Kendelse af 05-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har fremlagt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

”Du er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1.

Du har i nævnte indkomstår modtaget følgende pengeoverførsler fra udlandet:

Der er i alt blevet overført 759.860,79 kr./36 overførsler. De indgåede beløb kommer hovedsagligt fra i Hong Kong. Af teksten på 6 af overførslerne fra udlandet fremgår, at det drejer sig om salary.

Der er tre overførsler, der kommer fra henholdsvis Storbritannien, Schweiz og Tyskland. De overførte beløb herfra udgør 880 euro/6.562,51 kr., 1.020 euro/7.584,01 kr. og 4.450 euro/33.113,34 kr. Udenlandsk kundeoplysning angives som [person1], [person2] og [virksomhed1] GMBH.

Du har på forespørgsel oplyst, at de indgående beløb vedrører lån fra venner og bekendte i Østen.

Du har efterfølgende fremsendt 4 ”statements” fra i Hong Kong. Det fremgår af dokumenterne, at beløbene er ”credit to Mr. [person3]”. Selskabet oplyser, at de i indkomstårene 2009 til 2011 har givet dig kredit/lån med henholdsvis:

2009: 18.625 USD, dokumentet er dateret den 31. december 2009.

2010: 74.950 USD, dokumentet er dateret den 31. december 2010.

2011: 26.750 USD, dokumentet er dateret den 31. december 2011.

Dine bemærkninger

Vi fremsendte den 13. marts 2015 vores forslag til afgørelse af din skatteansættelse for indkomstårene 2009 til 2012.

Du har den 9. april 2015 fremsendt indsigelser til vores forslag. Du afviser, at der er tale om løn/honorar. Du henviser i den forbindelse til 3 vedhæftede dokumenter.

Du har således fremsendt et dokument dateret 20. marts 2015 – ”To whom it may concern.” Det fremgår heraf, at overførslerne er ”credit” og ikke ”salary”, idet [virksomhed2] oplyser, at du aldrig har modtaget nogen løn fra firmaet. Teksten på overførslerne blev rettet, da firmaet blev opmærksom på fejlen. Du anfører, at SKATs antagelse omkring honorar/løn derfor kan tilbagevises.

Du har endvidere fremsendt et gældsbrev – ”Letter of debt.” dateret og underskrevet den 12. marts 2012, der dækker de 3 tidligere indsendte statements. Af gældsbrevet fremgår opsigelsesbetingelser, bestemmelser om afvikling samt rentebetaling.

Du anfører videre, at det er korrekt, at der ikke er etableret et gældsbrev inden påbegyndt udbetaling af lånet, hvilket bekræftes af [virksomhed2] Ltd. Du henviser i den forbindelse til en vedhæftet erklæring – ”Credit to Mr. [person3].”

Endelig anfører du, at de 3 overførsler € 1.020, € 4.450, € 880 hhv. fra UK, Schweiz og Tyskland er overførsler fra tidligere personlige udlæg. Du har forgæves søgt dokumentation på disse udlæg.”

I klagen til Skatteankestyrelsen oplyses det, at det tidligere indsendte gældsbrev er en kopi af det originale gældsbrev, som er udarbejdet på kinesisk. Oversættelsen er ifølge repræsentanten lavet af [person4], som ligeledes ifølge repræsentanten er direktør og ejer af [virksomhed2] Limited. Det kinesiske gældsbrev er vedlagt klagen.

Repræsentanten har efterfølgende indsendt fire låneopgørelser, der ifølge repræsentanten er blevet udarbejdet hvert år i forbindelse med klagerens lån af beløb fra [virksomhed2] Ltd. Opgørelserne er underskrevet af både klager og [person4]. Det fremgår af opgørelserne, at klageren har lånt følgende beløb:

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 127.599 kr., 448.634 kr., 156.735 kr. og 26.891 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Du har modtaget betydelige overførsler fra udlandet i indkomstårene 2009 til 2012. Det er dig der har bevisbyrden for, at de overførte beløb ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, jf. eksempelvis SKM.2015.109.BR, SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR.

Du har oprindeligt anført, at overførslerne er udtryk for lån fra venner og bekendte i Østen. Ved fremsendelse af dokumentation herfor fremgår det, at overførslerne er udtryk for lån/kredit ydet til dig af selskabet i Hong Kong. Du har i den anledning fremsendt 4 statements, der skal dokumentere det oplyste.

Vi finder imidlertid ikke, at kunne lægge vægt på disse statements med følgende begrundelse, jf. vores forslag af 13. marts 2015:

Det fremgår således af de 3 statements, at selskabet har ydet dig kredit på henholdsvis: 18.625 USD, 74.950 USD, og 26.750 USD. Disse beløb passer beløbsmæssigt godt med den overførte valutaifølge vores oplysninger. Imidlertid fremgår det af specifikationerne til overførslerne, at det både drejer sig om euro og USD, hvorfor de indsendte statements ikke modsvarer de overførte beløb i kroner.

Desuden kommer ikke alle beløb fra udlandet fra idet tre af overførslerne vedrører andre udenlandske kunder.

Der er heller ikke i de fremlagte statements fastlagt afdrag eller rentebetaling, herunder vilkår for den endelige tilbagebetaling. Dette understøtter, at der ikke er tale om kredit/lån, idet det findes meget usædvanligt, at der ikke er bestemmelser om afvikling, opsigelse m.v., især når det ikke drejer sig om familieforhold. Der er heller ikke for SKAT fremlagt nogen begrundelse for, at selskabet skulle ønske at indrømme dig denne kredit/disse lån.

Efter vores forslag til afgørelse har du den 9. april 2015 fremsendt et gældsbrev – ”Letter of debt”. Gældsbrevet dækker og henviser til de 3 ovenfor nævnte statements. Gældsbrevet er underskrevet og dateret den 12. marts 2012. For er underskriver [person4]. Det fremgår ikke af dokumentet, hvilken stilling hun varetager i firmaet. Det nu fremsendte gældsbrev har betingelser om rentebetaling, opsigelse og vilkår for tilbagebetaling.

Din adresse er i gældsbrevet angivet som [adresse1], [by1]. På det tidspunkt, hvor gældsbrevet angiveligt underskrives og dateres af både dig og Cao, bor du imidlertid på adressen [adresse2], [by1]. Denne adresse fraflytter du først den 30. september 2013, hvor du flytter til [adresse1]. På denne baggrund finder vi ikke, at kunne tillægge dokumentet vægt. Vi finder snarere, at gældsbrevet er udformet efter og i overensstemmelse med vores forslag til afgørelse.

Vi fastholder derfor, at det ikke ved de fremlagte statements og det nu indsendte gældsbrev er dokumenteret, at overførslerne fra udlandet ikke er skattepligtige.

Vi har endvidere henset til, at det fremgår af teksterne på overførslerne i 2009 og af de første to overførsler i 2010, at de vedrører salary (løn), jf. vedlagte bilag med vores kontroloplysninger (fremsendt tidligere). At der ikke er tale om kredit, men snarere om honorar/løn understøttes endvidere af antallet af overførsler pr. år.

