Kendelse af 23-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2019

Faktiske oplysninger

Oplysninger vedrørende [virksomhed2] s.m.b.a. (herefter selskab1)

Der er fremlagt stiftelsesdokument og vedtægter for selskab1, hvoraf det fremgår, at klageren ejede 50 % af selskabskapitalen, mens klagerens søn, [person1], ejede de resterende 50 %. Klageren var også direktør i selskab1.

Der er fremlagt kontroloplysninger fra selskab1’s bankkonto i [finans1] A/S (kontonummer: [...17]) Af SKATs afgørelse fremgår, at klageren var den eneste befuldmægtigede til denne konto.

Af kontoudskrifter (fra kontonummer: [...17]) fremgår, at der blev foretaget hævninger i forskellige pengeautomater i perioden mellem 24. februar 2010 til 14. september 2010. Af SKATs afgørelse side 3 og 4 fremgår en liste over de pågældende hævninger.

Der er desuden fremlagt kontroloplysninger fra klagerens private bankkonti i hhv. [finans1] A/S (kontonummer [...88]) og [finans2] A/S (kontonummer [...58]).

Af kontoudskrifter fremgår, at der blev overført penge mellem klagerens private bankkonti og bankkontoen tilhørende selskab1.

SKAT har udarbejdet en liste over de beløb, som blev overført fra selskab1’s bankkonto til klagerens private bankkonto i [finans1], og de beløb som blev overført fra klagerens konto til selskab1’ konto.

SKAT har desuden udarbejdet en liste over de beløb, som blev overført fra selskab1’s bankkonto til klagerens bankkonto i [finans2], og de beløb som blev overført fra klagerens konto til selskab1’ konto.

Den 28. februar 2011 blev der overført et beløb på 10.000 kr. fra selskab1’s bankkonto til klagerens private konto i [finans2], med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed2] SMBA”.

Der blev ikke overført et beløb på 10.000 kr. den 26. februar 2011 fra selskab1’ konto og til klagerens konto.

Udover de beløb, der fremgår af SKATs liste blev der den 30. december 2011 overført et beløb på 15.000 kr. fra selskab1’s konto til klagerens konto i [finans2], med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed2] S M B A”.

[finans1] har oplyst, at klageren var fuldmagtshaver til selskab1’s bankkonto i [finans1].

Efter SKATs afgørelse fremlagde klageren 71 betalingskvitteringer for indkomståret 2010 vedrørende diverse autorelaterede produkter, som blev betalt kontant.

Han fremlagde desuden 82 fakturaer, kvitteringer, kontoudskrifter, dankortkvitteringer m.v. vedrørende betaling af diverse autorelaterede produkter, hvor klageren har oplyst, at det er klageren, der har afholdt udgifterne på vegne af selskab1.

Under Skatteankestyrelsens sagsbehandling har SKAT udarbejdet en liste over de 82 udgiftsbilag, med SKATs kommentarer til hvert bilag. SKAT har indstillet, at de udgifter, som er betalt via klagerens bankkonti, og som kan dokumenteres ved bilag, der er udstedt direkte til selskab1, fragår i opgørelsen af yderligere løn til klageren. SKAT har herefter indstillet, at forhøjelsen med yderligere løn nedsættes med 117.427 kr.

En Faktura fra [virksomhed3] (bilag 36), som SKAT ikke har godkendt fratrukket, blev udstedt til [virksomhed2]. Beløbet på 450 kr. blev betalt fra klagerens konto i [finans1] bank (kontonr. [...88]).

En Faktura fra [virksomhed4] (bilag 62), som SKAT har godkendt fratrukket, blev ikke udstedt til selskab1 eller selskab2.

Til en faktura fra [virksomhed5] (bilag 63), som SKAT har godkendt fratrukket, er der ikke vedlagt en betalingskvittering.

Efter SKATs afgørelse fremlagde klageren 169 betalingskvitteringer for indkomståret 2011 vedrørende diverse autorelaterede produkter, som blev betalt kontant.

Han fremlagde desuden 319 fakturaer, kvitteringer, kontoudskrifter, dankortkvitteringer m.v. vedrørende betaling af diverse autorelaterede produkter, hvor klageren har oplyst, at det er klageren, der har afholdt udgifterne på vegne af selskab1.

Under Skatteankestyrelsens sagsbehandling har SKAT udarbejdet en liste over de 319 udgiftsbilag, med SKATs kommentarer til hvert bilag. SKAT har herefter indstillet, at forhøjelsen med yderligere løn nedsættes med 92.436 kr.

Der er fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed6] (bilag 11) på hhv. 464,63 kr. og 77,50 kr., som SKAT ikke har godkendt fratrukket. Begge fakturaer er udstedt til selskab1. Det samlede beløb på 542,13 kr. blev betalt fra klagerens konto i [finans3] (kontonr. [...67]).

Der er fremlagt 2 fakturaer fra [virksomhed6] (bilag 38) på hhv. 235 kr. og 78,13 kr., som SKAT ikke har godkendt fratrukket. Begge fakturaer er udstedt til selskab1. Det samlede beløb på 313,13 kr. blev betalt fra klagerens konto i [finans1] bank (kontonr. [...88]).

Efter SKATs afgørelse fremlagde klageren 228 betalingskvitteringer for indkomståret 2012 vedrørende diverse autorelaterede produkter, som blev betalt kontant.

Han fremlagde desuden 138 fakturaer, kvitteringer, kontoudskrifter, dankortkvitteringer m.v. vedrørende betaling af diverse autorelaterede produkter, hvor klageren har oplyst, at det er klageren, der har afholdt udgifterne på vegne af selskab1.

Under Skatteankestyrelsens sagsbehandling har SKAT udarbejdet en liste over de 138 udgiftsbilag, med SKATs kommentarer til hvert bilag. SKAT har herefter indstillet, at forhøjelsen med yderligere løn nedsættes med 91.205 kr.

Følgende bilag har SKAT ikke godkendt fratrukket:

Fakturaen fra [virksomhed7] (bilag 6) blev udstedt til selskab1. Beløbet på 151,30 kr. blev betalt fra klagerens konto i [finans3] (kontonr. [...67]).

Fakturaen fra [virksomhed8] (bilag 8) blev udstedt til selskab1. Beløbet på 139,13 kr. blev betalt fra klagerens konto i [finans3] (kontonr. [...67]).

Fakturaerne fra [virksomhed9] (bilag 25 og 26) blev udstedt til selskab1. Begge beløb på 281,50 kr. og 242,50 kr. blev betalt fra klagerens konto i [finans3] den 1. oktober 2012 (kontonr. [...67]).

Fakturaen fra [virksomhed10] (bilag 27) blev udstedt til selskab1. Beløbet på 593,23 kr. blev betalt fra klagerens konto i [finans3] den 1. oktober 2012 (kontonr. [...67]).

Der er fremlagt momsregnskab for selskab1 for perioden mellem 2009 og 2015. Der er desuden fremlagt en opgørelse fra klageren, som viser, hvad der samlet blev købt og solgt for i selskab1. Desuden viser opgørelsen ind- og udgående moms, samt forskellen mellem ind- og udgående moms i selskab1 fra 4. kvartal 2009 til og med 4. kvartal 2012.

Der er fremlagt afgørelser fra [by1] Byret og fra Østre Landsret, hvoraf det fremgår, at klageren blev dømt til at betale 40.179,75 kr. til [virksomhed11] ApS for leje af et lokale til [virksomhed2]. De samlede sagsomkostninger for Byret og Landsret udgjorde 5.800 kr.

Der er desuden fremlagt en advokatregning på 12.500 kr. fra [virksomhed12] for advokatbistand til de nævnte domstolssager.

Af SKATs udtalelse af 25. september 2017 fremgår, at der ikke er sket lønindberetninger fra selskab1 for klageren eller klagerens søn i perioden mellem 2010 og 2013.

