|
|
Kendelse af 23-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-11-2018
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2012 Skattepligtig indkomst Fradrag for udgifter til arbejdslokaler i hovedanpartshavers bolig | 27.851 kr. | 0 kr. | 27.851 kr. |
Maskeret udbytte for afholdelse af anpartshavernes private udgifter, som er påklaget i anpartshavernes sager | 154.781 kr. | 80.541 kr. | 154.781 kr. |
Maskeret udbytte for afholdelse af anpartshavernes private udgifter, som ikke er påklaget i anpartshavernes sager | 89.128 kr. | ? | 89.128 kr. |
Regulering af afskrivningssaldo i forbindelse med udtagning af aktiver i selskabet | 32.868 kr. | 8.434 kr. | 32.868 kr. |
Punkterne vedrørende repræsentationsudgifter, stiftelsesomkostninger og fradrag for udgifter til leaset personbil | 16.343 kr. | ? | 16.343 kr. |
Faktiske oplysninger
Den 15. oktober 2011 stiftedes [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med [virksomhed2] ApS (herefter holdingselskabet) som stifter. [person1] blev udpeget som administrerende direktør, mens [person2] blev udpeget som senior manager i selskabet.
Holdingselskabet var ejet af [person1] med 67 % af anparterne og [person2] med 33 % af anparterne.
Den. 1. april 2012 solgte [person2] sin ejerandel i holdingselskabet til [person1], og dermed sin indirekte ejerandel i selskabet også. [person2] fratrådte samtidig sin stilling som senior manager i selskabet.
SKAT har udarbejdet en liste over de genstande, som blev indkøbt af selskabet, men som SKAT anså for private udgiftsposter, som blev indkøbt i anpartshavernes interesse.
Selskabets revisor har oplyst, at 30 af genstandene fra SKATs liste blev indkøbt i anpartshavernes private interesse. Der er desuden fremlagt 19 fakturaer og kvitteringer vedrørende mange af de øvrige genstande fra SKATs liste. Selskabet fastholder, at disse genstande blev købt i selskabets interesse.
Der er fremlagt 3 billeder fra ejendommen beliggende [adresse1] (herefter ejendommen), hvor [person1] havde etableret hjemmearbejdsplads til hans arbejde i selskabet.
Af billederne fremgår, hvordan to lokaler på ejendommen var indrettet i 2012. Det ene lokale var indrettet som kontor med en skrivebordsplads og en mindre reol. Det andet lokale var indrettet med en høj reol, som var fyldt med ringbind, bøger og andre kontorartikler samt med et mindre reolsystem, hvor alle skuffer var lukkede på billedet.
Der er desuden fremlagt 2 plantegninger over ejendommens stueetage, en oprindelig plantegning, og en revideret plantegning. Efter den reviderede plantegning havde anpartshaveren etableret et kontor, et mødelokale, et arkiv og et toilet som han benyttede, når han udførte arbejde for selskabet. Af den oprindelige plantegning fremgår, at kontoret var etableret i halvdelen af en stor stue, hvor den anden halvdel af rummet stadig blev anvendt som privat bolig. Mødelokalet var etableret i halvdelen af det oprindelige køkken-alrum. Arkivet var etableret i den oprindelige entré. ”Firmatoilettet” havde tidligere været opdelt i et toiletrum og et baderum.
Af den reviderede plantegning fremgår, at der var etableret en ”firma-indgang”. Fra ”firma-indgangen” var der adgang til arkivet og de øvrige arbejdslokaler, men der var også adgang til flere lokaler i den private del af boligen.
Der er fremlagt en oversigt over de samlede ejendomsudgifter, der blev afholdt for ejendommen i 2012. Selskabet afholdt udgifter for 27.851 kr., hvilket udgjorde 30 % af de samlede udgifter for ejendommen.
Af SKATs afgørelse for indkomståret 2012 fremgår blandt andet på side 21:
”Selskabet har bl.a. foretaget følgende indkøb:
pris inkl. moms
28/10 2011:1 stk. Macbook med mus
(til [person2] if. kontospec på konto 3617 – bilag 66)9.549 kr.
3/11 2011:2 stk. iPhone 4S med tilbehør (konto 3617 – bilag 28)12.143 kr.
9/12 2011:1 stk. Macbook med mus (konto 3604 – bilag 95)9.348 kr.
9/12 20112 stk. iPad m. cover (konto 3604 – bilag 95)8.096 kr.
Der er tale om småaktiver, som er fratrukket direkte over selskabets drift.
Selskabet er desuden ejer af en brugt trailer ([reg.nr.1]) - købt af privatperson.
If. bankkontoudtog er der betalt 25.000 kr. for traileren den 7/10 2011. Traileren indregistreres først med selskabet som ejer den 15/11 2011. Som bruger registreres anpartshaver [person2].
Traileren omregistreres til [person2] som ejer og bruger pr. 23/7 2012.”
Af skærmprint fra SKATs motorregister hvoraf fremgår, at en påhængsvogn af mærket [by1] blev omregistreret den 23. juli 2012. Det fremgår også, at påhængsvognen blev registreret første gang den 18. oktober 2002.
Der er fremlagt udkast til en skilsmisseaftale mellem de to tidligere anpartshavere, hvoraf det blandt andet fremgår:
”For virksomheden [virksomhed1] ApS samt holdingselskab [virksomhed2] ApS er det aftalt, at [person2] udtræder af virksomhed og holdingselskab per 1. April 2012. Deling af resultat, aktiver og egenkapital er foretaget og [person2] er herefter udtrådt uden at have yderligere krav eller forpligtelser overfor virksomheden.”
Ved møde i Skatteankestyrelsen oplyste [person1], at han udførte hovedparten af arbejdet for selskabet ved at køre ud til kunderne og arbejde hos dem. Han oplyste desuden, at han indimellem arbejdede fra de indrettede arbejdslokaler på ejendommen. Det skete som oftest, når han kom tilbage fra arbejde hos kunderne, eller når han arbejdede fra arbejdslokalerne i boligen. Det blev oplyst, at han indimellem arbejdede for selskabet i arbejdslokalerne i weekenderne.
Den 1. marts blev selskabets repræsentant bedt om at specificere de klagepunkter inklusiv påstandsbeløb, som der skulle indgå i Skatteankestyrelsens indstilling i selskabets sag. Der blev givet en frist.
Ved telefonsamtale den 26. juni 2018 blev selskabets repræsentant opfordret til at indsende supplerende materiale i selskabets sag. Der blev aftalt en frist på 14 dage.
Skatteankestyrelsen har ikke modtaget det forespurgte materiale.
Den 7. august 2018 blev der sendt et brev fra Skatteankestyrelsen til selskabets repræsentant, hvor det blev oplyst, at selskabets sag ville blive behandlet på det foreliggende materiale, idet repræsentanten ikke var vendt tilbage på flere opfordringer om at uddybe selskabets klage.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 320.971 kr. (ex. moms) for indkomståret 2012.
Som begrundelse herfor er anført:
”(...) SKATs bemærkninger og begrundelse
Ved stikprøvevis gennemgang af selskabets repræsentationsbilag vedrørende restaurationsbesøg i Danmark og vedrørende gaver er det konstateret, at selskabet kun i meget begrænset omfang har påført bilagene oplysninger om, hvem der har deltaget i restaurationsbesøget eller har modtaget en gave. Det er heller ikke på bilagene anført, hvad anledningen til arrangementet / gaven har været.
