Kendelse af 31-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

Faktiske oplysninger

SKAT har fra projekt Money Transfer II modtaget oplysning om samhandel med udlandet m.v.

I indkomståret 2010 fik klageren samlet overført 350.000 kr. En overførsel den 7. december 2010 på 50.000 kr. med betalings oplysning "dividend payment to shareholder" og en anden overførsel den 27. december 2010 på 300.000 kr. med teksten "loan". Overførslen skete fra England til klagerens konto i [finans1]. Det fremgik af money transfer oplysningerne, at indbetaling var sket fra "[virksomhed1] Limited", der formelt ejes af klageren.

Repræsentanten har forklaret, at klageren havde hyret [virksomhed2] Ltd. (Gibraltar) til at finde IT-opgaver til [virksomhed3]. Selskabet benyttede [virksomhed1] Limited som bogføringsenhed for IT-opgaver.

[virksomhed4] i Danmark har været underleverandør til dette selskab frem til ca. medio 2011.

Selskabet [virksomhed1] Limited blev stiftet den 18. marts 2010 af [virksomhed5] Limited, der ejes af [virksomhed6]. Company Secretary er [virksomhed7] LtD. Første direktør i selskabet er Mrs [person1] og anden direktør [virksomhed8] Ltd.

Den 6. december 2010 skiftede selskabet navn til [virksomhed3] Limited, og ejerskabet blev overdraget til klageren med virkning fra den 7. juni 2010.

Selskabskonstruktionen var ifølge repræsentanten lavet med henblik på at isolere et eventuelt kommende erstatningsansvar fra IT-kunder i én selskabsenhed.

Første regnskabsår for [virksomhed1] Limited løber fra 10. marts 2010 til 31. marts 2011. Regnskabet blev udarbejdet den 6. maj 2011. Klagerens repræsentant har oplyst, at overskuddet udgjorde £ 1.154, og der havde ikke været plads til en udbytteudbetaling på 50.000 kr. Der var ikke udarbejdet faktura på beløbet.

Klageren har ikke selvangivet udenlandske renter i indkomståret 2010.

Klageren har siden 1. januar 2006 drevet virksomheden [virksomhed4], som beskæftiger sig med konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. Klageren har til SKAT indsendt regnskabet for indkomståret 2010, af regnskabet fremgik renteindtægter på 20 kr.

SKAT har modtaget en låneaftale mellem klageren og [virksomhed3] Limited, dateret den 23. december 2010. SKAT har vedrørende låneaftalen oplyst følgende:

" Lån 23/12 2010:

Der er indgået en låneaftale mellem skatteyder (låntager)og [virksomhed3] Limited (långiver) pr. 23/12 2010.

Lån er indgået til et maksimum på kr. 300.000 som skal tilbagebetales juni 2011 kr. 150.000 og december 2011 kr. 150.000.

[virksomhed3] Ltd. har tidligere været benævnt [virksomhed1]s Ltd.

Aftalen udformet ud fra de love og regelsæt som gælder for Gibraltar jf. aftalens pkt. 6 " Law and Jurisdiction".

Revisor [person2], [virksomhed9], har oplyst, at der er tale om et privat lån, hvorfor det ikke indgår i erhvervsregnskabet.

Revisor [person2] oplyser i brev af 5. marts 2015: " Administrator for [virksomhed1] Limited havde i 2010 varslet store indkomne ordre som man ville videregive til [virksomhed4]/[person3].

[person3] anmodede derfor om et lån, der så skulle tilbagebetales med de honorarindtægter, han var blevet lovet.

Imidlertid udeblev de store ordre og dermed honorarindtægterne og [person3] fik derfor udsættelse med lånebetalingen. Dette er nu cementeret skriftligt. Lånet er blevet ændret til et stående lån."

Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslen på 50.000 kr. var en fejlindbetaling, idet der var tale om en ikke-autoriseret forudbetaling. Ifølge repræsentanten videresendte [virksomhed1] Limited forudbetalingen fra en kundeindbetaling, men der blev aldrig udført arbejde for pengene.