Oplysninger vedrørende [virksomhed1] ApS (herefter selskab2)

Klageren var direktør i selskab2 fra stiftelsen den 22. juni 2010 og til 24. januar 2011. Selskab2 var indirekte ejet af [person2] gennem [virksomhed13] ApS.

Der er fremlagt kontroloplysninger bestående af kontoudskrifter fra selskab2’s bankkonto i [finans2] A/S (kontonummer: [...70])

Af kontoudskrifterne fra [finans2] fremgår, at klageren var fuldmagtshaver på bankkontoen fra kontoen blev åbnet, til den blev lukket den 14. november 2012. På kontoudskrifterne står selskab2’s adresse opført som [virksomhed1] ApS, v. [person3], [adresse1] [by1]. Adressen er klagerens registrerede bopæls-adresse.

Af kontoudskrifterne fremgår, at der blev foretaget hævninger i forskellige pengeautomater i perioden fra 2010 og til kontoen blev lukket i 2012. Af SKATs afgørelse fremgår en liste over de pågældende hævninger.

Af kontoudtog fremgår, at en hævning på 20.000 kr., som er medregnet i SKATs opgørelse, blev tilbageført samme dato, den 1. november 2010, fra kontonummer [...93].

Der er fremlagt generalforsamlingsreferat fra generalforsamling i selskab2, som blev afholdt den 24. januar 2011. Det fremgår, at klageren meddelte, at han ønskede at fratræde som direktør for selskab2. [person4] blev udnævnt som ny direktør for selskab2. Selskab2 fik også ny registreringsadresse på [adresse2], [by1] Det blev besluttet, at selskabet overtog diverse genstande fra klageren for en samlet pris af 60.000 kr. Det blev desuden oplyst, at selskab2’ arkiver og regnskaber blev overdraget til [person4] og flyttet til den nye adresse. Referatet er underskrevet af klageren og [person4].

Der er desuden fremlagt kopi af kørekort og sygesikringskort fra den nye direktør [person4].

[finans2] har oplyst, at klageren var fuldmagtshaver til selskab2’s bankkonto i [finans2].

Der blev overført 80.000 kr. fra klagerens konto til selskab2’s konto den 22. juni 2010.

Faktiske oplysninger i øvrigt:

Der er fremlagt en betalingsopkrævning fra [virksomhed14] vedrørende lejemålet [adresse3]. Det fremgår, at der blev opkrævet 129.281,25 kr. i tilknytning til lejekontraktens underskrivelse.

Klageren har oplyst, at beløbet blev betalt per check og trukket på klagerens private bankkonto i [finans2] A/S. Af kontoudskrift fra klagerens konto i [finans2] A/S fremgår, at der blev hævet et beløb på 129.281,25 kr. den 16. december 2009, med teksten udstedt check [...39].

Der er fremlagt en håndskrevet oversigt over nogle udgiftsposter, hvoraf fremgår, at der blev betalt 40.720 kr. til [...] den 18. december, ved check nr. 304.

Af kontoudskrift fra klagerens konto i [finans4] fremgår, at der blev hævet et beløb på 40.720 kr. på klagerens konto den 22. december 2009, med teksten Check nr. [...54].

Af årsopgørelser fra klagerens hustru [person5], hvoraf fremgår, at hendes personlige indkomst udgjorde 521.628 kr. i 2010, 751.859 kr. i 2011 og 619.640 kr. i 2012.

Der er fremlagt udskrift fra SKAT med oplysning om de biler, som klageren og klagerens hustru [person5] ejede i 2010, 2011 og 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 350.800 kr., 951.319 kr. og 392.000 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Som begrundelse herfor er anført:

”(...)

Hævningerne i 2010 er følgende:

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af kontante hævninger fra pengeautomater foretaget på [virksomhed2] s.m.b.a. konto i [finans1] A/S, konto nummer [...17].

SKAT har ved bedømmelsen lagt vægt på

(...)

Hævningerne gennem årene er følgende:

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af kontante hævninger fra pengeautomater foretaget på [virksomhed1] ApS konto i [finans2] A/S, konto nummer [...70].

SKAT har ved bedømmelsen lagt vægt på

(...)

Først for [finans1] således:

Teksterne med Overførsel [...17] henfører til et kontonummer i [finans1] ejet af [virksomhed2] s.m.b.a.

Og for [finans2] således:

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af indsætninger på dine bankkonti fra selskabet [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har ved bedømmelsen lagt vægt på,

SKATs opfattelse støttes endvidere af retspraksis på området og der kan bl.a. henvises til Højesterets dom SKM.2008.905.HR af 10. november 2008, hvor man beskatter indsætninger på skatteyders bankkonto.

Der fremgår følgende af sagens resume:

”Højesteret stadfæstede landsrettens dom, som fastslog, at større beløb, der løbende over en længere periode var indsat på et ægtepars bankkonti, med rette havde givet grundlag for tilsvarende forhøjelser af ægtefællernes indkomst, idet ægteparret ikke havde kunnet godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.”

(...)

SKATs bemærkninger:

Vedrørende [virksomhed2] s.m.b.a. konto hos [finans5] A/S konto nr. [...17] (bilag 1) er der ikke modtaget nogen opgørelse for, hvordan advokaten er nået frem til tallene kr. 602.500 og kr. 456.800 og hvad de mere præcist skulle dække over.

Det er heller ikke beskrevet eller dokumenteret, hvilken sammenhæng der skulle være mellem de hævninger advokaten anfører og pengeautomathævningerne opgjort af SKAT.

SKAT har som nævnt under punkt 1. gennemgået kontoen og konstateret, at der i året 2010 er sket pengeautomathævninger fra kontoen på de nævnte 152.800. Der er fortsat ikke redegjort for baggrunden for hævningerne, hvorfor SKAT fortsat anser dem for privat hævet.

Kontoen er selskabets driftskonto og primo og ultimo indestående udgjorde kr. 200 og kr. 145.

Advokatens udsagn kan derfor ikke indgå i SKATs opgørelser.

Vedrørende [virksomhed1] ApS konto hos [finans2] A/S konto nr. [...70] (bilag 2) ses at kontoen den 22.6.2010 åbnes med et indskud på kr. 80.000 som muligvis var selskabets anpartskapital, da det også var selskabets stiftelsesdag.

Det vides ikke hvem der foretog indskuddet og SKAT har ikke kunnet få oplyst hvem der var selskabets anpartshaver.

Det andet indskud på kr. 20.000 foretages den 1.11.2010, men fremtræder som en tilbageført udbetaling samme dag.

Indbetalingerne kan derfor ikke reducere SKATs opgørelser.

Vedrørende [person3]s konto hos [finans4] konto nr. [...67] har SKAT først kontoudskrifter fra 1.1.2011.

Det benævnte bilag A (indeholdt i bilag 8) må derfor antages at være et sammendrag fra kontoen i 2010, men det er ikke dokumenteret.

De opregnede poster er ikke dokumenteret ved underbilag for de faktiske udgifter. Det kan derfor ikke ses, hvad omkostningerne reelt dækker og hvorvidt omkostningerne er stilet til eller vedrører [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har gentagne gange anmodet om regnskabs- og bilagsmateriale fra selskabet, men uden held.

Det kan derfor heller ikke kontrolleres om udgifterne er bogført som værende selskabets udgifter. SKAT mangler også udskrifter af eventuelle mellemregningskonti med [person3], eller anden dokumentation, der godtgør, at [virksomhed2] s.m.b.a. har anerkendt udgifterne som værende afholdt på selskabets foranledning.

Som nævnt ovenfor under punkt 3.1. har SKAT heller ikke modtaget selvangivelser fra [virksomhed2] s.m.b.a., hvorfor det er skønsmæssigt ansat.

Beløbet kan ikke modregnes i SKATs opgørelser, da udgifterne ikke er verificeret og kan efterprøves som vedrørende selskabet.

Vedrørende udgifter til [virksomhed11] kr. 58.108 er fremlagt en domsudskrift benævnt bilag B (indeholdt i bilag 8). Det fremgår af domsudskriften, at [person3] bliver tilpligtet at betale sagsomkostninger kr. 2.000 til [virksomhed11], da byrettens dom stadfæstes.