Det er SKATs opfattelse, at selskabet derved ikke har dokumenteret, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, som er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde selskabets indkomst, jf. bestemmelsen i Statsskattelovens § 6a.
Der godkendes herefter skønsmæssigt en samlet udgift på 10.000 kr. som efter begrænsningsreglen i Ligningslovens § 8, stk. 4 udgør et skattemæssigt fradrag på 25 % svarende til 2.500 kr.
Ved skønnet er der henset til:
| • | at omfanget af de afholdte udgifter er meget stort |
| • | at der er tale om en type omkostninger, der kan anses for afholdt i privat øjemed for anparts haver |
| • | at tekstningen på kontospecifikationerne i mange tilfælde ligeledes indikerer, at der kunne være tale om private udgifter. |
Selskabets indkomst forhøjes herefter med 7.354 kr. (9.854 kr. – 2.500 kr.).
| 1.5. | SKATs begrundelse og afgørelse |
Af Juridisk vejledning, afs. C.C.2.2.2.5.4 fremgår det, at det normalt kræves, at et bilag for repræsentationsudgifter indeholder følgende oplysninger:
”Er dateret,
Angiver udstederen,
Angiver modtageren,
Specificerer ydelserne,
Er forsynet med kvitteringspåtegning (stemplet i kasseapparat).
Når restaurationsbilag bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, kræves det yderligere, at det er noteret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne”.
Det er forsat SKATs opfattelse, at selskabets bilag som hovedregel ikke opfylder de krav, som normalt stilles til bilag for repræsentationsudgifter.
Vurderingen heraf hviler på, at selskabets repræsentationsbilag kun i begrænset omfang er påført oplysninger om, hvem der har deltaget i et givet restaurationsbesøg og hvad anledningen har været.
Som eksempel herpå kan nævnes bilag 355 (som ej heller er specificeret, da det kun er en betalingsslip) bilag 391, bilag 466 og bilag 483 alle på konto 2750.
På samme måde er repræsentationsudgifter til gaver m.v. som hovedregel ikke påført anledning og modtager. Som eksempel herpå kan nævnes bilag 94 og bilag 462 begge på konto 2754, som ikke er tilstrækkeligt specificeret samtidig med, at der ikke på de håndskrevne fakturaer er anført oplysning om modtagere og anledning. Et andet eksempel er bilag 363 også på konto 2754 – køb af golfudstyr - hvor hverken modtager eller anledning er noteret på bilaget.
Såfremt en repræsentationsudgift er tilstrækkeligt specificeret og dokumenteret, kan SKAT ikke kritisere størrelsen af udgiften, men kan nægte fradrag for udgiften, såfremt udgiften ikke anses for at have den fornødne erhvervsmæssige tilknytning.
Såfremt kravene til dokumentation og specifikation ikke er opfyldt, kan SKAT skønne over fradragets størrelse, jf. Juridisk Vejledning afs. C.C.2.2.2.5.4.
Da selskabets repræsentationsbilag som hovedregel ikke opfylder kravene, er der skønnet over udgiften, hvorfor der ikke er foretaget en fuldstændig gennemgang af alle bilag på selskabets repræsentationskonti.
At der kræves de her beskrevne dokumentationer for at godkende fradrag for repræsentationsbilag er stadfæstet af Østre Landsret i SKM 2003.559.ØLR, som refereret ovenfor under punkt 1.3 ” Retsregler og praksis”.
I samme dom har Landsretten stadfæstet, at efterfølgende angivelse af de manglende oplysninger ikke løfter bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter.
Den foreslåede regulering fastholdes herefter i sin helhed.
Selskabets skattepligtige indkomst er herefter forhøjet med 7.354 kr.
2. Ejendomsudgifter til kontor i anpartshavers hjem
(...)
| 2.4. | SKATs bemærkninger og begrundelse |
Selskabets anpartshaver [person1] har opgjort ejendommens samlede udgifter ex. renter og afdrag. I udgifterne indgår ejendomsskat, el, forsikringer, vand, varme og grundejerforening.
I tilfælde hvor der anerkendes fradrag for arbejdsværelse i et privat hjem beregnes fradraget som udgangspunkt som en forholdsmæssig del af udgiften til el, vand og varme svarende til arbejdsværelsets andel af ejendommens samlede areal. Dog beror afgørelsen på en konkret vurdering i den enkelte sag.
Hvis arbejdsværelset udgør 10 % og derover af ejendommens vurderede areal, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører ejendommens erhvervsmæssige anvendelse fratrækkes.
Udgifter til ejendomsforsikring, grundejerforening m.v. anses ikke for fradragsberettigede udgifter i forbindelse med udgifter til arbejdsværelse.
Ovenstående fremgår af Juridisk vejledning, afsnit C.C.2.2.2.13.
Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, fordi udgifterne anses for private og dermed ikke fradragsberettigede udgifter. Retspraksis er derfor meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Kun i særlige tilfælde kan der gives fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som driftsudgifter i henhold til Statsskattelovens § 6a.
Betingelserne for at anerkendes fradrag for arbejdsværelse i hjemmet:
| • | Værelset skal have skiftet karakter på grund af særlige møbler og udstyr samt særlige adgangsforhold, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum. |
| • | Værelset skal som udgangspunkt bruges som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. |
Af den modtagne plantegning over de lokaler, som selskabet anvender til kontor, mødelokale, arkiv og toilet fremgår det, at de alle er rum, som er en del af den almindelige bolig.
Selve kontoret er indrettet i den ene ende af stuen (optager if. tegningen ca. 40 % af stuen), mens mødelokalet er husets alrum i forbindelse med køkkenet. Arkivet - som ligeledes skal fungere som firmaindgang – er ejendommens entre. Endelig har det markerede toilet alene adgang fra et til stuen tilstødende værelse, idet adgangen til toilettet fra entreen er blokeret, jf. de indsendte fotografier.
På mødet hos selskabets revisor den 12. november 2014 oplyste anpartshaver [person1], at det arbejde, han som ansat i selskabet udfører, hovedsagelig foregår på kundernes domicil.
Det er SKATs opfattelse, at anpartshavers kontor i hjemmet ikke opfylder de betingelser, der stilles for at der kan anerkendes fradrag for udgifterne.
Der er ved vurderingen taget udgangspunkt i følgende forhold:
| • | At der i det hele er tale om ejendommens almindelige opholdsrum – entre, alrum / spisestue, opholdsstue og toilet til forældresoveværelse. Rummene har ikke ved indretning mm. skiftet karakter på en måde så de bliver uanvendelige som opholdsrum og en almindelig del af boligen, jf. UfR 1961, 107 H. I praksis kan ejendommen ikke fungere uden at disse rum anvendes som en del af de private opholdsrum. |
| • | At det arbejde, der udføres i værelset / rummene ikke har et omfang, der kan karakteriseres som et hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, idet anpartshaver i alt overvejende grad udfører sit arbejde på kundernes domicil. |
På denne baggrund kan der ikke anerkendes fradrag for selskabets udgifter til arbejdsværelse m.v. i anpartshavers hjem.
Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 27.851 kr.
