Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af brugtbilsvirksomhed med 259.645 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har anset udlejningsvirksomheden for erhvervsmæssig drevet og medregnet overskuddet ved udleje med 62.249 kr. som virksomhedsindkomst.

Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af brugtbilsvirksomhed med 229.063 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har godkendt fradrag for underskud af solcellevirksomheden med 30.999 kr. SKAT nægter således fradrag for underskud med i alt 198.064 kr. (229.063 kr.-30.999 kr.). SKAT har anset udlejningsvirksomheden for erhvervsmæssig drevet og medregnet overskuddet ved udleje med 60.170 kr. som virksomhedsindkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om solcellevirksomheden, men hjemviser de øvrige punkter til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af brugtbilsvirksomhed med 244.325 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har godkendt fradrag for underskud af solcellevirksomheden med 29.938 kr. SKAT nægter således fradrag for underskud med i alt 214.387 kr. (244.325 kr.-29.938 kr.). SKAT har anset udlejningsvirksomheden for erhvervsmæssig drevet og medregnet overskuddet ved udleje med 53.429 kr. som virksomhedsindkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om solcellevirksomheden, men hjemviser de øvrige punkter til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed med cvr-nr. [...1] og cvr-nr. [...2].

Virksomheden med cvr-nr. [...1], Gårdejer [person1], blev registreret startet den 1. juni 1990 med branchekode 012110 Malkekvæghold. Pr. 1. januar 2008 blev branchekoden ændret til 014100 Avl af Malkekvæg. Pr. 21. maj 2010 blev branchekoden ændret til 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Pr. 1. marts 2016 blev branchekoden ændret til 452010 Autoreparationsværksteder m.v.

Virksomheden med cvr-nr. [...2], [virksomhed1] ApS, blev registeret startet den 1. januar 2015 med branchekode 452010 Autoreparationsværksteder m.v.

Klageren har oprindeligt beskæftiget sig med landbrugsvirksomhed, men omlagde efter en brand i landbruget virksomhedens aktiviteter fra landsbrugsvirksomhed til bil- og reparationsværksted, udlejning af solcelleanlæg og udlejning af jord. Solcelle-, udlejnings- og brugtbilsvirksomheden indgår i et fælles regnskab for indkomstårene 2011-2013. Klageren har under et telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 28. februar 2018 oplyst, at han i 2015 frasolgte sin jord og stoppede udlejning af jord, men at han fortsat udlejer værkstedet til eget ApS.

Virksomhederne drives fra bopælsadressen, [adresse1], [...], [by1]. Ejendomsværdi pr. 31. december 2013 er 4.000.000 kr., heraf stuehusværdi på 888.000 kr., grundværdi 543.800 kr. og vurderet areal på 9,7 ha.

Klageren er tilkendt flexydelse for selvstændige af [by2] kommune grundet tilskadekomst under branden. Klageren har oplyst, at han bruger sin fulde arbejdstid på virksomheden i det omfang helbredet tillader det.

Resultater m.v.

Af SKATs afgørelse fremgår følgende resultater for indkomstårene 2002-2013:

Resultaterne for indkomstårene 2010-2013 kan specificeres således:

Af SKATs afgørelse fremgår følgende regnskabsopgørelse for indkomstårene 2010-2013:

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at virksomheden viser underskud, da flexydelsen fra [by2] Kommune ikke indgår i virksomhedens resultat, men er opgjort som personlig indkomst.

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budgetter for indkomstårene 2011-2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 259.645 kr. for indkomståret 2011, 198.064 kr. for 2012 og 214.387 kr. for 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har uddraget overskud ved udleje og medregnet det som virksomhedsindkomst for 2011 med 62.249 kr., 60.170 kr. for 2012 og 53.429 kr. for 2013.

SKAT har herudover fundet, at klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen i 2011-2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og højesteretsdom af 15. april 1994 anser Skat, at din brugtbilsvirksomhed ikke er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, og at det ikke er sandsynliggjort, at den efter driftsmæssige afskrivninger vil kunne genere overskud eller et resultat omkring 0 kr.