Tvistens størrelse er ikke anført.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne på kr. 58.108,25 og for betalingen af beløbet, herunder at det er [person3] personligt der har betalt.

Udgifterne kan derfor ikke modregnes i SKATs opgørelser.

Vedrørende udgifter til [finans8] A/S kr. 28.058 er fremlagt kopi af leasingaftale indgået mellem leverandør og [virksomhed2] s.m.b.a., samt specifikation af første ydelse på kr. 28.058. På specifikationen er anført ”Kaution af [person3]”. Specifikationen er kvitteret betalt.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvordan betalingen har fundet sted i form af udskrifter fra [virksomhed2] s.m.b.a.´s bogholderi, bankkontoudtog eller på anden hvis. Det er således ikke dokumenteret, at betalingen er foretaget af [person3].

Udgiften kan derfor ikke modregnes i SKATs opgørelser.

Vedrørende udgifter til [virksomhed14] A/S kr. 129.281 er fremlagt kopi af opkrævning dateret den 30. november 2009 og som er benævnt bilag C (indeholdt i bilag 8). Det er på kopien noteret med håndskrift, at der er sket betaling ved check den 16. december 2009.

Der er ikke fremlagt dokumentation i form af udskrift fra bankkonto, hvem der har forestået betalingen. Endvidere er betalingen sket i 2009 og altså forud for de år SKAT foretager reguleringer af.

Udgiften kan derfor ikke modregnes i SKATs opgørelser.

Samlet er det SKATs opfattelse, at der ikke er grundlag for at foretage ændringer til vores forslag af 11. februar 2015 for indkomståret 2010.

(...)

SKATs bemærkninger:

Vedrørende [person3]s konto hos [finans1], konto nr. [...88] (bilag 3) har advokaten fremlagt opgørelse benævnt bilag E (indeholdt i bilag 8), som viser betalinger på et samlet beløb på kr. 149.897 i 2011.

De opregnede betalinger er imidlertid ikke dokumenteret ved underbilag for de faktiske udgifter. Det kan derfor ikke ses, hvad betalingerne reelt dækker og hvorvidt opkrævningerne er stilet til eller vedrører [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har gentagne gange anmodet om regnskabs- og bilagsmateriale fra selskabet, men uden held.

Det kan derfor ikke kontrolleres om posterne er bogført som værende selskabets udgifter.

SKAT mangler også udskrifter af eventuelle mellemregningskonti med [person3], eller anden dokumentation, der godtgør, at [virksomhed2] s.m.b.a. har anerkendt udgifterne som værende afholdt på selskabets foranledning.

Som nævnt ovenfor under punkt 3.1. har SKAT heller ikke modtaget selvangivelser fra [virksomhed2] s.m.b.a., hvorfor det er skønsmæssigt ansat.

Beløbet kan ikke modregnes i SKATs opgørelser, da udgifterne ikke er verificeret og kan efterprøves som vedrørende selskabet.

Vedrørende [person3]s konto hos [finans4], konto nr. [...67] (bilag 9) har advokaten fremlagt opgørelse benævnt bilag F (indeholdt i bilag 8), som viser betalinger på et samlet beløb på kr. 103.973 i 2011.

De opregnede betalinger er imidlertid ikke dokumenteret ved underbilag for de faktiske udgifter. Det kan derfor ikke ses, hvad betalingerne reelt dækker og hvorvidt opkrævningerne er stilet til eller vedrører [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har gentagne gange anmodet om regnskabs- og bilagsmateriale fra selskabet, men uden held.

Det kan derfor ikke kontrolleres om posterne er bogført som værende selskabets udgifter.

SKAT mangler også udskrifter af eventuelle mellemregningskonti med [person3], eller anden dokumentation, der godtgør, at [virksomhed2] s.m.b.a. har anerkendt udgifterne som værende afholdt på selskabets foranledning.

Som nævnt ovenfor under punkt 3.1. har SKAT heller ikke modtaget selvangivelser fra [virksomhed2] s.m.b.a., hvorfor det er skønsmæssigt ansat.

Beløbet kan ikke modregnes i SKATs opgørelser, da udgifterne ikke er verificeret og kan efterprøves som vedrørende selskabet.

Vedrørende [person3]s konto hos [finans2], konto nr. [...58] (bilag 4) har advokaten fremlagt opgørelse benævnt bilag G (indeholdt i bilag 8), som viser betalinger på et samlet beløb på kr. 263.914 i 2011.

De opregnede betalinger er imidlertid ikke dokumenteret ved underbilag for de faktiske udgifter. Det kan derfor ikke ses, hvad betalingerne reelt dækker og hvorvidt opkrævningerne er stilet til eller vedrører [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har gentagne gange anmodet om regnskabs- og bilagsmateriale fra selskabet, men uden held.

Det kan derfor ikke kontrolleres om posterne er bogført som værende selskabets udgifter.

SKAT mangler også udskrifter af eventuelle mellemregningskonti med [person3], eller anden dokumentation, der godtgør, at [virksomhed2] s.m.b.a. har anerkendt udgifterne som værende afholdt på selskabets foranledning.

Som nævnt ovenfor under punkt 3.1. har SKAT heller ikke modtaget selvangivelser fra [virksomhed2] s.m.b.a., hvorfor det er skønsmæssigt ansat.

Beløbet kan ikke modregnes i SKATs opgørelser, da udgifterne ikke er verificeret og kan efterprøves som vedrørende selskabet.

Advokaten gør gældende, at kr. 137.500 trukket på [virksomhed1] ApS konto hos [finans2] A/S konto nr. [...70] (bilag 2) efter den 24. januar 2011, ikke kan belaste [person3]. Der er fremlagt generalforsamlingsreferat benævnt bilag H (indeholdt i bilag 8), som godtgør at [person3] fratrådte som selskabets direktør denne dag.

SKAT har allerede beskrevet omstændigheden under de faktiske forhold i punkt 2.1. og taget stilling til oplysningen i sine bemærkninger og begrundelse under punkt 2.4.

SKAT lægger her vægt på, at

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at [person3] skal beskattes af alle pengeautomathævninger foretaget på kontoen.

Advokaten gør gældende, at en indbetaling på kr. 25.000 foretaget af [person3] til [finans9] A/S på vegne af [virksomhed2] s.m.b.a. skal modregnes i SKATs opgørelse. Som dokumentation er fremlagt kvittering fra [finans2] A/S og mailkopi benævnt bilag I(indeholdt i bilag 8).

SKATs anser modregningen for berettiget og nedsættes indkomsten i vores forslag med kr. 25.000.

Advokaten har udfærdiget en opgørelse benævnt bilag J (indeholdt i bilag 8) over overførsler og indbetalinger fra [person3] til [virksomhed2] s.m.b.a. på i alt kr. 54.000.

Overførslerne er efter det angivne sket fra [person3]s konto nr. [...58] i [finans2] A/S (bilag 4), således:

7.1.2011[virksomhed2] s.m.b.a. 5.000[...58]

10.1.2011[virksomhed2] s.m.b.a. 8.000[...58]

12.4.2011[virksomhed2] s.m.b.a. 5.000[...58]

24.6.2011[virksomhed2] s.m.b.a. 6.000[...58]

24.6.2011[virksomhed2] s.m.b.a.20.000[...58]

SKAT kan bekræfte overførslerne, men gør samtidig gældende, at der allerede er taget højde for beløbene ved vores opgørelse. Der henvises til afsnittet om indsætninger til og overførsler fra kontoen i [finans2], opgørelsen for 2011, højre kolonne øverst her optræder de eksakt samme datoer og tal.

Der er således i vores opgørelse allerede sket modregning af overførsler fra [person3] på kr. 112.800 i 2011.

Kontantbeløbet på kr. 10.000 fremgår ikke af kontoen og er således ikke dokumenteret.

SKAT finder derfor ikke grundlag for yderligere modregning for dette punkt.