Selskabets betaling af disse udgifter anses for udlodning til anpartshaver [person1] i henhold til bestemmelsen i Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
2.5 SKATs begrundelse og afgørelse
Til revisor indsigelse har SKAT følgende bemærkninger:
| • | At fradragsretten for ejendomsudgifter / arbejdsværelse i privat bolig ikke kan bedømmes / godkendes ud fra en vurdering af, at udgifter til kontorfaciliteter / lokale ude i byen ville betyde en højere omkostning. Der skal alene ske vurdering af de faktiske og konkrete forhold i denne sag, ligesom der alene kan og skal tages stilling til, hvorvidt de faktisk afholdt omkostninger er fradragsberettigede udgifter for selskabet i henhold til Statsskattelovens § 6a. |
| • | At det anvendte areal ikke er adskilt og ikke kan adskilles fra boligens almindelige opholdsrum, hvilket er et krav, hvis der skal anerkendes fradrag. |
| • | At de anvendte lokaler (del af dagligstue, alrum / spisestue, entré og badeværelse med adgang fra forældresoveværelse) er en uadskillelig del af den private bolig, som hovedsagelig tjener til brug for familiens private boligformål, jf. TfS 1997, 890 ØLD som refereret ovenfor. |
| • | At selskabets ansatte (2 anpartshavere og ægtefæller frem til den 1/4 2012 og derefter 1 anpartshaver) ikke arbejder i hjemmet fuldtid indenfor normal arbejdstid, hvilket også er en betingelse for fradrag, jf. SKM2002.29.HR og UfR 1961, 107 H som refereret ovenfor. |
Det er altså fortsat SKATs opfattelse, at selskabets anvendelse af lokaler i anpartshavers private bolig ikke opfylder betingelserne for, at fradrag for en del af den private ejendoms driftsudgifter kan anerkendes i henhold til Statsskattelovens § 6a.
Den foreslåede regulering fastholdes herefter.
Selskabets skattepligtige indkomst er herefter forhøjet med 27.851 kr.
Ligeledes anses selskabets betaling af disse udgifter fortsat for udlodning til anpartshaver [person1] i henhold til bestemmelsen i Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
3. Stiftelsesomkostninger
(...)
| 3.4. | SKATs bemærkninger og begrundelse |
Det er SKATs opfattelse, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til etablerings / stiftelse af selskaber, idet sådanne udgifter ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets løbende indkomst som anført i Statsskattelovens § 6a, men for at vedrøre indkomstgrundlaget.
Der godkendes herefter ikke fradrag for udgifter til registreringsgebyrer på 1.340 kr. og til advokat 13.660 kr. i alt 15.000 kr.
Da selskabets moderselskab er et ikke-momspligtigt holdingselskab, kan der ikke godkendes fradrag for 50 % af momsbeløbet på advokatregningen, da moderselskabet som anført ikke er omfattet af Momslovens § 3. Den samlende moms på advokatregningen udgør i alt 3.415 kr.
Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 15.000 kr.
Selskabets momstilsvar forhøjes herefter med 1.707 kr.
| 3.5. | SKATs begrundelse og afgørelse |
Selskabet / revisor er ikke fremkommet med bemærkninger til den foreslåede regulering, som herefter er gennemført som foreslået.
Selskabets skattepligtige indkomst er forhøjet med 15.000 kr.
Selskabets momstilsvar er forhøjet med 1.707 kr.
4. Anpartshavers private udgifter
(...)
Selskabets revisor har i sit brev dateret 7. april 2015 anført følgende bemærkninger:
”Der henvises til vedlagte kommentarer på specifikationerne 1-7 jf. bilag 1. Se udarbejdet opgørelse for oversigt over fordeling jf. bilag 2.
Spec nr. 1, del 1+2:
Lønudgift til [person3] vedrører selskabet, da selskabet har et kontor som kræver at blive gjort rent. Selskabet skulle alligevel betale for rengøring, hvis det var et lejet lokale. Det er mest hensigtsmæssigt, at [person3] gjorde det, da hun boede hos anpartshaveren. Hun har kun udført arbejdet i selskabets lokaler og således ikke i tilhørende private lokaler.
Det er vores vurdering, at selskabet kan fratrække udgiften for rengøring i tilknytning til selskabets lokaler og denne udgift er med til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskattelovens § 6a.
Spec nr. 2:
Ifølge statsskattelovens principper er der fradrag for forebyggelse og behandling af arbejdsskader.
[person2] har i 1998 pådraget sig en piskesmældsskade og speciallægerne har vurderet at hun har fået 5 % men. Hun har stadig store problemer med dette, hvilket hun har modtaget behandling for hos en fysioterapeut. En stor del af behandlingen har været forebyggelse hvorfor selskabet kunne risikere, at [person2] ikke kunne udføre sit job grundet denne skade, såfremt hun ikke modtog behandling. Dette vurderes at være en rimelig udgift for selskabet, da selskabet er afhængig af [person2]s arbejdskraft.
Det er vores vurdering at disse omkostninger relateret hertil er fradragsberettigede.
Spec nr. 5 del 1+2
[person1] har et privat medlemskab i en golfklub i [...], samt medlemskab i [virksomhed3]. Medlemsskabet i [virksomhed3] er af erhvervsmæssig karakter, idet selskabets vigtige forretningsforbindelser spiller golf i denne klub. Det er vigtigt for selskabet, at der skabes gode kunderelationer, da branchen i forvejen er meget konkurrencepræget.
Selskabet har taget fradrag for et par golfbolde, hvor der er blevet trykt logo på – se bilag 86 og 88. disse er blevet delt ud til kunder og må derfor anses som værende reklame for selskabet.
Endvidere er der blevet trukket faglitteratur fra Harvard som bruges til at følge med i udviklingen indenfor branchen, samt et børsen avisabonnement, der er blevet trukket på selskabets Mastercard, og derfor intet fysisk bilag.
Selskabet har endvidere trukket portrætfoto fra som vedrørte billeder på selskabets hjemmeside samt visitkort. Hjemmesiden er opdateret og derfor fremgår der ikke det gamle billede fra 2012.
Spec nr. 6 del 1+2
Der er købt et par trådløse høretelefoner som bruges til at snakke i telefon med kunder, da der er meget kørsel til og fra kundebesøg.
Der er også købt et par mobiltelefoner udover de iPhones selskabet har købt. Der har været problemer med et par iPhones, hvorfor selskabet har indkøbt et par nye telefoner som fungerer bedre i forhold til deres ønsker om opsætning af mail m.v.
Selskabet har anskaffet en Apple iMac computer, hvilket SKAT påstår ikke kan ses på billederne, men den bruges ikke på nuværende tidspunkt, da selskabets bærbare pc er den mest foretrukne til de nuværende arbejdsopgaver.
Der er købt en iPad mini til brug for selskabet, når der afholdes møder med kunder hvor det ikke er hensigtsmæssigt at have en computer med, samt er der købt en startpakke til denne med cover osv.
Selskabet har betalt skærmbriller til anpartshaveren eftersom den store tid foran computeren gør det til en nødvendighed at bruge dette, før arbejdet kan udføres.
Spec nr. 7 del 1+2
Selskabet har indrettet et kontor på dets adresse hvilket kræver møblering, derfor anser vi det for naturligt at møblere sit kontor med diverse møbler. Der henvises til tidligere argumenter for arbejdsværelse på selskabets adresse som også er hjemmeadressen for anpartshaverne.
