Kendelse af 21-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-01-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 og 2006.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har været selvstændig erhvervsdrivende fra ultimo 2004 – primo 2006, hvor hun forpagtede et pizzeria.

For indkomstårene 2005 og 2006 har SKAT ansat overskud af virksomhed med hhv. 110.000 kr. og 20.000 kr., da klageren ikke har indsendt selvangivelser. SKAT varslede ansættelsen for 2005 den 9. januar 2007 og for 2006 den oktober 2007. Klageren har ikke reageret på disse, og årsopgørelser er derfor udskrevet i overensstemmelse med forslagene.

Årsopgørelsen for 2005 var tilgængelig i klagerens skattemappe 14. februar 2007, og for 2006 var den tilgængelig den 23. november 2007.

Der blev ikke klaget over afgørelserne.

SKAT har modtaget klagerens anmodning, dateret den 6. marts 2015, om genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 og 2006.

SKAT har i afgørelse af 7. maj 2015 nægtet at genoptage indkomstårene 2005 og 2006. Der var ikke modtaget indsigelse til forslag på afslag.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt følgende materiale:

Mail, hvor skatterevisorerne gives ret til at føre sagen ved Skatteankestyrelsen.

Brev fra advokat, hvoraf fremgår, at klageren ikke kan genindsættes i forpagtningsaftalen.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært for indkomstårene 2005 og 2006 og ændre de takserede overskud af virksomhed.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2005 og 2006 er udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 8.

Din revisor argumentere med, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige, og at du har haft en utrolig svær periode i dit privatliv.

Det er SKATs opfattelse, at de skønsmæssige ansættelser af virksomhedens overskud på henholdsvis 110.000 kr. og 20.000 kr. ikke kan anses for åbenbart urimelige.

SKAT finder det endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du på grund af sygdom ikke har haft mulighed for at aflevere selvangivelserne indenfor de ordinære frister.

SKAT genoptager derfor ikke skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2005 og 2006 skal genoptages, da klageren ikke har haft de overskud, som SKAT har fastsat, og da ansættelserne er åbenbart urimelige.

”...

Indledningsvis skal det gøres gældende, at vi ikke er enige med SKAT i sin afgørelse af 7. maj 2015, jf. bilag 1, hvorfor afgørelsen hermed påklages til Skatteankestyrelsen.

Der skal gøres opmærksom på, at der ønskes ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2005 og 2006 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte for den nedlagte principielle påstand gøres det helt overordnet gældende,

At [person1] opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8,

At SKATs ansættelser af [person1]s virksomheds overskud på kr. 110.000 i indkomståret 2005 og kr. 20.000 i indkomståret 2006 er åbenbart urimelige og medfører en ukorrekt afgørelse,

At [person1] i indkomstårerne 2005 og 2006 både har været fysisk og psykisk nede grundet udefrakommende faktorer, hvorfor hun ikke haft overskud til at aflevere selvangivelserne for indkomståret 2005 og 2006 inden for de ordinære frister.

Åbenbart urimeligt

Væsentlig indkomstændring

SKAT har skønsmæssig ansat [person1] af overskud af virksomhed i indkomstårene 2005 og 2006 med i alt kr. 130.000.

Beløbet er fordelt som følgende:

Resultatet af SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedsindkomsten udgør derved sammenlagt kr. 130.000. Ud fra en objektiv vurdering anses denne forhøjelse som åbenbar urimelig.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8 at der ved vurderingen af om der kan ske ekstraordinær genoptagelse skal ligges vægt på, om en ændring af skatteansættelserne vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige.

Hertil vurderes det, at en ændring af skattegrundlaget på mere end 5.000 kr. vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige. En indkomstændring på kr. 130.000 opfylder derved betingelsen om, at indkomstændringen har en væsentlig betydning for [person1].

Virksomheden har aldrig tjent de penge, som [person1] bliver beskattet af, hvilket har haft en stor påvirkning på [person1]s økonomi. Det gøres således gældende, at der skal foretages en realitetsbehandling af [person1]s skatteansættelser for indkomstårerne 2005 og 2006.

Der er ikke tvivl om, at såfremt skattemyndigheden ikke genoptager skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 vil det medføre materielt urigtige skatteansættelser for de to pågældende indkomstår 2005 og 2006. En rimelighedsvurdering af sagens forhold bør herefter medfører, at indkomstårene 2005 og 2006 genoptages ekstraordinært.