Af [virksomhed4] regnskaber fremgik ikke, at virksomheden havde modtaget en forudbetaling på 50.000 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at det var [virksomhed1] Limited, der modtog forudbetalingen fra en kunde. [virksomhed1] Limited videresendte herefter forudbetalingen til klagerens privatkonto.

Af brev af 23. marts 2015 fra klagerens daværende repræsentant til SKAT fremgik:

"Det er en uberettiget modtagelse af penge, hvorfor der ikke er erhvervet endelig ret til pengene.

Jeg har sagt til [person3], at beløbet skal indtægtsføres i 2015, hvis der ikke er kommet et tilbagebetalingskrav.

Det er nemlig i 2015, at der indtræder forældelse, hvorfor det først er i dette år, at der erhvervs endelig ret til pengene.

Beløbet skal endvidere indtægtsføres som en kursgevinst."

Klagerens repræsentant er enig i, at indtægten skal beskattes, på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet.

SKAT har sendt forslag til afgørelse den 28. april 2015, og afgørelsen er sendt den 21. maj 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 50.000 kr., som er indsat på klagerens konto.

Der er til støtte herfor anført:

"[...]

Selvangivelsen for indkomståret er genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1 litra 5.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 anses 6. måneders fristen at påbegyndes den 13. februar 2015. Der henses til, at der har været en konstant korrespondance omkring nævnte punkt siden 26. august 2014 som først afsluttes med brev af 13. februar 2015 fra din revisor

...

Det er SKATs opfattelse på det foreliggende grundlag, at der kan foretages ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2010.

SKAT har ikke været vidende om nævnte forhold, da udenlandsk indkomst ikke har været selvangivet.

SKAT får alene kendskab til nævnte overførsel fra udlandet med baggrund i, at SKAT har modtaget oplysninger omkring overførsel fra udlandet som en del af projekt Money Transfer.

Indsigelse mod udsendt forslag af 27. april 2015:

[virksomhed9] v/ [person2] har ved skrivelse dateret 23. marts 2015 gjort indsigelse mod det fremsendte forslag.

Forhøjelsen på kr. 50.000 kan ikke accepteres.

Det er en uberettiget modtagelse af penge, hvorfor der ikke er erhvervet endelig ret til pengene.

Beløbet indtægtsføres i 2015, hvis der ikke kommer et tilbagebetalingskrav.

Det er i 2015, der indtræder forældelse, hvorfor det først er i dette år, der erhverves endelig ret til pengene.

Beløbet skal indtægtsføres som en kursgevinst.

Afgørelse:

Det er SKATs opfattelse, at kr. 50.000 overført den 2. december 2010 skal beskattes i indkomståret 2010.

Du har fået overført kr. 300.000 i samme måned fra samme indbetaler med teksten "loan".

Du kunne, såfremt der har været tale om en fejludbetaling, med det kendskab du har til indbetaler have gjort indbetaler opmærksomt på, der var sket en fejloverførsel til dig fra selskabet, subsidiært anmodet din bank om at tilbageføre beløbet.

Du har ikke foretaget dig nogen handling overfor indbetaler.

SKAT har ikke ud fra det i sagen foreliggende kunnet henholde sig til andet end der foreligger en overførsel til din bankkonto i [finans1], hvilket ikke er bestridt. Du har oplyst, at der er tale om en fejloverførsel, men ikke foretaget dig noget i den anledning. Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at nævnte overførsel skal karakteriseres som en skattepligtig indkomst.

Såfremt der havde været gjort opmærksomt på fejludbetaling indtræder forældelsesfrist i 2013, da der ikke var foretaget nogen handling fra fordringshaver. Forældelsesfristen er 3 år jf. forældelseslovens § 3."

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

"Det anføres side 1 -2 nederste afsnit: "[virksomhed1] Limited videresendte denne forudbetaling fra en kundeindbetaling, men der blev aldrig udført arbejde for pengene".

Side 2 øverst: "Min klient adspurgte sin revisor [person2], hvorledes han skulle forholde sig. Revisor var af den opfattelse, at hvis der ikke er erhvervet endelig ret til beløbet, kan dette ikke indtægtsføres".

SKATs kommentar: Beløbet indgår på skatteyders private konto og fremgår ikke af nogen mellemregningskonto i virksomheden [virksomhed4].

