Kendelse af 14-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren registrerede i 2008 en enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] under CVR-nr.: [...1]. Virksomheden blev drevet først fra lejede lokaler først på adressen [adresse1], [by1] og fra 2015 fra samleverens lokaler på adressen [adresse2], [by2].

Det fremgår følgende af forretningsplan for enkeltmandsvirksomhed [person1]:

”I 2009 besluttede jeg mig at lade mig momsregistrere i forventning om at gøre en omfangsrig hobby til levevej. Forinden havde der i en årrække været rekordpriser på føl, det ene år slog det andet, og jeg kunne se at de heste, som jeg producerede sagtens kunne måle sig i kvalitet med føl, der blev solgt til høje priser. Eksempelvis kom mine føl ofte i finalerne ved følskuer. På anbefaling og med rådgivning fra min fars daværende partner, som var ansat i SKAT, [by3] valgte jeg at oprette et CVR-nr. Som ”indskud” indførte jeg, alle de heste, jeg siden 2004 havde nøje udvalgt til at grundlægge min springavl på. Se bilag for oversigt over bestand i 2004.

Generelt

Virksomheden [virksomhed2] er grundlagt i 2009 som en enkeltmandsvirksomhed af erhvervskvinden [person1].

[person1] har i 2015 beskæftiget sig med heste i 30 år, heraf 17 år med avl af springheste. Dertil har [person1] gennem sin uddannelse, efteruddannelse og erhvervserfaring international erfaring med salg og markedsføring. Som sælger af springheste er [person1] kendt for sin seriøsitet og professionelle tilgang til salg og markedsføring. Inden for springhesteavl er [person1] i professionelle kredse kendt som en særdeles dygtig avler, der både er dygtig til at få sine hopper i fol og levere smukke og dygtige heste. Hvor landsgennemsnittet for fødte føl pr. bedækning er 54 % er [person1]s gennemsnit over 90 % fødte føl pr. bedækning.

Historik

I 2004 begyndte [person1] med at lægge planer for sin hobbyavl, og dannede derpå i 2006 [gruppe1], der bestod af en række springhesteavlere, der delte deres erfaringer med avl og arrangerede træningsevents og salgsevents f.eks. føldag med præsentation af avlernes nye føl.

I årene 2003-2008 iagttog [person1], at markedet for springheste udviklede sig positivt og salgspriserne for netop den type heste, som [person1] avlede og interesserede sig for steg for hvert år. [person1] har siden 2008 ført statistik med antal bedækninger, fødte føl og antal prøvede heste.

I 2009 tog [person1] springet fra hobbyavler til professionel ved at lade sig momsregistrere. Siden 2009 har markedet for salg af springheste været for nedadgående på grund af den økonomiske krise.

Følgende plan blev lagt i 2009 for det nyoprettede firma.

Mission

Jeg vil producere:

•Heste, som har et godt temperament og som er psykisk stærke.

•Heste, som kun kender mennesker for det gode, og derfor er rolige og behagelige at omgås.

•Heste, som er nysgerrige og har selvtillid til at prøve nye udfordringer.

•Heste, som har nerve og overskud til at præstere ”dét” ekstra.

•Heste, som har kapacitet og vilje til at springe stort.

Vision

Jeg vil udbrede kendskabet til mine heste ved at deltage i nationale og internationale shows, kåringer og konkurrencer med resultater blandt de bedste 10 %.

Mål

Mit mål er at være en af Danmarks og Tysklands bedste og mest succesfulde avlere af kvalitetsspringheste, som er eftertragtede internationalt. At producere heste som kan klare sig i toppen internationalt.

Stutteriet fungerer således

Jeg råder pt over ni bokse samt en løsdriftsstald. I de ni bokse befinder sig rideheste og opdræt som deltager i konkurrencer eller forberedes til stævner.

I løsdriften befinder sig en hoppeflok, som består af avlshopper og deres hoppeafkom. De vokser op i et naturligt miljø, hvilket giver sunde og holdbare heste. De fodres med mineralblanding, wraphø og halm ad libitum. En måned inden hopperne foler tages de ind på stald for at give dem ro. På det tidspunkt er de tunge og besværede af drægtigheden. Det tilstræbes, at hopperne 2-3 uger efter foling lukkes på græs med deres afkom, idet bevægelse og stråfoder er vigtigt for sundhed og holdbarhed.

Jeg bestræber mig på, at hingsteføl sælges som føl eller opstaldes i hingstebørnehave.