For indkomståret 2011 nedsætter SKAT derfor ansættelsen, i vores forslag af 11. februar 2015, med kr. 25.000 på baggrund af det modtagne bilag I.

(...)

SKATs bemærkninger:

Vedrørende [person3]s konto hos [finans4], konto nr. [...67] har advokaten fremlagt opgørelse benævnt bilag K (indeholdt i bilag 8), som viser betalinger på et samlet beløb på kr. 53.175 i 2012.

De opregnede betalinger er imidlertid ikke dokumenteret ved underbilag for de faktiske udgifter. Det kan derfor ikke ses, hvad betalingerne reelt dækker og hvorvidt opkrævningerne er stilet til eller vedrører [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har gentagne gange anmodet om regnskabs- og bilagsmateriale fra selskabet, men uden held.

Det kan derfor ikke kontrolleres om posterne er bogført som værende selskabets udgifter.

SKAT mangler også udskrifter af eventuelle mellemregningskonti med [person3], eller anden dokumentation, der godtgør, at [virksomhed2] s.m.b.a. har anerkendt udgifterne som værende afholdt på selskabets foranledning.

Som nævnt ovenfor under punkt 3.1. har SKAT heller ikke modtaget selvangivelser fra [virksomhed2] s.m.b.a., hvorfor det er skønsmæssigt ansat.

Beløbet kan ikke modregnes i SKATs opgørelser, da udgifterne ikke er verificeret og kan efterprøves som vedrørende selskabet.

Vedrørende [person3]s konto hos [finans2], konto nr. [...58] (bilag 4) har advokaten fremlagt opgørelse benævnt bilag L (indeholdt i bilag 8), som viser betalinger på et samlet beløb på kr. 286.742 i 2012.

De opregnede betalinger er imidlertid ikke dokumenteret ved underbilag for de faktiske udgifter. Det kan derfor ikke ses, hvad betalingerne reelt dækker og hvorvidt opkrævningerne er stilet til eller vedrører [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har gentagne gange anmodet om regnskabs- og bilagsmateriale fra selskabet, men uden held.

Det kan derfor ikke kontrolleres om posterne er bogført som værende selskabets udgifter.

SKAT mangler også udskrifter af eventuelle mellemregningskonti med [person3], eller anden dokumentation, der godtgør, at [virksomhed2] s.m.b.a. har anerkendt udgifterne som værende afholdt på selskabets foranledning.

Som nævnt ovenfor under punkt 3.1. har SKAT heller ikke modtaget selvangivelser fra [virksomhed2] s.m.b.a., hvorfor det er skønsmæssigt ansat.

Beløbet kan ikke modregnes i SKATs opgørelser, da udgifterne ikke er verificeret og kan efterprøves som vedrørende selskabet.

Vedrørende [person3]s konto hos [finans1], konto nr. [...88] (bilag 3) har advokaten fremlagt opgørelse benævnt bilag M (indeholdt i bilag 8), som viser betalinger på et samlet beløb på kr. 29.520 i 2012.

De opregnede betalinger er imidlertid ikke dokumenteret ved underbilag for de faktiske udgifter. Det kan derfor ikke ses, hvad betalingerne reelt dækker og hvorvidt opkrævningerne er stilet til eller vedrører [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har gentagne gange anmodet om regnskabs- og bilagsmateriale fra selskabet, men uden held.

Det kan derfor ikke kontrolleres om posterne er bogført som værende selskabets udgifter.

SKAT mangler også udskrifter af eventuelle mellemregningskonti med [person3], eller anden dokumentation, der godtgør, at [virksomhed2] s.m.b.a. har anerkendt udgifterne som værende afholdt på selskabets foranledning.

Som nævnt ovenfor under punkt 3.1. har SKAT heller ikke modtaget selvangivelser fra [virksomhed2] s.m.b.a., hvorfor det er skønsmæssigt ansat.

Beløbet kan ikke modregnes i SKATs opgørelser, da udgifterne ikke er verificeret og kan efterprøves som vedrørende selskabet.

SKAT har allerede beskrevet [person3]s fratræden under de faktiske forhold i punkt 2.1. og taget stilling til oplysningen i sine bemærkninger og begrundelse under punkt 2.4.

SKAT lægger her vægt på, at

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at [person3] skal beskattes af alle pengeautomathævninger foretaget på kontoen.

Samlet er det SKATs opfattelse, at der ikke er grundlag for at foretage ændringer til vores forslag af 11. februar 2015 for indkomståret 2012.

(...)

Ansættelsesfrister

I LBK nr. 907 af 28/08/2006 (Historisk) står:

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

For skatteydere med enkle indkomstforhold (lønmodtagere) gælder dog ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 en kortere varslingsfrist, hvorefter varsel om ændring af skatteansættelsen skal være afsendt inden den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Både den almindelige og forkortede varslingsfrist ophæves imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (LBK nr. 907 af 28/08/2006, Historisk), hvor der står:

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Nr. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs opfattelse, at du ved ikke at selvangive de foretagne pengeautomathævninger fra [virksomhed1] ApS konto og de modtagne indsætninger og pengeautomathævninger fra [virksomhed2] s.m.b.a. har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og derved bevirket, at SKAT har foretaget ansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er ydermere betinget af, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, også er opfyldt. Heri står:

§ 27, stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Fristerne omkring hvert enkelt af de tre forhold er følgende:

Der er fremsendt forslag den 11. februar 2015, som er inden for 6 måneder efter kundskabstidspunktet.

Varslingen var dermed rettidig.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Da SKAT har fremsendt sin afgørelse inden den 11. maj 2015 er afgørelsen derfor rettidig. (...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har gjort gældende, at klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor, er det gjort gældende:

”(...) Vedrørende indkomståret 2010:

Klager var som anført indledningsvis direktør i selskabet [virksomhed1] ApS fra selskabets stiftelse den 22/6 2010 og til den 24/1 2011.

I tilslutning til selskabets stiftelse betalte klager kr. 80.000,00, som blev indsat på selskabets konto den 22/6 2010, og klager har herefter i perioden frem til tidspunktet, hvor denne fratrådte som direktør i selskabet den 24/1 2011 hævet samlet kr. 198.000,00, men i samme periode indsat kr. 80.000,00 og foretaget tilbageførsel af en hævning på kr. 20.000,00. Klager har således på baggrund af kontoudtog et tilsvar til [virksomhed1] ApS på kr. 98.000,00. Der fremlægges som bilag 9. kontoudskrift fra [finans2] A/S (558), dækkende perioden fra 22/6 2010 til 2/7 2010.

Der fremlægges som bilag 10. kontoudskrift fra [finans2] A/S (470), dækkende perioden fra den 22/6 2010 til den 4/11 2012.

Klager fratrådte den 24/1 2011 som direktør for selskabet, og der blev i den anledning afholdt en ekstraordinær generalforsamling i selskabet, og der fremlægges som bilag 11. kopi af generalforsamlingsreferat med vedhæftet billedlegitimation vedrørende den nye direktør, og det fremgår af referatet, at selskabet ændrede forretningsadresse, og at selskabet fra klager overtog diverse kontorudstyr for en pris på kr. 60.000,00, hvilket beløb ikke blev betalt kontant, men derimod modregnet i klagers gæld til selskabet og herudover fik udleveret regnskabsmateriale m.v. herunder hævekort.

Klagers gæld til selskabet androg herefter med udgangen af 2010 kr. 38.000,00.

Det forhold at klager er registreret med fuldmagt til kontoen indtil dennes ophør den 4/11 2012 er ikke ensbetydende med, at klager har hævet beløb fra sin fratræden og frem til selskabets ophør. Klager har ikke mulighed for at tilbagekalde fuldmagten, idet tilbagekaldelse af fuldmagten skal finde sted af selskabets nye direktør, som det i øvrigt må formodes har underrettet banken om, at han er tiltrådt som direktør. Der fremlægges som bilag 12. en oversigt over indbetalinger og udbetalinger på [virksomhed1] ApS konto i [finans2] AIS for perioden 22/6 2010 til 29/12 2010 hvor klager var direktør.

