Kendelse af 28-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. november 1995 og ophørte den 31. december 2014. Virksomhedens branchekode har siden 1. januar 2008 og frem til 31. juli 2014 været 782000 Vikarbureauer. Virksomheden har indtil 2008 haft mellem 1 og 4 ansatte om året. Fra 2008 har der i størstedelen af årene været mellem 5 og 9 ansatte om året. Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at virksomheden blev drevet fra ejendommen [adresse1], [by1] frem til den 30. april 2011, hvorefter den blev drevet fra [adresse2], [by2].

Ifølge klagerens repræsentant, var virksomheden baseret på klagerens erfaring og netværk inden for sikkerhedsarbejde på [...] niveau. Virksomheden formidlede konsulentarbejde for offentlige myndigheder, primært [myndighed1], i form af vikarafløsere. Ifølge repræsentanten blev der anvendt pensionerede [...] og ansatte inden for [myndighed1], der havde den pågældende specialkompetence og var sikkerhedsgodkendt. Aflønningen blev aftalt mellem konsulenten og chefen for det område, der skulle anvende specialisten. Virksomheden modtog 10 % af nettolønnen i henvisningsprovision.

Repræsentanten har forklaret, at det oprindeligt var planen, at oparbejde et godt omdømme for virksomheden, hvorefter virksomheden skulle sælges til nye og yngre indehavere eller et eksisterende konsulenthus. I 2013 besluttede [myndighed1] dog, at alle kontrakter om vikarbesættelse skulle i udbud, og alle løbende kontrakter blev derfor opsagt med virkning fra februar 2014. Klageren kunne derfor konstatere, at grundlaget for virksomheden ikke længere eksisterede, hvorfor det ville blive vanskeligt at sælge, og klageren besluttede derfor i stedet at lukke virksomheden i 2014.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren som følge af ægtefællens sygdom og efterfølgende død måtte ansætte en kontorhjælp på fuld tid. Ægtefællen døde i 2004. Endvidere er det oplyst, at finanskrisen medførte, at [myndighed1] undlod at besætte ledige stillinger med vikarer.

Ifølge klagerens repræsentant har klageren ejet ejendommen [adresse1], [by1] i en årrække. Det fremgår således også af cpr-registret, at klageren har haft adresse på ejendommen siden 15. juni 1971. Det fremgår af Bygnings- og Boligregistret (BBR), at der er tale om et række-, kæde, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) på 127 m².

Ifølge klagerens repræsentant, købte klageren ejerlejligheden beliggende [adresse2], [by2] med overtagelse den 1. februar 2011, og flyttede ind den 16. april 2011, og ud af ejendommen [adresse1] samme dag. Det fremgår således også af cpr-registret, at klageren flyttede adresse den 16. april 2011. Det fremgår af BBR, at ejerlejligheden er på 135 m².

[adresse1] blev ifølge repræsentanten sat til salg, efter klageren havde købt ejerlejligheden. Da det ikke lykkedes klageren at sælge ejendommen, blev der indgået en aftale om korttidsudlejning gennem virksomheden [virksomhed2]. Det fremgår af en lejekontrakt indgået mellem klageren og lejerne, at lejemålet løb fra den 11. maj 2012 og frem til den 31. maj 2015.

Der har ifølge repræsentanten været indrettet erhvervsmæssig arbejdsværelse/kontor i ejendommen på [adresse1] og i ejerlejligheden i [adresse2]. Klageren har i den forbindelse foretaget nedslag i ejendomsværdiskatten med den erhvervsmæssige svarende andel i 2011 vedrørende [adresse1], og i 2011 og 2012 vedrørende [adresse2]. Klageren har selvangivet den erhvervsmæssige andel til 18 % vedrørende [adresse1] i 2011, mens den i [adresse2] er selvangivet til at være 10 % i 2011 og 8 % i 2012.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren har haft følgende indtægter, og selvangivet følgende skattemæssige resultater efter renter i perioden 1995-2013:

Det selvangivne beløb i 2006 er ifølge SKAT forhøjet med 78.108 kr. i forbindelse med kontrol i virksomheden. Det fremgår af SKATs oplysninger, at SKAT ved sit kontrolbesøg i 2008, omhandlende indkomståret 2006, gennemførte et compliance projekt, med det formål at afdække eventuelle fejl i skatteansættelsen, hvor der ifølge SKAT ikke blev konkret taget stilling til virksomhedens underskud.

Resultater m.v.

Følgende resultater fremgår af klagerens årsrapporter for perioden 2010-2014:

Privat andel af autodrift indeholder privat andel af afskrivninger på bil, hvor der henføres 75 % til privat. Der afskrives med 25 % på bilen og øvrig driftsmateriel efter saldometoden.

Overskuddet i 2014 skyldes ifølge repræsentanten, at der er indtægtsført tidligere års hensættelser til funktionærforpligtelser, og at der er indtægtsført 75 % af autodrift, af årets beregnede afskrivninger.

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budgetter, da virksomheden er lukket pr. 31. december 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 243.113 kr. for indkomståret 2011 og 24.882 kr. for indkomståret 2012 samt 459.177 kr. for indkomståret 2013 idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har forhøjet klagerens ejendomsværdiskat med 6.727 kr. for indkomståret 2011 og 5.590 kr. for indkomståret 2012 vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [by1], idet boligen har været til rådighed for klageren helt eller delvist i de enkelte indkomstår. SKAT har endvidere anført, at der ikke kan gives nedslag i ejendomsværdiskatten for arbejdsværelse i hjemmet. For indkomståret 2012 har SKAT endvidere foretaget reduktion af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten, som en konsekvens af at klagerens personlige indkomst forhøjes med virksomhedens underskud.