Afkoms forløb afhænger af deres køn. ”

Klageren har endvidere oplyst følgende om virksomhedsdrift:

”Ejendommen [adresse2], [by2] har indrettet 20 bokse. Heraf er 3 bokse indrettet som løsdriftsstalde, hvor der kan være mellem 5 -7 ungdyr i hver.

Ejendommen har tilladelse til 20 hopper med føl/ungdyr, hvilket altså svare til 40 heste.

Rideheste befinder sig som udgangspunkt ikke på vores ejendom (registreret i min samlevers navn) da de rides og uddannes af talentfulde ryttere i flere lande. Hvor mange heste det drejer sig ændrer sig løbende. Som udgangspunkt har jeg ikke mere end 5 af gangen i ridning (for at sikre at udgifterne ikke løber løbsk), når der så sælges en, kommer en ny afsted i træning.

Dette samarbejde foregår med flere af Danmarks bedste ryttere, jeg foretrækker at arbejde med unge ryttere, da de ofte er ambitiøse og flittige, deltager meget ved stævner, dygtige til at promovere deres heste på sociale medier, hvilket giver meget omtale og reklame af mine heste. Jeg har også haft samarbejder med seniorlandsholdsryttere og nogle af de mest kendte formidlere af heste i DK, Tyskland og Belgien.

Lige pt. står der således en ridehest til salg hos en berider i Tyskland, en hos en ung rytter i [by4], to er i august solgt fra en professionel stald på Sjælland v. [by5]. Samme stald forhandlere jeg pt. med om ridning af yderligere to heste.

Der er i år født 8 føl på stutteriet, et føl måtte grundet en misdannelse desværre aflives og et føl er solgt på Danmarks ældste følauktion her i september. Således er 6 føl klar til at vokse op på stutteriet i en af de store løsdriftsbokse og klar til salg om ca. 3-6 år.

Min samlever, [person2], har selv været involveret i hestesport og som privat person ejet flere heste, men har de seneste år ønsket at trappe ned. For 2 år siden (1. oktober 2015) flyttede vi ind på hans ejendom [adresse2]. Vi aftalte da, at jeg skulle stå for at afvikle hans hestehold og pasning og træning indtil hestene var solgt. Hans sidste ridehest er blevet solgt i maj 2017. Til gengæld har jeg ikke betalt for leje af boksene til mine heste. Fremadrettet er det alene mit firma, som skal stå for hesteholdet på ejendommen.

Til ejendommen hører 7 HA jord, som indeholder bygninger, træningsfaciliteter og græs. I sommerhalvåret lejer jeg store arealer græs til avlshopper og ungdyr, da ejendommen ikke alene kan dække behovet.

Forinden boede vi på en ejendom, jeg havde lejet, [adresse1]. Ejendommen [adresse2] var på det tidspunkt udlejet som hesteejendom.”

Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden i perioden fra 2009 til 2013 udvist følgende skattemæssige resultater i kr.:

Ifølge klagerens oversigter kan klagerens hestebesætning specificeres som følger:

Ifølge klagerens regnskaber for 2010- 2016 kan virksomhedens resultater specificeres som følger, kr.:

Ved siden af stutteridrift havde klageren i de påklagede år modtaget følgende lønindkomst:

2011350.908 kr.

2012283.362 kr.

2013285.806 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 196.154 kr. for indkomståret 2011, på 170.016 kr. for indkomståret 2012 og på 64.956 kr. for indkomståret 2013, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Det er vores opfattelse, at din virksomhed kan opdeles i flere driftsgrene.

Det har således i årene 2011 – 2013 været tale om dels aktivitet vedr. stutterivirksomhed og dels vedr. udlejningsejendom.

Vi har foretaget fordelingen af driftsresultaterne for din virksomhed, således at resultaterne er fordelt på følgende særskilte driftsgrene:

201120122013

Resultat, Stutteri (avl af hest)-196.154-170.016-64.956

Resultat, Udlejningsejendom32.22734.10726.624

-------------------------------

= Resultat, i alt før afskrivninger-163.927-135.909-38.332 = = = = = = = = = = = = = = = = = = =

Ud fra de foreliggende oplysninger har vi ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013, for den del, der vedrører stutteri.

Det er vores opfattelse, at driften ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at der har været udsigt til rentabel drift eller et resultat omkring 0 kr.