Øvrige forhold

Elregning fra [virksomhed1]

[person1] har altid haft en drøm om, at drive sin egen forretning. I september/oktober 2004 blev hendes drøm opfyldt, idet hun forpagtede en forretning, pizzaria på [adresse1] og etablerede derfor sin enkeltmandsvirksomhed. [person1] var derfor meget ambitiøs og troede på sig selv med hensyn til at drive sin første forretning.

[person1] startede sin virksomhed med den positive indstilling, at det nu kun kunne gå fremad og i den rigtige retning. [person1]s ambitiøse og særdeles positive tankegang blev dog ikke udlevet for en særlig lang periode, idet udefrakommende faktorer – der ikke kan tilskrives hendes – meldte sig på banen og ødelagde fatalt hendes forretningsdrøm allerede den 10. januar 2006 – hvilket vi vil komme nærmere ind på, i det nedstående.

Efter [person1] overtog forretningen i september/oktober 2004, blev der sendt en elregning fra [virksomhed1]. Elregningen vedrørte en ubetalt elregning for perioden før [person1]s overtagelse af forretningen. [person1] kontaktede derfor [virksomhed1] for nærmere redegørelse for elregningen, hvor det blev hende oplyst, at regningen vedrørte perioden før [person1]s overtagelse af forretningen. [person1] kontaktede derfor den tidligere ejer (herefter [person2]) af forretningen både telefonisk og personligt for at informere [person2] herom, således at tvisten kunne komme ud af verdenen.

Idet den ubetalte elregning fra [virksomhed1] ikke blev betalt, blev der løbende sendt girokort fra [virksomhed1] adresseret til [person2]. [person1] videregav herefter samtlige girokort til [person2], og var derfor i god tro om, at [person2] ville få elregningen betalt.

Den ubetalte elregning fra [virksomhed1] resulterede i, at der ingen elektricitet var i forretningen, da [person1] mødte op i sin forretning den 10. januar 2006. Denne dag glemmer [person1] aldrig, idet denne dag medførte at lyset for sin drøm blev slukket. Det må derfor forstås således, at [person2] ikke på noget tidspunkt har reageret på elregningen eller samtlige girokort fra [virksomhed1]. [person1] skal derfor ikke lide nød af, at hun i god tro oplyser og dertil videregiver brevet og diverse girokort fra [virksomhed1] til [person2]. [person1] var derfor i god tro om, at [person2] ville betale den ubetalte elregning således, at det ikke på nogen måde ville påvirke sin forretningen.

Stridigheder mellem [person2]’s far og [person1]

Ud over den ubetalte elregning fra [virksomhed1], jf. ovenfor, skal det særligt bemærkes af Skatteankestyrelsen, at siden [person1] overtog forretningen, har der været stridigheder – af særlig gral karakter, mellem [person2]’s far og [person1]. Det har vist sig, at [person2]’s far var imod forpagtning af forretningen til [person1].

Måden hvorpå [person2]’s far udviste sin utilfredshed over for forpagtningsaftalen med [person1], skete ved, at [person2]’s far gentangende gange besøgte [person1]s forretning. Medio 2005 blev [person2]’s besøg endnu mere intense og var af særledes gral karakter, idet [person2]’s far under sine samtlige besøg meget kraftigt berettede, at han ønskede at overtage forretningen og påstod endvidere, at [person2] havde fortrudt forpagtningsaftalen.

[person2]’s far var endvidere meget kritisk og negativ i sin væremåde under samtlige sine besøg og kommenterede negativt på alt over for [person1]. [person2]’s far har derfor ihærdigt forsøgt, at køre [person1] psykisk ned således, at hun ville opsige eller annullerer forpagtningsaftalen, hvilket dog ikke lykkedes for [person2]’s far, idet [person1] bravt kæmpede for sin forretning og sin drøm. Ingen og intet skulle frarøve [person1]s drøm om, at drive sin egen forretning og slet ikke når drømmen endelig var gået i opfyldelse og var begyndt at blive udlevet.

[person1] tog derfor kampen op mod [person2]’s stridige far, men det var på ingen måde en let kamp. Til trods for, at [person1] vendte det døve øre til når [person2]’s far kom på besøg, kunne hun ikke andet end alligevel blive negativt påvirket af hele situationen. Hun skulle både håndtere [person2]’s stridige og modbydelig far og samtidig drive hendes første forretning. Det har således ikke været en nem opgave for [person1], at holde styr på sin forretning, herunder holde styr på sine regnskaber og sine regninger, når overstående situation også i særdelshed krævede hendes opmærksomhed.