SKAT har forhøjet klagerens ejendomsværdiskat med 4.464 kr. for indkomståret 2011 og 2.184 kr. for indkomståret 2012 samt 6.150 kr. for indkomståret 2013 vedrørende ejerlejligheden beliggende [adresse2], [by2], idet der ikke godkendes fradrag for arbejdsværelse i hjemmet. SKAT har endvidere foretaget reduktion af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten for 2011 og 2013, som en konsekvens af at klagerens personlige indkomst forhøjes med virksomhedens underskud.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

1. [virksomhed1]

[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har vurderet din virksomhed på grundlag af de fremsendte regnskaber for 2011 – 2013 samt dine oplysninger om virksomheden. Der er tale om en bibeskæftigelse, idet du enten har haft lønindtægt eller pension ved siden af.

Det beror på en konkret vurdering, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt rent skattemæssigt. Heri indgår blandt andet virksomhedens resultat (rentabilitet) og omsætningens størrelse (intensitet). Der ligger også et krav om, at virksomheden skal give et overskud, der er tilstrækkelig stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den indsats, der lægges i virksomheden.

På dette punkt har virksomheden ikke bidraget med indtjening, der står i forhold til den investerede kapital og den leverede arbejdsindsats.

Virksomheden har siden 2001 givet underskud i alle årene på nær indkomståret 2007, hvor der var et mindre overskud på i alt 8.950 kr. Alene siden 2008 har virksomheden givet et underskud på i alt 1.030.766 kr. og samlet i hele virksomhedens levetid fra 1998 og frem til 2013 givet et samlet underskud på 559.615 kr. Specielt i årene efter du gik på pension, har der været betydelige underskud.

Selvom virksomheden har haft en stor omsætning, har tillægget til lønudgiften ikke kunnet dække virksomhedens øvrige omkostninger.

Der kan henvises til SKM2012.674. BR, hvor der var en omsætning på over 2 millioner kr., og alli- gevel blev virksomheden ikke anset for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende.

Din virksomhed har ikke været i en opstartsfase, hvor underskud kan være forbigående, men den er fortsat gennem flere år med betydelige underskud. Der har ikke været foretaget tiltag til at ændre driften, så virksomheden kunne give overskud.

Det kræver, at underskud kan finansieres. Det har du haft mulighed for ved hjælp fra lønindtægt i nogle få år, men primært af pensionsudbetalinger.

Se også TfS2002.853, TfS2011.842.BR og SKM2007.107.HR

Det er således SKAT´s opfattelse, at din virksomhed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet rent skattemæssigt. Det betyder, at du ikke kan fratrække underskud for din virksomhed.

Virksomhedens aktiver anses for overgået til privat anvendelse til bogført værdi.

Din indkomst forhøjes med

[...]

2. Udlejning [adresse1]

[...]

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

[...]

Ejendomsværdiskat:

2011: Der er betalt ejendomsværdiskat med 2.873 kr., mens der ifølge vores oplysninger er beregnet 9.600 kr. Boligen har ikke været udlejet og har derfor været til rådighed for dig. Du skal derfor betale ejendomsværdiskat for hele indkomståret.

Du kan ikke få fradrag for arbejdsværelse i hjemmet og dermed nedslag i ejendomsværdiskatten. Arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, fordi værelset anses for privat og dermed ikke fradragsberettiget. Et værelse skal have skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold. Det er også et krav, at det udelukker privat anvendelse. Et almindeligt kontor udstyret med skrivebord, pc m.v., reoler anses ikke at udelukke privat anvendelse.

2012: Du har ikke betalt ejendomsværdiskat. Boligen er lejet ud fra 11.05.12 og resten af året. Du har derfor haft boligen til rådighed i 130 dage, som du skal betale ejendomsværdiskat af.

2013: Ejendommen er lejet ud hele året, og der skal derfor ikke betales ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatten beregnes således:

Der henvises til ejendomsværdiskattelovens § 11, jf. § 5 – 10.

Ændring i alt 12.317 kr.

Øvrige punkter

Ejendommen [adresse2]:

2011: Ejendomsværdiskatten er reduceret med delvis erhverv på 10 % i 252 dage.

Du skal derfor betale fuld ejendomsværdiskat med 19.262 kr., da vi ikke godkender fradrag for arbejdsværelse, jf. ovenfor.

2012: Den erhvervsmæssige andel ændres fra 8 % til 0 % med samme begrundelse som for 2011.

I 2013 er der betalt fuld ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatten beregnes således:

Der henvises til ejendomsværdiskattelovens § 5 – 10 og § 11.

Ændring i alt 12.798 kr.

[...]”

SKAT er i høringssvaret fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

[virksomhed1]: Det oplyses, at hustrus død har medført, at det var nødvendigt at ansætte en kontordame til ca. 240.000 kr. i løn årligt. Hustru døde i 2004, så der er gået mange år siden da. Der havde også været betydelige underskud inden hendes død, helt tilbage til 2001.

Desuden henvises til finanskrisen. Finanskrisen indtrådte omkring 2008, hvorfor der har været adskillige indkomstår siden den tid.

Ved SKAT's besøg i 2008 vedrørte gennemgangen indkomståret 2006 - et complience projekt, hvor formålet var at afdække eventuelle fejl i skatteansættelsen. Der blev ikke konkret taget stilling til underskudssituationen.

Endelig er der på dine skatteoplysninger i årene 2011 - 2013 gjort opmærksom på, at du har indberettet underskud i 3 år eller mere:

Du har indberettet underskud af virksomhed i 3 år eller mere (rubrik 112)

Vær opmærksom på, om du driver erhvervsvirksomhed i skattemæssige forstand, eller om din virksomhed i virkeligheden er en hobbyvirksomhed, hvilket betyder at du ikke har fradrag for udgifterne i din virksomhed. Læs mere i vejledningen På vej mod egen virksomhed især afsnittet om Virksomhed eller hobby

Desuden henvises i klagen til SKM2012.674.BR. Det fremgår netop heraf, at: Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste. I en situation, hvor virksomheden har givet betydelige underskud i 8 ud af 10 regnskabsår, må det yderligere kræves, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en kortere årrække vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Der lægges således ifølge praksis stor vægt på, at virksomheden er rentabel.

