Kendelse af 26-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2021

SKAT har efteropkrævet A-skat med 7.976.602 kr., og AM-bidrag med 1.249.178 kr. for perioden 2008-2014 vedrørende lønninger.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende opkrævning af A-skat og AM-bidrag.

Faktiske oplysninger

Beskrivelse af selskabet og direktør [person1]

[virksomhed1] GmbH (herefter selskabet) blev stiftet af [person1] den 2. august 2004. Selskabet er registreret på adresse i Tyskland på [adresse1], [by1].

Selskabet lejede i 2012 – 2013 et kontor på [virksomhed2], [by2]. Efter lejemålets ophør afleverede selskabets chauffører stadigvæk kørebilag til [person1] i [virksomhed2]’s tilhørende reception.

I årene 2008 til 2014 har selskabet blandt andet haft [person2], [adresse2], [by3], som hovedentreprenør.

Det ses endvidere, at selskabet har haft lidt kørsel for andre kunder i Danmark blandt andet:

[virksomhed3], [by4]

[virksomhed4], [by3]

[virksomhed5], [by5]

[virksomhed6], [by6]

[virksomhed7], [by7]

[person1] er eneaktionær og direktør i selskabet.

[person1] har været tilmeldt forskellige adresser i [by2] fra 1945 til dags dato, hvor han bor på adressen [adresse3]. Her har han haft adresse siden 15. november 2011. Han bor på adressen sammen med sin tidligere ægtefælle [person3], som han var gift med i perioden 1964 til 1984.

[person1] har myndighed til at repræsentere selskabet samt alene at gennemføre transaktioner.

SKATs afdeling for Visitering og Kontrol indledte ultimo 2013 en kontrol af [person1]s selskab. SKAT indkaldte den 2. november 2013 fra [finans1] selskabets bankkontoudskrifter. Kontoudskrifterne blev modtaget den 11. november 2013.

Den 29. november 2013 blev sagen overdraget til SKATs særlige kontrol afdeling til videre sagsbehandling.

Den 20. januar 2014 blev sagen anmeldt til [politiet] til videre efterforskning, da SKAT er af den opfattelse, at ledelsen af selskabet har sæde i [by2], Danmark og ikke i Tyskland. Derved skal beskatningen af selskabet foretages i Danmark og ikke i Tyskland.

Politiet har til SKAT oplyst, at de har foretaget aflytning af [person1]s telefon i eftersommeren 2014.

I forbindelse med aflytningen er følgende konstateret i forhold til ledelsens sæde af selskabet:

Den 17. december 2014 blev der ransaget på [person1]s private adresse, på [virksomhed2] samt hos selskabets bogholder [person4]s adresse [adresse4], [by8].

I forbindelse med ransagningen blev der beslaglagt regnskabsbilag, regnskaber, køresedler, løn og ansættelsesbilag på ansatte m.v. Herudover blev der foretaget dataspejling af pc’erne, hvor der blandt andet fremgår fakturaer fra selskabet samt bogføring for nogle indkomstår.

[person1] er tidligere registreret i forbindelse med følgende selskaber i Danmark:

[virksomhed11] ApS cvr [...1] – [person1] var direktionsmedlem i selskabet i perioden 10. marts 1993 til 1. februar 2001. Der foreligger ikke nogen offentliggjorte regnskaber for selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

[virksomhed12] A/S cvr [...2] – [person1] var en del af direktionen samt bestyrelsen i selskabet i perioden 21. september 1996 til 25. november 2002. Selskabet er registreret som et A/S til den 15. november 2002. Herefter kommer det under opløsning og det bliver opløst. Der foreligger ikke nogen offentliggjorte regnskaber for selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

[virksomhed13] ApS cvr [...3] – [person1] var tidligere direktionsmedlem i selskabet i perioden 27. januar 2002 til den 3. april 2003. Selskabet er registreret som et ApS indtil den 3. april 2003, herefter er det under konkurs og senere konkurs. Der foreligger ikke nogen offentliggjorte regnskaber for selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