[person2] har modtaget coaching hos en coach for at kunne præstere bedre i arbejdsmæssige relationer. [person2] har tit skulle holde foredrag for kunder, hvilket har hjulpet hende til at forbedre hendes performance hvilket kommer selskabet til gode.
Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 155.016 kr.”.
(...)
| 4.5. | SKATs begrundelse og afgørelse |
Til revisors indsigelse skal knyttes følgende bemærkninger og begrundelser:
Vedr.: Spec. nr. 1, del 1 + del 2:
| • | Ved vurdering af fradragsretten for en given udgift, skal der alene ske vurdering af den faktiske og konkrete udgift. Denne vurdering er helt uafhængig af, hvad man skulle have betalt, såfremt forholdene havde været anderledes. Dvs. det forhold, at man skulle have betalt for rengøring i et lejet lokale, ikke har nogen relevans ved bedømmelsen af, hvorvidt [person3]s løn / arbejde er en fradragsberettiget udgift for selskabet i henhold til Statsskattelovens § 6a. |
| • | Da der ikke kan anerkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i anpartshavers private hjem, kan der ikke anerkendes fradrag for rengøring heraf, jf. ovenfor under punkt 2. |
| • | At [person3] alene skulle have gjort rent i ”selskabets” lokaler og ikke i de tilhørende private lokaler forekommer højst usandsynligt, alene fordi ca. halvdelen af opholdsstuen if. de modtagne plantegninger er en del af de lokaler, som selskabet benytter. Det ville betyde, at der blev gjort rent i 1/2-delen af opholdsstuen, men ikke i den anden 1/2-del. |
| • | Den konkrete baggrund for [person3]s ophold i anpartshavernes hjem er fortsat ikke oplyst, men det bemærkes, at SKATs formodning om, at [person3] har fungeret som familiens au-pair-pige ikke er afvist. |
Vedr.: Spec. nr. 2:
| • | Som anført af revisor er det korrekt, at der efter Statsskattelovens principper er fradrag for forebyggelse og behandling af arbejdsskader. Det er dog en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen. Det er fordi, det kun er arbejdsrelaterede sundhedsudgifter, der er omfattet af undtagelsen. For at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse, skal der være en årsagssammenhæng mellem arbejdet og den skade, medarbejderen får behandlet. |
| • | Revisor har oplyst, at [person2] har en mengrad pga. en piskesmældsskade, som hun pådrog sig i 1998. Den udførte behandling kan derfor ikke siges at være forebyggende i forhold til piskesmældsskaden, da den er opstået for knapt 15 år siden. Da der er tale om en gammel skade, som ikke har nogen relation til det arbejde, som [person2] udfører for selskabet på nuværende tidspunkt, kan denne skade ikke anses for at have den fornødne konkrete årsagssammenhæng med arbejdet for [virksomhed1] ApS. Da der herefter ikke er tale om forebyggelse eller behandling af en arbejdsskade kan der ikke anerkendes fradrag for de afholdte udgifter. Selskabets betaling heraf anses for betaling af en privat udgift og dermed for udlodning til anpartshaverne. |
| • | Revisor har ikke anført bemærkninger til reguleringen vedr. ”Kursus” (konto 2241, bilag 320), som skulle være 10 selvtillidssessioner hos en [...] v. [person4], men if. revisors kommentarer på SKATs bilag (spec. nr. 2) samt den af revisor udarbejdede oversigt over fordeling af udlodningen (revisors bilag 2) fremgår det, at man mener, at der er tale om en udgift, der er erhvervsmæssig for selskabet. Hertil skal bemærkes, at der fortsat ikke er fremlagt et eksternt bilag, som dokumenterer udgiftens erhvervsmæssige tilknytning, idet det foreliggende bilag ikke er tilstrækkelig dokumentation herfor (ingen identifikation af sælger, køber og den leverede ydelse). Der anses derfor fortsat for at være tale om, at selskabet har betalt en privat udgift for anpartshaverne med den konsekvens, at betalingen anses for udlodning til anpartshaverne. |
| • | Det fremgår af revisors oversigt over fordeling af udlodningen (revisors bilag 2), at revisor ønsker udlodningen fordelt på anden måde end fordelt efter ejerforholdet. Ud fra de beløb, der er anført i oversigten, er det ikke muligt at konstatere, hvorledes fordelingen af spec. nr. 2 er opgjort. Der er tilsyneladende ikke sket en konkret fordeling af de enkelte udgiftsbilag, som revisor har anerkendt som private udgifter for anpartshaverne og tilsyneladende er der ej heller tale om en procentvis fordeling. SKAT kan alene anerkende en fordeling efter ejerforholdet, jf. begrundelse nedenfor vedrørende SKATs bemærkninger til Spec. nr. 3, del 1 m.fl. |
Vedr.: Spec. nr. 3, del 1 og Spec. nr. 4, del 1:
| • | Revisor er ikke fremkommet med bemærkninger vedrørende denne specifikation, men det fremgår af revisors oversigt over fordeling af udlodningen (revisors bilag 2), at revisor ønsker udlodningen fordelt med 50 % til hver af anpartshaverne og ikke fordelt efter ejerforholdet. Det er SKATs opfattelse, at udlodningen skal fordeles i forhold til udbytteretten (dvs. efter ejerforholdet) og at værdier, der fordeles anderledes til anpartshaverne end i forhold til deres udbytteret, som udgangspunkt skal anses for overdraget videre fra anpartshaveren til den, der faktisk har modtaget værdien. Denne opfattelse dækker også øvrige punkter, hvor revisor ønsker en anden fordeling end efter ejerforholdet. Der henvises til SKM2008.619.ØLR og til SKM2006.164.LSR. |
Vedr.: Spec. nr. 3, del 2 og Spec. nr. 4, del 2:
| • | Der er ikke fremkommet bemærkninger m.v. til disse specifikationer. |
Vedr.: Spec. nr. 5, del 1 + del 2:
| • | Revisor anfører, at [person1] har et privat medlemskab i en golfklub i [...]. Det er ikke oplyst hvilken golfklub, der skulle være tale om, og der er ikke vedlagt dokumentation for medlemskabet. SKAT kan derfor ikke tillægge oplysningen betydning ved bedømmelsen af udgiften til spillerafgift i [virksomhed3] A/S. Revisor oplyser, at medlemskabet af [virksomhed3] er af erhvervsmæssig karakter, idet de vigtigste forretningsforbindelser spiller golf i denne klub og at det er vigtigt for selskabet, at der skabes gode kunderelationer i en meget konkurrencepræget branche. Det er fortsat SKATs opfattelse, at der er tale om en udgift, der ikke har relation til selskabets indkomsterhvervelse, jf. Statsskattelovens § 6a, idet fakturaen er udstedt til [person1] personligt og ikke til selskabet og idet der if. fakturaen betales for ”Spillerafgift 2012 – Personlig Senior Aktiv”. Ved bedømmelsen er der samtidig henset til, at revisor ved udarbejdelsen af regnskabet har foretaget en efterpostering nr. 39 (tekst på efterposteringsark: [...] medlemskab [virksomhed3], privat), hvor revisor har anset medlemskabet af [virksomhed3] for privat og tilbageført udgiften. Modposteringen er sket på [person1]s mellemregning med selskabet. Det anses for naturligt, at når medlemskabet af revisor og anpartshaver anses for privat, så skal også årets spillerafgift anses for privat. Dette understøttes af, at fakturaen er udstedt til [person1] personligt. SKAT fastholder herefter reguleringen. |