Det forhold, at der er overskud i 2014 på grund af ekstraordinære indtægter gør ikke virksomheden til en rentabel virksomhed. Forskydning i feriepengehensættelse er jo udtryk for, at der har været hensat for store beløb i forhold til den aktuelle forpligtelse.

Der gøres i øvrigt opmærksomt på, at regnskabet for 2014 ikke er nærmere gennemgået. Regnskabet udviser et resultat før renter på 120.153 kr. Der er selvangivet et overskud på 115.470 kr. Det fremgår ikke af regnskabet, at udlejning af [adresse1] indgår.

Med henvisning til afgørelsens resultat indstilles afgørelsen fastholdt på dette punkt.

Ejendomsværdiskat 2011 og 2012 [adresse1]: Der henvises til SKAT's bemærkninger i afgørelsen dateret 22.04.15 side 11 samt retsregler og praksis omtalt side 9 under punkt. 2.3.

Det fastholdes, at boligen har været til rådighed i 2011 og delvist udlejet i 2012.

Yderligere fremgår det af juridisk vejledning afsnit C.H.3.5.4.:

Udgangspunktet er, at ejeren skal betale ejendomsværdiskat, uanset om ejeren udnytter sin rådighed til beboelse eller ej.

Hvis en ejer har flere ejendomme, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, skal ejeren betale ejendomsværdiskat af alle de ejendomme, hvor boligdelen står til rådighed for ejeren.

En ejer, der har flere landbrugsejendomme, skal betale ejendomsværdiskat af stuehuset til en landbrugsejendom, selv om det står tomt i f.eks. to år. Se SKM2007.396.LSR.

Der skal ikke betales ejendomsværdiskat, når ejeren midlertidigt er afskåret fra at benytte boligen, fordi ejendommen er ubeboelig. Det er fordi ejendommen skal kunne være bolig for ejeren, før der beregnes ejendomsværdiskat. Se EVSL § 11, stk. 1, 2. pkt.

Begge ejendomme er fortsat til rådighed, selvom den ene har været sat til salg i en periode.

Af afsnittet C.H.3.5.4 fremgår endviderer:

Køb og salg af ejendommen

Reglerne om ejendomsværdiskat ved flytning i forbindelse med køb og salg fremgår af EVSL § 11. Ved køb af en bolig anses ejendommen for at kunne være en bolig for ejeren eller dennes husstand fra overtagelsesdagen.

Hvis køberen flytter ind senere end overtagelsesdagen, beregnes der ejendomsværdiskat fra indflytningsdagen i stedet for fra overtagelsesdagen.

Ved salg af en bolig anses ejendommen for at være bolig for ejeren eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis sælger flytter ud tidligere end overtagelsesdagen, beregnes der ejendoms­ værdiskat indtil udflytningsdagen i stedet for til og med overtagelsesdagen.

Ved køb og salg af sommerhuse beregnes der ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen. Indkomst­ året anses for at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.

Når det skal afgøres, om der er tale om et sommerhus eller en helårsbolig, lægges der vægt på den faktiske anvendelse af ejendommen. Den klassifikation, der bruges ved ejendomsvurderingen, er kun vejledende.

§ 11 stk. 1 6. punktum angår således kun en købs og salgssituation jf. Den juridiske vejledning. Der er ved udleje af [adresse1] ikke tale om en salgssituation.

Arbejdsværelse: Der er tale om et kontor i den private bolig. Der er ikke tale om specialindretning eller andet, som udelukker privat anvendelse af kontoret. Firmaets omfang er ikke ensbetydende med, at kontoret er specialindrettet, så det udelukker privat anvendelse.

Der gives kun sjældent fradrag for arbejdsværelse i hjemmet. Det er skatteyder, der skal bevise, at arbejdsværelset er uanvendeligt til privat formål.

Det forhold, at der er ansat kontormedhjælp er ikke ensbetydende med anvendelse af kontoret, jf. at der er en del andre ansatte, hvor arbejdet ikke udføres i skatteyders hjem.

Både ejendomsværdiskat og nægtelse af fradrag for arbejdsværelse i hjemmet indstilles fastholdt.

[...]”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”[...]

Underskud af virksomhed

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2011-2013.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud.

Bedømmelsen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for at have været drevet erhvervsmæssigt foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages.

Virksomheden er for de omhandlede år ikke rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig.

Virksomheden har siden opstart haft underskud i 13 år ud af 20 år, alene siden 2008 har virksomheden givet et samlet underskud på i alt 1.030.766 kr.

Virksomheden har siden 2001 givet underskud på nær indkomståret 2007, hvor der var et mindre underskud på i alt 8.950 kr. At der var et overskud i 2007 er ikke tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at aktiviteten i de påklagede indkomstår havde udsigt til at blive rentabel, da overskuddet ikke findes at kunne rumme en rimelig driftsherreløn og forretning af den investerede kapital. Det bemærkes tillige, at virksomheden havde underskud i de efterfølgende år.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse med henvisning til Østrelandsretsdom SKM2013.745. I afgørelsen blev der ikke godkendt fradrag for underskud, idet det måtte lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Ejendomsværdiskat

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at klager skal beskattes af rådigheden af sine ejendomme jf. ejendomsværdiskattelovens § 2 og § 4.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for underskud af klagers virksomhed for indkomstårene 2011-2013, det bevirker at klagers personlige indkomst forhøjes. Den højere personlig indkomst betyder, at klager er ikke berettiget til pensionistnedslaget på 6.000 kr. Der skal derfor for indkomstårene 2011-2013 ske en reduktion af pensionistnedslaget jf. ejendomsværdiskattelovens §§ 8-10.