[virksomhed14] ApS cvr [...4] – [person1] var tidligere direktionsmedlem i selskabet i perioden 28. juni 2004 til den 26. oktober 2004. Han indtrådte efter sin tidligere ægtefælle og samleverske [person3]. Den 15. november 2004 ophører selskabet som et ApS og kommer under konkurs. Den 15. juli 2005 er selskabet gået konkurs. Der foreligger ikke nogen offentliggjorte regnskaber for selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

[virksomhed15] ApS cvr [...5] – [person3] stifter selskabet den 5. november 2003. [person1] er eneste direktionsmedlem i perioden den 5. november 2003 til den 20. august 2007. Den 20. august 2007 kommer selskabet under opløsning. Den 7. november 2007 bliver det opløst. Der foreligger ikke nogen offentliggjorte regnskaber for selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Driften af selskabet fremgår af 3 bankkonti, som i det følgende nærmere omtales.

Bankkonti i [finans1]:

Konto nr. [...75][person3] og [person1]s fælles konto.

Konto nr. [...03][virksomhed1] GmbHs EURO konto

Konto nr. [...30][virksomhed1] GmbH

Herudover har selskabet en konto i en tysk bank. Der foreligger ingen bankkontoudskrifter, da Sydsjællands og Lolland-Falsters politi ikke har modtaget dem endnu på baggrund af editionskendelse.

Faktiske oplysninger om skatteansættelsen

Tallene stammer fra selskabets regnskaber. Tallene er blevet gange med en gennemsnitskurs på 7,5 kr.

Indkomståret 2008:

Selvangivet indkomst 0 kr.

Resultat ifølge regnskab-33.040 Euro x 7,5 kr. - 247.800 kr.

Yderligere løn til [person1]- 182.006 kr.

Felt 017 – opgjort selskabsindkomst - 429.806 kr.

Indkomståret 2009:

Selvangivet indkomst 0 kr.

Resultat ifølge regnskab27.565 Euro x 7,5 kr. 206.737 kr.

Yderligere løn til [person1]- 262.294 kr.

Felt 017 – opgjort selskabsindkomst - 55.557 kr.

Indkomståret 2010:

Selvangivet indkomst 0 kr.

Resultat ifølge regnskab119.425 Euro x 7,5 kr. 895.687 kr.

Yderligere løn til [person1]- 57.732 kr.

837.955 kr.

Fremførsel af underskud fra 2008 - 429.806 kr.

Fremførsel af underskud fra 2009 - 55.557 kr.

Felt 017 – opgjort selskabsindkomst 352.592 kr.

Indkomståret 2011:

Selvangivet indkomst 0 kr.

Resultat ifølge regnskab61.702 x 7,5 kr. 462.765 kr.

Yderligere løn til [person1]- 206.925 kr.

Felt 017 – opgjort selskabsindkomst 255.840 kr.

Indkomståret 2012:

Selvangivet indkomst 0 kr.

Resultat ifølge regnskab-116.797 x 7,5 kr. - 875.978 kr.

Yderligere løn til [person1]- 7.697 kr.

Felt 017 – opgjort selskabsindkomst - 883.675 kr.

Indkomståret 2013:

Selvangivet indkomst 0 kr.

Resultat ifølge regnskab5.139 Euro x 7,5 38.543 kr.

Yderligere løn til [person1]- 16.202 kr.

22.341 kr.

Fremførsel underskud 2012-22.341 kr.

Felt 017 – opgjort selskabsindkomst 0

Faktiske oplysninger om momsansættelsen

Det fremgår af de tyske regnskaber, at omsætningen udgør følgende:

Det fremgår af ovennævnte opgørelse at selskabets salgsmoms for perioden 2008 – 2014 på det foreliggende grundlag udgør 18.280.928 kr.