| • | Revisor henviser til, at selskabet if. bilag 86 og 88, har taget fradrag for et par golfbolde med påtrykt logo og at disse er uddelt til kunder og må anses for at være reklame for selskabet. Med det foreliggende bilag 86 – køb af ”[...]” – kan det ikke konstateres, at der er betalt for tryk af firmanavn på de 10 dusin indkøbte golfbolde. Det kan heller ikke dokumenteres, at bilag 86 og bilag 88 overhovedet har en sammenhæng, da bilag 86 ikke er tilstrækkeligt specificeret. Det er derfor SKATs opfattelse, at golfboldene (som allerede ved købet er med individuelt logo – dog ikke firmanavn) er indkøbt til privat brug for anpartshaver på samme måde som medlemskabet og spillerafgiften til [virksomhed3]. Revisors oplysning om, at der skulle være tale om en reklameudgift kan herefter ikke imødekommes og reguleringen fastholdes. |
| • | Vedrørende faglitteratur fra Harvard godkendes udgiften ikke fratrukket i selskabet, da der ikke er dokumentation for, hvad der købt, da der ikke foreligger et eksternt bilag for udgiftens afholdelse. |
| • | Revisor oplyser, at der ikke er et fysisk bilag for abonnement på [avis1], da abonnementet er trukket på selskabet Mastercard. Det skal hertil bemærkes, at SKAT rent faktisk har godkendt fradrag for abonnement på [avis1]. Derimod er der ikke godkendt fradrag for abonnement på [avis2], idet avisen anses for en avis til generel orientering og hvor udgiften derfor ikke kan anses for afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst. Det forekommer i øvrigt usandsynligt, at man ikke skulle få en faktura for køb af et årsabonnement, fordi man betaler med kreditkort, da sælger typisk ville udlevere en faktura i forbindelse med betalingen, og ved handel via internettet ville fremsende fakturaen pr. mail. Der foreligger alene et bankkontoudtog for betalingen af [avis2] (bilag 248) – men det fremgår heraf, at der er tale om en betalingsservice-betaling, hvorfor fakturaen for abonnementet på [avis2] kan findes på kontoudtoget for Betalingsservice. |
| • | Revisors oplysninger omkring anvendelsen af portrætfoto accepteres og reguleringen af selskabets indkomst på i alt 640 kr. samt moms på 160 kr. frafaldes. Ligeledes frafaldes udlodningsbetragtningen på dette punkt. |
Vedr.: Spec. nr. 6, del 1 + del 2:
| • | Revisor oplyser, at der er købt et par høretelefoner, som bruges til at snakke i telefon med kunder i forbindelse med megen kørsel til og fra kundebesøg. Det er SKATs opfattelse, at de købte hovedtelefoner ikke er velegnede til brug for telefonsamtaler, idet hovedtelefonerne er udviklet for at opnå den optimale lydoplevelse, når man hører musik. Det indebærer, at hovedtelefonerne er konstrueret så de lukker alle lyde fra omgivelserne ude. I forbindelse med bilkørsel er det uhensigtsmæssigt, at man ikke er i stand til at høre trafikken omkring sig, herunder lyde fra udrykningskøretøjer. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om indkøb af hovedtelefoner, der er indkøbt til privat brug i forbindelse med, at man hører musik og lign. Der godkendes forsat ikke fradrag, idet udgiften ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. |
| • | Det er oplyst, at der var problemer med et par iPhones, hvorfor der er købt nye telefoner, som fungerer bedre i forhold til ønsker om opsætning m.v. Da det ikke af selskabets bogføring fremgår, at selskabet har solgt de 2 iPhones i forbindelse med, at der er købt 2 nye telefoner, må de antages, at de stadig anvendes i selskabet også efter købet af de 2 nye telefoner. Det bemærkes yderligere, at den ene iPhone er udtaget af selskabet i forbindelse med, at [person2] udtræder af selskabet, mens det ikke er oplyst, at hun også har udtaget 1 af de nye telefoner. Såfremt [person2] havde anset sin iPhone for uanvendelig, havde der ikke været nogen grund til at udtage den af selskabet i forbindelse med hendes udtræden. Det forekommer desuden ikke sandsynligt, at selskabet efter 1/4 2012, hvor [person2] udtræder, skulle have behov for 3 telefoner med kun 1 ansat. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at telefonerne er indkøbt til privat brug i husstanden. |
| • | Revisor anfører, at den indkøbte iMac computer ikke kan ses på billederne af kontoret i hjemmet, da den ikke anvendes pt. Selskabet finder det mest hensigtsmæssigt at anvende en bærbar pc til de nuværende arbejdsopgaver. IMac’en på 27” er en stationær pc, der vejer ca. 14 kg, og er som sådan ikke umiddelbart en pc, som man pakker væk, fordi man i stedet anvender en bærbar pc i en kortere periode. Det virker derfor sandsynligt, at pc’en er opstillet et andet sted i anpartshavers hjem og hovedsagelig benyttes til private formål. Dette underbygges yderligere af, at man samme dato og ved samme samlede betaling bl.a. køber to spil til pc (bilag 351), nemlig ”The Sims 3 sove og badeværelse” samt ”The Sims 3 udendørsluksus xtra pakke”, som må antages at være til brug for anpartshavers børn. Da det på den baggrund fortsat er SKATs opfattelse, at pc’en anvendes privat, godkendes der derfor ikke fradrag for denne udgift. |
| • | Revisor oplyser, at der er købt en iPad mini til brug i selskabet og dertil en startpakke med cover osv. Det fremgår af bilag 468 (konto 3617), at der den 7/11 2012 er købt såvel 1 iPad mini som et ”iPad mini smart cover” hertil. Samtidig fremgår det af bilag 481 (konto 3604), at der den 20/12 2012 er købt 2 stk. startkit til iPad – altså 3 stk. cover til 1 stk. iPad. Det bemærkes yderligere, at selskabet i forvejen har rådighed over 1 iPad indkøbt tidligere i regnskabsåret (da revisor under sagsfremstillingens punkt 6 anfører, at [person2] ikke udtager en iPad ved udtræden af selskabet, så skulle selskabet have 2 iPads til rådighed foruden den nu indkøbte – og stadig kun 1 ansat). Der synes ikke at være sammenhæng i forklaringen og den indkøbte iPad samt 3 stk. covers anses fortsat for indkøbt til privat brug for anpartshavers husstand. |