Det fremgår nu, at der er tale om en forudbetaling fra en kunde. Beløbet burde i så fald være fremgået af virksomhedsregnskab for indkomståret 2010, således at nævnte beløb fremgår som forudbetalt ydelse og først indtægtsføres, når ydelsen er udført og der erhverves endelig ret til beløbet.

Det fremgår, at skatteyder havde spurgt sin revisor om, hvorledes der skal forholdes med beløbet.

Skatteyder og revisor har således været vidende om, at der var tale om en forudbetaling men ikke anført noget i regnskab for virksomheden [virksomhed4]. Ledelseserklæring samt revisorerklæring omtaler ikke nævnte transaktion.

Det fremgår videre side 1 under "Faktum" 2. afsnit: " Beløbet stammer fra [virksomhed1] Limited, der formelt ejes af min klient"

Den foretagne transaktion sker mellem interesseforbundne parter [virksomhed1] Limited og skatteyder. Der foretages ikke nogen aktiv handling, uagtet der kan være tale om en fejludbetaling fra [virksomhed1] Limited.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der er erhvervet ret til det overførte beløb kr. 50.000 i 2010. SKAT finder ikke at skatteyder har dokumenteret, der er tale om en forretningsmæssig disposition ved eksempelvis fremlæggelse af faktura og lign.

SKATs afgørelse baseres derfor på, at beløbet er overført til skatteyders private konto i december 2010 og anses som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

I udtalelse til repræsentantens bemærkninger har SKAT anført:

"Fejludbetaling:

Der er tale om en fejludbetaling af et beløb til klient som understøttes af

SKAT udtaler:

SKAT kan ikke forholde sig til bemærkning omkring fejludbetaling. Der må anses at være enighed om nævnte overførsel beløbsmæssigt kr. 50.000.

Da udbetalingsgrundlag ikke kan fastslås på det foreliggende grundlag er beskatning sket jf. statsskattelovens § 4 og som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Simpel contra grov uagtsomhed:

Advokat [person4] fremfører, at indkomståret 2010 er forældet, da der skal være tale om grov uagtsomhed for at genoptage det pågældende indkomstår.

Der henvises til SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.5.1.3 hvoraf fremgår, at såfremt den

unddragne indtægt er under 20.000 er formodningen, at forholdet kun er uagtsomt

Sager om grov uagtsomhed er kendetegnet ved at omfatte overtrædelser af klare og almen kendte regelsæt samt længerevarende eller beløbsmæssigt betydelige unddragelser eller overtrædelser, der i øvrigt er særlig anledning til at undgå.

Simpel uagtsomhed er karakteriseret ved at omfatte enkeltstående overtrædelser af navnlig komplicerede og svært tilgængelige regler eller i øvrigt overtrædelser som indeholder en vis grad af hændelighed og tilfældighed.

SKAT udtaler:

SKAT forholder sig ikke til advokats fortolkning af simpel contra grov uagtsomhed i et juridisk perspektiv.

Det skal dog bemærkes, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et strafferetligt spørgsmål.

SKAT har alene forholdt sig til skatteretligt spørgsmål. Det er således ikke en forudsætning for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, at der pålagt- eller kan pålægges et strafansvar.

Genoptagelse:

Advokat [person4] fremfører, at SKAT ikke har dokumenteret, at klients forklaring skulle være utroværdig og dermed skal klients forklaring antages at være sand i henhold til SKATs egne regler.

Uagtet dette kan det næppe være groft uagtsomt.

Skatteværdien af indtægten kr. 50.000 kan således opgøres som enten kr.14.000 (udbyttebeskatning), kr.12.500 (virksomhedsindkomst) eller kr. 19.000 (personlig indkomst) og dermed i alle situationer under SKATs egne grænse for grov uagtsomhed.

Der er således en formodning for, at det ikke er forsætligt.

Når min klients revisor rådgiver min klient til, at han ikke skal indtægtsføre beløbet, grundet periodisering - må det ubetinget lægges til grund, at min klient har en særlig anledning til ikke at selvangive beløbet i det aktuelle indkomstår. Et forhold af denne karakter må således maksimalt kunne kvalificeres som simpel uagtsomhed i fald SKAT måtte vælge at fastholde dette synspunkt.