Omsætningen fremgår af de tyske regnskaber, der er fundet på direktør [person1]s kontor i hjemmet på adressen [adresse3] i [by2] under ransagningen den 17. december 2014. Bogføring for 2014 blev fundet på en af computerne ved samme ransagning den 17. december 2014.

Ifølge SKAT i [by9] har selskabet fået udbetalt refusion for køb i Danmark for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2014.

Største delen af refusionen relaterer sig til køb af diesel, hvilket indikerer, at der foregår en del kørsel i Danmark, hvorved tankningen også finder sted i Danmark.

Det fremgår af ovennævnte opgørelse, at refusionen er udtryk for, at selskabet overvejende afholder sine driftsudgifter i Danmark.

I forbindelse med ransagningen er der i overvejende grad fundet omkostningsbilag for udgifter afholdt i Danmark. Det er ganske få udgifter, der er afholdt i udlandet.

SKAT har konstateret, at selskabet leaser deres lastbiler i Danmark samt foretager reparationer i Danmark.

Faktiske oplysninger om A-skat og AM-bidrag

Ud fra de tyske regnskaber, der er fundet ved ransagning, har lønudgifter til chauffører / ansatte i årene 2008 – december 2014 samlet udgjort 14.753.010 kr.

Der er udfærdiget ansættelseskontrakter på de personer, som er og har været ansat hos selskabet.

Af disse kontrakter fremgår det først på tysk og derefter på dansk, hvem kontrakten er indgået i mellem, hvor den ansatte hovedsageligt skal fragte gods, hvornår den ansatte tiltræder stillingen, hvad lønforholdene er samt at den ansatte forpligter sig til selv at henvende sig til de danske myndigheder ”for anmeldelse af skatteafregning, idet lønnen bliver bruttoafregnet”.

Herefter er kontrakten underskrevet af [person1] og den ansatte, som kontrakten omhandler.

Ved gennemgang af kontiene i [finans1] ses der overført løn til ansatte chauffører. Lønnen bliver overført direkte til chaufførens konto, og ved yderligere kontrol ses en overvejende del af chaufførerne at være bosiddende i Danmark.

SKAT har identificeret flere af de ansatte via deres kontonummer i banken og konstateret, at de ikke har selvangivet lønnen i Danmark af kørsel for selskabet. Flere af de identificerede personer modtager offentlig ydelse eller dagpenge.

Arbejdsmarkedsbidrag og A-skatter er beregnet således:

De ansatte har ikke medregnet lønindtægten på deres selvangivelse og derved har de ikke betalt AM-bidrag og A-skat af den optjente løn.

SKAT har gennemgået [person1] og [person3]s private bankkonti. Det fremgår heraf, at de samlede indsætninger på [person3] og [person1]s fælles konto (Konto nr. [...75]) blandt andet er overførsler fra selskabets konto nr. [...30] ([virksomhed1] GmbH) samt konto nr. [...03] ([virksomhed1] GmbHs EURO konto). Disse er af SKAT opgjort til:

Beløbet på i alt 1.397.530 kr. er indsat på [person3] og [person1]s fælles konto i [finans1] konto nr. [...75]. Det er beløb fra selskabet. Lønnen til [person1] udgør de samlede indsætninger på ovennævnte konto.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] har modtaget yderligere løn fra selskabet, som ikke er blevet oplyst til SKAT.

Arbejdsmarkedsbidrag og A-skatter vedrørende [person1] er beregnet således:

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 28. maj 2015 ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008-2014.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført følgende:

”SKAT har konstateret at selskabet er registreret i Tyskland. Det er SKATs opfattelse, at selskabet er skattepligtigt til Danmark efter dansk lovgivning jf. selskabsskattelovens § 1 om fuld skattepligt til Danmark. Derved er selskabet ansvarlig for indeholdelse og afregning af arbejdsmarkedsbidrag samt A-skat på ansatte, angive og indbetale danske moms samt selvangive og betale selskabsskat m.v.