| • | Revisor anfører at skærmbriller er nødvendige for udførelsen af anpartshavers arbejde pga. den store tid foran computeren. Da det ikke af fakturaen (bilag 475 på konto 3617) fremgår, at der er tale om skærmbriller og idet fakturaen er udstedt til [person1] personligt og med angivelse af hans CPR-nr.. anses udgiften fortsat ikke for at påhvile selskabet, men for at være en privat udgift for [person1]. |
Vedr.: Spec. nr. 7, del 1 + del 2:
| • | Der anerkendes ikke aktivering af og afskrivning på kontormøbler, som i dette tilfælde drejer sig om et stort glasbord på metalbukke (skrivebord) samt en stor læderkontorstol, da møblerne er placeret i ejendommens opholdsstue (og optager ca. 40 % af stuen if. plantegningen). Med møblernes placering må de antages at blive anvendt som en del af dagligstuens almindelige møblement og altså ikke til rent erhvervsmæssige formål. Der anses derfor fortsat for at være tale om privat inventar for anpartshaver, hvorfor der ikke godkendes fradrag for afskrivning herpå ligesom anskaffelsessummen inkl. moms anses for udlodning til anpartshaver. |
| • | Revisor oplyser, at [person2] har modtaget coaching hos en coach for bedre at kunne præstere i arbejdsmæssige relationer, idet hun tit har holdt foredrag og den forbedrede performance har kommet selskabet til gode. Af fakturaerne (4 stk. i perioden 30/5 2012 til den 20/8 2012) fremgår ikke, at der er tale om ”coaching” – dette fremgår alene som tekst på kontospecifikationen til konto 3663. Det fremgår derimod, at der er tale om ”1 samtale” og at dette er foregået hos Cand. Psych. Aut. [person5]. Fakturaerne er alle udskrevet til [person1] og samtalerne er i øvrigt alle foregået efter, at [person2] er udtrådt som ejer af og ansat i selskabet. Revisors forklaring om, at udgifterne er afholdt for at forbedre [person2]s performance til gavn for selskabet på et tidspunkt, hvor hun ikke er ansat, kan herefter ikke tillægges betydning. Derimod er det SKATs opfattelse, at [person1] – som fakturaerne er udskrevet til – er den person, som i privat regi har haft disse samtaler med psykologen f.eks. i forbindelse med ændringerne i privatlivet. Der anerkendes fortsat ikke fradrag for udgiften og selskabets afholdelse heraf anses for udlodning til anpartshaver. |
Reguleringen til selskabets indkomst og moms fremgår af de vedlagte bilag med specifikationer 1-7 inkl. – samlet kan det opgøres således:
Specifikation - nummer | Vedr. konto - nummer | Regulering af selskabets indkomst | Regulering af selskabets momstilsvar |
Nr. 1 - 1. del | 2210 | 15.250,00 | 0,00 |
Nr. 1 - 2. del | 2210 | 9.150,00 | 0,00 |
Nr. 2 | 2214 + 2241 | 56.654,00 | 1.000,00 |
Nr. 3 - 1. del | 2751 | 4.246,00 | 0,00 |
Nr. 3 - 2. del | 2751 | 1.173,00 | 0,00 |
Nr. 4 - 1. del | 2710 + 2772 + 2785 | 20.468,00 | 0,00 |
Nr. 4 - 2. del | 2710 + 2772 + 2785 | 6.267,00 | 0,00 |
Nr. 5 - 1. del | 2800 + 3600 + 3601 | 21.362,00 | 4.018,00 |
Nr. 5 - 2. del- ændret | 2800 + 3600 + 3601 | 2.847,00 | 712,00 |
Nr. 6 - 1. del | 3604 + 3610 + 3617 | 20.843,00 | 5.211,00 |
Nr. 6 - 2. del | 3604 + 3610 + 3617 | 55.922,00 | 13.981,00 |
Nr. 7 - 1. del | 3650 + 3662 + 3663 + 5112 | 7.557,00 | 32.162,00 |
Nr. 7 - 2. del | 3650 + 3662 + 3663 + 5112 | 22.810,00 | 132,00 |
i alt | 243.909,00 | 57.056,00 |
Selskabets skattepligtige indkomst er herefter forhøjet med 243.909 kr.
(...)
Selskabets betaling af disse udgifter anses for udlodning til anpartshaver [person1] og [person2] i henhold til bestemmelsen i Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
5. Moms af leasingydelse på personbil
(...)
| 5.4. | SKATs bemærkninger og begrundelse |
Moms af leasingydelser på personbiler kan alene fratrækkes på et reduceret grundlag, som opgøres efter reglerne i Momslovens § 42, stk. 4 og stk. 5.
Leasingselskabet er pligtig til at oplyse det fradragsberettigede momsbeløb på fakturaen, hvilket også er sket på de her foreliggende fakturaer (selskabets udgiftsbilag på denne post er hovedsagelig bankposteringer og ikke de konkrete fakturaer).
Den for meget fratrukne købsmoms kan opgøres til 6.011 kr., jf. vedlagte bilag med specifikation nr. 8.
Selskabets momstilsvar forhøjes med 6.011 kr.
I stedet godkendes fradrag for den yderligere udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskattelovens § 6a.
Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes herefter med 6.011 kr.
| 5.5 | SKATs begrundelse og afgørelse |
Selskabet / revisor er ikke fremkommet med bemærkninger til den foreslåede regulering, som herefter er gennemført som foreslået.
(...)
I stedet er godkendt fradrag for den yderligere udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskattelovens § 6a.
Selskabets skattepligtige indkomst er herefter nedsat med 6.011 kr.
6. Udtag af selskabets aktiver
| 6.1 | De faktiske forhold |
Selskabet har bl.a. foretaget følgende indkøb:
pris inkl. moms
28/10 2011:1 stk. Macbook med mus
(til [person2] if. kontospec på konto 3617 – bilag 66)9.549 kr.
3/11 2011:2 stk. iPhone 4S med tilbehør (konto 3617 – bilag 28)12.143 kr.
9/12 2011:1 stk. Macbook med mus (konto 3604 – bilag 95)9.348 kr.
9/12 20112 stk. iPad m. cover (konto 3604 – bilag 95)8.096 kr.
Der er tale om småaktiver, som er fratrukket direkte over selskabets drift.
Selskabet er desuden ejer af en brugt trailer ([reg.nr.1]) - købt af privatperson.
If. bankkontoudtog er der betalt 25.000 kr. for traileren den 7/10 2011. Traileren indregistreres først med selskabet som ejer den 15/11 2011. Som bruger registreres anpartshaver [person2].
Traileren omregistreres til [person2] som ejer og bruger pr. 23/7 2012.
(...)
| 5.5. | SKATs bemærkninger og begrundelse |
Det er SKATs opfattelse, at [person2] i forbindelse med udtræden af selskabet den 1/4 2012 har udtaget sin Macbook, iPhone og iPad af selskabet, ligesom hun har udtaget selskabets trailer.
Udtagning / ændret anvendelse sidestilles med salg, hvorfor selskabet skattemæssigt skal indtægtsføre den værdi, der svarer til handelsværdien på de pågældende aktiver på udtagningstidspunktet, idet aktiverne har været fratrukket som småaktiver og derfor ikke kan fragå på den skattemæssige driftsmiddelkonto.
Handelsværdien for Macbook, iPhone og iPad ansættes skønsmæssigt til 50 % af købesummen, idet aktiverne kun er 4-5 måneder gamle den 1/4 2012.
Da den brugte trailer er 9 år gammel på købstidspunktet ansættes udtagningsværdien 4-5 måneder senere til samme værdi som ved købet, dvs. 25.000 kr., idet den ikke anses at have undergået yderligere værdiforringelse i den korte periode.