Vedrørende hævninger og indsætninger på [virksomhed2]. s.m.b.a. konto i [finans5] ([finans1]) (917) fremlægges kontoudskrift som bilag 13., dækkende perioden fra den 30/12 2009 til og med den 28/12 2012.

Ved gennemgang af den pågældende kontoudskrift kan det ved sammentælling konstateres, at der er foretaget hævninger og overførsler til klagers konto med samlet kr. 493.800,00.

I samme periode er der fra klagers side foretaget indbetalinger med kr. 552.000,00. Der er således tale om, at klager har indsat mere end han har hævet på den pågældende konto og med kr. 58.200,00, og der er således ikke belæg for en forhøjelse for 2010. Der fremlægges som bilag 14. oversigt over indsætninger og hævninger for 2010 på bankkontoen.

I det pågældende år har klager i øvrigt købt reservedele m.v. ved anvendelse af betalingskort for kr. 319.482,00, hvor der foreligger bilag men som på grund af omfanget af bilagene i første omgang ikke vil blive fremlagt. Herudover er der købt reservedele kontant for kr. 90.119,00, hvor der også foreligger bilag. Der fremlægges i første omgang en oversigt med bilagsreference som henholdsvis bilag 15. og bilag 16.

Vedrørende indkomståret 2011:

Vedrørende de hævninger der i 2011 er foretaget på konto tilhørende [virksomhed1] ApS bestrides det ikke, at der er hævet kr. 137.500,00, men som det fremgår af kontoudskriften, bilag 10., er hævningerne foretaget fra 31/1 2011 og frem til 30/12 2011, og som anført vedrørende indkomståret 2010 er det dokumenteret, at klager er fratrådt som direktør den 24/1 2011, og hævningerne har således ikke relation til klager, og kan således ikke indgå ved vurdering af skatteansættelsen.

Vedrørende resterende betalingstransaktioner for 2011 er der fra Skat's side foretaget en opgørelse over indsætninger og overførsler fra [virksomhed2]. s.m.b.a. konto i [finans1] A/S (917) til klagers konto i [finans2] A/S (558), jf. Skats afgørelse bilag 4. pag. 9., og der er på klagers konto indsat i 2011 kr. 644.700,00, og fra klagers side indsat på samme konto kr. 35.500,00 og der er netto overført kr. 609.200,00.

Klager har i den pågældende periode ved anvendelse af betalingskort købt reservedele til [virksomhed2]. s.m.b.a. for kr. 468.413,00 og i samme periode købt reservedele mod kontant betaling for kr. 146.758,00, hvor der foreligger bilag som i første omgang ikke vil blive fremlagt. Der fremlægges en oversigt med bilagsreference som henholdsvis bilag 17. og bilag 18. Klager har således i 2011 købt varer for samlet kr. 615.171,00.

Betalingerne er foretaget fra klagers side ved anvendelse af konto i [finans1] A/S (088), [finans4] A/S (867) og [finans2] A/S (558).

Vedrørende betalingstransaktionerne vedrørende [finans2] A/S er der indsat på klagers konto kr. 342.419,00, og indsat fra klagers konto kr. 112.800,00 eller netto kr. 229.619,00.

Der fremlægges i den forbindelse kontoudskrift fra [finans1] A/S (088) for perioden 30/11 2010 til 28/12 2012 som bilag 19., der fremlægges som bilag 20. kontoudskrift fra [finans3] A/S (867) for perioden 3/1 2011 til 28/12 2012, og der vil blive fremlagt en specificeret kontoudskrift fra [finans4] A/S ([finans3] A/S) idet det af kontoudskriften fra [finans3] A/S ikke fremgår, hvad betalingstransaktionerne dækker over, men at dette fremgår af en specificerede kontoudskrift fra [finans4] A/S. Kontoudskrift fra [finans2] A/S, omfattende perioden fra 4/2 2011 til 4/11 2012 fremlægges som bilag 21.

For 2011 er der således tilgået klager henholdsvis kr. 609.200,00 og kr. 229.619,00 eller samlet kr. 838.819,00, hvilket beløb skal reduceres med de af klager afholdte udlæg med kr. 615.171,00, således at der fremkommer en positiv saldo i [virksomhed2]. s.m.b.a. favør på kr. 223.648,00.

Vedrørende indkomståret 2012:

Klager er enig i, at der fra [virksomhed1] ApS konto i [finans2] er foretaget hævninger med kr. 318.000,00, men der er ikke tale om beløb, der er tilgået klager, idet klager som anført vedrørende indkomståret 2010 og 2011 var fratrådt som direktør, og hævningerne kan således ikke belastes klager.

Vedrørende beløb der er overført fra [virksomhed2]. s.m.b.a. fra [finans1] er der overført kr. 26.500,00 og fra [finans2] A/S kr. 52.500,00 og indsat kr. 5.000,00 eller netto kr. 47.500,00 eller samlet kr. 74.000,00.

Der er i 2012 af klager afholdt udgifter til køb af reservedele til [virksomhed2]. s.m.b.a. ved brug af kreditkort for et samlet beløb på kr. 392.203,00, og i samme periode foretaget kontant køb af reservedele med kr. 183.600,00 eller samlet kr. 575.803,00 hvor der foreligger bilag som i første omgang ikke vil blive fremlagt. Der fremlægges en oversigt med bilagsreference som henholdsvis bilag 22. og bilag 23.

Klager har således for 2012 isoleret set et tilgodehavende hos [virksomhed2]. s.m.b.a. på kr.

_501.803,00,00.

Klager er ved dom afsagt af [by1] Byret den 1/2 2013 personlig blevet dømt til at betale udlejer leje med kr. 40.170,75 med tillæg af procesrente og omkostninger, og den afsagte dom er anket af klager, hvor landsretten den 13/6 2013 stadfæstede byrettens afgørelse. Der fremlægges som bilag 24. kopi af byretten og landsrettens afgørelse og afregning fra advokat [person6]. Omkostninger ved sagen, som reelt vedrører [virksomhed2]. s.m.b.a. lejeforhold har udgjort kr. 58.470,75, hvilket beløb der skal tages højde for ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

I det omfang Landsskatteretten måtte statuere, at klager for de pågældende indkomstår måtte have en positiv indkomst til beskatning, skal der i forbindelse med indkomstopgørelsen tages højde for klagers tilgodehavende for 2009 hos [virksomhed2]. s.m.b.a. med kr. 170.001,25, et beløb der er bragt i modregning i forbindelse med efterfølgende hævninger, men også udgiften som klager har haft i forbindelse med byrets­ og landsretssagen med kr. 58.470,75.

Som anført ovenfor vedrørende de enkelte indkomstår har klager foretaget en lang række betalinger og er i besiddelse af bilag vedrørende køb af varer hvor betalingerne kan relateres til klagers konti, men da der er tale om en opfattende bilagsmængde er der i første omgang alene fremlagt oversigter over betalingerne i relation til de enkelte indkomstår (...)”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Indledningsvis kan bemærkes, at SKAT er bekendt med [person5]s familiemæssige og indkomstmæssige forhold. De er imidlertid ikke tillagt vægt i forhold til den trufne afgørelse.

Advokaten gør på klagens side 3-4 gældende, at [person3] havde et tilgodehavende hos [virksomhed2] s.m.b.a. på 170.001,25 vedrørende udlagte beløb i 2009.

Hertil må SKAT anføre, at der ikke er fremlagt regnskaber, udskrifter af mellemregningskonto eller anden bogføring, der dokumenterer et eventuelt tilgodehavende hos [virksomhed2] s.m.b.a. pr. 31.12.2009. Det findes derfor ikke endeligt dokumenteret, at der er et tilgodehavende.

Som medstifter af, ejer i og som direktør for [virksomhed2] s.m.b.a. har det været [person3]s ansvar, at der blev udarbejdet behørige regnskaber og selvangivelser for selskabet.