Der er lagt vægt på, at den deI af virksomheden har givet underskud i en årrække, og at der således samlet er fratrukket underskud de sidste 10 år med over 3 mio. kr.

De beløbsmæssige ændringer fremgår af den foranstående talmæssige opgørelse.

Virksomhedens varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 1. januar 2011.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da din brugtbilsvirksomhed, ifølge punkt 1.4, ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, kan den, jf. virksomhedsskattelovens § 1 ikke indgå i virksomhedsordningen.

Det er jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 1 en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Din brugtbilsvirksomhed, udlejningsvirksomhed og solcellevirksomhed indgår i et fælles regnskab for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Da det kun er din udlejningsvirksomheden og solcellevirksomheden, der anses for erhvervsmæssigt drevet, mangler der reelt en opdeling mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. Derfor opfylder brugtbilsvirksomheden ikke betingelserne for at blive beskattet efter virksomhedsordningen.

Beskatningen efter virksomhedsordningen for 2011, 2012 og 2013 slettes.

Såfremt der udarbejdes og indsendes et særskilt regnskab med specifikationer til virksomhedsordningen (indskudskonto ved indtræden/ultimo kapitalafkastgrundlag ved indtræden/ultimo og overskudsdisponering, hvor virksomhedens resultat sammenholdes med hævninger i virksomheden), der alene omfatter udlejningsvirksomheden, og solcellevirksomheden vil du kunne opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen for den del som vedrører disse virksomheder.

Et eventuelt særskilt regnskab for.2011 med specifikationer til virksomhedsordningen, der alene omfatter udlejningsvirksomheden bør tage udgangspunkt i den selvangivne formue i virksomhedsordningen ultimo 2010, sålede at kapitalforklaringen for 2011 tager udgangspunkt i egenkapitalen ultimo 2010. Eventuelle aktiver, der udtages afvirksomhedsordningen i 2011, skal værdiansættes og hæves i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Hvis der udtages gældsposter af virksomhedsordningen i 2011, skal de værdiansættes til kursværdien og indskydes på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 3, stk. 1, og § 4a, stk. 1, modsætningsvist.

Vi skal endvidere henlede din opmærksomhed på, at du jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2 har mulighed for at vælge beskatning efter kapitalafkastordningen for indkomståret 2013. Du vil ligeledes kunne vælge beskatning efter kapitalafkastordningen for indkomstårene 2011 og 2012, men dette sker efter omvalgsreglerne i skatteforvaltningslovens § 30.”

SKAT har til klagerens supplerende indlæg af den 21. november 2016 bemærket følgende:

”(...) Hjemlen til at opgøre virksomhedens driftsresultat, herunder opdeling i driftsgrene og dermed hjemmel til fradrag for underskud, findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten anfører i sag fra 21. februar 2002 med journal nr. 2-7-1889-0461 følgende:

”For så vidt angår det af repræsentanten anførte om uberettiget opdeling af driften i henholdsvis forpagtning og gartneri bemærkes, at der ifølge praksis godkendes en opdeling af driften i de forskellige dele, jf. VLD af 18. oktober 1982, hvor der blev statueret, at der kan ske en opdeling af driften på en landbrugsejendom. Denne afgørelse er fortsat udtryk for gældende praksis, jf. for eksempel Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1997.789.”

Det bemærkes, at SKAT i adskillige mails, jf. den tilsendte aktindsigt har kommunikeret og søgt dialog om opdeling af virksomhedens resultat i driftsgrene.

Der ses ikke nye oplysninger i sagen, som giver anledning til yderligere bemærkninger.

Vi fastholder vores forslag og efterfølgende årsopgørelser.”

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 2. juli 2018 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...) Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at solcelle-, udlejning- og brugtbilsvirksomheden skal anses for selvstændige driftsgrene. Da det ikke er godtgjort, at aktiviteterne har nogen driftsmæssig sammenhæng, hvorfor de tre aktiviteter må vurderes hver for sig.

Klagerens aktiviteter kan deles op i følgende 3 driftsgrene:

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for underskud for solcellevirksomheden med -30.999 kr. i 2012 og - 29.938 kr. i 2013. Underskud kan fradrages efter statsskattelovens § 6.