Der findes videre, at klient er berettiget til at få beløbet ind i virksomhedsskatteordningen og hensat til senere hævning, hvorved den personlig indkomst forbliver uændret.

SKAT udtaler:

Vedrørende overtrædelse som simpel eller groft agtsomt er anført ovenstående og skal ikke refereres på ny.

Vedrørende advokats forskellige beskatningsformer ovenstående, må SKAT fastslå, at beløbet ikke er dokumenteret som virksomhedsrelateret.

Der henses til tekst på overførsel " Dividend to shareholder" samt det forhold, at revisor har anført, at den pågældende tekst er misvisende, idet der ikke er tale om nogen udbytteudbetaling fra selskabet [virksomhed1] Limited ligesom der ikke er udført noget arbejde for beløbet (virksomhed)..

Der er således tale om en overførsel som er skattepligtig henset til Globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Maskeret udlodning eller maskeret lån:

Advokat fremhæver til slut i sin skrivelse, at såfremt SKAT ikke kan acceptere, at indtægten indgår i virksomhedsskatteordningen, kan indtægten ikke være personlig indkomst.

Det må lægges til grund, at der ikke er ydet nogen modydelse for beløbet, hvorfor der enten må være maskeret udlodning eller maskeret lån.

SKAT udtaler:

Af ligningslovens § 16A fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til den aktuelle aktionær eller andelshaver.

Revisor for klient har oplyst, der ikke er tale om udbytte men tale om en fejludbetaling fra selskabet.

Maskeret udlodning er karakteriseret ved

Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberet-tigede.

Selskabet har indtægter, der ikke er selvangivet.

Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning.

4.Det anses ikke for relevant at anvende begrebet maskeret udlodning/udbytte på overførsel fra nævnte selskab på det foreliggende grundlag, idet det er fremgået fra sagens start, at der har været tale om en fejloverførsel og der anses således ikke at være tale om en udlodning i relation til ligningslovens § 16A.

Havde der været tale om en udlodning i form af udbytte fra selskabet ville teksten jo have været retvisende på nævnte overførsel fra selskabet [virksomhed1] Limited, hvilket er bestridt af klienten/klager."

Af bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

"Materielt

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at der er grundlag for beskatning af det indsatte beløb på 50.000 kr. på klagers bankkonto, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af kontoudtog fra [finans1] (jf. det i sagen fremlagte Bilag A), at klageren den 2. december 2010 har modtaget 50.000 kr.

Teksten på kontoudtoget fra [finans1], (jf. Bilag A), er " Udenl. Overf .".

Indbetalingen af de 50.000 kr., er sket fra en engelsk konto [...85] (landekode GB) til [finans1] - reg.nr. [...] konto [...51] den 2. december 2010.

Den medfølgende tekst på indbetalingens underbilag ("betalingsoplysning") er " Dividend payment to shareholder". Denne betalingsoplysning er oversendt fra [finans1] til SKAT som led i "Projekt Money Transfer." Oplysningen om "Dividend payment to shareholder" stammer således fra indbetaleren af de 50.000 kr.

Klagers repræsentant har i sit brev dateret den 5. maj 2017 til Skatteankestyrelsen blandt andet anført følgende:

"SKAT anfører i sin sagsfremstilling, at der på kontoudtoget fra banken skulle være anført en tekst: "Dividend Payment". Dette er heller ikke korrekt, jf. bilag A. "

SKAT bemærker hertil, at det lige overfor anførte ikke fremgår af SKATs sagsfremstilling.

Af side 1 i SKATs afgørelse af 21. maj 2015 fremgår følgende herom:

"Du har fået indbetalt kr. 50.000 den 2. december 2010 på din bankkonto i [finans1], konto nr. [...51] fra [virksomhed1] Limited med betalingstekst "Dividend to shareholder".

Af side 4 i SKATs afgørelse fremgår følgende herom:

"Indkomståret 2010:

• Vi har oplysning om, der den 7/12 2010 er overført kr. 50.000 med teksten "dividend payment to shareholder" - indbetaler [virksomhed1] Limited."