Vedrørende indkomstårene 2010-2012:

Advokaten har i klageskriveisen opdelt sine indsigelser for hvert enkelt år for henholdsvis forholdet omkring selskabet [virksomhed1] ApS og selskabet [virksomhed2] s.m.b.a.

SKAT har følgende bemærkninger til forholdet omkring [virksomhed1] ApS:

Advokaten tilkendegiver, at klager i forbindelse med [virksomhed1] ApS stiftelse betalte 80.000 kr. Det er ikke overfor SKAT oplyst, hvem der var anpartshaver i selskabet ved stiftelsen, men indbetalingen kunne indikere, at der var tale om indskud af ansvarlig selskabskapital.

Hvis det er tilfældet, kan indbetalingen ikke modregnes i [person3]s hævninger på selskabets bankkonto.

Da posten således ikke er endeligt verificeret og kan efterprøves som værende en mellemregnings­ post, kan udsagnet ikke lægges til grund.

SKAT har som anført i afgørelsen konstateret, at selskabets kurator ikke har formået at fremskaffe selskabets anpartshaverfortegnelse, bilag, bogføring og regnskaber, samt herunder udskrifter for mellemværender med [person3].

Omkring hævningerne på selskabets konto har SKAT allerede beskrevet forholdet i afgørelsens punkt 2.1. på side 5-6 og taget stilling til forholdet, under punkt 2.4. på side 8 og punkt 4. på side 17.

SKAT har følgende bemærkninger til forholdet omkring [virksomhed2] s.m.b.a.:

Advokaten gør gældende, at der er sket en række indbetalinger fra [person3] til [virksomhed2] s.m.b.a. konto i [finans1]. Lige som det anføres, at [person3] har købt reservedele ved anvendelse af betalingskort, samt købt reservedele kontant på vegne af selskabet.

Advokaten henviser i den forbindelse til oversigter med bilagsreferencer. Samtidig anfører han, at der er tale om en omfattende bilagsmængde.

Hertil må SKAT anføre, at vi ikke har modtaget nogen form for selvangivelser, regnskaber, bogføringsmateriale, bilag eller udskrifter af mellemregningskonto mellem [person3] og [virksomhed2] s.m.b.a. selvom selskabet er blevet opfordret hertil.

Selskabet er også takseret for de pågældende år, uden det har ført til indsendelse af selvangivelser.

Tilsyneladende er [person3] ifølge advokatens klageskrivelse i besiddelse af et betydeligt materiale, der burde være lagt til grund for selskabets udfærdigelse af regnskaber og selvangivelser. Selv om [person3] er medejer af selskabet og samtidig er selskabets direktør, har SKAT imidlertid ikke modtaget det ønskede materiale, da man tilskrev selskabet.

SKAT opfordrer derfor til, at advokatens oversigter må give sig udtryk i en egentlig bogføring, regnskaber og selvangivelser for 2010, 2011 og 2012 for [virksomhed2] s.m.b.a., så materialet kan lægges til grund for en nærmere prøvelse.

Endeligt anfører advokaten, at [person3] med udgangen af 2012 har oparbejdet et tilgodehavende hos [virksomhed2] s.m.b.a. på 501.803 kr.

Hertil må SKAT bemærke, som også anført på kendelsens side 3, at [person3] i perioden 2005-2014 på intet tidspunkt ses at have modtaget løn, honorarer eller lignende.

I perioden 2009 til 2012 har [person3] haft en årlig folkepension på henholdsvis 16.200 kr., 69.888 kr., 71.136 kr. og 73.068 kr.

Det synes derfor vanskeligt at se, hvordan [person3] har kunnet oparbejde et tilgodehavende hos [virksomhed2] s.m.b.a. på 501.803 kr. gennem årene 2010-2012, når han i samme periode kun har haft beskattede indtægter på 214.092 kr.

SKAT har ikke udarbejdet egentlige privatforbrugsopgørelser, netop grundet de meget store usikkerheder omkring eventuelle mellemværender med selskaberne og som det nu også fremgår af advokatens bilag, forskellige tvister omkring, hvorvidt det var [virksomhed2] s.m.b.a. eller [person3] personligt, der indgik diverse kontrakter med leverandører/udlejere”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

”Det anføres fra Skat’s side, at man er bekendt med klagers ægtefælle [person5] indkomstforhold, men at dette ikke er tillagt vægt i forhold til den trufne afgørelse.

Det fremgår af Skat’s bemærkninger til klagen, at Skat ikke har udarbejdet egentlige privatforbrugsopgørelser, men det kan af bemærkningerne udledes, at Skat må have udarbejdet privatforbrugsopgørelser af en eller anden karakter.

Skat opfordres til at fremlægge disse "uegentlige" privatforbrugsopgørelser og opfordres i øvrigt til at udarbejde privatforbrugsopgørelser for de 3 indkomstår.

Klager finder, at det er relevant, at der i forbindelse med sagens afgørelse inddrages privatforbrugsopgørelser, idet disse vil udvise, at klager og dennes ægtefælle har haft beløb til rådighed udover beløb til dækning af leveomkostninger, som klager med ægtefællens tiltræden har kunnet disponere over, og der henvises i den forbindelse til kontoudskrift fra [finans2] A/S, bilag 4., hvoraf det kan udledes, at der for 2011 har været overførsler den 3/1 2011 med kr. 10.000,00, 1/2 2011 ned kr. 30.000,00, 24/2 2011 med kr. 3.000,00, 1/3 2011 med kr. 22.000,00, 31/3 2011 med kr. 10.000,00, 11/4 2011 med kr. 4.000,00, 29/4 2011 med kr. 20.000,00, 4/5 2011 med kr. 15.000,00, 10/5 2011 med kr. 20.000,00, 1/6 2011 med kr. 40.000,00, 7/6 2011 med kr. 30.000,00, 24/6 2011 med kr. 30.000,00, 1/7 2011 med kr. 12.000,00, 1/8 2011 med kr. 20.000,00, 1/9 2011 med kr. 20.000,00, 2/10 2011 med kr. 22.000,00, 7/10 2011 med kr. 15.000,00, 31/10 2011 med kr. 25.000,00 og 7/12 2011 med kr. 8.000,00, i alt for 2011 kr. 356.000,00.

For 2012 har der været tilsvarende overførsler fra ægtefællens side den 6/1 2012 med kr. 10.000,00, 31/1 2012 med kr. 25.000,00, 29/2 2012 med kr. 30.000,00, 10 2012 med kr. 32.000,00, 2/4 2012 med kr. 8.000,00, 30/4 2012 med kr. 20.000,00, 1/6 2012 med kr. 28.000,00, 29/6 2012 med kr. 20.000,00, 31/7 2012 med kr. 20.000,00, 15/8 2012 med kr. 15.000,00, 3/9 2012 med kr. 28.000,00, 10/9 2012 med kr. 30.000,00, 1/11 2012 med kr. 20.000,00, 28/11 2012 med kr. 30.000,00 og den 28/12 2012 med kr. 33.000,00 i alt for 2012 kr. 349.000,00.

Hertil skal tillægges beløb hidrørende fra lån ydet af klagerens søster, overført den 21/10 201 fra USA med kr. 30.000,00, således at der samlet er tilgået den pågældende konto kr. 379.000,00.

Der er tillige fra ægtefællens konto i 2011 overført beløb til klagers konto i [finans3] A/S konto nr. [...67] den 10/2 2011 med kr. 5.000,00, 17/5 2011 med kr. 5.000,00, 14/6 2011 med kr. 8.000,00 og 17/6 2011 med kr. 5.000,00 i alt kr. 23.000,00.

Herudover er der fra ægtefællen til samme konto som ovenfor anført i 2012, overført den 23/ 2012 kr. 8.000,00, 21/3 2012 kr. 7.000,00, 10/9 2012 kr. 20.000,00, 2/11 2012 kr. 5.000,00, 13/12 2012 kr. 10.000,00, 27/12 2012 kr. 10.000,00 og 28/12 2012 kr. 40.000,00, i alt kr. 100.000,00

Klager har således for året 2011 og 2012 samlet fået overført til konti i [finans2] A/S kr. 735.000,00 og for 2011 og for 2012 til konto i [finans3] A/S kr. 123.000,00 eller samlet fra ægtefællens konto i alt kr. 858.000,00

Det kan af foreliggende kontoudskrifter udledes, at de overførte beløb ikke er gået til privatforbrug, men i vidt omfang er anvendt til dækning af indkøb af varer af erhvervsmæssig karakter.