Skattestyrelsen anser udlejningsvirksomheden som erhvervsmæssig drevet, og uddrager overskuddet og medregner det som virksomhedsindkomst i 2011 med 62.249 kr., 60.170 kr. i 2012 og 53.429 kr. i 2013, svarende til virksomhedens omsætning i de pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen har ikke fordelt nogle udgifter til udlejningsvirksomheden. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der må nødvendigvis være udgifter forbundet med udlejningsvirksomheden, hvorfor Skattestyrelsen er enig i, at sagen hjemvises vedrørende det punkt.

Brugtbilsvirksomhed er ikke erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2011-2013. På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at der i virksomheden siden opstarten i 2004 samlet set har været et betydeligt underskud. Klagers virksomhed har ikke udsigt til at blive rentabel, og rumme en rimelig driftsherreløn og forretning af den investerede kapital.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse med henvisning til Østrelandsretsdom SKM2013.745. I afgørelsen blev der ikke godkendt fradrag for underskud, idet det måtte lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Klagerens flexydelse fra [by2] Kommune kan ikke indgå i virksomhedens resultat, jf. SKM2014.587.ØLD, hvor sygedagpenge ikke kunne henregnes til virksomhedsindkomsten.

Virksomhedsordningen

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Der er udarbejdet et fælles regnskab for solcelle-, udlejnings- og brugtbilsvirksom-heden. Solcelle og udlejningsvirksomheden anses for erhvervsmæssige. Brugtbils-virksomheden anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Da der ikke er indsendt et særskilt regnskab for virksomhederne, opfylder klager ikke betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2. Klageren kan derfor ikke anvende virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 259.645 kr. for indkomståret 2011, 198.064 kr. for 2012 og 214.387 kr. for 2013 samt at klageren kan anvende virksomhedsordningen.

Klagerens tidligere repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...) Sagen angår hvorvidt min klients virksomhed, [virksomhed1], skal anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har ved sine afgørelser af henholdsvis den 19. maj og 18. maj 16. d.å. valgt at betragte min klients virksomhed som ikke erhvervsmæssig drevet virksomhed med den deraf afledte konsekvens, at min klient anses for uberettiget til at fradrage virksomhedens underskud.

Min klient har drevet sin virksomhed under CVR-nr. [...1] siden den 1. juni 1990.

Oprindeligt beskæftigede min klient sig med landbrugsvirksomhed i virksomheden.

Efter en brand i landbruget omlagde min klient af helbredsmæssige årsager virksomhedens aktiviteter fra landbrugsvirksomhed til bil- og reparationsværksted for primært bilmærket Toyota foruden udlejning af solcelleanlæg samt udlejning af jord.

Grundet tilskadekomsten under branden er [person1] blevet tilkendt Flexydelse for selvstændige af [by2] Kommune.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klients virksomhed er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvorfor min klient kan fradrage sine driftsomkostninger i de pågældende indkomstår, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten i virksomheden, ligesom der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften.

Ved vurderingen af hvorvidt en virksomhed drives erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt, skal der blandt andet foretages en helhedsvurdering af virksomhedens rentabilitet og professionelle tilsnit.

Virksomhedens rentabilitet

Ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet skal det blandt andet tillægges betydning om underskuddet er forbigående.

Det fremgår af Den Juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.1.3., at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset at den for eksempel i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

SKAT gør gældende i forslag til afgørelse af 17. april d.å. (bilag 4), at SKAT ved vurderingen af resultatet for virksomheden [virksomhed1] ikke har inddraget min klients tildelte Flexydelse fra [by2] Kommune.

Hovedårsagen til at min klients virksomhed viser underskud er, at Flexydelsen fra [by2] Kommune ikke indgår i virksomhedens resultat, men er opgjort som personlige indkomst for min klient.

SKAT har tidligere accepteret, at den tildelte Flexydelse blev inddraget i virksomhedsresultatet.

Virksomhedens rentabilitet må derfor, ud fra SKATs tidligere praksis, vurderes at være rentabel.