SKAT bemærker, at den korrekte dato er 2/12 2010.

Teksten "Dividend payment to shareholder" fremgår - som allerede anført ovenfor - af den medfølgende tekst på indbetalingens underbilag ("betalingsoplysning"), og ikke af selve kontoudtoget, jf. Bilag A.

SKAT har således ikke skrevet i sin sagsfremstilling, at der på selve kontoudtoget fra banken (jf. Bilag A) skulle være anført teksten "Dividend Payment", sådan som klagers repræsentant hævder.

Endelig er SKAT også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at der er tale om en fejloverført forudbetaling, som han først har erhvervet ret til i senere indkomstår.

Desuden har klageren ikke tilbagebetalt beløbet, uanset klagers påstand om, at der skulle være tale om en fejludbetaling. Klager ses således ikke at have foretaget sig nogen i den anledning.

Ugyldighed

SKAT er i det hele enig i det af Skatteankestyrelsen anførte om ugyldighed.

SKAT er således også enig i, at klageren må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse. Ansættelsen for indkomståret 2010 har derfor kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1 nr. 5"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af indsætningen på 50.000 kr. i indkomståret 2010.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

" Ad periodisering

Der er ikke deklarerer noget udbytte eller udført noget arbejde for beløbet. Beløbet må derfor retteligt kvalificeres som et uautoriseret aktionærlån, indtil det bliver eftergivet.

Ad kvalifikation

Da der ikke er udført noget arbejde for pengene, og da min klient ikke er ansat i det engelske selskab, må dette kvalificeres som maskeret udbytte/gældseftergivelse, der beskattes som en kapitalgevinst.

Ad forældelse i forhold til engelsk ret

Det følger til orientering af IHTM28384 - Liabilities: law relating to debts: statute-barred debts

If a lender allows time to pass without receiving any payment an action for recovery may become barred.

Under the Limitations Act 1980 the time limits are in simple contracts, 6 years in contracts under seal, 12 years.

If the debtor acknowledges the debt in writing or makes a part payment within the original limitation period, then the time limits start to run again from the date of acknowledgement or the date of payment.

Even though the lender may be barred from pursuing recovery, a debtor may decide to pay the debt after the expiry of the time limits. Because of this you should allow a debt which is otherwise statute barred if the personal representatives pay the debt and you receive evidence that the payment has been made.

These instructions do not apply to debts in Scotland. Under Scottish law, if a lender allows time to pass

without receiving any payment an action for recovery may become barred under the Prescription and Limitation (Scotland) Act 1973. (For details of this Act see Gloag and Henderson 12th edition at Chapter4.). These debts are completely extinguished and cannot be enforced. Once the prescriptive period expires the debt cannot be allowed as a deduction.

Med udgangspunkt i ovenstående skulle det overførte beløb indtægtsføres i 2015. Man kan dog med en vis rette argumentere for, at det ville være mere korrekt først at indtægtsføre i 2016, idet man i England har 6 års forældelse.

Retligt

Retserhvervelsesprincippet er det almindelige skatteretlige princip om, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten.

Princippet bygger på en fortolkning af statsskatteloven § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter ... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Højesteret har i centrale domme på området statueret, at der i skatteretten gælder et retserhvervelsesprincip. jf. Blandt andet UfR 1981.968 H og SKM 2003.389 HR.

I SKATs Juridiske Vejledning 2013/2014 afsnit C.C.2.5.3.2.1. jf. bilag 11 er yderligere anført:

"Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416. HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt."

...

Der kan endvidere henvises til ØLD af 13. maj 2015 (S-704-13)

En skatteyder havde i 2007 fået gaver fra sit selskabet på over 13. mio. kr., der var indgået på skatteydernes bankkonto. Imidlertid var der ikke selskabsretlig hjemmel til at udbetale disse penge - og i 2009 havde selskabets kurator anmodet om, at få pengene tilbagebetalt.

I 2013 blev skatteyderen dømt i Byretten til tilbagebetaling - og ØLD udtalte, at der aldrig var erhvervet endelig ret til pengene, hvorfor det var korrekt ikke at påføre indbetalingen på selvangivelsen."