Ved vurderingen er der henset til følgende:

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR)

I denne sag blev et stutteri ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i 1996 og 1997, og derfor kunne underskud ikke fratrækkes.

Landsretten lagde til grund, at stutteriet – når der sås bort fra den økonomiske del – havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.

Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været sandsynligt at opnå et rimeligt driftsresultat.

...

Der kan endelig henvises til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013 (SKM 2013.745.ØLR)

En rejsebureauvirksomhed blev ikke anset for erhvervsmæssig for indkomståret 2007. Da virksomheden ikke var erhvervsmæssig, kunne underskuddet ikke trækkes fra i anden indkomst, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, og PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Det var ubestridt, at virksomheden i 2007 havde et sådant omfang, at den opfyldte kravet til intensitet (omfang).

Retten udtalte, at rejsebureauvirksomheden blev etableret i 1998 som en enkeltmandsvirksomhed, og bortset fra 2002 og 2003 havde virksomheden siden været drevet med årlige underskud, som løbende blev finansieret af skatteyderens ægtefælle. Virksomhedens samlede underskud udgjorde i perioden 1998-2006 godt 360.000 kr. og i hele perioden 1998-2012 godt 1,6 mio. kr. Der var i perioden 2002-2011 afholdt personaleomkostninger med i alt 1,5 mio. kr., som i det væsentligste havde været løn til skatteyderens søn.

Retten fandt derfor, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet den ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste hverken i forhold til skatteyderens arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

Under disse omstændigheder kunne det ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden og gjorde det på seriøs måde.

...

Sammenfattende er det vores opfattelse, at din virksomhed (stutteri) ikke har været tilrettelagt på en sådan rentabel måde i årene 2011 – 2013, at virksomheden (stutteri) kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Fradrag for underskud af virksomhed (stutteri) i 2011, 2012 og 2013 kan herefter ikke godkendes.

1.5 Indsigelse vedr. de forslåede ændringer

Ved mail af d. 6.4.2015 fra din revisor er der fremkommet følgende:

På ovennævnte klients vegne, skal jeg hermed besvare Deres agterskrivelse af 16. marts 2015.

Vi er enige i, at renteudgifter kr. 12.837 vedr. 2013 er fratrukket to gange.

Vi er ikke enige i, at stutteriet ikke er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

I den af SKAT fremførte argumentation forsøges det påvist, at stutteriet alene ud fra økonomiske betragtninger, ikke anses for at være drevet erhvervsmæssigt, og SKAT analyserer ganske grundigt de opnåede økonomiske resultater i årene fra 2010 og fremefter.

Konklusionen på dette er:”Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde.”

Konklusionen er direkte i strid med ordlyden efter den juridiske vejledning E.A. 1.2.3.2: Et stutteri kan således ikke frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal avlsheste. Det er hævet over enhver tvivl, at der i det aktuelle tilfælde har været tale om et anseeligt antal avlsheste og føl og analysen alene er af økonomisk art.

SKAT har ikke fået foretaget en teknisk-landbrugsfaglig vurdering af virksomheden, og alene baseret sin vurdering ud fra økonomiske forhold, hvilket ikke er i overensstemmelse med den juridiske vejledning, jf. ovenfor.

Vi skal også gøre opmærksom på, at stutteriet har været aktiv i en periode med økonomisk tilbagegang og stagnation, hvorfor de økonomiske resultater ikke alene kan bestemme hvorvidt stutteriet er drevet forsvarligt.

Ud fra ovennævnte er vi ikke enig i, at stutteriet ikke er drevet erhvervsmæssigt, og retten til at modregne underskud i anden indkomst, er således ikke er tabt.

Det er ikke vores opfattelse, at vores konklusion er direkte i strid med ordlyden efter den juridiske vejledning E.A. 1.2.3.2., idet bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Ingen af de relevante forhold er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Praksis for, hvornår et deltidslandbrug (stutteri) normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet, kan sammenfattes således:

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

...

Det er vores opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering.

Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode kan bedriften ikke anses for tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde. Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR).

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR), hvor Landsretten lagde til grund, at stutteriet – når der sås bort fra den økonomiske del – havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse. Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase, hvorfor driften således ikke havde været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været sandsynligt at opnå et rimeligt resultat.

...