Skattestyrelsen er enig i at ejendomsværdiskatten for 2011 udgør 12.727 kr. for ejendommen [adresse1], der i daværende SKATs (nu Skattestyrelsen) beregning ved en fejl ikke sket reduktion af pensionistnedslaget med 6.000 kr.

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 243.113 kr. for indkomståret 2011 og 24.882 kr. for indkomståret 2012 samt 459.177 kr. for indkomståret 2013.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til en nedsat ejendomsværdiskat vedrørende ejendommen [adresse1], [by1] i indkomstårene 2011 og 2012, som følge af at klageren er fraflyttet ejendommen pr. 16. april 2011, ligesom der skal gives nedslag for indrettet arbejdsværelse.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til en nedsat ejendomsværdiskat vedrørende ejerlejligheden [adresse2], [by2], for indkomstårene 2011-2013, som følge af fradrag for indrettet arbejdsværelse.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt SKATs afgørelse stadfæstes, skal indtægtsførte hensættelser til funktionærforpligtigelser i 2014 ændres til at vedrøre 2013, ligesom automobil må anses for helt at være overgået til privat før 2014.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”[...]

Virksomheden [virksomhed1]

Karakter af virksomheden [virksomhed1]

Virksomheden [virksomhed1] var baseret på [person1]s store erfaring og netværk inden for sikkerhedsarbejde på [...] niveau.

Virksomheden formidlede konsulentarbejde for offentlig myndighed, typisk [myndighed1], i form af vikarafløsere med personer, der havde den pågældende specialkompetence og var sikkerhedsgodkendt. Typisk pensionerede [...] og ansatte inden for [myndighed1] og lign.

Virksomheden var baseret på, at [virksomhed1] modtog en bruttoavance ved vikarformidlingen på 10 % af nettolønnen i henvisningsprovision.

På grund af [person1]s alder, var det klart, at virksomheden ikke i det lange løb kunne fortsætte i [person1]s regi. Det var derfor en vigtig del af forretningsstrategien, at virksomheden fik et godt omdømme og med tiden kunne afhændes til nye og yngre indehavere eller til et eksisterende konsulenthus, der var interesseret i at overtage denne nichevirksomhed.

Driftsresultat

Virksomhedens økonomiske afkast var baseret på en vis omsætning. På grund af Finanskrisen blev også [myndighed1] ramt af sparekrav, og [myndighed1] undlod at "besætte" ledige stillinger med vikarer i større omfang.

Som det fremgår af SKATs sagsfremstilling, var driftsresultaterne ikke tilfredsstillende. Dette skyldes primært 2 forhold:

Virksomheden var derfor baseret på [person1]s store kendskab til begge områder (netværk), og [person1]s nu afdøde ægtefælles pasning af alle kontorfunktioner og lign.

Desværre blev [person1]s ægtefælle alvorligt syg og det blev derfor nødvendigt, at ansætte en heldags kontorhjælp. Lønnen hertil var godt 240 t.kr. årligt.

Men udviklingen i [myndighed1]s budgetter betød, at der i stigende grad blev besat ledige "vikar" job, idet man lokalt benyttede dette område til at indvinde besparelser.

Lukning af virksomheden.

I 2013 besluttede [myndighed1], at alle kontrakter om vikarbesættelse skulle i udbud og alle løbende kontrakter blev opsagt med virkning fra februar 2014.

[person1] kunne derfor konstatere, at grundlaget for virksomheden var faldet bort, herunder muligheden for at afhænde virksomheden.

Virksomheden er derfor lukket i 2014.

SKAT på kontrolbesøg i 2008

SKAT aflagde kontrolbesøg 12.3.2008 som led Compliance revision-virksomhed. Kontrolbesøget vedrørte indkomståret 2006.

På grundlag af besøget, blev der foretaget ændring af fordelingen af autoudgifter mellem erhverv og privat.

Der blev ikke rejst kritik af bogføringen m.v., skattemæssige opgørelser og indberetninger.

Der blev ikke rejst tvivl om virksomhedens erhvervsmæssige karakter i skattemæssigt henseende og ikke med et ord nævnt, at det var en betingelse for godkendelse af fradrag for virksomhedens skattemæssige underskud, at der de efterfølgende år blev vist et driftsmæssigt overskud.

SKAT behandlede konkret spørgsmålet om erhvervsmæssig andel af boligen, og konstaterede, at der var indrettet et specielt kontor på 5 x 3,6 m2, svarende til 14 % af boligens samlede areal på 127 m2, og SKAT godkendte på dette grundlag, at der blev fratrukket 15 % som virksomhedens erhvervsmæssige del af ejendommen.

Vor påstand vedrørende fradrag for driftsresultat for [virksomhed1]

Vi nedlægger påstand om, at der for indkomstårene 2011 - 2013 skal godkendes skattemæssigt fradrag for realiseret skattemæssigt underskud i virksomheden [virksomhed1], idet virksomheden er drevet erhvervsmæssigt og opfylder kravene i Statsskattelovens § 4 og 6 for, at virksomhedens resultat skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Begrundelse for vor påstand

Det er vor opfattelse, at virksomheden er drevet professionelt og havde udsigt til at skabe et skattemæssigt overskud, herunder ved at skabe mulighederne for at afhænde virksomheden anmode et betydeligt vederlag.

Virksomheden havde ikke karakter af hobbyvirksomhed og lign., men var drevet professionelt.

Det var desværre intentionen om en professionel organisation, der medførte de regnskabsmæssige og derved skattemæssige underskud, idet virksomheden som følge af [person1]s hustrus sygdom måtte ansætte heldags kontorhjælp, og lønnen dertil ikke kunne dækkes, når omsætningen ikke som forudset kunne forøges væsentligt.