Du har nu fremsendt en erklæring/”To whom it may concern” af 20. marts 2015 fra Cao. [person4] oplyser, at teksten på overførselsmeddelelsen er en fejl. Det bekræftes, at du aldrig har modtaget nogen løn fra firmaet eller fra hende, hvorfor det blev rettet, da fejlen blev opdaget. Vi finder imidlertid ikke at kunne lægge vægt på denne efterfølgende erklæring, idet den ikke bestyrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger.

Endelig er der ikke sammenhæng mellem overførselstidspunkterne og dateringen af lånedokumenterne. Der ses således ikke at være indgået en kreditaftale/låneaftale inden udbetaling af pengene, ligesom pengene udbetales løbende. Du har nu indsendt endnu en erklæring fra – ”Credit to Mr. [person3]”. Her oplyser firmaet, at de for at hjælpe dig, indrømmede dig kredit, indtil du var i stand til at betale lånet tilbage. På dette tidspunkt ville der blive oprettet et lånedokument. Vi finder imidlertid ikke, at dette efterfølgende oprettede dokument kan tillægges vægt. Der er herved også henset til dine egne vekslende forklaringer og de indsendte dokumenter, jf. ovenfor.

Du har endelig oplyst, at overførslerne fra UK, Schweiz og Tyskland vedrører godtgørelser for tidligere personlige udlæg. Imidlertid har du ikke fremlagt noget der bestyrker det af dig oplyste, herunder begrundelsen for afholdelse af udgiften. Vi fastholder derfor også skattepligt vedrørende disse beløb.

På det foreliggende grundlag finder vi det derfor fortsat ikke godtgjort, at overførslerne fra udlandet ikke er skattepligtige, idet den fremlagte dokumentation ikke understøtter dine oplysninger.

Vi fastholder, at overførslerne er udtryk for indkomster optjent ved arbejde hovedsageligt for [virksomhed2], Hong Kong, hvorfor der skal ske beskatning heraf.

Indkomsten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og 2.

Skatteansættelsen:

For indkomstårene 2011-2012 er skatteansættelsen foretaget indenfor den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, idet du ikke anses for omfattet af den korte ligningsfrist, da du modtager indkomster fra udlandet, jf. § 2, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1243 af 23. oktober 2007 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Du anses således ikke for at have enkle økonomiske forhold, idet du har oppebåret indkomster, der ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for de pågældende indkomstår.

For indkomstårene 2009 og 2010 er skatteansættelsen foretaget efter § 27, stk. 1, nr. 5. Vi finder således, at det kan tilregnes dig som mindst groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet dine indkomster fra udlandet. Der er herved henset til beløbenes størrelse og det forhold, at det drejer sig om indtægter fra udlandet, som SKAT ikke automatisk får tilsendt oplysninger om. Du har derfor selv en særlig anledning til at sørge for at få indtægterne selvangivet.”

Den 4. september 2015 sendte SKAT følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

”Idet der i det hele henvises til vores afgørelse af 6. maj 2015 har vi følgende yderligere kommentarer:

I forbindelse med klagesagen er der blevet indsendt 2 dokumenter (bilag 2 og bilag 4), der ikke tidligere har været forelagt SKAT, ligesom sagen i det hele er blevet yderligere oplyst.

Det bemærkes herved, at hele forløbet i denne sag har været præget af, at de krævede dokumenter kommer ind meget sent i tidsforløbet.

Skat anmodede således ved brev af 4. december 2014 [person3] om at oplyse og dokumentere, hvad overførslerne fra udlandet vedrørte. Ved mail af 6. januar 2015 oplyste [person3], at overførslerne vedrørte lånte midler fra netværk i Østen. Ved brev af 6. januar 2015 og 5. februar 2015 bad vi [person3] om at dokumentere det oplyste.

Ved mail af 6. februar 2015 fremsendte [person3] 4 Statements fra [virksomhed2] Limited, jf. klagens bilag 3 og sagens bilag af 6. februar 2015. De 3 Statements angav, at overførslerne drejede sig om ”Credit to Mr. [person3]”. Imidlertid indeholdt dokumenterne ikke bestemmelser om tilbagebetaling, forrentning etc. Beløbene i de fremsendte Statements svarede heller ikke til de overførte beløb i kroner i henhold til MT- listerne fra udlandet, idet overførslerne fra udlandet både var i euro og USD, jf. senere. Vi fandt ikke, at kunne lægge vægt på disse, jf. i det hele begrundelsen i forslaget af 13. marts 2015.

I forbindelse med fremsendelse af indsigelser til vores forslag, fremsendte [person3] ”Letter of debt” dateret, underskrevet og stemplet den 12. marts 2012. Dette gældsbrev henviste til de 3 Statements og havde betingelser om opsigelse, tilbagebetaling m.v. Dette lånedokument angav en adresse på [person3] som denne først tilflyttede ca. 1 1/2 år efter den angivelige underskriftsdato på dokumentet. Sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen fandt vi ikke, at kunne lægge vægt på dette efterfølgende fremsendte dokument, her også henset til den fejlagtige adresse.

I forbindelse med klagesagen er der nu indsendt et lånedokument på kinesisk, der hævdes at være originalen. Det tidligere indsendte engelske gældsbrev angives nu alene at være en oversættelse. I det kinesiske lånedokument er [person3]s adresse anført som den, han boede på, på det angivelige tidspunkt, hvor gældsbrevet underskrives.

SKAT bemærker, at der ikke i forbindelse med fremsendelsen af det engelske lånedokument var anført noget om, at det var en kopi, en oversættelse eller lignende. Dokumentet syntes tværtimod af original karakter med underskrift, dato og stempel. Vi finder ikke, at det nu indsendte dokument kan tillægges bevismæssig vægt, idet det indsendte dokument på kinesisk snarere understøtter og bestyrker, at begge gældsbreve er udfærdiget efterfølgende. Det bemærkes herved, at det efter vores opfattelse må tillægges en ikke ubetydelig vægt, at vi ikke i første omgang får tilsendt gældsbrevene, men alene de fire Statements benævnt: ”Total credit to Mr. [person3]”. I øvrigt findes det meget usædvanligt og at have formodningen imod sig, at man uden for familie-og vennekredsen låner penge ud uden samtidige vilkår om tilbagebetaling, rente m.v.

Yderligere kommentarer til enkelte punkter:

Ad låneaftalen

Vi finder i det hele, at låneforholdet ikke er understøttet af de faktiske forhold, jf. i det hele vores afgørelse.

Her kan særligt nævnes:

Ifølge de 3 Statements udgør lånebeløbene fra [virksomhed2] Limited henholdsvis 18.625 USD, 74.950 USD og 26.750 USD. Det findes usandsynligt, at de anførte lån er på næsten de samme beløb som de totale overførsler i valuta i henhold til MT oplysningerne, henset til at de ikke alle kommer fra [virksomhed2] Limited

Ad beløb betalt fra Danmark til udlandet

Advokat [person5] har oplyst, at to overførsler fra [person3] til [virksomhed2] Limited den 6. april 2010 på 10.000 USD (55.517 kr.) og den 16. december 2010 på 245 USD (1.381,33 kr.) vedrører afdrag på lånene.