Vi har gennemgået materialet fundet ved ransagning på [person1]s adresse [adresse3] i [by2] samt hos selskabets bogholder [person4], [adresse4], [by8].

Ud fra det foreliggende grundlag har vi opgjort selskabets skattepligtige indkomst for året 2008 til -414.813 kr., indkomståret 2009 til -55.9210 kr., indkomståret 2010 til 367.221 kr., indkomståret 2011 til 868.177 kr., indkomståret 2012 til 191.428 kr. samt indkomståret 2013 til 221.465 kr.

Endvidere afkræver SKAT selskabet moms for perioden 2008 – 2014 med 18.280.933 kr. samt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat med i alt 9.225.780 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

(...)

SKATs begrundelse for ændringerne

Selskabet gøres fuldt skattepligtig til Danmark:

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at: ”Skattepligten i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber”

Det fremgår videre af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at: ”Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabets eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret.”

Det følger af den Tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark artikel 4, at hvis et selskab anses for hjemmehørende i begge lande, skal selskabet anses for hjemmehørende i det land, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.

Det fremgår af SKATs Juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.1.3 at, afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

Selskabets skatteansættelse:

Selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark jf. selskabsskattelovens § 1.

Det fremgår af Selskabsskattelovens § 1 stk. 6, at selskabet er hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet.

Selskabets indkomst opgøres efter de almindelige regler, jf. selskabsskattelovens § 8. Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 (lov om indkomstskat til staten, lov nr. 149 af 10.04.1982).

Endvidere fremgår det af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, at der er fradrag for de udgifter som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Frister for skatteansættelse:

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23/2 2011), kan en ordinær skatteansættelse ikke varsles senere end den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, at uanset fristerne i § 26 (tidligere skattestyrelseslovens § 34 stk. 1) kan en skatteansættelse ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det har i denne sag ikke været muligt at kontrollere, at der skulle have været selvangivet overskud af selskabet i Danmark, da SKAT ikke har haft kendskab til selskabets eksistens, idet selskabets direktør har valgt at lade selskabet registrere i Tyskland og ikke i Danmark, hvor det er retmæssigt hjemhørende, da selskabets sæde er i Danmark og der ikke er noget fast driftssted i Tyskland.

Forældelsesfristen er derfor suspenderet, idet SKAT har været i uvidenhed om kravet.

6-måneders fristen er overholdt, jf. skattekontrollovens § 27 stk. 2, i det SKAT i samarbejde med politiet har været på ransagning den 17. december 2014. Endvidere fremgår det af stk. 2 at en ansættelse, der er varslet af Told- og Skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesserer, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Selskabets momspligt og momsansættelse:

Det fremgår af momslovens § 3 (Lovbekendtgørelse nr. 287 af 28/3 2011), at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet.

Det fremgår af momslovens § 16, at leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, § 21 a og § 21 b.

Virksomheden kan efter momslovens § 37, stk. 1 medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede udgifter til virksomhedens købsmoms.

Det fremgår af momslovens § 46 at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

I henhold til momslovens § 47 stk. 1 skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56 stk. 1.

I henhold til momslovens § 57 skal registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Frister for momsansættelse:

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 31 stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23/2 2011) kan en ordinær fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret ikke varsles senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar ændres, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det har i denne sag ikke været muligt at kontrollere momsangivelser, idet selskabet har været registreret i Tyskland.

Forældelsesfristen er derfor suspenderet, idet SKAT har været i utilregnelig uvidenhed om kravet.

Selskabets angivelses- og indeholdelsespligt af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat

A-skat:

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14./11-2005), at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Indeholdelsen skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. § 46, stk. 2.

Såfremt der ikke foreligger skattekort eller bikort, skal der indeholdes 55 % (60 % for årene 2008 - 2009) af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. § 48 stk. 7.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelsen af reglerne i kildeskatteloven, jf. lovens § 69, stk. 1. Endvidere fremgår det af stk. 2, at Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

AM-bidrag:

Det fremgår af Lov om arbejdsmarkedsbidrag (Lov nr. 471 af 12/6 2009) § 1, at Am-bidraget beregnes som en procentdel af bidragsgrundlaget. Bidragssatserne for lønmodtagere og honorarmodtagere udgør 8 %.