Finanskrisen medførte besparelser inden for [myndighed1] og dette medførte manglende stigning i formidling af vikarassistance.

Da det var klart, at [myndighed1] vil omlægge rekrutteringen af vikarassistance, tog [person1] straks konsekvensen og afviklede virksomheden.

Virksomheden opfylder alle de kriterier, der er opsat for en erhvervsmæssig virksomhed i SKATs juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3. om intensitet og seriøsitet og indehaverens faglige forudsætninger for virksomheden samt organiseringen af virksomheden var professionel og sædvanlig for en sådan konsulentvirksomhed.

Virksomheden havde en betydelig omsætning og betjente sig af kompetente og professionelle "underleverandører".

Der er ikke tale om en hobbyvirksomhed eller en bibeskæftigelse, således som det typisk er tilfældet, når der nægtes skattemæssigt fradrag for underskud af påstået virksomhedsdrift.

Ikke krav om overskud

Der er ikke i skattelovgivningen eller praksis et objektivt krav om, at der skal være overskud i virksomheden.

Udgangspunktet er, at der i virksomhedens opbygning og drift skal være tilstræbt skabelse af overskud og der skal være en realistisk mulighed herfor.

[virksomhed1] var som virksomhed ramt af nedskæringerne som følge af Finanskrisen, men dette kunne ikke være forudsagt og indehaveren tog straks konsekvensen, da den vigtigste kunde [myndighed1], ændrede sine indkøbsprocedurer og det derfor var klart, at omsætningen ikke kunne stige og dermed blive overskudsgivende.

SKAT henviser i sin afgørelse til dommen SKM 2012.674 BR, hvor der på trods af omsætning på over 2 millioner kr. ikke blev godkendt, at underskuddet var fra en erhvervsmæssig virksomhed.

Selv om det ikke fremgår særligt klart, er der reelt tale om, at Landsskatteretten anser den drevne virksomhed som en hobbyvirksomhed og dette tiltrædes af Byretten.

I nærværende sag er der ikke tale om hobbyvirksomhed, hvilket SKAT da heller ikke har påstået.

Der var indtil [myndighed1]s beslutning om ændring af udbudsreglerne i 2013 udsigt til, at virksomheden kunne blive overskudsgivende.

Dette understøttes af, at der i 2012 var en stigende omsætning og derfor et driftsresultat, der reelt balancerede.

[person1] tog straks konsekvensen af, at [myndighed1], ved ændringen af indkøbsprocedurerne, fjernede grundlaget for virksomhedens økonomiske drift og muligheden for salg af virksomheden.

Konsekvens af SKATs besøg i 2008

Som anført ovenfor, gennemførte SKAT i 2008 et kontrolbesøg i virksomheden og havde der ingen bemærkninger til virksomhedens drift, bogholderi og skattemæssige opgørelser.

SKAT havde således ingen bemærkninger til, at der var skattemæssigt underskud, og rejste ikke tvivl om, at virksomheden i skattemæssigt henseende var erhvervsmæssigt drevet.

SKAT rejste ved kontrolbesøget i 2008 ikke tvivl om virksomhedens erhvervsmæssige karakter i skattemæssig henseende eller adviserede klageren om, at godkendelsen var betinget af et positivt forløb af driftsresultat.

Hvis SKAT på grund af de efterfølgende års driftsresultat skulle ændre holdning til dette, burde SKAT have adviseret [person1], så han med fremadrettet sigte kunne indrette sig derefter.

Det kan derfor ikke accepteres, at SKAT nu ændrer standpunkt og i 2015 meddeler, at driften i 2011 - 2013 ikke var erhvervsmæssig.

Dette så meget mere, når [person1] selv tog konsekvensen af de ændrede markedsvilkår i 2013 og lukkede virksomheden.

Bemærkninger vedrørende driftsresultat indkomståret 2014.

Som det fremgår af ovenstående, omfatter SKATs ændring af skatteansættelserne indkomstårene 2011 - 2013.

Som det også fremgår, er firmaet ophørt og afviklet i 2014.

For 2014 er der selvangivet overskud for virksomheden på 120.153 kr.

Dette viser efter vor opfattelse, at der er tale om en skattemæssig erhvervsvirksomhed.

Overskuddet skyldes til dels, at der er indtægtsført tidligere års hensættelser til funktionærforpligtelser dels, at der er indtægtsført 75 % af autodrift, herunder af årets beregnede afskrivninger.

Hvis der gives SKAT ret i, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, forbeholder vi os ret til at begære skatteansættelsen for 2014 ændret, således at indtægtsførte hensættelser til funktionærforpligtelser ændres til at vedrøre 2013 og automobil anses for helt overgået til privat før 2014.

Vor påstand vedrørende ejendomsværdiskat [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2]

Baggrund

[person1] har drevet sin virksomhed [virksomhed1] fra den private bopæl.

[person1] har ejet ejendommen [adresse1] i en årrække.

[person1] erhvervede med overtagelse 1.2.2011 ejerlejligheden [adresse2]., og flyttede ind i denne lejlighed 16.4.2011 og flyttede samme dato ud af ejendommen [adresse1].

[adresse1] blev efter erhvervelsen af [adresse2] sat til salg, men det var umuligt at sælge.

Der blev derfor foretaget korttidsudlejning gennem [virksomhed2], men dette firma videresendte ikke husleje, og der har været ført sag om huslejebetalingen.

SKAT har ændret ejendomsværdiskatten således:

[adresse1]:

Indkomståret 2011 fra selvangivet 2.873 kr. til 9.600 kr.

Indkomståret 2012 fra selvangivet 0 til 5.590 kr.