Dette kan SKAT slet ikke få til at passe med det i øvrigt oplyste. Hvis det forholdt sig således, var afdragene vel fragået i gælden ultimo 2010. De indsendte Statements vedrører efter det oplyste net­ op lånene pr. ultimo året. Hvis der var afdraget ca. 56.000 kr. burde gælden pr. 31. december 2010 være væsentligt lavere.

Dette findes så meget mere besynderligt henset til, at der efterfølgende ”lånes” over 380.000 kr. i samme år.

Ad private lån

Vedrørende det nu fremsendte bilag 4 viser dette angiveligt lån fra venner og her særligt lån fra en samlever. Vi skal ikke bestride, at [person3] har lånt fra disse. Det findes dog langt mere sandsynligt, at der i den nære vennekreds ydes lån, end at lån ydes i erhvervsmæssige forhold ud fra et ønske om at hjælpe, særligt når det er en nystartet virksomhed, der yder lånet. I øvrigt har vi ikke nærmere været inde i problematikken vedrørende lån fra venner og bekendte. Vi finder dog ikke, at dette ændrer noget ved vores afgørelse.

Ad tekst ved overførslerne

Vi har ved vores afgørelse blandt andet lagt vægt på teksten på overførslerne. Denne tekst indgår sammen med de øvrige oplysninger og dokumenter i den bevisbedømmelse, der har været afgørende for sagens udfald. De efterfølgende udtalelser fra [person4] har indgået i sagen, men har ikke været tillagt stor vægt, idet de ikke understøttes af de foreliggende oplysninger.

Ad ansat ved [virksomhed2]

Hvorvidt der har foreligget et egentligt ansættelsesforhold eller aflønning for ad hoc opgaver, har vi ikke nærmere forholdt os til. Vi fandt, at [person3] havde modtaget skattepligtige indkomster fra selskabet, her også henset til teksten på overførselsmeddelelserne og de i øvrigt foreliggende oplysninger.

Af advokat [person5]s meget udførlige redegørelse for forholdet mellem [virksomhed2] Limited og [person3], synes det dog som om, [person3] har indflydelse i selskabet.

Ad ejerforhold

Advokat [person5] oplyser endvidere, at [person3] ikke har noget ejerforhold i [virksomhed3] ApS. Dette har vi heller ikke hævdet. Af de registrerede oplysninger fremgår således alene, at [person3] siden den 4. december 2013 har været formand for bestyrelsen.

Vi har ikke ved vores afgørelse været nærmere inde i ejerforholdene til [virksomhed2] Limited. Imidlertid bemærkes, at [person3] ved opslag på Google/Linkedin er anført som ejer af [virksomhed2] Limited, jf. medsendte skærmprint.

Ad øvrige beløb fra udlandet

Der er tale om 3 beløb på henholdsvis € 880, € 4.450 (2011) og € 1.020 (2012) fra hhv. Tyskland, Schweiz og UK. Det angives, at det er overførsler fra tidligere personlige udlæg.

Vi har ikke i vores afgørelse fundet, at disse kommer fra [virksomhed2] Limited. Imidlertid er det ikke blevet godtgjort, hvad beløbene vedrører, hvorfor vi har anset dem for skattepligtige beløb.

Advokat [person5] har på side 6/11 nu anført, at disse er udlæg for [person3]s daværende arbejdshiver [virksomhed4]. Dette står SKAT lidt uforstående overfor, idet vi ikke har nogen oplysninger om at [person3] har haft noget ansættelsesforhold i dette selskab.

Bevisbyrde

Endelig er vi ikke enige i, at SKAT har bevisbyrden i denne sag. Det er således den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at de overførte beløb ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, jf. eksempelvis SKM.2015.109.BR, SKM201 l.208.HR og SKM2008.905.HR. Denne bevisbyrde findes [person3] ikke at have løftet. Det af skatteyder og rådgiver oplyste understøttes således ikke af de objektive kendsgerninger.

Vedrørende det af advokat [person5] hævdede vedrørende gyldigheden af mundtlige lån, har vi ikke benægtet den civilretlige gyldighed heraf. I skattesager er der dog bevismæssige problemer forbundet hermed.

Vi fastholder derfor i det hele vores afgørelse af de anførte grunde.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 til det selvangivne, subsidiært at klagerens indkomstforhøjelser for 2009 og 2010 er ugyldige, mere subsidiært at indkomsten for indkomstårene 2009 og 2010 ansættes til henholdsvis 127.599 kr. og 37.200 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Påstand

Principial

SKAT tilpligtes at anerkende, at [person3]s skattepligtige indkomst for årene 2009, 2010, 2011 og 2012 fastsættes til det selvangivne.

Subsidiær

SKAT tilpligtes at anerkende, at [person3]s skattepligtige indkomst fra udlandet ansættes til:

Indkomståret 2009:Skattepligtig indkomst fra udlandet127.599 kr.

Indkomståret 2010Skattepligtig indkomst fra udlandet37.200 kr.

Indkomståret 2011Fastsættes til det selvangivne.

Indkomståret 2012Fastsættes til det selvangivne.

Sagsfremstilling

For så vidt angår den principiale påstand, vil det blive gjort gældende, at [person3] ikke er skattepligtig af nogen af overførslerne.

Ved den subsidiære påstand, vil det blive gjort gældende, at [person3] alene er skattepligtig af de udenlandske overførsler som blev benævnt ”Salary”.

[person3] har tidligere fremsendt en foreløbig klage til Skatteankestyrelsen samt en række oplysninger om de faktiske forhold til SKAT. For at undgå uklarheder, fremsendes hermed en fuldstændig gennemgang af de faktiske omstændigheder.

ooOoo

[person3] har tidligere ejet en række virksomheder/selskaber i Danmark som i dag alle er afviklet og lukket.

Blandet andet ejede [person3] selskaberne [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A /S (CVR nr. henholdsvis [...1] og [...2] – moder- og datterselskab). Selskaberne beskæftigede sig med import af møbler fra Østen – hovedsagligt Kina. Fokusområdet var Dansk Design. Selskaberne blev erklæret konkurs i juli 2008.

I forlængelse af konkursen i [virksomhed6]-koncernen, blev [person3] også erklæreret personlig konkurs. Den personlige konkurs skyldtes at [person3] hæftede/kautionerede for en betydelig del af kravene mod [virksomhed6]-koncernen.

I forhold til konkursen i [virksomhed6]-koncernen, kan det oplyses, at konkursbehandl ingen først blev afsluttet i begyndelsen af 2015. Under konkursbehandl ingen, var [person3]s hverdag væsentligt præget af dette, bl.a. var han uden pas i 21 måneder.

Den lange sagsbehandlingstid for konkursboet, skyldes – til dels – at virksomheden havde meget store ejendomsbesiddelser som skulle afhændes. Flere af disse ejendomme var beliggende udenfor Danmark.