Repræsentanten har anført følgende til SKATs udtalelse:

"SKAT anfører s. 1 nederst:

"SKATs kommentar: Beløbet indgår på skatteyders private konto og fremgår ikke af nogen mellemregningskonto i virksomheden [virksomhed4].

Det fremgår nu, at der er tale om en forudbetaling fra en kunde. Beløbet burde i så fald være fremgået af virksomhedsregnskab for indkomståret 2010, således at nævnte beløb fremgår som forudbetalt ydelse og først indtægtsføres, når ydelsen er udført og der erhverves endelig ret til beløbet."

Det er imidlertid [virksomhed1] Limited, der modtager forudbetalingen fra en kunde. Kunden vender dog ikke tilbage, og [virksomhed1] Limited videresender herefter fejlagtigt denne forudbetaling til min klients privatkonto.

Det omtalte beløb kan således ikke være bogført på mellemregningen i virksomhedsregnskabet for min klient personligt.

Min klient gjorde opmærksom på fejludbetalingen, og det blev efterfølgende aftalt, at såfremt [virksomhed1] Limited måtte modtage et tilbagebetalingskrav, skulle min klient returnere betalingen til [virksomhed1] Limited.

Anbringender

Der er tale om en fejludbetaling af et beløb til min klient. Dette understøttes af fire konkrete forhold:

1. Beløbet er indgået på min klients privatkonto.

2.Der er ikke udstedt faktura for beløbet.

3.Beløbet er ikke posteret på mellemregningen i den personlige virksomhed [virksomhed4].

4. [virksomhed1] Limited har ikke haft overskud til at foretage en sådan aconto-udbyttebetaling.

Ad forældelse

Dokumentationsforpligtelse

Indkomståret 2010 er forældet, hvorfor der ikke længere er nogen dokumentationsforpligtelse for skatteyderen. Der er således skattemyndighederne, der har bevisbyrden, hvis man vil påstå, at skatteydernes faktiske forklaring ikke skulle være korrekt.

SKAT har ikke hjemmel til - og det ville tillige stride mod al rimelighed - at forlange dokumentation fra min klient vedrørende et forældet indkomstår.

Simpel contra grov uagtsomhed

Idet indkomståret 2010 er forældet, jf. ovenfor, skal der som minimum være tale om grov uagtsomhed fra min klients side for at genoptage det pågældende indkomstår.

Af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.5.1.3, fremgår det, at såfremt skatteværdien af den unddragne indtægt er under 20.000 kr. er formodningen, at forholdet kun er uagtsomt.

Sager om grov uagtsomhed er kendetegnet ved at omfatte overtrædelse af klare og almen kendte regelsæt samt længerevarende eller beløbsmæssigt betydelige unddragelser eller overtrædelser, der i øvrigt er særlig anledning til at undgå.

Simpel uagtsomhed er karakteriseret ved at omfatte enkeltstående overtrædelser af navnlig komplicerede og svært tilgængelige regler eller i øvrigt overtrædelser, som indeholder en vis grad af hændelighed og tilfældighed.

Ad genoptagelse

SKAT har ikke dokumenter, bevist - eller i øvrigt på nogen måde sandsynliggjort - at min klients forklaring skulle være 'utroværdig'. Dermed skal min klients forklaring antages at være sand i henhold til SKATs egne regler.

Uagtet ovenstående kan det næppe være groft uagtsomt, jf. samme.

Skatteværdien af indtægten på de 50.000 kr. kan således opgøres som enten 14.000 kr. (udbyttebeskatning), 12.500 kr. (virksomhedsindkomst) eller 19.000 kr. (personlig indkomst). Dermed i alle situationer under SKATs egne grænse for griv uagtsomhed.

Der er således en formodning for, at det ikke er forsætligt.

Når min klients revisor rådgiver min klient til, at han ikke skal indtægtsføre beløbet - grundet periodisering - må det ubetinget lægges til grund, at min klient har en særlig anledning til ikke at selvangive beløbet i det aktuelle indkomstår. Et forhold af denne karakter må således maksimalt kunne kvalificeres som simpel uagtsomhed, i fald SKAT måtte vælge at forfølge dette synspunkt.