Det fremgår af bekendtgørelse til arbejdsmarkedsbidragsloven § 1stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1524 af 14/12 2006), at enhver som bliver indeholdelsespligtig efter lov om en arbejdsmarkedsfond, skal tilmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.

Det fremgår af § 16 at indeholdelsespligtige skal indgive angivelse inden udløbet af betalingsfristerne.

Endvidere fremgår det af § 20, at indeholdelsespligtige skal foretage indberetning til indkomstregistret.

Indeholdelse af Am-bidrag skal foretages af arbejdsgiveren i forbindelse med enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer, fratrædelsesgodtgørelser m.v. jf. kildeskattelovens § 49 B, stk. 1.

Frister for opkrævning af A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag:

Ifølge forældelseslovens (Lovbekendtgørelse nr. 522 af 6/6 2007 med senere ændringer) er forældelsesfristen på formueretlige krav 3 år med mindre, at andet følger af andre bestemmelser jf. § 3 stk. 1.

Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil jf. § 3 stk. 2.

Det fremgår af forældelseslovens (Lovbekendtgørelse nr. 522 af 6/6 2007 med senere ændringer) § 30, at loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. Dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.

Øvrige retsregler

Vedrørende opkrævningsloven:

§ 5. Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregistret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4 pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter og afgifter m.v. eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Endvidere fremgår det af stk. 2, at såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Forlænget ligningsfrist, aktionærer:

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Fristen er derved udvidet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, til at gælde i 6 år efter indkomstårets udløb.

[person1] er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, idet han udøver bestemmende indflydelse over [virksomhed1], jf. skattekontrolloven § 3 B stk. 1, nr. 1. Der foreligger bestemmende indflydelse, når der foreligger et direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalen i et selskab eller ved en direkte eller indirekte råden over mere end 50 % af stemmerettighederne.

Udveksling af oplysninger med politiet:

Oplysninger er udvekslet mellem politi og SKAT i henhold til reglerne i forvaltningslovens § 28 samt persondatalovens § 6-8.

SKATs bemærkninger og begrundelse

1. Selskabet gøres fuld skattepligtig til Danmark

Ledelsens sæde:

Det er SKATs opfattelse at selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark jf. selskabsskattelovens § 1.

Det er SKATs vurdering at ledelsens sæde er i Danmark, fordi selskabets hovedsæde er her i landet, direktionen er hjemmehørende her i landet og den daglige ledelse udøves her fra.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, er det SKATs opfattelse at ledelsens sæde er i Danmark, idet det kan dokumenteres, at [person1] har drevet selskabet fra [by2] i Danmark. Selskabet burde derfor fra stiftelsesdatoen have været registreret her i landet.

SKAT kan oplyse nedenstående om ledelsens sæde i selskabet [virksomhed1]:

De tyske myndigheder var af den opfattelse, at driften af selskabet [virksomhed1] ikke foregik fra Tyskland og ville derfor ikke ville forlænge selskabets køretilladelser. Efter mødet med de tyske myndigheder i oktober 2014 er det konstateret, at selskabet nu har fået kontortid / træffetid. Dette fremgår af selskabets postkasse.

2. Selskabets skatteansættelse:

SKAT har via selskabets tyske regnskaber og bogføring samt bankkonti fra [finans1] opgjort, selskabets skattepligtige indkomst til Danmark.

Selskabet har drevet virksomhed her i landet uden at have selvangivet selskabsindkomst. Det fremgår af SKATs afsnit ”SKATs forslag til ændringer” samt ”sagens faktiske forhold”, at selskabet har haft et resultat i 2008 på -414.813 kr., indkomståret 2009 på -55.921 kr., indkomståret 2010 på 367.221kr., indkomståret 2011 på 868.177 kr., indkomståret 2012 på 191.428 kr., indkomståret 2013 på 221.465 kr.