For så vidt angår [virksomhed6] A/S, havde selskabet frem til konkursen en række kinesiske medarbejdere ansat i Kina. Disse medarbejdere var ansat til at lave kvalitetssikring af produkterne inden de blev sendt til Danmark/Europa.

Lederen af den kinesiske del af [virksomhed6] A/S var [person4]. Medarbejderne i Kina blev afskediget i 2008 som konsekvens af [virksomhed6]-koncernens økonomiske situation.

ooOoo

Afskedigelsen fra [virksomhed6] A/S, betød at [person4] i 2009 startede egen virksomhed – [virksomhed2] Limited. Selskabet har/havde adresse i Kina. [person4] har i hele perioden været og er fortsat – direktør og ejer af selskabet.

[person3] var – og er – ikke medejer eller på anden måde en del af ledelsen af [virksomhed2] Limited.

[virksomhed2] Limited er en møbelvirksomhed som primært distribuere produkter produceret i Kina, virksomhedens aktiviteter omfatter kvalitetskontrol, lastning af containere m.v. Virksomheden arbejder hovedsagligt på det kinesiske/asiatiske marked, dog har virksomheden også aktiviteter og kunder i Europa.

ooOoo

Den personlige konkurs samt konkursen i [virksomhed6]-koncernen, medførte at [person3] i perioden 2009 – 2011 oplevede en betydelig indkomst nedgang. Han stod således uden fast økonomisk indtægt samtidig med at hele hans personlige opsparing var tabt.

[person3] tog derfor kontakt til venner, familie og tidligere samarbejdspartnere for at få økonomisk hjælp.

Eksempelvis lånte [person3] over 100.000 kr. af [person6] i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010. Dette lån blev udbetalt i 10 rater. [person6] var [person3]s kæreste i perioden.

Vedhæftet som bilag 2 er oversigt over lån optaget hos venner og familie i Danmark i perioden august 2009 til december 2011. (Minus-beløb dækker over afdrag betalt fra [person3]).

I forhold til bilag 2, kan det oplyses at f.eks. [person7] er [person3]s datter samt at [person8] & [person9] og [person10] & [person11] begge er vennepar.

Grundet den personlige konkurs, har [person3] ikke mulighed for at optage lån i banker.

ooOoo

I forbindelse med at [person3] søgte økonomisk hjælp, var han også i kontakt med sin tidligere medarbejder [person4].

[person4] var – gennem [virksomhed2] Limited – indstillet på at tilbyde [person3] økonomisk hjælp i form af lån. [virksomhed2] Limited havde imidlertid ikke likviditet nok til at låne [person3] et større enkeltstående beløb, hvorfor det blev aftalt at lånebeløbene skulle udbetales løbende når likviditeten i [virksomhed2] Limited tillod det.

Denne skattesag udspringer således af den økonomiske hjælp [person3] modtog fra [person4] i perioden 2009 til 2012.

Det blev mellem parterne mundtligt aftalt at lånet skulle tilbagebetales så snart [person3] fik mulighed for det.

ooOoo

Hverken på selve lånetidspunktet, eller i forbindelse med den første udbetaling fra [virksomhed2] Limited, blev låneaftalen udarbejdet skriftligt.

[person4]/ [virksomhed2] Limited udarbejdede dog årlige oversigter til [person3] som viste hvor meget han i løbet af året havde lånt fra selskabet. Disse opgørelser Statements for årene 2009, 2010 og 2011 vedlægges om bilag 3.

I 2012 valgte parterne dog at bekræfte låneaftalen i et skriftligt dokument. Dette dokument vedlægges som sagens bilag 4. Denne skriftlige aftale var/er udarbejdet på kinesisk. Den skriftlige låneaftale skal ses som en bekræftelse på hvad parterne tidligere havde aftalt mundtligt.

At aftalen blev gjort skriftlig, ændrede således ikke parternes retsforhold.

Da [person3] i 2015 blev kontakt af SKAT angående denne sag, blev han bedt om at fremlægge dokumentation for gældsforholdet med [virksomhed2] Limited.

[person3] bad derfor [person4] fremsende en engelsk oversættelse af det originale gældsbrev. Denne oversættelse vedlægges som sagens bilag 5. Oversættelsen af gældsbrevet er således lavet af [person4] og er dermed ikke det originale gældsbrev.

Da [person4] skulle fremsende oversættelsen af gældsbrevet til [person3], valgt hun at anføre hans nuværende adresse [adresse1], [by1] i gældsbrevet. [person3]s bopæl på tidspunktet for underskriften på det originale gældsbrev (i 2012) var dog [adresse2], [by1] – hvilket også fremgår af det originale gældsbrev (bilag 4).

ooOoo

Første lånebeløb blev overført til [person3] primo september 2009.

Lånet blev i perioden udbetalt i 38 rater/overførsler.

Lånebeløbene blev udbetalt til [person3] i enten Euro eller Dollar. Årsagen til at beløbene ikke blev udbetalt i samme valuta, var at [virksomhed2] Limited ville spare på omkostningerne til veksling.

Havde [virksomhed2] Limited således modtaget betaling fra en kunde i Euro indgik beløbet på en Euro-konto. Det var derfor billigst – og lettest – for [virksomhed2] Limited at overfører lånebeløbet i Euro eller dollar – alt efter hvilken valuta der havde været benyttet. For [person3] gjorde det ingen forskel om beløbet blev overført i Euro eller Dollar, idet hans konto alene blev ført idanske kroner. Han skulle således under alle omstændigheder betale omkostninger til veksling.

ooOoo

De første 6 lånebeløb blev overført til [person3]s konto med teksten ”SALARY” (oversat: løn/vederlag) anført. På tidspunktet for modtagelsen af beløbene, var [person3] ikke opmærksom på denne tekst. Han blev først opmærksom på teksten i forbindelse med denne skattesag.

[person4] har i to erklæringer, hvoraf den ene er dateret 27. januar 2015, vedlagt som sagens bilag 6 og 7, bekræftet at der er tale om fejl i teksten ved overførslerne.

[person3] er ikke, og har aldrig været, ansat i [virksomhed2] Limited. Han har således ikke udført arbejde for hverken [virksomhed2] Limited eller [person4] personligt.

[person3] er ikke bekendt med den nærmere årsag til hvorfor overførslerne ved en fejl fik teksten ”SALARY”.

ooOoo

Beløb udbetalt fra Danmark til udlandet

I 2008 og 2010, blev der foretaget henholdsvis én og fem overførsler fra [person3] danske konto og til en række udenlandske konti.

Overførslen på 37.331,25 Euro (277.804,23 kr.) den 23. marts 2010 angår køb af aktiviteter i et tysk selskab. Der gik imidlertid noget galt i denne proces, hvorfor [person3] aldrig fik ejerskab over virksomheden. [person3] betragter derfor beløbet som tabt.