Det er vores opfattelse, at den omstændighed, at stutteriet har været aktiv i en periode med økonomisk tilbagegang og stagnation, ikke kan tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af, om der er udsigt til, at driften af stutteriet før eller siden, ved den valgte driftsform, vil blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. eksterne finansielle forhold i omverdenen (finanskrisen) i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

”...Med hensyn til finanskrisen i 2007 er dette selvfølgeligt et problem for de fleste også for stutterier og specielt for afsætningen. Jeg mener dog ikke at finanskrisen som sådan kan betegnes som værende så specielt at det medføres at driftsårene ikke er typiske. Finanskrisen har ramt alle. Det er dog klart at afsætningen af liebhaver produkter alt andet lige er meget hårdt ramt af finanskrisen, det er dog ikke nok til at det er atypisk”.

...

”... Konjunktursvingninger er dog noget man som virksomhedsejer må leve med og indkalkulere i den normale drift. Dette gælder også stutteridrift. Det er et vilkår og man må derfor være klar til tilpasning i begge retninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er det jo forbi ens virksomhed er for lille, for ekstensiv eller for dårligt drevet”.

...

Sammenfattende er det stadig vores opfattelse, at din virksomhed (stutteri) ikke har været tilrettelagt på en sådan rentabel måde i årene 2011 – 2013, at virksomheden (stutteri) kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Fradrag for underskud af virksomhed (stutteri) i 2011, 2012 og 2013 kan herefter ikke godkendes.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 196.154 kr. for indkomståret 2011, på 170.016 kr. for indkomståret 2012 og på 64.956 kr. for indkomståret 2013

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”(...) På ovennævnte klients vegne, skal jeg hermed påklage afgørelse af 18.05.2015 vedr. årene 2011-2013. Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed i årene 2011, 2012 og 2013 i alt. kr. 431.126. Underskuddene vedrører ikke godkendt fradrag for drift af stutteri.

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse da vi mener, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed ud fra følgende:

Der har fra SKATs side ikke været gjort indsigelse mod opgørelsen af den skattepligtige indkomst siden starten den 01.09.2009, også selvom stutteriet ikke har givet overskud i perioden. Skatteyder må derfor have en formodning for, at stutteriet efter SKATs opfattelse tidligere har været drevet erhvervsmæssigt.

Mellem skatteyder og [virksomhed4], Frankrig er der indgået en kommerciel aftale vedr. udveksling af avlssæd. Der vedlægges kopi af aftalen.

Antallet af heste betyder, at forretningen er udover ”Kæledyrstadiet”. Der har i hele perioden været beskæftiget omkring 25 heste, fuldvoksne og føl, i stalden.

Der vedlægges udtalelse fra [person3], Dansk Varmblod. Udtalelsen underbygger vores påstand om, at [person1] driver stutteriet erhvervsmæssigt.

Vi mener at SKATs argumentation alene baserer sig på økonomiske betragtninger og analyser. Dette er ikke i overensstemmelse med den juridiske vejledning E.A.1.2.3.2, da SKAT ikke lægger en teknisk-landbrugsfaglig vurdering til grund for ændringen af den skattepligtige indkomst.

På baggrund af ovennævnte indsigelser mener vi T SKATs afgørelse er forkert og bør ændres til det oprindeligt selvangivne. (...)”

Af den omtalte udtalelse fra [person3] fremgår følgende:

”En af vore dygtige avlere af Dansk Varmblod springheste, [person1] har bedt undertegnede om en udtalelse om hendes avl og position i springheste avlen i Danmark. Springavlen har været meget hårdt ramt af finanskrisen, og selvom den ser ud til at slippe grebet om vore stutteri ejere, er det stadigvæk svært på springsiden. Hestene skal i dag have en højere alder end man ser på dressurhestene, før at de kan sælges og derfor er der desværre flere der er stoppet med at avle springheste. Vi i Dansk Varmblod er dog så heldige at mange at de aller dygtigste avlere har " bidt tænderne sammen" og fortsat på trods af dårlige tider.

Sidste år fik Dansk Varmblod's avlsarbejde et stort gennembrud da der ved Verdensmesterskabet for 5 års heste blev leveret det bedste resultat nogensinde af Dansk Varmblods heste. Det tyder godt for fremtiden, en fremtid der allerede nu er ved at se meget lysere ud end den har gjort rigtig længe. Vores håb er blot at avlerne har råd, mod og tillid nok til markedet, inden for springhesten e, til at man beholder hestene til de 5-6 år før man sælger, for det er her fortjenesten virkelig kan ligge.