SKAT anser selskabet for fuld skattepligtigt til Danmark jf. selskabsskattelovens § 1.

Det fremgår af Selskabsskattelovens § 1 stk. 6, at selskabet er hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet.

Selskabets indkomst opgøres efter de almindelige regler, jf. selskabsskattelovens § 8. Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 (lov om indkomstskat til staten, lov nr. 149 af 10.04.1982).

Endvidere fremgår det af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, at der er fradrag for de udgifter som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

3. Selskabets momspligt og momsansættelse:

Det er SKATs opfattelse, at selskabet skal opkræves moms med 18.280.933 kr. for perioden 2008 – 2014, idet selskabet ikke har angivet og afregnet moms til den danske stat. Der henvises til afsnittet om ”sagens faktiske forhold”

SKAT har beregnet den udgående moms ud fra omsætningen, der fremgår af de tyske regnskaber for årene 2008 – 2013 samt bogføring for 2014.

4. Selskabets angivelses- og indeholdelsespligt af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat:

I forbindelse med gennemgang af selskabets regnskaber er det konstateret, at selskabet har afholdt lønudgifter til ansatte herunder direktør [person1]. Det fremgår endvidere af bankkontoudskrifter, at der er foretaget lønudbetalinger til personer bosiddende i Danmark.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet er ansvarligt for indeholdelse og afregning af arbejdsmarkedsbidrag samt A-skat på ansatte.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at [person1] skal beskattes med yderligere løn for indkomståret 2008 med 182.560 kr., indkomståret 2009 med 262.294 kr., indkomståret 2010 med 57.732 kr., indkomståret 2011 med 206.925 kr., indkomståret 2012 med 7.697 kr., indkomståret 2013 med 16.202 kr., indkomståret 2014 med 128.864 kr. i det selskabet har overført penge til hans private bankkonto, som ikke ses at være selvangivet.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet burde have indeholdt og betalt A-skat med 7.976.602 kr. (456.468 kr. + 7.520.134 kr.) og AM-bidrag med 1.249.178 kr. (68.938 kr. + 1.180.240 kr.) i alt 9.225.780 kr.

SKATs samlede opfattelse:

Det er SKATs vurdering, at selskabet skal være registreret i Danmark efter dansk lovgivning jf. selskabsskattelovens § 1 om fuld skattepligt til Danmark.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at [person1] bevidst har ladet som om, at han drev virksomhed i Tyskland for at slippe for at betale dansk skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. [person1] har således været medvirkende til ved grov uagtsomhed eller forsætlighed at unddrage den danske stat. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Retsregler og praksis”.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at [person1] i kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet bevidst og systematisk trækker penge ud af selskabet uden at lade sig beskatte af beløbene.

SKAT anser forholdet for værende groft uagtsomt eller forsætligt, i det [person1] har ladet selskabet registrere i Tyskland, velvidende om, at ledelsens sæde var og er i Danmark og derved skulle have været registreret som fuld skattepligtig til Danmark.

Klagerens opfattelse

Selskabet har ved klage af 11. august 2015 anført følgende:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 28. maj 2015 vedrørende [virksomhed1]s skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2008-2014, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig om hvorvidt der som hævdet af SKAT er grundlag for at anse selskabet for skattepligtigt til Danmark, og i den forbindelse for ansvarlig for indeholdelse og afregning af Askat og arbejdsmarkedsbidrag, angivelse og indbetaling af dansk moms, samt skattepligtig af selskabsindkomsten.