Yderligere blev der den 6. april 2010 overført 10.000 dollar (55.517 kr.) til [virksomhed2] Limiteds bank i Hong Kong. Dette var afdrag på det lån der allerede på daværende tidspunkt var optaget i [virksomhed2] Limited. Som det kan ses ud af de kontoudskrifter som SKAT har trukket via [finans1], så er modtager-kontonummeret på disse overførsler identisk med det kontonummer hvorfra [person3] i perioden modtog lånet – nemlig [...38].

[person3] foretog endvidere et mindre afdrag til [virksomhed2] Limited den 16. december 2010 på 245 dollar (1.381,33 kr.).

De 3 øvrige (og mindre) overførsler er alle sket til [person3]s tidligere/daværende forretningsforbindelser. [person3] erindrer ikke hvad hver enkelt overførsel konkret dækker over.

ooOoo

Øvrige indbetalinger

I 2011 og 2012, modtog [person3] enkelte overførsler fra Storbritannien (880 Euro), Schweiz (4.450 Euro) og Tyskland (1.020 Euro). Disse beløb er ikke overført fra [virksomhed2] Limited men fra andre selskaber i de respektive lande.

Beløbene har således intet med låneforholdet med [virksomhed2] Limited at gøre.

Overførslerne dækker over refundering af udlæg som [person3] modtog fra sin daværende arbejdsgiver [virksomhed4]. Der er ikke tale om løn eller honoraroverførsler.

[person3] erindre ikke hvad de enkelte refusionsbeløb dækker over.

ooOoo

[person3] er i dag ansat i selskabet [virksomhed7] ApS.

[person3] har intet ejerskab af selskabet.

ooOoo

For fuldstændighedsskyld bemærkes det, at [person3] pr. 1. august 2015 er påbegyndt afbetalingen af gælden til [virksomhed2] Limited.

Den månedlige afbetaling udgør 1.250 dollar eller ca. 8.500 kr.

Anbringender

Principale påstand

I den nedlagte principale påstand, er det gjort gældende at de af SKAT opgjorte beløb ikke er udenlandsk indkomst, men derimod lånebeløb.

De enkelte anbringender vil kort blive præsenteret, hvorefter de vil blive uddybet nedenfor.

Til støtte for denne påstand, gøres det gældende

De beløb som [person3] i perioden fra 2009 til 2012 modtog fra [virksomhed2] Limited, var alle en del af en samlet lånaftale mellem parterne.

I perioden op til og efter den personlige konkurs, var [person3] i store økonomiske problemer. Som det fremgår af de faktiske forhold, valgte han derfor at optage lån hos familie, venner og tidligere samarbejdsvirksomheder.

Grundet den personlige konkurs, havde [person3] ikke mulighed for at optage lån i banker.

Lånebeløbene blev brugt til at dække de store indtægts- og formuetab han havde.

Lånet fra [virksomhed2] Limited var således ikke et enkeltstående lån for [person3]. I perioden (2009 – 2012) blev langt det meste af hans likviditet således fremskaffet ved private lån udenom banker.

Ad låneaftalen

Landsskatteretten bør i denne sag ligge til grund at der i slutningen af 2009 blev indgået en låneaftale mellem [virksomhed2] Limited og [person3].

Denne låneaftale vedstår såvel [person3] som [virksomhed2] Limited.

Som beskrevet i sagsfremstillingen, så blev der ikke i forbindelse med låneaftalens indgåelse, indgået en skriftlig aftale mellem [person3] og [virksomhed2] Limited – repræsenteret ved [person4]. Låneaftalen blev således i første omgang alene indgået mundtligt.

At aftalen ikke blev indgået skriftligt, har dog ingen betydning for låneforholdets formueretlige opståen. En mundtlig låneaftale er således ligeså gyldig som en skriftlig.

På tidspunktet for overførslen af de første lånebeløb fra [virksomhed2] Limited til [person3], forelå der således utvivlsomt en klar låneaftale mellem parterne.

Da alle beløbene har været bankoverførsler, har det for parterne altid været muligt præcis at opgøre det samlede lån. Selvom aftalen således i de første år alene var mundtlig, så har ingen af parterne kunne være i tvivl om låneforholdets omfang. Der har således ikke været nogen ”bevisproblemer” ved den mundtlige aftale.

At der først blev indgået skriftlige låneaftaler i 2012, ændre således ikke på retstillingen mellem parterne.

Der stilles i afgørelsen fra SKAT, spørgsmålstegn ved hvorvidt gældsbrevet først blev udformet efter SKATs forslag til afgørelse i sagen blev udarbejdet. Dette bestrides.

[person3] fik udarbejdet den engelske version af gældsbrevet som en service til SKAT. Det er korrekt at adressen på oversættelsen ikke stemmer med adressen på det originale gældsbrev, men dette ændre dog ikke ved at det originale gældsbrev mellem parterne udarbejdet på kinesisk (bilag 4) er gældende.

Det syntes i øvrigt også at være en lidt fantasifuld forklaring at [person3] først skulle have udarbejdet gældsbrevet efter skattesagens opståen. Skulle [person3] have valgt at tilbagedatere et eventuelt gældsbrev, ville det være mere naturligt at tilbagedatere det helt tilbage til 2009 og ikke kun til 2012. Det har således alle formodninger imod sig, at der skulle være foretaget en sådan ”halv” tilbagedatering.

Ad. Private lån

[person3] havde i perioden 2009 til 2012 i væsentlig grad basseret sin økonomi på lån fra familie, venner og forretningsforbindelser. De beløb som blev modtaget fra [virksomhed2] Limited, var således blot en blandt flere – af de lånkilder som [person3]en benyttede til at finansiere sig med.

[person3] kunne jo ikke – grundet sin personlige konkurs – optage lån i banker.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har [person3] således haft adskillige private låneaftaler med blandt andre sin datter, kæreste og flere vennepar.

Det kan således ikke betvivles at det i den om omtalte periode var meget normalt for [person3] at optage private lån.

Ad. Tekst ved overførslerne

Som det fremgår at SKATs afgørelse, så lægges der stor vægt på at de første overførsler fra [virksomhed2] Limited blev benævnt ”Salary”.

Dette beror dog på en fejl, hvilket [person4] fra [virksomhed2] Limited også har bekræftet.

I den forbindelse bør det haves in mente, at det alene er de 6 første overførsler (ud af 38 overførsler) fra [virksomhed2] Limited der indeholder ordet ”Salary”. Det er således kun en meget begrænset del. Disse 6 overførsler blev alle gennemført i 2009 og begyndelsen af 2010 (sidste overførsel var 4. februar 2010).

Beløbene der indeholder ordet ”Salary” udgør for 2009 127.599 kr. og for 2010 ca. 37.200 kr. (Euro 5.000).

Det er vores opfattelse at det, blandet andet på grundlag af [person4]s bekræftelse (bilag 3 og 4), bør være klart for Landsskatteretten at disse beløb ikke dækker over løn/vederlag, men lån.

Der er i øvrigt ikke noget i de faktiske forhold eller i [person3]s ageren generelt der tyder på at beløbene skulle dække over lønudbetalinger. Hvilket understreges af at [person3] aldrig har udført arbejde for [virksomhed2] Limited jf. Nedenfor.