Efter 10. januar 2006

Den ubetalte elregning fra [virksomhed1], jf. ovenfor medførte, at [person1] ikke siden 10. januar 2006 har kunnet fortsætte med, at drive sin forretning. [person1] var meget frustreret over denne hændelse og rådførte sig derfor med sin advokat [person3], jf. bilag 4, idet hun gerne ville have drøfte, hvordan hun nu stod med hensyn sin forretning. [person1] modtog herefter et brev af 2. februar 2006 fra [virksomhed2], jf. bilag 5, hvori der stod, at [person1] havde misligholdt forpagtningsaftalen, hvorfor den var at anse for ugyldig. Endvidere stod der i brevet, at forretningen var blevet solgt til anden side, og at lejekontrakten samtidig var overgået til den nye ejer af forretningen. Det formodes, at det var [person2]’s far, som købte forretningen og dertil overtog lejekontrakten, jf. bilag 4.

Det skal således forstås, at [person1] den 10. januar 2006, som udgangspunkt blev smidt ud af sin forretning, og at [person2]’s far derefter fik forpagtningsaftalen erklæret ugyldig og købte endvidere forretningen, således at [person1] på ingen måde kunne opnå at få sin forretning igen, jf. bilag 5.

Idet [person1] ser sig smidt ud af sin forretning, jf. ovenfor, ser hun det som et stort personligt nederlag – som at gå personligt konkurs. Denne personlige tilstand havde [person1] meget svært ved at håndtere. For hende havde hun ramt bunden og kunne ikke se nogen vej op af det dybe hul hun befandt sig i. Det var først i 2013, at [person1] fandt sig et fast og stabilt arbejde og dertil begyndte at skabe sig et stabilt liv igen. Siden 2006 og indtil 2013 har [person1] kun haft bijobs, idet hun stadig var traumatiseret af den dramatiske situation, jf. ovenfor. [person1] fik hele tiden tilbagefald eller så var overskuddet, simpelt hent ikke tilstede på grund af situationen med [person2] og [person2]’s far, der havde infiltreret hele hendes verden.

Konklusion

Ud fra det ovenstående kan det konkluderes, at [person1] i sin korte periode som forpagter af sin forretning har befundet sig i en særdeles psykisk og deprimerende tilstand, idet hun har kæmpet sin sag for, at beholde sin forpagtede forretning.

Endvidere skal det særligt bemærkes af Skatteankestyrelsen, at det primært skyldes udefrakommende faktorer jf. ovenfor, der har medført, at [person1] ikke har haft overskud eller haft nogen form for koncentration til, at skabe sig et overblik over driften af sin forretning. Havde de udefrakommende faktorer ikke været der, havde [person1] derfor også afleveret sin selvangivelse for indkomståret 2005 og 2006 inden for de ordinære frister. Det er på ingen måde nemt at arbejde sig frem, når der konstant er modgang.

Det skal derfor ikke ligges til last for [person1], at hun bliver fuldstændig traumatiseret af andre personers dårlige og utilgivelige opførelser, idet hun blot er et menneske, der startede sin første virksomhed med den størst mulige ambition hertil, og som kun efter et årstid pludselig går i vasken og bliver frataget sin drøm. Det er kun forståeligt, at [person1] falder i et sort hul, og at det tager tid at komme sig over et så personligt nederlag.

Det er derfor åbenbart urimeligt, at SKAT ansætter [person1] til at have opnået et overskud på kr. 110.000 i indkomståret 2005 når der ses på forholdene ovenfor.

Dertil er det åbenbart urimeligt, at SKAT ansætter [person1] til at have opnået et overskud på kr. 20.000 kr. i indkomståret 2006, når der ses på det ovenfor anførte samt, at [person1] kun har drevet sin virksomhed indtil 10. januar 2006.

På baggrund af ovenstående gennemgang af øvrige forhold som udgør særlige omstændigheder, samt det forhold, at det er åbenbart urimeligt at fastholde den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomheden, gøres det således gældende, at betingelserne efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Der har netop ikke været tale om glemsomhed eller lignende. Derimod skyldes det, at [person1] grundet psykisk skrøbelighed igennem en årrække ikke har været i stand til på betryggende vis at varetage sine interesser over for skattevæsenet. Indkomstårene 2005 og 2006 bør herefter genoptages efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Sygdom

SKAT anfører endvidere i sin afgørelsen af 7. maj 2015, jf. bilag 1, at [person1] ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun på grund af sygdom ikke har haft mulighed for, at aflevere selvangivelse inden for de ordinære frister. Vi er ikke enige med SKAT heri.

Grundlaget for, at [person1] ikke har haft mulighed for, at aflevere selvangivelserne inden for de ordinære frister skyldes de ovenfor nævnte forhold, jf. afsnittet ”åbenbart urimeligt”.