Der nedlægges endvidere påstand om, at den af SKAT efteropkrævede A-skat og AM-bidrag for perioden 2008-2014 nedsættes med kr. 9.225.780

For en uddybning af hvorledes den talmæssige påstand fremkommer henvises til SKATs afgørelse af den 28. maj 2015, jf. bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 28. maj 2015, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [virksomhed1] i den i sagen omhandlede periode ikke var skattemæssigt hjemhørende i Danmark, og dermed ikke fuldt skattepligtigt til Danmark. Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at selskabet er Tysk og i hele perioden har været drevet fra adresser i Tyskland.

(...)”

SKATs Høringssvar

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

SKAT har efter der er fremsendt afgørelse konstateret, at der er en fejl i den opgjorte selskabsindkomst. Der er for årene 2011-2013 blevet anvendt Bilanzgewinn (Akk. Underskud) i stedet for Jahresfehlbetrag (Nettoresultat), hvorfor SKAT indstiller til delvist medhold i klagen, således at selskabets overskud bliver tilrettet den korrigerede opgørelse.

Klager er ikke kommet med nye oplysninger, ligesom der ikke er fremsendt dokumentation til de påstande, klager anfører i den indsendte klage til Skatteankestyrelsen.

(...)

Vedrørende opgørelse af moms

Det er SKATs opfattelse, at salgsmomsen skal beregnes som 20 pct. af omsætningen og ikke som 25 % af omsætningen, som det er sket i denne sag. Dette begrundet med udgangspunkt i følgende:

SKAT har udsendt et styresignal den 17. november 2014 Moms - efteropkrævning med 20 pct. eller 25 pct. -EU-domstolens dom af 7. november 2013 i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulica og Plavosin.

Af dette fremgår at domstolen udtalte, at momssystemdirektivets artikel 76 og 78 skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af merværdiafgiften, og leverandøren af den nævnte vare er en person, der er betalingspligtig for merværdiafgift for den afgiftspligtige transaktion, skal den aftale pris anses for allerede at omfatte merværdiafgiften.

Ifølge tidligere dansk praksis, hvor det mellem parterne har været forudsat, at en transaktion har været fritaget for moms, men det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, anses fakturabeløbet som momsgrundlaget, hvorfor der skal efteropkræves moms med 25 pct. af hele det fakturerede beløb.

Ifølge styresignalet ændres dansk praksis i overensstemmelse med EU-domstolens dom, at der som udgangspunkt alene skal ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren er afskåret fra at få tilbagebetalt momsen fra køberen.

Det fremgår ligeledes af styresignalet, at efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt, har undladt at angive noget om moms i aftalen eller fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, ændrer ikke SKATs opfattelse på, at principperne i Tulica-dommen finder anvendelse. I disse tilfælde vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent.

Det fremgår ikke af SKATs afgørelse i denne sag, om aftagerne i disse handler har været klar over, at der var tale om en momspligtig transaktion, for hvilken leverandøren er betalingspligtig, eller om aftagerne har angivet og betalt erhvervelsesmoms af transaktionerne.

Ud fra ovenstående vurderes det dog ikke at have betydning, da praksis er ændret ifølge styresignalet, så der generelt alene kan ske en efteropkrævning på 20 pct. af vederlaget, og SKAT mener derfor, at salgsmomsen skal ændres fra 18.280.928 kr. til 14.624.742 kr.

Derudover kan der rejses tvivl om der kan beregnes dansk moms af hele omsætningen, som er opgjort ud fra de tyske regnskaber. Dette begrundes i, at der ikke er foretaget en gennemgang af samtlige fakturaer, tilgodehavende hos kunder m.v., for at konstatere om der udelukkende er tale om danske kunder, hvor der med rette skal beregnes dansk moms. Hvis der er tale om kunder i andre EU­ lande, herunder Tyskland, som formentlig udgør en mindre procentdel, skal der ikke beregnes dansk moms, da der vil være tale om EU-salg, hvor det er aftagerne der skal beregne erhvervelsesmoms.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at skattepligten i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber.

Det fremgår videre af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabets eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret.