Ad. Ansat ved [virksomhed2] Limited

I forhold til beløbene fra [virksomhed2] Limited, skal det endnu engang understeges, at [person3] ikke har udført arbejde for [virksomhed2] Limited – hverken i Danmark eller Kina og at han derfor heller ikke har haft noget ansættelsesforhold til selskabet.

På tidspunktet for låneaftalens indgåelse og den efterfølgende udbetaling af lånebeløbene, var der således hverken et arbejdsgiver-arbejdstager – forhold mellem parterne eller anden form for afhængighedsforhold

Der var således tale om en låneaftale mellem to uafhængige parter – [person3] og [virksomhed2] Limited.

Ad. Øvrige beløb fra udlandet

Som det fremgår af sagsfremstillingen, så modtog [person3] i 2011 og 2012 beløb fra Storbritannien, Schweiz og Tyskland. Som nævnt i de faktiske forhold – og som det også klart fremgår af SKATs egne oplysninger, så kommer disse beløb ikke fra [virksomhed2] Limited.

Der er således ingen sammenhæng mellem overførslerne fra [virksomhed2] Limited og øvrige overførsler fra udlandet.

Der skal således fortages separate vurdering af disse forhold.

Beløbene er, som gennemgået ovenfor – som er modtaget fra Storbritannien, Schweiz og Tyskland som refusion for udlæg.

Det er således samlet set vores vurdering at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at de omtalte overførsler er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3. Landsskatteretten bør derfor træffe afgørelse i henhold til den principale påstand.

Subsidiær påstand

I den nedlagte subsidiære påstand, er det gjort gældende at [person3] alene skal beskattes af de beløb som ved overførslerne er benævnt ”Salary”.

Til støtte for denne påstand, gøres det yderligere gældende at såfremt Landsskatteretten – mod vores forventning – finder det bevist at [person3] har udført arbejde for [virksomhed2] Limited, og dermed også modtaget skattepligtig betaling, er det alene de overførsler der er benævnt ”Salary” som [person3] skal beskattes af.

Der er i sagen ingen indikationer – endsige beviser – for at de efterfølgende overførsler fra [virksomhed2] Limited skulle være løn eller andet skattepligtigt vederlag.

Tværtimod tyder [person3]s øvrige økonomiske aktiviteter klart på at han i høj grad har finansierede sin dagligdag gennem lån.

Det eneste argument der er for at gøre de 6 første overførsler skattepligtige, er således overførselsteksten, idet ingen af de øvrige aspekter i sagen, tyder på at disse beløb skulle være skattepligtige.

Blot fordi Landsskatteretten måtte komme frem til at de første 6 overførsler er skattepligtige, medfører det ikke at de efterfølgende overførsler også er skattepligtige.

Det skal i denne sammenhæng understreges at de overførsler der indeholder teksten ”Salary” alle blev gennemført i 2009 og begyndelsen af 2010. Det har således ikke været SKATs indtræden i sagen der har ændret på [virksomhed2] Limiteds ageren med at bruge ordet ”Salary”, men alene en aktiv handling fra selskabet selv.

Hvis de efterfølgende betalinger således skulle dække over løn/ vederlag, så måtte man forvente at [virksomhed2] Limited blot ville fortsætte med at bruge betegnelsen ”Salary”. Det har således klart formodningen imod sig at de efterfølgende overførsler kan betragtes som løn eller vederlag.

Opgørelse af det subsidiære påstandsbeløb:

Samlet set er det således vores subsidiære påstand at [person3] – i henhold til afgørelsen – alene skal beskattes af følgende indkomst fra udlandet:

lndkomstår 2009127.599 kr.(beløb valutaomregnet af SKAT)

lndkomstår 2010 37.200 kr. (to overførsler på samlet 5.000 Euro)

Der skal således ikke ske en ændring i [person3]s skattepligtige indkomst for 2011 og 2012, idet [person3] for disse år ikke skal beskattes af nogen udenlandsk indkomst”

Klagerens repræsentant er den 9. oktober 2015 kommet med følgende kommentarer til SKATs udtalelse:

”Udtalelsen fra SKAT ændrer ikke på konklusionerne og oplysningerne i vores klageskrivelse af 20. august 2015. Nedenstående er derfor alene tilføjelser til de allerede gennemgående oplysninger i klageskrivelsen.

Nedenstående bemærkninger, vil så vidt muligt følge strukturen i SKATs udtalelse.

I udtalelsen fra SKAT, bruges der indledningsvis meget plads på at beskrive at SKAT mener at en række dokumenter først er fremkommet sent i sagsforløbet.

Det er naturligvis beklageligt at SKAT ikke fra starten har haft et – for dem – fuldt overblik over sagen.

Hertil skal bemærkes, at det er de færreste borgere som er vant til at blive inddraget i en skattesag. For ”almindelige borgere” er det derfor meget svært præcist at vurdere hvor meget materiale SKAT får automatisk fra 3. part (banker, samkøring m.v.), hvor meget materiale SKAT selv har fremskaffet og hvor meget og hvilket materiale SKAT reelt efterspørger hos borgeren. Det er således i praksis meget lidt åbenhed om sags processen i Money Transfer sager.

Herudover har SKAT og borgerene også meget divergerende opfattelse af hvornår noget kan betragtes som ”dokumenteret”. Specielt i forhold til Money Transfer sager syntes der også internt i SKAT at være stor forskel på begrebet ”dokumenteret” – specielt i forhold til materiale modtaget fra borgeren.

Det bemærkes i den forbindelse, af officialprincippet også er gældende i denne type sager. Det er således SKAT der har en pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse. SKAT har derfor også en pligt til klart at specificere overfor borgerne, hvilke oplysninger de konkret søger.

Det kan således ikke tillægges betydning for den materielle bedømmelse af sagen på hvilket tidspunkt – og i hvilken rækkefølge – materialet fra [person3] er modtaget i.

Det for denne sag afgørende er, at [person3] er villig til at fremskaffe det materiale som SKAT og Skatteankestyrelsen i denne sag måtte efterspørge.

Ad. Låneaftalen

Vi står uforstående overfor SKATs bemærkning om at oplysningerne om låneforholdet ikke er understøttet i de faktiske forhold.

Efter vores opfattelse, beskriver klageskrivelsen klart en række faktiske forhold som understøtter låneforholdet, herunder bl.a. at [person3]s i perioden generelt brugte lånefinansiering, at [person4] har bekræftet at der var indgået en låneaftale samt at der er udarbejdet lånedokumenter.

Da lånebeløbene er udbetalt i forskellig valuta (euro og dollar) er det klart at der vil være en valutausikkerhed og dermed også en omregningsproblematik. Dette er også fremhævet og beskrevet i den fremsendte klage.

Det bemærkes i øvrigt også at tilbagebetalingen fra [person3] kommer til at ske i dollar. Valuta-/omregningsrisikoen er således stadig aktuel – og hvorvidt det er [person3] eller långiver [person4] der har fordel af at lånene er opgjort i dollar, er fortsat usikkert.