Dansk Varmblod er Danmarks største hesteavlsforbund, hvis formål det er at udøve professionel assistance for dets ca. 4000 medlemmer.

Vi har kendt [person1] de seneste 8 år, og det er min professionelle opfattelse, at [person1] er en af de mest progressive og fremadrettede yngre avler i Danmark. [person1] er gået tidligt ind i hesteavlsbranchen og har tidligt vist, hvad hun ønskede med sin avl og målrettet den derefter. [person1] avler springheste af en attraktiv type, og ligger et professionelt arbejde i både avl, opdræt, salg, uddannelse og markedsføring af sine heste.

Hun er efter min opfattelse og hvad jeg erfarer fra ryttere og avlere både vellidt og attraktiv, både som træner, sparringspartner og i forretningsøjemed.

[person1] har ved flere lejligheder opnået flere gode resultater ved f.eks. følskuer, hoppekåringer, avlscham ­ pionater. Samt det ekstra ordinært gode resultat at have avlet en hest som er blevet nr. 6 ud af 125 deltagende heste, ved verdensmesterskabet for unge heste 2014 i Belgien. Resultater som efter min mening er opnået gennem en professionel indsats og holdning.

Jeg har selv handlet med [person1], og gør det gerne igen, og jeg anbefaler gerne og ofte [person1] og hendes heste til andre i branchen. Ikke mindst fordi [person1] altid er yderst professionel, og jeg derfor kan sende alle slags kunder videre til hende både private hesteejere og internationale opkøbere.

Jeg kan give [person1] min varmeste anbefaling.”

SKATs udtalelse

SKAT har fremsendt følgende udtalelse af 3. september 2015 til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det oplyses i klagen, at de er ikke enige i SKATs afgørelse, da de mener, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremføres i klagen, at der fra SKATs side ikke har været gjort indsigelse mod opgørelsen af den skattepligtige indkomst siden starten d. 1.9.2009, også selvom stutteriet ikke har givet overskud i perioden. Klager må derfor have en formodning for, at stutteriet efter SKATs opfattelse tidligere har været drevet erhvervsmæssigt.

Endvidere er i klagen henvist til en kommerciel aftale vedr. udveksling af avlssæd, som er indgået mellem klager og [virksomhed4], Frankrig.

Endelig er der til klagen vedlagt en udtalelse fra [person4], Dansk Varmblod, som man mener, underbygger deres påstand om, at [person1] driver stutteriet erhvervsmæssigt. Man mener, at SKATs argumentation alene baserer sig på økonomiske betragtninger og analyser, hvorfor det ikke er i overensstemmelse med den juridiske vejledning E.A.1.2.3.2, da SKAT ikke lægger en teknisk-landbrugsfaglig vurdering til grund for ændringen af den skattepligtige indkomst.

SKATs bemærkninger/kommentarer

Det er vores opfattelse, at man ikke har haft en retsbeskyttet forventning om, at virksomheden kunne anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013, idet man ikke har modtaget nogen positiv tilkendegivelse herom fra SKAT.

Der er henset til,

Der kan henvises til afsnit A.A.4.3.3 Positiv og entydig i den juridiske vejledning 2015-2. Endvidere kan der henvises til følgende afgørelser:

SKM2006.746.VLR Det forhold, at selskabet havde betragtet sig som næringsdrivende med handel med værdipapirer og valuta og selvangivet i overensstemmelse hermed kunne endvidere ikke med­ føre, at selskabet havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at myndighederne ikke senere ville anfægte selskabets status som næringsdrivende.

SKM2007.480.ØLR Tilsvarende, hvor myndighedens godkendelse af, at virksomheden var er­ hvervsmæssig i nogle indkomstår, ikke var en forhåndstilkendegivelse om godkendelse for efterfølgende år.

SKM2009.397.BR Det var ikke en tilkendegivelse, der kunne danne grundlag for en retsbeskyttet forventning, at en myndighed uden reaktion havde modtaget den skattepligtiges regnskab gennem 2Yi år.

SKM2009.39.ØLR I en sag havde skattemyndighederne på besøg ved virksomheden ikke opdaget, at der ved en fejl ikke var betalt flyrejseafgift. Selskabet kunne ikke støtte ret på, at skattemyndig­ hederne ikke havde opdaget den fejlagtige håndtering. Det havde ingen betydning, at myndighederne ved en grundigere gennemgang af selskabets angivelser antageligt ville have opdaget, at der ikke var betalt afgift.