Ad virksomhedsskatteordningen

Det gøres gældende, at min klient alternativt måtte være berettiget til at få beløbet ind i sin virksomhedsskatteordningen - og reduceret hensat til senere faktisk hævning ultimo med 37.500 kr., hvorved den personlige indkomst forbliver uændret.

Overskudsdisponeringen bliver herefter:

Såfremt SKAT ikke kan acceptere, at indtægten indgår i virksomhedsskatteordningen, kan indtægten ikke være personlig indkomst.

Det må lægges til grund, at der ikke er ydet nogen modydelse for beløbet, hvorfor beløbet enten må være maskeret udlodning eller maskeret lån."

Af bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

"...

[virksomhed1] Limited har meddelt, at de modtog en forudbetaling fra en kunde ultimo

2010. Kunden ønskede assistance til noget såkaldt 'Biztalk arbejde', og det var planen, at den personlige virksomhed [virksomhed4] (CVR-nr. [...1]) skulle være underleverandør til dette arbejde.

Ved en fejl videresendtes 50.000 kr. af kundens forudbetaling til min klients private konto allerede den 2. december 2010. Fejludbetalingen blev opdaget primo 2011 og det aftales, at pengene ikke umiddelbart skal tilbagebetales, men kan betragtes som forudbetaling til [virksomhed4] (CVR.nr. [...1]) vedrørende det kommende underleverandør-arbejde for klienten.

Imidlertid vender kunden ikke tilbage. Det aftales herefter, at hvis [virksomhed1] Limited modtager et tilbagebetalingskrav, skal [person3] også tilbagebetale.

I forbindelse med udfyldelse af selvangivelsen for 2010 bliver revisor [person2] kontaktet omkring de 50.000 kr. Han meddeler korrekt, at hvis der ikke er erhvervet endelig ret til pengene, skal beløbet ikke indtægtsføres.

...

Ad udbytte

Engelsk selskabsret, jf. the Companies Act 2006, section 830, fastslår, at der kun kan udbetales udbytte af året overskud.

Omkring ulovlige udbytter skriver advokatfirmaet [virksomhed10] (se bilag B):

"Where a distribution, or part of one, made by a company to one of its members is made in

contravention of Part 23 of the Act and, at the time of the distribution the member knows or

has reasonable grounds for believing that it is so made, he is liable to repay it to the company,

or in the case of a distribution made otherwise than in cash, to pay the company a sum equal

to the value of the distribution at that time"

I den civile sag BAIRSTOW AND OTHERS V QUEENS MOAT HOUSES PLC: CA 17 MAY 2001 (2001, EWCA Civ 712) udtalte en engelsk domstol, at der er irrelevant om selskabet var solvent på udbetalingstidspunkt. Det er ligeledes irrelevant om aktionæren var i god tro, der han modtog pengene.

Ulovlige udbytter skal tilbagebetales. I Danmark har vi en tilsvarende bestemmelse, jf.

selskabslovens § 194, der lyder således:

"Er der sket udbetaling til kapitalejere i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse

tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct."

Ad forældelse i England

Som tidligere nævnt er forældelsen for simple fordringer i England 6 år.

Ad dokumentationspligt i forældede indkomstår

Når et indkomstår er forældet, kan skatteyderen med rette bortskaffe alle bilag vedrørende det

forældede indkomstår uden at frygte at blive mødt med et krav om dokumentation fra SKAT.

Dette har den konsekvens, at skatteyderens troværdige oplysninger vedrørende forældede

indkomstår som altovervejende hovedregel skal lægges til grund, uagtet om disse oplysninger kan understøttes af objektiv dokumentation.

Ad grov uagtsomhed

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke kan statuere grov uagtsomhed vedrørende et

forældet indkomstår, alene fordi skatteyderen ikke kan dokumentere, at der er selvangivet

korrekt.

Og almindeligvis vil den retlige kvalifikation af en overførsel til banken ikke blive bedømt som

udslag af grov uagtsomhed, såfremt skatteyderens retlige kvalifikation er sket efter bedste evne

- og i det konkrete tilfælde med bistand fra en professionel rådgiver.

Ad virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteloven § 2 foreskriver, at alle erhvervsindtægter skal indgå i

virksomhedsskatteordningen. Man kan således ikke have erhvervsindtægter uden for

virksomhedsordningen.