At lånene fra [virksomhed2] Limited næsten er identisk med de totale overførsler omfattet af Money Transfer-oplysningerne, skyldes at de overførsler som [person3] i perioden 2009- 2011 modtog fra udlandet (næsten) kun var lånebeløb fra [virksomhed2] Limited.

Hvorvidt det er sædvanligt/usædvanligt eller normalt/unormalt at låne penge fra udenlandske forretningsforbindelser, er jeg ikke i en position til at kunne vurdere. Jeg gengiver alene de faktiske omstændigheder i denne konkrete sag.

Dog er det bestemt ikke unormalt/usædvanligt at forretningsforbindelser forsøger at hjælpe hinanden i håb om på sigt at kunne opnå en økonomisk fordel heraf – specielt ikke udenfor Danmark/Europa. Herudover har [person3] naturligvis også haft et tættere samarbejde/venskab med [person4] end med sine øvrige samarbejdsparterne, det var jeg netop derfor han søgte hjælp via hende.

Ad. Beløb betalt fra Danmark til udlandet

Set i bagklogskabets lys, er det umiddelbart besynderligt at [person3] tilbagebetaler ca. 56.000 kr. til [virksomhed2] Limited i 2010, idet han samtidig låner et lagt større beløb fra selskabet.

Årsagen til at [person3] tilbagebetalte disse to beløb ($10.000 og $245) var at han på daværende tidspunkt havde en tro på at han ikke længere ville få brug for yderligere lån. Samtidig var det også en måde at vise overfor [person4] at hun vil blive begunstiget så snart han havde penge og likviditet til det.

Beløbene er fratrukket [person3] og [person4]s opgørelse over gælden.

I forhold til låneforholdet mellem [person3] og [person4], er det vigtigt at være opmærksom på at lånebeløbene er formidlet ved bankoverførsler, hvorfor der mellem parterne ikke er eller har været tvivl om lånets størrelse.

Ad. Private lån

Oplysningerne om [person3]s øvrige private lån, er medtaget for at påvise at [person3] i perioden optog adskillige private lån til at kunne opretholde sin husholdning.

Lånet fra [person4] var således ikke et enkeltstående lån, men del af en den form for lånefinansiering som [person3] benyttede sig af.

Ad. Tekst ved overførsler

Det skal endnu engang understreges at det alene 6 ud af de 38 overførsler som havde teksten ”Salary”.

Endvidere har [person4] klart bekræftet at det beror på en fejl at en række af overførslerne fik denne overførselstekst. Der henvises i øvrigt til den fremsendte klage.

Ad. Forhold til [virksomhed2] Limited.

Det bestrides at [person3] har været medejer eller har haft et ansættelsesforhold med [virksomhed2] Limited.

Det syntes i den forbindelse påfaldende, at den fremsendte udførlige redegørelse angående forhold mellem [virksomhed2] Limited og [person3] (klageskrivelsen af 20. august), gør at SKAT konkludere at ”syntes det dog som om” at [person3] har haft indflydelse på selskabet.

Denne formålsfortolkning af redegørelsen i klagen, har ingen realitet i de faktiske forhold.

Ad. Bevisbyrde

Ud fra sagens faktiske forhold, syntes det klart sandsynliggjort/bevist at det der har været et låneforhold mellem [person3] og [person4].

I private låneaftaler er der ofte færre aftale-dokumenter, end der er i låneaftaler med professionelle. I denne sag har [person3] fremlagt alle de udarbejdede dokumenter, hvilket efter min opfattelse klart er nok til at løfte bevisbyrden for eksistens at et låneforhold mellem [person3] og [person4].”

Den 17. januar 2017 er repræsentanten kommet med yderligere bemærkninger:

”Vedrørende selskabet [virksomhed2] Limited vedlægger jeg mailkorrespondance om ejerforhold m.v. siden stiftelsen den 2. januar 2009. Det er ikke [person3], der har haft noget med stiftelsen at gøre.

På telefonmødet drøftede vi, hvorfor det var anført på [person3]s linkedin-profil. Dette er fejlagtigt og uforklarligt, jf. vedlagte. Der arbejdes på en egentlig erklæring om, hvem der ejer det pågældende selskab. Vedrørende pengestrømmen, som også er fremsendt sammen med mødereferatet 10. november, har min klient ikke bemærkninger hertil. Det udtræk, der er indhentet fra [finans1], burde være det korrekte udtræk i forhold til de faktiske forhold.”

Den 17. marts 2017 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”De i sagen vedlagte påstande præciseres til følgende:

Principalt

SKAT tilpligtes at anerkende, at [person3]s skattepligtige indkomst for årene 2009, 2010, 2011 og 2012 fastsættes til det selvangivne.

Subsidiært:

SKAT tilpligtes at anerkende, at [person3]s indkomstforhøjelse for 2009 og 2010 er ugyldige.

Mere subsidiært:

SKAT tilpligtes at anerkendelse, at [person3]s skattepligtige indkomst fra udlandet ansættes til 127.599 kr. for 2009 og 37.200 kr. for 2010.

I forhold til de tidligere påstande er der nu angivet en præcis ugyldighedspåstand i relation til indkomstårene 2009 og 2010.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand om ugyldighed gøres det gældende, at den ændring, der er foretaget for 2009 og 2010 er ugyldig, da der ikke foreligger grov agtsomhed, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

Der skal foretages en samlet og konkret vurdering af, hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed. I den vurdering indgår bl.a.:

I denne sag foreligger der en pengeoverførsel, men som et lån. En skatteyder beskattes ikke af en låneoptagelse. At SKAT nu har den opfattelse, at man her også har en særlig dokumentationspligt, gør blot tingene komplekse, hvilket taler for, at der ikke foreligger grov uagtsomhed i en situation som den foreliggende. Det kan ikke antages, at det er almindelig kendt, at der kræves en særlig dokumentationspligt.

De overførte beløb er enkeltstående og ikke et vedvarende kontraktforhold. Endvidere er beløbene mindre, i hvert fald i forhold til f.eks. andre sager, herunder SKM 2015.633 Ø.

Der foreligger ikke tilsidesættelse af egentlige retsforeskrifter ved overførslerne. Der er ikke tale om, at man bogfører forkert eller andet. Dette taler for, at der ikke foreligger grov uagtsomhed.

Endelig har [person3] ikke nogen hverken regnskabsmæssig eller skatteretlig indsigt. Disse forhold ligger langt væk fra hans uddannelse. Dette taler også for, at der foreligger simpel uagtsomhed.

Samlet set gøres det derfor gældende, at der hos [person3] ikke foreligger hverken grov uagtsomhed eller forsætlige forhold, men maksimalt simpel uagtsomhed. Af den grund er indkomstårene 2009 og 2010 ugyldige, da ændringen af indkomstårene er foretaget for sent.

Vedrørende udkast til afgørelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse giver anledning til nogle overordnede bemærkninger. Bemærkningerne er alene bemærkninger ud over det, der allerede er anført i sagen. En del af de præmisser, der er i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er nemlig blot en gentagelse af SKATs argumentation.