I tilfælde af at SKATs tidligere praksis ikke længere er gældende, foreligger der en forbigående periode, hvor virksomhedens drift og rentabilitet tilpasses således, at den tildelte Flexydelse fra [by2] Kommune ikke kan inddrages i virksomhedsresultatet.

En rentabilitetsbetragtning der udelukkende fokuserer på de underskudsgivende år, kan således ikke tages til indtægt for, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte. Om virksomheden er blevet drevet professionelt og med henblik på rentabel drift. Og om virksomhedens underskud må anses for at være forbigående således, at der er udsigt til at virksomheden på sigt vil blive rentabel.

Min klients virksomhed adskiller sig i høj grad fra virksomheder, der typisk karakteriseres som hobby. Det primære formål med hobby er ikke at opnå en indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, typisk af beskedent omfang. Min klients aktiviteter i virksomheden har udelukkende et kommercielt sigte for øje.

Virksomhedens professionelle tilsnit

Ved vurderingen af om virksomheden har det fornødne professionelle tilsnit skal det blandt andet tillægges betydning om driften af virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Reglerne om hobbyvirksomhed er lavet for at sortere de mest hobbybetonede virksomheder fra, herunder typisk hobbylandbrug, hestehold, fritidsbåde etc., idet det ikke ud fra en samfundsmæssig økonomisk betragtning giver mening at give virksomheder, der ikke har økonomisk vinding som formål, fradrag for sine underskud.

Af virksomhedens hjemmeside (http:// [...dk]infopages.php?info_id = 1) (Bilag 5) fremgår det, at der altid er ca. 20 biler til salg, og 40 stk. biler der anvendes til reservedele.

Der foreligger derfor den fornødne seriøsitet og intensitet i driften af virksomheden. Derudover skal det også tillægges betydning om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse.

Virksomheden har eksisteret i en årrække og har derfor den fornødne varighed.

På baggrund af ovenstående må det udledes, at virksomheden drives med det fornødne professionelle tilsnit, og det bør således klart lægges til grund, at min klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed i Indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Min klient er derfor berettiget til at fradrage udgifter i forbindelse med driften virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Virksomhedsskatteordning

SKAT afviser at min klient kan anvende virksomhedsskatteordningen i sin virksomhed i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, da SKAT ikke mener at betingelserne i virksomhedsskatteloven kapitel 1 er opfyldt.

Da det må læggest til grund at driften af min klients virksomhed er erhvervsmæssig, er betingelserne i virksomhedsskatteloven kapitel 1 er opfyldt, hvorfor min klient kan anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Jeg forbeholder mig ret til at præcisere samt fremkomme med yderligere påstande og anbringender.”

Klagerens tidligere repræsentant har den 21. november 2016 indsendt supplerende bemærkninger til sagen, hvor det gøres gældende, at SKATs afgørelse må anses for ugyldig:

”Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt brugtbilsdelen, [virksomhed1], i min klients virksomhed, CVR-nr. [...1], skal anses for erhvervsmæssigt drevet.

Mere konkret omhandler sagen,

• hvorvidt min klient kan få fradrag for underskuddene ved brugtbilsdelen vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis kr. 259.645, kr. 198.064 og kr. 214.387 samt,

• hvorvidt min klients virksomhed skal opdeles i forskellige driftsgrene således, at overskud ved udleje af jord vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis kr. 62.249, kr. 60.170 samt kr. 53.429 uddrages fra den samlede virksomheds regnskab og medregnes som virksomhedsindkomst.

Min klient har drevet virksomheden siden 1. juni 1990.

Virksomheden beskæftiger sig nu med reparation, lager og salg af brugtbiler, udleje af jord samt et solcelleanlæg.

Brugtbilsdelen, udlejningsdelen og solcellevirksomheden indgik i et fælles regnskab for indkomstårene 2011, 2012 samt 2013.

Virksomhedens regnskab vil forsøges indhentet hos min klients revisor og eftersendes.

------ ooo000ooo ------

SKAT har truffet endelig afgørelse om at forhøje min klients skatteansættelser med ovennævnte beløb ved årsopgørelser for de pågældende indkomstår.