Sagen inddrager i vidt omfang [virksomhed2] s.m.b.a., hvilket selskab blev stiftet den 12/1 2009 og med et samlet kontant indskud på kr. 200,00 og med formål at reparere og sælg automobiler, jf. underbilag, bilag 5. til Skat’s skrivelse.

Uagtet at [virksomhed2]. s.m.b.a. ikke har udarbejdet regnskab, har selskabet indsend momsredegørelser vedrørende 4. kvartal 2009 og fremefter, og der fremlægges i de forbindelse som bilag 25, print fra Skat.

På baggrund af momsredegørelserne, som der fra Skats side ikke er rejst indsigelser imod, kan det udledes, hvilken omsætning og hvilke udgifter [virksomhed2]. s.m.b.a. har haft i d pågældende perioder, og på baggrund af momsredegørelserne er der udarbejdet oversigtsbilag / hjælpebilag udvisende køb og salg og momstilsvar for årene fra 4. kvartal 2009 til og med 4 kvartal 2012. Bilaget fremlægges som bilag 26.

På baggrund af momsredegørelserne kan det udledes, at der i 2009 ikke har været nogen omsætning, men der har været afholdt udgifter, herunder til husleje, huslejedepositum o indfrielse af billån med henholdsvis kr. 129.281,25, betalt 16/12 2009 og trukket på klageren konto i [finans2] A/S (558), og kr. 40.720,00 betalt den 22/12 2009 til indfrielse af billån, trukket på klagerens konto i [finans3] A/S (867).

Der er fra Skat’s side ikke gjort indsigelser imod momsindberetningen, og det kan således p denne baggrund lægges til grund, at der ikke har været noget salg i virksomheden i de pågældende kvartal.

Der er derimod afholdt momsbelagte udgifter, herunder til huslejedepositum og forudbetalt leje med kr. 129.281,25, beløb som er trukket på klagerens konto i [finans2] A/S (558). Fornævnte beløb tilligemed beløbet på kr. 40.720,00, der er afholdt af klage vedrørende indfrielse af en belånt bil er trukket på klagerens konto i [finans4] A/S ([finans3] A/S)(867).

Det fremgår af kontoudskrift fra [finans1] NS (917), bilag 13, at der i 2010 er foretage overførsler til klagerens konto med kr. 493.800,00, men i samme år fra klagerens side er foretaget indbetalinger på [virksomhed2]. s.m.b.a. konto med kr. 552.000,00, og klageren udlæg for selskabet i 2009 er således ikke udlignet gennem betalingsoverførsler i 2010 o heller ikke i de efterfølgende år.

Det fastholdes på denne baggrund, at klageren skal godskrives et beløb på kr. 170.021,25 forbindelse med den skattemæssige opgørelse.

Vedrørende 2011 og 2012 fastholdes det, at der af klageren er indkøbt reservedele til brug for virksomheden [virksomhed2] s.m.b.a., indkøb der dels er foretaget kontant dels ved betalingskort tilhørende klager, og der henvises i den forbindelse til oversigt, der er udarbejde for 2010, 2011 og 2012, bilagene 15. 16. og 17.

Som anført er klager i besiddelse af bilag, der dokumenterer de pågældende afholdte udgifter og de pågældende bilag udviser i vidt omfang, hvis der ikke måtte være tale om kasseboner, at det er fakturaer, der er udstedt til [virksomhed2]. s.m.b.a. og som er betalt af klager ve anvendelse af betalingskort klager tilhørende.

Klager eller [virksomhed2] s.m.b.a. har ikke økonomisk mulighed for at fa udfærdige regnskaber for de 3 år, men de underliggende bilag, der er henvist til i de 3 oversigter bilag 15, 16 og 17, agter klager at overlevere til Skat, med opfordring til at Skat tager stilling til d omhandlede udgiftsbilag, der i vidt omfang kan henføres til hævninger på konti, som klager e indehaver af og har kunnet disponere over.

Der vil blive overleveret til Skat 2 ringbind vedrørende 2010 med bilagene 2 til og med 81 de vedrører betalingstransaktioner ved anvendelse af kort og bilagene 101 til og med 171 de vedrører kontantbetalinger.

Der vil blive overleveret til Skat 2 ringbind vedrørende 2011 med bilagene 1 til og med 92 der vedrører betalingstransaktioner ved anvendelse af kort og bilagene 1 til og med 170 der vedrører kontantbetalinger.

Der vil blive overleveret til Skat 2 ringbind vedrørende 2012 med bilagene 1 til og med 38 der vedrører betalingstransaktioner ved anvendelse af kort og bilagene 1 til og med 233 der vedrører kontantbetalinger.

I relation til ovenstående bilag skal bemærkes, at det fremgår af Skats skrivelse af 14/9 2015 at materialet har været efterlyst.

Når det i Skat’s skrivelse anføres, at det for Skat er vanskeligt at se, hvorledes klager skulle have oparbejdet et tilgodehavende hos [virksomhed2]. s.m.b.a. på kr. 501.803,00, og i den samme periode kun har haft beskattet indtægter på kr. 214.092,00, er der som det fremgår indledningsvis overført ikke ubetydelige beløb fra ægtefællens konto, beløb der i vidt omfang er anvendt til driften af [virksomhed2]. s.m.b.a.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

SKAT har haft nye oplysninger fremlagt af klageren til høring og udtalt følgende:

”(...) Vi sender fysisk dette materiale for indkomståret 2010-2012:

I fortsættelse af vores oprindelige udtalelse, skal vi komme med følgende supplerende bemærkninger:

Konto [...88] kortnummer xxx 2150

Konto [...58] kortnummer xxx 7458

Konto [...67] kortnummer xxx 0450.

I forbindelse med gennemgangen af de bilag der ifølge advokaten skulle være betalt kontant af [person3], er der imidlertid også fremkommet følgende kortnumre, hvor SKAT ikke er bekendt med hvem der er kortets indehaver.

Der er tale om følgende kortnumre: 2538, 5260, 1463, 4217, 5505, 8003, 8465, 9427, 5838 og 0875. Det er SKATs opfattelse, at kortnummer 5838 har erstattet kort 2150 og kortnummer 0875 har erstattet kort 7458. De resterende 7 kort er også i forskelligt omfang brugt til at betale nogle af de fremlagte købsbilag, der angiveligt skulle være betalt kontant.

Bilagene indikerer, at [person3] personligt har drevet uregistreret virksomhed. SKAT finder det derfor ekstra betænkeligt, at godkende udgiftsbilag i forhold til [virksomhed2], hvis de ikke er direkte stilet til selskabet.

Selskabets formål er at drive virksomhed med handel, import og eksport samt køb og salg af automobiler.

I flere tilfælde har SKAT påvist (se regnearkene), at kontantbetalinger ifølge klager, i virkeligheden var betalt fra selskabets egen konto. En egentlig afstemning er derfor fortsat kun mulig, såfremt selskabet og dermed [person3] som medejer af og administrerende direktør i selskabet, indsender det ønskede regnskabs- og bogføringsmateriale for selskabet.

SKAT indstiller derfor til Skatteankestyrelsen, at man kun godkender udgifter betalt over [person3]s bankkonti, dokumenteret ved bilag, der direkte er udstedt til [virksomhed2] s.m.b.a. sådan:

2010:117.427 kr.

2011: 92.436 kr.

2012: 91.205 kr.

Øvrige udgiftsbilag udstedt til [virksomhed2] s.m.b.a. kan således være betalt som samleposter ved dk-nota eller checks, af selskabet selv. Alternativt betalt af sønnen eller andre, jævnfør den række af forskellige betalingskort, der også har været anvendt som betalingsmidler.