Skatteankestyrelsen henviser på side 19, tredjesidste afsnit, til SKM 2015.633 Ø. Denne sag er ikke sammenlignelig med nærværende sag.

For det første havde man i SKM 2015.633 Ø en skatteyder, der ikke havde selvangivet nogen indtægt i Danmark og havde negativt privatforbrug. Dette er ikke tilfældet i denne sag. Tværtimod har [person3] haft en løbende indtægt.

I SKM 2015.633 Ø var skatteyderens bankindeståender stigende i perioden. Det har de ikke været hos [person3]. Der er ikke oparbejdet nogen formue i perioden, tværtimod.

Endelig forelå der i SKM 2015.633 Ø overførsler, der efter skatteyderens opfattelse stammede fra spillegevinster, hævede rejsechecks m.v.

I nærværende sag er der en kreditor, der er identificeret, og der foreligger en låneaftale, dels på kinesisk og dels i en oversat version. Endvidere findes der bekræftelser på, at beløbene er overført fra kreditor. Dette foreligger der ikke i sagen fra Østre Landsret.

Disse forhold medfører, at skatteyderen i SKM 2015.633 Ø ikke havde løftet sin bevisbyrde. I [person3] har vi dokumenteret låneaftale, bekræftelse på, at lånet er udbetalt m.v. Dette adskiller sig ganske væsentligt fra SKM 2015.633.

Disse forhold fører til, at den bevisbyrde, som [person3] skal løfte, er noget lettere. I SKM 2015.633 Ø var der mange ting, der indikerede noget andet. De faktiske forhold for [person3] er anderledes.

Det gøres derfor gældende, at det er sandsynliggjort, at der ikke er erhvervet nogen skattepligtig indkomst i nærværende sag. Der skal derfor gives medhold i den principale påstand.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Spørgsmålet i denne sag er, om indsættelserne på klagerens bankkonto er udtryk for et skattepligtigt honorar, som klageren har oppebåret, eller om der er tale om lån ydet til klageren og udlæg tilbagebetalt til klageren.

Klageren har gjort gældende, at beløbene fortrinsvis vedrører lån, som han har optaget fra firmaet [virksomhed2] Limited i Kina. Tre beløb modtaget fra hhv. Tyskland, Schweiz og Storbritannien er ifølge klageren overførsler for refundering af udlæg, som klageren modtog fra sin daværende arbejdsgiver [virksomhed4]. Det anføres i klageskrivelsen, at klageren er begyndt at afdrage på lånet fra [virksomhed2] Ltd. Pr. 1. august 2015.

Henset til at SKAT har dokumenteret en formueoverførsel, der ikke er selvangivet, finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at der er tale om hhv. lån og refundering af udlæg.

Det er med andre ord klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

Landsskatteretten finder ikke at låneaftalen eller den fremlagte dokumentation i øvrigt i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de indsatte beløb har karakter af et lån. Der er lagt vægt på, at beløbene på de indsendte statements fra [person4] ikke modsvarer de reelle overførte beløb i kroner, og at klagerens påståede afdrag på lånene den 6. april 2010 og den 16. december 2010 på i alt 10.245 USD ikke ses at være fragået gældsopgørelsen ultimo 2010.

Der er endvidere lagt vægt på, at klageren først indsender låneaftalen ”Letter of debt” efter SKAT har varslet en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2012, og at adressen på gældsbrevet angiver en adresse, hvorpå klageren først blev bosiddende fra 30. september 2013, samtidig med at gældsbrevet er dateret den 12. marts 2012. Efter at SKAT har gjort opmærksom herpå i afgørelsen, fremsendes i forbindelse med klagesagen et gældsbrev på kinesisk, dateret den 12. marts 2012 og påført klagerens dagældende adresse. Det fremgår af klageskrivelsen, at det kinesiske gældsbrev er originalen, og det engelske er en kopi, udarbejdet som en service til SKAT. Landsskatteretten finder, at rækkefølgen af de indsendte dokumenter, sammenholdt med det faktum, at de seks første overførsler direkte er benævnt ”Salary”, taler imod klagerens forklaring om, at der er tale om lån.

De fremlagte låneopgørelser er først indsendt efter Skatteankestyrelsens udsendelse af sagsfremstilling, og er ikke tidligere blevet omtalt af repræsentanten. Landsskatteretten finder det bemærkelsesværdigt, at långiver skulle have afgivet en ensidig erklæring om låneforholdet i form af de indsendte statements, omtrent to uger inden der udfærdiges en fælles låneopgørelse med begge parters underskrift på. Beløbene stemmer endvidere ikke overens med de beløb, der er nævnt på de tidligere indsendte statements.

Klageren har fremlagt to erklæringer fra [person4], med overskriften ”To whom it may concern”, som er daterede henholdsvis den 27. januar 2015 og den 20. marts 2015, hvor [person4] erklærer at have lånt klageren penge. Erklæringerne findes ikke at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt, idet de er udarbejdet til brug for nærværende skattesag.

Klagerens påbegyndte tilbagebetaling af lånet den 1. august 2015 findes ej heller at kunne tillægges nogen særlig bevismæssig vægt, idet tidspunktet ligger efter SKATs henvendelse til klageren i forbindelse med skattesagen.

Da der ikke er fremlagt dokumentation herfor, finder Landsskatteretten det ikke godtgjort at overførslerne på 880 euro, 4.450 euro og 1.020 euro fra henholdsvis Storbritannien, Schweiz og Tyskland er refundering af udlæg fra klagerens daværende arbejdsgiver [virksomhed4].

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten således, at klageren ikke har godtgjort, at indsættelserne på hans konto ikke er skattepligtige.

Ekstraordinær genoptagelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT varsle en ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT har varslet ændringerne for indkomstårene 2011 og 2012 inden for fristen, men ikke ændringerne af indkomstårene 2009 og 2010.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT dog ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klagerens repræsentant anfører, at klageren hverken har regnskabsmæssig eller skatteretlig indsigt, hvilket taler for, at der ikke foreligger grov uagtsomhed. Det bemærkes, at klagerens ukendskab til de for klageren relevante skatteregler ikke i sig selv kan medføre, at klageren alene kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt, jf. SKM2004.450.LSR.

Henset til at der er tale om manglende selvangivelse af flere enkeltstående, større beløb som skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten ikke at der foreligger sådanne omstændigheder, som kan bevirke, at den manglende selvangivelse kan anses for værende et udslag af undskyldelig misforståelse. Den manglende selvangivelse af beløbene anses derfor som værende mindst groft uagtsom.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er det endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler ændring af en skatteansættelse senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

SKAT modtog 6. februar 2015 dokumentation for de modtagne beløb fra klager. Landsskatteretten mener, at SKAT på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for vurderingen af, om klager skulle beskattes af overførslerne. Derfor må 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra den 6. februar 2015.

Ændringerne er varslet af SKAT den 13. marts 2015. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overholdt af SKAT.

En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ansættelsen er foretaget den 6. maj 2015, hvorfor også tre måneders fristen er overholdt af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.