Årsopgørelsen for indkomstårene 2011 og 2012 (bilag 1 og 2) er dateret 15. maj 2015, og årsopgørelsen for 2013 er dateret den 18. maj 2015 (bilag 3).

Vedrørende fradrag for underskuddet ved brugtbiler

I SKATs forslag til afgørelse af 17. april 2015 (bilag 4) konkluderer SKAT, at brugtbilsdelen i min klients virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, og at det ikke er sandsynliggjort, at den efter driftsmæssige afskrivninger vil kunne generere overskud eller et resultat på omkring 0 kr.

I vurderingen har SKAT lagt vægt på,

• at en del af virksomheden har givet underskud i en årrække, og at der således er fratrukket underskud de sidste 10 år med over 3 mio. kr.

Vedrørende opdelingen af virksomheden

Af SKATs forslag til afgørelse af 17. april 2015 kan det udledes, at SKAT har valgt at opdele min klients virksomhed således, at udlejningsdeling udskilles fra brugtbils- og solcelledelen af virksomheden.

Alle disse dele indgik i et samlet regnskab for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Udskillelsen af udlejningsdelen får den konsekvens, at overskuddet herfra uddrages fra virksomhedens samlede regnskab, der således medfører, at underskuddet vedrørende den resterende del af virksomheden forhøjes.

Endvidere betyder udskillelsen af udlejningsdelen, at min klient ikke kan anvende virksomhedsordningen i sin virksomhed.

Dette skyldes, at SKAT har vurderet, at det kun er udlejningsdelen og solcelledelen, der kan anses for erhvervsmæssigt drevet, men ikke brugtbilsdelen. På denne baggrund anfører SKAT, at der mangler en reel opdeling mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien.

SKAT anfører mere konkret herom, at

”Såfremt der udarbejdes og indsendes et særskilt regnskab med specifikationer til virksomhedsordningen (...), der alene omfatter udlejningsvirksomheden, og solcellevirksomheden vil du kunne opretholde beskatningen efter virksomhedsordningen for den del der vedrører disse virksomheder.”

Som hjemmel til at opdele virksomheden i forskellige driftsgrene henviser SKAT, i sit forslag til afgørelse af 17. april 2015 (bilag 4), til Landsskatterettens afgørelse af 9. september 1997 (TfS 1997-789), hvori en virksomhed blev opdelt i en erhvervsmæssig del, vedrørende bortforpagtning, og en ikkeerhvervsmæssig del, som vedrørte driften af avlshopper.

Anbringender

Til støtte for den ovenfor nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at min klients virksomhed blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand i 2011, 2012 og 2013, med den deraf følgende konsekvens,

• atmin klient bør kunne fradrage underskuddet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 samt,

• at min klients virksomhed ikke skal opdeles i forskellige driftsgrene, hvorefter overskuddet fra udlejningsvirksomhed kan uddrages fra regnskabet for den samlede virksomhed.

Sidstnævnte anbringende uddybes i nærværende skrivelse. Se hertil straks nedenfor.

Vedrørende opdelingen af virksomheden

Som fremhævet oven for har SKAT i sit forslag til afgørelse af 17. april 2015 (bilag 4) tilsyneladende opdelt min klients virksomhed i driftsgrene og uddraget/udskilt udlejningsdelen til særskilt beskatning.

SKAT udtaler sig i forslaget ikke særskilt om, at der foretages en opdeling af min klients virksomhed i forslaget til afgørelsen. Ligesom der i SKATs forslag ikke fremgår en forklaring eller begrundelse for, hvorfor opdelingen/udskillelsen foretages.

I SKATs forslag til afgørelse, (bilag 4, s. 3, afsnit 1.3, Retsregler og praksis), henviser SKAT til afsnit

C.C.1.3.1 i Den Juridiske Vejledning om afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Dette afsnit har SKAT anvendt til at foretage en vurdering af, hvorvidt brugtbilsdelen i virksomheden skal anses for erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand.

Dog anføres der i afsnittet intet om, hvorvidt der er hjemmel til at foretage en opdeling af min klients virksomhed for derefter at vurdere brugtbilsdelens rentabilitet isoleret set.