Ændringen skyldes dels, at der ikke godkendes fradrag for erhverv i 2011 dels, at der beregnes ejendomsværdiskat for den periode, hvor ejendommen ikke er udlejet.

[adresse2]

SKAT ændrer ejendomsværdiskatten 2011 - 2013 ved, at der ikke godkendes nedslag for erhvervsmæssig brug af del af ejendommen (arbejdsværelse), dels fordi SKAT ikke godkender nedslag for erhvervsmæssigt arbejdsværelse, da virksomheden anses for ikke erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Desuden ændres ejendomsværdiskatten fordi pensionistnedslaget nedsættes/bortfalder som følge af ændringen i den personlige indkomst som følge af, at der ikke godkendes fradrag for underskud vedrørende [virksomhed1]

Vor påstand

[adresse1]

[person1] er fraflyttet [adresse1] den 16.4.2011 og ejendommen var sat til salg og delvis udlejet.

Der skal derfor ikke betales ejendomsværdiskat af denne ejendom for perioden efter 16.4.2011.

[adresse2].

[person1] drev fra april 2011 sin virksomhed [virksomhed1] fra sin ejerlejlighed [adresse3]. Der var indrettet kontor i lejligheden, og der var ansat kontormedhjælper i firmaet.

Der skal derfor ske nedslag i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten efter reglerne i Ejendomsværdiskattelovens§ 11, stk. 2.

Begrundelse for vor påstand

[adresse1]

[person1] er fraflyttet [adresse1] den 16.4.2011 og ejendommen var sat til salg og delvis udlejet.

Som udgangspunkt opgøres ejendomsværdiskatten på grundlag af ejertiden og indtil overtagelsesdagen for ny ejer eller for lejer, jf. Ejendomsværdi-skattelovens § 11, stk. 1. Der er imidlertid i § 11, stk. 1, 6. pkt. følgende undtagelse:

"Hvis sælgers udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen i stedet for overtagelsesdagen. "

Som anført er [person1] flyttet fra [adresse1] den 16.4.2011, og der skal derefter ikke betales ejendomsværdiskat vedrørende denne ejendom fra dette tidspunkt.

SKAT anfører, at der skal ske beskatning fordi ejendommen er til rådighed. Der er imidlertid ikke her tale om rådighedsbeskatning, men beskatning af faktisk benyttelse.

[adresse2]

[person1] drev fra april 2011 sin virksomhed [virksomhed1] fra sin ejerlejlighed [adresse3]. Der var indrettet kontor i lejligheden, og der var ansat kontormedhjælper i firmaet. Alene firmaets omfang begrunder, at det var nødvendigt med selvstændigt kontor til firmaet.

Det bemærkes herunder, at SKAT under sit kontrolbesøg i firmaet i 2008 ikke havde bemærkninger til, at der skete fradrag for erhvervsmæssig benyttelse af dele af ejendommen (15 %).

Anmodning om, at sagen forelægges Landsskatteretten.

Det er vor opfattelse at SKATs afgørelse indeholder brud med hidtidig praksis, og derfor indeholder principielle spørgsmål. Vi anmoder derfor allerede nu om, at sagen behandles med henblik på forelæggelse for Landsskatteretten.

[...]”

Klagerens repræsentant har supplerende anført følgende:

”[...]

Det er et faktum, at SKAT ikke ved kontrolbesøget i 2008 stillede spørgsmål ved, om virksomhedens drift var af erhvervsmæssig art i forholdet til skattelovgivningens krav om virksomhedsdrift.

[person1] har ikke reageret på de oplysninger om krav om erhvervsmæssig drift, der var anført på skatteoplysningerne fra SKAT i årene 2011 - 2014, idet såvel [person1] og vi, som virksomhedens revisor, fuldt ud anser virksomheden som en erhvervsvirksomhed drevet med overskud for øje, og at der på ingen måde er tale om en hobby virksomhed i skattemæssig forstand. Der er derfor fortsat selvangivet virksomhedens resultat, selv om dette var negativt.

Det er fortsat vor overbevisning, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse1], Gl. [by1] fra det tidspunkt, hvor denne ejendom fraflyttes og ejendommen er sat til salg.

Det gør ingen forskel, at det ikke lykkedes at sælge på daværende tidspunkt, og ejendommen derfor udlejes ved korttidsudlejning, så muligheden for salg ikke blev forpasset.

[...]”

Der blev den 19. august 2019 afholdt møde med klagerens repræsentant.

Repræsentanten anførte, at SKAT i 2008 gennemførte en kontrol i virksomheden, uden at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt virksomheden blev drevet erhvervsmæssig eller ej.

Repræsentanten oplyste, at han ikke mener, at der er grundlag for at opretholde SKATs afgørelse, da SKATs argumenter ikke holder. At SKAT betegner virksomheden som en hobbyvirksomhed, og at den ikke er tilrettelagt kommercielt, er ifølge repræsentanten ikke korrekt. Repræsentanten lagde vægt på, at der ikke er noget hobbypræget over et vikarbureau, ligesom han pegede på, at når noget ikke er tilrettelagt kommercielt, er det primært for at hjælpe andre, hvilket ikke er tilfældet her. Klagerens virksomhed falder, ifølge repræsentanten, tillige ikke ind under punktet vedrørende intensitet, da der har været en omsætning på flere millioner i de påklagede år. Repræsentanten mente endvidere ikke, at den dom som SKAT har henvist til vedrørende et rejsebureau, hvor omsætningen var over 2 millioner, kan sammenlignes med nærværende sag.

Repræsentanten anførte, at det taler til klagerens fordel, at der er udarbejdet et egentligt regnskab, hvilket understreger seriøsiteten af virksomheden, ligesom det at virksomheden ikke blev drevet for at opretholde virksomhedsskatteordningen. Repræsentanten peger endvidere på at klageren selv tog konsekvensen og lukkede virksomheden i 2014.