Det følger af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at hvis et selskab anses for hjemmehørende i begge lande, skal selskabet anses for hjemmehørende i det land, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet skal anses for hjemmehørende i Danmark, da ledelsen har sit sæde i her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der er ved bedømmelsen bl.a. lagt vægt på, at [person1] som direktør og eneaktionær har beslutningskompetencen i selskabet, og at det er ham der udelukkende indgår alle aftaler omkring driften af selskabet. Selskabets direktør er bosiddende i Danmark og opholder sig primært her i landet. Det fremgår af sagens oplysninger, at direktøren har sit kontor med pc, regnskaber m.v. på bopælsadressen i [by2], og at det er der, at forretningsforbindelser kan træffe ham. Det forhold, at selskabet har en adresse i Tyskland og er registreret der, ændrer ikke på retten opfattelse. Det skal hertil bemærkes, at det er de tyske myndigheders opfattelse, at selskabet ikke har været drevet derfra.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Skatteansættelsen

Selskabets indkomst opgøres efter de almindelige regler, jf. selskabsskattelovens § 8. Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, er der fradrag for de udgifter, som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ved beregningen af den beløbsmæssige opgørelse har Landsskatteretten lagt selskabets egne regnskaber til grund.

I høringssvaret fra SKAT har man udtalt, at der er konstateret en fejl i den opgjorte selskabsindkomst. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der skal foretages en korrigeret opgørelse, hvorfor indkomsten skal opgøres til følgende beløb:

Landsskatteretten ændrer skatteansættelsen i overensstemmelse hermed.

Momsansættelsen

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det fremgår af momslovens § 16, stk. 1, at leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, § 21 a og § 21 b.

Det fremgår af momslovens § 33, at afgiften udgør 25 % af afgiftsgrundlagt.

Virksomheden kan efter momslovens § 37, stk. 1 medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede udgifter til virksomhedens købsmoms.

Det fremgår af momslovens § 46, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

I henhold til momslovens § 47 stk. 1 skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56 stk. 1.

I henhold til momslovens § 57 skal registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller § 34 er fritaget for afgift.

Beløbene angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Det lægges til grund, at selskabet har været hjemmehørende i Danmark, og at selskabet overvejende afholder sine driftsudgifter i Danmark, jf. de omkostningsbilag, som blev fundet ved ransagning af direktørens bopælsadresse, samt det forhold, at selskabet har anmodet om momsrefusion for udgifter afholdt i Danmark.

Opgørelsen er beregnet på baggrund af selskabets tyske regnskaber, der samlet udviser en omsætning på 73.123.710 kr. På baggrund af styresignalet fra SKAT af 17. november 2014, offentliggjort i SKM2014.783.SKAT, udgør efteropkrævningen 20 % af den samlede omsætning. Den samlede momsansættelse for indkomstårene 2008-2014 skal herefter opgøres til 14.624.742 kr.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt.

Indeholdelsespligt

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A- indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Indeholdelsen skal foretages ved udbetalingen af A- indkomsten, jf. § 46, stk. 2.

Såfremt der ikke foreligger skattekort eller bikort, skal der indeholdes 55 % (60 % for årene 2008 - 2009) af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. § 48 stk. 7.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelsen af reglerne i kildeskatteloven, jf. lovens § 69, stk. 1. Endvidere fremgår det af stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Det lægges til grund, at selskabet har udbetalt løn til selskabets ansatte, herunder selskabets direktør. Af bankkontoudskrifter fremgår det, at udbetalingerne er foretaget til ansatte bosiddende i Danmark. Det er rettens opfattelse, at klageren burde have vidst, at han ikke kunne undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalingerne til de ansatte. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de fleste ansatte modtog dagpenge eller andre offentlige ydelser, mens de arbejdede for selskabet.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet er ansvarligt for indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af løn til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og kildeskattelovens § 46. Landsskatteretten er enig med SKAT i den talmæssige opgørelse, hvorefter selskabet skulle have indeholdt og betalt A-skat med 7.976.602 kr. og AM-bidrag med 1.249.178 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.