder anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev der fra indkomståret 2010 indført et tvunget lagerprincip på selskabers gevinster og tab på fordringer omfattet af kursgevinstloven. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven.

Af § 25, stk. 4, 1. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at skattepligtige omfattet af kursgevinstlovens § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.

Af § 25, stk. 4, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at 1. pkt. ikke omfatter fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Af § 25, stk., 5, 1. pkt., 1. led, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt.

Af § 25, stk. 5, 2. pkt. i lovbekendtgørelsen nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet sim vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Det fremgår af de generelle bemærkninger til forarbejderne til lov nr. 525 af 12. juni 2009 (2008/1 LSF 2002), at det foreslås, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.

Af de specielle bemærkninger fremgår, at der fra dette udgangspunkt foreslås en række undtagelser, dvs. disse fordringer ikke er omfattet af kravet om tvungen anvendelse af lagerprincipper. De undtagne fordringer er bl.a.:

1) Koncerninterne fordringer, jf. kursgevinstlovens § 4 og 2) Fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. Det er oplyst, at begrundelsen for nr. 1 er, at det kun er gevinster på koncerninterne fordringer, der er skattepligtige, og at der ikke er fradrag for tab. Begrundelsen for nr. 2 er, at det ikke er fundet rimeligt at indføre tvungen lagerbeskatning af vederlagsfordringer.

Endvidere fremgår følgende:

”For de fordringer, der er nævnt under nr. 1 og 2, skal selskaberne fortsat anvende realisationsprincippet. Hvis et selskab måtte ønske at anvende lagerprincippet på koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer, har det to muligheder. Selskabet har mulighed for at søge SKAT om tilladelse hertil efter den generelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 5 – der bliver til stk. 8 - om tilladelse til anvendelse af anden opgørelsesmåde. I givet fald vil det så være alle koncerninterne fordringer, der skal omfattes af en lagerbeskatning, og alle vederlagsfordringer, der skal omfattes af en lagerbeskatning.

Endvidere kan selskabet vælge at anvende lagerprincippet på disse fordringer efter den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 5.

Den foreslåede stk. 5 i kursgevinstlovens § 25 bygger på princippet i det nuværende stk. 2. Reglen er dog tilpasset det forhold, at selskaber med det foreslåede stk. 4 i kursgevinstlovens § 25 får udvidet omfanget af fordringer, som undergives et tvunget lagerprincip. Bestemmelsen omfatter fordringer, der ikke omfattes af stk. 4, 1. pkt., stk. 7 eller stk. 9-12. Bestemmelsen omfatter således alle fordringer, der ikke er undergivet det obligatoriske lagerprincip. Det vil sige koncerninterne fordringer (uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej) i såvel danske kroner som fremmed valuta og vederlagsfordringer i danske kroner eller fremmed valuta.”

Rentefordringerne på [virksomhed5]. og [virksomhed1] Ltd. er omfattet af kursgevinstlovens § 4.

Landsskatteretten lægger til grund, at [virksomhed2] A/S anvender lagerprincippet på rentefordringer på koncernforbundne selskaber. Landsskatteretten tager ikke stilling til, om der, som anført af SKAT, gælder et tvunget lagerprincip på rentefordringer på koncernforbundne selskaber, eller om der er tale om et valg efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1, 1. pkt.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag/tab påhviler skatteyderen. Det påhviler derfor [virksomhed2] A/S at godtgøre, at rentefordringen på [virksomhed5], der er stiftet i 2012, var kurs 0 værd pr. 31. december 2012, ligesom det påhviler [virksomhed2] A/S at godtgøre, at rentefordringerne på [virksomhed1] Ltd., der er stiftet i hhv. 2011 og 2012, var kurs 0 værd på statustidspunktet.

[virksomhed2] A/Ss tilgodehavende i [virksomhed5] er opstået i samme år, hvor selskabet erhvervede datterselskabet. [virksomhed5] har en betydelig positiv egenkapital. [virksomhed2] A/S har i årsrapporten for 2012 optaget sit tilgodehavende hos [virksomhed5] til kurs 100. Det er ikke godtgjort, at rentefordringen pr. 31. december 2012 er kurs 0 værd, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af selskabets indkomst i 2012 med 245.226 kr.

Det er ikke godtgjort, at rentefordringen på [virksomhed1] Ltd. i 2011 og 2012 på hhv. 1.092.239 kr. og 805.398 kr. er endeligt tabt i 2011 og 2012. Der her bl.a. henset til, at [virksomhed1] Ltd. i 2012 ifølge [virksomhed2] A/Ss opgørelse betalte et afdrag på gælden på 2.944 t.kr. Bl.a. derfor stadfæster Landsskatteretten SKATs forhøjelse af selskabets indkomst i 2011 og 2012 med hhv. 1.092.239 kr. og 805.398 kr.