Udgiftsbilag uden reference til [virksomhed2] s.m.b.a. kan være af privat karakter, eller er måske udgifter relateret til en uregistreret virksomhed som [virksomhed15] v/[person3].”

Klageren har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført:

”Det fastholdes at klagerens indkomst for de pågældende 3 år skal ansættes til kr. 0,00 og de til grund herfor anførte anbringender fastholdes.

Skat har forhøjet min klients indkomst ganske betydeligt for årene 2010, 2011 og 2012, men har ikke taget højde for de udgifter som er afholdt i 2009 i forbindelse med opstart af [virksomhed2] s.m.b.a. hvor der er afholdt udgifter for kr. 170.021,25, herunder bl.a. til huslejdepositum med kr. 129.281,25, et beløb der er fremlagt dokumentation for er betalt ved check nr. [...39] trukket på klagerens konto i [finans2]. De i 2009 afholdte udgifter skal indgå i den skattemæssige opgørelse for de efterfølgende år.

Jeg bemærker, at derfra Skat side ikke, uanset opfordring hertil er udarbejdet og fremlagt sædvanlige privatforbrugsopgørelser for de enkelte skatteår for klageren og dennes ægtefælle, men hvis disse var blevet udarbejdet ville disse udvise fuldt tilstrækkelige beløb til dækning af leveomkostninger m.v., idet klagerens ægtefælles indkomst og formue, som det fremgår af sagen i de pågældende år har været ikke ubetydelige.

Det fremgår af min skrivelse af 13/11 2015 til Skatteankestyrelsen, at der fra ægtefællen tilhørende konto i de 3 år er overført samlet kr. 828.000,00 og disse beløb er indgået i driften af erhvervsvirksomheden, hvilket der skal tages højde for.

Klageren har i de pågældende år i selskabsregi drevet virksomhed ved reparation og salg af brugte biler, og Skat har anerkendt i et vist omfang udgifter i forbindelse hermed, hvis der foreligger fakturaer udstedt til selskabet, men har ikke anerkendt kasseboner uanset at disse er autorelaterede.

Det er sædvanlig praksis, at udgiftsbilag i form af kasseboner anerkendes som en naturlig del af drift af en erhvervsvirksomhed, og der skal uanset den manglende bogføring, godskrives klageren et skønsmæssig beløb for de pågældende år i forhold til de afholdte udgifter.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Klagen vedrører hævninger via pengeautomat fra selskabets konto, samt nettoindsætninger på klagers private konto.

Der er tale om selskaberne [virksomhed2] s.m.b.a – cvr [...1] –

[virksomhed1] ApS cvr [...2] – opløst efter konkurs den 4/8 2015 – konkursdekret udstedt den 5/9 2014

Klager har dels været stifter og dels være direktør i de nævnte selskaber, samt havde fuld dispositionsret over selskabernes bankkonti.

På baggrund af manglende regnskab og bogføring, samt indsendelse af materiale er kontoudskrifter indkaldt for såvel klager som selskaber.

Med dette udgangspunkt har Skattestyrelsen udarbejdet en række oversigter for indkomstårene 2010 – 2012, hvor det fremgår at der på selskabets konti er hævet kontant beløb via pengeautomater, samt at der fra selskabets konto er overført beløb til klagers private konto.

Klager har under sagen forklaret at der er tale om udlæg samt indkøb på vegne af selskaberne.

Da der alene dels under Skattestyrelsens behandling som Skatteankestyrelsens behandling er fremlagt diverse bilag uden tilhørende bogføring der opfylder kraven i bogføringsloven samt årsregnskabsloven er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen at man alene anerkender de bilag, hvoraf det klart fremgår at udgiften / indkøbet vedrøre selskaberne, samt er betalt via klagers bankkonti.

Skattestyrelsen er således enig i Skatteankestyrelsens opgørelse af den personlige indkomst skal udgøre:

Indkomståret 2010 214.188,- kr.

Indkomståret 2011 873.570,- kr.

Indkomståret 2012 299.387,- kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

I 2010 blev der hævet 152.800 kr. i pengeautomater fra bankkonto i selskab1. Der blev desuden hævet 178.000 kr. i pengeautomater fra bankkonto i selskab2.

Beløbet på 20.000 kr., som både blev overført til klagerens konto fra selskab2’s konto og overført til selskab2’s konto fra klagerens konto den 1. november 2011, anses at udgøre en fejlpostering, og ikke en overførsel til klageren.

Det anses for dokumenteret, at klageren afholdt udgifter på selskab1’s vegne med 116.612 kr. (afrundet), henset til SKATs opgørelse i indstillingen til Landsskatteretten, og til at bilag 36 herudover anses for afholdt af klageren på selskab1’s vegne, mens bilag 62 og 63 ikke anses for afholdt af klageren på selskab1’s vegne.

I 2010 kan yderligere løn til klageren herefter opgøres til i alt 214.188 kr. fra de to selskaber, når de af klageren afholdte udgifter for selskab1 er fratrukket.

I 2011 blev der hævet 137.500 kr. i pengeautomater fra bankkonto i selskab2. Netto blev der desuden overført 853.819 kr. fra selskab1’s bankkonto og til klagerens bankkonti.

[finans2] (selskab2’ bank) blev ikke oplyst om, at klageren fratrådte som direktør for selskab2 i januar 2011. Klageren stod registreret som fuldmagtshaver til kontoen i selskab2 frem til ophørstidspunktet. De beløb, som blev hævet i pengeautomater mellem januar 2011 og november 2012, anses derfor for hævet af klageren.

Det anses for dokumenteret, at klageren afholdt udgifter på selskab1’ vegne med henholdsvis 25.000 kr. til [finans9] A/S og med 92.749 kr. (afrundet) for diverse udgifter. Der er henset til SKATs opgørelse i indstillingen til Landsskatteretten, og til at der herudover anses at være afholdt udgifter for 542,13 vedrørende bilag 11, og for 313,13 kr. vedrørende bilag 38.

I 2011 kan yderligere løn til klageren herefter opgøres til i alt 873.570 kr., fra de to selskaber, når de af klageren afholdte udgifter for selskab1 er fratrukket.

I 2012 blev der hævet 318.000 kr. i pengeautomater fra bankkonto i selskab2. Netto blev der desuden overført 74.000 kr. fra selskab1’s bankkonto og til klagerens bankkonti.

Det anses for dokumenteret, at klageren afholdt udgifter på selskab1’ vegne med 92.613 kr. (afrundet), henset til SKATs opgørelse i indstillingen til Landsskatteretten, og til at bilag 6, 8, 25, 26 og 27 herudover anses for afholdt af klageren på selskab1’ vegne.

I 2012 kan yderligere løn til klageren herefter opgøres til i alt 299.387 kr., fra de to selskaber, når de af klageren afholdte udgifter for selskab1 er fratrukket.

De udgifter klageren har afholdt på vegne af selskab1 i 2009 er uden betydning for opgørelse af yderligere løn i 2010, 2011 og 2012, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om afdrag på en fordring, som klageren havde på selskabet.

At momsregnskaberne for selskab1 for indkomstårene 2010 til 2012 ikke kan afstemmes med de opgjorte hævninger i selskab1 er uden betydning, da hævningerne er dokumenteret ved kontoudskrifter m.v.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de 80.000 kr. som klageren indbetalte til selskab2 den 22. juni 2010 (stiftelsesdato for selskab2) er lån til selskabet.

Det anses ikke for dokumenteret, at klageren afholdt de udgifter til husleje for selskab1, som selskab1 blev dømt til at betale i henhold til afgørelsen fra Østre Landsret.

Det er uden betydning for opgørelsen af klagerens personlige indkomst, at klagerens hustru har indbetalt penge til selskab1, og hvad hustruens personlige indkomst i øvrigt udgjorde.

SKATs afgørelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 ændres således, at yderligere løn for klageren ansættes til henholdsvis 214.188 kr., 873.570 kr. og 299.387 kr. i 2010, 2011 og 2012.