Med hensyn til den kommercielle aftale vedr. udveksling af avlssæd, som er indgået mellem klager og [virksomhed4], Frankrig, er det vores opfattelse, at der, ved vurderingen af om virksomheden er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, må tages udgangspunkt i den konkrete drift i de omhandlede år, uanset der evt. måtte være tilsigtet en omlægning af driften i efterfølgende år.

...

Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 13. januar 2010 (SKM 2010.109.VLR).

...

Med hensyn til udtalelsen fra [person4], Dansk Varmblod, er det vores opfattelse, at den ikke udelukkende kan lægges til grund ved vurderingen af, om stutteriet er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, men kan indgå som et element i den teknisk-landbrugsfaglige vurdering af virksomheden (intensitet/seriøsitet).

Vi ser ingen grund til at betvivle klagerens faglige forudsætninger og seriøsitet i forhold til avlsarbejdet, men hvorvidt det er tilstrækkeligt intensivt, ligger uden for vores kompetence at vurdere.

Hvorvidt antallet af heste muliggør en rationel drift af et stutteri af denne størrelse, ligger uden for vores kompetence at vurdere. Der må blandt andet henses til virksomhedens kapacitet og jordtilliggende.

Det er vores opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk­ landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landbrugsfaglig måde. Der kan henvises til syns­ og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR).

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR), hvor Landsretten lagde til grund, at stutteriet - når der sås bort fra den økonomiske del - havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse. Med den valgte drifts­ form var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase. Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat.

...

Sammenfattende er det vores opfattelse, at bedømmelsen af, om virksomheden anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold (den juridiske vejledning E.A.1.2.3.2) skal inddrages. Ingen af de relevante forhold er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Det er fortsat vores opfattelse, at virksomheden ikke har været tilrettelagt på en sådan rentabel måde i årene 2011 -2013, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Endvidere er det vores opfattelse, at der ikke er udsigt til, at driften af virksomheden før eller siden, ved den valgte driftsform, vil blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v" Der foreligger ingen sandsynliggørelse for besætningens værdi pr. d.d. (handelspris), evt. underbygget af en uvildig ekstern vurdering, til sandsynliggørelse af fremtidige salgsindtægter af en sådan størrelse, at indtægterne kan dække de årlige udgifter.

Det er vores opfattelse, at en virksomhed baseret på indtægter, ved avl af kvalitetsheste, som dels er konjunkturfølsomme og dels er meget uforudsigelige og som handles på baggrund af potentiale til f.eks. dressur eller spring, er meget uforudsigeligt i forhold til stabil indtjening. ”

SKAT har endvidere fremsendt en supplerende udtalelse af 8. maj 2017 vedrørende klagerens regnskaber for år 2014 – 2016:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Ifølge de indsendte regnskaber for indkomstårene 2014 - 2016 kan resultat af stutterivirksomhed specificeres sådan:

SKATs bemærkninger og kommentarer

Ud fra det indsendte regnskab for 2014 kan det selvangivne resultat af virksomheden (både stutterivirksomhed og udlejningsvirksomhed) specificeres sådan:

I regnskabet for 2014 (stutterivirksomhed) er der foretaget en regulering af varelager primo og ultimo med henholdsvis 0 kr. i 2015 og 34.250 kr. i 2016. Beløbene kan specificeres sådan:

I regnskaberne for 2015 og 2016 (stutterivirksomhed) er der foretaget en regulering af varelager primo og ultimo på 132.000 kr. Beløbet kan specificeres sådan:

2015

2016

Det kan ikke udledes af de indsendte regnskaber og besætningsoversigter hvad der ligger i den aktivering/regulering af boksinventar, foder+ wrap og udstyr, som foretages.

Endvidere er der ingen specifikation af omsætningen for de enkelte år, hvorfor det ikke kan konstateres, om de solgte heste er solgt med fortjeneste eller tab. Men ud fra de indsendte besætningsoversigter ser det ud til, at der samlet set er fortjeneste på de solgte heste i 2015 og 2016 (salgspris i for­ hold til købspris/besætningsværdi).

Endelig kan det ikke konstateres, hvad de øvrige omsætninger i 2015 og 2016 består af. Er der evt. tale om nye aktiviteter/driftsgrene?

Det skal bemærkes, at stutteriet ikke drives fra ejendom ejet af klager (ejendommen ejes enten af et selskab eller klagers samlever), hvorfor der ikke er foretaget driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger og driftsmidler/inventar.