Macbook – [person2] ex. moms = 7.639 kr. (moms 1.910 kr.) x 50 % = 3.820 kr.
iPad – 1/2 af 8.096 kr. = 4.048 kr. inkl. moms =
ex moms 3.238 kr. (moms 810 kr.) x 50 % = 1.619 kr.
iPhone - 1/2 af 12.143 kr. = 6.072 kr. inkl. moms =
ex moms 4.857 kr. (moms 1.214 kr.) x 50 % = 2.429 kr.
Trailer25.000 kr.
I alt32.868 kr.
Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 32.868 kr.
Udtagning af aktiver sidestilles i Momsloven med levering mod vederlag, jf. lovens § 8, stk. 2, for så vidt der er opnået fradragsret ved indkøbet.
Da selskabet har foretaget momsfradrag ved køb af Macbook, iPad og iPhone skal der ske beregning af moms i forbindelse med udtaget.
Afgiftsgrundlaget udgør i henhold til Momslovens § 28, stk. 4 – jf. stk. 1 – indkøbsprisen. Der skal ikke ske reduktion i grundlaget pga. værdiforringelse, da aktiverne udtages i samme regnskabsår som anskaffelsen.
Indkøbsprisen ex moms for aktiverne er følgende:
Macbook7.639 kr.
iPad3.238 kr.
iPhone4.857 kr.
i alt 15.734 kr.
Moms heraf 25 % = 3.934 kr.
Selskabets momstilsvar forhøjes herefter med 3.934 kr.
Handelsværdien for de udtagne aktiver inkl. moms af handelsværdien (ingen moms på traileren) anses for udlodning til anpartshaver [person2] i henhold til Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
| 5.6. | SKATs begrundelse og afgørelse |
Revisor har i sin indsigelse oplyst, at [person2] har udtaget 2 stk. Macbook, men ingen iPad.
Såfremt [person2] ikke ved sin udtræden har udtaget en iPad af selskabet, således som revisor oplyser, vil det betyde, at selskabet ultimo 2012 (hvor selskabet anskaffer en iPad mini, som if. revisor anvendes i selskabet, jf. pkt. 4), vil have 3 iPads til rådighed for én ansat.
Da det forekommer højst usandsynligt, at selskabet skulle have et erhvervsmæssigt behov for 3 stk. iPads for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, er SKAT fortsat af den opfattelse, at [person2] har udtaget en iPad ved udtræden af selskabet.
At de udtagne aktiver skulle fremgå af den skilsmisseaftale, som SKAT tidligere har fået tilsendt (modtaget: ”oplæg til skilsmisseaftale), er ikke korrekt, idet der om [person2]s udtræden alene er anført følgende:
”Virksomhed
For virksomheden [virksomhed1] ApS samt holdingselskab [virksomhed2] ApS er det aftalt at [person2] udtræder af virksomhed og holdingselskab per 1. april 2012. Deling af resultat, aktiver og egenkapital er foretaget og [person2] er herefter udtrådt uden at have yderligere krav eller forpligtelser overfor virksomheden.”.
Som det fremgår, er der ingen specifikation af hvad ”deling af aktiver” omfatter.
Revisor har i sin opstilling over udtagne aktiver medtaget en Macbook mere udover den Macbook, som SKAT har anset for udtaget.
SKAT vil ikke på dette sene tidspunkt i sagsbehandlingen medtage beskatning af denne yderligere udtagne Macbook, idet reguleringen heraf er ubetydelig i forhold til den samlende foreslåede regulering. Såfremt selskabet fortsat ønsker, at der skal ske beskatning af det yderligere udtagne aktiv, bedes selskabet give besked herom. SKAT vil så foretage reguleringen efterfølgende.
Det er revisors skøn, at handelsværdien på Apple produkterne på udtagningstidspunktet udgør 25 % af indkøbsprisen, idet det er revisors opfattelse, at iPhones og Macbooks falder hurtigt i værdi.
SKAT er ikke enig i, at værdien af Apple produkterne falder med 75 % på de 4 -5 måneder, der er gået fra anskaffelsestidspunktet og til udtagningsdagen.
Ved opslag på [...] (se vedlagte udskrifter), fremgår det, at iPads og iPhones efter 2-3 år sælges for beløb, der ligger omkring 25 % af anskaffelsessummen, mens Macbooks sælges efter 3-4 år for beløb omkring 40-50 % af anskaffelsessummen.
Da der her alene er gået 4-5 måneder fra anskaffelsen til aktiverne udtages, må en skønsmæssig handelspris på 50 % af anskaffelsessummen anses for snarere at være i underkanten end udgøre en for høj værdi.
SKAT fastholder herefter den skønsmæssigt ansatte handelspris på 50 % på iPhone, iPad og Macbook.
Mht. traileren kan det ved opslag i Motorregistret konstateres, at der er tale om en trailer med en egenvægt på 750 kg og en totalvægt på 2.000 kg.
Traileren har tilladelse til synsfri sammenkobling og til dyretransport, jf. vedlagte udskrift.
Det er herefter naturligt at antage, at der er tale om en trailer til transport af heste, idet der indgår heste i skilsmisseaftalen mellem anpartshaverne.
En hestetransport er ikke et naturligt aktiv for selskabet, idet selskabet ikke har noget erhvervsmæssigt brug af en sådan, og traileren må anses for anskaffet til udelukkende privat brug for anpartshaverne.
Da traileren er mere end 9 år gammel (indregistreret første gang 18/10 2002) på anskaffelsestidspunktet og med en anskaffelsessum på 25.000 kr. anses det ikke for sandsynligt, at trailerens værdi i selskabets ejerperiode på 4-5 måneder har undergået en forringelse / værditab på 40 % af anskaffelsessummen, som opgjort af revisor. Revisors oplysning om, at traileren har været meget brugt i selskabets ejerperiode kan ikke tillægges vægt, da det ikke er dokumenteret og idet der i givet fald er tale om en anvendelse, der ikke vedrører selskabets drift.
SKAT fastholder derfor at handelsværdien ved udtag af traileren passende kan sættes lig med anskaffelsessummen på 25.000 kr.
Selskabets skattepligtige indkomst er herefter forhøjet med 32.868 kr.
(...)
Handelsværdien for de udtagne aktiver inkl. moms af handelsværdien (ingen moms på traileren) er anset for udlodning til anpartshaver [person2] i henhold til Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
Øvrige punkter
Selskabet er ikke registreret med ejerforhold.
SKAT har foreslået, at selskabet registreres med [virksomhed2] ApS som 100 % ejer siden stiftelsen den 15/10 2011. Selskabet er ikke fremkommet med bemærkninger hertil, hvorfor ejerforholdet vil blive indberettet af SKAT”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 207.066 kr. for indkomståret 2012.
Til støtte for påstanden er følgende gjort gældende:
”I forlængelse af tidligere indsendte klager, følger herved yderligere begrundelser og dokumentation.
Skat har i afgørelse af 4. maj 2015 ændret moms og skattepligtig indkomst for 2012 for [virksomhed1] ApS og sambeskatningsindkomst for [virksomhed2] ApS.
Ændringerne hidrører helt overvejende fra ikke anerkendte fradragsberettigede udgifter, der af Skat er blevet ansat som værende private for selskabets ejere, der på daværende tidspunkt var [person2] og [person1].
Som bekendt verserer der klagesager for begge ejere.”