Generelt

Det må lægges til grund, at der er enighed om, at såfremt forklaringen fra min klient er korrekt,

er der også selvangivet korrekt i 2010. SKAT har ikke påvist utroværdigheder omkring

forklaringen.

Tværtimod er min klients forklaring den eneste, der giver mening. [virksomhed1] Limited

kunne ikke lovligt udbetale udbytte allerede i december 2010, da det første regnskabsår endnu ikke var afsluttet. Der er helle ikke tilbageholdt udbytteskat som den engelske skattelov

foreskriver.

Det er endvidere et rundt beløb på 50.000 kr., hvilket ikke umiddelbart indikerer almindelig

erhvervsindkomst, og der er heller ikke konstateret en faktura på beløbet. Der er ej heller indberettet moms på beløbet.

Beløbet kan ej heller kvalificeres som lønindkomst, da min klient slet ikke har været lønansat i

[virksomhed1] Limited - og der er heller ikke betalt arbejdsgiverafgifter af beløbet, som den engelske skattelovgivning foreskriver.

Såfremt beløbet skulle beskattes, må dette ske som maskeret udbytte, der skal beskattes som

aktieindkomst. Alternativt må det kvalificeres som erhvervsindkomst, der skal indgå i

virksomhedsskatteordningen.

Det gøres gældende, at beløbet ikke kan kvalificeres som lønindkomst/personlig indkomst, da der ikke har været tale om en lønansættelse.

Min klient har endvidere indhentet rådgivning hos en godkendt revisor, inden han indgav sin selvangivelse og har dermed åbenlyst været i god tro."

Landsskatterettens afgørelse

Som fuldt skattepligtig her til landet er klageren skattepligtig af al sin indkomst, uanset om denne hidrører fra Danmark eller udlandet, jf. globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Indkomst skal beskattes på det tidspunkt, der er erhvervet endeligt ret til beløbet.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Materielt

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som udgangspunkt er al indkomst skattepligtigt hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

Det er Landsskatterettens vurdering, at der er grundlag for beskatning af de 50.000 kr. jf. statsskattelovens § 4. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af kontoudtog fra [finans1], at klageren den 2. december 2010 har modtaget 50.000 kr., hvor det af teksten til overførslen fremgik "dividend payment to shareholder", at klageren ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at der er tale om en fejloverført forudbetaling, som han først har erhvervet ret til i senere indkomstår og at klageren ikke har tilbagebetalt beløbet, såfremt der skulle være tale om en fejludbetaling.

Ugyldighed

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For indkomståret 2010 er den ordinære frist for genoptagelse udløbet.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har i december 2010 fået overført 50.000 kr. fra selskabet [virksomhed1] Limited, hvor klageren var "shareholder". Det at klageren fra sin daværende repræsentant fik oplyst, at han ikke skulle selvangive beløbet, da han ikke havde erhvervet ret til beløbet, gør ikke, at klageren eller nogen på hans vegne ikke har handlet groft uagtsomt. Manglende kendskab til de relevante skatteregler medfører ikke i sig selv, at der alene foreligger simpel uagtsomhed.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2010, har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5. Dette kan udledes af byretsdommen i SKM2010.552.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen ikke regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget rådata i projekt Money Transfer II.

Fristen kan tidligst regnes fra den 9. marts 2015, hvor klagerens repræsentant har besvaret SKATs anmodning om redegørelse og dokumentation for overførslen på 50.000 kr. til klagerens bankkonto. Det lægges til grund, at SKAT først på det tidspunkt var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle ansættelsesændringerne for indkomståret 2010. Dette kan udledes af SKM2013.910.BR.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 9. marts 2015, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomståret 2010 er foretaget rettidigt.

Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

Virksomhedsskatteordningen

Klagerens repræsentant har anmodet om, at beløbet omfattes af virksomhedsskatteordningen.

Idet SKAT ikke har truffet afgørelse herom har Landsskatteretten ikke kompetence til at foretage klagebehandling heraf.

Anmodning om anvendelse af virksomhedsskatteordningen skal rettes til SKAT.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.