Det er stadig vores opfattelse, at evt. lejeudgifter, som mellem uafhængige parter ville modsvare afskrivninger og vedligeholdelsesudgifter på bygninger og driftsmidler/inventar, skal indgå i vurderingen af stutteriets rentabilitet.

Det er således vores opfattelse, at der reelt er tale om dårligere resultater, hvis der henses til evt. lejeudgifter, som vil modsvare afskrivninger og vedligeholdelsesudgifter på bygninger og driftsmidlerler/inventar.”

Klagerens yderligere bemærkninger

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkning af 9. september 2015 til SKATs udtalelse:

”Jeg vil gerne fremhæve SKATs bemærkninger til bedømmelsen af klagerens teknisklandbrugsfaglige kompetence, hvor det fremgår, at SKAT ikke har den fornødne kompetence til at kunne vurdere, om klageren driver sit stutteri teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt. ”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt supplerende bemærkninger af 19. august 2017 til SKATs supplerende udtalelse:

”Jeg har modtaget brev af 16. august 2017 og har i den anledning følgende bemærkninger: Der er ikke sket ændringer i aktiviteterne, som sagsbehandler spørger om på side 2.

Resultatet for 2015 er påvirket negativt af betaling af tidligere revisor for flere år pga. afslutning af incasso/uoverensstemmelser fra tidligere år.

Endvidere vil jeg fremhæve, at de opnåede driftsmæssige resultater ikke er eneafgørende for bedømmelsen af, om der foreligger erhvervsmæssig/ hobby-virksomhed. Jeg vil understrege, at virksomheden er drevet for skatteyders regning og risiko, herunder de betydelige investeringer i særligt hestebestand, at aktivitetsniveauet er betydelig med en bestand på ca. 25 enheder, at virksomheden er drevet fagligt forsvarligt med anerkendelser fra samarbejdspartnere m.v. og at virksomheden er drevet over en lang periode og fortsat drives. Henset til ovennævnte vil jeg mene at omfanget af dette ligger meget udenfor, hvad der kan betegnes som hobby-virksomhed.

Med hensyn til de driftsmæssige resultater vil jeg understrege, at disse er opnåede under en forholdsvis langvarig lavkonjunktur og at resultaterne forbedres over tid.

Sluttelig vil jeg pege på det langvarige forløb der har været fra starten af virksomheden, resultaterne i disse år og SKATs passivitet mht. tidligere at statuere hobby-virksomhed, hvorfor skatteyder må have fået en berettiget forventning om, at virksomheden er erhvervsmæssig med modregning af underskud i øvrig indkomst til følge. ”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af nettoindkomstprincippet, at der i virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter, se SKM2009.24.HR.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by6]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Drift af et stutteri er omfattet af den særlige praksis for deltidslandbrug, se SKM2005.301.HR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens stutterivirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011, 2012 og 2013.

I overensstemmelse med klagerens oplysninger er det lagt til grund, at klageren i de påklagede år havde 16-20 heste og herefter op til 24 heste i 2016. I overensstemmelse med regnskaberne for de påklagede år lægges det til grund, at driften har udvist underskud på 196.154 kr. i 2011, på 135.143 kr. i 2012 og på 64.956 kr. i 2013. Regnskaberne for de efterfølgende år udviser overskud på 576 kr. i 2014, på 42.155 kr. i 2015 og på 9.186 kr. i 2016 før udgifter til opstaldning af hestene på ejendommen samt afskrivninger på driftsmidler.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at stutteriet i de påklagede år ikke længere var i indkøringsfasen og, at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden landbrugsfagligt forsvarligt. Det er herved henset til, at klageren har drevet stutterivirksomhed i over 30 år, heraf 17 år med avl af springheste.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. Der er henset til betydelige underskud i de påklagede år samt årene forud. Ved opgørelsen af driftsresultater for de efterfølgende år har klageren ikke belastet regnskaberne med udgifter til opstaldning af hestene på samleverens ejendom samt afskrivninger på virksomhedens driftsinventar. Omkostningerne til opstaldning af besætningen samt driftsmæssige afskrivninger på inventar må formodes at medføre, at driften heller ikke i årene efter de påklagede år giver et resultat på 0 kr. eller derover.

Et retsmedlem har voteret for, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Det er herved henset til, at der i perioden efter 2007/08 generelt var dårlige erhvervsforhold samt, at virksomheden var i opstartsfasen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes således, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.