Det er derfor ikke korrekt antaget af SKAT, at [person1] ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun på grund af sygdom ikke har haft mulighed for, at aflevere selvangivelserne idenfor de ordinære frister, når der reelt set ikke har været tale om en konkret sygdom.

Afsluttende

Med henvisning til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 er det vores påstand, at indkomståret 2005 og 2006 skal genoptages. Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholdelsen ude for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bemærkningerne.

Retspraksis viser et billede af, at der opstilles nogle krav til særlige omstændigheder for at en skatteansættelse kan genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, se hertil SKM 2006.412 LSR, hvor klager fik medhold i genoptagelse af sagen på grund af omstændigheder med sygdom og personlige forhold i øvrigt. Man lagde i afgørelsen ligeledes vægt på, at skatteansættelsen var væsentlig højere og i uoverensstemmelse med de faktiske forhold, hvorefter Landsskatteretten anså det som urimeligt at opretholde SKATs afgørelse.

Det er muligt at ændre sine oplysninger i selvangivelsen, men adgangen hertil er forskellig alt efter, hvad og hvordan man ønsker at ændre. Det kan undre, at adgangen til ekstraordinær genoptagelse er meget begrænset, mens der uden problemer gives tilladelse til omgørelse i situationer, hvor fejlen skyldes manglende opmærksomhed omkring formalia/myndighedsfejl.

Bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt, idet der foreligger særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes [person1], at der er tale om en ændring, der har væsentlig økonomisk betydning for [person1], at der er tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr. hvilket begrunder en genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006.

Ydermere er der sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

[person1]s manglende reaktion skyldes sit personlige livsforløb, hvilket begrunder ekstraordinær genoptagelse. På det tidspunkt hvor [person1] er stabil og ønsker, at få ryddet op kontakter hun os, hvortil der anmodes om ekstraordinær genoptagelse.

Vi er hermed, på baggrund af ovenstående, meget uenige i SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse, da det efter vores vurdering er helt urimeligt at opretholde ansættelsen.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen

Fristen for at anmode om genoptagelse af indkomstårene 2005 og 2006 indenfor den ordinære ansættelsesfrist var henholdsvis den 1. maj 2009 og 1. maj 2010.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen var dateret den 6. marts 2015, og således er fristen for at anmode om genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke overholdt.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskatten ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder efter bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og Landsskatteretten finder ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 og 2006 på baggrund af særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan imødekommes.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Klageren har henvist til SKM2006.412.LSR, hvor klageren fik ekstraordinær genoptagelse. Retten finder ikke denne sag sammenlignelig, da der i omtalte sag forefindes regnskab, selvangivelse samt dokumentation for alvorlig sygdom. Dette ses ikke at være tilfældet i nærværende sag.

Klageren har fremhævet, at der er tale om åbenbart urimelige indkomstansættelser som følge af de skønsmæssige ansættelser, og at en ændring heraf vil være af væsentlig betydning. Retten bemærker hertil, at der ikke er modtaget oplysninger i form af regnskaber, selvangivelser eller anden form for sandsynliggørelse af, hvorledes den skattepligtige indkomst i virksomheden kan opgøres.

Retten finder derfor ikke, at der er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlige karakter, der dokumenterer, at ansættelsen er forkert. Det anses derfor ikke for sandsynliggjort, at ansættelsen vil blive ændret som følge af en genoptagelse.

Derudover har klageren desuden anført, at en ubetalt regning til [virksomhed1] samt stridigheder med bortforpagterens far har været væsentlige årsager til, at der ikke er indsendt rettidige selvangivelser. Dette har sammen med lukningen af virksomheden været årsag til, at klageren er blevet traumatiseret og har været deprimeret i en grad, så der ikke har været overskud til at indsende selvangivelser eller reagere på de skønsmæssige ansættelser.

Retten finder det, uanset det ovenfor oplyste, ikke for godtgjort, at der i sagen foreligger særlige omstændigheder, som har gjort klageren ude af stand til at reagere på ansættelserne herunder anmode om genoptagelse af skatteansættelsen indenfor de ordinære frister.

Det fremgår af sagen, at klagerens årsopgørelse for indkomståret 2005, var tilgængelig i klagerens skattemappe den 14. februar 2007, hvoraf et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed fremgik med 110.000 kr. Årsopgørelsen for 2006 var tilgængelig 23. november 2007. Det er rettens opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder løber fra disse datoer jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og fristen anses derfor ikke for overholdt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2005 og 2006.