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter til arbejdslokaler i hovedanpartshaverens bolig
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Af den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.2.2.2.13, om fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. fremgår, at der ifølge praksis kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning, samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.
Af den juridiske vejledning fremgår desuden, at et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, normalt vil blive anset for at have skiftet karakter, således at værelset ikke længere hører til boligens almindelige opholdsrum.
Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.
Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og en fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret også i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der henvises blandt andet til Højesterets afgørelse af 29. november 2001, offentliggjort som SKM2002.29.HR .
De indrettede arbejdslokaler i ejendommen opfyldte ikke de krav der efter praksis stilles til indretning og adgangsforhold for at omkostninger til lokalerne kan fradrages.
Der er henset til, at arbejdslokalerne ikke var indrettet på en sådan måde, at privat benyttelse var udelukket. Arbejdslokalerne var desuden placeret rundt om ikke arbejdsmæssige lokaler. Der er desuden lagt vægt på, at ”firma-indgangen” gav adgang til såvel arbejdslokalerne, som til de tilstødende private opholdsrum.
Arbejdslokalerne blev ikke benyttet som det primære arbejdssted for hovedanpartshaveren, hvorfor denne betingelse heller ikke anses for opfyldt.
Ved møde hos Skatteankestyrelsen har hovedanpartshaveren oplyst, at han fortrinsvist kørte ud til selskabets kunder og udførte arbejde hos dem. Det bekræftes ved hovedanpartshaverens kilometerregnskaber.
Selskabet kan ikke fradrage de afholdte udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet anses derimod for tilgået anpartshaveren som skattepligtig indkomst, jf. ligningsloven § 16A.
SKATs afgørelse stadfæstes derved.
Fradrag for selskabets afholdelse af udgifter, som er påklaget hos anpartshaverne
Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen. Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.
De afholdte udgifter til indkøb af genstande og ydelser anses ikke for at have bidraget til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for afholdt i anpartshavernes private interesse.
For golfboldene er der henset til, at der ikke var mulighed for at få trykt logo, firmanavn eller lignende på de bolde, der blev købt. Golfboldene var således uegnede til reklame for, eller branding af, selskabets navn. Der er desuden lagt vægt på, at boldene var velegnede til privat brug, og ikke blev købt ind i relation til et konkret arrangement med selskabets forretningsforbindelser.
For så vidt angår boggaver, hovedtelefoner og tryksager fra Tryk 2100 er der lagt vægt på, at genstandene var velegnede til privat brug, samtidig med at de var uegnede til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.
For golfmedlemsskabet er der henset til, at det blev bestilt i hovedanpartshaverens navn, at det var velegnet til privat brug, ligesom udgiften ikke relaterede sig til specifikke golfarrangementer med forretningsforbindelser, men derimod gav ubegrænset adgang til at spille i klubben for anpartshaveren.
Ved køb af avisabonnementet er der lagt vægt på, at der ikke blev fremlagt faktura for købet, samtidig med at selskabet allerede havde fradrag for at holde [avis1].
For så vidt angår selvtillidskurser, Harvard Business Review og Targus tasker er der lagt vægt på, at udgifterne var velegnede til privat brug, samtidig med at udgifterne ikke var egnede til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.
Vedrørende DVD/Blu-Ray afspilleren, Apple Imac skærme, Samsung TV, The Sims 3 (computerspil), digitalkamera med tilhørende udstyr, samt cover til IPad mini er der henset til, at genstandene var velegnede til privat brug for anpartshaverne.
Der anses ikke at foreligge en konkret erhvervsmæssig begrundelse for udgifter til det arbejdsrelaterede tøj (bukser, skjorter og habitter). Der kan kun opnås fradrag for køb af arbejdstøj, når det ikke er særligt anvendeligt til privat brug, jf. blandt andet Højesterets afgørelse af 19. august 2010, offentliggjort som SKM2010.549.HR. Der er således lagt vægt på, at tøjet var egnet til privat brug for anpartshaveren.
For udgifter til golftøj og golfudstyr i øvrigt, samt salt og peber kværne, tandkrusholder og sæbedispensere m.v. er der henset til, at genstandene var velegnede til privat brug for anpartshaverne.
For de briller, der blev købt til [person1], er der lagt vægt på, at fakturaen ikke blev udstedt til selskabet, og at hverken fakturatekst eller brillens pris understøtter, at der blev købt en skærmbrille.
For mobiltelefonerne er der henset til, at der allerede var indkøbt iPhones i selskabet.
Beløbene anses for udloddet til anpartshaverne som maskeret udbytte, jf. ligningsloven § 16A.
SKATs afgørelse stadfæstes.
Udtagelse af aktiver fra selskabet
Efter afskrivningsloven § 4 gælder, at når en skattepligtig ændrer benyttelsen af driftsmidler m.v. fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, så behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende driftsmidler.
Ved salg af, eller ændret benyttelse af driftsmidler, der er blevet straksafskrevet efter afskrivningsloven § 6, stk. 1, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. afskrivningsloven § 6, stk. 1 og 2.
Skattepligtige, der udøver bestemmende indflydelse over et selskab, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2.
Selskabets repræsentant har oplyst, at [person2] blev vederlagt for salg af anparter i holdingselskabet ved, at hun modtog aktiver fra selskabet. Det fremgår desuden af anpartshavernes skilsmisseaftale, at [person2] overdrog sine anparter til [person1], hvorved resultat, aktiver og egenkapital i selskaberne blev delt. [person2] udtrådte uden at kunne gøre krav på mere, eller være forpligtet yderligere overfor [person1] og selskaberne.
Det lægges til grund, at følgende aktiver blev udtaget fra selskabet: en MacBook computer, en iPad, en iPhone, og en påhængsvogn. Det lægges desuden til grund, at selskabet havde straksafskrevet aktiverne efter afskrivningsloven § 6, stk. 1, på købstidspunktet.
Selskabet købte den 9 år gamle påhængsvogn for 25.000 kr. i september 2011. Påhængsvognen blev udtaget i selskabet i april 2012. Henset til påhængsvognens alder, og til at selskabet ejede den i kort tid, må det lægges til grund, at værdien udgjorde 25.000 kr. på udtagelsestidspunktet.
Værdien af MacBook’en, iPaden, og iPhonen udgjorde samlet 19.558,50 kr., da det blev indkøbt af selskabet i 2011.
SKAT har skønnet, at handelsværdien udgjorde ca. 50 % for de ovennævnte genstande, da de blev udtaget af selskabet. SKATs skøn tiltrædes, så værdien af genstandene udgjorde 9.834 kr. (afrundet).
Samlet blev der udloddet aktiver fra selskabet til en værdi af 34.834 kr. (afrundet)
På baggrund af afskrivningslovens §§ 4 og 6 skal selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med et beløb, der svarer til handelsværdien af de pågældende aktiver, dvs. 34.834 kr. efter skøn.
Beløbet anses desuden for udloddet til anpartshaverne efter ligningsloven § 16A, stk. 1 og 2.
SKATs afgørelse stadfæstes derved.
Punkterne vedrørende repræsentationsudgifter, stiftelsesomkostninger, fradrag for udgifter til leaset bil, og selskabets afholdelse af private udgifter, der ikke er påklaget hos anpartshaverne
Med henvisning til de bemærkninger og begrundelser som fremgår af SKATs afgørelse, stadfæstes de pågældende forhold.