Repræsentanten påpegede endvidere, at det var et særligt problem, at SKAT har anerkendt, at der i 2014 er overskud af virksomheden. Dette skyldes efter hans opfattelse, at der er forkert periodisering af sociale bidrag, og hvis SKATs nægtelse af fradrag for underskud for 2011- 2013 stadfæstes, bør der ske genoptagelse af ansættelsen for 2014. Repræsentanten var dog klar over, at dette måtte løses ved henvendelse til SKAT, men der vil måske - på grund af det lange tidsforløb, kunne opstå problemer med tidsfrister for genoptagelse af 2014.

Klagen over regulering af ejendomsværdiskatten var ifølge repræsentanten en følge af, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig. Regulering af ejendomsværdiskatten skal ifølge repræsentanten bortfalde, hvis det anerkendes, at virksomheden er drevet erhvervsmæssig.

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[...]

Skatteankestyrelsen har den 25. september 2019 fremsendt foreløbig vurdering af sagen.

I den anledning fremsender vi følgende indsigelse og anmoder om, at sagen afgøres ved et retsmøde i Landsskatteretten. og vi anmoder om at få foretræde i dette retsmøde.

Vi henviser til det i vor klage anførte udførlige argumentation og vor begrundelse for, at der foreligger skattemæssigt fradragsberettiget underskud i erhvervsvirksomhed for de af klagesagen omhandlede indkomstår 2011-2013 og det ved kontorforhandlingen 19. august 2019 fremførte.

Både klagen og de ved kontorforhandlingen oplyste er loyalt gengivet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvorfor vi henviser dertil.

Der er efter gældende praksis tale om en erhvervsvirksomhed [virksomhed1], der har været tilrettelagt og drevet professionelt, og der har på ingen måde været tale om hobbyvirksomhed og lign.

Dette fremgår af den betydelige omsætning og hele det professionelle set up.

Det dårlige driftsmæssige resultat skal ses i lyset af, at det var klagers opfattelse, at der ved den professionelle drift blev oparbejdet en goodwill, der kunne realiseres, når klager på grund af alder ville afstå virksomheden.

Dette understreges af den betydelige omsætning.

Vi er klar over, at der ikke ved Skattestyrelsens godkendelse af fradrag for underskud i 2008 er skabt en rets beskyttet forventning om godkendelse af fremtidige fradrag for underskud, men Skattestyrelsens reaktion på besøget hos virksomheden viser, at Skattestyrelsen anerkendte, at virksomheden var tilrettelagt professionelt.

Der er ikke i skattelovgivningen eller praksis et objektivt krav om, at der skal være skattemæssigt overskud i virksomheden.

Det dårlige driftsresultat var en konsekvens af, at den væsentligste kunde: [myndighed1] i begyndelsen af 2010’erne sparede på brug af vikarer.

Dette troede [person1] i begyndelsen var af forbigående karakter, men da det viste sig ikke at være af midlertidig karakter, men at være mere fast praksis, tog [person1] konsekvensen og ophørte med virksomheden.

Som det fremgår af de i sagsfremstillingen anførte resultater, var der fra 2011 til 2012 en lille omsætningsfremgang, og resultatet i 2012 var reelt 0 kr.

Som anført lukkede [person1] virksomheden i 2014, hvor der blev skattemæssigt overskud, og dette overskud (120.153 kr.) er blevet beskattet.

Indtil lukningen var der tale om en skattemæssigt professionel virksomhed, der desværre på grund af markedets ugunst (kundernes sparekrav) gav underskud. Dette fratog dog ikke virksomhedens erhvervsmæssige karakter.

[...]”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet fastholdt repræsentanten den tidligere fremsatte påstand og de fremsatte anbringender. Han anførte således, klagers virksomhed var erhvervsmæssig. Virksomheden var således drevet professionelt, og opfyldte alle de normale kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, som fremgik af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3. Virksomheden kunne ikke betegnes som hobbyvirksomhed, da denne på ingen måde havde hobbykarakter, hvilket både virksomhedens art understøttede, ligesom virksomheden havde haft en stor omsætning. Det forhold, at virksomheden gav underskud ikke i sig selv et kriterium for, at virksomheden kunne karakteriseres som ikke-erhvervsmæssig. Sigtet med virksomheden havde været at opnå overskud. SKAT havde i 2008 aflagt kontrolbesøg i virksomheden, og SKAT havde i den forbindelse ikke fundet anledning til at karakterisere virksomheden som ”ikke-erhvervsmæssig”.

Skattestyrelsen fastholdt den tidligere fremsatte indstilling. Styrelsen anførte bl.a., at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet og henviste til SKM2012.674.BR. Virksomheden havde efter dennes opstart givet underskud i 13 ud af 20 år. Siden 2001 havde der udelukkende været underskud i virksomheden med undtagelse af 2007. Samtidig havde der i virksomheden ikke været et overskud, der kunne dække en rimelig driftsherreløn. For så vidt angår SKATs besøg i 2008, så var dette sket på baggrund af en compliance-undersøgelse vedrørende virksomhedens bogføring, det vil sige om virksomheden levede op til bogføringsloven.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud af virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens virksomhed blev drevet erhvervsmæssigt i de påklagede år. I indkomstårene 2011-2013 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 243.113 kr., 24.882 kr. og 459.177 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, er der lagt vægt på at virksomheden har selvangivet underskud i 13 ud af 20 år. Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at der ved bedømmelsen ikke kan lægges vægt på overskuddet i 2014, da der ikke er tale om et normalt driftsår, men det år hvor virksomheden ophører. Overskuddet fremkommer endvidere ved, at tidligere års funktionærforpligtigelser indtægtsføres, ligesom der indtægtsføres 75 % af privat andel af autodrift, hvoraf 75 % vedrører beregnede afskrivninger på bilen, uagtet at der ikke afskrives på bilen i indkomståret.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selv hvis [myndighed1] ikke havde tilbagekaldt deres samarbejdsaftale, ville klagerens virksomhed ikke i de påklagede år have haft udsigt til et overskud, da de 10 % i henvisningsprovision ikke har kunnet dække de omkostninger, der har været forbundet med at drive virksomheden. Der er her lagt vægt på, at virksomheden siden 2001 har været drevet med underskud med undtagelse af indkomståret 2007, hvor der var et beskedent overskud. Det skal hertil bemærkes at der i resultatet ikke er indregnet en rimelig driftsherreløn, som der efter praksis lægges vægt på ved vurderingen.