Min klient har på intet tidspunkt fået en forklaring på, hvad der er baggrunden for eller hjemlen til, at SKAT opdeler hans virksomhed.

Sagsbehandleren hos SKAT har i mail af 22. oktober 2014 kl. 15:29 (bilag 5) til min klients revisor,

[person2], anført, at

”Virksomhedens underskud vurderes af Skat som ikke erhvervsmæssigt og dermed ikke fradragsberettiget. Det udledes af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og blandt andet af højesteretsdom af 15. april 1994.

Det skal ses i lyset af, at der har været underskud i virksomhedens de seneste 10 år med i alt mere end 3.000.000 kr.

Det har blandt andet den virkning, at fratrukne underskud af virksomhed for 2011-2013 med i alt733.033 kr. ikke kan godkendes.

Det har også den følgevirkning, at indtægter ved udleje af jord (landleje), som er en selvstændig erhvervsgren, skal uddrages af virksomheden og beskattes, ligesom det blandt andet også påvirker skattemæssige afskrivninger, renteudgifter i virksomhedsordningen m.v., fradrag for ejendomsskatter og lignende, brugtvognslager m.v.

Jeg vil senere udarbejde et forslag, som beskriver og uddybende begrunder disse forhold (...)”

Det fremgår af denne mail, at det var sagsbehandlerens opfattelse, at fordi der havde været underskud i min klients virksomhed de seneste 10 år med i alt mere end 3.000.000 kr., havde det den følgevirkning, at indtægterne ved udlejning af jord, skulle uddrages af virksomheden og beskattes særskilt. Dette bestrides.

Det er ikke en naturlig følge af, at en virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, at den opdeles, således at den del af virksomheden, som genererer overskud, uddrages til beskatning. Dette udgør en stor ulempe for en skatteyder, som lægger lige meget indsats i alle af virksomhedens dele.

Der anses ej heller at være hjemmel til denne opdeling i statsskattelovens § 6, stik. 1, litra a.

Endvidere gøres det gældende, at SKAT i sin afgørelse ikke har beskrevet eller uddybende begrundet denne opdeling.

SKAT har ej heller henvist til retsregler, der ligger til grund for afgørelsen om at opdele min klients virksomhed og uddrage overskuddet fra udlejningsdelen til særskilt beskatning.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at skriftlige afgørelser skal ledsages af en begrundelse. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler der ligger til grund for afgørelsen jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.

Endvidere skal en begrundelse fremstå som en tilstrækkelig dækkende og korrekt forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit A.A.7.4.7.

SKATs afgørelse anses allerede derfor som ugyldig som følge af begrundelsesmangler.

Det bemærkes hertil, at manglen er væsentlig, da manglen har haft afgørende betydning for min klients muligheder for at anfægte afgørelsen.

SKAT henviser til en enkelt landsskatteretsafgørelse af 9. september 1997 (TfS 1997-789). Det gøres gældende, at SKAT ikke kan støtte ret på denne praksis.

Ved telefonisk henvendelse til SKAT, den 30. september 2016, er det blevet oplyst, at opdelingen blandt andet er sket, fordi der hos SKAT er praksis for at opdele og udskille dele af virksomheder i sådanne sager.

Det gøres gældende, at denne praksis er ulovhjemlet og uhjemlet.

Det bemærkes hertil, at Skatteankestyrelsen, Skatteankenævnene, Skatterådet og Landsskatteretten er forpligtet til at foretage,

Det bemærkes hertil, at det har medført en del vanskeligheder for min klient, at SKAT har opdelt virksomheden uden at vejlede og oplyse min klient fyldestgørende herom. Min klient har blandt andet måttet stifte et ApS for at videreføre sin brugtbilsvirksomhed.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at min klients virksomhed ikke skal opdeles således, at overskuddet fra udlejnings uddrages til særskilt beskatning. Overskuddet må indgå som en skatteretlig integreret del af min klients samlede virksomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold, jf. forvaltningslovens § 22. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Det fremgår under afsnit 1. Underskud, at SKAT er af den opfattelse, at virksomhedens resultat skal opdeles på de enkelte aktiviteter. I afsnit 1.3. Retsregler og praksis henviser SKAT til TfS 1997, 789, hvor en virksomhed blev opdelt i en erhvervsmæssig del og en ikke erhvervsmæssig del.

Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse opfylder kravene i forvaltningsloven. Der er henset til, at SKAT begrunder deres afgørelse under afsnit 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse samt at SKAT under afsnit 1.3. Retsregler og praksis henviser til relevant praksis.

Driftsgrene

Når der fra en ejendom drives flere aktiviteter, skal der i henhold til praksis foretages en vurdering af om aktiviteterne skal deles op i flere virksomheder, eller om det skal anses for en samlet virksomhed. Vurderingen har betydning for, om aktiviteterne skal vurderes samlet eller individuelt i forhold til den skattemæssige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig drevet eller ikke erhvervsmæssig drevet.

I praksis er det afgørende, hvorvidt de forskellige aktiviteter har en driftsmæssig og naturlig sammenhæng eller ej. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR, som anvender praksis fra Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet i 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis.

Landsskatteretten finder, at solcelle-, udlejning- og brugtbilsvirksomheden skal anses for selvstændige driftsgrene. Der er lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at aktiviteterne har nogen driftsmæssig sammenhæng, hvorfor de tre aktiviteter må vurderes hver for sig. Solcellevirksomheden ville kunne fungere selvstændigt og uændret, såfremt klageren ikke havde udlejnings- eller brugtbilsvirksomheden og omvendt.

Klagerens aktiviteter kan herefter deles op i følgende 3 driftsgrene:

1) Solcellevirksomheden

2) Udlejningsvirksomheden

3) Brugtbilsvirksomheden

Erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Solcellevirksomheden

SKAT har godkendt fradrag for underskud for solcellevirksomheden med -30.999 kr. i 2012 og -29.938 kr. i 2013. Landsskatteretten finder ikke anledning til ikke at godkende fradrag for underskuddene i de pågældende indkomstår for solcellevirksomheden.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udlejningsvirksomheden

SKAT anser udlejningsvirksomheden som erhvervsmæssig drevet, og uddrager overskuddet og medregnet det som virksomhedsindkomst i 2011 med 62.249 kr., 60.170 kr. i 2012 og 53.429 kr. i 2013, svarende til virksomhedens omsætning i de pågældende indkomstår.

SKAT har ikke fordelt nogle udgifter til udlejningsvirksomheden. Der må nødvendigvis være udgifter forbundet med udlejningsvirksomheden, hvorfor det overlades til SKAT at foretage et skøn over virksomhedens forholdsmæssige andel af de samlede afholdte udgifter. Den talmæssige opgørelse af udlejningsvirksomheden overlades således til SKAT, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.

SKATs afgørelse hjemvises på dette punkt til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, således at Skattestyrelsen kan fordele nogle udgifter til udlejningsvirksomheden.

Brugtbilsvirksomheden

For så vidt angår brugtbilsvirksomhed finder Landsskatteretten, at denne ikke er erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2011-2013. På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække. Der er lagt vægt på, at virksomhedens omsætning ikke anses for at være tilstrækkelig til at dække udgifterne, og at der siden 2004 samlet set har været et betydeligt underskud i resultat af virksomhed. Landsskatteretten finder det endvidere ikke for godtgjort, at virksomheden havde udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække. Det forhold, at klageren modtager flexydelse fra [by2] Kommune ændrer ikke herpå. Ydelser, som klagere modtager, kan ikke indgå i virksomhedens resultat, jf. SKM2014.587.ØLD, hvor sygedagpenge ikke kunne henregnes til virksomhedsindkomsten.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Der er udarbejdet et fælles regnskab for solcelle-, udlejnings- og brugtbilsvirksomheden. Solcelle- og udlejningsvirksomheden anses for erhvervsmæssige. Brugtbilsvirksomheden anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Der er ikke indsendt et særskilt regnskab for virksomhederne, hvorfor klageren ikke opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2. Klageren kan derfor ikke anvende virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.