Selvom det forhold at klagerens ægtefælle bliver syg og senere dør i 2004, måtte have haft en indvirkning på resultatet i form af yderligere udgifter til kontorhjælp, kan det ikke føre til et andet resultat. Der er her lagt vægt på at underskuddene opstod allerede i 2001, og ikke kan anses for at være forbigående, da der har været underskud lige siden med undtagelse af 2007.

Indtræden af finanskrisen i 2008 kan ikke i sig selv anses for en omstændighed, der kan begrunde et andet resultat. Der henvises til Retten i [by3] dom af 6. november 2013, offentliggjort i SKM2013.880.BR.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 243.113 kr. i indkomståret 2011 og på 24.882 kr. i indkomståret 2012 og på 459.177 kr. i indkomståret 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Forventningsprincippet

SKATs mulighed for at ændre en selvangivelse kan begrænses, hvis SKAT har givet en skatteyder en retsbeskyttet forventning. Ifølge retspraksis er der en række betingelser, der skal være opfyldte, for at en skatteyder kan få medhold efter forventningsprincippet.

Det er blandt andet et krav, at tilkendegivelsen har haft indflydelse på skatteyderens efterfølgende dispositioner, sådan at skatteyderen vil lide et tab, hvis ikke tilkendegivelsen kan lægges til grund.

Der skal endvidere være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, der er klar og uden forbehold. SKAT skal desuden inden deres tilkendegivelse have været bekendt med alle forhold i sagen.

Når der er tale om en tilkendegivelse fra SKAT er udgangspunktet, at disse normalt ikke er retsbeskyttede, således at skatteyderen kan støtte ret på tilkendegivelsen. Dette skyldes, at de administrative klageinstanser kan ændre SKATs afgørelser.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at SKAT ved sit kontrolbesøg i 2008, omhandlende indkomståret 2006, gennemførte et compliance projekt, med det formål at afdække eventuelle fejl i skatteansættelsen, hvor der ikke blev konkret taget stilling til virksomhedens underskud.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at SKAT har givet klageren en direkte og positiv tilkendegivelse om, at virksomheden i fremtiden måtte anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

Ejendomsværdiskat – råderet over [adresse1]

Af ejendomsværdiskattelovens § 1 fremgår, at ejeren af ejendomme som nævnt i § 4, skal betale ejendomsværdiskat til staten efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer, som ejer fast ejendom, som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder, uanset om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. [...] Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen.

Afgørende for om der skal betales ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt., er, om ejendommen kan tjene til bolig for ejeren. Det er uden betydning, om ejeren har valgt at flytte ind i en anden bolig, hvis ejeren ikke samtidig er afskåret fra at udnytte sin ret til at råde over sin ejerbolig til beboelse. Det fremgår af Retten i [by4] dom af 26. august 2014, offentliggjort i SKM2014.740.BR.

Det fremgår endvidere af lovens forarbejder, at det ikke skal betales ejendomsværdiskat, såfremt ejendommen er ubeboelig. Som sagen foreligger oplyst, er der ikke noget der taler for at ejendommen har været ubeboelig i perioden fra klageren fraflytter ejendommen [adresse1], [by1] den 16. april 2011, og til udlejningen af ejendommen påbegyndes den 11. maj 2012. Landsskatteretten finder derfor, at klageren har haft råderet over ejendommen i hele indkomståret 2011 samt i 130 dage i indkomståret 2012, og derfor skal betale ejendomsværdiskat heraf.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Ejendomsværdiskat – arbejdsværelse på [adresse1] og i [adresse2]

Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige svarende andel af ejendomsværdiskatten. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at allerede fordi klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår, og derfor ikke kan opnå fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ligeledes ikke gives nedslag i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Ejendomsværdiskat – reduktion af pensionistnedslaget

Da klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013, medfører det en forhøjelse af klagerens personlige indkomst, der bevirker, at der skal ske reduktion af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse1] i årene 2011 og 2012, samt for ejendommen beliggende [adresse2]. i årene 2011-2013. Det er Landsskatteretten opfattelse, at reduktionen udgør 6.000 kr. pr. år pr. ejendom. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens §§ 8-10.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse for indkomståret 2011, hvor der ikke er sket en reduktion af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten med 6.000 kr. vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], således at der sker forhøjelse af ejendomsværdiskatten med 6.000 kr. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for 2012 vedrørende ejendommen beliggende [adresse1] på dette punkt. Landsskatteretten stadfæster endvidere SKAT afgørelse for 2011-2013 vedrørende ejendommen beliggende [adresse2] på dette punkt.

Funktionærforpligtigelser og anvendelse af bil i indkomståret 2014

Klagerens repræsentant har anført, at såfremt Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, skal indtægtsførte hensættelser til funktionærforpligtigelser i 2014 ændres til at vedrøre 2013, ligesom automobil må anses for helt at være overgået til privat før 2014.

Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsnævn eller et motornævn. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at da SKATs afgørelse kun omfatter indkomstårene 2011-2013, har Landsskatteretten ikke kompetence til at træffe afgørelse for indkomståret 2014.